Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag"

Transkript

1

2 Dannelse

3 Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag

4 DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og tilrettelægning: Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N

5 Dannelses dannelse Obrasowanije hedder det på russisk, på italiensk creazione eller educazione, formação på portugisisk og bildning på svensk, på tysk Bildung, sivistys på finsk, eruditio, humanitas eller mentis animique informatio på latin og paideia på græsk, på fransk culture générale, og liberal education eller self-formation på engelsk. På dansk hedder det dannelse, og det er dannelse, nærværende bog omhandler. Dannelse i de fleste af dette begrebs mange betydninger. Det danske ord dannelse er fra ældre nudansk og er dateret til omkring 1600-tallet. Det er verbalsubstantiv til verbet danne, der er en afledning af det forældede adjektiv dan. Dette dan er et lån fra det middelalderlige, nedertyske dân, der betyder gjort, og som igen er perfektum participium af dôn, der betyder gøre, og som tillige er oprindelsen til det tyske tun og det engelske do. Indholdet af ordet er altså både gøre og gjort. Netop en sådan distinktion kommer til udtryk i Ordbog over det Danske Sprog, hvor det hedder, at dannelse kendetegner det at frembringe, fremstille, skabe noget, ell. det at noget frembringes, fremstilles ell. skabes; frembringelse; skabelse; især: opstaaen; tilblivelse og dertil det at forme(s) eller tildanne(s) ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gøre. Imidlertid kendetegner dannelse også, hvad der er frembragt, opstaaet ell. skabt og tillige den måde, hvorpaa noget er formet ell. tildannet ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gjort. Det betyder altså, at dannelse dels betegner det, at noget skabes eller opstår (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som partiet er under dannelse ), og det, at noget er skabt eller opstået (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som jordlagene er dannelser fra kridttiden ). Således kan ordet dannelse dels betegne en proces, og dels resultatet af en sådan proces. Dannelses dannelse 5

6 I begyndelsen af 1800-tallet anvendes dannelse desuden i betydningen oplysthed. Denne tidssvarende betydning er forbundet med den danske oversættelse af det tyske substantiv Bildung, der indeholder bibetydningerne opbygning og form, hvilket korresponderer med det danske dannelse, eftersom det tyske Bildung således også kan betegne såvel processen som resultatet. Grundbetydningen af Bildung er Bildung zur Humanität, der knytter sig til den forestilling, at eksistensen ikke længere er givet på forhånd ved en ekstrahuman orden, men er noget, mennesket selv skal virkeliggøre ud fra den maksime, at menneske ikke er noget, man er, men noget, man skal danne sig til. Målet med dannelsen bliver således at indfri fordringen om at blive det hele menneske, der indeholdes i det oprindelige græske dannelsesbegreb, paideia, og som konsolideres i den latinske idé om sjælens opdyrkning, cultura animi. Disse betydninger af Bildung, paideia og cultura animi bibeholdes i det indhold af dannelse, der fremkommer i 1800-tallets Danmark. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betegner ordet derefter dels en udvikling af aandelige anlæg og evner, og dels resultatet af den betegnede udvikling. Således indeholder ordet dannelse, når det ækvivalerer med det tyske Bildung, fortsat den grundlæggende tvetydighed, at det betegner såvel processen som resultatet af processen. Desuden betegner det nu især almindelig oplysthed på de forskellige kulturområder, hvilket dels kommer til udtryk i ovenstående citat fra Ordbog over det Danske Sprog, og dels ved Lucius Annaeus Senecas genopdagede latinske sentens divinarum et humanarum rerum scientia, der kan oversættes til studiet af alt mellem himmel og jord ; altså studiet af alt fra jordisk til himmelsk! Tidsmæssigt er det tillige på dette tidspunkt, at dannelse kommer til at betegne en kultiveret optræden, med dydssubstantiver som godhed og taktfølelse, og prydsadjektiver som veluddannet og velopdragen ; altså alt det, der udfoldes under begrebet hjertets dannelse. Generelt varierer og veksler indholdet af begrebet dannelse således mellem at være ensbetydende med den højeste og mest gennemgribende åndelige udvikling og at være identisk med kultiveret og velopdragen adfærd. Overordnet betragtet kan man derfor tale om dannelse som social norm, der omhandler dannelsens ydre væsen og fremtrædelsesformer, således som den ifølge Den store danske encyklopædi kommer til udtryk gennem en vis viden, smag, livsførelse og adfærd, og dannelse som pædagogisk norm, der dels omhandler den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig viden, færdigheder og holdninger, og dels resultatet af denne proces. 6 Forord

7 Underordnet betragtet kan man tillige tale om etisk dannelse og æstetisk dannelse, om intellektuel dannelse og sproglig dannelse, om kropslig dannelse og om hjertets dannelse. De fleste af disse afarter af dannelsesbegrebet beskrives i den bog, De netop nu sidder med i Deres hænder. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere på 20 af institutterne på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan fremstille dannelsesbegrebet, når man er tilknyttet et af de mange institutter på Aarhus Universitet som forsker. De enkelte bidrag varierer i omfang fra 9 til 24 sider, og hvert bidrag indledes med et resumé. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne Dannelse i dag, Dannelse i forandring, Dannelse i fag og Dannelse i kontekst. Afsnittet Dannelse i dag indeholder fire bidrag, der alle har til hensigt at introducere begrebet og afdække, hvordan dannelsesbegrebet fremstår i begyndelsen af det 21. århundrede. Derefter følger afsnittet Dannelse i forandring, hvor seks forskere fremstiller begrebet transhistorisk og redegør for dets opståen og udvikling. I afsnittet Dannelse i fag beretter fem forskere om begrebets tilhørsforhold til netop deres fag, ligesom fem forskere i det afsluttende afsnit, Dannelse i kontekst, beskriver dannelsesbegrebet i bestemte kontekstuelle sammenhænge. Bagest i bogen er der en liste over den litteratur, der er refereret til i bogen, en liste over supplerende litteratur samt et navneindeks. Afslutningsvis vil jeg takke en række personer, der har været stærkt medvirkende til dannelsen af denne bog såvel fra processen som til resultatet af denne proces. Først og fremmest tak til alle bidragyderne, der skabte bogen. Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for støtte til udgivelsen. Tak til Pernille Pennington og Claes Hvidbak fra Aarhus Universitetsforlag for at tage en redaktørnovice i hånden. Tak til Finn Olesen og Ole Høiris for den venlige assistance og til Jens Hougaard for den vanlige. Århus, sommeren 2002 Martin Blok Johansen, redaktør Dannelses dannelse 7

8

9 Indhold Dannelsen og nogle af dens kontekster 13 Af Henning Lehmann DANNELSE I DAG 19 Dannelse i sprog og sprogbrug 21 Af Hans Arndt Naturvidenskab og dannelse: modsætning eller harmoni? 35 Af Helge Kragh Historie og dannelse 51 Af Steen Busck Dannelse og tilværelseskompetence 63 Af Jan Tønnesvang Dannelse: en matematikers drømme 87 Af Tage Bai Andersen DANNELSE I FORANDRING 99 Den tyske Bildung og græciteten som forbillede 101 Af Morten Haugaard Jeppesen & Jens Erik Kristensen Juridisk dannelse 120 Af Stig Jørgensen Indhold 9

10 Dannelsestanke og religion: en religionsfilosofisk betragtning 129 Af H.C. Wind Dannelse og teknologi 146 Af Finn Olesen Dannelse og læsning 168 Af Per Dahl DANNELSE I FAG 187 Dannelse mellem partikularisme og universalisme 189 Af Ole Høiris Kunst er dannelse! 207 Af Hans Jørgen Frederiksen Dannelse set af nogle undervisere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 216 Af Berit Eika & Christian Aalkjær Om musikalsk dannelse 230 Af Kirsten Sass Bak DANNELSE I KONTEKST 255 Pragmatisk dualisme: dannelse mellem rationalitet og rationalitetskritik 257 Af Niels Lehmann Dannelse i dansk romantisk litteratur 276 Af Jens Hougaard Om små lygter i store mørke rum 292 Af Jørgen Poulsen 10 Indhold

11 Selvstændighed og traditionsformidling 305 Af Anne Marie Pahuus Humanistiske meditationer 323 Af Per Aage Brandt Litteratur 335 Supplerende læsning om dannelse 342 Navneindeks 344 Indhold 11

12

13 Dannelsen og nogle af dens kontekster Henning Lehmann rektor på aarhus universitet Indledning Når man siger ja til at sætte pen til papiret i en sammenhæng, hvor man ikke skal stå specifikt fagligt til ansvar, men tror at kunne tillade sig at bringe nogle henkastede bemærkninger til torvs, bør man selvfølgelig i det mindste have en fornemmelse af at kunne stå til ansvar over for en selv med hensyn til de synspunkter, de konklusioner, de kongs- eller tvangstanker, man (direkte eller indirekte) ryster op med. Lad mig derfor fluks i denne indgangsbøn, advarsel eller captatio benevolentiae, som jeg vel af hensyn til potentielle, dannede læsere bør kalde disse forbemærkninger, bemærke, at jeg kun har sagt ja til at bidrage til bogen om dannelse, fordi jeg finder, at en tilværelse i uddannelsesbranchen i en eller anden udstrækning tvinger en til en gang imellem at spørge, hvordan branchen forholder sig til sit hovedbegreb og sin indholdsangivelse, hvis/når den lille forstavelse ud- tages bort. Min vej frem til at formulere nogle afsluttende bemærkninger, især spørgsmål, herom vil måske være lidt slynget; til gengæld vil den have stærke elementer af primitivitet og i hele forløbet være mere spørgende end svarende. Tre floskler Tre floskler har (af og til på delvis generende måde) hørt med til min kulturelle, dannelsesmæssige bagage. Særlig åndrige er de ikke, snarest som forudskikket lidt primitive. Men de kan måske alligevel hjælpe os (i hvert fald mig) ind i det landskab, som udgøres af dannelsesbegrebet og dets kontekster. Første floskel lyder: Det kan man ikke, når man er dannet og ud af god familie. Den følsomme læser vil kunne opfatte, at sentensen måske kunne bruges tungt og direkte men også (og snarere) med en formentlig sund Dannelsen og nogle af dens kontekster 13

14 ironi og selvironi af den, der ikke var helt sikker på at kunne opfylde kravet om at være ud af god familie og (dermed?) kvalificeret til betegnelsen dannet. Endvidere vil den følsomme læser for sit indre øre kunne høre, at dannelse i denne formel sætter grænser for gøren og laden, måske også for sigen og menen. I sin banalitet fortæller flosklen altså, at dannelse vist har at gøre med grænser, der sættes i en socialiserende, kultiverende eller personlighedsdefinerende proces. Men vigtigere (efter min høresans) er den som antydet formuleret, så man må spørge sig selv, om man kan forholde sig til dannelse uden en form for afstand, hvad enten denne kvalificerer til en fin definition som dialektisk distance eller bare aktiverer ironiens og selvironiens for menneskets åndelige anatomi så vigtige nervetråd. Anden floskel er tungere. Den taler om en hjertets dannelse modstillet en anden mere udvendig form for dannelse (jævnfør dog også nedenfor om, hvad der i henhold til et leksikonopslag er modbegreb til hjertets dannelse ). Normalt bruges formlen vist sådan, at der ikke er nogen særlig rummelig plads for ironi eller anden munterhed, men der tages atter udgangspunkt i en dobbelthed, her noget indre og dermed godt, i hvert fald bedre, stillet over for noget ydre, hvormed der som oftest i det væsentlige tænkes på nogle tillærte, måske ligefrem påklistrede manerer som det, der adskiller den dannede persons univers fra den udannedes. Tredje floskel fortæller, at dannelse ikke er, hvad vi har lært, men hvad vi har tilbage, når vi har glemt alt, hvad vi har lært. Hvis her lyder nogen ironi eller anden form for distance, er den en smule bittersød, idet den i givet fald må relatere sig til spørgsmålet, hvad det er for en situation eller tilstand, der henvises til, når alt indlært er glemt; en dialektik eller dobbelthed rummer flosklen vel i hvert fald, nemlig den interessante modstilling af det indlærte, det, man har med sig fra sin uddannelse (eventuelt i vid forstand) på den ene side og så dannelsen på den anden side. Fire leksikonopslag Når man har udtømt, hvad man har af umiddelbart dannelsesstof i sin overbevidsthed (og det ikke fylder det ønskede millimeterantal i klar tekst), griber man som dannet og uddannet skriver til at slå op. Nogle mener i vore dage tilsyneladende ligefrem, at den kultiveringsproces, man skal udsætte børn og studerende for, er næsten udtømmende beskrevet i formlen: De skal lære at slå op. Her skal kun antydningsvis fremføres, at uddannelse efter min bedste, altmodische overbevisning indbefatter for- 14 Dannelse

15 skelligt mere, ikke kun at lære at lære, men også at lære noget. Men lad mig her i fornøden ydmyghed nøjes med at referere resultatet af fire opslag i konversationsleksika (højst relevante opslagssteder, thi er der noget, den dannede efter almindelig tradition skal kunne, da er det at konversere). Hertil skal måske under indtryk af globaliseringen(?) føjes et par opslag i leksika af typen: ordbøger fra sprog til sprog. To forbemærkninger skal gøres til leksikonopslagene: 1. De anføres i kronologisk omvendt orden. 2. De store encyklopædier, henholdsvis det nye nationalleksikon og den gamle Salmonsen er netop ikke rådspurgt, idet forsøget just går ud på at belyse, hvad den alment dannede danske læser umiddelbart (i konversationsleksika) kan lade sig informere om, hvad angår dannelse. (I ordet umiddelbart indgår yderligere, at mit eksperiment ikke indbefatter nogen hensigt i retning af at opsøge tænkelige delsynonymer til ordet dannelse, men kun at eftersøge dette ord (samt eventuelle afledninger)). I bind 2 af Gyldendals Tibinds Leksikon springer man direkte fra den tyske billedhugger Johann Heinrich von Dannecker til opslagsordet dannelsesvæv (= kambrium). Ordet dannelse forekommer således ikke som opslagsord. Bindet udkom i Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon, der udkom i 1959, har i sit tredje bind 16 linier om dannelse. Her anføres, at begrebet kan anvendes bredt om et Arbejde, anvendt paa Udviklingen af [et Menneskes] legemlig-sjælelige Anlæg, mens det i snævrere betydning er Udtryk for, at et Menneske opfylder de fra et givet Samfunds højeste Kulturlag stillede Fordringer vedrørende Kundskaber og Interesser, Behandling af Modersmaalet og Form for ydre Optræden. Forfatteren kender modsætningen mellem Hjertets D. og, hvad han kalder Aands-D., der er mere indskrænket til Kundskaber og Interesser (videnskabelige, æstetiske etc.). Vor Tids Leksikon fra 1950 har i sit bind 6 (af i alt 24 små bind) ikke færre end 51 korte linier om dannelse, der primært defineres som et begreb, som i videste forstand betegner resultatet af en uddannelse, men også bygger på en åndelig udvikling i almindelighed. Forfatteren kender også en fortyndet betydning, hvor d. blot [er] et selskabeligt begreb, og han er opmærksom på dets nationale og klassemæssige bindinger. Han tilføjer den interessante oplysning, at ordet er ikke gammelt i det danske sprog og kendes næppe før 1800, hvilket ikke forhindrer, at den tilgrundliggende stræben mod et dannelsesideal kendes til alle tider og hos alle folkeslag. Dannelsen og nogle af dens kontekster 15

16 Mit fjerde opslag fører os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. I Allers Illustrerede Konversationsleksikon, bind 1 (af 6) fra 1906 findes ordet dannelse ikke som opslagsord. Tre ordbogsopslag Nu er den alment dannede bruger af konversationsleksika, år 2002, sjældent bundet til en rent dansk dannelse. Han (eller, eftersom nogle mener, at vi skal sige hun om mennesket ligesom svenskerne, der altid har været mere dannede end danskere, så lad os på dannet dansk vis sige det ) det, mennesket, det danske menneske, er i dag internationalt orienteret (måske sågar globalt, men så skal det passe på, at det ikke bliver løbet over ende af Attacs dannelses- eller nedbrydningsideal). I hvert fald må vi i året 2002 med rimelighed udbygge vor boglige dannelsesrejse med opslag i et par ordbøger. Og i dette Herrens år står der i de fleste pæne hjems dannede bogreoler et antal leksika af typen fremmedsprogsordbøger. Måske lærer vi ikke alverden ved at gå til den dansk-tysk-danske. Og dog: Måske får vi, hvis vi starter her, et forvarsel om, at vi i vor modstilling af Bildung og Ausbildung er germanske i snittet. Men lad os så supplere med Blinkenberg og Thiele. Man kan efter min bedste overbevisning udmærket kvalificere sit hjem som dannet på grundlag af Gyldendals Røde Ordbøger. Når jeg her går til en lidt større danskfransk ordbog som Andreas Blinkenbergs og Margrethe Thieles, oven i købet til førsteudgaven fra 1937, sker det dels for at få et lidt fyldigere materiale at spørge ud fra, dels i en form for særlig kultiveret, århusiansk reverens for Blinkenbergs minde. Således introduceret får da en af Aarhus Universitets akademiske pionerer og førstegenerationsindvandrere (fra Østdanmark) lov til at være den første hjælper for den dannede læser af denne opsats ind i de fremmede sprogs verden(er). Fra artiklen Dannelse, fordelt på seks betydningskategorier (A-F) og 39 ordvalg, nøjes jeg med at citere de to sidste kategorier (E-F), omfattende mulighederne fra nummer 24 til og med nummer 39: Dannelse c (-r) E) (= Kultur) (24) culture [générale el. intellectuelle] (25) formation intellectuelle (26) instruction (27) éducation; (= Belevenhed) (28) usage du monde (29) savoir-vivre (30) [bonnes] manières (pl.) (31) politesse (32) urbanité; (= Oplæring) (33) instruction (34) formation (35) éducation. F) (coll.: ~n = de dannede) (36) les intellectuelles (37) le monde des lettrés (38) la bonne société (39) l élite. 16 Dannelse

17 Oplysningerne i Hermann Vinterbergs og C.A. Bodelsens Dansk-Engelsk Ordbog (her konsulteret i 2. udgave, 2. oplag fra 1973) løber meget parallelt med Blinkenbergs og Thieles, om end med færre underpunkter. Som vi hos Blinkenberg og Thiele så bort fra de første 23 oversættelsesmuligheder, ser vi selvfølgelig også her bort fra underpunkt 1 s betydninger tilblivelse, skabelse, stiftelse, oprettelse, og springer frem til punkt 2 med synonymet kultur. Her finder vi mulighederne culture og education; under punkt 3 (fin smag) finder vi oversættelsen refinement (of taste) og under punkt 4 (pænt væsen) finder vi good manners, breeding, mens almindelig dannelse oversættes til general (el. all-round) education, a cultural background. Nogle spørgsmål Har vi nu som alment dannede leksikonlæsere og ordbogsbrugere lært noget? I henhold til én form for dannelse (nok ikke hjertets, men facadens) er det let at forfalde til umiddelbart at svare: Nej, det vidste vi alt sammen i forvejen (dannede, som vi er). Vist så. Naturligvis gjorde vi det. Måske. Lad mig alligevel om fornødent ud fra den position måske ikke at være af god familie og (dermed?) dannet påstå, at mine opslag bortset fra de svar, de har givet, og hvormed jeg sagtens kan opretholde min dannelsespolitur, har rejst et betydeligt antal spørgsmål (hvoraf nogle måske bliver besvaret af ikke blot dannede, men lærde og tænksomme forfattere i denne bog). Jeg afslutter med et udvalg af de spørgsmål, min leksikale dannelsesrejse har lagt mig på læben: Hvornår kom ordet dannelse og dets begreb og konnotationer ind i det danske sprog? I hvilken kontekst? Hvornår gik det ud igen (hvis det gik ud)? Var det faktisk gået ud i 1977? Skyldtes det politisk korrekthed (som defineret i det årti), at det ikke optræder i Gyldendals Tibinds Leksikon? Eller har det andre grunde? Herunder gode grunde? Og mens vi er i det historiske hjørne: brugen af ordet dannelse i bestemt form som synonym for de dannede, eliten jævnfør Blinkenberg, nummer 36-39, hvor længe var det accepteret, dannet, dansk sprogbrug? (Vist ikke mere, i år 2002?) Er vi germanernes lærlinge, når vi lægger så stor vægt (som vi vist normalt gør?) på forskellen mellem Bildung og Ausbildung? Eller står der Grundtvig over noget af denne kløft? Dannelsen og nogle af dens kontekster 17

18 Skal vi holde på vort, når vi konstaterer, at den engelsk-sprogede og den fransk-sprogede verden ikke rigtigt har noget ord, der bare hedder ducation, men kan bruge ordet education i forskellige variabler af og nære kontekster for dannelsesbegrebet? Er det afskyeligt globalt, positivt internationalt eller hjemligt Europadimensionalt, hvis vi prøver at tænke konstruktivt videre ud fra et helt eller delvist åbent svar på det foregående spørgsmål altså et svar, der binder dannelse og uddannelse sammen? Hvad er de højere uddannelsers og helt specielt universiteternes rolle i det 21. århundredes dannelsesprocesser i henhold til det ene eller det andet svar på det ene og det andet af ovenstående spørgsmål og alle de andre spørgsmål, der kunne stilles (og måske bliver stillet af andre bidragydere til denne bog)? Har vi sagt universitet, har vi vel i øvrigt ikke kun stillet et spørgsmål om dikotomien eller broerne mellem dannelse og uddannelse, men også om indhold af og form for dannelsesforskning (naturligvis under forudsætning af, at der findes en eller flere størrelse(r), der kan rubriceres som denne forsknings genstand(e), uanset om vi jævnfør indledningen må forholde os ironisk til mange af ordets konnotationer og kontekster)? Kunne man måske have behov for at tænke lidt over det? 18 Dannelse

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag Dannelse Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

R e l i g i o n e n s f r e m t i d

R e l i g i o n e n s f r e m t i d R e l i g i o n e n s f r e m t i d Richard Rorty & Gianni Vattimo R e l i g i o n e n s f r e m t i d Redigeret af Santiago Zabala Tilegnet Aldo Giorgio Gargani a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

wittgenstein om religion og religiøsitet

wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Universitetets dannelseskonference

Universitetets dannelseskonference Universitetets dannelseskonference Onsdag den 7. december 2016, kl. 09.00-16.15 Festsalen på DPU, lokale A220 Campus Emdrup, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (ved Emdrup Station på

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab

Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Viden om drab Aarhus Universitetsforlag Viden om drab Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen Karen Klitgaard

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning* Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

verdenslitterær kritik og teori

verdenslitterær kritik og teori verdenslitterær kritik og teori Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen. Serieredaktionen består af Inger Hunnerup Dalsgaard, Søren R. Fauth, Jesper Hede, Steen Bille Jørgensen,

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere