file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...
|
|
- Ellen Danielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: :26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red Prioritering af indsatsen.pdf; Prioritering af indsatsen.docx Hej Morten Vedlagt vore notat. Du får det i pdf, men også i word, hvis du har brug for at plukke tekst. Venlig hilsen Allan Med venlig hilsen Allan Jensen Afdelingsleder Akustik og Støj D M AAJ@ramboll.dk Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S CVR NR file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c
2 NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato Til Morten Suhr Fra Allan Jensen Prioritering af indsatsen 1. Indledning I forlængelse af borgermødet den 10. juni 2015 om trafikstøj langs Ringvejsstrækningen skal Køge Kommunes indsats for begrænsning af vejstøj langs strækningen fortsætte. Der er i den forbindelse brug for at afklare, hvordan indsatsen skal prioriteres. Det overvejes at anvende følgende virkemidler: Etablering af støjskærme på prioriterede strækninger Pulje, der giver tilskud til støjisolering af prioriterede, støjbelastede boliger Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Dette notat indeholder: Fire forskellige modeller, der kan anvendes til prioritering af de strækninger, der i 2016/2017 skal tildeles en støjskærm Afprøvning af modellerne på tre mulige skærmstrækninger Forslag til rammer for en støjpuljeordning. Grundlaget for Køge Kommunes indsats er: Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, Sammenfattende rapport, version 1, Rambøll, 24. marts Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. Notat, Rambøll, 2. marts Borgermøde 10. juni Præsentation, Rambøll, 10. juni Borgermøde om vejstøj d. 10/ Referat af spørgsmål på borgermøde. Notat, Rambøll, 1. juli Rambøll Danmark A/S CVR NR /11 Medlem af FRI
3 2. Modeller til prioritering af støjskærmstrækninger Det er almindelig praksis, i støjmæssig sammenhæng, at arbejde med tre kategorier af boliger: Støj under 58 db : Ikke støjbelastet Støj mellem 58 db og 68 db : Støjbelastet Støj over 68 db : Stærkt støjbelastet. 58 db er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for nyt boligbyggeri. Det er Rambølls anbefaling at anvende én af følgende fire modeller til prioritering af mulige støjskærmprojekter: Model A: Boligområder med flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) prioriteres først Modellen kan indebære høj prioritering af områder med forholdsvis få, men meget støjbelastede boliger på bekostning af områder med mange, mindre støjbelastede boliger. Model B: Boligområder med flest støjbelastede boliger (over 58 db) prioriteres først Modellen tilgodeser områder med mange støjbelastede boliger uden at lægge særlig vægt på de stærkest støjbelastede boliger. Model C: Boligområder med størst samlet støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger) prioriteres først Modellen er en kombination af model A og B og indebærer fx, at et område med få stærkt støjbelastede boliger kan få samme vægt som et område med mange mindre støjbelastede boliger. Model D: Boligområder, hvor en støjskærm giver den største reduktion i samlet støjgene pr. investeret krone prioriteres først Modellen er en udvidelse af model C. Den tager udgangspunkt i områder med høj støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger), men tilgodeser de områder, hvor støjskærme giver mest støjdæmpning for pengene. De er ikke nødvendigvis de områder, der har flest støjbelastede boliger. Støjgenen i model C og D opgøres som støjbelastningstallet (SBT). Støjbelastningstallet for et område beregnes ved at fastlægge det individuelle støjniveau ved hver bolig i området. Denne opgørelse kombineres med genefaktorer (se Figur 1), der er et tal, som svarer til den oplevede støjgene ved et bestemt støjniveau. Summen af genefaktorerne for alle boliger i et område er støjbelastningstallet, som dermed er et udtryk for den samlede støjgene i området. Ved brug af model A, B og C skal man være opmærksom på, at lange strækninger med mange støjbelastede boliger vil får højere prioritet end kortere strækninger med færre boli- 2/11
4 Genefaktor ger. I model D indgår støjskærmens pris (der især afhænger af skærmens længde). En god effekt af en kort skærm kan derfor få en høj prioritet selvom den berører forholdsvis få boliger. Det kan oplyses, at alle fire modeller har været anvendt af andre kommuner, Vejdirektoratet og Banedanmark. 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Genefaktorer for vejstøj Lden, db Vejstøj MST/VD 2010 Figur 1. Genefaktorkurve, der anvendes til beregning af støjbelastningstal. Fx har en bolig, der udsættes for 60 db en genefaktor på 0,1. En bolig, der udsættes for 65 db har en genefaktor på 0,2. Én bolig, der udsættes for 65 db, har altså samme støjgene som to boliger, der begge udsættes for 60 db. 3. Analyse af tre mulige skærmstrækninger Med det formål at anskueliggøre, hvordan de fire modeller fungerer, er der gennemført en analyse af følgende mulige skærmstrækninger (se også Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, 24. marts 2015): Egedesvej (strækning 1) Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a) Adventskirken Marksvinget (strækning 23). Analysen har omfattet en opgørelse af støjen ved alle boliger i 1. til 3. husrække langs den mulige skærmstrækning i to situationer: Eksisterende forhold uden støjskærm Eksisterende forhold med indregning af en 3,5 meter høj støjskærm. 3/11
5 Højden på 3,5 meter er valgt som et typisk udgangspunkt. Ved en detaljeret projektering kan højden justeres. De følgende figurer illustrerer, hvordan støjskærmene påvirker støjforholdene på de tre strækninger. Figur 2. Egedesvej (strækning 1). Støjforhold uden støjskærm (øverst) og med støjskærm (nederst). 4/11
6 5/11 Figur 3. Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a). Støjforhold uden støjskærm (til venstre) og med støjskærm (til højre).
7 6/11 Figur 4. Adventskirken Marksvinget (strækning 23). Støjforhold uden støjskærm (til venstre) og med støjskærm (til højre).
8 Oplevelsen af ændringer i støjen kan være vanskelig at beskrive med ord, men Figur 5 er et forsøg på det. Tabellen indeholder eksempler på metoder til dæmpning af støjen, hvis en oplevet ændring skal opnås. Som eksempel vil en hørbar, men lille ændring i støjniveauet, kræve at 50 % af trafikken fjernes, eller at hastigheden sænkes med 20 km/t. Ændring i støjniveau Oplevet ændring 1 db En meget lille ændring 3 db En hørbar, men lille ændring 5 db En væsentlig og tydelig ændring 10 db Stor ændring Lyder som en halvering/fordobling 20 db En meget stor ændring Figur 5. Oplevelse af ændringer i støjniveauer. Metoder til opnåelse af dæmpningen Fjerne 25 % af trafikken eller sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 50 % af trafikken eller sænke hastigheden med 20 km/t Fjerne 65 % af trafikken eller anvende støjskærme Fjerne 90 % af trafikken eller anvende høje støjskærme eller støjvolde Fjerne 99 % af trafikken eller bygge etageboliger med lukkede gårdrum Analysen er baseret på optælling af boliger og den støj, de udsættes for. Længden af de enkelte strækninger kan derfor have betydning, når de skal sammenlignes. Derfor er nogle centrale nøgletal i det følgende også opgjort pr. kilometer. Det er en fremgangsmåde, der især er hensigtsmæssig ved sammenligning af strækninger med meget forskellig længde. Figur 6 herunder er en oversigt over analysens resultater. Den giver bl.a. svar på følgende spørgsmål: Hvor mange får glæde af støjskærmen? Det vil være rimeligt at lægge vægt på en reduktion af støjen med 3 db eller mere. På strækningen Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a) opnår flest boliger (26) denne forbedring. Opgøres antallet pr. kilometer er de tre strækninger næsten ens på dette punkt. Hvor meget dæmpes støjen? Tabellen viser, at nogle boliger langs to strækninger opnår en dæmpning af støjen med mere end 7 db (enkelte opnår faktisk lidt over 10 db). Forbedringen er typisk størst i 1. husrække, hvor behovet også er størst. Det fremgår også, at antallet af støjbelastede boliger (støj over 58 db) reduceres mærkbart på alle tre strækninger. For dem alle gælder det også, at der ikke længere vil være stærkt støjbelastede boliger (støj over 68 db). Ændringer i støjbelastningstallet er et udtryk for støjskærmens samlede virkning. Den største samlede forbedring opnås på strækningen Adventskirken Marksvinget (strækning 23), hvor støjbelastningstallet reduceres med 4,0. Opgøres denne forbedring pr. kilometer er forbedringen lidt større på Egedesvej. 7/11
9 Hvad er omkostningseffektiviteten (hvor får vi mest støjdæmpning for pengene)? Prisen for at reducere det samlede støjbelastningstal på en strækning med 1 SBT, er et godt mål for den samlede omkostningseffektivitet. Det fremgår, at prisen for 1 SBT er næsten ens på strækningerne Egedesvej (strækning 1) og Adventskirken Marksvinget (strækning 23), mens den er væsentligt højere på Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a). En anden målestok er prisen pr. bolig, der får dæmpet støjen med mindst 3 db. Det fremgår, at de tre strækninger her ligger ret ens, med Adventskirken Marsvinget som den mest omkostningseffektive. Egedesvej Ringvejen/ Adventskirken Analyse (1) Tøxensvej Marksvinget Vestergade (23) ( 16/16a) Situation uden støjskærme Antal boliger berørt af skærmstrækningen Antal boliger udsat for 68 db eller mere Antal boliger udsat for 58 db eller mere Støjbelastningstal i alt uden skærm 7,1 9,4 8,6 Situation med støjskærme Antal boliger udsat for 68 db eller mere Antal boliger udsat for 58 db eller mere Antal boliger med forbedring 0-1 db Antal boliger med forbedring 1-3 db Antal boliger med forbedring 3-5 db Antal boliger med forbedring 5-7 db Antal boliger med forbedring over 7 db Antal boliger med forbedring over 3 db Støjbelastningstal i alt med skærm 3,6 6,4 4,6 Reduktion af støjbelastningstal pga. skærm 3,5 3,0 4,0 Nøgletal opgjort pr. kilometer Antal boliger udsat for 68 db eller mere/km uden skærm Antal boliger udsat for 58 db eller mere/km uden skærm Støjbelastningstal i alt uden skærm/km Antal boliger med forbedring over 7 db/km Antal boliger med forbedring over 3 db/km Reduktion af støjbelastningstal/km 8,7 4,7 8,1 Omkostningseffektivitet Skærmlængde, meter Støjskærm, pris/meter kr kr kr. Samlet pris kr kr kr. Pris/SBT (Pris for reduktion med 1 SBT) kr kr kr. Pris/bolig med forbedring over 3 db kr kr kr. Figur 6. Analyse af tre mulige skærmstrækninger. 8/11
