Fængselsfunktionæren 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 4"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 4 Dansk Fængselsforbund April 2008

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og uddannelse de næste fire år 16 Grønt lys til ny grunduddannelse 18 Ærgerligt forløb på Herstedvester 19 Ombudsmanden skal vurdere Herstedvesterundersøgelsen 10 Kollegaer på mission til Kosovo 12 Dagbog fra en nedslidt kollega Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Statistikken afslører held i uheld 15 Overenskomst til afstemning hos medlemmerne 16 Debat 17 Navne 20 Lån & Spar Bank Forsidebillede: Kammeradvokatens rapport om Anstalten ved Herstedvester bliver nøje studeret af personalet. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Ærgerligt forløb på Herstedvester LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Alt tyder på, at der er i dag et godt samarbejde på Anstalten ved Herstedvester. Det er et faktum, som man nemt glemmer i disse tider, hvor anstalten er i vælten i nyhederne. Både medarbejdere og ledelse er enige om, at samarbejdet fungerer godt. Lad det forblive på den måde fremover. For det er et helt igennem ærgerligt forløb, som vi har været igennem det seneste år. Det er ærgerligt, at der i nogle år har været et dårligt samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen på anstalten. Ærgerligt, at forholdene i anstalten har været så ringe, at det skulle drøftes i pressen. Ærgerligt, at direktoratet har ment, at det var nødvendigt at tilkalde kammeradvokaten. Ærgerligt, at kammeradvokaten har gennemført en ensidig undersøgelse. Hvor man alene har fokuseret på medarbejdernes eventuelle ansvar. Ærgerligt, at man ikke har benyttet chancen til at få en afbalanceret beskrivelse af virkeligheden. Og ærgerligt, at kammeradvokatens undersøgelse nu fremstår som et urokkeligt objektivt grundlag. Til trods for, at der er tale om et subjektivt partsindlæg, hvor de anklagede ikke har fået lov til at forsvare sig. Det har hele vejen igennem været et besynderligt forløb, som har skabt megen usikkerhed blandt medarbejderne på anstalten, og som kunne være en kilde til dårligt arbejdsklima. Derfor er det godt, at kammeradvokaten nu er færdig med sit arbejde. Vi kender godt nok ikke hans vurdering. Den er hemmelig, men vi kender hans anbefaling. Han har opfordret direktoratet til at rejse sager mod syv fængselsfunktionærer. Samtidig med, at det er beklageligt, at kammeradvokaten er nået frem til denne konklusion, så er det positivt, at vi nu får efterprøvet sagerne under trygge retslige forhold. Ikke noget med anonyme kilder, hemmelige undersøgelser og unavngivne anklagede. Nu bliver der sat navn på de anklagede. Og de får lov til at forsvare sig. Det er klart, at i det omfang, at der er foregået noget ulovligt på Anstalten ved Herstedvester, så skal der skrides ind over for det. Alle medarbejdere skal overholde reglerne i Kriminalforsorgen. Jeg håber, at sagen stopper her. Så alle parter kan se fremad på anstalten. Det er dog ikke sikkert. Direktoratet understreger i medierne, at nye oplysninger kan dukke op, og at det kan være nødvendigt at rejse flere sager. Det kan jeg i sagens natur ikke være uenig i. Det gælder jo for alle medarbejdere i Kriminalforsorgen og for alle danskere i øvrigt. Jeg forstår dog ikke, at det er nødvendigt for direktøren i medierne at slå hårdt på, at der kan komme flere sager fremover. Nu er situationen undersøgt intensivt i månedsvis. Og man fandt, hvad man fandt af problemer, der skal efterprøves. Alligevel har direktøren åbenbart behov for at udsprede budskabet om, at dette blot var første halvleg. Besynderligt og næppe noget, der bidrager til, at man på Anstalten vil vende blikket fra fortiden, til nutid og fremtid. Det ansvar må vi andre jo så påtage os, hvilket absolut heller ikke falder svært: Alle har et ansvar for at se fremad og værne om det gode samarbejde, som nu forhåbentligt er genskabt på Anstalten ved Herstedvester. Fængselsfunktionæren

4 Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og uddannelse de næste fire år Politikerne er blevet enige om den økonomiske ramme for de næste fire år i Kriminalforsorgen. Bedre arbejdsmiljø, øget sikkerhed og en ny grunduddannelse. Det er overskrifterne i den nye økonomiske aftale for Kriminalforsorgen for , som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance den 29. februar. I kroner og øre har forligspartierne besluttet at styrke arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen med 36 mio. kr. til mere supervision, mindre alenearbejde og til etablering af en central HR-enhed. Sikkerheden styrkes med 65 mio. kr. til nye alarmer, et it-system og til at oprette særligt sikrede arrestpladser i Nyborg Statsfængsel. Uddannelsesområdet får 94 mio. kr. til en ny grunduddannelse og til uddannelse af lederne. Desuden er der flere penge til mere uddannelse til de indsatte. Penge til at modernisere it-systemer, forbedre bygninger og flere afsoningspladser i Grønland er også en del af aftalen. Justitsminister Lene Espersen (K) er godt tilfreds: Aftalen rummer en lang række initiativer, der er til gavn for både ansatte og indsatte i kriminalforsorgen og dermed også for samfundet. Det har været vigtigt for regeringen at sikre, at de ansatte, der dagligt udfører et stort arbejde på et vanskeligt område, sikres et godt arbejdsmiljø og får en god og grundig uddannelse, siger Lene Espersen. Den holdning deler hun med formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF). Jeg er rigtig glad for den nye flerårsaftale. I forhold til regeringens udspil, hvor der var sat alt for få penge af, kom der 200 millioner ekstra. Det gjorde, at vi kunne indgå forlig, siger Peter Skaarup. Også Naser Khader fra Ny Alliance er en del af forliget: "Vi støtter op om aftalen, fordi der er sat ekstra penge af til sikkerhed for de ansatte og uddannelse af fængselsfunktionærerne samtidig med, at bygningerne får et løft. Vi har også lagt vægt på at få bedre kontrol med fængselsimamerne, så de indsatte ikke får smag for ekstremisme, mens de er i fængslet, siger Naser Khader. Han henviser til, at der er afsat 7 mio. kr. til bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering i den nye aftale. Efterslæb i forhold til politiet Peter Skaarup fremhæver uddannelsesområdet som ét af de områder, der vejer tungt i aftalen for de næste fire år. Det er lykkedes os at komme igennem med en klar forbedring af både grunduddannelsen og lederuddannelsen. I forhandlingerne sammenlignede vi med politiet og kunne se, at fængselsfunktionærernes uddannelse var alt for lidt omfattende. Det retter vi op på nu, siger Peter Skaarup. Peter Skaarup fremhæver samtidig, at personalet går en sikrere tid i møde, fordi der er afsat penge til et mere helstøbt alarmsystem og til risikovurderinger af de indsatte. Risikovurderingerne skal sikre, at de indsatte placeres de rigtige steder. Disse initiativer er med til at beskytte fængselsfunktionærerne og omverdenen bedre, siger Peter Skaarup. Tilfreds formand Formand for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, er tilfreds med politikernes forlig. I modsætning til den sidste aftale for , så bliver personalet nu prioriteret langt højere. Både med hensyn til personaleudvikling og arbejdsmiljø. Politikerne har altså lyttet til vores ønsker. Jeg håber, det giver Kriminalforsorgen et løft, så vores arbejdsplads også er et attraktivt sted at være i de kommende år. Han er særlig glad for pengene på uddannelsesområdet: Vi har længe ønsket en bedre grunduddannelse. Det får vi nu. Det betyder, at fængselsfunktionærerne i fremtiden får en bedre faglig indsigt, og at vi får en bedre kobling mellem skolebænk og tjenestesteder, siger Kim Østerbye. Formanden peger desuden på, at der nu kan sættes ind på forsømte områder i forhold til arbejdsmiljøet. Vi har ikke fået så mange penge til arbejdsmiljøet, som vi har brug for, men vi har fået nok til at begrænse planlagt alenearbejde og indføre mere supervision, siger han. Milliardbudget Kriminalforsorgens samlede budget er 10,3 milliarder kr. de næste fire år. 4 Fængselsfunktionæren

5 Besparelse droppet Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2008 stillet krav om, at alle statslige institutioner skulle spare en procent af deres budget. Det vil betyde 35 millioner kroner mindre om året til Kriminalforsorgen. Peter Skaarup er meget tilfreds med, at besparelsen i sidste øjeblik blev ændret til en opsparing. Vi har været i tvivl, om regeringen ville snuppe pengene, men under finanslovsforhandlingerne fik vi sikret os, at fængselsvæsnet kan bruge dem igen i 2009, siger Peter Skaarup. Af Søren Gregersen I forhold til regeringens udspil, hvor der var sat alt for få penge af, kom der 200 millioner ekstra. Det gjorde, at vi kunne indgå forlig, siger formand for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF). Fængselsfunktionæren

6 Grønt lys til ny grunduddannelse Flere penge til uddannelse betyder, at planerne om en ny grunduddannelse kan realiseres. Samtidig er der penge til uddannelse af lederne. Politikerne opfylder et stort ønske i Kriminalforsorgen: Økonomiaftalen for de næste fire år byder på penge til en ny grunduddannelse og mere uddannelse til lederne. Den nuværende grunduddannelse er blandt andet blevet kritiseret for ikke at leve op til de krav, som fængselsfunktionærerne møder i det virkelige liv i fængsler og arresthuse. Forbundssekretær i Dansk Fængselsforbund, Jannie Hallø, glæder sig der for over den nye uddannelse, hvor de prøveansatte får et længere forløb på skolebænken, inden de begynder ude i institutionerne. De prøveansatte skal ikke tælle som rå arbejdskraft fremover, de skal tælle som elever. De skal have lov til at fordybe sig og læse om et emne, før de prøver det af i praksis, siger Jannie Hallø. Jannie Hallø er ikke i tvivl om, at den nye model vil kunne mærkes: Den nye grunduddannelse vil få rigtig stor betydning. De prøveansatte vil blive styrket i arbejdet med de indsatte, de vil i højere grad vide, hvad de laver. Derfor vil de blive mere sikre og arbejdsmiljøet generelt blive bedre, siger Janne Hallø. Starter i 2009 Uddannelseschef på KUC, Jørgen Balder, håber, at de første elever kan optages i slutningen af 2009, og at der, tre år senere, vil stå nogle mere professionelle fængselsfunktionærer klar til at arbejde i Kriminalforsorgens institutioner. Arbejdsopgaverne er blevet mere komplekse, man skal derfor lære mere i den nye grunduddannelse, siger Jørgen Balder. Fremover går man lidt væk fra den traditionelle klasseundervisning for i højere grad at knytte teorien sammen med praksis og udnytte den viden, de prøveansatte får i praktikken. Det vil være godt, hvis vi kan udbygge praktikvejlederordningen. Vejlederne bør arbejde sammen med underviserne på skolen, så de sammen med eleven er ansvarlige for, at eleven når sine mål. Den viden, man får på skolen, skal eleverne i det hele taget være bedre til at bruge fagligt. Man skal kende reglerne og forstå, hvorfor tingene gøres på en bestemt måde, siger Jørgen Balder. Også inspektør i Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, venter sig meget af den nye uddannelse. Han var formand for den gruppe, der har udarbejdet oplægget til den nye uddannelse. Den uddannelse, vi har nu, er god, den skal bare blive bedre. Vi er meget imponerede over dem, der starter i dag. Men fremover vil de nyuddannede være klædt endnu bedre på fagligt. Derfor skal vi se på, hvordan vi samler dem op, Vi er meget imponerede over dem, der starter i dag. Men fremover vil de nyuddannede være klædt endnu bedre på, siger Peter Vesterheden, inspektør i Københavns Fængsler. 6 Fængselsfunktionæren

7 De prøveansatte skal ikke tælle som rå arbejdskraft fremover, de skal tælle som elever, siger Jannie Hallø, forbundssekretær i Dansk Fængselsforbund. som er uddannet på den nuværende uddannelse, så de ikke føler, de er en del af et b-hold, siger Peter Vesterheden. Mere uddannelse til lederne Blandt lederne er der tilfredshed med, at der også er blevet afsat penge til uddannelse til dem. Formand for lederforeningen i Dansk Fængselsforbund, Jan Pedersen, siger: Vi har fået 19 millioner. I forhold til det, vi er vant til, er det rigtig godt. Det er en god begyndelse. Jan Pedersen håber, at det på længere sigt kan lade sig gøre at få en uddannelse, der matcher private lederes uddannelsesniveau, men det sker ikke lige med det samme. Vi kan ikke starte med de store forkromede planer, vi skal først tage fat på efteruddannelsen. Lederne skal lære at håndtere medarbejderne og kunne motivere dem. I dag forventer man ledelse på højt niveau efter bare syv ugers uddannelse. Omstændighederne taget i betragtning gør vi det godt nu, men vi kan gøre det bedre, siger Jan Pedersen. Og formanden regner med, at medarbejderne vil mærke, at lederne bliver bedre uddannede. Hele ideen med ledelse er at skabe gode rammer. Dét, håber jeg, fængselsfunktionærerne kommer til at opleve ellers er pengene spildte, siger Jan Pedersen. Centrale mål for ny uddannelse Han håber på, at lederforeningen bliver inddraget i udviklingen af den nye lederuddannelse. Af Rikke W. Sjølin 1) At Kriminalforsorgen bliver bedre til at rekruttere og fastholde et stigende antal fængselsfunktionærer på prøve. 2) At sikre, at fængselsfunktionærernes grundlæggende kompetencer matcher udviklingen i samfundet. Forslag til nyt forløb Første år: Modul 1 skoleundervisning i 20 uger Modul 2 praktikuddannelse i 32 uger Andet år: Modul 3 skoleundervisning i 12 uger Modul 4 praktikuddannelse i 40 uger Tredje år: Modul 5 praktikuddannelse i 52 uger Praktikuddannelsen planlægges sammen med eleven i begyndelsen af perioden. Samtidig er der enkelte kortere praktikforløb, så eleven får en fornemmelse af hverdagen i et fængsel. Fængselsfunktionæren

8 Sager mod syv kollegaer Der rejses sager mod syv menige fængselsfunktionærer på Anstalten ved Herstedvester. Personalet nærlæser Kammeradvokatens rapport om forholdene på Herstedvester. Direktoratet for Kriminalforsorgen tager nu tjenstlige skridt over for syv fængselsfunktionærer på Anstalten ved Herstedvester. Direktoratet bad i efteråret 2007 kammeradvokaten om at undersøge forholdene på anstalten. Det skete efter flere års samarbejdsproblemer i anstalten og efter, at der i pressen var rejst kritik af både medarbejdere, ledelse og Dansk Fængselsforbund. Ifølge artiklerne har der tidligere hersket stærkt kritisable forhold i det lukkede fængsel på Københavns vestegn. Der skulle eksistere grupper af fængselsfunktionærer, som chikanerer indsatte og kollegaer. Desuden har Dansk Fængselsforbund været under anklage for at stå bag den negative kultur. Og samtidig er den tidligere ledelse, herunder inspektør Lene Møller Nielsen, blevet kritiseret for en meget dårlig ledelsesstil. Kammeradvokaten anbefaler efter sin undersøgelse af forholdene i anstalten at der indledes tjenstlige skridt mod syv menige fængselsfunktionærer. Den anbefaling har Direktoratet for Kriminalforsorgen valgt at følge. Konkret er der er tale om: En politianmeldelse mod en fængselsfunktionær på grund af formodet vold over for en indsat. Et tjenstligt forhør over for en fængselsfunktionær på grund af manglende samarbejdsvilje. En tjenstlig afhøring af en fængselsfunktionær på grund af formodet falsk forklaring under Kammeradvokatens undersøgelse. Desuden skal der iværksættes høringsprocedurer over for to fængselsfunktionærer med henblik på advarsel eller omflytning på grund af samarbejdsvanskeligheder. Og endelig undersøgelse af to fængselsfunktionærers daglige samarbejde med ledelsen i Herstedvester. Inspektør: Nu skal vi videre Den nye inspektør i anstalten, Hans Jørgen Engbo, er tilfreds med, at kammeradvokaten nu har afsluttet sin undersøgelse af forholdene på anstalten. Det er godt, at rapporten foreligger, så vi kan komme videre. Hele undersøgelsesforløbet har skabt usikkerhed blandt medarbejderne, siger Hans Jørgen Engbo. Han fornemmer, at der i dag er et godt samarbejdsklima på anstalten. Jeg har ikke mødt samarbejdsproblemer i den tid, jeg har været her. Hverken i forhold til enkelte medarbejdere eller i forhold til Dansk Fængselsforbund, siger inspektøren. Også afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund, John Rasmussen, håber, at samarbejdet vil fungere godt fremover. Jeg håber, at vi kan bevare det gode arbejdsklima, som er vendt tilbage med den nye inspektør. Men det påvirker mange kolleger, at statens advokat har udpeget et antal medarbejdere, uden at de har fået lov til at forsvare sig, siger John Rasmussen. Han bliver selv kritiseret i kammeradvokatens rapport. Det er underligt og overraskende at læse et dokument, hvor andre har givet udtryk for en så negativ holdning til mig, og jeg kan godt sætte mig ind i, at de medlemmer, der er mødt af hårde anklager, finder det urimeligt, at de ikke tidligere har fået lejlighed til at forklare sig, siger John Rasmussen. Ingen pression mod medarbejdere Mens undersøgelsen har været i gang i anstalten har der været fremsat påstande om, at nogle medarbejdere var blevet truet af andre kollegaer til ikke at udtale sig til kammeradvokaten. Dette afviser kammeradvokaten dog klart i sin rapport. Han skriver, at der kun er én dokumenteret oplysning om, at en medarbejder er blevet kontaktet af lokalafdelingens bestyrelse. Vedkommende har ifølge egne præciserende oplysninger på intet tidspunkt følt sig presset, skriver kammeradvokaten. Af Søren Gregersen 8 Fængselsfunktionæren

9 Ombudsmanden skal vurdere Herstedvester-undersøgelse Dansk Fængselsforbunds advokat klager til ombudsmanden over undersøgelsen af forholdene på Anstalten ved Herstedvester. Direktoratet for Kriminalforsorgen levede ikke op til tjenestemandsloven, da direktoratet lod kammeradvokaten gennemføre en undersøgelse på Anstalten ved Herstedvester. Det mener Dansk Fængselsforbunds advokat. Forbundet har derfor klaget over undersøgelsen til Folketingets Ombudsmand. Forbundets advokat, Bjarke Vejby fra advokatfirmaet Bech-Bruun, siger om baggrunden for klagen: Vi mener, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har tilsidesat tjenestemandslovgivningen og en række forvaltningsretlige regler i forbindelse med undersøgelsen på anstal- ten. Vi kan konstatere, at de involverede medlemmer af Dansk Fængselsforbund ikke har haft nogen mulighed for at blive hørt, indkalde vidner eller fremlægge materiale. Advokaten mener derfor, at undersøgelsen er lovstridig: Man har ganske enkelt sat et koncept op, som svarer til en undersøgelseskommission, men har ikke fulgt helt almindelige principper for uvildighed og retssikkerhedsgarantier for de involverede, siger Bjarke Vejby. Ingen ret til forsvar Han peger på, at undersøgelsen er i strid med forvaltningsloven: De involverede medarbejdere er frataget enhver adgang til at kommentere påstande og forsvare sig, før rapporten er blevet offentliggjort. Bjarke Vejby mener desuden, at det er problematisk, at kammeradvokatens konklusioner er blevet fremlagt over for offentligheden, som om de bygger på et urokkeligt veldokumenteret grundlag. Han kritiserer specifikt, at direktøren for Kriminalforsorgen, William Rentzmann, omtaler kammeradvokatens arbejde som både grundigt og gedigent. Til trods for, at de involverede personer ikke har fået mulighed for at komme med modargumenter. Bjarke Vejby understreger i den forbindelse, at kammeradvokaten ikke er uvildig, men at han er advokat for Direktorat for Kriminalforsorgen og dermed William Rentzmann. Når modparten ikke har fået lov til at forsvare sig, vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det kan kaldes en gedigen undersøgelse, siger Bjarke Vejby. Han opfatter undersøgelsen som et forsøg på damage control: Undersøgelsen er et partsindlæg, der har til formål at vise handlekraft i en situation, hvor en landsdækkende avis har fokus på Kriminalforsorgen. Af Søren Gregersen Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester er nu påklaget til Folketingets Ombudsmand. Fængselsfunktionæren

10 Kollegaer på mission til Kosovo Sytten fængselsfunktionærer skal hjælpe med at skabe lov og orden i Kosovo. Europas nyeste stat skal opbygge sit eget fængselsvæsen. Det skal 17 danske fængselsfunktionærer hjælpe med. Fængselsfunktionærerne bliver en del af EU s såkaldte politi- og retsstatsmission med i alt politibetjente, dommere, fængselsfolk, anklagere og toldere, som skal være på plads i Kosovo i år. Egentlig skulle der kun bruges fem danskere, men Udenrigsministeriet fik så mange kvalificerede ansøgere, at der nu kommer 17 af sted. Claus Tornøe er stolt af, at Danmark sender så mange ned til den tidligere delstat i Serbien. Han er kommitteret for internationale sager i Direktoratet for Kriminalforsorgen: Danskerne udgør en stor del af fængselsområdet i EU-missionen. Vi bidrager med helt op til en fjerdedel af indsatsen, siger Claus Tornøe. Og de danske fængselsfunktionærer har da også et stort ansvar på deres skuldre i det nye job. Meningen er, at fængselsfunktionærerne skal være med til at opbygge kapaciteten i Kosovo. De skal ikke ned og overtage opgaverne, men hjælpe de ansatte i fængslerne med at blive gode til det, de skal lave, siger Claus Tornøe. Det er ikke tilfældigt, at EU lige netop vælger at rette sit fokus på lov og orden. Kosovo er et land med korruption og megen kriminalitet, hvor der hersker mafia-lignende forhold. Claus Tornøe Det er sundt at opleve forskellige ting og ikke bare det samme i 40 år, siger Tue Boe Jensen. 10 Fængselsfunktionæren

11 Jesper Frederiksen rejser i foråret sammen med 16 kollegaer til Kosovo på EU-mission. Vi er der for at hjælpe de lokale. De skal have ordnede forhold at arbejde under, siger Jesper Frederiksen. vurderer, at danskerne vil komme ned til mere uordnede forhold, end dem de kender hjemme i Danmark. De mennesker, der søger denne udfordring, har virkelig et overskud af energi og en særlig trang til at prøve deres evner af, siger Claus Tornøe. Transport af fanger To af de sytten fængselsfunktionærer er Jesper Frederiksen og Tue Boe Jensen. De er ansat på Anstalten ved Herstedvester og glæder sig til at komme af sted som transportofficerer. De skal bistå med at transportere fanger mellem fængsler og domhuse. Der er fuld støtte fra familien hjemme i Danmark, selvom ingen af familiemedlemmerne synes, det er en rigtig god idé, at de tager af sted. Der er selvfølgelig en risiko, men det er ikke så farligt, som så mange andre steder, siger Jesper Frederiksen. Han har været soldat i Kosovo, og ved, hvad han har sagt ja til. Tue Boe Jensen deler det synspunkt: Det er jo bare Kosovo ikke Afghanistan. Bevæbnet Men selvom landet måske ikke opfattes som direkte farligt, adskiller forholdene omkring jobbet sig en anelse fra de danske. Vi skal være bevæbnede, og det er selvfølgelig anderledes. Jeg ved ikke, om vi i højere grad kan risikere, at nogle vil prøve at befri de fanger, vi transporterer. De er måske mere ligeglade dernede, siger Jesper Frederiksen. Men både Tue og Jesper er enige om, at de har fået et spændende tilbud ét af dem, man får få gange i livet. Jeg vil gerne ud i verden så meget som muligt. Det her er once in a lifetime, det er sundt at opleve forskellige ting og ikke bare det samme i 40 år, siger Tue Boe Jensen. Begge håber og tror på, at de kan gøre en forskel. Danskere er nemlig ifølge Jesper og Tue kendt for at være åbne og for ikke at være korrupte. Vi kan bidrage med vores menneskesyn. I de danske fængsler kører vi efter blødere værdier, end de måske umiddelbart gør i Kosovo. Vi kigger på mennesket bag kriminaliteten og varetager også deres behov. Det vil vise sig, om det kan kombineres med at køre fangetransport det håber jeg, siger Tue Boe Jensen. Jesper Frederiksen ved fra sin tid som soldat i Kosovo, at befolkningen sætter pris på danskernes tilstedeværelse. De ved godt, vi prøver at hjælpe at vi ikke tager side eller bedømmer folk på deres afstamning. Vi er der for at hjælpe de lokale. De skal have ordnede forhold at arbejde under, og det, håber jeg, de får, siger Jesper Frederiksen. De danske fængselsfunktionærer bliver sendt af sted i maj eller juni 2008 og har i første omgang tegnet et-årige kontrakter. Af Rikke W. Sjølin Fængselsfunktionæren

12 Dagbog fra en nedslidt kollega Kriminalforsorgen er en af de arbejdspladser i Danmark, hvor der er størst risiko for nedslidning. Én af de nedslidte kollegaer er Frank Henriksen. Vi har fået lov til at læse i hans dagbog. Frank Henriksen kommer til at tælle med i statistikken over nedslidte kollegaer i Kriminalforsorgen. Han er netop blevet fyret efter et års sygdom med post traumatisk stress syndrom. Efter ti års ansættelse blev Frank Henriksen alvorlig syg i december Det sker efter et år, hvor han har haft mange konflikter i forhold til de indsatte. Og hvor han i en specifik situation har fået en påtale af ledelsen for at bære stav. Den sag kommer til at fylde meget, fordi han føler sig forrådt af ledelsen. Frank Henriksens sygdom fortsætter i Året byder på mange nedture, nætter uden søvn, angstanfald og en ekstrem følsomhed over for lys og lyde. Han begynder at gå til psykolog og får i første omgang at vide, at han formentlig kan starte med at arbejde efter nogle måneder. Og det forventer Frank, at han skal. Ingen kontakt til arbejdspladsen Men som tiden går og arbejdspladsen ikke lader høre fra sig, bliver Frank Henriksen mere og mere ærgerlig. I marts 2007 skriver han i sin dagbog: Hvor er opbakningen, det psykiske beredskab, netværkspersonerne. Åbenbart kun noget, der eksisterer på papiret. Det vidste jeg nok godt i forvejen, men nu kan jeg mærke det på min egen krop også. Sygdommen sætter sine spor i familien. Franks kone må klare det meste. Bare det at hente datteren i børnehave virker uoverkommeligt for Frank. I foråret 2007 satser Frank Henriksen stadig på at komme tilbage til arbejdet igen. Han bliver derfor glad, da han får tilbudt en stilling i en af Kriminalforsorgens institutioner. Problemet er bare, at stillingen er fuldtid. Frank Henriksen vil gerne starte de første måneder på halv tid. Men det kan han ikke få lov til. I begyndelsen af april skriver han: Har orienteret hovedforbundet om den nye diagnose og mit sygdomsforløb siden sidst, samt om min beslutning om at forsøge at starte i Viborg arrest, selvom det ikke kan blive på halv tid - og trods psykologen ikke mener, det er optimalt. Et eller andet sted håber jeg vist på, at de så vil prøve at gøre noget. Jeg ved godt nok ikke, hvad det skulle være, men jeg trænger bare til at føle, at der er nogen, der gør noget for mig. At føle, at dette ikke bare er min egen kamp. Ingen løsninger Modet svigter Frank Henriksen. Han er stadig for syg til at turde starte med at arbejde på fuld tid og undrer sig såre over kravet: De er jo alle klar over mit hidtidige sygdomsforløb og min nye diagnose PTSD. Det burde da være muligt at finde en løsning, der muliggjorde at starte på halv tid de første to måneder. De er alle fulde af sympati og forståelse, når man snakker med dem, men når det så kommer til rent praktiske løsninger, så er det som om det kniber lidt mere med velviljen. Sygdommen i sig selv er ikke det værste for Frank Henriksen. Det er de kampe, der skal kæmpes, for at få sygdommen anerkendt som en arbejdsskade og manglen på kontakt fra ledelsen og kollegaer. Det sidste bruger Frank meget energi på at tænke over. I dagbogen skriver han i november 2007: De sidste par dage har jeg tænkt utrolig meget over mit arbejde og mine kollegaer. Jeg er rimelig skuffet og meget ked af, at jeg slet ikke har hørt fra nogen af dem. Sidste kontakt til arbejdspladsen var, da der blev afholdt sygefraværssamtale i maj. Så vi har faktisk kun haft den kontakt, de er lovmæssigt forpligtigede til. Så al den fine snak om netværk, fastholdelse og vi skal passe på hinanden, alt det er åbenbart bare tom snak uden hold i virkeligheden. På dette tidspunkt håber Frank Henriksen stadig at vende tilbage til arbejdet. Derfor vælger han at skrive et julekort til sin arbejdsplads: Så har jeg da forsøgt at komme dem lidt i møde, for en eventuel tilbagekomst bliver jo sværere og sværere for hver dag, der går uden kontakt. Og i løbet af december må Frank Henriksen da også sande, at han aldrig kommer tilbage til det job, han ellers har været glad for. Grunden er indlysende: Han føler sig så dårligt behandlet under sit sygdomsforløb, at han ikke længere ønsker at arbejde for Kriminalforsorgen, selvom sygdommen skulle tillade det. Fyret De sidste måneder i Frank Henriksens liv har budt på kampe om hvorvidt Frank har en arbejdsskade eller ej og om han er berettiget til erstatning og pension. Det er blevet en sag med mange skriverier mellem ledelsen på Frank Henriksens tjenestested i Fængslet i Kærshovedgård, hvor tonen ikke altid er lige pæn. Derfor skriver Frank Henriksen i sin dagbog i januar 2008: Det er jo besynderligt, at jeg i alle mine papirer bliver beskrevet som en 12 Fængselsfunktionæren

13 gennemprofessionel arbejdskraft, der er meget positiv og yderst nem at samarbejde med. Når jeg så bliver syg og starter en arbejdsskadesag, så er jeg pludselig en negativ styrende betjent, der ikke vil samarbejde med nogen som helst. Det må da betragtes som lidt af et skift i min personlighed. Frank Henriksens sag er ikke afgjort endnu. Det er hans fremtid i Kriminalforsorgen. Han har modtaget en fyring i februar Hvad fremtiden vil byde på er usikkert, men Frank er i dag sikker på en ting: Jeg kommer aldrig til at arbejde i Kriminalforsorgen igen. Der er ingen sure miner herfra. Jeg vil blot sige pænt farvel, og ønske det går jer alle godt. Af Rikke W. Sjølin Stadig mange nedslidte I alt forlod 34 fængselsfunktionærer tjenesten i 2007 på grund af dårligt helbred. Det svarer til en procent af alle fængselsfunktionærer. Tallet er tre gange højere end på det øvrige arbejdsmarked. Frank Henriksen Fængselsfunktionæren 12/

14 Statistikken afslører held i uheld Kriminalforsorgen har svært ved at tiltrække personale. Det er derfor et belejligt sammentræf, at belægget i arresthuse og fængsler er faldet markant. Det er held i uheld, at politi- og domstolsreformen netop nu mindsker tilstrømningen til landets arresthuse og fængsler. Der mangler nemlig mandskab. Det viser statistikken for Kriminalforsorgen i Målsætningen sidste år var at fastholde samme antal medarbejdere i Kriminalforsorgen. Alligevel faldt antallet af fuldtidsmedarbejdere med 105. Hvor der i 2006 var fængselsfunktionærer målt i fuldtidspersoner, så var der kun i Manglen på nye hænder sker heldigvis samtidig med, at presset på fængslernes kapacitet er lettet: For første gang i seks år kom den gennemsnitlige belægningsprocent under den politiske målsætning på 92 procent. Belægningsprocenten i 2007 var 89 procent. Også strafmassen faldt i Forstået som det samlede antal strafmåneder, domstolene har idømt. Den markante udvikling kan sandsynligvis tilskrives politi- og domstolsreformen, hvor landets politi- og retskredse sidste år blev samlet i større enheder. Justitsministeriets Nøgletal viser, at politiet i 2007 rejste 10 procent færre sigtelser end i 2006, året før reformen. Og det skyldes ikke, at kriminaliteten pludselig er faldet. Tværtimod. Politiet modtog i 2007 fem procent flere anmeldelser fra landets borgere end i Formand for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, siger om tallene: Politireformen letter kapacitetsproblemerne i fængsler og arresthuse her og nu. Men det er ikke en problemfri udvikling. Dels giver det problemer, når vi akut skal lukke arresthuse og fængselsafdelinger ned. Dels må vi formode, at reformen snart er på plads, og så bliver det svært at få tingene til at hænge sammen, hvis vi ikke får løst rekrutteringsproblemerne. Han understreger, at der er en anden årsag til at Kriminalforsorgen lukker kapaciteten ned: Det skal nemlig spares én procent på budgettet i år. Også i den forstand er det held i uheld, at belægget falder, siger Kim Østerbye. Stik imod målsætningen, så falder antallet af medarbejdere i Kriminalforsorgen. heldigvis falder presset på kapaciteten i fængsler og arresthuse samtidig. Stor udfordring i København Et af de steder, som har svært ved at tiltrække mandskab, er Københavns Fængsler. Det fortæller inspektør Peter Vesterheden: I 2007 skulle vi rekruttere 50 nye prøveansatte. Vi nåede kun op på 38. I 2008 er rekruttering den største udfordring, som vi står over for. Vi skal skaffe nye 105 medarbejdere. Foreløbig har vi kun fundet 20. Det er halvdelen af, hvad vi gerne ville have haft på dette tidspunkt af året, siger han. Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund, David Jensen, bekræfter denne udvikling. Vi kan ikke opfylde vores måltal for ansættelser. Det betyder, at det personale, der er ansat, skal påtage sig meget overarbejde og ikke kan afspadsere. Det er en ond spiral. På et tidspunkt brister det, og så melder folk sig syge, siger David Jensen. Han pointerer, at fængslet delvist er blevet reddet af, at en afdeling er lukket: I december 2007 blev afdelingen for stærke negative indsatte lukket ned. Det har hjulpet på arbejdspresset, siger David Jensen. Kampagne Peter Vesterheden håber, at fængslets rekrutteringskampagne bærer frugt. Vores kampagne Ryk i fængsel blev iværksat midt i Der kom flere til infomøderne, men det har ikke opfyldt behovet. Vi har forlænget kampagnen her ind i foråret og ændret en lille smule i håbet om at nå målgrupperne. Samtidig vil vi gerne have, at alle vores ansatte prøver at kigge sig omkring og se, om de kender nogen. Det er den bedste rekruttering, som vi kan få, siger han. Af Søren Gregersen 14 Fængselsfunktionæren

15 Overenskomst til afstemning hos medlemmerne Hovedbestyrelsen i Dansk Fængselsforbund siger ja til overenskomsten. Herefter er det op til medlemmerne at afgøre, om de kan acceptere lønforliget. Vi jubler ikke, men det er en realistisk overenskomst, som sikrer en reallønsfremgang, uden at vi må give afkald på vores pensionsvilkår. Det er budskabet fra forbundssekretær René Larsen, efter hovedbestyrelsen har godkendt overenskomsten for 2008 til Med hovedbestyrelsens vedtagelse er det nu op til forbundets medlemmer at tage stilling til overenskomsten. Det sker i begyndelsen af april. Resultatet af afstemningen foreligger dermed først, når redaktionen har afsluttet sit arbejde på dette nummer af Fængselsfunktionæren. Hvis det står til René Larsen, så skal medlemmerne sige ja. Han lægger særligt vægt på tre ting i den nye overenskomst. Den første er lønstigningen: Rammen på 12,8 procent i de næste tre år er den største stigning i 20 år. Det betyder, at vi får reallønsfremgang, som svarer til den private sektor, siger han. For det andet lægger han vægt på, at medlemmernes pension ikke er blevet forringet: Arbejdsgiverne ønskede, at den pligtige pensionsalder skulle sættes op fra 63 år til 65 år. Det krav fik vi fjernet fra overenskomsten. Samtidig undgik vi en nedsættelse af pensionen for dem, som ønsker at gå før tiden, siger René Larsen. Endelig for det tredje er han glad Forbundssekretær René Larsen stemmer ja til overenskomsten for de næste tre år. for, at der er afsat en pose penge til at lette overgangen til et nyt lønsystem for landets fængselsfunktionærer. Vi er skeptiske over for nye lønsystemer, hvor der bliver differentieret mere mellem de enkeltes lønninger. Men det er et godt resultat, at vi fik 20 mio. kr. i lokallønskroner. Det er mere end fem gange så meget, som vi havde ved sidste overenskomst. Det sikrer en god overgang til det nye lønsystem. Ingen vil få mindre i løn. Tværtimod, så vil mange få mere, siger René Larsen. Barnets anden sygedag Ud over de tre hovedpunkter, så er René Larsen også glad for en række andre forbedringer i overenskomsten. Med overenskomsten bliver der også adgang til fravær på barnets anden sygedag. Desuden er der bedre barselsvilkår. Det betyder, at der fremover bliver mulighed for forældreorlov i 18 uger, hvis begge forældre er ansat i staten. Det er seks uger mere end tidligere. Samtidig skaber det bedre betingelser for, at fædre kan tage lønnet orlov, da den del af den lønnende orlovsperiode, som er øremærket til faderen, hæves fra to til seks uger, siger René Larsen. Han hæfter sig også ved, at de ældre kollegaer får forbedrede vilkår: Der bliver mulighed for seniororlov med op til fire fridage om året. Forbundssekretæren betegner samlet overenskomsten som realistisk i lyset af de krav, som arbejdsgiverne kom med til forhandlingsbordet. Vi blev blandt andet mødt af krav om forringelser i reglerne for arbejdstidsnormen og en længere arbejdsuge. Vi er på ingen måde blevet forgyldte, men jeg synes, at vi kan være tilfredse med overenskomstresultatet. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 12/

16 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. april 2008 NEJ til overenskomsten Af fængselsfunktionær Jens Højbjerg Petersen, Statsfængslet Midtjylland/ Kærshovedgaard. Ja så kom overenskomstresultatet; noget nedslående som de fleste af os nok havde ventet. Sølle 8,17 % i generelle lønstigninger! At det skulle være de største lønstigninger i 20 år, ja det kan jeg ikke helt give ret i. For da vi i 1991, i forbindelse med den store omstrukturering, hvor alle fængselsbetjente, overbetjente og vagtmestre kom til at hedde enhedsfunktionærer (hvem mon har fundet på den titel) og vi kom op i lønramme 17, ja, da gav det for de fleste en stor lønstigning, og det var vel og mærke fra dag et! Hvis det var i dag i 2008, ville det se således ud: En fængselsbetjent i lønramme 6 skalatrin 15 stedtillæg II = månedsløn ,00 kr. Overbetjent i lønramme 9 skalatrin 16 stedtillæg II = månedsløn ,00 kr. Begge eksempler oprykket til lønramme 17 skalatrin 22 stedtillæg II = månedsløn ,00 kr. Dette giver en forskel mellem skalatrin 15 og skalatrin 22 på (19.980, ,00 kr.) = 2.042,00 kr. mere pr. måned og en forskel mellem skalatrin 16 og skalatrin 22 på (19.980, ,00 kr.) = 1.803,00 kr. mere pr. måned, men så er det også fra dag et, og ikke med en spredning over 3 år. Så der skal meget mere til, det er ikke godt nok at vi f.eks. kan få barnets 2 sygedag, styrkelse af kompetenceudvikling, hvor der etableres en fond til udvikling af statens arbejdspladser, fædre barsel, senioraftaler mv.; dette kan vi ikke her og nu købe noget for, hverken rugbrød som er steget med omkring 17 % bare indenfor de sidste år, eller hvad med stigninger på transport (benzin og dieselolie) og opvarmning, strøm ja jeg kunne blive ved. Nej, det er den reelle månedsløn det handler om, som stadigvæk, selv efter de stigninger ved overenskomsten, er for lav, og som ikke giver nogen nævneværdig fremgang i vores realløn. Og hvad med det lønefterslæb vi har i forhold til det private arbejdsmarked, hvor det i mange tilfælde viser sig, at en ufaglært tjener mere i grundløn end en fængselsfunktionær. Og for mit eget vedkommende kan nævnes, at min grundløn er kr. pr. måned. Men da vi som tjenestemænd ikke kan strejke, noget som det ser ud til at sygeplejerskerne gør, hvis ikke de får deres lønkrav igennem, så kan jeg kun håbe, at alle Dansk Fængselsforbunds medlemmer, som en fælles protest, har stemt NEJ til overenskomsten. Svar til Jens Højbjerg Petersen Af forbundssekretær René Larsen, Dansk Fængselsforbund. Kære Jens. Overenskomstresulatet giver faktuelt den største ramme i 20 år. I generelle lønstigninger giver den inkl. reguleringsordningen 9,14 %. Hertil en pulje på 20 mio. kr. til nye lønsystemer. Det er mere end 5 gange så meget som til lokallønspuljerne ved sidste overenskomst, som muliggjorde den aftale forbundet indgik med direktoratet om at tillægge lønramme 17 to skalatrin. Når du nævner begrebet enhedsfunktionær, så har det intet med overenskomstforhandlinger at gøre, men derimod indførelse af AUF-strukturen, som betød flere arbejdsopgaver - og dermed bedre lønindplacering - til funktionærerne delvist finansieret gennem besparelser. Overenskomsten sikrer vores realløn, og økonomerne beregner en reallønsfremgang på ca. 1 %. Reguleringsordningen, som vi ønsker fastholdt, sikrer os en parallelitet med det private arbejdsmarked, men en overenskomst kan aldrig dække et eventuelt lønefterslæb i forhold til udvalgte grupper. Vi forhandler i et fællesskab, og vi er ikke de eneste i fællesskabet, der føler de har et efterslæb. Resultatet, hvis alle offentligt ansatte skulle have dækket et lønefterslæb, var, at skatten ville stige, og reguleringsordningen ville sørge for, at det vi fik med den ene hånd blev taget med den anden. Derfor er øvelsen at få mest muligt uden at skulle aflevere det igen gennem skat eller reguleringsordning. Pensionistforening igen igen Af Poul Aremark, tidligere ansat ved Københavns Fængsler. Forhenværende arrestforvarer P. L. Jensen skriver i rosende ord om forbundets oprettelse af en pensionistklub. Hvorfor så rosende, for ser man på det, nærmer det sig bondefangeri. Ifølge DF er det alle tiders tilbud, idet der som sukker er tilføjet følgende fordele: Medlemskab af gruppeforsikringen indtil fyldte 70 år. Lånemuligheder i låneforeningen. Forbundsbladet i papir. Alt for den rørende sum af 600,- kr. årligt. Virkelig flot, men hvad får man reelt: Gruppeliv nå ja, det er måske 6-7 år, men med statens forsøg på at beholde folk på arbejdsmarkedet længere, måske ikke meget værd alligevel. Lånemuligheder der foretages altid en kreditvurdering før udlån, og hvor store er en pensionists muligheder med mindre det er omkring jul, vedkommende er sund og rask, så kan der måske imod rimelig sikkerhed i arvesølvet, lånes til julegaver. Forbundsbladet kan man hente på forbundets hjemmeside. Mange pensionister er ikke helt trygge ved elektronik, og mange har end ikke en computer. Måske kan man lave det om år, men ikke nu. Ærlig talt finder jeg det også ret småligt, at hvis man gerne efter over 40 år i etaten, og stadig gerne vil følge bare lidt med, så er man henvist til elektronik eller bare at betale. P. L. Jensen skriver om indflydelse, sammenhold mm., alt sammen godt nok, men dels findes der jo lokale pensionistklubber, og dels er der ældresagen og mange andre der på landsplan laver det der efterlyses. Her er enhver velkommen, og oprettelsen af endnu en instans gør nok ikke den store forskel. 16 Fængselsfunktionæren

17 NAVNE Afsked Fængselsfunktionær Bjarne Sørensen Mørch, Statsfængslet på Kragskovhede. Efter 37 års tjeneste i Kriminalforsorgen går fængselsfunktionær B.S.M. på pension med udgangen af maj måned B.S.M. blev efter 4 år i forsvaret ansat i Kriminalforsorgen i 1971, hvor han begyndte sin karriere i Statsfængslet i Vridsløselille. Efter 10 års tjeneste dér flyttedes teltpælene tilbage til fødeegnen i Vendsyssel, hvor B.S.M. begyndte tjeneste på Kragskovhede. I mere end et kvart århundrede har Kragskovhede nydt godt af B.S.M. s fængselsfaglige kunnen og øvrige kvaliteter. I 1985 blev han udnævnt til vagtmester i Skibsbylejren og ved dennes nedlæggelse i 1988 vendte han tilbage til Kragskovhede - også som vagtmester - nu i fængslets skole. Tiderne skiftede og enhedsfunktionærbegrebet blev indført. Dette medførte, at Kragskovhede nu kunne drage fordel af B.S.M. s store evner indenfor have/parkanlæg. Ofte gik han selv foran og viste/ underviste de indsatte i havebrugets kunst. I sin tid på Kragskovhede har B.S.M. også været engageret i skibsprojekter med Vesterby ligesom han gennem mange år var badmintonaktiv med de indsatte. Da man i 2005 etablerede et lukket afsnit på Statsfængslet på Kragskovhede og i samme ombæring oprettede en Program- og Fritidsgruppe med station i fængslets skole, fik B.S.M. atter mulighed for at bruge sine gode evner på fritidsområdet. Skolens personale og mange af B.S.M. s øvrige kollegaer i fængslet vil komme til at savne ham meget, når det velfortjente otium påbegyndes. B.S.M. er ud over de nævnte fængselsmæssige faglige kvaliteter - i besiddelse af et godt humør og en særdeles veludviklet humor, der har gjort arbejdslivet lettere for ham selv og mange kollegaer og indsatte. B.S.M. har med sin reelle og retlinede væremåde haft et fint forhold til de indsatte. Ingen, hverken ind- eller ansatte, er i tvivl om, hvor de har Bjarne Sørensen Mørch! Når pensionisttilværelsen begynder til juni, vil hus og have utvivlsomt nyde godt heraf, selv om dette område på ingen måde har været forsømt hidtil! Campinglivets glæder vil blive dyrket flittigt og flere gange om året vil B.S.M. sammen med hustruen Jette have træffetid på deres foretrukne solskinsø Tenerife. Dine kollegaer på Kragskovhede siger tak for din indsats og superhumoristiske distance til livet og ønsker dig et langt og velfortjent otium. Personalet i Statsfængslet på Kragskovhede Fængselsfunktionæren 12/

18 NAVNE 25 års jubilæum Mogens Ulrik Nielsen, Statsfængslet Midtjylland, Kærshovedgaard Mogens Ulrik Nielsen kunne den 1. marts 2008 fejre 25 års jubilæum i Kriminalforsorgen. Mogens startede karrieren i Statsfængslet ved Sdr. Omme den 1. marts 1983, og har efterfølgende rundet flere af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, inden kom til Kærshovedgaard den 1. juli Mogens er en utrolig god kollega, som alle, på grund af hans rolige og sindige væsen, kan arbejde sammen med. En del af fritiden bruger Mogens på at følge AC Horsens kampe. Han har forventninger til tjenestelisten, som gerne skal opfyldes i fodboldsæsonen, hvor han gerne skal have fri til alle AC Horsens hjemmekampe. Mogens fejrede jubilæet den 3. marts 2008 i Gimle sammen med familie, kollegaer og ledelse. På lokalafdelingens vegne Ulla Henriksen 25 års jubilæum Arrestforvarer Ida Bjarketoft Dichow, Arresthuset i Kolding Den 1. april 2008 havde Ida været ansat i Kriminalforsorgen i 25 år. Hun startede i Statsfængslet ved Horserød og i 2001 blev hun udstationeret til Nuuk og Qaqortoq/ Julianehåb (i Sydgrønland). Den 1. august 2002 blev hun anstaltsleder i Qaqortoq og fra den 1. april 2005 blev hun anstaltsleder i Nuuk. Den 1. marts 2008 startede Ida så som arrestforvarer i Arresthuset i Kolding. Vi ser frem til et godt samarbejde og glæder os til de næste mange år sammen med dig. Personalet ønsker Ida Dichow hjerteligt tillykke med jubilæet. Med venlig hilsen Personalet i Arresthuset i Kolding 25 års jubilæum Helmer Helge Larsen, Arresthuset i Århus Den 1. december 2007 havde Helmer Helge Larsen 25 års jubilæum ved Kriminalforsorgen. Helmer startede sin tjeneste ved Horsens Statsfængsel den 1. november Helmer er oprindeligt uddannet slagter, og har inden sin tid i Kriminalforsorgen i en periode også haft egen slagterbutik i Vejle. Han søgte da også uden for nummer fra maj 1982 til marts 1983 for at udøve sit gamle håndværk. Fra den 1. april 1984 har Helmer haft sit daglige virke ved Arresthuset i Århus og fra den 1. august 2006 som fleksmedarbejder. Helmer har i tidens løb, foruden sine skrækhistorier om fremstillingsmetoder for diverse pølser mm. underholdt os alle med sin store lidenskab for cykelsporten. Han er nok faktisk det nærmeste man kommer et omvandrende opslagsværk om alt, der vedrører cykelsport igennem tiden. Denne altoverskyggende interesse plejer Helmer også i sin fritid, hvor han er dybt engageret i sin cykelklub samt aktivt deltager i cykelløb. Han nedslider egenhændigt utrolige mængder asfalt på de århusianske veje hvert år, som følge af de mange hundrede kilometer han ugentligt tilbagelægger på sin cykel. På vores nyligt overståede teambuilding-kursus overraskede Helmer os alle ved at fremvise et for os alle hidtil ukendt talent; han har formidable evner som skuespiller. Rigtig hjerteligt tillykke med jubilæet Helmer. På personalets vegne Nick Olufsen Arresthuset i Århus 18 Fængselsfunktionæren

19 NAVNE 25 års jubilæum John Enemark, Arresthuset i Herning Arresthuset i Herning Den 1. marts 1983 havde John fået nok af at få beskidte negle, så han kvittede jobbet som maskinarbejder og meldte sig under fanerne i Kriminalforsorgen på Horsens Statsfængsel. Efter et par udstationeringer til arresthusene i Viborg og Horsens fandt John ud af, at det nok var der hans fremtidige gerning lå. Så den 1. juni 1987 blev han ansat i Arresthuset i Vejle. Således glad og tilfreds med hans arbejdssituation forsvandt 15 gode år. Efter den tid synes John jo nok at han trængte til lidt afveksling, desuden var han også blevet ældre, så han søgte og fik en stilling i en døgnarrest. Således vel anbragt i Arresthuset i Herning siden den 1. juni 2002 har han nået de magiske 25 år i tjenesten. Hans gang i arresten er præget af en særdeles rolig og myndig fremtræden. Det må være det, der gør at de indsatte sjældent giver sig i kast med diskussioner med John. Man kan sige at arresten bliver styret med godt humør, tilsat lidt hård retfærdighed, når John huserer. John er med sit altid gode humør med til gøre Herning arrest til en god arbejdsplads for både indsatte og ansatte. Der er altid en humoristisk bemærkning til alt hvad der foregår i arresten - og for resten også hvad der sker udenfor arrestens vinduer. Fritiden deler John mellem fru Hanne, deres 2 døtre og schæferhunden. Der bliver kørt mange kilometer med campingvognen i fritiden. Om sommeren til Spanien hvor der helst skal tilbringes mindst 3 uger, forår og vinter går turene vist mest til Vesterhavet. En enkelt festival bliver det vist også til. Væskebalancen skal jo justeres en gang imellem. Alle i Arresthuset i Herning ønsker hjertelig tillykke med dagen og glæder os til forsat godt samarbejde. På personalets vegne Frank Rasmussen 40 års jubilæum Knud Erland Jensen Arresthuset i Århus Den 25. marts 2008 havde Knud Erland Jensen 40 års jubilæum i Kriminalforsorgen. Knud blev i den anledning indstillet til dronningens fortjenstmedalje. Fra personalet i Arresthuset i Århus skal i den anledning lyde et kæmpe tillykke til en højt værdsat kollega. Knud er oprindeligt udlært typograf inden han den 25. marts 1968 blev ansat ved Københavns Fængsler. I løbet af sin efterhånden lange karriere har Knud siden forrettet tjeneste på Statsfængslet Møgelkjær, Statsfængslet i Horsens samt Arresthuset i Århus ad flere omgange. I 1994 var Knud en af de første fængselsfunktionærer i Danmark, som overgik til lønramme 17. I 1997 startede han på den narkofri afdeling i Horsens og i 2004 blev han tilkendt fleksjob samme sted. Fra den 1. januar 2006 har vi i Arresthuset i Århus igen haft fornøjelsen af at have Knud som kollega, i denne omgang som fleksmedarbejder. Knud er en fantastisk kollega. Han møder altid med godt humør. Han er arbejdsom, hjælpsom og siger aldrig nej, hvis en kollega beder om hjælp. Vi kender Knud som en meget talende person, der ved alt, hvad der foregår i huset. Der er vist ikke rigtig nogen, som i det daglige tænker over, hvad Knuds funktion i huset er. Men vi ved alle, når Knud ikke er her, for så mangler vi ham. I sit civile liv er Knud en passioneret cyklist, med stor interesse for cykelløb. Han er en aktiv fortaler for kampagnen Vi cykler på arbejde og kæmper også en (til tider) ulige kamp, for at lokke kollegaerne på cyklen. Knud vi vil gerne endnu en gang ønske dig hjerteligt tillykke med dit 40 års jubilæum, samt sige tak for det gode humør, du dagligt er med til at sprede i huset. På personalets vegne Nick Olufsen Arresthuset i Århus Fængselsfunktionæren 12/

20 Afs. ID-Nr Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28A st. th Valby Få en bank, der ved, hvad du taler om Benyt dig af dine fordele som medlem af Dansk Fængselsforbund DFF samarbejder med Lån & Spar Bank, derfor kan vi tilbyde dig ordentlige vilkår og attraktive priser på dine bankforretninger. Lån & Spar Bank har stor erfaring med at samarbejde med diverse faglige organisationer. I dag består bankens bestyrelse af 12 repræsentanter hvoraf hele 7 kommer fra faglige organisationer. De er med til at sikre, at der findes en bank, som ikke kun tænker på at skabe det størst mulige overskud til sine aktionærer. På den måde er Lån & Spar Bank din bank. Lyder Lån & Spar Bank som noget for dig? Læs mere på eller ring på bedst til private Fængselsforbundsbank A/S (Lån & Spar Bank A/S), København, CVR

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark NAVN 1. Forbundets navn er Fængselsforbundet i Danmark FORMÅL 2. Formålet er: a. at samle ansatte i Kriminalforsorgen og andre som ønsker sig tilknyttet forbundet

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Beretning 2010 FFD 2009.

Beretning 2010 FFD 2009. Beretning 2010 Den 74. tyvende beretning blev så min opgave at fremlægge efter mit første år som formand for en klub jeg kun kan være glad for at være medlem af. Det har været et fantastisk år selv om

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law Medarbejderpolitik Virksomhedens soft law Hårde facts om soft law Sygefravær der bliver ved i årevis. En medarbejder, som fungerer halvt, fordi ingen spørger, hvordan det går. Sygefraværet i virksomheder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Fængselsfunktionæren 10

Fængselsfunktionæren 10 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2006 Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere