Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin"

Transkript

1 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Kort Version Af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet, Odense

2 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

3 Kolofon Thomas Gjelstrup Bredahl, Ph.d.-stud. Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet, Odense Campusvej 55, 5230 Odense M, telefon Arne Gårn, konsulent Afdelingen for Kommunesamarbejde Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle, telefon eller Trykt og sat af KE art Omslagsdesign af Majbritt Andersen, KE art Evalueringsansvarlige Thomas Gjelstrup Bredahl og Lis Puggaard Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense. Læsevejledning Evalueringen består af en kort og en lang version: Denne korte version kan læses selvstændigt og sammenfatter effekterne af projekt Motion som Medicin. Den lange version omfatter metodebeskrivelse, resultater og diskussion. Download den på Den 1. december

4 Indholdsfortegnelse Resumé 4 Indledning 5 Beskrivelse af Motion på Recept-konceptet 5 Motion som Medicin i Region Syddanmark 6 Formål 6 Deltagerprofil 7 Er deltagerne i stand til at føre en mere aktiv tilværelse? 8 Bliver deltagerne mere fysisk aktive? 8 Ændres deltagernes psykologiske forudsætninger for at blive mere aktiv? 8 Er deltagene tilfredse med MPR og MIH? 8 Konklusion og perspektivering 9 Litteraturliste 10 3

5 Resumé Fyns Amt iværksatte i 2005 projekt Motion som Medicin med tilbuddene Motion på Recept (MPR) og Motion i Håndkøb (MIH). Projektet afsluttes af Region Syddanmark med udgangen af Deltagerne i MPR gennemfører i alt fire måneder med superviseret træning og vejledning i forhold til motionsvaner. Deltagerne i MIH modtager udelukkende vejledning. I denne evaluering af projektet indgår der i alt for MPR 135 spørgeskemabesvarelser fra før start på interventionen og 85 besvarelser fra efter interventionen. Desuden indgår der 63 spørgeskemabesvarelser fra 6 måneder efter interventionen og 31 spørgeskemabesvarelser fra 12 måneder efter interventionen. For MIH indgår der 88 besvarelser fra før start på interventionen og 64 besvarelser fra 4 måneder efter interventionens start. Desuden indgår der 47 spørgeskemabesvarelser fra 10 måneder efter interventionens start og 31 spørgeskemabesvarelser fra 16 måneder efter interventionens start. De inkluderede deltagere i MPR består af ca. 36 % mænd og 64 % kvinder. Deltagerne i MIH består gennemsnitlig af 19 % mænd og 81 % kvinder. Gennemsnitsalderen er for MPR 54 år og MIH 49 år. Antallet af deltagere i selve MPR og MIH-projektet er højere end antallet i evalueringen. Generelt er deltagernes sundhedstilstand dårlig ved begyndelsen af MPR og MIH, hvilket blandt andet viser sig ved, at mange er overvægtige, har dårlig kondition, dårlig selvvurderet fysisk form, et lavt selvvurderet helbred og et lavt fysisk aktivitetsniveau. Resultaterne for deltagelse i MPR og MIH synes at pege på, at deltagerne øger deres forudsætninger for at føre et aktivt liv. MPR og MIH-deltagerne får mindsket deres Body Mass Index (BMI) signifikant MPR og MIH-deltagerne får forbedret deres selvvurderede helbred signifikant MPR og MIH-deltagerne vurderer, at de får en signifikant bedre fysisk form MPR-deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau i forhold til motionstilbud, gang og cykling samt deres totale fysiske aktivitet til 12 måneder efter interventionen. MIH-deltagerne oplever kun en fremgang i deres motionsaktiviteter umiddelbart efter interventionen MPR-deltagerne forøger det antal dage de er fysisk aktive om ugen. MIH-deltagerne oplever kun denne fremgang umiddelbart efter interventionen MPR og MIH-deltagerne forbedrer ikke deres tro på, at de kan være fysisk aktive på trods af modgang MPR og MIH-deltagerne oplever en positiv udvikling i deres ændringsparathed imod en mere handlingsorienteret adfærd MPR og MIH-deltagerne oplever ingen positiv forandring i deres beslutningsbalance. På baggrund af resultaterne præsenteret i denne analyse af MPR og MIH s indflydelse på deltagernes BMI, selvvurderede helbred, fysiske form og fysiske aktivitetsniveau, har tilbuddene en klart positiv effekt. Resultater fra evalueringer af MPR i Københavns Kommune, Ribe Amt samt Frederiksborg Amt viser lignende positive resultater. Resultaterne danner en god baggrund for at anbefale, at koncepterne MPR og MIH tænkes ind i den videre udvikling af indsatser med fysisk aktivitet på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. 4

6 Indledning Omkring halvdelen af den danske befolkning er ikke regelmæssigt fysisk aktiv [1,2]. Internationale undersøgelser viser lignende tendenser for blandt andet den amerikanske samt hollandske befolkning [3]. Fysisk inaktivitet er relateret til en øget risiko for udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, fedme og forhøjet blodtryk [1]. Med viden om, at fysisk aktivitet [4] forebygger udvikling af livsstilssygdomme, er det oplagt at forsøge at få fysisk inaktive personer til at ændre livsstil for at forbedre folkesundheden. Livsstilsændringer er imidlertid ikke simple at foretage, hvorfor det er nødvendigt med støtte til at foretage disse ændringer. at det vanskelige er at fastholde deltagerne i en fysisk aktiv livsstil. Desuden fastslår undersøgelserne, at der mangler yderligere viden på området. Det kan derfor konkluderes, at for at udvikle og tilbyde mere succesfulde interventioner er det vigtigt at evaluere eksisterende tiltag grundigt. Beskrivelse af Motion på Recept-konceptet Motion på Recept (MPR) er blevet afprøvet som en måde at hjælpe en gruppe af inaktive personer til at blive mere fysisk aktive. I den danske version af MPR udskriver den alment praktiserende læge en recept på motion, som patienten indløser hos en MPRudbyder. I de fleste amter har MPR-forløbet været superviseret træning over en periode på fire måneder hos en MPR-udbyder kombineret med vejledning om implementering af fysisk aktivitet i hverdagen. 10 ud af 14 tidligere amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner havde på analysetidspunktet et tilbud om MPR [5]. Internationalt anvendes MPR i en række lande (fx Sverige, Norge, England, Australien og New Zealand) med samme formål som i Danmark, dog med andre interventionsformer. I forbindelse med Motion på Recept (MPR) har de første undersøgelser af denne behandlingsform vist fysisk aktivitets gavnlige effekt på livsstilssygdomme [1,2,6]. Resultaterne er af største relevans, idet det således er muligt at forebygge samt forbedre muligheden for helbredelse af disse. De samme undersøgelser viser imidlertid også, 5

7 Motion som Medicin i Region Syddanmark Projekt Motion som Medicin i Region Syddanmark bygger på grundidéen fra MPR, men er delt op i to delprojekter: Motion på Recept og Motion i Håndkøb. a) MPR har et behandlende sigte og er rettet mod patienter med specifikke sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdom, type II diabetes samt forstadier til disse. Det kræves desuden, at deltagerne ikke er fysisk aktive mere end 30 minutter dagligt, at de ikke må være for overvægtige, at de skal være indstillet på en mindre egenbetaling samt at deres fysiske funktionsniveau skal muliggøre deltagelse. Deltageren henvises til MPR efter visitation hos egen praktiserende læge. Efter indledende og motiverende samtale hos en motionsformidler, indgår deltageren i et intensivt struktureret træningsforløb på 4 måneder. Efter dette forløb er det målsætningen, at deltageren via motiverende samtale hos motionsformidleren overgår til selvstændig egenbetalt aktivitet i eksisterende idrætstilbud og/ eller til fysisk aktivitet på egen hånd. b) MIH har et sygdomsforebyggende sigte og er særligt rettet mod raske borgere og borgere med diagnoser, der er i risiko for at udvikle livsstilsrelaterede lidelser som følge af for lavt fysisk aktivitetsniveau. MIH er et tilbud, der fokuserer på en motiverende og vejledende indsats via motionsformidleren, der skal hjælpe de pågældende med at finde en velegnet egenbetalt motionsform, eksempelvis indenfor eksisterende idrætstilbud eller fysisk aktivitet på egen hånd. Henvendelse til motionsformidleren kan ske på borgerens eget initiativ eller på opfordring fra praktiserende læger, patientforeninger eller lignende. Formål Region Syddanmarks overordnede målsætning med projektet er: At 25 % af deltagerne er fysisk aktive 12 måneder efter deltagelse i MPR eller MIH. Derfor bliver denne konkrete evaluerings formål: At beskrive deltagerne i MPR og i MIH ud fra sociodemografiske variable. At analysere hvorvidt MPR og MIH har effekt på deltagernes selvvurderede helbred, fysiske form, fysiske aktivitetsniveau og indstilling til motion. At beskrive deltagernes tilfredshed med at være en del af henholdsvis MPR og MIH Evalueringens formål relaterer sig netop til disse parametre, fordi de har vist sig af stor betydning for individets helbred, sundhed og forudsætning for at kunne leve et fysisk aktivt liv. De selvvurderede parametre udgør ligeledes et mål for deltagernes livskvalitet. 6

8 Deltagerprofil Effekten af MPR og MIH er i denne evaluering vurderet ved hjælp af statistiske beregninger på forskelle i målingerne foretaget ved 0 til 4 måneder, 0 til 10 måneder og 0 til 16 måneder. Disse tidspunkter benævnes T=0, T=4, T=10 og T=16. Det belyser samlet, hvorvidt deltagelse i MPR og MIH påvirker de valgte parametre i perioden fra deltageren starter i tilbuddet og indtil 16 måneder herefter. I evalueringen indgår i alt for MPR 135 deltagere ved T=0, 85 deltagere ved T=4, 63 deltagere ved T=10 og 31 deltagere ved T=16. For MIH indgår der 88 deltagere ved T=0, 64 deltagere ved T=4, 47 deltagere ved T=10 og 31 deltagere ved T=16 i nedenstående analyser. De inkluderede deltagere i MPR består af 36 % mænd og 64 % kvinder. Deltagerne i MIH består gennemsnitlig af 19 % mænd og 81 % kvinder, hvilket er cirka samme fordeling af køn som i lignende interventioner i Danmark. Deltagerne i MPR har en gennemsnitsalder på 54 år, og deltagerne i MIH har en gennemsnitsalder på 49 år. Antallet af deltagere i selve MPR og MIH-projektet er højere end antallet i evalueringen. Betragtes MPR- og MIH-gruppens uddannelsesniveau i forhold til den generelle befolkning på Fyn i alderen 50-54, kan det konkluderes, at deltagerne i projekterne generelt har samme uddannelsesniveau som den almene befolkning [7]. Konklusionen på dette er, at begge grupper set ud fra deres uddannelsesniveau skulle have de samme forudsætninger for at opnå en fortsat fysisk aktiv livsstil. I forhold til indtægt kan det generelt konkluderes, at det ikke lader til, at deltagerne i MPR og MIH gennemsnitligt adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning på Fyn i alderen år. Dette gælder for såvel egenindtægten og husstandsindtægten [7]. Generelt kan det ud fra indtægt konkluderes, at MPR- og MIH-projekterne, på grund af den høje procentandel af deltagere med lav egenindtægt eller husstandsindtægt, inkluderer en del personer, der på grund af deres begrænsede ressourcer kan have et øget behov for støtte og vejledning i forhold til at påbegynde en fysisk aktiv livsstil. Generelt er deltagernes sundhedstilstand dårlig ved begyndelsen af MPR og MIH, hvilket blandt andet viser sig ved, at mange er overvægtige, har dårlig kondition, dårlig selvvurderet fysisk form, et lavt selvvurderet helbred og et lavt fysisk aktivitetsniveau. Analyserne i denne rapport kan give et bud på, hvorvidt deltagelse i MPR eller MIH forbedrer disse forhold. Analyserne i denne rapport kan desuden give et bud på, om deltagerne via deres uddannelsesniveau og indkomst adskiller sig i forhold til normalbefolkningen i Region Syddanmark. Ligeledes kan analyserne bidrage til indsigt i, hvorvidt deltagernes forudsætninger for at føre et mere aktivt liv forbedres gennem MPR og MIH. Forudsætningerne for at føre et fysisk aktivt liv forstås i denne evaluering som et godt selvvurderet helbred, god fysisk form og normalt BMI. Om deltagerne er mere fysisk aktive søges besvaret ved at sammenholde deltagernes aktivitetsniveau fra T=0-T=4, T=0-T=10 og T=0-T=16 måneder. De selvvurderede variable er et udtryk for deltagernes egen opfattelse. Nogle svarkategorier er begrænset til 3-5 svarkategorier, hvilket betyder, at der kan forventes en begrænset ændring. Dette betyder, at selv små numeriske ændringer kan være udtryk for en helbredsmæssig positiv eller negativ udvikling. 7

9 Er deltagerne i stand til at føre en mere aktiv tilværelse? Resultaterne for deltagelse i MPR og MIH synes at pege på, at deltagerne øger deres forudsætninger for at føre et aktivt liv. Deltagerne mindsker deres BMI og angiver, at de har fået et bedre helbred og bliver i bedre fysisk form. MPR og MIH-deltagerne får mindsket deres BMI signifikant MPR og MIH-deltagerne forbedrer deres selvvurderede helbred signifikant MPR og MIH-deltagerne vurderer, at de får en signifikant bedre fysisk form Bliver deltagerne mere fysisk aktive? Resultaterne for deltagelse i MPR peger på, at deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau signifikant. Der kan derimod ikke registreres en lignende positiv udvikling hos MIH-deltagerne. MPR-deltagerne forbedrer deres samlede fysiske aktivitets- niveau signifikant til T=16 og tendentielt til T=4. De for- bedrer ligeledes deres fysiske aktivitet i forbindelse med motionstilbud og gang og cykling signifikant. Det vil sige, at deltagerne i MPR vurderer, at de er mere aktive i forbindelse med motion (eksempelvis stavgang eller fitness) og går og cykler mere, end før de startede på MPR MIH-deltagerne forbedrer udelukkende deres fysiske aktivitet - signifikant i forbindelse med motionstilbud (eksempelvis stavgang og fitness) til T=4. Det vil sige, at deltagerne i MIH vurderer, at de er mere aktive i forbindelse med motionstilbud, end de var før de startede på MIH. MIH-deltagerne oplever ikke en signifikant ændring i forhold til det samlede fysiske aktivitetsniveau Ændres deltagernes psykologiske forudsætninger for at blive mere aktiv? Der kan ikke registreres en ændret udvikling i MPR og MIH-deltagernes tro på, at de kan være fysisk aktive på trods af modgang. Der kan heller ikke registreres nogen positiv udvikling i deltagernes beslutningsbalance i forhold til at være fysisk aktiv. Til gengæld kan der registreres en positiv forskydning i deltagerne ændringsparathed. Resultaterne viser en forskydning fra de tidligere stadier i ændringsparathed imod mere handlingsorienterede stadier. Der sker en signifikant udvikling i MPR og MIH- deltagernes ændringsparathed. Der sker signifi- kante fald i blandt andet overvejelses- og for- beredelsesfasen samt signifikante stigninger i handlings- samt vedligeholdelsesfasen. Er deltagerne tilfredse med MPR og MIH? Det kan konstateres, at der er stor tilfredshed blandt deltagerne i forhold til deres deltagelse i MPR og MIH. Tilfredsheden gælder i forhold til motionsformidlerens indsats, såvel undervejs i forløbene som i projektets overgange, men også i forhold til projektet generelt. 8

10 Konklusion og perspektivering Samlet set er MPR og MIH i Region Syddanmark en succes for deltagerne, idet deltagerne opnår bedre forudsætninger for at leve et fysisk aktivt liv. Ligeledes indikerer resultaterne, at deltagernes forudsætning for en højere livskvalitet forbedres. Der er klare signifikante resultater og i flere tilfælde tendentielle resultater, der peger på, at deltagerne forbedrer deres selvvurderede helbred, deres fysiske form, deres BMI, deres ændringsparathed samt deres fysiske aktivitetsniveau. Derimod forandrer deltagerne ikke deres psykologiske indstilling til at blive mere fysisk aktiv. Hvis rapporten læses i sin helhed, er det tydeligt, at der overordnet er tale om en positiv udvikling for deltagerne (se evt. lang version af evalueringen). Hermed synes MPR og MIH at kunne påvirke deltagerne således, at målsætningerne for Motion som Medicin opfyldes. Det fremgår af konklusionen, at deltagelse i MPR og MIH er i stand til at ændre deltagernes forudsætninger for at føre et aktivt liv i op til 16 måneder efter interventionens start. Dog viser resultaterne, at MPR-interventionen har de største effekter på især fysisk aktivitetsniveau, men også deltagernes vurdering af fysisk form og selvvurderet helbred. Resultaterne i begge projekter viser dog kun i nogen grad en direkte positiv effekt på deltagernes fysiske aktivitetsniveau. Derimod sker der andre væsentlige forandringer som på længere sigt kan bidrage til yderligere forbedring af deltagernes motionsvaner. På baggrund af de positive resultater præsenteret i denne evaluering af MPR og MIH s indflydelse på deltagernes BMI, selvvurderede helbred, fysiske form og fysiske aktivitetsniveau samt psykologiske forudsætninger for at føre et aktivt liv, har konceptet en klart positiv effekt samt udviklingspotentiale. Resultater fra evalueringer af MPR i Københavns Kommune, Ribe Amt samt Frederiksborg Amt viser lignende positive resultater i forhold til deltagernes fysiske aktivitet, fysiske form og selvvurderede helbred. Resultaterne danner en god baggrund for at anbefale, at koncepterne MPR og MIH tænkes ind i den videre udvikling af indsatser med fysisk aktivitet på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. 9

11 Litteraturliste 1. Pedersen BK: Recept på motion. Motion som forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.; Willeman M: Motion på recept - en litteraturgennemgang med fokus på effekter og organisering. SST 2004, -: Sluijs E: Effectiveness of physical activity promotion: The case of general practice. PhD Thesis. Ponsen & Looijen B.V; Paffenbarger RS, Jr., Blair SN, Lee IM, Hyde RT: Measurement of physical activity to assess health effects in freeliving populations. Med Sci Sports Exerc 1993, 25: Müller H, Gårn A, Holt A: Motion på Recept - erfaringer og anbefalinger. Sund By Netværket Whelton SP, Chin A, Xin X, He J: Effect of aerobic exercise on blood pressure: a metaanalysis of randomized, controlled trials. Ann Intern Med 2002, 136: Danmark Statistik - Statistikbanken.dk: Hjemmeside

12

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune

ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune Thomas Gjelstrup Bredahl 2008:6 Ekstern evaluering af Motion på Recept i Frederiksberg

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland 2007

Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland 2007 Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland 2007 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Odense 1 Kolofon

Læs mere

Evaluering af Motion på recept i nordjylland 2007

Evaluering af Motion på recept i nordjylland 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Evaluering af Motion på recept i nordjylland 2007 Thomas Gjelstrup Bredahl 2008:5 Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland 2007 Thomas Gjelstrup

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Projekt Motion som Medicin

Projekt Motion som Medicin Trænger du til at røre dig mere... Projekt Motion som Medicin Formål At indhente erfaringer med, hvordan kan organisere tilbud om hjælp til øget fysisk aktivitet hos inaktive voksne, såde overholder sstyrelsens

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Motion på recept: syddanske erfaringer

Motion på recept: syddanske erfaringer 723 Motion på recept: syddanske erfaringer Thomas Skovgaard, Jes Bak Sørensen, Jan Sørensen, Thomas Bredahl & Lis Puggaard Motion på recept (MPR) er et af de konkrete tiltag, hvor fysisk aktivitet anvendes

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Visionen (hvad stræber vi efter?)

Visionen (hvad stræber vi efter?) Sammen - på spring Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Statusrapport Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Henry Jensen 1, Rolf Jakobsen 1, Lis Puggaard 2 og Jes Bak Sørensen 2 Ribe Amt 1 & Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab 2, Institut for

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 2 Resume Der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver

Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver Arne Gårn, cand. scient. i Idræt og Sundhed Konsulent i Region Syddanmark, tidligere koordinator for projekt Motion som Medicin

Læs mere

1 Visionen med FCM SAMFUND er, at vi vil: Bruge sportens magt til at engagere, inspirere og hjælpe folk i vort samfund til at nå deres livsmål. Være med til at skabe et godt, festligt og lykkeligt fritidsliv

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Forebyggelsesindsatser og erfaringer. DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

TEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel?

TEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel? hvorfor MODEL kunne FOR de kombineres PATIENTDREVEN? INNOVATION Teknologi vil udvikle og sundhed og gennem - parametrene: to længere praksisforløb implementere og afprøve en innovativ model for, hvorledes

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011

Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011 Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes stilbud til borgere med diabetes, - og Hjerte- kar lidelser 2011 Om tilbuddet... 143 borgere har gennemført et stilbud i perioden januar 2011 til marts 2012

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

resultatopsamling af motion på recept i Danmark

resultatopsamling af motion på recept i Danmark resultatopsamling af motion på recept i Danmark 2010 Resultatopsamling af Motion på Recept i Danmark Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011 BORGER- PANEL 31. januar 2011 Frivilligt arbejde er et hit Fire ud af ti borgerne i Region Syddanmark arbejder frivilligt. Det frivillige arbejde lægges især i idrætsforeninger eller i socialt arbejde.

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato: Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Ligestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)

Ligestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner

Læs mere

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Indhold 1. Resultater 2. Hvorfor gør vi det? 3. Beskrivelse af projektet Opsporing Camp Opfølgning

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere