Mindfulness. Af Sabrina Justesen
|
|
- Harald Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 modelfotos: bam/scanpix Mindfulness Af Sabrina Justesen Mindfulness-begrebet stammer fra buddhistisk filosofi. Mindfulness benyttes både bredt som en måde at være i verden på og mere smalt som en meditativ metode. Ordet har konnotationer til opmærksomhed, nærvær og at huske. At huske betyder i denne forbindelse ikke at dvæle i sine minder, men at huske at bringe sin bevidsthed tilbage til nuet. Mindfulness er således det modsatte af at køre på autopilot, nemlig at være opmærksom på og bevidst om, hvad der sker i det nuværende øjeblik. I mindfulnessintegrerede tilgange gøres der ofte brug af vejrtrækningsmeditation, hatha yoga og body scan samt mere uformelle øvelser, der hjælper personen til at rette opmærksomheden mod sine sanser og dermed nuet. Mindfulness er med Kabat-Zinns ord den årvågenhed, der fremkommer, når opmærksomheden intentionelt i det nuværende øjeblik rettes mod indre og ydre stimuli på en ikke-dømmende og accepterende facon (Kabat-Zinn 2003:145). Forankring Gennem den meditative praksis bliver vi forankret i vores krop, ved at opmærksomheden rettes mod det, der er lige nu, ofte ved at bruge åndedrættet som fokuspunkt for bevidstheden. Vejrtrækningen er i sig selv beroligende og beskrives i litteraturen som et anker eller som en gammel ven, der bringer os den nødvendige stabilitet. Denne forankring i os selv og vores krop gennem vejrtrækningen gør, at vi lettere kan komme i kontakt med vores følelser og anerkende disse uden at blive overvældet af dem. Vejrtrækningen er et redskab, man altid har med sig, og som foregår i nuet, og så er den ikke målorienteret, da vores vejrtrækning altid fungerer, uanset om vi er opmærksomme på den eller ej. Accept er en vigtig ingrediens i mindfulness og formidler en venlig og beroligende indstilling. At forholde sig ikke-dømmende og accepterende ses som en hjælp til at kunne opfatte vores oplevelser, som de er. Der gøres ikke forsøg på at evaluere tanker som rationelle eller forstyrrende 8 Psykolog nyt
2 Mindfulness med børn mindfulness forbindes typisk med behandling af depression og angst i voksenregi. men mindfulness kan sagtens bruges til børn her eksemplificeret med børn, der lider af generaliseret angst. eller på at komme af med uønskede tanker eller fjerne ubehagelige emotioner. Tanken er, at ved at vi bliver mere bevidste om og accepterer vores indre tilstande, så vil deres indflydelse og form ændres, og derved bliver der i mindfulness-tilgangen lagt større vægt på, hvordan vi forholder os til vores indre tilstande end på indholdet i disse. Grundtanken bag mindfulness er, at vi ikke kun er vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser, men at vi er så meget mere (Kabat-Zinn, 2003), og mindfulnessøvelser bruges ofte med henblik på, at lære os at anerkende vores tanker som værende tanker og ikke en reel afspejling af en ydre virkelighed, hvilket også gælder for emotioner og kropslige fornemmelser. Der lægges vægt på, at vores indre tilstande er foranderlige fænomener og derfor ikke blivende og definerende størrelser, og der trænes i at kunne observere sine tanker uden nødvendigvis at identificere sig selv med disse. Der lægges også vægt på at have en kontinuerlig og stabil mindfulnesspraksis, for at man gennem en kropsbaseret erfaring kan lære, at følelser ikke er konstante størrelser, men at de hele tiden ændres både i form og intensitet. Børn med generaliseret angst Der er en stor interesse for begrebet inden for den kliniske psykologi, hvor mindfulness blandt andet bruges integreret med den kognitive adfærdsterapi til at behandle lidelser som depression og angst primært i voksenregi (Segal, Williams & Teasdale, 2002). Mindfulness kan dog også sagtens bruges i forhold til børn, hvilket vil blive eksemplificeret ved en skitsering af en mindfulnessinspireret behandling af børn med generaliseret angst (GAD). Det er sjældent, at børn i Danmark får diagnosen generaliseret angst, hvilket kan skyldes, at disse børn kan være svære at identificere de er ofte meget samarbejdsvillige og veltilpassede, og deres symptomer anses ofte som socialt ønskværdige i de i forvejen pressede folkeskoleklasser. Børn med GAD kendetegnes ved deres tendens til kroniske bekymringer og selektiv hyperopmærksomhed på potentielt Psykolog nyt
3 truende stimuli i omgivelserne. Børnene har ofte en oplevelse af, at omverden er et truende og farligt sted, samt en følelse af lav grad af kontrol og agency. GAD menes at forekomme hos 3-6 % af børn og unge (Englyst & Trillingsgaard, 2005), tallene er dog usikre. Klassisk menes GAD at opstå omkring de år. Den neurologiske udvikling i denne aldersperiode skaber mulighed for, at børnenes tankevirksomhed kan udvikles til at blive mere differentieret og dermed også mere fleksibel end tidligere, og de udvikler i stigende grad evnen til at forholde sig hypotetisk til fortid, nutid og fremtid. Den negative side af denne udvikling kan være, at børns angst bliver mere abstrakt og diffus i sin fremtrædelsesform, og hvis denne form for angst manifesterer sig i udpræget grad hos barnet, så kan der være tale om GAD. Starttidspunktet for GAD kan dog være svært at fastsætte nøjagtigt. Der er eksempler på, at børn helt ned i 5-7-årsalderen kan få diagnosen, og retrospektive studier viser, at de fleste voksne enten rapporterer GAD som begyndende engang i barndommen, eller også kan de slet ikke fastsætte et starttidspunkt, da de føler, at de har haft bekymringerne lige så længe, som de kan huske. Det ser derfor ud til, at GAD udvikler sig mere glidende, hvor tendensen til bekymring og perfektionisme langsomt tager til hos barnet. Bekymringer og affektregulering En teori peger på, at børn med GAD bruger overdrevne og kroniske bekymringer for at undgå at mærke indre tilstande, der ikke kan rummes, såsom aversive emotioner eller en indre uro (Borkovec, 2002). Det er også blevet foreslået, at en ikke-optimal affektregulering kan være et vigtigt element ved nogle former for GAD (Mennin et al., 2002). I denne hypotese ligger, at personer med GAD kan have svært ved at forstå deres følelser, samtidig med at de besidder få værktøjer til at modulere eller mindske intensiteten i disse følelser. Netop denne manglende forståelse af deres diffuse følelser og de mangelfuldt udviklede værktøjer ses som en af forklaringerne på, at børn med GAD gør brug af bekymring som en undgåelsesstrategi. Ved netop at bekymre sig om diverse mulige fremtidige hændelser undgås følelsen af intens affekt, der ikke rigtig forstås og derfor heller ikke bliver reguleret, og barnet med GAD behøver således ikke at forholde sig til sit indre angstprovokerende materiale. Bekymring bliver således en måde, der på kort sigt beskytter barnet mod sine indre overvældende oplevelser. Denne undgåelsesadfærd bliver ikke nødvendigvis brugt bevidst og strategisk, der kan meget vel være tale om automatiske og implicitte processer. Undgåelsesadfærden er i det lange løb kun med til at opretholde og eventuelt forværre tendensen til undgåelse, idet barnet ikke lærer nye strategier til at håndtere det, der oprindeligt var angstudløsende. Den hvide elefant Forskning har vist, at forsøg på at undgå eller undertrykke tanker og emotioner paradoksalt nok kan have den modsatte effekt (Hayes, Follette & Linehan, 2004). Hvis jeg for eksempel siger: Nu må du for alt i verden ikke tænke på en hvid elefant, så vil læserens respons givetvis være at kæmpe imod billedet af den hvide elefant, der bare ikke vil gå væk fra bevidstheden. Det samme kan gøre sig gældende for børn med GAD, hvor aversionen over for det oprindelige indre stimuli kan sprede fakta Baggrund Nærværende artikel er skrevet i forlængelse af Sabrina Justesens speciale Mindfulnessinspireret behandling af generaliseret angst hos børn Integreret med et udviklingsperspektiv, Københavns Universitet, Specialet kan rekvireres elektronisk på sabrina.justesen@gmail.com. Den interesserede læser kan læse om forskellige forslag til mindfulnessøvelser til børn hos Goodmann, Semple, Lee & Miller, Greco et al. på referencelisten. I Psykolog Nyt har der senest været artikler om mindfulness i 3/2008 og 7/2008. Disse artikler kan downloades fra > Psykolog Nyt. 10 Psykolog nyt
4 sig til også at omhandle en aversion over for bekymringerne, men jo mere barnet prøver ikke at bekymre sig, desto flere bekymringer vil det opleve. Barnet kan opleve dets overvældende bekymringer som værende en reel afspejling af virkeligheden, og denne oplevelse kan øge barnets angstniveau og derved accentuere tendensen til at gøre endnu mere brug af bekymringer som en slags undgåelsesstrategi, og en negativ spiral bliver derved sat i gang. På denne måde kommer det verbale aspekt af angsten til at fylde meget hos barnet, og når vores sproglighed fylder for meget i vores verden, så kan vi let komme til at overidentificere os med sproget og bliver dermed mindre i kontakt med vores væren i nuet, hvor der måske er mulighed for, at vores antagelser kan blive afkræftet. Mindfulnessinspireret behandling En af de store udviklingsopgaver for børn i den aldersperiode, hvor GAD-symptomerne ofte manifesterer sig, er at udvikle en øget fornemmelse af agency (Harter, 1999), hvilket indebærer evnen til at kunne se sig selv som et selvstændigt individ med handlinger, affekter og tanker. Derfor bliver det i behandlingen af GAD vigtigt at holde sig disse udviklingsopgaver for øje. For at barnet kan opnå en større følelse af agency, må der arbejdes på, at barnet på sigt kan rumme og føle sig mere tilpas med sine affektive oplevelser, få lettere ved at komme i kontakt med og gøre brug af den emotionelle information og eventuelt med tiden blive bedre i stand til at ændre sine emotionelle oplevelser. Bremse den negative kognitive spiral Da børn med GAD ofte bruger store mængder energi på kognitiv bearbejdning i form af bekymringer og opmærksomhed på truende stimuli i omgivelserne, kan det forhindre dem i at mærke, hvad der sker inde i dem selv og i at være til stede i det nuværende øjeblik. Derfor bliver det vigtigt at lære barnet en metode til at kunne mærke sig selv bedre for at bremse den negative kognitive spiral, inden den tager rigtig fat. Dette læres bedst gennem oplevelsesbaserede erfaringer, der danner en modvægt til den kogni- Psykolog nyt
5 tive bearbejdning, og det er her, mindfulness kommer på banen som en særdeles anvendelig metode. Ned i kroppen I begyndelsen af et behandlingsforløb bør der primært være fokus på at fremme en kropsbaseret tilstandsregulering eller affektregulering hos barnet. Her udgør mindfulnessøvelserne nogle konkrete metoder til, at barnet kan opnå en kropsforankret affektiv erkendelse. Med udgangspunkt i, at bekymringer bliver brugt som en form for undgåelsesadfærd, giver det god mening at give barnet lov til at have sine bekymringer (jf. den hvide elefant). I stedet for at se følelsen af indre uro eller de ængstelige kognitioner som noget, barnet skal slippe af med, så kan barnet lære at hvile i sin angst eller uro og se den som noget, der godt må være der, og som kommer og går og ikke nødvendigvis er en direkte refleksion af virkeligheden. Gennem de krops- og oplevelsesbaserede erfaringer, som barnet gør sig med mindfulnessøvelserne, kombineret med øvelser, der fremmer børns forståelse af, at tanker og emotioner er foranderlige, lærer barnet med tiden, at det kan føle sig trygt nok til at turde mærke disse tidligere overvældende og diffuse indre tilstande. En solid kropsforankring tilbyder barnet dette trygge og stabile perspektiv, hvorfra han kan observere sine indre tilstande tilpas objektivt, og mindfulness bliver således en teknologi, der kan hjælpe barnet til at kunne rumme sine angstfulde indre tilstande og indfange nogle af de præverbale og diffuse følelser, som han oplever. Barnet lærer gradvist at dreje sin opmærksomhed over på angsten eller uroen, når den opstår, frem for at undgå den, hvilket er medvirkende til, at barnet kan udforske sin angst og uro med stigende grad af venlig og beroligende accept. Der er således tale om et gradvist skift i barnets relation til sin angst, der går fra frygtsom undgåelse til tolerance og senere til et venskab eller bekendtskab med følelserne og således til sig selv. Kreativitet og tvetydighed Når barnet har opnået større kropslig forankring, kan der senere i behandlingen i større grad arbejdes med at udvikle et sprog for de affektivt erkendte indre tilstande. Her kan de kreative metoder, som de mindfulnessinspirerede behandlingsformer til børn også ofte gør brug af (Greco et al., 2005), såsom tegninger, leg, fortællinger og poesi, kobles sammen med mere verbale tilgange såsom kognitiv eller narrativ terapi afhængig af den enkelte psykologs præference. Den narrative terapi indeholder fx mange spændende metaforer, parabler og paradokser, der kan bruges med 12 Psykolog nyt
6 henblik på at øge graden af fleksibilitet og tolerance over for tvetydighed hos barnet. Disse tilgange kan, så længe de matcher barnets udviklingsniveau og eventuelt inddrager barnets egne interesser, tænkes at være særligt motiverende for børn på grund af deres indbyggede legende og kreative elementer. Tilpasning Mindfulness synes oplagt til børn, hos hvem sanserne er i front, hvilket er overensstemmende med mindfulness fokus på væren i nuet. I Danmark er der dog delte holdninger til brugen af mindfulness til børn. Nogle tror måske, at mindfulness handler om, at barnet skal lære at meditere i længere tid. Sådan forholder det sig ikke. Mindfulnessinspirerede interventioner skal selvfølgelig tilpasses børns særlige udviklingsniveau, herunder de udviklingsmæssige forskelle i opmærksomhedsevne, kognitive og interpersonelle færdigheder. Eftersom børns hukommelse og opmærksomhedskapaciteter som regel er mindre end hos voksne, bør sessioner være kortere og indeholde flere gentagelser, fx varer meditationsøvelserne som regel kun 3-5 minutter og gentages til gengæld flere gange i løbet af en session. Det skal også medtænkes, at børn har øget behov for fysisk aktivitet, og at de stillesiddende øvelser hele tiden kombineres med mere aktive bevægelsesøvelser. Børn kan have begrænset kendskab til abstrakt tænkning og begrebsliggørelse, og derfor bør der inddrages en legende tilgang med historier, spil, aktiviteter etc. ved formidlingen af grundtankerne bag mindfulness. Det giver god mening at arbejde med børn i grupper, da de kan lære af hinanden og udveksle erfaringer og derved opdage forskelligheden i oplevelserne ved mindfulness. Det er også meget relevant at inddrage barnets nære omsorgsmiljø, blandt andet for at sikre, at barnet får støtte hjemme til at udføre øvelser i hverdagen, hvilket er vigtigt for, at den kropslige erfaring kan blive automatiseret hos barnet. Forskning På praksisniveau bliver der i fx England og USA gjort stor brug af mindfulness til børn i forskellige kliniske settings på en mere spontan og ustruktureret facon, og der er gode kliniske erfaringer og observationer, der tyder på de mindfulnessinspirerede metoders brugbarhed og effektivitet i arbejdet med børn (Goodmann, 2005). Derudover har forskellige universiteter iværksat forskningsprojekter over brugen af mindfulness i kombination med kognitiv adfærdsterapi til børn (Semple, Lee & Miller, 2005). Sabrina Justesen, cand.psych. litteratur Borkovec, T.D. (2002). Life in the Future Versus Life in the Present. Clinical Psychology: Science and Practice. Vol 9. No. 1, pp APA Journals, Washington D.C. Englyst, I. & Trillingsgaard, A. (2005). Kognitiv terapi ved angstilstande hos børn. I: Mørch, M. & Rosenberg, N.K. (eds.). Kognitiv Terapi modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag, København. Greco et al. (2005). Integrating Acceptance and Mindfulness into Treatments for Child and Adolescent Anxiety Disorders Acceptance and Commitment Therapy as an Example. I: Orsillo, S. M. & Roemer, L. (eds). Acceptance and Mindfulness-Based Approaches to Anxiety Conceptualizations and Treatment. Springer Science, NY. Goodmann, T.A. (2005). Working with Children Beginners Mind. I: Germer, C.K., Siegel, R.D. & Fulton, P.R. (eds.). Mindfulness and Psychotherapy. The Guilford Press, NY. Harter, S. (1999). The Construction of the Self A Developmental Perspective. The Guilford Press, NY. Hayes, S.C., Follette, V.M. & Linehan, M.M. (2004). Mindfulness and Acceptance Expanding the Cognitive Behavioral Tradition. The Guilford Press, NY. Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and the Future. Clinical Psychology: Science and Practice. Vol. 10, no. 2, pp APA Journals, Washington D.C. Mennin et al. (2002). Applying an Emotion Regulation Framework to Integrative Approaches to Generalized Anxiety Disorder. Clinical Psychology: Science and Practice. Vol. 9, no.1, pp APA Journals, Washington D.C. Segal, Z.V., Williams, M.G. & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression. A New Approach to Preventing Relapse. The Guilford Press, NY. Semple, R.J., Lee, J. & Miller, L.F. (2005). Treating Anxiety with Mindfulness: an open trial of mindfulness training for anxious children. Journal of Cognitive Psychotherapy: An International Quarterly. Vol. 19, no. 4, pp Springer Publi shing, NY. Psykolog nyt
Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk
Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)
Læs mereMindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi
Mindfulness og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness Hvad er det så for noget? Bruges som betegnelse for mange ting i dag IDRÆT For at øge mentalt og fysisk præstation i anden
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs merePauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent
Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere
Læs mereMindfulness i undervisningen
Mindfulness i undervisningen Hverdagen i skole og institutioner er fyldt med udfordringer og krav om læring og udvikling i fællesskabet. Dette stiller store krav til den enkelte, og de mange relationer
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereMindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk
Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereMINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION
SEGAL, WILLIAMS & TEASDALE MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION Mette Kold slides Kapitel 3 DEVELOPING MINDFULNESS- BASED COGNITIVE THERAPY 2 Første indtryk Praksis før snak Kombien af dialog,
Læs mereI det følgende beskrives to grundlæggende metoder i kognitiv terapi, samt principperne i mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi.
1 Kognitiv terapi - en behandlingsform i udvikling V/ Morten Sveistrup Hecksher f.1961 Aut. psykolog, specialist godkendt i psykoterapi og supervisor på videreuddannelses niveau MSH er stifter og indehaver
Læs mereHvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereMindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.
1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom
Læs mereKan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?
Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der
Læs mereVELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTR
Velkommen til VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTRODUKTION V/Anette Kirkegaard kirk@tietgen.dk MINDFULNESS INTRODUKTION Dagens program Øvelse: 3 min. åndedræt; check din vejrtrækning Lidt om Mindfulness: Baggrund
Læs mereVelkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel
Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner
Læs mereMØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR
tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at
Læs mereKroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
Læs mereMindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet
Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereForskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.
Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde. Ved koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent - Inge Schwartz, Silkeborg Kommune Fastholdelseskonsulent og Socialrådgiver Janne Loftager, Randers Kommune
Læs mereSidder du fast i angstens spil?
INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger
Læs mereMindfulness-baseret kognitiv terapi II
K O G N I T I V T E R A P I S i d e 1 a f 8 Mindfulness-baseret kognitiv terapi II Morten Sveistrup Hecksher Træning af bevidst nærvær Et eksempel på et mindfulness-baseret kognitiv terapi i forhold til
Læs mereDu kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.
Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi
Læs merePFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG
PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness
Læs mereMindfulness-baseret kognitiv terapi I
K O G N I T I V T E R A P I S i d e 1 a f 8 Mindfulness-baseret kognitiv terapi I Morten Sveistrup Hecksher Træning af bevidst nærvær Mindfulness-baseret kognitiv terapi er en ny form for kognitiv adfærdsterapi,
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
Læs mereRobusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard
Robusthed og Sensitivitet v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Indhold Hvorfor Robusthed: Hvad er Robusthed Robusthed og Mening: et filosofisk perspektiv Robusthed og selvregulering: et neuropsykologisk/kognitivt
Læs mereIntensivt Mindfulness Kursus
Intensivt Mindfulness Kursus Redskaber og viden til en hverdag i balance Powerful Mind & Mindsatwork 1 Velkommen 2 Agenda de 4 trin Trin 1: At komme til stede Viden og forskning Mindfulness forståelse
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereLone Gaarskjær Schultz Parterapeut og Supervisor. Mindfulness i hverdagen
Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness opstår, når du bringer den særlige kvalitet af opmærksomhed ind i hvert øjeblik af tilværelsen. Hvordan gør du det? Hvordan kan mindfulness hjælpe?
Læs mereMindfulness ADHD og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi, SDU
Mindfulness ADHD og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi, SDU Baggrund Inspireret af Østlig filosofi fx buddhistisk filosofi. Det har især fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering
Læs mereFølelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.
Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness
Læs mereMindfulness. -baseret kognitiv terapi
Mindfulness -baseret kognitiv terapi interessen for mindfulness i behandlingen af psykiske lidelser er i vækst. Ved tilbagevendende depression interesserer man sig særligt for mindfulness-baseret kognitiv
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereMIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11
MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereDin guide til CD erne
Din guide til CD erne Sådan kommer du godt i gang med CD erne Mindful Self- Compassion v. Helle Laursen 1 Her er en oversigt og introduktion til de øvelser og guidede meditationer som du finder på CD erne
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereSalutogenese & Mindfulness
Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereMINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør.
MINDFULNESS Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør www.tidtilro.dk Hvad er meningen med mindfulness? Meningen med mindfulness er at vi får mere liv ind i
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereNærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.
Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til
Læs mereDen næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs
Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe
Læs merePsyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereMindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser
Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereMindfulness. for kommende og nybagte forældre
Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs merePatientvejledning. Mindfulness kursus Session 3
Patientvejledning Mindfulness kursus Session 3 Session 3 - Forankring i nuet At se nybegyndersind øvelse Hjemmeøvelser fra sidst Feedback på behagelig oplevelse-dagbog Hjemmeøvelser til næste gang -- Registrering
Læs mereMBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi
MBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi Kurset er for dig, der gerne vil finde tilbage til et liv med mere livsglæde og mindre stress, eventuelt ovenpå en stresssygemelding, og for dig, der vil udvikle
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011
Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011 At integrere kroppen i den totale identitets oplevelser Dette indebærer, at man stræber efter en helhedsfølelse, som kan udtrykke ved: Jeg er jeg er hel, i min
Læs mereMindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen
Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program
Læs mereFÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereLidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer
PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress
Læs mereGode råd til at finde ro og styrke i dig selv, så du kan manøvrere rundt i en hektisk hverdag PFA Viden og Værktøjer
Mindfulness Gode råd til at finde ro og styrke i dig selv, så du kan manøvrere rundt i en hektisk hverdag PFA Viden og Værktøjer Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereMindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm
Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling
Læs mereSpring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv
Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre
Læs mereKroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018
Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018 Kroppens selvfølge 1 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target
Læs mereBenita Holt Rasmussen
LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereMINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ
MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereTilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov
Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer
Læs mere