10 Analysen er udført med en forudsætning om samme pris pr. meter støjskærm på de tre strækninger. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at variere priserne. De anvendte kr. pr. løbende meter er baseret på typiske omkostninger hos Vejdirektoratet og Banedanmark. Prisen omfatter planlægning, forundersøgelser, fundering, udgifter til entreprenør, projektering og tilsyn samt bygherreadministration og uforudseelige udgifter. Eventuel beplantning og afvanding er ikke omfattet. 4. Brug af prioriteringsmodeller I Figur 7 er de tre strækninger sammenlignet ved brug af de fire prioriteringsmodeller: Model A: Boligområder med flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) prioriteres først Model B: Boligområder med flest støjbelastede boliger (over 58 db) prioriteres først Model C: Boligområder med størst samlet støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger) prioriteres først Model D: Boligområder, hvor en støjskærm giver den største reduktion i samlet støjgene pr. investeret krone prioriteres først. Denne model er suppleret med en version, der er baseret på prisen pr. bolig, der får glæde af støjskærmen. Grønne felter markerer for hver prioriteringsmodel, den mest fordelagtige strækning. Hvis prioriteringen anvender opgørelser pr. km, er det strækningerne med gul markering, der er mest fordelagtige. Det fremgår, at de tre strækninger placerer sig forskelligt på en prioriteringsliste afhængig af den prioriteringsmodel, der anvendes. Prioriteringsmodel Egedesvej (1) Ringvejen/ Tøxensvej Vestergade ( 16/16a) Model A: Flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) Antal boliger udsat for 68 db eller mere uden skærm Antal boliger udsat for 58 db eller mere uden skærm Adventskirken Marksvinget (23) Model B: Flest støjbelastede boliger (over 58 db) Model C: Størst støjgene Støjbelastningstal i alt uden skærm 7,1 9,4 8,6 Model D: Størst reduktion pr. investeret krone Pris/Støjbelastningstal forbedring kr kr kr. Pris/bolig med forbedring over 3 db kr kr kr. Figur 7. Prioriteringsmodeller. Grønne felter markerer for hver prioriteringsmodel, den mest fordelagtige strækning. Hvis analysen er baseret på opgørelser pr. km, er det strækningerne med gul markering, der er mest fordelagtige. 9/11
11 5. Mulighed for støjpartnerskaber Der er enkelte eksempler på, at boligejere har deltaget i finansiering af støjskærme (se evt. Miljøstyrelsens hjemmeside. Søg på støjpartnerskaber ). Hvis de berørte boligejere yder et tilskud til finansiering af en skærmstrækning, vil det betyde, at strækningen i forhold til kommunens udgift får en forbedret omkostningseffektivitet. En given strækning kan dermed placere sig højere på en prioriteringsliste. 6. Støjpulje tilskud til støjisolering af boliger Puljens forløb og anbefalede principper, administrationsgrundlag mv. er beskrevet i Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 2. marts Etablering af en støjskærm tager sigte på at reducere støj i et sammenhængende boligområde og kan i praksis ikke gennemføres for individuelle boliger. Det er i modsætning til støjisolering, der er et individuelt tiltag; hvis en boligejer beslutter at støjisolere sin bolig, er effekten den samme, uanset om naboen vælger at gøre det samme. Et tilbud om tilskud til støjisolering kan afgrænses på følgende måde: 1. Boligen skal ligge i det område, der er omfattet af støjkortlægningen af Ringvejsstrækningen (der kan overvejes et krav om, at den primære støjkilde skal være en kommunal vej og ikke motorvejen, men det frarådes). 2. Boligen skal ligge i et område, der ikke eller formentlig ikke kan få støjskærm ( røde og gule strækninger i Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, 24. marts 2015). De boliger, der opfylder punkt 1 og 2, kan få tilbuddet om støjisolering i en Fase 1, der kan igangsættes nu. Fase 1 behøver således ikke afvente afklaring af de strækninger, der tilbydes støjskærme, som antages at være en eller flere af de grønne strækninger. Boliger, der ligger i områder, som måske kan få en støjskærm indenfor den aktuelle bevilling ( grønne strækninger) kan ikke søge om tilskud til støjisolering i Fase 1. Når det er afklaret, hvilke støjskærme, der etableres i 2016/2017, vil de boliger, der får fordel af skærmene, ikke kunne søge om tilskud til støjisolering i evt. efterfølgende faser. Det skal afklares om boliger, der i tilfælde af øgede bevillinger i fremtiden måske kan få en støjskærm, skal kunne få tilskud til støjisolering nu. Det kan i så fald ske ved at gennemføre en støjisoleringspulje Fase 2. Ovenstående kriterier kan formidles ved brug af farvelagte kort, der viser, hvor en bolig skal ligge, for at have mulighed for tilskud i de enkelte faser. Det kan vælges at lade Fase 1 finansiere af fx 0,5 eller 1 mio.kr. fra den aktuelle bevilling. Evt. sættes et beløb af til en Fase 2, eller det forudses, at der i de kommende år vil være mulighed for bevillinger, fx i størrelsesordenen 0,5 1 mio. kr. til en årlig støjpulje, svarende til Fase 2, 3, 4 osv. 10/11
12 Notatet Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune, 2. marts 2015 indeholder et budgetskøn for en støjisoleringspulje for Ringvejsstrækningen. Budgetskønnets forudsætninger er en ret lavt tilslutning (det antages at kun % af boligejerne søger om tilskud), men holder forudsætningerne, er det samlede budget ca. 2 mio. kr. Tabellen er indsat herunder. Støjniveau ved boligen, db Antal boliger i hvert 1 db interval Støjnivea u ved boligerne, db Antal boliger i alt (sum) Anslået andel, der har interesse for at søge tilskud, % Anslået antal interesserede i hvert interval Anslået antal interesserede (sum) Anslået middel tilskud, kr. Samlet tilskud, kr. Over Over Over Over Over Over Over Over Over Over Over Tabel 1. Oversigt over antallet af støjbelastede boliger langs Ringvejsstrækningen i Køge. Det anslåede middeltilskud er baseret på en model, hvor der gives tilskud til forbedring af vinduer og friskluftventiler med et maksimalt tilskud på kr. pr. bolig. Hvis tilskuddet øges til 75 % og maksimalt kr ,- skønnes det, at tilskuddet pr. bolig i gennemsnit vil være kr ,-. 11/11
13 NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato Til Morten Suhr Fra Allan Jensen Prioritering af indsatsen 1. Indledning I forlængelse af borgermødet den 10. juni 2015 om trafikstøj langs Ringvejsstrækningen skal Køge Kommunes indsats for begrænsning af vejstøj langs strækningen fortsætte. Der er i den forbindelse brug for at afklare, hvordan indsatsen skal prioriteres. Det overvejes at anvende følgende virkemidler: Etablering af støjskærme på prioriterede strækninger Pulje, der giver tilskud til støjisolering af prioriterede, støjbelastede boliger Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Dette notat indeholder: Fire forskellige modeller, der kan anvendes til prioritering af de strækninger, der i 2016/2017 skal tildeles en støjskærm Afprøvning af modellerne på tre mulige skærmstrækninger Forslag til rammer for en støjpuljeordning. Grundlaget for Køge Kommunes indsats er: Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, Sammenfattende rapport, version 1, Rambøll, 24. marts Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. Notat, Rambøll, 2. marts Borgermøde 10. juni Præsentation, Rambøll, 10. juni Borgermøde om vejstøj d. 10/ Referat af spørgsmål på borgermøde. Notat, Rambøll, 1. juli Rambøll Danmark A/S CVR NR /11 Medlem af FRI
14 2. Modeller til prioritering af støjskærmstrækninger Det er almindelig praksis, i støjmæssig sammenhæng, at arbejde med tre kategorier af boliger: Støj under 58 db : Ikke støjbelastet Støj mellem 58 db og 68 db : Støjbelastet Støj over 68 db : Stærkt støjbelastet. 58 db er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for nyt boligbyggeri. Det er Rambølls anbefaling at anvende én af følgende fire modeller til prioritering af mulige støjskærmprojekter: Model A: Boligområder med flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) prioriteres først Modellen kan indebære høj prioritering af områder med forholdsvis få, men meget støjbelastede boliger på bekostning af områder med mange, mindre støjbelastede boliger. Model B: Boligområder med flest støjbelastede boliger (over 58 db) prioriteres først Modellen tilgodeser områder med mange støjbelastede boliger uden at lægge særlig vægt på de stærkest støjbelastede boliger. Model C: Boligområder med størst samlet støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger) prioriteres først Modellen er en kombination af model A og B og indebærer fx, at et område med få stærkt støjbelastede boliger kan få samme vægt som et område med mange mindre støjbelastede boliger. Model D: Boligområder, hvor en støjskærm giver den største reduktion i samlet støjgene pr. investeret krone prioriteres først Modellen er en udvidelse af model C. Den tager udgangspunkt i områder med høj støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger), men tilgodeser de områder, hvor støjskærme giver mest støjdæmpning for pengene. De er ikke nødvendigvis de områder, der har flest støjbelastede boliger. Støjgenen i model C og D opgøres som støjbelastningstallet (SBT). Støjbelastningstallet for et område beregnes ved at fastlægge det individuelle støjniveau ved hver bolig i området. Denne opgørelse kombineres med genefaktorer (se Figur 1), der er et tal, som svarer til den oplevede støjgene ved et bestemt støjniveau. Summen af genefaktorerne for alle boliger i et område er støjbelastningstallet, som dermed er et udtryk for den samlede støjgene i området. Ved brug af model A, B og C skal man være opmærksom på, at lange strækninger med mange støjbelastede boliger vil får højere prioritet end kortere strækninger med færre boli- 2/11
15 ger. I model D indgår støjskærmens pris (der især afhænger af skærmens længde). En god effekt af en kort skærm kan derfor få en høj prioritet selvom den berører forholdsvis få boliger. Det kan oplyses, at alle fire modeller har været anvendt af andre kommuner, Vejdirektoratet og Banedanmark. 1 0,9 0,8 0,7 Genefaktorer for vejstøj Genefaktor 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Lden, db Vejstøj MST/VD 2010 Figur 1. Genefaktorkurve, der anvendes til beregning af støjbelastningstal. Fx har en bolig, der udsættes for 60 db en genefaktor på 0,1. En bolig, der udsættes for 65 db har en genefaktor på 0,2. Én bolig, der udsættes for 65 db, har altså samme støjgene som to boliger, der begge udsættes for 60 db. 3. Analyse af tre mulige skærmstrækninger Med det formål at anskueliggøre, hvordan de fire modeller fungerer, er der gennemført en analyse af følgende mulige skærmstrækninger (se også Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, 24. marts 2015): Egedesvej (strækning 1) Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a) Adventskirken Marksvinget (strækning 23). Analysen har omfattet en opgørelse af støjen ved alle boliger i 1. til 3. husrække langs den mulige skærmstrækning i to situationer: Eksisterende forhold uden støjskærm Eksisterende forhold med indregning af en 3,5 meter høj støjskærm. 3/11
16 Højden på 3,5 meter er valgt som et typisk udgangspunkt. Ved en detaljeret projektering kan højden justeres. De følgende figurer illustrerer, hvordan støjskærmene påvirker støjforholdene på de tre strækninger. Figur 2. Egedesvej (strækning 1). Støjforhold uden støjskærm (øverst) og med støjskærm (nederst). 4/11
17 5/11 Figur 3. Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a). Støjforhold uden støjskærm (til venstre) og med støjskærm (til højre).
18 6/11 Figur 4. Adventskirken Marksvinget (strækning 23). Støjforhold uden støjskærm (til venstre) og med støjskærm (til højre).
19 Oplevelsen af ændringer i støjen kan være vanskelig at beskrive med ord, men Figur 5 er et forsøg på det. Tabellen indeholder eksempler på metoder til dæmpning af støjen, hvis en oplevet ændring skal opnås. Som eksempel vil en hørbar, men lille ændring i støjniveauet, kræve at 50 % af trafikken fjernes, eller at hastigheden sænkes med 20 km/t. Ændring i støjniveau Oplevet ændring 1 db En meget lille ændring 3 db En hørbar, men lille ændring 5 db En væsentlig og tydelig ændring 10 db Stor ændring Lyder som en halvering/fordobling 20 db En meget stor ændring Figur 5. Oplevelse af ændringer i støjniveauer. Metoder til opnåelse af dæmpningen Fjerne 25 % af trafikken eller sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 50 % af trafikken eller sænke hastigheden med 20 km/t Fjerne 65 % af trafikken eller anvende støjskærme Fjerne 90 % af trafikken eller anvende høje støjskærme eller støjvolde Fjerne 99 % af trafikken eller bygge etageboliger med lukkede gårdrum Analysen er baseret på optælling af boliger og den støj, de udsættes for. Længden af de enkelte strækninger kan derfor have betydning, når de skal sammenlignes. Derfor er nogle centrale nøgletal i det følgende også opgjort pr. kilometer. Det er en fremgangsmåde, der især er hensigtsmæssig ved sammenligning af strækninger med meget forskellig længde. Figur 6 herunder er en oversigt over analysens resultater. Den giver bl.a. svar på følgende spørgsmål: Hvor mange får glæde af støjskærmen? Det vil være rimeligt at lægge vægt på en reduktion af støjen med 3 db eller mere. På strækningen Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a) opnår flest boliger (26) denne forbedring. Opgøres antallet pr. kilometer er de tre strækninger næsten ens på dette punkt. Hvor meget dæmpes støjen? Tabellen viser, at nogle boliger langs to strækninger opnår en dæmpning af støjen med mere end 7 db (enkelte opnår faktisk lidt over 10 db). Forbedringen er typisk størst i 1. husrække, hvor behovet også er størst. Det fremgår også, at antallet af støjbelastede boliger (støj over 58 db) reduceres mærkbart på alle tre strækninger. For dem alle gælder det også, at der ikke længere vil være stærkt støjbelastede boliger (støj over 68 db). Ændringer i støjbelastningstallet er et udtryk for støjskærmens samlede virkning. Den største samlede forbedring opnås på strækningen Adventskirken Marksvinget (strækning 23), hvor støjbelastningstallet reduceres med 4,0. Opgøres denne forbedring pr. kilometer er forbedringen lidt større på Egedesvej. 7/11
20 Hvad er omkostningseffektiviteten (hvor får vi mest støjdæmpning for pengene)? Prisen for at reducere det samlede støjbelastningstal på en strækning med 1 SBT, er et godt mål for den samlede omkostningseffektivitet. Det fremgår, at prisen for 1 SBT er næsten ens på strækningerne Egedesvej (strækning 1) og Adventskirken Marksvinget (strækning 23), mens den er væsentligt højere på Ringvejen/Tøxensvej Vestergade (strækning 16/16a). En anden målestok er prisen pr. bolig, der får dæmpet støjen med mindst 3 db. Det fremgår, at de tre strækninger her ligger ret ens, med Adventskirken Marsvinget som den mest omkostningseffektive. Egedesvej Ringvejen/ Adventskirken Analyse (1) Tøxensvej Marksvinget Vestergade (23) ( 16/16a) Situation uden støjskærme Antal boliger berørt af skærmstrækningen Antal boliger udsat for 68 db eller mere Antal boliger udsat for 58 db eller mere Støjbelastningstal i alt uden skærm 7,1 9,4 8,6 Situation med støjskærme Antal boliger udsat for 68 db eller mere Antal boliger udsat for 58 db eller mere Antal boliger med forbedring 0-1 db Antal boliger med forbedring 1-3 db Antal boliger med forbedring 3-5 db Antal boliger med forbedring 5-7 db Antal boliger med forbedring over 7 db Antal boliger med forbedring over 3 db Støjbelastningstal i alt med skærm 3,6 6,4 4,6 Reduktion af støjbelastningstal pga. skærm 3,5 3,0 4,0 Nøgletal opgjort pr. kilometer Antal boliger udsat for 68 db eller mere/km uden skærm Antal boliger udsat for 58 db eller mere/km uden skærm Støjbelastningstal i alt uden skærm/km Antal boliger med forbedring over 7 db/km Antal boliger med forbedring over 3 db/km Reduktion af støjbelastningstal/km 8,7 4,7 8,1 Omkostningseffektivitet Skærmlængde, meter Støjskærm, pris/meter kr kr kr. Samlet pris kr kr kr. Pris/SBT (Pris for reduktion med 1 SBT) kr kr kr. Pris/bolig med forbedring over 3 db kr kr kr. Figur 6. Analyse af tre mulige skærmstrækninger. 8/11
21 Analysen er udført med en forudsætning om samme pris pr. meter støjskærm på de tre strækninger. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at variere priserne. De anvendte kr. pr. løbende meter er baseret på typiske omkostninger hos Vejdirektoratet og Banedanmark. Prisen omfatter planlægning, forundersøgelser, fundering, udgifter til entreprenør, projektering og tilsyn samt bygherreadministration og uforudseelige udgifter. Eventuel beplantning og afvanding er ikke omfattet. 4. Brug af prioriteringsmodeller I Figur 7 er de tre strækninger sammenlignet ved brug af de fire prioriteringsmodeller: Model A: Boligområder med flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) prioriteres først Model B: Boligområder med flest støjbelastede boliger (over 58 db) prioriteres først Model C: Boligområder med størst samlet støjgene (kombination af støjniveau og antal boliger) prioriteres først Model D: Boligområder, hvor en støjskærm giver den største reduktion i samlet støjgene pr. investeret krone prioriteres først. Denne model er suppleret med en version, der er baseret på prisen pr. bolig, der får glæde af støjskærmen. Grønne felter markerer for hver prioriteringsmodel, den mest fordelagtige strækning. Hvis prioriteringen anvender opgørelser pr. km, er det strækningerne med gul markering, der er mest fordelagtige. Det fremgår, at de tre strækninger placerer sig forskelligt på en prioriteringsliste afhængig af den prioriteringsmodel, der anvendes. Prioriteringsmodel Egedesvej (1) Ringvejen/ Tøxensvej Vestergade ( 16/16a) Model A: Flest stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) Antal boliger udsat for 68 db eller mere uden skærm Antal boliger udsat for 58 db eller mere uden skærm Adventskirken Marksvinget (23) Model B: Flest støjbelastede boliger (over 58 db) Model C: Størst støjgene Støjbelastningstal i alt uden skærm 7,1 9,4 8,6 Model D: Størst reduktion pr. investeret krone Pris/Støjbelastningstal forbedring kr kr kr. Pris/bolig med forbedring over 3 db kr kr kr. Figur 7. Prioriteringsmodeller. Grønne felter markerer for hver prioriteringsmodel, den mest fordelagtige strækning. Hvis analysen er baseret på opgørelser pr. km, er det strækningerne med gul markering, der er mest fordelagtige. 9/11
22 5. Mulighed for støjpartnerskaber Der er enkelte eksempler på, at boligejere har deltaget i finansiering af støjskærme (se evt. Miljøstyrelsens hjemmeside. Søg på støjpartnerskaber ). Hvis de berørte boligejere yder et tilskud til finansiering af en skærmstrækning, vil det betyde, at strækningen i forhold til kommunens udgift får en forbedret omkostningseffektivitet. En given strækning kan dermed placere sig højere på en prioriteringsliste. 6. Støjpulje tilskud til støjisolering af boliger Puljens forløb og anbefalede principper, administrationsgrundlag mv. er beskrevet i Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 2. marts Etablering af en støjskærm tager sigte på at reducere støj i et sammenhængende boligområde og kan i praksis ikke gennemføres for individuelle boliger. Det er i modsætning til støjisolering, der er et individuelt tiltag; hvis en boligejer beslutter at støjisolere sin bolig, er effekten den samme, uanset om naboen vælger at gøre det samme. Et tilbud om tilskud til støjisolering kan afgrænses på følgende måde: 1. Boligen skal ligge i det område, der er omfattet af støjkortlægningen af Ringvejsstrækningen (der kan overvejes et krav om, at den primære støjkilde skal være en kommunal vej og ikke motorvejen, men det frarådes). 2. Boligen skal ligge i et område, der ikke eller formentlig ikke kan få støjskærm ( røde og gule strækninger i Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, 24. marts 2015). De boliger, der opfylder punkt 1 og 2, kan få tilbuddet om støjisolering i en Fase 1, der kan igangsættes nu. Fase 1 behøver således ikke afvente afklaring af de strækninger, der tilbydes støjskærme, som antages at være en eller flere af de grønne strækninger. Boliger, der ligger i områder, som måske kan få en støjskærm indenfor den aktuelle bevilling ( grønne strækninger) kan ikke søge om tilskud til støjisolering i Fase 1. Når det er afklaret, hvilke støjskærme, der etableres i 2016/2017, vil de boliger, der får fordel af skærmene, ikke kunne søge om tilskud til støjisolering i evt. efterfølgende faser. Det skal afklares om boliger, der i tilfælde af øgede bevillinger i fremtiden måske kan få en støjskærm, skal kunne få tilskud til støjisolering nu. Det kan i så fald ske ved at gennemføre en støjisoleringspulje Fase 2. Ovenstående kriterier kan formidles ved brug af farvelagte kort, der viser, hvor en bolig skal ligge, for at have mulighed for tilskud i de enkelte faser. Det kan vælges at lade Fase 1 finansiere af fx 0,5 eller 1 mio.kr. fra den aktuelle bevilling. Evt. sættes et beløb af til en Fase 2, eller det forudses, at der i de kommende år vil være mulighed for bevillinger, fx i størrelsesordenen 0,5 1 mio. kr. til en årlig støjpulje, svarende til Fase 2, 3, 4 osv. 10/11
23 Notatet Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune, 2. marts 2015 indeholder et budgetskøn for en støjisoleringspulje for Ringvejsstrækningen. Budgetskønnets forudsætninger er en ret lavt tilslutning (det antages at kun % af boligejerne søger om tilskud), men holder forudsætningerne, er det samlede budget ca. 2 mio. kr. Tabellen er indsat herunder. Støjniveau ved boligen, db Antal boliger i hvert 1 db interval Støjnivea u ved boligerne, db Antal boliger i alt (sum) Anslået andel, der har interesse for at søge tilskud, % Anslået antal interesserede i hvert interval Anslået antal interesserede (sum) Anslået middel tilskud, kr. Samlet tilskud, kr. Over Over Over Over Over Over Over Over Over Over Over Tabel 1. Oversigt over antallet af støjbelastede boliger langs Ringvejsstrækningen i Køge. Det anslåede middeltilskud er baseret på en model, hvor der gives tilskud til forbedring af vinduer og friskluftventiler med et maksimalt tilskud på kr. pr. bolig. Hvis tilskuddet øges til 75 % og maksimalt kr ,- skønnes det, at tilskuddet pr. bolig i gennemsnit vil være kr ,-. 11/11
KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER
Til Køge Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2016 Forslag til prioritering af de strækninger, der skal tildeles en støjskærm KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER RINGVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereTRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?
TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereBilagTMU_130812_pkt_12.01. Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej
Hvidovre Kommune Vej- og Parkafdelingen Støj Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej 4990not001, Rev. D, 10.06.2013 Udført: Sigurd Thomsen Kontrolleret: Kurt Christensen Side 1 1. Indledning
Læs mereStøjkortlægning efter tiltag
Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele
Læs mereTrafikstøjsprojekt på Ringvejsstrækningen
Trafikstøjsprojekt på Ringvejsstrækningen 1 Trafikstøj Støjbarometer Planche 1: db skalaen: Man måler støj efter en logaritmisk opbygget skala. En ændring på 10 db svare til en ændring af lydenergien med
Læs mereTM12 Støjpartnerskaber
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej
Læs mere6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ
6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ Projekt Støjnotat - VVM Screening E45 Skanderborg S Aarhus S Kunde Vejdirektoratet Notat nr. 3 Dato 2017-04-18 Til Fra Kopi til Jakob Fryd
Læs mereSamrådsspørgsmål BG og BH
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at
Læs mereNOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag
NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013
Læs mereFuresø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj?
Furesø Kommune Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj Hvad er trafikstøj? Jens Erik Blumensaadt Jensen Chief Project and Market Manager, Portfolio Leader, Noise and Acoustics 1 Agenda Generelt om støj
Læs mereEn støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud.
NOTAT Projekt Kunde Ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2016-08-12 Til Paula Meldgaard Fra Rambøll, Rói Hansen Administrative retningslinjer for ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereStøjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer
Læs mereKortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):
Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereStøjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mereStøjhandlingsplan for vejtrafik 2010
Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ
AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold
NOTAT Projektnavn Støjundersøgelse vedr. Stensmosegrunden Projektnr. 1100036772 Kunde Albertslund Kommune Notat nr. 1 Version 1 Til Hans-Henrik Høg, Sigrid Glarbo Fra Kristine Hillig, Mikkel Pihl Andersen
Læs mereNOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Hvidovre Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje
NOTAT Projekt Kunde Støjpulje i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2014-08-05 Til Peter W. Knudsen Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Hvidovre Kommune
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereTeknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA
Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45
Læs mereNOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje
NOTAT - UDKAST Projekt Kunde Støjpulje i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10 Til Fra Allan Jensen 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje i Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10
Læs mereNOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Læs mereKØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3
KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Læs mereNotat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj
Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet
Læs mereIndhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.
2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUdbygning af Den Fynske Motorvej E20 Etape 4046 Odense - Gibsvad
Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 Etape 4046 Odense - Gibsvad Vurdering af støjskærmscenarier Baggrundsrapport: Støjskærme Maj 2018 Udgivelsesdato: - Vores reference: 30.5605.01 Dokument nr.: T2.018.18
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen
NOTAT Projekt EU-støjkortlægning 2017 Kunde Vallensbæk Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-08-09 Til Fra Lone Annbritt Jacobsen, Ishøj Kommune Johnny Lund-Wendt 1. Indledning Dette notat beskriver de generelle
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereOplevede støjgener fra byveje og motorveje
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Trafikdage 29. august 2017 Baggrund og formål Dosis-respons - sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene er en anerkendt metode
Læs mereStøjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs merePage 1 of 1. Ulla Merete Riel
Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen
NOTAT Projekt EU-støjkortlægning 2017 Kunde Vallensbæk Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-08-09 Til Fra Lone Annbritt Jacobsen, Ishøj Kommune Johnny Lund-Wendt 1. Indledning Dette notat beskriver de generelle
Læs mereIndholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til
Læs mereStøjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring
Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereUdvikling af boligområde i Kaserneområdet
Udvikling af boligområde i Kaserneområdet Lukket sag Sagsid: 18/2784 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1) 2422467 Lukket: Bilag 1- Lokalplan 291.pdf 2) 2421834 Lukket: Bilag 2 - StøjrapportNiras.pdf
Læs mereStøjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune
Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen
Læs mereMiljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne
Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse
Læs mereNotat N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter. : Søren Klitskov, Damolin A/S
Notat Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter 23. april
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereIndhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3
27. november 2017 Notat CFBO Banebyen Viborg Støjforhold Projekt nr.: 230484 Dokument nr.: 1226064490 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SIBJ Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1 Indledning 2
Læs mereTRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN
Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret
Læs mereUFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen
PROJEKT Støjredegørelse, trafikstøj Ølsted PROJEKTNUMMER 35.5642.02 UFÆRDIGET AF Casper Bjerring KONTROLLERET AF Thomas Olsen DATO N5.004.18 Vedlagt 1 bilag Indledning Hedensted kommune har anmodet Sweco
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj
14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mere4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller
4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk
Læs mereStøjskærm langs Sundbrovej i Svendborg
Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Dato: November 2014 Oplag: 150 stk. Redaktion, tekst, layout og tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet, 2014 2 Støjskærm
Læs mereHej Gitte
Page 1 of 1 05-09-2016 From: Sidsel Marie Nørholm (SINO) Sent: 22-07-2016 08:34:30 To: Gitte Østergaard Sørensen / Region Nordjylland CC: Carsten Villsen (CVI) Subject: Støjnotat om råstofindving på matrikel
Læs mereKortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat
Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...
Læs mereIDÉKATALOG STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 IDÉKATALOG STØJHANDLINGSPLAN 2018 IDÉKATALOG STØJHANDLINGSPLAN 2018 Revision 2a Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af AAJ Godkendt af
Læs mereStøjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008
Støjhandlingsplaner Formidling og troværdighed--- Kontakt: Allan Jensen Englandsgade 25 DK-5100 Odense T: +45 6542 5812 M: +45 2051 5293 aaj@ramboll.dk Kontakt: Kenneth G. Lillelund Olof Palmes Allé 22
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs mereTilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.
Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget
Læs mereIndhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret
Læs mereANEBJERG - SKANDERBORG
Notat 08 ANEBJERG - SKANDERBORG Trafikstøjsberegning på facader med forskellige skærmhøjder 23. marts 2017 Udarbejdet af SINO Kontrolleret af JEK Godkendt af JLPN NIRAS A/S Ceres Allé 3 8000 Aarhus C CVR-nr.
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Til medlemmerne af Transport- og Bygningsudvalget Notat om manglende støjskærm ved Motorring 3 Rødovre Kommune Materiale forud for
Læs mereUdbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018
Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest Informationsmøde 16. maj 2018 Program Velkomst Gennemgang af projektet og tidsplanen Ekspropriation Støjbekæmpelse langs statsvejene 20
Læs mereStøjhandlings- plan 2010-2012
Støjhandlingsplan 2010-2012 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 er udarbejdet i løbet af 2009-2010 af: Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej. Støjkortlægning 2007-2009, udvalgte beregninger,
Læs mereStøjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen
NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag
Læs mereNotat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune
Notat Sag: Emne: Til: Fra: Ullerødbyen i Hillerød Kommune Støjberegning Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Jakob Høj Notatnummer: 2219011.01 7. november 2005 Rev.: 1 1 Indledning I dette notat beskrives
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ
TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen
Læs mereNOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede
NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj. Rev
15. august 2018 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-05032018-2 Sag nr. 2507 Vurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj Rev. 10.08.2018 Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.:
Læs mereTeknisk notat N (revideret 29/1/2016)
Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december
Læs mereSTØJSKÆRM VED. visualisering/foto
STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,
Læs mereNVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereplanlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.
Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper
Læs mereETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2
ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål
Læs mereMØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER
ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet
Læs mereCLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER
Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen
Læs mereHøringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013
Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013 DELTA - Venlighedsvej 4-2970 Hørsholm - Tlf. 72 19 40 00 - Fax 72 19 40 01 - www.delta.dk - CVR nr. 12275110 Bilag 1 Ballerup Kommune Forslag
Læs mereSTOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereTeknisk notat N
Teknisk notat N2.06.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 3. januar 2019 Støjpartnerskab-II
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj. 16. november 2017 Telefon: Ref: SNT QA: REH Dok: SNT
16. november 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-16112017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103 CVR nr.: 35 20 52 76 info@103.dk
Læs mereNotat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING
Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg
Læs mereEU-støjkortlægning 2007 Større veje Vallensbæk Kommune
Projektrapport EU-støjkortlægning 2007 Større veje Vallensbæk Kommune Projekt Støjkortlægning Københavns omegnskommuner Rapport 81-02517-B Opgaveansvarlig Torben Astrup Frederiksberg 30-01-2009 ÅF-Ingemansson
Læs mereStøjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx
Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020
Læs mereNOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.
NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018
TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende
Læs mereStøjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30
N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato
NOTAT Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato 2016-06-01 Til Fra Jan Mortensen, CASA Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Baggrund CASA har bedt Rambøll
Læs mereUDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2019 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael
Læs mere2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner
Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning
Læs mereStøjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t
Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mere