Forstå dine symptomer. om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå dine symptomer. om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger"

Transkript

1 Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger

2 Kropslige symptomer og bekymringer Alle oplever symptomer Det er meget almindeligt at opleve symptomer fra kroppen. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, Voksne danskere blev spurgt, om de havde været plaget af en række symptomer inden for de seneste to uger. Her er, hvad de svarede: I alt 72 % af voksne danskere havde i løbet af en 14-dages periode haft én eller flere former for gener og symptomer: Smerter i skuldre eller nakke 28 % Rygsmerter 26 % Smerter i arme, ben og led 23 % Hovedpine 18 % Træthed 18 % Forkølelse 13 % Søvnbesvær 12 % Mavesmerter 7 % Åndenød 6 % Hjertebanken 4 % Alle har oplevet at få smerter og andre kropslige symptomer, når de var i belastende situationer. Det er fx helt almindeligt: At få hovedpine under intense og langvarige belastninger At have lettere diarré før stressende begivenheder At få kvalme, når man væmmes over et eller andet At blive svimmel, når man overraskes eller forskrækkes At opleve hjertebanken eller åndenød, når man bliver bange At fornemme en klump i halsen, når man er nervøs At man ofte skal tisse, når man er angst At appetitten forsvinder, når man er deprimeret At få ondt i maven, når man er anspændt At man bliver træt og tung i kroppen, når man er ked af det Mange har også oplevet, at fysiske symptomer kan forsvinde eller blive mindre, når det følelsesmæssige pres letter, fx Mavesmerterne blev til at holde ud, da lægen fortalte, at de skyldtes en banal maveinfektion og ikke alvorlig sygdom. Vejrtrækningen blev lettere, da lægen instruerede mig i, hvordan jeg selv kunne styre min astmabehandling. Alle kan blive bekymrede Danskerne føler sig oftere stressede (40 %) end tidligere, og samtidig oplever de generelt flere symptomer og bekymringer om deres helbred (33 %). Det viser andre tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er vigtigt at være opmærksom Det er vigtigt, at være opmærksom på fysiske symptomer som mulige signaler om legemlig sygdom, stress eller psykisk lidelse. På den anden side kan det medføre problemer at rette al sin opmærksomhed på de enkelte symptomer, fordi de herved kan forstærkes. 3

3 Opmærksomhed kan forstærke symptomer Hvis man øger sin opmærksomhed på gener eller smerter i en bestemt del af kroppen, vil selve opmærksomheden kunne forlede én til at tro, at der er noget alvorligt galt. Opmærksomheden har indvirkning på, hvordan kroppen reagerer. Ved fx at koncentrere sig om hånden, kan man pludselig føle prikken eller ubehag, som man ikke havde før. Øget opmærksomhed på fysiske symptomer medfører nemt øget bekymring for sygdom og hyppige sikkerhedstjek hos lægen. Gradvist skabes en ond cirkel af sygdomsangst, hvor symptomerne og bekymringerne forstærkes. Efterhånden kan det føre til, at man indskrænker sin livsudfoldelse på forskellig måde, man bliver måske bange for at dyrke motion, går mindre ud og lignende. Tolkninger og adfærd Hvordan vi tolker vores symptomer og gener, har generelt afgørende betydning for, hvordan vi handler. Dvs. at de tanker, vi gør os om symptomernes årsag og konsekvenser, spiller en rolle for, hvad vi gør. Tænker du, at dine symptomer kan være tegn på alvorlig sygdom, vil du være tilbøjelig til at handle og måske søge hjælp. Nogle går til læge for at få symptomerne undersøgt, forklaret og eventuelt behandlet. Lægen vil sædvanligvis undersøge både kropslige og psykologiske årsager til symptomerne. Andre er så sikre på, at deres symptomer skyldes psykologiske forhold, at de går direkte til psykolog. Hver femte konsultation hos lægen skyldes tilstande med tilsyneladende uforklarede fysiske symptomer og bekymringer. Disse tilstande kaldes under ét funktionelle lidelser. 4 Hvad kan du selv gøre? Prøv at beskrive problemet så præcist som muligt: Hvad dine symptomer går ud på, hvornår de viser sig, hvor hyppigt, i hvilke situationer og hvor længe du har haft dem. Jo mere præcist du kan beskrive din tilstand for lægen, jo større er sandsynligheden for at få den rigtige diagnose og behandling. Undgå at fokusere alene på, hvorfor problemet er opstået. Ofte er det svært at gennemskue årsag og virkning og forklaringer kan meget let være forkerte og føre én på vildspor. Rådfør dig med familie og venner. Vær åben over for, at der kan være flere årsager til din tilstand og dermed mere end én mulig behandling.

4 Funktionelle lidelser Holdninger Selv om funktionelle lidelser ofte men ikke altid har rod i psykiske belastninger, er der tale om reelle fysiske symptomer, som man ikke kan slå hen med det er bare psykisk eller ren indbildning. Funktionelle lidelser skal tages lige så alvorligt og behandles lige så professionelt som enhver anden lidelse. Udtryk som det er bare psykisk tyder på, at man har svært ved at tage sig selv alvorligt. Man kan ikke bilde sig et symptom ind, men symptomet kan eventuelt give anledning til overdreven bekymring. Funktionelle lidelser er tilstande med reelle symptomer. Funktionelle lidelser kan ligesom andre sygdomme give smerter, træthed og nedsat kropsfunktion. Funktionelle lidelser kan være lige så invaliderende som andre lidelser og give fx indskrænket livsførelse og nedsat livskvalitet. Forhold, som kan give funktionelle symptomer: Måden vi indretter os og behandler hinanden på, dvs. den kultur vi lever i. Medfødte forhold, dvs. arvelige, genetiske forhold. Stress, fx problemer på arbejdspladsen, i familien m.v. Psykiske lidelser, fx depressioner og angst herunder sygdomsangst. Endelig findes der også fysiske symptomer, som vi i dag (endnu) ikke har nogen rigtig god forklaring på. LIGNER ANDEN SYGDOM De fleste sygdomme indebærer en blanding af fysiske og psykiske symptomer. Den syge plages både af kropslige gener, bekymrede tanker om sin tilstand og svære følelser som angst og nedtrykthed. Ofte er sygdomsbekymringen og angsten ligefrem det, der fylder mest i dagligdagen. Uanset om det drejer sig om en funktionel (uforklaret) lidelse, eller om man har en veldefineret, legemlig sygdom som fx kræft, vil det være meget lindrende på symptomerne Hvad er funktionelle lidelser? at bearbejde selve bekymringen og angsten. Eftersom det fysiske og det psykiske hænger uløseligt sammen, kan man ad psykologisk vej opnå en lindring af de fysiske gener. Fx kan patienter med begrænsninger i den daglige livsførelse ofte have gavn af samtalebehandling, hvor de trænes i at håndtere deres problemer. Tanken er, at en mere aktiv og udadvendt livsførelse i det lange løb kan forbedre den fysiske tilstand og deres egen oplevelse af denne. Funktionelle lidelser er sygelige tilstande med ukarakteristiske kropslige symptomer eller overdreven sygdomsbekymring. Diagnosen forudsætter, at lægen har udelukket medicinsk eller kirurgisk sygdom som forklaring. Funktionelle lidelser er meget udbredte. Ca. 1/5 af konsultationerne hos den praktiserende læge skyldes funktionelle lidelser. Årsager Der findes et vidt spænd af forhold, som kan føre til funktionelle lidelser. De fleste af disse har vi ikke selv direkte indflydelse på.

5 Hvad kan lægen gøre? Hvis du har en funktionel lidelse, kan lægen hjælpe dig med at beskrive og undersøge problemet. Sammen skal I sætte realistiske mål for, hvad lægen yderligere kan bidrage med. I nogle tilfælde kan den praktiserende læge tilbyde samtaler med fokus på strategier for at håndtere dine belastninger og symptomer. I andre tilfælde kan lægen henvise til en psykolog eller psykiater. Dette afhænger af lægens erfaring og symptomernes sværhedsgrad. Hvordan stiller lægen diagnosen? 1. Udelukker andre kendte årsager Lægen undersøger dig først og fremmest for alvorlig legemlig sygdom. Dette indbefatter som regel en almindelig undersøgelse og eventuelle laboratorieundersøgelser, fx blodprøver. 2. Vurderer det samlede sygdomsbillede Lægen spørger ind til, hvordan din dagligdag er, herunder dit arbejds- og familieliv, de situationer der spiller en rolle i dit liv, dine symptomer, dine tanker og følelser. Denne generelle viden om dig har betydning for lægens vurdering og diagnose. 3. Bruger hjælpemidler. Endelig kan lægen bruge hjælpemidler i form af diagnostiske spørgeskemaer. Redskaberne bruges som en hjælp til at stille den rigtige diagnose og til løbende at vurdere, om behandlingen virker. Lægen kan tage fejl Opgørelser fra Patientklagenævnet viser, at det, patienter hyppigst klager over, er forkert diagnose og behandling af legemlige sygdomme. Overraskende nok er der kun få klager over forkert diagnose og behandling af funktionelle lidelser. Det er mærkeligt, fordi netop disse lidelser ofte diagnosticeres forkert eller upræcist til trods for, at de er forbundet med en betydelig indskrænkning i menneskers livskvalitet og livsførelse. Alvorlige sygdomme overses heldigvis sjældent, men den endelige diagnose kan være længe undervejs. Det skyldes bl.a., at det ofte er flere faktorer, der danner symptomerne.

6 Hvad kan psykologen gøre? 10 En psykolog kan hjælpe med at undersøge og behandle den funktionelle lidelse. Sammen fastlægger I, hvilken behandlingsmetode der er mest hensigtsmæssig i forhold til problemets karakter og alvor. Nogle problemer kan løses ved kortere terapiforløb, mens andre kræver længere tid. Forståelse af årsag og reaktion Psykologen kan hjælpe dig til en bedre forståelse af de psykiske årsager og reaktioner i forhold til de fysiske symptomer. Herigennem kan du blive mere bevidst om kroppens signaler og forebygge, at mere alvorlige symptomer opstår. Gennem den nye forståelse vil du eksempelvis kunne ændre på tanker og adfærd, hvilket kan få positiv indflydelse på helbredet og situationen. Dette bidrager til, at dagligdagen bliver mindre stresset, og at kroppen fungerer bedre og roligere. motivationen er vigtig Hvis du beslutter dig for at søge psykologisk hjælp, må du være motiveret for at gøre noget ved problemet. Det hjælper kun, hvis man er parat til at gøre en indsats og se på det, der er svært. Betragt psykologhjælpen som en mulighed for at lære dig selv og andre lidt bedre at kende. Vær åben om dine symptomer, tanker og følelser, herunder overvejelser om behov for fx medicinsk behandling og samtaleterapi. Fakta om psykologen Uddannelse Privat praktiserende psykologer er universitetsuddannede cand.psych. eller har en tilsvarende akademisk uddannelse som cand.pæd.psych. Psykologtitlen er en beskyttet titel. Det vil sig at det kun er universitetsuddannede, der må anvende denne titel. En psykolog kan efter gennemførelse af en praktisk efteruddannelse på to år opnå autorisation af Socialministeriets Psykolognævn. Herudover kan en autoriseret psykolog i Dansk Psykolog Forenings regi gennemføre en videreuddannelse inden for forskellige specialer, fx i sundhedspsykologi og psykoterapi. Pris Enhver kan frit henvende sig til en privat praktiserende psykolog. Man må være forberedt på, at det koster noget. Priseksempel: For 12 behandlinger kan det koste omkring kr. Nogle kan klare sig med færre behandlinger. Andre skal have flere. Det er klogt allerede ved konsultationens begyndelse at aftale vilkårene for betaling. I enkelte tilfælde kan kommunen yde hel eller delvis dækning for udgiften til psykologisk konsultation. Andre muligheder for dækning af udgifter findes i fx forsikringsordninger. Lægen har i særlige situationer (fx vold, ulykker, o.a.) mulighed for at henvise til psykologhjælp med 60 % tilskud fra Sygesikringen. Valg af psykolog Rådfør dig med din egen læge. Det bedste er at kontakte psykologen direkte og få oplyst, hvilke opgaver han eller hun kan påtage sig. Vælg en psykolog, som du umiddelbart føler dig tryg ved. Vælg om muligt en psykolog med særlig interesse og erfaring med netop din problemstilling. 11

7 Hvad kan psykiateren gøre? symptomer Tanker følelser Psykiatere kan, afhængigt af uddannelse og interesse, ofte tilbyde den samme form for behandling som psykologer. En psykiater er uddannet læge med speciale i psykiatri. Henvisning til psykiater sker primært ved alvorlige symptomer og behov for medicinsk behandling. Behandlingen er gratis og ofte forbundet med nogen ventetid. Der findes i dag to psykiatriske specialafdelinger i Danmark (H:S Bispebjerg og Århus Universitetshospital), som varetager forskning og behandling af patienter med mere komplicerede funktionelle lidelser. handlinger Det psykiske og fysiske hænger sammen Vores tanker, vores oplevelse af kroppens signaler (symptomer), vores følelser og handlinger (adfærd) hænger uløseligt sammen. Fordi der er en sammenhæng, kan man ofte opleve, at det hjælper at arbejde med de psykiske faktorer, selv om symptomerne er fysiske. Medicin eller samtaleterapi? Ofte er der en næsten fanatisk diskussion af, om man skal bruge det ene eller det andet. Faktum kan være, at begge muligheder skal holdes åbne: Psykologisk behandling kan have den fordel, at man gennem en dybere forståelse af sig selv og samspillet med omgivelserne bliver bedre i stand til at håndtere sine vanskeligheder. Omvendt kan fx depression og andre sindslidelser være så alvorlige, at man absolut må tilråde samtidig behandling med medicin. Endelig ser det ud til, at visse former for funktionelle lidelser bedres under behandling med antidepressiv medicin. Generelt må man advare mod langvarig brug af sløvende og tildækkende behandling med beroligende medicin (især benzodiazepiner), sovemedicin og stærk smertestillende medicin (især morfika). På den anden side må man acceptere, at det kan være nødvendigt i korte perioder og efter aftale med lægen.

8 Tryksager Generelt om psykologisk behandling Der findes en bred vifte af psykoterapeutiske metoder, og det kan være svært at vide, hvilken metode, der egner sig bedst til ens behov og personlighed. De to mest anvendte psykoterapeutiske retninger er: Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Komiteen for Sundhedsoplysning, udgave, 1. oplag, ISBN-13: ISBN-10: Psykodynamisk terapi Psykodynamisk psykoterapi sigter mod at afdække og gennemarbejde ubevidste konflikter, der har deres udspring i barndomsoplevelser. Sådanne ubevidste konflikter antages at være årsag til såvel psykiske lidelser (fx angst og depression) som problemfyldte følelsesmæssige forhold til andre mennesker. Kognitiv terapi Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi arbejder med at hjælpe patienten til at ændre negative tanke- og adfærdsmønstre. Det er relativt lettere at foretage ændringer i adfærd og tænkemåder end i følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Da disse samtidig er tæt forbundne, vil ændringer i adfærd og tankevaner efterhånden også virke ind på følelser og kropslige symptomer. Terapeuten er ofte vigtigere end metoden Udbyttet af samtalebehandlingen afhænger af patienten, terapeuten og den anvendte terapiform. Effekten af den kognitive adfærdsterapi er bedst dokumenteret vurderet ud fra den videnskabelige litteratur, der findes i dag. Nyere psykoterapeutisk forskning viser imidlertid, at den enkelte terapeuts kompetence og evne til at etablere kontakt formentlig spiller en større rolle for terapiens effekt end den anvendte psykoterapeutiske metode. Yderligere information Hjemmesider Sundhed.dk: Statens Institut for Folkesundhed: Dansk Psykolog Forening: Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi: Psykiatrifonden: Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser: Bispebjerg Hospital: BBHpsyk-E.nsf Litteratur Funktionelle lidelser fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag, af Per Fink, Psykiatrifonden, 2005 Patientuddannelse at leve med kronisk sygdom, Komiteen for Sundhedsoplysning. Manuskript Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, seniorforsker, ph.d. ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Følgegruppe Lars Michaelsen, cand.scient.pol., konsulent i Dansk Psykolog Forening Frede Olesen, praktiserende læge, forskningsleder på Forskningsenheden for Almen Praksis og adj. professor ved Aarhus Universitet Ib Andersen, cand.psych., professionschef i Dansk Psykolog Forening. Redaktion Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer xxxx Trykkeri Narayana Press Printed in Denmark 2006 Udgivet i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Psykolog Forening og med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udgivet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Nordisk Miljømærke Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir

9 Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Hvis du tit har smerter og andre fysiske symptomer og lægen har svært ved at finde ud af, hvad du fejler kan det være, du har en funktionel lidelse. Funktionel lidelse betyder, at kroppen reagerer med symptomer, når du er udsat for psykiske belastninger. Symptomerne er lige så virkelige og generende, som når de skyldes fysisk sygdom. Men behandlingen er en helt anden. Hver femte konsultation hos lægen skyldes en funktionel lidelse, så tilstanden er meget udbredt. Hvis du tænker på, om du har en funktionel lidelse, er det vigtigt, at lægen først undersøger dig fysisk for at udelukke, at der er tale om en sygdom, der har en fysisk forklaring. Læs mere i pjecen om, hvordan du kommer nærmere en afklaring af, hvad du fejler og hvordan du selv kan hjælpe til med at få den rette diagnose og behandling. Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Telefon Fax

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Kan det være hjertet, Doktor?

Kan det være hjertet, Doktor? Kan det være hjertet, Doktor? Af Pia Callesen, cand. psych., klinisk psykolog. Har du prøvet at få et stik i hjertet og straks tænkt, at det kunne være noget med hjertet? Hvis tanken tog fat kunne du blive

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere