Udkast Miljøgodkendelse til Biogasanlæg

Transkript

1 Udkast Miljøgodkendelse til Biogasanlæg Odsherred BioEnergi ApS, Holbækvej 15, 4560 Vig Odsherred Kommune Gældende fra xx

2 Indhold Generel præsentation... 2 Stamdata... 5 Lovhenvisninger:... 5 Afgørelse miljøgodkendelse... 6 Klagevejledning... 8 Vilkår Generelt Indretning og drift Luftforurening Støj og Vibrationer Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Affald Egenkontrol Driftsjournal Årsrapport Miljøteknisk vurdering Generel præsentation Byrådet vedtog den 15. marts 2016 den Strategiske Energiplan for Odsherred Kommune, hvori en af de vigtigste indsatser er at arbejde videre mod realisering af et biogasanlæg i Odsherred Kommune. I forlængelse af den strategiske energiplan har Odsherred Kommune undersøgt potentialet for et biogasanlæg i Odsherred. Roskilde Universitet har kortlagt biomasseressourcer i kommunen. Etablering af et biogasanlæg vurderes overordnet at ville få positive miljømæssige og sociale konsekvenser f.eks. vil det give en reduktion af drivhusgasudledningen og dermed bidrage til at opnå målene i den strategiske energiplan. Derudover vil det skabe arbejdspladser og lokal vækst i bl.a. landbruget. Odsherred Kommune har derfor et ønske om at etablere et biogasanlæg, der kan behandle op til tons samlet biomasse i et offentlig/privat samarbejde, der kan leverer gas til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby og Grevinge. Biogasanlægget skal etableres på Holbækvej 14, 4560 Vig, Matrikel nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune. Biogasanlægget etableres som et offentlig/privat samarbejde i to etaper. Den første etape dimensioneres til et kapacitet på tons, og etableres som Odsherred BioEnergi, ejet af Kenneth Øster og Preben Hansen, ønsker at opføre første etape af biogasanlægget, og har derfor søgt miljøgodkendelse til et biogasanlæg, der kan behandle op til tons biomasse. Denne miljøgodkendelse behandler den 2

3 ansøgning. Ansøgningen er vedlagt som bilag til denne godkendelse. Ved gennemførelsen af den anden etape skal der således særskilt ansøges om miljøgodkendelse for den anden etape. Anlægget og dets aktiviteter Formålet med biogasanlægget er at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området, samt at producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Biomassetyperne er gylle fra svine- og kvægbrug i området, minkgylle, dybstrøelse, restafgrøder fra landbrug samt restprodukter. Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af 220 tons biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på de enkelte typer kan varierer inden for denne ramme. Nedenstående flowdiagram viser processen for produktionen af biogas og afgasset biomasse på Odsherred BioEnergi ( tons-anlægget) med angivelse af potentielle miljøpåvirkninger ved de enkelte procestrin: Transport til og fra anlæg samt modtagelse Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende gødning transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. Den afgassede biomasse bringes retur til ejernes marker, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Der kan opstå miljøpåvirkninger ved transporten til og fra anlæg, ved anlæggets modtagelse af biomasse, samt ved produktion af biogas. De mulige miljøpåvirkninger gennemgås nedenfor. Der kan potentielt forekomme lugt ved aflæsning af biomassen og lugt fra modtagertankene. Desuden kan der forekomme støj fra pumper og fra tankvogne og containerlastbiler, der transporter 3

4 biomasse til anlægget, samt tankvogne der transporterer de afgasse biomasseprodukter tilbage til udspredning. På anlægget vil der også blive etableret plansilo til modtagelse af fast biomasse og ensilage. Der kan være lugtgener ved plansiloen, men det forventes, at der kun tilføres fast biomasse og biomasse-ensilage, som ikke giver lugtgener. Produktion af biogas Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H2S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. Der kan potentielt komme lugt fra indtagtank, forlagertanke og mixertank samt fra reaktorer og fra pumpesystemer. Øvrige påvirkninger Der kan desuden potentielt være påvirkninger af miljøet ved uheld og spil, samt ved håndtering af affald og spildevand. 4

5 Stamdata Virksomhed: Odsherred Bioenergi ApS Adresse: Holbækvej 15, 4560 Vig Matrikelnr: nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune CVR-nummer: P-nummer: Virksomhedens listepunkt: Bilag 1, Listepunkt 5.3.b.i, Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald med biologisk behandling, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dag undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling Anvendelsesområde(r): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald i biogasanlæg. Kontaktperson/ejer: Preben Hansen, Bjergskovvej 24, 4300 Holbæk Tlf: Mail: preben@avdebogaard.dk Ansøger: Odsherred BioEnergi - c/o DLBR Revision, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N Lovhenvisninger: Miljøbeskyttelsesloven LBK nr af 27/09/2016 Godkendelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2016 Standardvilkårsbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2016 5

6 Afgørelse miljøgodkendelse Odsherred BioEnergi ansøgte den 16. februar 2017 om miljøgodkendelse til opførelse af nyt biogasanlæg på adressen Holbækvej 14, 4560 Vig, Matrikel nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune. Ansøgningen om miljøgodkendelse er offentliggjort den 17. februar 2017 på Odsherred Kommunes hjemmeside. Fuldt udbygget vil anlægget modtage ca tons biomasse årligt, dette udkast til miljøgodkendelse er baseret på ansøgningen om et anlæg til behandling af op til tons årligt. Odsherred BioEnergi er omfattet af listepunktet 5.3 b i godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden er dermed omfattet af standardvilkårene som angivet i afsnit 25 punkt 25.4 i bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, da der ikke opbevares, fremstilles eller udledes farlige stoffer i et omfang, der overskrider tærskelværdierne for biogas, der ikke må overskride 10 ton eller ca m 3 For virksomheder, der er omfattet af standardvilkår gælder, at Odsherred Kommune som godkendelsesmyndighed er forpligtet til at anvende de vilkår, der fremgår af bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder og som er relevant for virksomhedens aktiviteter. Odsherred Kommune kan derfor hverken stramme eller slække standardvilkår, der er fastsat i bekendtgørelsen. Standardvilkår er udtryk for bedst tilgængelige teknik. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, der ikke er reguleret i standardvilkårene, skal miljøgodkendelsen jf. godkendelsesbekendtgørelsens 31 suppleres med de nødvendige vilkår. Der er stillet supplerende vilkår i forhold til lugt og støj. VVM og lokalplan Der er udarbejdet en VVM for projektet: Miljørapport - Odsherred Biogas, der indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering. Denne miljøgodkendelse indgår i redegørelsen. Samtidig med VVM og miljøgodkendelse udarbejdes lokalplan for området: Lokalplan nr Biogasanlæg nord for Vig. Basistilstandsrapport Det vurderes at det aktuelle anlæg ikke frigiver farlige stoffer, der truende for jord og grundvand. Anlægget etableres på jomfruelig landbrugsjord og derfor vurderer Odsherred Kommune, at der ikke er behov for at udarbejde basistilstandsrapport. Virksomhedens egenkontrolprogram vil sikre mod evt. lækager og sikre hurtige udbedringer. Samlede vurdering Det er Odsherred Kommunes vurdering, at virksomheden kan indrettes og drives på stedet uden påføre omgivelserne væsentlig forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet 6

7 jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1, når driften er i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen og når de fastsatte vilkår overholdes. Odsherred Kommune vurderer, at virksomheden kan drives uden at give anledning til væsentlige gener for omgivelserne, når de fastsatte vilkår overholdes. Virksomheden vurderes at have truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Generelle bestemmelser Odsherred Kommune er tilsynsmyndighed. Biogasanlægget må efter miljøbeskyttelseslovens 33 ikke udvides ellers ændres driftsmæssigt på en måde som kan føre til forøget forurening i forhold til det tilladte, før ændringen er godkendt af tilsynsmyndigheden. Ønsker virksomheden at udvide eller ændre drift, oplag mv. ud over det i ansøgningsmaterialet oplyste, skal virksomheden indsende en ansøgning forinden til tilsynsmyndigheden. På baggrund af den nye ansøgning træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om udvidelsen/ændringen giver anledning ændringer i nærværende godkendelse. Giver Odsherred BioEnergi ApS anledning til tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning end miljøbeskyttelsesloven og andre myndigheder end miljømyndigheden, er det virksomhedens eget ansvar at indhente de nødvendige tilladelser. Gyldighed Miljøgodkendelsen træder i kraft den XX 2017 Godkendelsen skal tages i brug inden for 2 år efter den er meddelt jf. godkendelsesbekendtgørelsens 32 ellers bortfalder den, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. miljøbeskyttelseslovens 78a. Det er virksomhedens eget ansvar at påbegynde bygge- og anlægsarbejde før klagefristens udløb. Udnyttes afgørelsen om miljøgodkendelse inden klagefristens udløb, indebærer det ikke begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve et påklaget vilkår i godkendelsen. Virksomheden har retsbeskyttelse for godkendelsens vilkår 8 år fra datoen for endelig godkendelse. Revurdering af godkendelsen Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere vilkår i en miljøgodkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn jf. miljøbeskyttelseslovens 72, stk.3. 7

8 Virksomhedens miljøgodkendelse skal jf. godkendelsesbekendtgørelsens 41 regelmæssigt og mindst hver 10.år tages op til revurdering, hvis virksomheden ikke er omfattet af en BAT-konklusion. Den første regelmæssige revurdering foretages dog, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 40 skal virksomhedens miljøgodkendelse endvidere tages op til revurdering, hvis EU-Kommissionen i EU-tidende offentliggør en BAT-konklusion, som vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Kommunen skal tilrettelægge revurderingen på en sådan måde, at virksomheden kan overholde, de på baggrund af BAT-konklusionens ajourførte vilkår senest 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside samt på miljøstyrelsens hjemmeside Digital Miljøadministration ( Klagevejledning Afgørelsen kan jf. miljøbeskyttelseslovens 91 stk. 1 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Foreninger og organisationer, i det omfang der har klageret over den konkrete afgørelse jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Klagefrist den 23. maj 2017 kl Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en administrativ afgørelse skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, medmindre andet er særligt fastsat i lovgivningen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klagen skal være skriftlig, og skal så vidt muligt angive, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for urigtig eller mangelfuld. Klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (1. instans), ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen, der findes på og hvorefter denne myndighed snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresender denne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt afgørelsen fastholdes. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter. Ved modtagelse af en klage påser sekretariatet, at klager er klageberettiget, at klagefristen er overholdt og at klagen vedrører spørgsmål, som er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. 8

9 Sekretariatet påser desuden, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Oplysningen af klagesagen sker som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Sekretariatet sender en bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelle andre parter i sagen med angivelse af den forventede sagsbehandlingstid, hvis klagen optages til behandling. Har sagens parter og de myndigheder, som har truffet afgørelse i sagen, ikke fået meddelelse om klagens indgivelse, sørger sekretariatet herfor. En klager kan på et hvilket som helst tidspunkt, inden nævnets endelige afgørelse er meddelt sagens parter, frafalde sin klage. I så fald bortfalder sagen for nævnet, medmindre sagen er påklaget fra anden side. Miljøog Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse (1. instans). Denne myndighed videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Gebyr For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Det nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar Gebyret er endnu ikke reguleret for 2017, men vil blive teknisk efterreguleret. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside (for tiden vil det fremgå af den eksisterende hjemmeside for Natur- og Miljøklagenævnet Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves der et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse. Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage, betales ét klagegebyr. Hvis blot en af klagerne er en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed opkræves gebyrsatsen gældende for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan desuden beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis der er indledt forhandlinger mellem afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller hvis klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, 9

10 før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret eksempelvis hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder de regler, der er fastsat i den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter. Miljøgodkendelsen kan indbringes for domstolene efter 101 i miljøbeskyttelsesloven. Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt til virksomheden. Hvis sagen påklages, skal sagen anlægges inden 6 måneder efter den endelige administrative afgørelse. Henvendelse om miljøgodkendelsen kan rettes til miljøsagsbehandler Tine Brandt på Med venlig hilsen Tine Brandt Miljøsagsbehandler tinbr@odsherred.dk Bilag Oplysninger til miljøansøgning Oversigtsplan 10

11 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33 st,1 og anlægget skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen og på basis af på følgende vilkår: Nummerering efter vilkår henviser til vilkårets nummer i standardvilkårsbekendtgørelsen (Sxx) Generelt 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 2 år fra meddelelse. 2. En kopi af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt for driftspersonalet. 3. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. S1 4. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. S2 5. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. S3 Indretning og drift 6. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. - hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO2 renseanlæg, og - hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. S4 7. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. S5 8. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, således at der ikke er lugtgener hos nærmeste omboende. S6 11

12 9. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. Øvrige faste biomasser kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs, overdækket og på tæt belægning, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. S7 10. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. S8 11. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. S9 12. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. S10 Ikke pumpbar biomasse dybstrøelse, ensilage energiafgrøder kan tilføres anlægget enten direkte ved aftipning i indtagstank, eller ved aflæsning i plansilo. 13. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. S Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. S Ventilationsanlægget i modtagerhallen skal være forsynet med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. 16. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - Afsug fra modtagehal. - Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. S15 12

13 17. Biofilteret til lugtrensning skal være forsynet med forfilter til forrensning af de mest lugtbelastede lugtfraktioner. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. S Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. S Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. S Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. S Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. S Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. S Virksomheden skal samtidig underrette beboere inden for en radius af 500m, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 24. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. S Kedelanlæg skal være biomassefyrede. Luftforurening 26. Afkast fra biogasanlæg via filter skal være minimum 25 meter over terræn. S24 Der skal indsendes supplerende OML-beregning senest, når det endelig layout for anlægget er fastlagt. 27. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. S Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt og i afkast fra opgraderingsanlæg, med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 13

14 Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. S Ved etablering af et kedelanlæg fremsendes der en særskilt OML-beregning til godkendelsesmyndigheden, med dokumentation af, at immissionskoncentrationsbidraget fra den samlede virksomheds faste punktkilder ikke overstiger de under vilkår 32 anførte værdier. 30. Lugtimmisionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier: Område Lugtbidrag Ved naboers udendørs opholdsarealer 5 LE/m 3 Derudover skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2S: Emission Emissionsgrænse Enhed B-værdi Bemærkning H 2S 5 Mg/Nm 3 0,001 10% O 2 og Såfremt placering eller dimension på afkastet nævnt i vilkår 26 ændres, skal der fremsendes en ny OML-beregning til godkendelsesmyndigheden til dokumentation af at immissionskoncentrationsbidraget fra den samlede virksomheds faste punktkilder ikke overstiger vilkår Immissionskoncentrationsbidraget for virksomhedens udledning af NO X og CO fra faste afkast skal i ethvert punkt uden for virksomhedens område overholde følgende grænseværdier (B-værdier jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001) Parameter B-værdi NO X regnet som NO 2 0,125 mg/m 3 CO 1mg/m Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at virksomhedens drift giver anledning til væsentlige gener fra lugt, støv eller fluer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der foretages en kortlægning af virksomhedens lugtkilder - både faste afkast og diffuse kilder. Lugtkortlægningen skal redegøre for alle virksomhedens væsentlige kilder til lugtemmision. Lugtmålinger skal udføres af et akkrediteret lugtlaboratorium. Udgifterne til lugtkortlægning, - målinger og beregninger afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal sendes senest 3 måneder efter at kravet er fremsat sammen med oplysninger om driftsforholdene under kortlægningen/målingen. Tilsynsmyndigheden kan kræve afhjælpende foranstaltninger i relation hertil. 14

15 34. Lugtimmisionsgrænserne som angivet i vilkår 30 skal være overholdt senest 6 måneder efter første leverance af biomasse. De første 6 måneder betegnes som opstartsfasen. Støj og Vibrationer 35. Virksomhedens støjbelastning i omgivelserne, målt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilslutning til beboelse på naboejendomme (almindelige havearealer, gårdspladser og lignende) må ikke overskride følgende grænseværdier: Periode og tidsrum Man fredag: Lørdag: Man fredag: Lørdag: Søndag: Alle dage: Nat Støjniveau (db(a)) 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 36. I dagperioden skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. I aften- og natteperioder er tidsrummet på henholdsvis 1 og ½ time. 37. Støjniveauets maksimal værdi i perioden må ikke overstige 55 db(a) 38. Transport til og fra biogasanlægget med køretøjer med en vægt større end 3500Kg må kun foregå i tidsrummet kl til på hverdage, og kl til lørdage. I forbindelse med lange helligdagsperioder, kan der undtagelsesvis køres enkelte helligdage som på hverdage. 39. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at virksomheden giver anledning til væsentlige gener fra støj eller vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden foretager og indsender dokumentation, der dokumenter, at de angivne støjgrænser er overholdt. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves en årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager der efter myndighedens vurdering er væsentlige. Udgifterne til støjdokumentation afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under evt. måling. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingen skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. 15

16 Målingerne/beregningerne skal foretages som Miljømåling ekstern støj, jf. kvalitetskravsbekendtgørelse (aktuelt gældende bekendtgørelse nr. 914 af 27/06/2016 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv). Støjgrænsen anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket den udvidede usikkerhed er mindre end eller lig med støjgrænsen. Målingerne og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må som udgangspunkt ikke være over 3 db(a). 40. Virksomhedens drift må ikke give anledning til overskridelse af følgende vibrationsniveauer: Område Vægtet Accelerationsniveau L aw i db I boliger kl I boliger kl I kontorer, undervisningslokale mv. Erhvervsbebyggelse 85 For lavfrekvent støj og infralyd gælder: Område A-vægtet lydtryksniveau (10-160Hz), db G-vægtet infralydsniveau (< 20 Hz), db I boliger, institutioner mv. kl I boliger, institutioner mv. kl I kontorer, undervisningslokale og andre lign. støjfølsomme rum. I øvrige rum i virksomheder På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumenter, at de angivne støjgrænser og vibrationsgrænser i vilkår 40 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Målingen skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Måling skal udføres efter gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen på Orientering nr 9 fra 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling ekstern støj og dokumentationen skal udarbejdes efter reglerne herfor. 16

17 Dokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdierne er overholdt, kan der kun kræves en årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager. Udgifterne til støjdokumentation afholdes af virksomheden. Grænseværdierne for vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj anses for overskredet, når en enkelt måling overskrider grænseværdien. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 42. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlings rende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. S Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. S Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. S Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. S Overjordiske tanke til motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. S35 17

18 47. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. S Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. Tilbageholdelsessystemet skal dimensioneres således, at selv totalt havari af den største tank på anlægget ikke vil resulterer i overløb til recipient. S Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. S Overfladevand fra udendørs lagerplads med befæstet arealer fra skal tilføres biogasanlægget. 51. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Affald 52. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. S Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. S Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. S30 Egenkontrol 55. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. S Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. S Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for 18

19 flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: - eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og - funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. S Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. S Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. S Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. 19

20 MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. S46 Driftsjournal 63. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 55 Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 56. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 59 Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 59. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 59. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 60. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 61. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. S47 Årsrapport 64. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol. 20

21 Miljøteknisk vurdering I ansøgningen til miljøgodkendelsen af biogasanlægget beskrevet overordnet, og der er ansøgt inden detailprojektering. Miljøvurderingen er udarbejdet for den første etape at projektet til et anlæg på Tons biomasse. Når anden fases realiseres, skal der søges om en ny miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen er udarbejdet, så der stilles funktionskrav i forhold til at minimere negativ miljøpåvirkning af omgivelserne uden at specificere i detaljer hvilke tekniske foranstaltninger der skal gøres for at kravene overholdes. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i forhold til vilkår angivet i Miljøstyrelsens rapport Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg Der er i den miljøtekniske vurdering lagt vægt på, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for at mindske gener i forhold til lugt og støj, samt at risiko for udledning af biomasse og dermed næringsstoffer til nærliggende vandløb og grundvandsmagasiner minimeres. Generelt Anlæggets placering nord for Vig, tæt ved rute 21 er bestemt med udgangspunkt i følgende kriterier. Central placering i forhold til biomasseleverandører God forbindelse til det overordnet vejnet, her især rute 21 Indpasning i landskabet, samt påvirkningen af natur, flora og fauna vurderes i forbindelse med VVMredegørelsen, samt lokalplan for anlægget. Til og frakørslen til anlægget vil foregå fra Holbækvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 70m syd fra den eksisterende indgangsvej til matriklen. Det er oplyst at anlægget medfører op til 15 transporter om dagen. Det er Odsherreds Kommunes vurdering at påvirkningen af transporten på de omkringliggende veje vil være lille. Lugt og luft Udrådning af biomasse i et biogasanlæg, samt transporter til og fra anlægget af lugtende materiale kan være kilde til lugtgener. For at begrænse lugt fra anlægget tages der følgende foranstaltninger: Lugtende materiale køres til anlægget i tankvogne (Husdyrgødning) og lukkede containere. Aflæsning af biomasse sker i lukket hal, ved indtagstank eller i plansilo. Ventilationsluft tilledes et biologisk filter, hvor lugtstoffer omsættes eller absorberes. Modtagerhallen holdes i svagt undertryk, for at sikre at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes ved ind/udkørsel. Køretøjer forlader modtagerhallen rengjorte Alle tanke på anlægget er gastætte, og fortrængningsluft tilledes biologisk filter. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder/m 3 [LE/m 3 ] ved beboelse. Der stilles i godkendelsen krav til at lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilde må ved naboers udendørs opholdsområder ikke overstige 5LE/M 3. Anlæggets nærmeste naboer er Ll Egebjergvej 16 A og Holbækvej 12. Inden for en radius af 500m er der desuden 8 yderligere naboer. I vilkår 16 og 62 er standardvilkår tilrettet idet, der ikke foregår separering af afgasset biomasse. 21

22 Når anlægget er færdigprojekteret foretages en ny OML-beregning mhp endelig fastsættelse af afkasthøjden i forhold til placering. Kedelanlæg er fra kommunens side planlagt til at være biomassefyrede. Den primære procesvarme leveres af varmepumper. Støj For at sikre mindst mulige støjgener fra transport, stilles der krav om at tunge køretøjer kun kører i tidsrummet i hverdage, samt fra på lørdage. Anlægget er i drift hele døgnet, året rundt. Støjgrænserne for anlægget svarer derfor til Miljøstyrelsens vejledning til virksomheder i etageboligområder, og for at undgå at forstyrre nattesøvnen, er maksimalværdien for øjebliksstøj - niveauet i nattetimerne sat til 55 db(a). Der er stillet vilkår om, at støjforholdene skal dokumenteres senest 6 måneder efter at anlægget er taget i brug. Anlægget forventes ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger fra vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd. Vilkårene er indsat for at sikre muligheden for undersøgelse af denne form for påvirkninger. Vilkårene svarer til de grænseværdier der er anført i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997. Råvarer og affald Biomassetyperne er gylle fra svine og kvægbrug i området, samt en mindre del minkgylle, dybstrøelse, restafgrøder fra landbrug samt organiske restprodukter. Råvarer vil blive opbevaret i tanke tilsluttet biogasanlægget. Hjælpestoffer opbevares i teknikbygning på spildbakke eller tæt underlag, så et evt. spilde ikke kan forurene jord eller grundvand. Biogasanlægget vil desuden producerer affaldsfraktioner, der skal bortskaffes i overensstemmelse med Odsherred Kommunes affaldsregulativ for erhvervsaffald eller reguleres efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser. Det er forudsat i godkendelsen at afgasset biomasse afsættes til landbrug eller eventuel anden virksomhed, som er ansvarlig for den videre anvendelse af biomassen. Godkendelsen regulerer således ikke udbringningen af afgasset biomasse til markarealer. Hvis virksomheden i eget regi ønsker at udbringe afgasset biomasse til markarealer, skal denne forinden indhente de nødvendige tilladelser eller godkendelser. Der er stillet vilkår om registrering af modtagne mængder af biomasse og mængderne af afgasset biomasse. Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse udføres i materialer der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkninger ved brug. Beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønde. Tanke og beholdere hævet over jorden etableres med fundament og opsamlingsrende. Læsning og losning foregår i hal indrettet til formålet og sikret mod forurening af jord og grundvand. Al rengøring af transportudstyr foregår i læsse/lossehal og vaskevand ledes tilbage i biogasanlægget. 22

23 Standardvilkårene for biogasanlæg omfatter en række bestemmelser for beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. I standardvilkår 11 og12 udelades krav til oplag af stakke til fiberfraktion, da virksomheden oplyser at der på anlægget ikke vil være separation af afgasset biomasse. Der oplyses, at der vil blive anskaffet en olietank < 6000 liter. Tanken vil blive reguleret direkte af olietankbekendtgørelsen og derfor ingen vilkår i denne godkendelse. Virksomheden skal dog inden tanken etableres, foretage anmeldelse til kommunen jf. olietankbekendtgørelsens regler. Spildevand Biogasanlæggets overfladevand vil føres til biogasanlægget, sammen med vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer. Det vil derfor forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Biogasanlæggets udledning af spildevand vil derfor være sanitært spildevand. I forhold til overfladevand skal virksomheden søge om nedsivningstilladelse eller udledningstilladelse. Driftsforstyrrelser og uheld Etablering af et SRO-anlæg, som nævnt i ansøgningen til miljøgodkendelsen vil medvirke til en reduktion i risikoen for uheld. Desuden vil vilkår om egenkontrol medvirke til at risikoen for uheld og driftsforstyrrelser minimeres. Anlægget skal etableres med et tilbageholdelsessystem, der ved spildulykker, herunder tankbrud, sikrer at der ikke ledes biomasse til omgivelser eller grundvand. Egenkontrol Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af immissionsgrænseværdier for lugt, samt dokumenterer at anlægget er i vedligeholdelsesmæssig god stand for at sikre at udslip at biomasse og lugtstoffer undgås. Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at Odsherred Kommune kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. (Miljøbeskyttelsesloven 72, stk. 3) BAT Den overordnede tanke bag projektet om at optimere udnyttelse af energi og næringsstoffer i rest- og affaldsprodukter fra landbrug og i mindre omfang fra industri, er i god forlængelse af de grundlæggende kriterier for fastlæggelse af BAT, der medvirker til nyttiggørelse af affald. Der er ikke udarbejdet BATkonklusion eller BREF-dokumenter for biogasanlæg. Standardvilkårene er udarbejdet så de er repræsentative for biogasanlæg, og vilkårene er baseret på den bedste tilgængelige teknik inden for branchen. Hertil er suppleret med relevante vilkår, der vil sikre, at virksomheden drives optimalt. 23

24 24

25 Bilag 25

26 BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: Kirstine Haidarz Olesen Tel.: kho@wh-pa.dk Sag nr.: marts 2017 OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN Odsherred BioEnergi ( ton) Indhold 1 Ikke-teknisk resume Produktionskapacitet Procesforløb Energianlæg Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Start og nedlukning Emissioner der afviger fra normal drift Driftsforstyrrelser og uheld Tilknyttede bilag Bygningsoversigt Fakta ark OML-Udskrift Side 1 af 14

27 1 Ikke-teknisk resume Med denne ansøgning anmodes om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven til etablering af biogasanlæg med anlæg til procesopvarmning, på adressen: Holbækvej 15, 4560 Vig i Odsherred Kommune. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Al biomasse leveres fra ejernes 11 bedrifter via transporter. Projektet vil blive realiseret i to etaper, hvor anden etape er en fordobling af kapacitet og produktion i forhold til første etape. Der søges i denne ansøgning på første etape, som er et anlæg til behandling af ton pr. år. I første etape af projektet afsættes biogassen til Vig Fjernvarme. I anden etape leveres også til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby-Svinninge og Grevinge. Lokalisering Anlægget placeres på en del af matrikel 4a, Ll. Egebjerg By, Vig med tilhørende adresse: Holbækvej 15, 4560 Vig. Grunden ejes af Kenneth Hansen, der sammen med Preben Hansen er ejere af biogasanlægget (Odsherred BioEnergi). Området ligger i landzone og udgør ca. 3,3 ha. Der udarbejdes lokalplan for området i forbindelse med projektet. Nærmeste nabo ligger ca. 250 m mod nordvest på matrikel 4h. Grunden grænser mod vest, nord og øst op til Holbækvej og den meget trafikerede Rute 21, hvorfor støjniveauet i området er signifikant. Bebyggelse Der planlægges etableret følgende bygningselementer jf. nedenstående Tabel 1 Side 2 af 14

28 Tabel 1 Planlagte bygningselementer efter realisering af 1. etape af bygningsprojektet. Skema jf. vedhæftede fakta ark. Bygningselementer: * Areal Rumfang Højde o. terræn Antal m 2 m 3 m m Ca. Primær rådnetank: Sekundær rådnetank: ,5 Indtagtank (nedgravet): Mixtank: ,5 Lagertank (glycerintank): ,5 Varmeveksler: ,2 12,5 Gaslager: ,5 Forlagertank: ,2 12,5 Efterlagertank: ,2 12,5 Maskinhal (læsse/lossehal): ,5 Teknik-/mandskabsbygning 1: ,5 Teknik-/mandskabsbygning 2: ,5 Plansilo/ensilageplads: * Henvisning til nummerering af bygninger i bygningsoversigten t, som er vedhæftet. De primære rådnetanke, samt mixtanken etableres som isolerede og beklædte ståltanke. De sekundære rådnetanke opføres i beton, isolerede og med gastæt kuppelformet PVC membranoverdækninger, der fungerer som gaslagre. Indtagtanken er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbindelse med teknik-/mandskabsbygning nr. 2. Råvarelagertankene udføres som ståltanke med beklædning svarende til de primære rådnetanke. Forlagertanken udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertanken laves ligeledes i beton med enkeltlags PVC membran. Maskinhallen opbygges i stålplader og fungerer dels som læsse/losse hal og dels til opbevaring af traktor/gummihjulslæsser. Der vil være mulighed for vask af køretøjer i læsse/losse hallen. Der etableres afsug for udstødningsgas. De to teknikbygninger er beklædt med stålplader. Teknikbygning 1 er delt i to, hvor den ene del indeholder styringsdelen og den anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Teknikbygning 2 har til formål at optimere betingelserne for indtagtanken, som ligger under denne bygning. Der etableres en port i bygningen, så der kan lukkes af til omgivelserne. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der er indbygget sikring for overfyldning på alle tanke. Der etableres derudover et lugtfilter (nr. 11 på bygningsoversigten). Lugtfiltret renser for H 2 S og lugtstoffer fra hhv. læsse/lossehal, forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 20 m. Side 3 af 14

29 Af energianlæg etableres hhv. et varmepumpesystem (0,5 MW) (nr. 15 på bygningsoversigten) og en oliekedel (<1 MW). Der etableres en gasfakkel på ca. 8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd, ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Det bebyggede areal vil samlet udgøre ca m 2. med et samlet bygningsvolumen på ca m 3 inkl. plansilovolumen. Bebyggelsesprocenten vil være ca. 23%. Den maximale bygningshøjde vil være på primærreaktorerne, som bliver på ca. 26 m over terræn. Se også vedhæftede fakta ark. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af vedhæftede bygningsoversigt. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af omkring ton biomasse årligt og et output af biogas på ca. 5,2 mio. m 3 CH 4 årligt, svarende til ca. 8,5 mio. m 3 rå biogas årligt (61% CH 4 ). Anlægget skal afgasse gylle, planterester og energiafgrøder fra ejernes landbrugsproduktioner, samt mindre mængder restaffald. Med høj andel af egne biomasser sikres en høj grad af forsyningssikkerhed. Dette afføder en jævn stabil tilførsel af råvarer og en tilsvarende stabil og robust produktion af gas og afgasset biomasse. Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtankene. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende gødning transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse bringes retur til ejernes marker, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2 S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med Side 4 af 14

30 iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. 2 Produktionskapacitet Biogasanlægget Oplysninger om biomassesammensætning Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af ca. 220 ton biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer, kan variere inden for denne ramme. Det forventes, for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning jf. nedenstående Tabel 2. Skemaet viser, dels fordelingen af biomasse i ton pr. år, og dels den ca. mængde producerede biogas i m 3 pr. år fordelte på biomassetype. Det forventes, at der produceres ca. 8,5 mio. m 3 biogas pr. år. Tabel 2 Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceret biogasmængde Biomasseart Ca. ton/år Ca. m 3 CH 4 /år Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Dybstrøelse kvæg Energiafgrøder (majs) Græs - 11% Halm 12% Grødeskær Tang Restprodukter/affald I alt Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I Tabel 3 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Tabel 3 Tilsætnings- og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget. Hjælpe- og tilsætningsstof Anvendelse Ca. forbrug pr. år Opbevaringsform Saltsyre (HCL) Rensning af varmeveksler 1 m 3 Indendørs i palletank Jersulfat/jernchlorid (FeSO 4 /FeCl) Nedfældning af svovl 200 ton Afdækket i pulverform/silo Vand Rengørring og sanitært Mindre mængde - Brændstof Små køretøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser 4000 L Tank Olie Energianlæg L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke El Drift 900 MWh - Opvarmning Varmepumpe/enerianlæg MWh - Side 5 af 14

31 Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjælpestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. Procesvarmebehovet dækkes primært ved hjælp af varmepumper, baseret på afkøling af den afgassede biomasse. Til spidslast og reserve for varmepumperne etableres en gasolie fyret kedel <1MW Flow ind og ud Herunder ses det forventede ca. flow ind og ud af anlægget. Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, fx omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan, i en kort periode, oplagres i trykløst gaslager integreret på den sekundære rådnetank. Der forventes en lagerkapacitet på ca m 3 biogas, svarende til ca. 3,2 ton. Beskrivelse af biogasanlæggets procesforløb kan ses i afsnit 3. Side 6 af 14

32 Til overvågning af produktionsforhold anvendes et SRO system (Styring, Regulering, overvågning). Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. SRO-anlægget giver besked til driftspersonalet via personsøger el.lign. 3 Procesforløb Se flowdiagram i afsnit Behandling af biomasse Flydende biomasse, i form af husdyrgylle, fra de tilknyttede bedrifter, tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Fast biomasse, bl.a. dybstrøelse, energiafgrøder og ensilage, tilføres med lastvogn eller traktor, enten til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Der anvendes godkendte transportører. Transportudstyr (f.eks. lastbiler, traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres i anlæggets læsse/lossehal. Vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de fire primære rådnetanke. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til én af de to sekundære rådnetanke, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en holdetid på gennemsnitlig 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til efterlagertanken. Herfra losses den afgassede gylle via læsse/losse hallen til lukkede tankvogne. Den afgassede gylle vil blive udbragt på ejernes egne eller forpagtede arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning. Kondenseret væske fra biogassen, i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med den afgassede biomasse. Side 7 af 14

33 Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Der er etableret alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned, til tilkaldevagten ankommer. Behandling af biogas Svovlrensning Flare Den rå biogas indeholder, ud over metan og kuldioxid, også mindre mængde svovlbrinte (H 2 S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes fx jernklorid (FeCl) i rådnetanken, som H 2 S reagerer med. Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl, i begge processer, opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne. Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. F.eks. ved max fyldning af gaslager eller i tilfælde af udetid på motoranlægget. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet. 4 Energianlæg På virksomheden etableres et procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på varmepumper i kombination med en biogaskedel, hvor varmepumperne udnytter spildvarmen i den afgassede gylle. Der installeres en varmepumpe til hhv. første og anden etape af projektet. Begge anlæg vil blive på ca. 0,5 MW. Kedelanlægget bliver <1 MW og bruges som spids- og reserveanlæg. 5 Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se afsnit 8). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening. 6 Start og nedlukning Anlægget vil, efter idriftsættelse, være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes over en periode på ca. 4 uger, med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke, til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Den totale indkøringstid, fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i motorer, forventes at være ca. 2 måneder. Ved idriftsættelse efter projektets anden etape, vil der ikke være nogen indkøringsperiode. Side 8 af 14

34 Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. 7 Emissioner fra biogasanlægget Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Lugt Der anvendes udelukkende uproblematiske landbrugsbiomasser samt vegetabilsk glycerin på anlægget. Det vurderes, på den baggrund, at lugtbilledet omkring anlægget ikke vil adskille sig væsentligt fra en normal landbrugsejendom. Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes med god margin. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilteret. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til et lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkaste med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 1, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 2. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 4 immissionsgrænseværdier for lugt Område Imissionsgrænse for lugt LE/m 3 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2 S: 1 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 2 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde Side 9 af 14

35 Tabel 5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2 S 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011) 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Anlæggene indkøbes med krav om emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes OML-beregning Der er udført OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. Der vil være to afkast fra anlægget: Kedelanlægget. Dette er mindre end 1 MW og derfor ikke godkendelsespligtigt. Skorstenshøjden fastsættes iht. Bygningsreglementet. Lugtfilteret. Forudsætninger for beregning af højden på afkastet fremgår af nedenstående tabel 6 og 7. Tabel 6 Beregningsforudsætninger for fastsættelse af skorstenshøjde på lugtfilter. Lugtkoncentrationer til biofilter Enhed Kildetype Diskontinuert Luftskifte X Anvendt Lugtkonc. Bygningsrumfang Luftskifte LE/m 3 m 3 m 3 /h Biogasanlægget Luftskifte Læsse-/lossehal Rumventilation 2, Indtagtank Afsug Modtagetank Afsug I alt Note: Lugtkoncentrationen til lugtfilteret er vurderet ud fra leverandøroplysninger Tabel 7 Beregningsforudsætninger for fastsættelse af skorstenshøjde på lugtfilter. Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensningsgrad 85% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter OML-beregningerne er foretaget ved hjælp af OML-multikilde modellen version Øvrige forudsætninger ses af tabel 8 og beregningsudskrift, kan ses i vedhæftede OML-udskrift. Side 10 af 14

36 Tabel 8 Forudsætninger for OML beregninger Receptorhøjde: 1,5 m over terræn. Receptornet: Ruhedslængde: Generel bygningshøjde: Retningsafhængig bygningseffekt: Årlig driftstid Der er valgt et cirkulært receptornet. Beregningerne er foretaget i et receptornet på 50, 100, 150, 200, 250, 400, 600, 800, 1000, 1200, 1400, 1800, 2200, 2500 og 3000 m. 0,3 m 12,5 m, som er højden på bygninger tæt på skorstenen. Der er ikke indregnet retningsafhængig bygningseffekt. ca timer Dimensionering og beregnede afkasthøjder Resultatet af OML-beregningen fremgår af nedenstående tabel 9 OML beregningsudskriftet er vedlagt som bilag (OML-Udskrift). Tabel 9 Dimensionering og højde af afkast jf. OML-beregning (Beregningen er indikativ og opdateres når anlægsdelene er dimensioneret) Dimensionering Afkast fra Flow Nm 3 /time Di/Dy mm Højde meter Lugtfilter / Skorstenshøjden er fastlagt ud fra et ønske om at begrænse lugtpåvirkningen af den nærliggende bebyggelse og Emissioner ved drift der afviger fra normal drift Transport læsning og losning Energiafgrøder tilføres plansiloen, hvorfra de tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Indtagtanken vil typisk være i brug 4-8 gange i døgnet. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af energiafgrøder og dybstrøelse Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertankene og ventilerne på reaktorer overvåges via anlæggets overvågningssystem (SRO). Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Side 11 af 14

37 Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission Sikkerhedsventiler Reaktorerne er forsynet med tryk-vakuumventiler. Evt. gasudslip fra disse afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder i driften, f.eks. i form af stop af gasleverance SRO system Styrings- Regulerings- og Overvågningssystemet (SRO) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med de aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne, f.eks. en trykstigning, der potentielt vil kunne give anledning til åbning af en sikkerhedsventil Orientering af naboer Ved planlagt afvigende drift orienteres nærmest boende om risikoen for lugtgener og varigheden af en eventuel gene, via mail og/eller sms. 8 Driftsforstyrrelser og uheld I skemaet nedenfor gennemgås de forskellige mulige scenarier, hvor der kan ske driftsforstyrrelser eller uheld og hvordan disse imødegås. Tabel 8 Oversigt over mulige driftsforstyrrelser og uheld, samt imødekommelse heraf. Situation Scenarie Aktion Overfyldning Gylle (rå eller afgasset) vil kunne løbe ud over tankkanten. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved max- eller minimumniveau. Alarmerne sendes til styresystemet. De tre rådnetanke er indbyrdes forbundet med overløbsrør. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til indtagtank for gylle og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Side 12 af 14

38 Skumning Overtryk Hvis der produceres mere gas end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse af passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. I givet fald udløses et overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler (jf. At-vejledning), der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke, tilsluttet gassystemet, forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Under visse betingelser kan biogas dog, i kombination med luft, danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Eksplosioner Gylle vil kunne løbe over tankkanten. Overdækninger kan blive ødelagt og metan frigivet til omgivelserne. Da gassen opbevares trykløst er der ikke risiko for eksplosion. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af hydratkalk. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Der opbevares biogas følgende steder i anlægget: Gaslager: Antal m 3 pr lager I alt m 3 I alt ton Primær reaktor ,0 Sekundær reaktor ,2 Mixtank ,3 I alt ,5 Side 13 af 14

39 Spild Generelt Ved aflæsning og påfyldning af biomasser, kan der ske spild. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen og at overfladevand fra pladsen ledes til indtagtanken. Driftsforstyrrelser Samlet oplag på 4,5 ton er derved mindre end grænsen på 10 t. metan i risikobekendtgørelsen. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg (SRO-anlæg), der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. Der vil, i forbindelse med indretning af biogasanlægget og ved egenkontrolprogrammet, blive taget alle hensyn i forhold til at forhindre uheld. Skulle det, pga. flere samtidige svigt, alligevel ske at en tank overfyldes eller der sker uheld ved aflæsning, der resulterer i udstrømmende gødning, eller der opstår en stormgæring, vil gyllen via de naturlige terrænforhold - blive opsamlet i plansiloen, hvorfra den kan pumpes tilbage til biogasanlægget. Der kan være risiko for, at eksplosionsfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer er til stede, i et nystartet biogasanlægs forskellige rør- og beholderafsnit. Reparationsarbejde, der indebærer åbning af anlægget, vil derfor blive omhyggeligt planlagt og udført. Det vil blive indskærpet de ansatte, som passer anlægget, at ethvert indgreb der indebærer åbning af anlægget, f.eks. i forbindelse med tømning og rengøring, kan udgøre fare, hvis der ikke er truffet passende og konkrete forholdsregler. Leverandørens anvisninger for drift og vedligehold vil indgå i planlægningen. Personale på anlægget vil i disse situationer være udrustet med gasdetektorer, for at forhindre at de uforvarende opholder sig i giftige eller eksplosive gasser. Reparationsarbejde, der indebærer åbning af anlægsdele, vil altid kræve deltagelse af mindst to personer. Side 14 af 14

40 Odsherred Bioenergi Layout 8 - (Etape t) TEGNINGER og ILLUSTRATIONER ComBigaS Ref. Nr.: Give, /BTP

41 Oversigtsplan

42 Situationsplan Teknikbygning 1 2 Primær reaktor 3 Mix tank 4 Indtagetank / Teknikbygning 2 5 Sekundær reaktor 6 Efterlagertank 7 Forlagertank 8 Plansilo 9 Brovægt 10 Adgangsveje 11 Lugtfilter 12 Læsse-/lossehal 13 Byggefelt 14 Lagertanke/Glycerin 15 Varmeveksler 16 Jordvold

43 Perspektiv fra sydøst Perspektiv fra sydvest