Vækst for fremtiden. LO s anbefalinger til fremme af danske styrkepositioner, vækst og job

Transkript

1 LO s anbefalinger til fremme af danske styrkepositioner, vækst og job Landsorganisationen i Danmark November 2012

2 Kolofon Titel: Vækst for fremtiden Undertitel: Udgivelsesdato: November 2012 Redaktion/forfatter: LO Landsorganisationen i Danmark Udgivet af: LO Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: LO-varenr.: 4227 ISBN-online: Notatet kan læses på og Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indhold INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 5 SAMLET OVERBLIK OVER ANBEFALINGER I KATALOGET VÆKST OG DANMARKS KONKURRENCEEVNE DANSKE POTENTIALER OG STYRKEPOSITIONER NATIONALE STYRKEPOSITIONER LO anbefaler Behov for en ny proaktiv og bæredygtig national vækststrategi...10 Etablering af et nationalt Råd for jobskabelse og vækst...11 Internationalisering af danske styrkepositioner...12 Mere fokus på klynger og netværk i internationaliseringsindsatsen...12 Nuanceret opgørelse og måling af konkurrenceevne, produktivitet og styrkepositioner...12 Kortlægning af in- og outsourcing samt rationalerne bag REGIONALE STYRKEPOSITIONER OG EFFEKTIV ERHVERVSFREMME LO anbefaler Flere effektkrav til jobskabelse og vækst...14 Mere fokus i erhvervsstøtten...14 Vækstforum som erhvervspolitisk netværksmægler og koordinator...16 Bedre kobling til nationale initiativer via regionale innovationspakker...17 Årlige regionale konferencer med fokus på koordination på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, og erhvervsområdet...18 Kobling af regionale beskæftigelsesråd og socialfondsmidler...18 Stærkere lønmodtagerrepræsentation i vækstfora KONKURRENCEDYGTIGE RAMMEBETINGELSER FORSKNING OG VIDENSPREDNING LO anbefaler plan for forsknings- og innovationsinvesteringer...22 God balance mellem fri forskning og strategisk forskning...23 Sammenhæng mellem prioritering af den strategiske forskning og innovations- og vækststrategien.23 Forskning i tværgående styrkepositioner mennesker, viden og innovation...23 Øget fokus på erhvervsfaglige kompetencer og medarbejdere i forskningen...24 Konkrete krav til videnspredning i tildeling af midler...24 Nye modeller for videnspredning...24 Mere forskning i produktion og samspillet mellem teknologi, ledelse, organisation og medarbejderinddragelse INNOVATION OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE LO anbefaler Integrer medarbejderdreven og praksisnær innovation i innovationspolitiske virkemidler...26 Udvikle nye virkemidler målrettet praksisnær og medarbejderdreven innovation...26 Programmidler skal have et større medarbejder- og implementeringsfokus...26 Udbred innovationsprogrammer til flere aktører...27 Innovationspakker skal sikre større sammenhæng i virkemidler UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING LO anbefaler Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner og arbejdsmarkedets langsigtede kompetencebehov

4 Kortlægning af krav til kompetencer som følge af nye produktionsformer mv Styrkelse af innovationskompetencer...30 VEU-styrket rådgivning og vejledning om kobling af uddannelse, arbejdspladslæring og innovation..31 Nye partnerskaber mellem erhvervsrettede uddannelser og GTS-institutterne som bidrag til praksisnær innovation...31 Ny form for videnkupon til erhvervsrettede uddannelser...32 Global markedsføring af dansk innovationskultur og kreativitet EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG BRUG AF LANDETS RESSOURCER LO anbefaler Produktion i Danmark skal gå hånd i hånd med miljøet EN INNOVATIV OFFENTLIG SEKTOR LO anbefaler Etablering af innovationsagentordning for offentlige arbejdspladser...36 Etablering af et nationalt Videncenter for velfærdsinnovation og -teknologi...36 Innovationsstrategier i alle offentlige myndigheder...37 Styrkelse af rammerne for offentlig-privat innovationspartnerskaber ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED LO anbefaler Styrkelse af flexicurity-modellen

5 Indledning og sammenfatning LO igangsatte i starten af 2012 et projekt med titlen Vækst for fremtiden. Formålet med projektet er at pege på de nationale potentialer for vækst og jobskabelse og identificere de centrale rammebetingelser, der både understøtter de særlige danske styrkepositioner samtidig med, at rammebetingelser skaber gode udviklingsmuligheder for erhvervslivet som helhed. LO ønsker vækst, der skaber flere, bedre og mere produktive job for danske lønmodtagere. Danske styrkepositioner og vækstpotentialer er i den sammenhæng væsentlige at se nærmere på herunder ikke mindst samspillet mellem forskellige erhverv. Styrkepositioner dækker over vækstområder, der er væsentlige drivkræfter for økonomien og samfundet som helhed. Væksten skal være bredt forankret, dvs. der skal sigtes mod at skabe vækst og job i hele landet. Vores evne til at skabe job med fremtid i vil i høj grad afgøres af, hvorvidt vi er i stand til at sikre en rød tråd og et tæt samspil mellem nationale og regionale styrkepositioner. Det indebærer, at den nationale og regionale vækstpolitik og erhvervsfremme er tænkt godt sammen. Samtidig ønsker LO en vækst, der ikke driver rovdrift på hverken mennesker eller miljø, men en tilgang der satser på mangfoldighed og en bæredygtig vækst. Nationale vækststrategier og -indsatser bør fokusere på og se mulighederne i at finde løsninger på store samfundsmæssige udfordringer og dermed gavne samfundet i bred forstand og samtidig indeholde markeds- og eksportmæssige fordele. Som indspil til initiativet har der været afholdt tre tematiske workshops. Til hver workshop er der udarbejdet et faktanotat. Formålet med workshopperne var at invitere til dialog om udfordringer og muligheder for vækst i dansk erhvervsliv og identificere de centrale rammebetingelser. Deltagerne var dels repræsentanter for LO s forbund og bagland, dels repræsentanter fra andre interesseorganisationer, virksomheder, politikere, embedsmænd fra ministerier og eksperter, som alle på forskellig vis har ansvar for eller er med til at understøtte vækst og jobskabelse. Oplægsholdere med særlig viden inden for de enkelte temaer, politisk ansvar eller praktisk erfaring fra arbejdspladser bidrog med vigtig viden og inspiration til anbefalingerne. Mennesker, viden og kompetencer Regionale styrkepositioner En ny regional indsats Nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik 5

6 Se mere om workshop-programmer og faktanotater på Som afslutning på projektet har LO udarbejdet dette samlede anbefalingskatalog, der har fokus på de langsigtede vækstinitiativer frem mod 2020 og herefter. Anbefalingskataloget skal ses som et indspark til centrale regeringsprojekter såsom regeringens arbejde med ny vækst- og erhvervspolitik, innovationsstrategi, produktivitetskommission samt evaluering af strukturreform og erhvervsfremmeindsats. Anbefalingskataloget består af tre dele: En indledende definition af vækst og konkurrenceevne Kort skitsering af styrkepositioner samt anbefalinger til, hvordan vækstområderne understøttes Beskrivelse af centrale rammebetingelser og anbefalinger til, hvordan styrkepositioner og det brede erhvervsliv løftes. Anbefalingerne tager udgangspunkt i drøftelser og anbefalinger fra de tre workshops samt faktanotater, der havde følgende temaoverskrifter: Mennesker, viden og kompetencer Regionale styrkepositioner og erhvervsfremme Nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik. 6

7 Samlet overblik over anbefalinger i kataloget Danske potentialer og styrkepositioner Nationale styrkepositioner Behov for en ny proaktiv og bæredygtig national vækststrategi Etablering af et nationalt Råd for jobskabelse og vækst Internationalisering af danske styrkepositioner Mere fokus på klynger og netværk i internationaliseringsindsatsen Nuanceret opgørelse og måling af konkurrenceevne, produktivitet og styrkepositioner Kortlægning af in- og outsourcing samt rationalerne bag Regionale styrkepositioner og effektiv erhvervsfremme Flere effektkrav til jobskabelse og vækst Mere fokus i erhvervsstøtten Vækstforum som erhvervspolitisk netværksmægler og koordinator Bedre kobling til nationale initiativer via regionale innovationspakker Årlige regionale konferencer med fokus på koordination på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, og erhvervsområdet Kobling af regionale beskæftigelsesråd (RBR) og socialfondsmidler Stærkere lønmodtagerrepræsentation i vækstfora Konkurrencedygtige rammebetingelser Forskning og videnspredning 2020-plan for forsknings- og innovationsinvesteringer God balance mellem fri forskning og strategisk forskning Sammenhæng mellem prioritering af den strategiske forskning og innovations- og vækststrategien Forskning i tværgående styrkepositioner mennesker, viden og innovation Øget fokus på erhvervsfaglige kompetencer og medarbejdere i forskningen Konkrete krav til videnspredning i tildeling af midler Nye modeller for videnspredning Mere forskning i produktion og samspillet mellem teknologi, ledelse, organisation og medarbejderinddragelse Innovation og medarbejderinddragelse Integrer medarbejderdreven og praksisnær innovation i innovationspolitiske virkemidler Udvikle nye virkemidler målrettet praksisnær og medarbejderdreven innovation Programmidler skal have et større medarbejder- og implementeringsfokus Udbred innovationsprogrammer til flere aktører Innovationspakker skal sikre større sammenhæng i virkemidler Uddannelse og kompetenceudvikling Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner og arbejdsmarkedets langsigtede kompetencebehov Kortlægning af krav til kompetencer som følge af nye produktionsformer mv. Styrkelse af innovationskompetencer VEU-styrket rådgivning og vejledning om kobling af uddannelse, arbejdspladslæring og innovation Nye partnerskaber mellem erhvervsrettede uddannelser og GTS-institutterne som bidrag til praksisnær innovation Ny form for videnkupon til erhvervsrettede uddannelser Global markedsføring af dansk innovationskultur og kreativitet Effektiv og bæredygtig brug af landets ressourcer Produktion i Danmark skal gå hånd i hånd med miljøet En innovativ offentlig sektor Etablering af innovationsagentordning for offentlige arbejdspladser Etablering af et nationalt Videncenter for velfærdsinnovation og -teknologi Innovationsstrategier i alle offentlige myndigheder Styrkelse af rammerne for offentlig-privat innovationspartnerskaber Et fleksibelt arbejdsmarked Styrkelse af flexicurity-modellen 7

8 1. Vækst og Danmarks konkurrenceevne Kilden til at øge Danmarks vækstmuligheder og sikre velstand ligger i en forbedring af konkurrenceevnen, og det er derfor også et centralt element på den økonomiskpolitiske dagsorden. Midlerne til at fremme konkurrenceevnen er imidlertid mange, idet der ikke findes nogen simpel, entydig definition af et lands konkurrenceevne. Den økonomiske udvikling i Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med, har betydet, at virksomhederne i dag ikke længere i så høj grad konkurrerer på produktprisen. I stedet konkurreres der på faktorer som produktspecialisering og avancerede produktionsprocesser, der vil kunne sikre en høj aflønning af arbejdskraft og dermed en høj levestandard 1. De simple mål, vi normalt benytter for konkurrenceevnen såsom enhedslønomkostninger er dermed blot en lille brik i det store billede 2. Sammenligner man fx enhedslønomkostningerne, som er et mål for lønomkostningerne pr. produceret enhed, på tværs af lande, bliver der ikke taget højde for, at Danmark ikke nødvendigvis producerer de samme varer og tjenesteydelser eller benytter de samme produktionsprocesser, som vores konkurrenter gør. Det er derfor nødvendigt også at se på andre faktorer end enhedslønomkostningerne, når man skal måle den danske konkurrenceevne. Nogle af de parametre, det vil være relevante at se på i en vurdering af Danmarks konkurrenceevne er: Innovation. Ved løbende at introducere nye produkter og processer opretholder de danske virksomheder en konstant udvikling, der gør dem konkurrencedygtige over for udenlandske virksomheder. Forskning. Det gælder både virksomhedernes egne investeringer i forskning og udvikling samt offentlig forskning, der skaber grundlaget for vækst og innovation i dansk erhvervsliv. Effektiv brug af landets ressourcer. Herunder ligger blandt andet fokus på energieffektivitet. Medarbejderinvolvering i innovationsprocessen. Medarbejdernes motivation øges typisk ved at blive inddraget i processerne, og øget motivation hos medarbejderne skaber mere værdi for virksomheden. Derudover giver medarbejderinvolvering virksomheden en gevinst i innovationsprocessen i form af viden og erfaring. Uddannelse og kompetenceudvikling. Veluddannede og kompetente medarbejdere gør det muligt for virksomheder hurtigt at kunne tage ny viden i brug og omsætte det til innovative produkter, tjenester og processer. 1 Michael E. Porter The Competitive Advantage of Nations, 1998, s Indkomstniveau, uddannelsessystem mv. betyder, at Danmark befinder sig i den innovationsdrevne udvikling med hensyn til konkurrenceevne. 2 Jf. flere internationale økonomer som blandt andet Michael E. Porter (se evt. fodnote 1) og Paul Krugman. Senest har Philipp Schröder fra Aarhus Universitet og medlem af regeringens Produktivitetskommission udtalt, at lønniveauet blot er én blandt mange parametre, der er afgørende for konkurrenceevnen (DJØF-bladet 5, 2012 s ). 8

9 2. Danske potentialer og styrkepositioner Både regionalt og nationalt kan der identificeres væsentlige vækstpotentialer. Der er på en række områder endvidere en tæt sammenhæng mellem de regionale og nationale styrkepositioner, idet regionale erhverv på forskellig vis bidrager til at skabe en samlet national styrkeposition. Det indebærer, at der skal sikres en god kobling mellem den regionale og den nationale indsats. Danske styrkepositioner og efterspørgslen på de globale vækstmarkeder hænger umiddelbart godt sammen. Danmark har til en vis grad udnyttet den fremgang, vi har set på vækstmarkederne det seneste årti. Dansk eksport indeholder forholdsvis mange kvalitetsvarer/luksusvarer, og derfor vil en stor del af efterspørgslen af disse varer og tjenester ofte komme fra lande med en relativ høj velstand. Den kraftige vækst i blandt andet BRIK-landene betyder, at velstanden vil stige de kommende år, og med øget velstand ændrer efterspørgselsmønstret sig typisk. Dermed er der potentiale for, at Danmarks eksport til vækstmarkederne kan stige markant fremover, hvis Danmark formår at udnytte sine styrker og tilpasse sig fremtidens efterspørgsel. Kapitel 2 refererer primært til analyser og observationer fra to faktanotater, som omhandler henholdsvis: Regionale styrkepositioner og erhvervsfremme Nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik Nationale styrkepositioner Danmark er en lille og åben økonomi, der er tæt forbundet med omverdenen. Dansk samhandel med udlandet er steget markant de seneste mange år, og den øgede handel betyder, at eksporten spiller en større rolle for udviklingen i dansk økonomi. Samtidig er verdensøkonomien i disse år ved at ændre karakter i takt med, at nye vækstmarkeder har fået større indflydelse på udviklingen i den globale økonomi. Hvis vi skal sikre vækst og beskæftigelse fremover, er det nødvendigt, at vi tilpasser os den nye verden. Vi bør være opmærksomme på vores erhvervsmæssige styrker, og hvordan de bedst udnyttes i relation til fremtidens globale efterspørgsel til gavn for dansk eksport. Vi må fortsat differentiere og specialisere os, og der bør via vækst- og erhvervspolitikken skabes gode rammer, der kan bidrage til at holde danske virksomheder konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Der er stor mangfoldighed i de danske styrkepositioner. Danmark er meget andet end et rent vidensamfund, men er kendetegnet af et tæt samspil mellem industri og service, der tilsammen repræsenterer vigtige vækstpotentialer. Danmark har mange små og mellemstore virksomheder (SMV), og det er også dem, der genererer den største andel af omsætningen i Danmark. Den nationale vækstpolitik skal udnytte denne erhvervsstruktur, hvor virksomhederne er fleksible via deres størrelse, ledelsesstruktur mv. Samtidig skal man være varsom med at lave separate 9

10 strategier for henholdsvis små og mellemstore virksomheder og store virksomheder. I realiteten er de tæt knyttet sammen i netværk og klynger, hvor flere virksomheder i et fællesskab udgør en styrke. Fremtidens efterspørgsel bevæger sig i retning af produkter, hvor Danmark har eller kan opnå en konkurrencemæssig fordel, og hvor det kan være en stor fordel at have produktionen meget tæt på udviklingen LO anbefaler Behov for en ny proaktiv og bæredygtig national vækststrategi Styrkepositioner bør i højere grad være i fokus for den erhvervs- og vækstpolitiske indsats og på den vis sikre, at arbejdskraften og uddannelsesindsatsen rettes mod områder med stærke fremtidsudsigter. Samtidig har de danske styrkepositioner og klynger i stor udstrækning en generisk betydning for store dele af dansk erhvervsliv, og de trækker små og mellemstore virksomheder med sig ud på nye vækstmarkeder. En proaktiv vækstpolitik, der tager udgangspunkt i styrkepositioner, skal modvirke, at vi står med et væsentlig jobtab og behov for massiv omskoling. Der skal sættes ind i tide, så man sikrer en langsigtet vækstindsats, der indebærer en tæt sammenhæng mellem uddannelse, erhvervspolitik og beskæftigelse. Vi har været gode til at sikre produktivitetsfremgang i de enkelte brancher, og det har løftet produktivitetsvæksten i dansk økonomi betydeligt. Der er samtidig et stort potentiale ved at flytte arbejdskraften over mod højproduktive erhverv. Derfor skal vi indrette vores vækstpolitik således, at vi sætter ind i tide og får kompetencer og medarbejdere ledt derhen, hvor den internationale efterspørgsel slår igennem og øger potentialet for dansk jobskabelse. Det betyder også, at nationale vækststrategier skal inddrage vigtige samfundsaktører i bred forstand, herunder også arbejdsmarkedsparter, udfordringer og muligheder for danske lønmodtagere og medarbejdere. Det skal bemærkes, at de igangværende vækstteams udelukkende inddrager eksperter, der repræsenterer erhvervslivet/arbejdsgivere og ikke danske lønmodtagere 3. Det er uheldigt, eftersom der er brug for et samlet ejerskab til anbefalinger fra vækstteams og de anbefalinger, der vedrører de generelle erhvervsvilkår, hvis de skal realiseres. Anbefalingerne skal tænke hele vejen rundt i forhold til centrale rammebetingelser såsom uddannelse, arbejdsvilkår og -miljø og en velfungerende offentlig sektor generelt set. Her kan arbejdsmarkedets parter og lønmodtagerorganisationer bidrage med stor viden og indflydelse. Da dansk erhvervsliv er kendetegnet ved mangfoldighed og dynamik, skal man ligeledes passe på med at udvikle alt for snævre nationale styrkepositioner. Det kan afskære Danmark for mulige vækstområder i fremtiden. 3 Regeringen har som led i arbejdet med en ny vækst- og erhvervspolitik nedsat en række vækstteams på områder, hvor den skønner, at danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Disse vækstteams skal efterse vækstvilkårene inden for de enkelte områder og komme med anbefalinger til initiativer, der kan styrke vækstvilkårene. Det drejer sig om følgende vækstteams; 1) Vand, bio og miljøløsninger, 2) Kreative erhverv og design, 3) Det Blå Danmark, 4) Sundheds- og velfærdsløsninger, 5) Energi og klima, 6) Fødevarer, 7) Turisme og oplevelsesøkonomi. 10

11 Samlet set er det således helt afgørende, at vækstpolitikken bygger på et ansvarligt og bæredygtigt grundlag og bør derfor sammentænkes med regeringens handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar. Gennem virksomheders samfundsansvar er det muligt at kombinere innovation, produktivitet og vækst samt socialt ansvar, respekt for menneskerettigheder og bæredygtighed. Når virksomhederne viser ansvarlighed, kan de skabe forretning og samtidig sikre positive afledte effekter af deres virksomhed på det omkringliggende samfund. 4 Etablering af et nationalt Råd for jobskabelse og vækst LO anbefaler, at der etableres et nationalt Råd for jobskabelse og vækst. Det nationale råd for jobskabelse og vækst skal arbejde ud fra et nyt vækstbegreb, der inddrager værdien af uddannelse, bæredygtigt miljø og social sammenhængskraft. Rådet skal udarbejde overordnede strategiske forslag og pejlemærker, der kan skabe arbejdspladser i Danmark med udgangspunkt i Danmarks styrkepositioner. Rådet skal ikke fokusere på den snævre erhvervspolitik, men en bred jobskabelsespolitik, hvor de uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske rammebetingelser også er i centrum. Rådet skal være forankret i Statsministeriet, der skal arbejde tæt sammen med de relevante fagministerier. Det foreslås, at Rådet i første omgang er midlertidigt, og at det efter en given periode evalueres om Rådet har opfyldt sin rolle og medvirket til at skabe en større sammenhæng i politikområder og samarbejde på tværs af ministerier og myndigheder. Det nationale råd for jobskabelse og vækst vil være det naturlige omdrejningspunkt for opfølgning på og implementering af en ny vækst- og erhvervspolitik, som blandt andet vækstteams skal komme med anbefalinger til. Samtidig omdannes Danmarks Vækstråd til Danmarks Erhvervsråd. Erhvervsrådet skal koordinere de regionale vækstforas arbejde i langt højere grad, end Danmarks Vækstråd har gjort det. Der er behov for en koordinering, der sikrer, at vækstforaene finder en arbejdsdeling i forhold til satsningsområder, således at der ikke er store overlap i regionernes erhvervspolitiske megasatsninger. Det skal koordineres, hvordan hvert vækstforum kan være med til at understøtte de nationale styrkepositioner. Erhvervsrådet skal medvirke til at skabe tværregional sammenhæng mellem forskellige initiativer inden for eksempelvis klima, velfærdsteknologi eller indsatsen i forhold til offentlig-private partnerskaber mv. (OPI-Lab, som er et laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi, er et godt eksempel). Der er behov for en bedre sammenhæng mellem de regionale indsatser, som fører til reelle langsigtede effekter og fornuftig brug af midler. Denne sammenhæng kan blandt andet sikres ved, at det nationale erhvervsråd stiller skærpede krav om tværregionalt samarbejde i forbindelse med bevilling af KUPmidlerne (den konkurrenceudsatte del af EU s strukturfonde, som det nuværende Danmarks Vækstråd administrerer). Anbefalingen om etablering af et nationalt Råd for jobskabelse og vækst skal ses i sammenhæng med anbefalinger vedr. den regionale erhvervsfremme, jf. afsnit Regeringens Ansvarlig vækst. Handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar , marts

12 Internationalisering af danske styrkepositioner Internationaliseringsindsatsen bør sikre et godt match med efterspørgslen på det internationale marked, ikke mindst BRIK-lande og andre stærkt voksende økonomier. Det er derfor positivt, at regeringen har udarbejdet en vækstmarkedsstrategi, hvor de i første omgang har lavet en konkret strategi for hvert af BRIK-landene og har planer om senere at udvide til andre vækstmarkeder. De nedsatte vækstteams går igen i vækstmarkedsstrategien. De stemmer også nogenlunde overens med de områder, der er identificeret som danske styrkepositioner i faktanotatet vedr. nationale styrkepositioner, og hvor der netop er et match mellem styrkepositionerne og fremtidens efterspørgsel på vækstmarkederne. Indsatsen skal følge mulighederne og efterspørgslen, hvorfor initiativer hurtigt skal kunne sættes i værk. Der er behov for præcise, klare handlingsplaner. Og der er behov for at følge op med evaluering og tilpasning, når verden ændrer sig der er tale om en løbende proces. Det er vigtigt, at der også kommer målrettede og konkrete vækstmarkedsstrategier for andre vækstmarkeder end BRIK-landene. Strategierne og de konkrete mål bør ligeledes her følges op med tæt evaluering af indsatserne. Endeligt bør de danske indsatser spille sammen med de bilaterale aftaler, der er lavet og bliver lavet på EU-plan. Mere fokus på klynger og netværk i internationaliseringsindsatsen Der skal sættes ind i forhold til klynger og netværk af virksomheder inden for beslægtede brancher, der samlet kan levere stærke løsninger til det globale marked. Eksempler på danske klyngesamarbejder er Offshore Center Danmark, Copenhagen Cleantech Cluster og Medicon Valley. Klyngerne giver mulighed for at skabe en fælles indgang og adgang til, hvad enten det er investeringer, internationale markedsmuligheder, forskningsordninger, netværk eller testfaciliteter. Klyngerne er i høj grad præget af intensivt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Der er desuden et tæt samarbejde mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder, der fx fungerer som underleverandører. Der foregår allerede et arbejde i regi af Invest in Denmark mv. med at markedsføre udvalgte danske klynger. LO anbefaler, at den offentlige internationaliseringsindsats og markedsføring af danske styrkepositioner i højere grad tager udgangspunkt i klynger, hvilket kan bidrage til at trække flere små og mellemstore virksomheder med ud på de internationale markeder. Mindre virksomheder har særligt behov for hjælp til at komme ud på de internationale markeder, og her kan deltagelse i fælles klyngeinitiativer og markedsføringstiltag være en god hjælp. Nuanceret opgørelse og måling af konkurrenceevne, produktivitet og styrkepositioner I måling af produktivitet skal der tages højde for forskelligheder i brancher/dynamik mellem brancher. Vi skal kende og drage nytte af de effekter og synergier, der er imellem sektorer. Samtidig er det vigtigt fortsat at skabe en solid produktivitetsfremgang inden for områder, hvor de danske virksomheder samtidig skaber attraktive ni- 12

13 cher og produkter sammenlignet med udlandet og derigennem sikrer vækst og velstand. Når vi sammenligner os med andre lande, er det vigtigt, at vi sikrer os en mere korrekt måling af produktivitet, så en sådan sammenligning giver mening. Eksempelvis er det særligt vanskeligt at måle produktivitet i serviceerhverv, fx fordi det er svært at tage højde for kvalitetsforbedringer. Det påvirker Danmark i højere grad, da serviceerhverv fylder relativt meget herhjemme. Mange internationale undersøgelser af konkurrenceevne bruger begrebet højteknologiske produkter som et parameter for konkurrencedygtighed. Definitionen af højteknologiske varer bør imidlertid være mere nuanceret, end det er tilfældet i dag. Fx kan en branche/virksomhed bestå både af lavteknologiske og højteknologiske kompetencer, og et højt teknologisk niveau i produktionen af de definerede lavteknologiske produkter kan være positivt for konkurrenceevnen. Kortlægning af styrkepositioner bør desuden være detaljeret og evidensbaseret. Fx bør analysen gå dybere end brancheniveau helt ned på erhvervsniveau. Desuden er styrkepositioner ofte et mix af produktion og service. Serviceelementet fylder stadigt mere i produktionsvirksomheder. Derfor bør indsatsen i forhold til styrkepositioner også tage højde for samspillet mellem de forskellige sektorer i stedet for som udgangspunkt at skelne skarpt mellem service og industri. Kortlægning af in- og outsourcing samt rationalerne bag Der er behov for en systematisk kortlægning af in- og outsourcing samt rationalerne bag. Flere virksomheder sender produktion tilbage til Danmark, hvilket ofte skyldes, at det samlet set bedst kan betale sig, fordi kvaliteten bedre kan kontrolleres, ny teknologi og effektivisering af produktion gør, at lønomkostninger fylder stadig mindre. Vi mangler dog en samlet analyse/viden om området samt løbende overvågning af inog outsourcing. At få en større viden om, hvorfor virksomhederne vender tilbage, og hvorfor outsourcing ikke lever op til forventningerne, kan give et mere evidensbaseret grundlag for beslutninger om evt. udflytning af produktion. Det er ofte kun et spørgsmål om tid, før omkostninger fx i Kina når et niveau, hvor det ikke længere kan betale sig at producere i landet. Der kan selvfølgelig være andre gode grunde til at etablere sig i udlandet, som fx at komme nærmere kunderne eller få bedre adgang til nye videnmiljøer. Samtidig er der flere grunde til at bevare produktionen i Danmark, som bør afdækkes og fremhæves mere Regionale styrkepositioner og effektiv erhvervsfremme Regionerne har nogle unikke forudsætninger for at udfolde en lokalt forankret vækstog erhvervspolitik grundet tæthed til virksomheder, borgere, kultur- og videninstitutioner. Danmark investerer af den grund betydelige beløb i den regionale vækst- og erhvervsudvikling. I 2011 foretog de regionale vækstfora flerårige investeringer i regional erhvervsudvikling for over 3,2 mia. kr. Heraf kommer 1,3 mia. kr. fra regionernes erhvervsudviklingsmidler samt midler fra EU s strukturfonde Regionalfonden og Socialfonden. Dertil kommer ekstern medfinansiering fra virksomheder, 13

14 kommuner, stat, fonde m.fl. for over 1,9 mia. kr. Heraf er 0,5 mia. kr. fra private virksomheder. Samlet er der tale om betydelige ressourcer, og derfor er det afgørende, at midlerne understøtter reelle styrkepositioner og understøtter de specifikke ressourcer og muligheder i hver region LO anbefaler Flere effektkrav til jobskabelse og vækst Vækstforaene er sat i verden for at styrke den regionale vækst og beskæftigelse. Hvis det skal lykkes til fulde, er det væsentligt, at der sættes flere faste mål for indsatsen i form af krav til jobskabelse og vækst. Vækstforaene har iværksat et meget stort antal projekter med vidt forskelligt indhold. Der bør lægges mere vægt på videnspredning, best practice og fokus på varige resultater i form af nye job. Der skal mere fokus på effekter af indsatsen i vækstforaene, så det bliver gennemsigtigt, hvad der virker, og hvilke indsatser der evt. ikke virker og skal justeres. Samtidig er det vigtigt, at der generelt set kommer mere kvalitet i evalueringer af vækstforaindsatsen. De årlige evalueringer af henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden har primært fokus på kvantitative resultater og ikke samfundsøkonomiske effekter. Der er for lidt læring og indsigt i, hvorfor projekter synes at lykkes, henholdsvis ikke lykkes, således at der løbende kan ske en effektiv tilpasning og udvikling af indsatsen i forhold til at skabe virksomheder og nye job. Et øget effektfokus bør baseres på en bedre viden om styrkepositioner. Der er behov for, at regionerne bliver bedre til at udpege deres styrkepositioner, så man øger træfsikkerheden, og man undgår, at midlerne går til områder, der ikke potentielt og faktisk er vækstskabende. At udpege styrkepositioner og designe policy til at understøtte disse styrkepositioner er ikke en triviel opgave det kræver viden og indsigt i egne styrker, muligheder samt viden om tværgående styrker/muligheder mellem regioner, kommuner mv. Denne anbefaling har også relevans for de nationale projektfonde og -puljer. Mere fokus i erhvervsstøtten Der uddeles hvert år et stort milliardbeløb til erhvervsstøtte, hvor dele udmøntes via finansloven (godt 40 pct. i 2012) og resten via skattesystemet. Dele af erhvervsstøtten, der i dag udmøntes indirekte via skattesystemet, bør omlægges til direkte støtte, så større synlighed og gennemskuelighed opnås. 5 På den måde erhvervsstøtteordningerne bruges på, kan der ud fra et regionalt perspektiv peges på, at midlerne i for ringe grad bliver brugt til strategisk at understøtte regionale styrkepositioner og i for stor grad på områder, der ikke bidrager til langsigtet vækst og beskæftigelse. 6 En stor del af erhvervsstøtten går til områder, der ikke 5 Se mere i LO s faktanotat Regionale styrkepositioner En ny regional indsats, juni Regeringen er i gang med en omfattende sanering af erhvervsstøtten, som giver sig udslag i en reduktion svarende til 2 mia. kr. på finanslovsforslag for LO finder det fornuftigt at rydde ud i de dele af erhvervsstøtten, der ikke leder til tilfredsstillende 14

15 nødvendigvis er vækstskabende eller politisk prioriterede vækstområder og styrkepositioner, der kendertegner smart vækst. Med smart vækst menes en regionalpolitisk strategisk bevidsthed, hvor man ud fra konkrete vækst- og jobskabelsesmål skaber prioriteringer på tværs af politikområder (fx erhvervsudvikling, innovation, kompetenceopbygning, arbejdsmarked mv.). LO anbefaler i den forbindelse følgende: Erhvervsstøtten skal i højere grad understøtte fremtidens væksterhverv/regionale styrkepositioner. Erhvervsstøtteordninger skal omfattes af systematiske evalueringer, der giver et evidensbaseret grundlag for at vurdere, hvorvidt en given ordning tjener sit formål, således at der ikke gives automatiske driftstilskud år efter år. Erhvervsstøtte skal i høj grad ses som starthjælp til at komme op over kantstenen for virksomheder med forretningsområder, der endnu ikke er efterspørgsel på og rentabilitet i, eller hvor potentialet ikke udnyttes maksimalt pga. mangel på information eller kapital. Større fokus på kompetenceudvikling i projektstøtten, hvor det er relevant. Løbende og systematiske evalueringer af erhvervsstøtten for at målrette støtten mod innovation og udvikling og ikke mod driftsstøtte. Dele af de 12,8 mia. kr. af erhvervsstøtten, der i dag udmøntes indirekte via skattesystemet, omlægges til direkte støtte, så større synlighed og gennemskuelighed opnås. Krav om medarbejderinddragelse i projekter mv. Det bør overvejes i højere grad at anvende erhvervsstøtten til innovationsordninger og innovationsnetværk, som kan anvendes mere systematisk og målrettes innovation. Det bør fremgå, hvilke effekter der forventes af støtten i forhold til både vækst og jobskabelse. Formålet med støtten bør tydeliggøres. Noget støtte er af mere eksperimenterende art, som tillader mere fleksible resultater og impact. Til andre, særligt større projekter, bør der stilles mere faste krav om vækst og job. Krav om at støtten skal bredes ud og ikke blot rettes mod de få ressourcestærke virksomheder. Det er fx vigtigt, at de større virksomheder trækker de mindre virksomheder med blandt andet set i et klyngeperspektiv. Større fokus på videndeling og indlejring af viden i forbindelse med projektstøtte. Denne anbefaling er ikke blot relevant for den regionale indsats, men for erhvervsstøtten som helhed. resultater, men efterlyser et samlet evidensbaseret grundlag og eftersyn af erhvervsstøtten, som giver et tilstrækkelig grundlag for at vurdere, hvad der er godt og skidt. 15

16 Vækstforum som erhvervspolitisk netværksmægler og koordinator En stor del af vækstforaenes arbejde går med at vurdere og godkende projekter. Vækstforaene spiller imidlertid også en stor rolle som netværksmager ved at koble forskellige typer af aktører på tværs af interesser og fagfelter med henblik på at skabe en effektiv vækst- og erhvervspolitisk indsats. Denne rolle er et vigtigt element i opbygningen af regionale styrkepositioner, der netop trækker på en lang række forskellige kompetencer og ressourcer såsom forskningsinstitutioner, virksomheder og GTSinstitutter. Vækstforaenes netværkskompetence bør også indgå i vurderingen af Vækstforum og ikke blot antallet af projekter og evnen til at forbruge strukturfondsmidler. Vækstforaene bør i større udstrækning gå fra at være projektkontor til strategisk netværkspartner, som booster virksomhedernes vækstpotentialer og forbedrer rammebetingelser inden for innovation, iværksætteri og anvendelse af ny teknologi mv. I forhold til arbejdet med projekter bør vækstforaene være bedre til at skelne mellem innovative projekter/forsøgsprojekter med en høj risiko og mere sikre projekter, hvor der kan forventes klare effekter. Der er eksempelvis projekter, som omfavner ambitiøse indsatser og omfatter en lang række aktører, hvor mål og formål er tydeligt. Og der er projekter, som mere har karakter af afklarende indsatser, hvor det kan være svært fra starten at sætte konkrete resultater og mål for indsatsen. Der bør være plads til begge former, men det er vigtigt, at der for de tunge projekter, som fylder meget i projektpuljerne, er et klart og ambitiøst evaluerings- og effektfokus. En større klarhed omkring de formål, som forskellige typer af projekter har, kan også bidrage til et klarere billede af de forskellige politikfelters rolle. Fx har flere af vækstforas projekter karakter af en form for eksperimenter, som ikke nødvendigvis skal fortsætte i vækstforaregi efter projektets ophør, men overdrages til eksempelvis uddannelsesinstitutioner og lignende, der skal indarbejde ny praksis og viden i deres arbejde. Det er eksempelvis godt, at vækstforaene kan hjælpe med at identificere virksomhedernes og branchers efterspørgsel efter innovationskompetencer, men det er ikke vækstforaenes rolle at udvikle de konkrete uddannelsestilbud mv. Der er også brug for et tættere samarbejde mellem det regionale og lokale erhvervspolitiske niveau. De lokale arbejdspladser, erhvervsskoler/erhvervsakademier, erhvervsråd, videninstitutioner og kommuner skal spille med, hvis den regionale erhvervsstrategi skal udfyldes på en meningsfuld måde. Det er derfor vigtigt, at vækstforaene arbejder for at inddrage det lokale led og aktører endnu mere nemlig dem, der taler virksomhedernes sprog og ved, hvor der er brug for en særlig indsats. Det tværgående samarbejde og indsatser i vækstforaene med fokus på tværregionale og nationale styrkepositioner bør fylde mere. De regionale vækstfora kan understøtte de erhvervsmæssige potentialer, der rækker frem mod det nationale og internationale marked snarere end den enkelte kommune. Eksempelvis er der flere steder i landet stærk viden og gode projekter i gang omkring udvikling af velfærdsteknologi, der hver sætter sit lokale og regionale fingeraftryk på det, der kan blive et af Danmarks store nationale kompetenceområder og fremtidige eksportsucceser. 16

17 Bedre kobling til nationale initiativer via regionale innovationspakker Der er behov for at styrke overblikket over og koordinationen af vækst- og innovationsinitiativerne, så de kommer ud over rampen. LO foreslår, at dette sker via en ny form for regionale innovationspakker, som udformes i forbindelse med de årlige partnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora. 7 I stedet for at støtte virksomhederne og videninstitutionerne enkeltvis med projekter, der forløber uafhængigt af hinanden, foreslår LO, at der udvikles mere sammenhængende forløb i form af regionale innovationspakker, hvor vækstforaene får mulighed for at bevilge en vifte af virkemidler til virksomheder og andre aktører. Innovationspakkerne skal være tilrettelagt, så de ud fra en handlingsplan understøtter virksomhedernes udviklingsforløb ud fra de forskellige forudsætninger og behov for viden og kompetencer, som virksomhederne har. Hensigten med innovationspakkerne er at skabe mere sammenhæng i indsatsen set ud fra virksomhedernes perspektiv. Innovationspakkerne kan udmøntes efter en klippekortmetode, så en virksomhed bruger et klip i takt med brugen af virkemidler ud fra det udviklingsforløb og handlingsplanen, som virksomheden følger. Innovationspakkerne skal kunne indeholde virkemidler fra alle relevante ministerier. Det kan overvejes, om der skal gives mulighed for at bemyndige Vækstforum til at udmønte innovationsmidler (dvs. Rådet for Teknologi og Innovations midler, forskningsrådsmidler mv.) regionalt/lokalt. For at sikre et regionalt/lokalt ansvar kunne man godt gå videre med en sådan idé i forbindelse med regionale vækst- og udviklingspakker. Det vil samtidig bidrage til at målrette forsknings- og innovationsmidlerne til regionale behov og understøtte regionale styrkepositioner samtidig med at lette Rådet for Teknologi og Innovations administration. Det kunne fx ske ved at øremærke en vis andel af de statslige forsknings- og innovationsmidler til sådanne regionale vækst-/udviklingspakker. I den sammenhæng kan de regionale væksthuse spille en vigtig rolle med at vejlede om den bredere vækst- og innovationsindsats. Det er ikke helt tilfældet i dag. De regionale væksthuse fokuserer primært på iværksættere og misser dermed mulighed for at være et vigtigt knudepunkt for innovation mv. Derfor bør det overvejes, hvordan de regionale væksthuse kan blive et stærkere led i innovationsindsatsen. Dog skal det understreges, at hvis væksthusene skal spille en større rolle i forhold til innovation, bør det selvfølgelig sikres, at væksthusene udvides til at rumme de rette kompetencer og den rette repræsentation af aktører herunder arbejdsmarkedets parter. For at styrke den tværgående policy vil det også være relevant at styrke fx Rådet for Teknologi og Innovations regionale dimension og ikke mindst deres samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriets indsats, herunder de regionale vækstfora og det nationale vækstråd. Ligeledes vil det være vigtigt i opfølgningen af prioriteringsgrundlaget for den strategiske forskning FORSK2020 at dyrke mulighederne for at få større kritisk masse og større strategiske forsknings- og teknologiinvesteringer på tværs af kommuner og regioner. Det vil ligeledes være vigtigt med en kapacitetsopbyggende vinkel i forhold 7 Denne anbefaling skal ses i sammenhæng med anbefalinger vedr. forskning og videnspredning, jf. afsnit

18 til ufaglærte og faglærte for at understøtte innovation og udvikling af produktion i Danmark. Der skal etableres et tættere samarbejde på tværs af politikområderne på regionalt og nationalt niveau. Der skal skabes et obligatorisk samarbejde mellem regionale beskæftigelsesråd (RBR), Vækstforum og Voksen- og EfterUddannelsescentre (VEU), og der skal skabes obligatorisk samarbejde mellem Beskæftigelsesrådet (BER), det nye Erhvervsråd og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Dette skal ske ved krav om et fælles strategipapir, gensidig ordinær repræsentation og fælles konferencer. Samtidig er det hensigten, at det nationale Råd for jobskabelse og vækst i kraft af sin tværfaglige sammensætning og tilgang vil inspirere de nationale og regionale råd på de tre politikfelter til at tænke på tværs i kraft af initiativer og forslag, som bygger på dette. Årlige regionale konferencer med fokus på koordination på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, og erhvervsområdet Vækstforaene og regionale beskæftigelsesråd skal styrke koordinationen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet, fx gennem afholdelse af fælles møder og årlige regionale konferencer mellem vækstfora, regionale beskæftigelsesråd og Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Koordinationen kan også ske gennem udarbejdelse af et årligt fælles regionalt strategipapir om de regionale samarbejdsmuligheder på beskæftigelses-, vækst-, og uddannelsesområdet. Inspiration kan blandt andet hentes fra henholdsvis de nationale mål, der anvendes som et centralt styringsredskab i regionale beskæftigelsesråds arbejde og vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier. Samtidig er det oplagt at styrke den gensidige observatørpost i regionale beskæftigelsesråd/vækstforum, som i varierende grad bruges aktivt. Denne koordination skal også ses i sammenhæng med partnerskabsaftalerne mellem vækstfora og regeringen og de regionale udviklingsplaner, der også er behov for at sikre et større ejerskab til. De årlige regionale konferencer skal selvfølgelig planlægges og koordineres med andre møder mv., således at de regionale og lokale repræsentanter ikke overbelastes unødigt. Denne anbefaling skal ses i sammenhæng med anbefalingen om etablering af at nationalt Råd for jobskabelse og vækst, jf. afsnit Kobling af regionale beskæftigelsesråd og socialfondsmidler LO foreslår, at regionale beskæftigelsesråd får bedre mulighed for i et tæt samarbejde med vækstforaene og uddannelsesområdet, såsom Voksen- og EfterUddannelsescentre at sætte ind med en mere effektiv og målrettet beskæftigelsesindsats rettet mod fremtidens erhvervsområder. LO foreslår derfor, at socialfondsmidlerne lægges ind under de regionale beskæftigelsesråd og lader vækstforaene fokusere på den mere konkrete erhvervsindsats med udgangspunkt i regionalfondsmidlerne. Vækstforaene har haft store udfordringer med at bruge socialfondsmidlerne i indeværende strukturfondsperiode. Dette skyldes blandt andet, at socialfondsindsatsen i højere grad lægger op til samarbejde med beskæftigelses- og uddannelsespolitiske aktører, fx i form af lokale beskæftigelsesråd eller erhvervsskoler mv., end de mere erhvervs- 18

19 rettede aktører inden for innovation, forskning og iværksætteri, som er prioriteter i regionalfonden. Meget tyder på, at socialfondsmidlerne ligger mere naturligt i regi af de regionale beskæftigelsesråd. Koblingen af regionale beskæftigelsesråd og socialfondsmidler vil være i god overensstemmelse med det overordnede formål for Socialfonden også i den kommende strukturfondsperiode, hvor Kommissionen lægger op til, at socialfondsmidlerne skal blive endnu bedre til at styrke beskæftigelse og mere specifikt anvende en fast del af socialfondsmidlerne til social inklusion mv. Denne arbejdsdeling mellem regionale beskæftigelsesråd og vækstfora vil naturligvis kræve en god koordination mellem de to politikområder ud fra nogle overordnede fælles mål om vækst og jobskabelse. Stærkere lønmodtagerrepræsentation i vækstfora I arbejdet med at erstatte de tabte job som resultat af den økonomiske krise er der voldsomt behov for at understøtte nye erhvervspotentialer og jobåbninger. I den indsats spiller lønmodtagerorganisationer en central rolle i forhold til at sikre deres medlemmer særligt LO-grupper fremtidige jobmuligheder. Set i det lys fremstår det stadig mere paradoksalt, at lønmodtagerne er så svagt repræsenteret i vækstforaene. LO opfordrer til, at lønmodtagerorganisationer får en langt bedre repræsentation i de regionale vækstfora. 19

20 3. Konkurrencedygtige rammebetingelser I internationale undersøgelser af konkurrenceevnen ligger Danmark godt placeret og er blandt de mest konkurrencedygtige lande i verden. Det fleksible arbejdsmarked, de flade organisationsstrukturer og graden af unikke og avancerede produkter er blandt Danmarks styrker. Danmark bliver også i flere af disse undersøgelser krediteret for arbejdet med løsninger forbundet med klimaændringer. Energieffektiviseringer og behovet for bæredygtig vækst for at imødekomme morgendagens udfordringer er en vigtig del af konkurrenceevneforbedringer. De internationale undersøgelser indikerer imidlertid også, at der på nogle områder er plads til forbedringer i arbejdet med at øge Danmarks konkurrenceevne. Det gælder fx i forhold til tilgangen til erhvervsrettede uddannelser og i det hele taget deres position i det samlede ungdomsuddannelsesbillede. Ligesom de høje frafalds- og omvalgsprocenter på ungdomsuddannelserne er nødvendige at komme med forslag til løsninger på, da erhvervsuddannelserne i et fremtidsperspektiv er helt centrale for at kunne matche arbejdsmarkedets behov. Uddannelse er således i det hele taget centralt for at bevare og øge konkurrenceevnen ved at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Nogle af de internationale undersøgelser påpeger eksempelvis også, at der er behov for at styrke samarbejdet og videnspredning mellem virksomheder og forskningsinstitutionerne for at fremme konkurrenceevnen. Det har stor betydning for både iværksættere og eksisterende virksomheder, at de har adgang til finansiering for at kunne bidrage til vækst og beskæftigelse. Finanskrisen har betydet, at især små og mellemstore virksomheder har fået sværere ved at opnå finansiering i bankerne. World Economic Forums seneste konkurrenceevneopgørelse 8 viste også i en rundspørge blandt en række virksomheder, at hver 5. danske virksomhed peger på, at manglende kredit hæmmer deres forretning. I marts 2012 indgik S, R, SF aftale med V, DF, LA og K om Udviklingspakken, der netop tager udgangspunkt i initiativer til at fremme især små og mellemstore virksomheders finansiering. Aftalen indebærer blandt andet en styrkelse af Vækstfondens og Eksport Kredit Fondens muligheder for at give garantier og lån til virksomhedernes vækst. Det er vigtigt, at der den kommende tid løbende bliver evalueret på effekterne af Udviklingspakken. Dels for at klarlægge om initiativerne er de rigtige, og om de virker hensigtsmæssigt og dels for at afgøre, om der er behov for yderligere tiltag eller flere midler til de eksisterende. Vi skal således arbejde på målrettet at forbedre vores svage ratings i internationale benchmarks og af den vej øge Danmarks konkurrenceevne. I det efterfølgende afsnit stilles skarpt på de rammebetingelser, som er særligt vigtige for Danmark og/eller, hvor der er behov for en særlig indsats: 8 World Economic Forum Global Competitiveness Report ,

21 Forsknings- og videnspredning Innovation og medarbejderinddragelse Uddannelse og kompetenceudvikling Effektiv og bæredygtig brug af landets ressourcer En innovativ offentlig sektor Fleksibelt arbejdsmarked. Disse rammebetingelser er ikke blot vigtige for styrkepositionerne isoleret set, men er med til at understøtte erhvervslivet som helhed og give plads til, at nye potentialer kan opstå. Kapitel 3 bygger primært på analyser og cases fra faktanotat vedr. nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik samt faktanotat vedr. mennesker, viden og kompetencer Forskning og videnspredning Det er vigtigt, at forskningsmidlerne understøtter de områder, hvor Danmark har en styrkeposition eller mulighed for at opbygge en, og hvor forskningen matcher de erhvervsmæssige potentialer for dermed at understøtte væksten og skabe flere arbejdspladser. Foruden udpegning af de forskningsmæssige styrkepositioner er det afgørende at få omsat forskningsresultaterne og viden fra universiteterne i Danmark og i udlandet til innovation på arbejdspladserne. Videnspredning er derfor helt central. Ved løbende at introducere nye produkter og processer opretholder de danske virksomheder en konstant udvikling, der gør dem konkurrencedygtige over for udenlandske virksomheder. De lever i høj grad af at være dygtige til hurtigt og effektivt at omsætte viden til konkrete produkter/ydelser. Der er dog rum for forbedringer, hvis forskningen skal medvirke til at øge virksomhedernes innovationsniveau. For virksomhederne betaler det sig at samarbejde med forskningsinstitutioner og GTS-institutter, da det giver virksomhederne en højere produktivitet og innovationsevne. Trods gevinster ved samarbejde er det dog kun få og hovedsagligt de samme virksomheder, der deltager i innovationsprogrammer. Den innovationspolitiske indsats bør indrettes, så en bredere vifte af virksomheder og brancher også har mulighed for at blive koblet på innovations- og forskningssystemet, så virksomhederne kan få adgang til den viden, de har brug for, og forskningsmidlerne kan omsættes til vækst og beskæftigelse på flere områder. Det gælder både virksomhedernes egne investeringer i forskning og udvikling samt offentlig forskning, der skaber grundlaget for dansk erhvervsliv. 21