Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag"

Transkript

1

2 Dannelse

3 Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag

4 DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og tilrettelægning: Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N

5 Dannelses dannelse Obrasowanije hedder det på russisk, på italiensk creazione eller educazione, formação på portugisisk og bildning på svensk, på tysk Bildung, sivistys på finsk, eruditio, humanitas eller mentis animique informatio på latin og paideia på græsk, på fransk culture générale, og liberal education eller self-formation på engelsk. På dansk hedder det dannelse, og det er dannelse, nærværende bog omhandler. Dannelse i de fleste af dette begrebs mange betydninger. Det danske ord dannelse er fra ældre nudansk og er dateret til omkring 1600-tallet. Det er verbalsubstantiv til verbet danne, der er en afledning af det forældede adjektiv dan. Dette dan er et lån fra det middelalderlige, nedertyske dân, der betyder gjort, og som igen er perfektum participium af dôn, der betyder gøre, og som tillige er oprindelsen til det tyske tun og det engelske do. Indholdet af ordet er altså både gøre og gjort. Netop en sådan distinktion kommer til udtryk i Ordbog over det Danske Sprog, hvor det hedder, at dannelse kendetegner det at frembringe, fremstille, skabe noget, ell. det at noget frembringes, fremstilles ell. skabes; frembringelse; skabelse; især: opstaaen; tilblivelse og dertil det at forme(s) eller tildanne(s) ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gøre. Imidlertid kendetegner dannelse også, hvad der er frembragt, opstaaet ell. skabt og tillige den måde, hvorpaa noget er formet ell. tildannet ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gjort. Det betyder altså, at dannelse dels betegner det, at noget skabes eller opstår (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som partiet er under dannelse ), og det, at noget er skabt eller opstået (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som jordlagene er dannelser fra kridttiden ). Således kan ordet dannelse dels betegne en proces, og dels resultatet af en sådan proces. Dannelses dannelse 5

6 I begyndelsen af 1800-tallet anvendes dannelse desuden i betydningen oplysthed. Denne tidssvarende betydning er forbundet med den danske oversættelse af det tyske substantiv Bildung, der indeholder bibetydningerne opbygning og form, hvilket korresponderer med det danske dannelse, eftersom det tyske Bildung således også kan betegne såvel processen som resultatet. Grundbetydningen af Bildung er Bildung zur Humanität, der knytter sig til den forestilling, at eksistensen ikke længere er givet på forhånd ved en ekstrahuman orden, men er noget, mennesket selv skal virkeliggøre ud fra den maksime, at menneske ikke er noget, man er, men noget, man skal danne sig til. Målet med dannelsen bliver således at indfri fordringen om at blive det hele menneske, der indeholdes i det oprindelige græske dannelsesbegreb, paideia, og som konsolideres i den latinske idé om sjælens opdyrkning, cultura animi. Disse betydninger af Bildung, paideia og cultura animi bibeholdes i det indhold af dannelse, der fremkommer i 1800-tallets Danmark. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betegner ordet derefter dels en udvikling af aandelige anlæg og evner, og dels resultatet af den betegnede udvikling. Således indeholder ordet dannelse, når det ækvivalerer med det tyske Bildung, fortsat den grundlæggende tvetydighed, at det betegner såvel processen som resultatet af processen. Desuden betegner det nu især almindelig oplysthed på de forskellige kulturområder, hvilket dels kommer til udtryk i ovenstående citat fra Ordbog over det Danske Sprog, og dels ved Lucius Annaeus Senecas genopdagede latinske sentens divinarum et humanarum rerum scientia, der kan oversættes til studiet af alt mellem himmel og jord ; altså studiet af alt fra jordisk til himmelsk! Tidsmæssigt er det tillige på dette tidspunkt, at dannelse kommer til at betegne en kultiveret optræden, med dydssubstantiver som godhed og taktfølelse, og prydsadjektiver som veluddannet og velopdragen ; altså alt det, der udfoldes under begrebet hjertets dannelse. Generelt varierer og veksler indholdet af begrebet dannelse således mellem at være ensbetydende med den højeste og mest gennemgribende åndelige udvikling og at være identisk med kultiveret og velopdragen adfærd. Overordnet betragtet kan man derfor tale om dannelse som social norm, der omhandler dannelsens ydre væsen og fremtrædelsesformer, således som den ifølge Den store danske encyklopædi kommer til udtryk gennem en vis viden, smag, livsførelse og adfærd, og dannelse som pædagogisk norm, der dels omhandler den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig viden, færdigheder og holdninger, og dels resultatet af denne proces. 6 Forord

7 Underordnet betragtet kan man tillige tale om etisk dannelse og æstetisk dannelse, om intellektuel dannelse og sproglig dannelse, om kropslig dannelse og om hjertets dannelse. De fleste af disse afarter af dannelsesbegrebet beskrives i den bog, De netop nu sidder med i Deres hænder. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere på 20 af institutterne på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan fremstille dannelsesbegrebet, når man er tilknyttet et af de mange institutter på Aarhus Universitet som forsker. De enkelte bidrag varierer i omfang fra 9 til 24 sider, og hvert bidrag indledes med et resumé. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne Dannelse i dag, Dannelse i forandring, Dannelse i fag og Dannelse i kontekst. Afsnittet Dannelse i dag indeholder fire bidrag, der alle har til hensigt at introducere begrebet og afdække, hvordan dannelsesbegrebet fremstår i begyndelsen af det 21. århundrede. Derefter følger afsnittet Dannelse i forandring, hvor seks forskere fremstiller begrebet transhistorisk og redegør for dets opståen og udvikling. I afsnittet Dannelse i fag beretter fem forskere om begrebets tilhørsforhold til netop deres fag, ligesom fem forskere i det afsluttende afsnit, Dannelse i kontekst, beskriver dannelsesbegrebet i bestemte kontekstuelle sammenhænge. Bagest i bogen er der en liste over den litteratur, der er refereret til i bogen, en liste over supplerende litteratur samt et navneindeks. Afslutningsvis vil jeg takke en række personer, der har været stærkt medvirkende til dannelsen af denne bog såvel fra processen som til resultatet af denne proces. Først og fremmest tak til alle bidragyderne, der skabte bogen. Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for støtte til udgivelsen. Tak til Pernille Pennington og Claes Hvidbak fra Aarhus Universitetsforlag for at tage en redaktørnovice i hånden. Tak til Finn Olesen og Ole Høiris for den venlige assistance og til Jens Hougaard for den vanlige. Århus, sommeren 2002 Martin Blok Johansen, redaktør Dannelses dannelse 7

8

9 Indhold Dannelsen og nogle af dens kontekster 13 Af Henning Lehmann DANNELSE I DAG 19 Dannelse i sprog og sprogbrug 21 Af Hans Arndt Naturvidenskab og dannelse: modsætning eller harmoni? 35 Af Helge Kragh Historie og dannelse 51 Af Steen Busck Dannelse og tilværelseskompetence 63 Af Jan Tønnesvang Dannelse: en matematikers drømme 87 Af Tage Bai Andersen DANNELSE I FORANDRING 99 Den tyske Bildung og græciteten som forbillede 101 Af Morten Haugaard Jeppesen & Jens Erik Kristensen Juridisk dannelse 120 Af Stig Jørgensen Indhold 9

10 Dannelsestanke og religion: en religionsfilosofisk betragtning 129 Af H.C. Wind Dannelse og teknologi 146 Af Finn Olesen Dannelse og læsning 168 Af Per Dahl DANNELSE I FAG 187 Dannelse mellem partikularisme og universalisme 189 Af Ole Høiris Kunst er dannelse! 207 Af Hans Jørgen Frederiksen Dannelse set af nogle undervisere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 216 Af Berit Eika & Christian Aalkjær Om musikalsk dannelse 230 Af Kirsten Sass Bak DANNELSE I KONTEKST 255 Pragmatisk dualisme: dannelse mellem rationalitet og rationalitetskritik 257 Af Niels Lehmann Dannelse i dansk romantisk litteratur 276 Af Jens Hougaard Om små lygter i store mørke rum 292 Af Jørgen Poulsen 10 Indhold

11 Selvstændighed og traditionsformidling 305 Af Anne Marie Pahuus Humanistiske meditationer 323 Af Per Aage Brandt Litteratur 335 Supplerende læsning om dannelse 342 Navneindeks 344 Indhold 11

12

13 Dannelsen og nogle af dens kontekster Henning Lehmann rektor på aarhus universitet Indledning Når man siger ja til at sætte pen til papiret i en sammenhæng, hvor man ikke skal stå specifikt fagligt til ansvar, men tror at kunne tillade sig at bringe nogle henkastede bemærkninger til torvs, bør man selvfølgelig i det mindste have en fornemmelse af at kunne stå til ansvar over for en selv med hensyn til de synspunkter, de konklusioner, de kongs- eller tvangstanker, man (direkte eller indirekte) ryster op med. Lad mig derfor fluks i denne indgangsbøn, advarsel eller captatio benevolentiae, som jeg vel af hensyn til potentielle, dannede læsere bør kalde disse forbemærkninger, bemærke, at jeg kun har sagt ja til at bidrage til bogen om dannelse, fordi jeg finder, at en tilværelse i uddannelsesbranchen i en eller anden udstrækning tvinger en til en gang imellem at spørge, hvordan branchen forholder sig til sit hovedbegreb og sin indholdsangivelse, hvis/når den lille forstavelse ud- tages bort. Min vej frem til at formulere nogle afsluttende bemærkninger, især spørgsmål, herom vil måske være lidt slynget; til gengæld vil den have stærke elementer af primitivitet og i hele forløbet være mere spørgende end svarende. Tre floskler Tre floskler har (af og til på delvis generende måde) hørt med til min kulturelle, dannelsesmæssige bagage. Særlig åndrige er de ikke, snarest som forudskikket lidt primitive. Men de kan måske alligevel hjælpe os (i hvert fald mig) ind i det landskab, som udgøres af dannelsesbegrebet og dets kontekster. Første floskel lyder: Det kan man ikke, når man er dannet og ud af god familie. Den følsomme læser vil kunne opfatte, at sentensen måske kunne bruges tungt og direkte men også (og snarere) med en formentlig sund Dannelsen og nogle af dens kontekster 13

14 ironi og selvironi af den, der ikke var helt sikker på at kunne opfylde kravet om at være ud af god familie og (dermed?) kvalificeret til betegnelsen dannet. Endvidere vil den følsomme læser for sit indre øre kunne høre, at dannelse i denne formel sætter grænser for gøren og laden, måske også for sigen og menen. I sin banalitet fortæller flosklen altså, at dannelse vist har at gøre med grænser, der sættes i en socialiserende, kultiverende eller personlighedsdefinerende proces. Men vigtigere (efter min høresans) er den som antydet formuleret, så man må spørge sig selv, om man kan forholde sig til dannelse uden en form for afstand, hvad enten denne kvalificerer til en fin definition som dialektisk distance eller bare aktiverer ironiens og selvironiens for menneskets åndelige anatomi så vigtige nervetråd. Anden floskel er tungere. Den taler om en hjertets dannelse modstillet en anden mere udvendig form for dannelse (jævnfør dog også nedenfor om, hvad der i henhold til et leksikonopslag er modbegreb til hjertets dannelse ). Normalt bruges formlen vist sådan, at der ikke er nogen særlig rummelig plads for ironi eller anden munterhed, men der tages atter udgangspunkt i en dobbelthed, her noget indre og dermed godt, i hvert fald bedre, stillet over for noget ydre, hvormed der som oftest i det væsentlige tænkes på nogle tillærte, måske ligefrem påklistrede manerer som det, der adskiller den dannede persons univers fra den udannedes. Tredje floskel fortæller, at dannelse ikke er, hvad vi har lært, men hvad vi har tilbage, når vi har glemt alt, hvad vi har lært. Hvis her lyder nogen ironi eller anden form for distance, er den en smule bittersød, idet den i givet fald må relatere sig til spørgsmålet, hvad det er for en situation eller tilstand, der henvises til, når alt indlært er glemt; en dialektik eller dobbelthed rummer flosklen vel i hvert fald, nemlig den interessante modstilling af det indlærte, det, man har med sig fra sin uddannelse (eventuelt i vid forstand) på den ene side og så dannelsen på den anden side. Fire leksikonopslag Når man har udtømt, hvad man har af umiddelbart dannelsesstof i sin overbevidsthed (og det ikke fylder det ønskede millimeterantal i klar tekst), griber man som dannet og uddannet skriver til at slå op. Nogle mener i vore dage tilsyneladende ligefrem, at den kultiveringsproces, man skal udsætte børn og studerende for, er næsten udtømmende beskrevet i formlen: De skal lære at slå op. Her skal kun antydningsvis fremføres, at uddannelse efter min bedste, altmodische overbevisning indbefatter for- 14 Dannelse

15 skelligt mere, ikke kun at lære at lære, men også at lære noget. Men lad mig her i fornøden ydmyghed nøjes med at referere resultatet af fire opslag i konversationsleksika (højst relevante opslagssteder, thi er der noget, den dannede efter almindelig tradition skal kunne, da er det at konversere). Hertil skal måske under indtryk af globaliseringen(?) føjes et par opslag i leksika af typen: ordbøger fra sprog til sprog. To forbemærkninger skal gøres til leksikonopslagene: 1. De anføres i kronologisk omvendt orden. 2. De store encyklopædier, henholdsvis det nye nationalleksikon og den gamle Salmonsen er netop ikke rådspurgt, idet forsøget just går ud på at belyse, hvad den alment dannede danske læser umiddelbart (i konversationsleksika) kan lade sig informere om, hvad angår dannelse. (I ordet umiddelbart indgår yderligere, at mit eksperiment ikke indbefatter nogen hensigt i retning af at opsøge tænkelige delsynonymer til ordet dannelse, men kun at eftersøge dette ord (samt eventuelle afledninger)). I bind 2 af Gyldendals Tibinds Leksikon springer man direkte fra den tyske billedhugger Johann Heinrich von Dannecker til opslagsordet dannelsesvæv (= kambrium). Ordet dannelse forekommer således ikke som opslagsord. Bindet udkom i Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon, der udkom i 1959, har i sit tredje bind 16 linier om dannelse. Her anføres, at begrebet kan anvendes bredt om et Arbejde, anvendt paa Udviklingen af [et Menneskes] legemlig-sjælelige Anlæg, mens det i snævrere betydning er Udtryk for, at et Menneske opfylder de fra et givet Samfunds højeste Kulturlag stillede Fordringer vedrørende Kundskaber og Interesser, Behandling af Modersmaalet og Form for ydre Optræden. Forfatteren kender modsætningen mellem Hjertets D. og, hvad han kalder Aands-D., der er mere indskrænket til Kundskaber og Interesser (videnskabelige, æstetiske etc.). Vor Tids Leksikon fra 1950 har i sit bind 6 (af i alt 24 små bind) ikke færre end 51 korte linier om dannelse, der primært defineres som et begreb, som i videste forstand betegner resultatet af en uddannelse, men også bygger på en åndelig udvikling i almindelighed. Forfatteren kender også en fortyndet betydning, hvor d. blot [er] et selskabeligt begreb, og han er opmærksom på dets nationale og klassemæssige bindinger. Han tilføjer den interessante oplysning, at ordet er ikke gammelt i det danske sprog og kendes næppe før 1800, hvilket ikke forhindrer, at den tilgrundliggende stræben mod et dannelsesideal kendes til alle tider og hos alle folkeslag. Dannelsen og nogle af dens kontekster 15

16 Mit fjerde opslag fører os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. I Allers Illustrerede Konversationsleksikon, bind 1 (af 6) fra 1906 findes ordet dannelse ikke som opslagsord. Tre ordbogsopslag Nu er den alment dannede bruger af konversationsleksika, år 2002, sjældent bundet til en rent dansk dannelse. Han (eller, eftersom nogle mener, at vi skal sige hun om mennesket ligesom svenskerne, der altid har været mere dannede end danskere, så lad os på dannet dansk vis sige det ) det, mennesket, det danske menneske, er i dag internationalt orienteret (måske sågar globalt, men så skal det passe på, at det ikke bliver løbet over ende af Attacs dannelses- eller nedbrydningsideal). I hvert fald må vi i året 2002 med rimelighed udbygge vor boglige dannelsesrejse med opslag i et par ordbøger. Og i dette Herrens år står der i de fleste pæne hjems dannede bogreoler et antal leksika af typen fremmedsprogsordbøger. Måske lærer vi ikke alverden ved at gå til den dansk-tysk-danske. Og dog: Måske får vi, hvis vi starter her, et forvarsel om, at vi i vor modstilling af Bildung og Ausbildung er germanske i snittet. Men lad os så supplere med Blinkenberg og Thiele. Man kan efter min bedste overbevisning udmærket kvalificere sit hjem som dannet på grundlag af Gyldendals Røde Ordbøger. Når jeg her går til en lidt større danskfransk ordbog som Andreas Blinkenbergs og Margrethe Thieles, oven i købet til førsteudgaven fra 1937, sker det dels for at få et lidt fyldigere materiale at spørge ud fra, dels i en form for særlig kultiveret, århusiansk reverens for Blinkenbergs minde. Således introduceret får da en af Aarhus Universitets akademiske pionerer og førstegenerationsindvandrere (fra Østdanmark) lov til at være den første hjælper for den dannede læser af denne opsats ind i de fremmede sprogs verden(er). Fra artiklen Dannelse, fordelt på seks betydningskategorier (A-F) og 39 ordvalg, nøjes jeg med at citere de to sidste kategorier (E-F), omfattende mulighederne fra nummer 24 til og med nummer 39: Dannelse c (-r) E) (= Kultur) (24) culture [générale el. intellectuelle] (25) formation intellectuelle (26) instruction (27) éducation; (= Belevenhed) (28) usage du monde (29) savoir-vivre (30) [bonnes] manières (pl.) (31) politesse (32) urbanité; (= Oplæring) (33) instruction (34) formation (35) éducation. F) (coll.: ~n = de dannede) (36) les intellectuelles (37) le monde des lettrés (38) la bonne société (39) l élite. 16 Dannelse

17 Oplysningerne i Hermann Vinterbergs og C.A. Bodelsens Dansk-Engelsk Ordbog (her konsulteret i 2. udgave, 2. oplag fra 1973) løber meget parallelt med Blinkenbergs og Thieles, om end med færre underpunkter. Som vi hos Blinkenberg og Thiele så bort fra de første 23 oversættelsesmuligheder, ser vi selvfølgelig også her bort fra underpunkt 1 s betydninger tilblivelse, skabelse, stiftelse, oprettelse, og springer frem til punkt 2 med synonymet kultur. Her finder vi mulighederne culture og education; under punkt 3 (fin smag) finder vi oversættelsen refinement (of taste) og under punkt 4 (pænt væsen) finder vi good manners, breeding, mens almindelig dannelse oversættes til general (el. all-round) education, a cultural background. Nogle spørgsmål Har vi nu som alment dannede leksikonlæsere og ordbogsbrugere lært noget? I henhold til én form for dannelse (nok ikke hjertets, men facadens) er det let at forfalde til umiddelbart at svare: Nej, det vidste vi alt sammen i forvejen (dannede, som vi er). Vist så. Naturligvis gjorde vi det. Måske. Lad mig alligevel om fornødent ud fra den position måske ikke at være af god familie og (dermed?) dannet påstå, at mine opslag bortset fra de svar, de har givet, og hvormed jeg sagtens kan opretholde min dannelsespolitur, har rejst et betydeligt antal spørgsmål (hvoraf nogle måske bliver besvaret af ikke blot dannede, men lærde og tænksomme forfattere i denne bog). Jeg afslutter med et udvalg af de spørgsmål, min leksikale dannelsesrejse har lagt mig på læben: Hvornår kom ordet dannelse og dets begreb og konnotationer ind i det danske sprog? I hvilken kontekst? Hvornår gik det ud igen (hvis det gik ud)? Var det faktisk gået ud i 1977? Skyldtes det politisk korrekthed (som defineret i det årti), at det ikke optræder i Gyldendals Tibinds Leksikon? Eller har det andre grunde? Herunder gode grunde? Og mens vi er i det historiske hjørne: brugen af ordet dannelse i bestemt form som synonym for de dannede, eliten jævnfør Blinkenberg, nummer 36-39, hvor længe var det accepteret, dannet, dansk sprogbrug? (Vist ikke mere, i år 2002?) Er vi germanernes lærlinge, når vi lægger så stor vægt (som vi vist normalt gør?) på forskellen mellem Bildung og Ausbildung? Eller står der Grundtvig over noget af denne kløft? Dannelsen og nogle af dens kontekster 17

18 Skal vi holde på vort, når vi konstaterer, at den engelsk-sprogede og den fransk-sprogede verden ikke rigtigt har noget ord, der bare hedder ducation, men kan bruge ordet education i forskellige variabler af og nære kontekster for dannelsesbegrebet? Er det afskyeligt globalt, positivt internationalt eller hjemligt Europadimensionalt, hvis vi prøver at tænke konstruktivt videre ud fra et helt eller delvist åbent svar på det foregående spørgsmål altså et svar, der binder dannelse og uddannelse sammen? Hvad er de højere uddannelsers og helt specielt universiteternes rolle i det 21. århundredes dannelsesprocesser i henhold til det ene eller det andet svar på det ene og det andet af ovenstående spørgsmål og alle de andre spørgsmål, der kunne stilles (og måske bliver stillet af andre bidragydere til denne bog)? Har vi sagt universitet, har vi vel i øvrigt ikke kun stillet et spørgsmål om dikotomien eller broerne mellem dannelse og uddannelse, men også om indhold af og form for dannelsesforskning (naturligvis under forudsætning af, at der findes en eller flere størrelse(r), der kan rubriceres som denne forsknings genstand(e), uanset om vi jævnfør indledningen må forholde os ironisk til mange af ordets konnotationer og kontekster)? Kunne man måske have behov for at tænke lidt over det? 18 Dannelse

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag Dannelse Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

R e l i g i o n e n s f r e m t i d

R e l i g i o n e n s f r e m t i d R e l i g i o n e n s f r e m t i d Richard Rorty & Gianni Vattimo R e l i g i o n e n s f r e m t i d Redigeret af Santiago Zabala Tilegnet Aldo Giorgio Gargani a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

This page intentionally left blank

This page intentionally left blank Ideer vi lever på This page intentionally left blank Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet Redigeret af Finn Collin og Jan Faye Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet 2008

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere