Likviditetsmæssige problemstillinger i relation til virksomhedspant

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Likviditetsmæssige problemstillinger i relation til virksomhedspant"

Transkript

1 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Erhvervsjuridisk Institut & Erhvervsøkonomisk institut. Bachelorafhandling HA(jur.) maj 2011 Likviditetsmæssige problemstillinger i relation til virksomhedspant Forfattere: Anders Tvede Pleth Troels Dittmer Andersen Juridisk vejleder: Hans Henrik Edlund Økonomisk vejleder: Jan Bartholdy

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode og problemafgrænsning De generelle regler om virksomhedspant Hvordan oprettes et virksomhedspant? Afgrænsning af personkredsen Hvilke aktiver kan omfattes af et virksomhedspant? Hvilke aktiver kan ikke omfatte et virksomhedspant Virksomhedspant i forhold til udlæg Virksomhedspanthavers brudte prioritetsstilling Negativerklæring Kolliderende prioritetsstillinger Kollision mellem virksomhedspant og TL 37 og 47 b, stk Andre kolliderende prioritetsstillinger Rettighedskollision mellem virksomhedspant og henholdsvis underpant og ejendomsforbehold Definition af et underpant Definition af et ejendomsforbehold Virksomhedspants kollision mellem underpant og ejendomsforbehold Hvornår ekstingverer underpant og ejendomsforbehold et virksomhedspant? Hvornår vindicerer et virksomhedspant et ejendomsforbehold og et underpant? Et bud på retsstillingen mellem et virksomhedspant og tredjemandsrettigheder Insolvensretlige problemstillinger i forbindelse med virksomhedspant Frysningsreglen Rekonstruktion Rekonstruktionens indledning Kreditormødet og problemet med virksomhedspantets størrelse Virksomhedspanthavers incitament til at modsætte sig rekonstruktionsbestræbelserne Administrative problemer ved rekonstruktion af virksomhedspantsætter Likviditetsmæssige problemer i forbindelse med rekonstruktion Udskillelse af aktiver efter frysningstidspunktet Perspektivering

3 6. Konkurs Virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse for bobehandlingen Virksomhedspanthavers retsstilling i tilfælde af konkurs Omstødelse af virksomhedspant efter KL 70 a Afgrænsningsproblemer i forhold til KL 67 og tiltrædelsesbegrebet Ordinærbegrebet illustreret med et eksempel fra praksis Negativ afgrænsning af KL 70 a Perspektivering Leverandørkredit Definition og udbredelse af leverandørkredit Transaktionsmotivet for leverandørkredit Det finansielle motiv for leverandørkredit The Financing Advantage Theories of Trade Credit Virksomhedspants betydning for motiverne for leverandørkredit Beviset for leverandørkredit som finansieringsform Perspektivering til virksomhedspant Misbrug af leverandørkreditter Asymmetrisk betalingsmetode Overskridelse af betalingsfristen Prisdiskrimination Forsikring mod misligholdelse Kreditvurdering af en potentiel køber Likviditetsanalyse Fremtidsprognose af en virksomhed Altmans Z-Score Afsluttende bemærkninger om kreditvurdering Kredit eller kontantbetaling Kapitalomkostninger ved leverandørkredit Risikopræmie og standardpræmie Købers omkostninger ved leverandørkredit Skatteregler Perspektivering Konklusion

4 English Summary... I Litteraturliste... III Bilag 1... VI Bilag 2... X 3

5 1. Indledning I en verden med stigende konkurrence mellem virksomheder, er det essentielt for danske virksomheders konkurrenceevne, at disse gives bedst mulige vækstbetingelser. Det er således Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at billigere finansiering er en af forudsætningerne for fortsat vækst i dansk erhvervsliv. 1 I den forbindelse påpegedes det, at aktiver for skønsmæssigt kr. 100 mia. var ubehæftede, og således potentielt kunne tjene til sikkerhed for yderligere finansiering. Med forbillede i de øvrige nordiske lande, blev der derfor den 1. januar 2006 indført regler om virksomhedspant i dansk ret. Det er således blevet lettere at anvende aktiver til sikkerhed for kreditgivning, hvorfor virksomhedernes finansieringsmuligheder reelt skulle være forbedret Problemformulering Det centrale i nærværende afhandling er om indførelsen af virksomhedspant i dansk ret opfylder formålet - er virksomhedernes finansieringsmuligheder reelt blevet forbedret, efter der er givet mulighed for at virksomhedspantsætte flere aktivkategorier? Til besvarelse af ovenstående spørgsmål, tager vi udgangspunkt i erhvervslivets finansiering gennem henholdsvis virksomhedspant og leverandørkredit. Afhandlingen indledes med en generel gennemgang af de relevante bestemmelser, der blev indført i forbindelse med virksomhedspant. Dette danner grundlag for forståelsen af de problemer, der relaterer sig til virksomhedspant gennem resten af afhandlingen. Efter den indledende gennemgang af detailreglerne om virksomhedspant følger en redegørelse for, hvorledes rettighedskollisioner mellem et virksomhedspant og særskilte tredjemandsrettigheder skal løses. Der er således i afhandlingens begyndelse tale om en gennemgang af problemstillinger knyttet til individualforfølgning, i perioden inden begæring om insolvensbehandling af virksomhedspantsætter. Hvorvidt en leverandør er villig til at tilbyde kredit eller ej, afhænger bl.a. af den risiko, han løber for ikke at få betaling. Det fremgår således af betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, at særskilte rettigheder er gyldige overfor et virksomhedspant, hvis blot sikringsakten er foretaget senest ved overdragelsen. 2 1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport af 4. juni 2002 om virksomhedspant. 2 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, benævnes efterfølgende, betænkningen. 4

6 Vi vil med udgangspunkt i den juridiske litteratur undersøge, om der er tilstrækkeligt grundlag for denne påstand. Det er således i strid med udgangspunktet i dansk tingsret, hvorefter den indbyrdes prioritetsstilling afgøres efter tidsprioriteten - først i tid bedst i ret. Det er dog ikke utænkeligt, at en leverandør ikke får sikkerhed for sin kreditgivning. Når leverandøren ikke opnår sikkerhed for betaling, indgår køberens ubehæftede aktiver dog i mere eller mindre grad, som implicit sikkerhed, idet disse aktiver kan tjene til opfyldelse af leverandørers krav ved købers efterfølgende insolvensbehandling. Det er imidlertid klart, at leverandørers implicitte sikkerhed i skyldnerens aktiver bliver forringet i tilfælde af universalforfølgning af skyldner, når denne har virksomhedspantsat sine aktiver. I forlængelse af individualforfølgningsgennemgangen, vil vi foretage en redegørelse og diskussion af de mulige problemstillinger, der knytter sig til universalforfølgning mod virksomhedspantsætter. Herunder opstilles en række kritikpunkter, som udspringer af de nye regler om rekonstruktion. På baggrund af konsekvenserne af universalforfølgning vil vi perspektivere konsekvenserne af rekonstruktion af en virksomhedspantsætter i relation til de nye rekonstruktionsregler. Det er ikke muligt at vurdere, om det danske erhvervsliv har opnået bedre finansieringsmuligheder alene på baggrund af de juridiske konsekvenser, der følger af virksomhedspantet. For en mere retvisende belysning af virksomhedernes finansieringsadgang skal de økonomiske konsekvenser samtidigt inddrages. Endvidere vil vi, i forlængelse af de juridiske problemstillinger, gennemgå de egenskaber der taler for udbredelsen af leverandørkredit. Herunder følger en gennemgang af motiverne for leverandørkredit, samt et bevis for hvorledes leverandørkreditter kan finansiere erhvervslivet. Vi formoder desuden, at behovet for grundigere kreditvurdering af købervirksomheder i stigende grad er en nødvendighed, forinden der tilbydes leverandørkredit. Denne formodning bygger på det faktum, at der efterlades færre ubehæftede aktiver i en virksomhed, der er behæftet med virksomhedspant, hvorfor øvrige kreditorer ved insolvensbehandling af virksomheden, ikke kan forvente at blive fyldestgjort i samme grad som før virksomhedspantets indførelse i dansk ret. Vi vil dernæst behandle en række kreditvurderingsmetoder, til belysning af den risiko der er forbundet med kreditgivning. Slutteligt perspektiverer vi virksomhedspantets virkninger i forhold til de ulemper, der følger af, at anvendelsen af leverandørkreditter lader sig begrænse. 5

7 1.2. Metode og problemafgrænsning Nærværende afhandling tager udgangspunkt i reglerne om virksomhedspant, og de problemstillinger der kan opstå ved individualforfølgning og universalforfølgning af virksomhedspantsætter. Afhandlingen er således begrænset til alene at omhandle reglerne om fordringspant, hvor det har relevans i forhold til virksomhedspant. Virksomhedspant er et relativt nyt fænomen i dansk ret, hvorfor der i skrivende stund ikke findes nogen domspraksis, der kan danne grundlag for løsningsmodeller af de problemstillinger, som afhandlingen opstiller. Som led i løsningen af problemstillingerne tager vi udgangspunkt i den relativt beskedne juridiske litteratur om rettighedskollisioner i forbindelse med virksomhedspant. Enkelte steder drager vi analogier fra grundlæggende tings- og insolvensretlige udgangspunkter. På trods af den uafklarede retsstilling i flere interessekollisioner, er der tale om en retsdogmatisk fremstilling, der afspejler gældende ret. De steder, hvor der er divergerende opfattelser af retsstillingen begrunder vi, hvordan vi mener, retsstillingen bør være en såkaldt de lege ferenda betragtning. Det gør sig særligt gældende i afhandlingens første del. Grundlaget for gennemgangen af de generelle regler om virksomhedspant sker i særdeleshed med henvisning til betænkningen om virksomhedspant. Dette lader sig gøre, da virksomhedspant indførtes netop på baggrund af betænkningen. Den øvrige del af afhandlingen omhandler leverandørkredit og kreditvurdering. Vi argumenterer med baggrund i den økonomiske teori for henholdsvis anvendelsen og udbredelsen af leverandørkredit samt kreditvurdering. Vi tager primært udgangspunkt i udenlandsk teori, da der kun eksisterer megen lidt dansk teori herom. Den primære kilde er artikler i anerkendte internationale tidsskrifter. Da det teoretiske grundlag er meget bredt behandler vi udelukkende de mest relevante teorier i afhandlingen. Derudover er der i afhandlingen inddraget oplysninger fra Danmarks Statistik, om udviklingen og omfanget af leverandørkreditter. Virksomhedspantets indførelse i dansk ret, er bl.a. sket på erfaringer fra udlandet. Afhandlingen omhandler dog ikke virksomhedspant i udenlandsk ret, men der findes en udmærket gennemgang heraf i betænkningen. 3 3 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, kapitel 5. 6

8 Der vil ligeledes ikke blive gennemgået rettighedskollisioner mellem virksomhedspant og henholdsvis leasing og konsignation, idet disse interessekollisioner løses efter samme principper som de i afhandlingen behandlede. 2. De generelle regler om virksomhedspant I juni 2005 vedtog folketinget, på baggrund af betænkningen om virksomhedspant, ændringer i tinglysningsloven, konkursloven mv. jf. lov nr. 560 af 24. juni Det er således herefter muligt at etablere et flydende pant i en række nærmere opregnede aktivkategorier, jf. tinglysningslovens 47 c, stk. 3, nr Med begrebet flydende pant menes, at pantets værdi løbende ændrer sig som led i virksomhedens drift, og således ikke er til hinder for, at aktiver erhverves, udskilles og afhændes ifølge regelmæssig drift. Med virksomhedspantet er der således hjemlet en undtagelse til forbuddet mod generalpant, jf. TL 47 a, og pant i tingsindgreb, jf. TL 47 b, stk I det følgende vil vi indledningsvist gennemgå de relevante regler om virksomhedspant, der skal danne grundlag for afhandlingens videre forløb. 2.1 Hvordan oprettes et virksomhedspant? Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af et skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidigt erhverver, jf. TL 47 c, stk. 1. Virksomhedspantet skal sikres ved tinglysning i personbogen, for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhverver og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47 c, stk. 2. Tinglysning er et krav, idet der opnås størst mulig publicitet ved netop tinglysning. 6 Skadesløsbrevet er ikke negotiabelt, og kan således ikke overdrages til tredjemand, idet dette hæfter sig til den enkelte panthaver. 7 I tilfælde af panthaverskifte gælder de almindelige regler om aflysning af det gamle skadesløsbrev og tinglysning af et nyt. 8 Skadesløsbrevet skal indeholde en række oplysninger for at blive tinglyst. Det skal således tilkendegive, hvem panthaver er samt hvad der tages pant i. Yderligere skal skadesløsbrevet indeholde en ramme for, hvilket beløb pantet maksimalt kan tjene til sikkerhed for, jf. TL 10, stk. 3, 2. pkt. 4 Efterfølgende benævnes tinglysningsloven, TL. 5 Med generalpant menes, pant i alle aktiver. Med tingsindgreb menes, pant i fremtidige erhvervelser. 6 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Et skadesløs vil dog automatisk blive udslettet efter 10 år, hvis der ikke anmeldes fornyet tinglysning, jf. TL 47 e, stk. 4 og 42 g, stk. 2. 7

9 2.2. Afgrænsning af personkredsen Baggrunden for at et virksomhedspant kun kan stiftes ved et skadesløsbrev er, at virksomhedspantsætters og virksomhedspanthavers identitet skal fremgå af det tinglyste dokument. Dette skyldes, at der er forbud mod virksomhedspantsætning til nærstående, jf. TL 47 e, stk Betænkningen begrunder forbuddet med, at dette modvirker misbrug af reglerne om virksomhedspant. 10 I tilfælde af at virksomhedspanthaver og virksomhedspantsætter efterfølgende bliver nærstående, kan panteretten ikke tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter tidspunktet, hvor de blev nærstående, jf. TL 47 e, stk. 1, 2. pkt. Er der alligevel givet virksomhedspant til en nærstående, er denne disposition uden retsvirkninger. Virksomhedspantet kan i øvrigt kun stilles af en erhvervsvirksomhed og ikke af privatpersoner. Dette fremkommer direkte af ordlyden i TL 47 c, stk. 1, som siger, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidigt erhverver. Ved erhvervsvirksomhed forstås i denne sammenhæng virksomheder, der drives for egen regning og risiko, når disse har til hovedformål at tjene penge til sine kapitalejere Hvilke aktiver kan omfattes af et virksomhedspant? I afsnit 2.1. redegjorde vi for, at der skal ske en udspecificering af de aktivkategorier, der virksomhedspantsættes. Den positive afgrænsning af virksomhedspantets aktiver fremgår af TL 47, stk. 3, nr Opremsningen er udtømmende. Den positive afgrænsning er således: 1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, 2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, 3) de i 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register, 4) driftsinventar og driftsmateriel, 5) drivmidler og andre hjælpestoffer, 6) besætning og, 7) goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). 9 Ved nærstående forstås i denne sammenhæng personkredsen nævnt i konkurslovens Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Er der tvivl om, hvorvidt en virksomhed er erhvervsdrivende eller ej, kan det f.eks. undersøges om virksomheden er momsregistreret, jf. 8

10 I det følgende gennemgås de aktivkategorier, der omfattes af virksomhedspantet, for således at belyse det relativt brede omfang. 1) Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser: Indledningsvist bemærkes det, at alene simple fordringer kan tjene til sikkerhed i virksomhedspantet, og samtidig står det derfor klart, at fordringer der knyttes til negotiable gældsbreve ikke er omfattet. 12 De simple fordringer skal være stiftet i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser, og det vil typisk være fakturakrav. 13 Der er i realiteten ingen forskel mellem de simple fordringer, der er omfattet at TL 47 c, stk. 3, nr. 1 og 47 d om fordringspant, hvorfor de simple fordringer, der kan tages virksomheds- og fordringspant i, er ens. 14 Dette giver dog ikke anledning til problemer, da der på intet tidspunkt kan være tinglyst både et virksomhedspant og et fordringspant i samme virksomhed, jf. TL 47 e, stk. 2. 2) Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer: Indledningsvist bemærkes det, at det ikke er muligt at opnå virksomhedspant alene i ét af følgende tre typer aktivmasse: lagre af råvarer, halvfabrikata eller færdigvarer. Virksomhedspantet vil derfor omfatte alle varer i forbindelse med produktion, forarbejdning og salg. Det er således uden betydning for virksomhedspantet, hvilket forarbejdningsniveau de enkelte aktiver befinder sig på, ligesom både anvendt og uanvendt emballage også er omfattet af virksomhedspantet. 15 Det er selvfølgelig en betingelse, virksomhedspantsætter er den reelle ejer af aktiverne. 3) De i 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register: Motorkøretøjer nævnt i TL 42 c, skal som udgangspunkt være registreret i bilbogen. Det centrale er om motorkøretøjet er, eller tidligere har været, indregistreret i Centralregister for Motorkøretøjer. Køretøjer der er, eller allerede har været indregistreret, kan ikke omfattes af et virksomhedspant. Fabriksnye køretøjer kan således tjene til sikkerhed for et virksomhedspant, dog med undtagelse af registreringsfritagede motorkøretøjer, jf. TL 47 c, stk. 4, nr. 4. Afgørende er om motorkøretøjet anvendes på det offentlige vejnet eller ej. 12 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Fakturakravet vil således typisk være udtryk for en leverandørkredit. 14 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s

11 4) Driftsinventar og driftsmateriel: Betegnelsen driftsinventar og driftsmateriel findes også i TL 37 og 47 b, stk. 2, og er som udgangspunkt de samme tilhørsgenstande. Disse aktiver er således maskiner og tekniske anlæg af enhver art. Afgrænsningsproblemet mellem et virksomhedspant og pant i ejendomme efter TL 37 og 47 b, stk. 2., er behandlet i afsnit ) Drivmidler og andre hjælpestoffer: Drivmidler der benyttes i forbindelse med virksomhedens drift, kan tjene til sikkerhed for et virksomhedspant. Dette lader sig f.eks. være olie, kul eller andet. Det afgørende for om drivmidlet er omfattet af indeværende bestemmelse, er altså om drivmidlet forbruges som led i virksomhedens drift, og ikke blot er at forstå som et aktiv på et varevarelager. F.eks. vil en benzinforhandlers lager af benzin og olie, have karakter af et varelager, idet disse drivmidler er tiltænkt til videresalg. 16 6) Besætning: En virksomheds besætning udgør alle levende dyr, som ikke er omfattet af panterettigheder efter TL 37 og 47 b, stk. 2, og som samtidig er en del af virksomhedens drift. Bestemmelsen giver særlig hjemmel for landbrugsejendomme til at besætninger med afgrøder og foder er omfattet af panterettigheder, jf. TL 37 og 47 b, stk. 2. Retspraksis siger dog, at for anden erhvervsvirksomhed end landbrug kan besætningen ikke anses for at værende en del af panteretten i ejendomme efter TL 37 og 47 b, stk. 2. Besætningen kan i disse situationer således tjene til sikkerhed for et virksomhedspant. 7) Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi): De nævnte immaterielle rettigheder er de eneste der kan omfattes af et virksomhedspant, hvorfor bestemmelsen er udtømmende. For alle ovenstående punkter gælder der, at virksomhedspantsætters bortsalg vil medføre at aktivet udgår af virksomhedspantet. Dette følger af retten til at udskille genstande i forbindelse med virksomhedens sædvanlige drift, jf. TL 47 c, stk. 1, 2. pkt. 16 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s

12 2.4. Hvilke aktiver kan ikke omfatte et virksomhedspant For en endelig afklaring af virksomhedspantets omfang, er det nødvendigt at nævne, hvilke aktiver der ikke kan omfattes. Det følger således af TL 47 c, stk. 4, nr. 1-6, hvilke aktiver, der ikke kan omfattes af et virksomhedspant. Den negative afgrænsning er således: 1) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af TL 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst. 17 2) aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af 42 j, stk. 4, 3) inventar og varelager omfattet af 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed, 4) de i 42 c nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering, 5) skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens 28 og 47, og 6) luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer. Udvalget bag betænkningen har desuden vurderet, at det er uhensigtsmæssigt at indføre en regel om virksomhedspant i negotiable dokumenter, værdipapirer og EF-varemærker, idet rettighedshavere skal undersøge mere end ét register for at konstatere eventuelle konkurrerende rettigheder, hvilket ikke er ønskværdigt Virksomhedspant i forhold til udlæg Det følger af TL 47 c, stk. 5, at et tinglyst virksomhedspant må acceptere udlæg, der foretages senere end tinglysningstidspunktet, når udlægshaver forinden tre hverdage efter udlæggets foretagelse, giver meddelelse til virksomhedspanthaver om udlægget. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af indeværende bestemmelse, herunder en identifikation af udlægshaveren, skyldneren og de aktiver, hvori der foretages udlæg. Det er tilstrækkeligt, at udlægshaveren har afsendt meddelelsen inden 3 hverdage, og meddelelsen behøver således ikke at være kommet frem til virksomhedspanthaver på tredjedagen Baggrunden for at panterettigheder, der er omfattet af TL 37, ikke kan omfatte et virksomhedspant, er at der i forvejen eksisterer en fint fungerende pantsætningsmulighed i fast ejendom, som vil blive hæmmet, hvis bestemmelsen også omfattede disse panterettigheder. 18 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s

13 En simpel kreditor skal, for at kunne foretage udlæg, have fornødent eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr I mange tilfælde hviler simple kreditorers krav alene på mundtlige aftaler, fakturaer eller ordrebekræftelser. Disse krav kan ikke tjene til tvangsfuldbyrdelse, før end en dommer har afgjort kravenes rigtighed, eller et forlig med skyldneren er indgået. Efter RPL 478, stk. 2 kan udlæg endvidere ske for krav som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Dette betyder, at der allerede er et eksekutionsgrundlag hjemlet ved lov. Blandt sådanne krav kan eksempelvis nævnes skatter og afgifter. Der er således tale om en hjemlet undtagelse til udgangspunktet i dansk tingsret, idet udgangspunktet er tidsprioriteten - bedst i tid bedst i ret. 21 Et udlæg, der opfylder 3-dags betingelsen, har således prioritetsstilling forud for virksomhedspantet. Hvis udlæg foretages i krav, der er sikret ved pant, kan udlægget altid foretages i det sikrede aktiv, jf. RPL 517, stk. 2, 2. pkt. Det er dog stadig en forudsætning, at de almindelige betingelser for udlæg er til stede Virksomhedspanthavers brudte prioritetsstilling I tilfælde hvor et virksomhedspant er efterfulgt af et udlæg, for hvilket der ikke er sket rettidig anmeldelse (udlæg 1), og dermed ikke opnået særlig retsstilling efter TL 47 c, stk. 5, vil udlægshaveren skulle acceptere prioritet efter virksomhedspantet. Problemstillingen opstår når endnu et udlæg foretages (udlæg 2), og dette udlæg sikres retmæssigt, ved meddelelse til virksomhedspanthaver inden 3 hverdage, jf. TL 47 c, stk. 5. Udlæg 1 skal ikke acceptere en beløbsmæssig ringere prioritetsstilling, efter udlæg 2 foretages, end han havde ved udlæggets foretagelse, jf. U V. 22 Som følge af at udlægshaver 2 meddeler rettidigt, må virksomhedspanthaver og udlægshaver 1 acceptere denne beløbsmæssige prioritetsstilling. Der opstår herved en brudt prioritet for virksomhedspanthaveren. 23 Den kendsgerning, at virksomhedspanthaver må acceptere en brudt prioritet, har kun betydning for netop det aktiv, der foretages udlæg i. 24 Problemstillingen illustreres med følgende eksempel: 20 Efterfølgende benævnes retsplejeloven, RPL. 21 TL 47 c, stk. 5 er således en undtagelse til TL 47 c, stk Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s INDV (SKATs inddrivelsesvejledning), s

14 Virksomhedspanthaver har tinglyst et virksomhedspant med en sikringsramme på kr I et aktiv omfattet af virksomhedspantet foretages udlæg 1 på kr Udlægshaver 1 giver ikke meddelelse til virksomhedspanthaver, som krævet i TL 47 c, stk. 5. Udlægshaver 1 må altså acceptere virksomhedspantet. Efterfølgende foretages udlæg 2 på kr Der gives rettidig meddelelse til virksomhedspanthaver efter TL 47 c, stk. 5, hvorfor udlæg 2 rykker forbi både udlæg 1 og virksomhedspantet. Udlægshaver 2 besætter altså 1 prioriteten i prioritetsstillingen. Da udlægshaver 1 ikke skal acceptere at få sin prioritetsstilling beløbsmæssigt forringet, vil en til udlæg 2 svarende del af virksomhedspanteretten, blive placeret efter udlæg 1. Virksomhedspanteretten er således brudt op, så en del af virksomhedspantet befinder sig mellem udlæg 2 og udlæg 1 og den resterende del efter udlæg 1. Figur 1 Situation 1. Situation 2. Kilde: INDV (SKATs inddrivelsesvejledning), afsnit G Det er dog ikke uvæsentligt at påpege, at hvor udlæg har prioritet efter et virksomhedspant, vil udlægget ofte ikke have nogen egentlig værdi, idet virksomhedspantet ofte vil være til sikkerhed for en gæld, der overstiger værdien af aktivet. 13

15 Derudover skal øvrige rettighedshavere udover virksomhedspanthavere ikke respektere, at udlæg tillægges fortrinsret. 25 Spørgsmålet er dog, hvor stor en reel værdi udlægsreglen har, idet et udlæg, der foretages senere end 3 måneder før fristdagen, blot vil blive omstødt efter konkurslovens Negativerklæring Konsekvensen af indførelsen af virksomhedspant i dansk ret er, at virksomhedspanthaver får forrang for de øvrige kreditorer i tilfælde af virksomhedspantsætters konkurs. Der indførtes derfor samtidigt en mulighed for, at tinglyse en såkaldt negativerklæring på virksomhedens blad i personbogen, jf. TL 43, stk. 2. Ved tinglysning af en negativerklæring kan vedkommende ikke uden samtykke fra den eller de påtaleberettigede, underpantsætte sine aktiver i medfør af reglerne om virksomhedspant, fordringspant, underpant i individuelt løsøre, jf. TL 47, eller efter TL 47 b, stk Den eller de påtaleberettigede skal angives i negativerklæringen. En negativerklæring mod virksomhedspant kan omfatte alle eller udvalgte grupper af de aktivgrupper der opregnes i TL 47 c, stk. 3. Er en negativerklæring begrænset til kun at omfatte forbud mod virksomhedspant, afskæres muligheden for at anvende andre panteordninger således ikke. 3. Kolliderende prioritetsstillinger Med indførelsen af virksomhedspant i dansk ret er risikoen for rettighedskollisioner øget. Der er derfor en række problemstillinger, der skal redegøres for. Hidtil har kreditorers rettigheder kun kunnet ekstingveres i helt specifikke situationer. Kreditorer har derfor i langt større grad brug for at vide, om deres særskilte rettigheder i aktiver kan ekstingveres af et virksomhedspant. Rettighedskollisioner med virksomhedspant må for fremtiden antages at blive mere almindelige, netop fordi virksomhedspantet er flydende og ikke individualiseret. Følgelig behandles indledningsvist rettighedskollisioner mellem virksomhedspant og TL 37 og 47 b, stk. 2 efterfulgt af de rettigheder, der falder uden for disses område. 25 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Herefter benævnes konkursloven, KL. 27 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s

16 3.1. Kollision mellem virksomhedspant og TL 37 og 47 b, stk. 2 Når et virksomhedspant omfatter aktiver, der samtidig kan omfatte de særskilte panterettigheder i TL 37 og 47 b, stk. 2, opstår der en rettighedskollision. Det er derfor nødvendigt, at vurdere de kriterier der kræves for at de særskilte panterettigheder efter TL 37 og 47 b, stk. 2, ekstingverer en gyldig virksomhedspanteret. Det følger af TL 47 c, stk. 4, nr. 1, at et virksomhedspant ikke kan gives i aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af TL 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom tinglyses. TL 37 fraviger altså det tingsretlige udgangspunkt, at tinglysningstidspunktet er afgørende for prioritetsstillingen mellem flere rettighedshavere. 28 Problemet har således kun relevans, når aktivet er omfattet af et virksomhedspant, inden aktivet bliver omfattet af en særskilt panteret i ejendommen. Spørgsmålet er således, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før aktivet bliver omfattet af TL 37. TL 37 nævner, at aktiver der varigt indrettes i fast ejendom, omfattes af et tinglyst pant i ejendommen. Formuleringen varig indrettet opstiller ikke klare rammer, hvorfor der må tages udgangspunkt i retspraksis. Højesteret har i U HD, med henvisningen til Sø og Handelsrettens præmisser mere generelt fastslået, at " der såvel mellem den faste ejendom og erhvervsvirksomheden som mellem disse og driftsmateriellet må være et sådant tilknytnings eller afhængighedsforhold, at der derved sættes en grænse for panterettens omfang." Henset til sagens særlige omstændigheder trækkes der i dommen ikke nødvendigvis en særlig snæver grænse. 29 Forfatterne til artiklen i Erhvervsjuridisk Tidsskrift beskriver et eksempel med en maskinstation, der sælger en mejetærsker med henblik på at udskifte den med en tilsvarende, men ny mejetærsker. Til afgrænsning af problemet nævner de, at det således er vanskeligt at begrunde, at panteretten ikke griber den nye mejetærsker på tidspunktet for aftalens indgåelse, men først når den nye mejetærsker kører ind på maskinstationens gårdsplads. 30 Det centrale er således ikke, om aktivet faktisk er ført ind på ejendommen, som TL 37 i snæver forstand ellers siger. Det er i stedet tilknytningsforholdet til ejendommen, hvori der drives særlig erhvervsvirksomhed. Dette betyder altså ikke, at det konkrete driftsmateriel til hver en tid skal 28 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Erhvervsjuridisk Tidsskrift , s Erhvervsjuridisk Tidsskrift , s

17 befinde sig på ejendommen. Der skal derfor tages udgangspunkt i en samlet vurdering af driftsmateriellets tilknytning til ejendommen. 31 Det er altså en konkret vurdering af aktivets stedlige og driftmæssige tilknytning til ejendommen, der er afgørende for, om aktivet er omfattet af en virksomhedspantet eller ej. Man kan dog ikke lave en skarp sondring mellem en panteret efter TL 37, og et virksomhedspant efter TL 47 c, stk. 2. TL 47 b, stk. 2 vedrører den situation, at driftsinventar og driftsmateriel knyttes til en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Det er således ikke relevant om den faste ejendom varigt er indrettet med særligt erhvervsvirksomhed for øje, hvis driftsinventar og driftsmateriel ejes af lejer. Baggrunden for at aktiver efter denne bestemmelse kan tjene til sikkerhed ved en virksomhedspantsætning er, at begge panterettigheder kræver tinglysning for at være sikret mod godtroende aftaleerhverver og retsforfølgende kreditorer. Det følger direkte af TL 47 e, stk. 3, at tinglysningstidspunktet er afgørende for prioritetsstillingen mellem TL 47 b, stk. 2 og TL 47 c. 32 Det er således den der først tinglyser sin ret, der opnår sikkerhed i aktiverne Andre kolliderende prioritetsstillinger Udenfor TL 37 og 47 b, stk. 2 s anvendelsesområde falder de situationer, hvor aktiver ikke omfattes af TL 37 og 47 b, stk. 2. Kollisionen opstår når kreditorer har sikkerhed i de samme aktiver som virksomhedspanthaver. Det er først når skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtigelser i henhold til den individuelle aftale, at der opstår problemer som følge af sikkerhedskollision. Skyldneren kan i disse situationer ikke nødvendigvis tages under insolvensbehandling, idet betalingsudygtigheden blot kan være forbigående, eller følge af manglende vilje til at betale den enkelte kreditor. I dette hovedafsnit vil vi behandle problematikken om kolliderende prioriteter, hvor et virksomhedspant kolliderer med henholdsvis et underpant og et ejendomsforbehold. Afsnittet behandler således kun spørgsmålet om virksomhedspant i relation til individualforfølgning. Udgangspunktet i løsningen af en kollision mellem et virksomhedspant og en anden sikkerhed er, at for så vidt angår retsforholdet mellem et tinglyst virksomhedspant og rettigheder i individualiseret løsøre, jf. tinglysningslovens 47, vil tinglysningstidspunktet som udgangspunkt være afgørende for 31 Til vurdering af tilknytning skal bl.a. henses til ejendommens indretning og den geografiske anvendelse. 32 Panteret Bent Iversen, 3. udg., s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s

18 prioritetsstillingen mellem panterettighederne i overensstemmelse med grundlæggende formueretlige principper Rettighedskollision mellem virksomhedspant og henholdsvis underpant og ejendomsforbehold Retsstillingen ved kollision mellem et virksomhedspant og henholdsvis underpant og ejendomsforbehold giver anledning til særlige problemer, som vil blive behandlet nedenfor. Indledningsvist beskrives reglerne om underpant og ejendomsforbehold. Efterfølgende begrundes, der med udgangspunkt i den juridiske litteratur og praksis for, hvordan retsstillingen er ved kollision mellem et virksomhedspant og et tredjemandspant. Ejendomsforbehold og underpant behandles altså under ét, idet konsekvenserne af kollision med virksomhedspant synes ens. Det bemærkes, at panteordninger, samt sikkerhedsstillelse i øvrigt, bygger på to afgørende principper; identificerbarhed og individualisering. 35 Det er disse principper, der udover sikringsakten, sikrer panthavers eller ejendomsforbeholdshavers ret overfor tredjemand. I begrebet identificerbarhed ligger, at panthaver eller ejendomsforbeholdshaver skal føre et identifikationsbevis for, hvilke aktiver panteretten omfatter. Disse aktiver skal således kunne udskilles ved individualisering fra pantsætters aktivmasse Definition af et underpant Underpant kendetegnes ved, at det pantsatte aktiv forbliver i pantsætters besiddelse. Sikringsakten er tinglysning. 36 Et utinglyst underpant vil blive fortrængt af et senere tinglyst virksomhedspant. Underpanthaver kan således miste sin sikkerhed i aktivet ved ikke at tinglyse sin panteret, da virksomhedspanthaver, ved senere tinglysning af sin ret, ekstingverer underpanthavers utinglyste ret. Det er dog en forudsætning, at virksomhedspanthaver er i god tro på tinglysningstidspunktet, jf. TL 5. Ved at tage et gyldigt underpant i det solgte løsøre, opnår sælger desuden at blive separatist i købers konkursbo, jf. KL 91, stk. 1, og ikke, som det ellers ville være tilfældet, blot simpel kreditor med krav 34 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Derudover også rådighedsberøvelse, der dog ikke er omtalt nærmere, idet vi for nærværende afhandling kun finder det relevant at forholde os til underpant og ejendomsforbehold, og disse kræver som bekendt ikke rådighedsberøvelse i modsætning til håndpanterettigheder. 36 Underpant i løsøre tinglyses i personbogen, jf. TL 47, stk. 1, medmindre der er tale om motorkøretøjer, jf. TL 42 c, der skal tinglyses i bilbogen, jf. TL 42 e. 17

19 på evt. dividende efter KL 97. Således forbedres hans situation væsentligt i tilfælde af skyldners konkurs Definition af et ejendomsforbehold Kollision mellem et virksomhedspant og et ejendomsforbehold i et aktiv, er kun interessant i erhvervskøb, da det kun er erhvervsvirksomheder der omfattes af TL 47 c. Derfor er reglerne om ejendomsforbehold i forbrugerkøb, udeladt af nærværende gennemgang. Et ejendomsforbehold er en måde, hvorpå sælgere af løsøre i kreditkøb, kan skaffe sig sikkerhed i salgsgenstanden for købesummens betaling. Sælger forbeholder sig med andre ord ejendomsretten til det solgte, og kan således tage det solgte tilbage, hvis køber misligholder sine forpligtelser, jf. kreditaftalelovens 6 stk Sælger har valget mellem at tage det solgte tilbage eller foretage udlæg for sit tilgodehavende i køberens øvrige aktiver. Udlæg kan dog ikke foretages i selve det solgte aktiv, jf. KAL 51, stk. 1. Bestemmelsen om ejendomsforbeholds gyldighed findes i KAL 34, stk. 1, nr Hvis ejendomsforbeholdet aftales senest samtidig med købets indgåelse, skal virksomhedspanthaver acceptere sælgerens rettigheder. 39 Vi bemærker, at der er en divergens imellem betænkningens formulering og KAL 34, stk.1, nr. 1, idet denne nævner at ejendomsforbeholdet, for at være gyldigt, skal være aftalt senest ved overgivelsen af det købte. Det må således bero på en begrebsvildfarelse, at der i betænkningen er nævnt, at aftaletidspunktet er afgørende for ejendomsforbeholdets gyldighed. Det har dog næppe den store praktiske betydning, da ejendomsforbehold netop ikke gyldigt kan aftales efter overgivelsen af det købte. Udgangspunktet er således, at der ikke skal foretages tinglysning af et ejendomsforbehold for at opnå beskyttelse overfor godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, medmindre der er tale om visse køretøjer, jf. TL 42 c. 40 Ejendomsforbehold i disse køretøjer skal således tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning, jf. TL 42 d, stk Efterfølgende benævnes kreditaftaleloven, KAL. 38 Dog med undtagelse af bestemmelsens nr. 4 i erhvervskøb, jf. KAL 50, stk Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Med visse køretøjer menes i denne sammenhæng, køretøjer der er registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. redegørelsen i afsnit

20 Det følger af TL 47, modsætningsvist, at der ikke skal ske tinglysning af et ejendomsforbehold for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, da bestemmelsen positivt afgrænses til at omfatte underpant. 41 Ydermere stilles der også efter retspraksis et krav om, at ejendomsforbeholdet skal bero på en klar aftale mellem parterne, og at de omfattede genstande skal være tilstrækkeligt individualiseret Virksomhedspants kollision mellem underpant og ejendomsforbehold Der er i skrivende stund ikke retspraksis, som tager stilling til problemet ved kollision mellem virksomhedspant kontra underpant og ejendomsforbehold. Vi vil derfor i det følgende redegøre for divergerende synspunkter på problemstillingen, og endeligt give vores bud på, hvordan vi mener problemstillingen bør løses. Kolliderer et virksomhedspant med et ejendomsforbehold eller et underpant, er det ifølge betænkningen afgørende for fastsættelse af prioritetsstillingen, hvornår ejendomsforbeholdet aftales, og hvornår underpanteretten tinglyses. 43 Betænkningen nævner altså, at et ejendomsforbehold der aftales, og et underpant der er tinglyst senest samtidig med købets indgåelse, skal respekteres af virksomhedspanthaver. Der er i den juridiske litteratur redegjort for, at dette er i strid med udgangspunktet i dansk tingsret, som er, at en rettighed er beskyttet mod ekstinktion fra tidspunktet for sikringsaktens foretagelse. 44 Hvorvidt dette udgangspunkt er fraveget, i forbindelse med indførelsen af virksomhedspant, er endnu uafklaret. For at overskueliggøre problemstillingen, vil vi i det følgende redegøre for begge synspunkter Hvornår ekstingverer underpant og ejendomsforbehold et virksomhedspant? Udgangspunktet er som nævnt, at afgørende for prioritetsstillingen er, at sikringsakten skal være foretaget senest samtidig med overgivelsen af det købte. Dette gælder både ejendomsforbehold og underpant. Et gyldigt virksomhedspant ekstingveres altså af et gyldigt ejendomsforbehold og underpant, når dette aftales senest samtidig med salgsgenstandens levering. Dette vil som tidligere nævnt være i strid med udgangspunktet i dansk tingsret, hvorfor det er nødvendigt at underbygge denne påstand. 41 Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s Betænkning 1459/2005 om virksomhedspant, s. 150 og s. 280 f. 44 Erhvervsjuridisk tidsskrift , s

21 Det følger af gældsbrevslovens 27, at erhververen af et gældsbrev ikke vinder bedre ret end overdrageren havde på tidspunktet for overdragelsen. Gældsbrevsloven finder direkte anvendelse på underpant, og analog anvendelse på ejendomsforbehold, da principperne i gældsbrevsloven er udtryk for grundlæggende obligationsretlige retsgrundsætninger i dansk ret. 45 Et ejendomsforbehold karakteriseres i sagens natur ved at overdragelsen sker på betingelse af, at den aftalte gældsforpligtelse opfyldes. Ejendomsretten overgår således til køber i takt med at aftalen opfyldes. Et allerede tinglyst virksomhedspant, der kolliderer med ejendomsretten, kan således ikke ekstingvere ejendomsforbeholdshaverens ret, idet virksomhedspanthaver ikke opnår bedre ret end virksomhedspantsætter, som jo netop har forpligtet sig til at opfylde aftalen, der ligger til grund for ejendomsforbeholdet. Hvis denne forpligtelse misligholdes, bevarer ejendomsforbeholdshaver således muligheden for at tage det solgte tilbage, jf. KAL 6. Det er dog en forudsætning for reglen om overdragelse af fordringer, at der ikke er særskilte retsregler, der hjemler erhververen bedre ret. Når problemstillingen anskues fra denne vinkel, må virksomhedspanthaver respektere et senere gyldigt aftalt ejendomsforbehold, da han afleder sine rettigheder fra virksomhedspantsætter, og han som bekendt ikke vinder bedre ret end pantsætter havde, medmindre der findes særskilt hjemmel hertil. Med hensyn til underpantsætning er samme regel gældende, idet underpantsætter har forpligtet sig til opfyldelse af den aftale, der ligger til grund for underpantet. Retsvirkningen er dog anderledes, idet underpanthaver ikke kan tage det solgte tilbage, men blot kræve det underpantsatte realiseret. Et senere tinglyst underpant, der kolliderer med et allerede tinglyst virksomhedspant, kan ligeledes ikke vindiceres af et virksomhedspant, idet virksomhedspanthaver afleder rettigheder efter virksomhedspantsætter. Det forudsættes her, at det pågældende aktiv ikke forinden underpantsætningen har været overgivet til pantsætter og dermed allerede grebet af virksomhedspantet. I dette tilfælde vinder virksomhedspantet Hvornår vindicerer et virksomhedspant et ejendomsforbehold og et underpant? Det grundlæggende udgangspunktet ifølge dansk tingsret er, at når sikringsakten er iagttaget opnås beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer. Et virksomhedspant, der er tinglyst før et efterfølgende gyldigt ejendomsforbehold eller underpant, vil således opnå sikkerhed i aktiverne. Ejendomsforbeholdet og underpantet vil derfor kun opnå sekundær sikkerhed i aktiverne efter virksomhedspantet. 45 Efterfølgende benævnes gældsbrevsloven, GBL. 20

22 Når der i ovenstående afsnit argumenteres mod dette grundlæggende udgangspunkt, kræves der særskilt hjemmel, for at fravige dette tingsretlige udgangspunkt, jf. GBL 27 og den her i liggende grundsætning. Spørgsmålet er da, om TL 47 c, stk. 1, er tilstrækkelig særskilt hjemmel til undtagelse af det tingsretlige udgangspunkt. Det følger således af TL 47 c, stk. 1, at et virksomhedspant omfatter alt, hvad virksomheden ejer og fremtidigt erhverver. Der er altså tale om en bred formulering, idet det er uklart, hvad der menes med erhverver. Formuleringen tager således ikke udtrykkelig stilling til retsforholdet mellem virksomhedspant og kollision mellem senere sikrede rettigheder over aktiver, som det f.eks. er tilfældet med TL 38. Afgrænsningen må således bero på en fortolkning af, om dette er tilstrækkelig hjemmel eller ej. Der er som tidligere nævnt ikke nogen retspraksis herfor endnu Et bud på retsstillingen mellem et virksomhedspant og tredjemandsrettigheder Indledningsvis bemærkes, at en afgrænsning af problemstillingen bør nævnes. Hvis virksomhedspantet tinglyses efter en tredjemandsret, er der ingen tvivl om retsstillingen. I disse tilfælde, vil virksomhedspanthaveren således skulle respektere tredjemandsrettighederne. Problemet opstår derfor kun, når et virksomhedspant er tinglyst først, og derefter kolliderer med en tredjemandsrettighed. I Erhvervsjuridisk tidsskrift er der foretaget en grundig gennemgang af problemstillingen. Det foreslås således, at det afgørende for retten til sikkerheden i aktivet, ikke alene er tinglysningstidspunktet, men bør være hvem der optræder som den reelle finansieringskilde til aktivet. 46 Denne synsvinkel skal forstås på den måde at, hvis virksomhedspantsætter ikke ville være i stand til at anskaffe sig aktivet, uden af tredjemand fik sikkerhed i aktivet, ville det således være tredjemands rolle som financer, der er afgørende for sikkerheden i aktivet. Der argumenteres således for at tredjemand bør ekstingvere virksomhedspanteretten. 46 Erhvervsjuridisk tidsskrift , s

23 Omvendt, hvis virksomhedspantsætter ville være i stand til at købe aktivet, uanset om tredjemand fik sikkerhed i aktivet eller ej, bør virksomhedspanthaver vindicere sin panteret. 47 Dette synspunkt mener vi, er helt i tråd med formålet for indførelse af virksomhedspant i dansk ret, da det jo netop var begrundelsen at lette virksomheders adgang til finansiering. Der vil således ikke være noget til hinder for at opnå sikkerhed i forbindelse med finansieringen af samhandlen virksomheder imellem. Dette skal forstås på den måde, at det ikke vil være et incitament at afstå samhandlen med den begrundelse, at der ikke kan opnås tilstrækkelig sikkerhed, fordi aktiverne vil blive omfattet af virksomhedspantet. For at kunne tage begrundet stilling til problematikken om, hvem der vinder rettigheden over aktivet, vil vi følgelig redegøre for konsekvenserne af disse to modstridende tilgange. Konsekvensen af betænkningens udtalelse er, at den flydende forståelse af virksomhedspantet begrænses opadtil, idet aktiver, der ellers ville være omfattet af virksomhedspantet, blot vil tjene til sikkerhed for tredjemands tilgodehavende. Værdien af virksomhedspantet kan altså indirekte udvandes, hvad angår fremtidige erhvervelser, idet disse blot kan forbeholdes tredjemandsret. Såfremt det grundlæggende udgangspunkt i dansk tingsret, skal lægges til grund for afgørelsen af kollisionen mellem virksomhedspant og en tredjemandsret, er konsekvensen den, at hvis et virksomhedspant er tinglyst, skal alle efterfølgende rettigheder respektere dette. Dog under forudsætning af, at der ikke findes retsregler, der hjemler særskilt ret hertil. Spørgsmålet er, hvorvidt TL 47 c, stk. 1 er tilstrækkelig hjemmel herfor eller ej. Det kan således medføre store økonomiske konsekvenser, såfremt dette udgangspunkt skal lægges til grund for løsningen af problemstillingen. Virksomhedspantsætter vil derfor sandsynligvis opleve, at medkontrahenter og leverandører, vil være tilbageholdende med at yde kredit, idet der reelt ikke efterlades nogen sikkerhed til medkontrahenterne. Dette bekræftes i afsnit 15 ff. om kreditvurdering af en potentiel køber. Det er derfor umiddelbart ikke tiltalende, at anvende denne tilgang til problematikken, idet de økonomiske konsekvenser kan blive store. Med udgangspunkt i financerbegrebet er opfattelsen af problematikken en kombination af de øvrige tilgange. Det skal således i den konkrete situation afgøres, om virksomhedspantet ekstingveres eller ej. Løsningen af problemstillingen sker altså på baggrund financer kriteriet, således at der ikke 47 Eksempelvis kan et virksomhedspant være til sikkerhed for en kassekredit, der kan danne grundlag for en kreditaftale mellem tredjemand og virksomhedspantsætter. 22

24 endegyldigt kan opstilles en generel løsningsmetodik, som tilfældet er i de to førnævnte tilgange. Dette medfører, at den ene sikkerhedsform ikke udvandes på bekostning af den anden, idet parterne ikke tilføres yderligere sikkerhed foruden en aktiv indsats herfor. Endvidere gives medkontrahenterne et incitament til at yde leverandørkredit, hvis de kan argumentere for, at de er financer. Der opstår med andre ord en tilskyndelse til, at medkontrahenterne og leverandørerne vil konkurrere med bankerne om, hvem der økonomisk bevirker, at købet kunne lade sig gøre, som i sidste ende vil være til gavn for det danske erhvervsliv. Denne tilgang er dog ikke helt uden problemer. Usikkerheden om, hvem der optræder som financer, i tilfælde af konkurs, er en tung byrde for konkursboet efterfølgende at klarlægge. Endvidere kan der gå langt tid inden en eventuel konkurs indtræder fra tidspunktet for købet. Det kan således være forbundet med et bevismæssigt besvær at afgøre, hvem der optrådte som financer for købet. Efter en afvejning af konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag til problematikken, er det vores opfattelse, at det mest hensigtsmæssige for erhvervslivet er, at retten til sikkerheden i aktiverne tillægges den part, der har optrådt som financer for købet. Dette synspunkt understøttes tillige af brancheorganisationen for Dansk tekstil og modes udtalelse i FT , bilag 216, hvori organisationen vurderer, at mange virksomheder ikke har råd til at fungere som kassekredit for deres kunder uden sikkerhed for betaling. Det vurderes således at kunne få katastrofale følger, at leverandørerne i detailhandelen ikke har råd til at yde kontantbetaling. På trods af vanskelighederne ved afklaringen af financerbegrebet i en konkurssituation, mener vi ikke, at samhandlen vil påvirkes nævneværdigt, idet et lignende princip allerede eksisterer i forbindelse med TL Et virksomhedspant bør derfor, efter vores opfattelse, vige for en finansierende tredjemand og omvendt. Vor konklusion kan dog ikke endnu understøttes af nogen retsafgørelse herom. 4. Insolvensretlige problemstillinger i forbindelse med virksomhedspant I afsnit 3 redegjorde vi for problemstillingen ved individualforfølgning mellem et virksomhedspant og en særskilt tredjemandsret, forinden virksomhedspantsætter blev insolvent. Virksomhedspant giver 48 Dette synspunkt understøttes i: Erhvervsjuridisk Tidsskrift , s

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 6 Offentligt Civilafdelingen Dato: 15. april 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 725801 Ændringsforslag til forslag

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen Virksomhedspant Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

1. I overskriften til kapitel 8 ændres og forespørgsler til: mv.

1. I overskriften til kapitel 8 ændres og forespørgsler til: mv. Civilafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 597612 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning. Konflikter ved udlejning og overdragelse

Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning. Konflikter ved udlejning og overdragelse Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning Konflikter ved udlejning og overdragelse PROGRAM 1. Indledning 2. Introduktion til ejendomsretten 3. Sikkerhed i fast ejendom 4. Hvad omfattes af pantet i en fast

Læs mere

2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over 2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Indhold Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen kritik af bilbogsbetænkningen

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant)

R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant) Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 244 Offentligt Lovafdelingen Dato: 13. januar 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mie Vinkel Sørensen Sagsnr.: 2011-7011-0001 Dok.: 256910256910 R E D E G Ø

Læs mere

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens

Læs mere

Kapitel I Faget ejendomsret og ejendomsrettens genstand Kapitel II Rettighedsbegreb, ejendomsrettens overgang og rettighedssubjekter

Kapitel I Faget ejendomsret og ejendomsrettens genstand Kapitel II Rettighedsbegreb, ejendomsrettens overgang og rettighedssubjekter Indholdsfortegnelse DEL 1: TINGSRET GRUNDLÆGGENDE PROBLEMER Kapitel I Faget ejendomsret og ejendomsrettens genstand 1. Eksempler på tingsretlige problemer... 17 1.1. Eksempel 1 Rembrandtmaleriet... 17

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: kontorchef Lennart Houmann, Formueretskontoret Evaluering af virksomhedspanteordningen 1. september 2008 Justitsministeriet har i brev af 6. maj 2008 bedt om Finans og Leasings

Læs mere

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Bent Iversen Finansieringsret Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Forord 11 Forkortelser 12 1 Indledning 13 2 Rigtig ydelse 20 Almindelige regler om pengeforpligtelsers opfyldelse Kreditor- og

Læs mere

Insolvens & Rekonstruktion

Insolvens & Rekonstruktion Insolvens & Rekonstruktion Nyhedsbrev august 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Konkursretlige overvejelser som følge af den midlertidige lukning af tinglysningskontoret

Læs mere

Virksomhedspant aktuelle emner. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet

Virksomhedspant aktuelle emner. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet Virksomhedspant aktuelle emner Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet Tre aktuelle emner I. Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og factoring II. Virksomhedspant

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning. Lovforslag nr. L 107 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning. Lovforslag nr. L 107 Folketinget Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. december 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning

Læs mere

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion Ejendomsret 1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 1.1 Faget ejendomsret 2 1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder 2 1.3 Ejendomsrettens overgang 2 1.4 Historik 2 2. Forholdet

Læs mere

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen ! Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013!! Mathias Nysom Petersen Rune Engberg Christensen Studienummer: 20113982 Studienummer: 20114006 Vejleder: Michael Møller Pedersen 6. Semester,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad...

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad... Side 1 af 15 14.12.2006 Er det tilladt at pantsætte sin fremtid? Af: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen En økonomisk og retspolitisk analyse af virksomhedspant og andre former for flydende pant. Adgangen til

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE?

HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE? Hjælper eller svækker? HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE? Det grundlæggende spørgsmål: Er fordelene større end ulemperne? Hvad er gevinsten? Og hvem får den? Hvad er omkostningerne? Og hvem

Læs mere

Betænkning om virksomhedspant

Betænkning om virksomhedspant Betænkning om virksomhedspant Betænkning nr.../2005 Betænkning om virksomhedspant afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning 1 1. Udvalgets

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

Michael Sørensen. 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE

Michael Sørensen. 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE Michael Sørensen 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE Kandidat Speciale Juridisk institut Aalborg Universitet Flydende pant - fastfrysning og tiltrædelse 10. semester Forfatter:

Læs mere

Lån. afdrag og renter

Lån. afdrag og renter Kravets parter Skyldner Kunde Lån afdrag og renter Kreditor Bank Fig. 18.1 Kreditor (banken) har en fordring på skyldner (kunden), som skyldner skal betale tilbage med afdrag og renter. ig. 18.2 Transaktionen,

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Rekonstruktion af selskaber i Sverige... 1 Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse... 4 Underretning til skyldner ved overdragelse

Læs mere

W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER. / kommission hos

W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER. / kommission hos W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af / kommission hos G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN MCMLIX Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 1.

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger. Retten i Århus DOM afsagt den 24. januar 2003 af Retten i Århus, 3. afdeling, i sagen BS 3-2720/2002 : (advokat Fi mod (advokat K Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2. Sagens

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Lars Henrik Gam Madsen. Panteret. 5. udgave

Læs mere om udgivelsen på  Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Lars Henrik Gam Madsen. Panteret. 5. udgave Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Lars Henrik Gam Madsen Panteret 5. udgave Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen & Lars Henrik Gam Madsen Panteret 5. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Panthavers tiltrædelse af virksomhedspant Kandidatspeciale

Panthavers tiltrædelse af virksomhedspant Kandidatspeciale Panthavers tiltrædelse af virksomhedspant Kandidatspeciale - 2016 Esben Korsgaard Poulsen Juridisk Institut, Aalborg Universitet Titelblad Uddannelse: Fagområde: Afhandling: Projekttitel: Engelsk titel:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY.

Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY. Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey september 2011: Virksomheds- og fordringspant Indledning FSR Danske Revisorer har spurgt godt og vel 400 af sine medlemmer om brugen

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER 1. 1.1. 1.2. Generelt Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden skriftlig aftale. Købers indkøbsbetingelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 Il Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo fremkomme med

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Virksomhedspant og frivillige afviklingsaftaler. Advokat Trine Hasselbalch Landbrugsseminar 16. marts 2016

Virksomhedspant og frivillige afviklingsaftaler. Advokat Trine Hasselbalch Landbrugsseminar 16. marts 2016 Virksomhedspant og frivillige afviklingsaftaler Advokat Trine Hasselbalch Landbrugsseminar 16. marts 2016 1 Virksomhedspant panthavers tiltrædelse af pantet Ifølge betænkningen om virksomhedspant: Panthavers

Læs mere

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget Den 20. august 2015 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referat af ny lovgivning samt nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling

Læs mere

Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2

Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2 BY, ERHVERV OG KULTUR BORGERSERVICE Rådhuset - 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 28 Mail: borgerservice@herning.dk Bilag 3 År: 2017 Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2 Den nedenfor

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 26.

Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 26. Finanstilsynet 23. maj 2014 JURA J.nr.1068-0031 /BYA Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr. 1613 af 26. december 2013 1. Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tinglysning

Bekendtgørelse af lov om tinglysning LBK nr 1075 af 30/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7010-0054 Senere ændringer til forskriften LOV nr 580 af 04/05/2015

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

Afkryds de rigtige svarmuligheder. Der kan være flere rigtige afkrydsningsmuligheder til et spørgsmål.

Afkryds de rigtige svarmuligheder. Der kan være flere rigtige afkrydsningsmuligheder til et spørgsmål. HA(jur.) + HA(jur.) i skat 1. DEL Vintereksamen 2006/07 Skriftlig prøve i: 24028 Introduktion til erhvervsret Varighed: 2 timer Hjælpemidler: En ukommenteret lovsamling Afkryds de rigtige svarmuligheder.

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for Stroco-Agro ApS

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for Stroco-Agro ApS Generelle salgs- og leveringsbetingelser for Stroco-Agro ApS 1 Aftalens grundlag 1.1. Nærværende generelle salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR - 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR

Læs mere

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion 30. juni 2017 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere lovgivning og retspraksis om insolvensretlige emner. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens & Rekonstruktion

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

Kreditret Dokumenter og opgaver Gjellerup

Kreditret Dokumenter og opgaver Gjellerup Henrik Juul og Frederik Meding Kreditret Dokumenter og opgaver Gjellerup Kreditret dokumenter og opgaver 2017 Henrik Juul og Frederik Meding og Gjellerup/Gads Forlag 2017 Omslag: Sofie Engel, It s all

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017 Sag 270/2016 (1. afdeling) Jette Sebbelov og Lars Erik Sebbelov (advokat Kasper Meedom Westberg for begge) mod Andelsboligforeningen

Læs mere

AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.

AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010. AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE AF ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.doc Side 2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 2.4 Anlægskartoteker pr. 1.

Læs mere