FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER"

Transkript

1 Guide FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER Det handler om mere end støj Mange klager over støj i de åbne kontorer, men for de fleste medarbejdere giver begrebet forstyrrelser mere mening. Det viser et nyere, dansk forskningsprojekt, som også fandt at medarbejderne havde lettere ved at finde løsninger, når man kaldte problemet for forstyrrelser frem for støj. Forstyrrelser kan være et sammensat problem, der ikke kun handler om lyde. Også trafik gennem kontoret kan forstyrre alene på grund af bevægelserne. Når det kommer til løsninger, er det derfor langtfra altid akustikken, man skal kaste sig over. Hensigtsmæssig organisering og indretning af kontoret er ofte det vigtigste at se på sammen med opbygningen af en kultur, hvor man respekterer hinandens forskellige behov og eventuelt aftaler leveregler ud fra det. Endelig handler det heller ikke altid kun om selve forstyrrel-serne. Nogle gange er det dårlig trivsel og samarbejde generelt på arbejdspladsen, der blot giver sig udslag i klager over forstyrrelser. indhold Organisering og indretning...2 Akustik... 4 Psykisk arbejdsmiljø...6 Adfærd og leveregler...7 Øvelse 1: Hvem skal sidde hvor?...9 Øvelse 2: Aftaler om leveregler...11 Denne guide henvender sig især til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med forstyrrelser og støj, fx i forbindelse med APV. Den giver bud på, hvor det giver mest mening at starte indsatsen, alt efter hvilken situation man står i. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER

2 Organisering og indretning Start med organisering og indretning hvis I er generet af fx samtaler og trafik på tværs af rummet og uformelle møder, som forstyrrer. Støj og forstyrrelser i det åbne kontor består typisk af snak. Det kan fx være snak hen over bordet med kolleger, små uformelle møder eller andres telefonsamtaler. Om snakken generer os afhænger især af, om vi opfatter den som en vigtig del af vores arbejde. Tre ting I bør gøre: Lad samarbejdet bestemme medarbejdernes placering. Se på jeres arbejdsgange. Skab valgmuligheder i form af stillerum, møderum, projektrum og loungeområder. Lad samarbejdet bestemme placeringen På nogle arbejdspladser har medarbejderne fået tildelt en plads i kontoret efter eget ønske eller lidt tilfældigt. Mange vil gerne sidde ved vinduet, nogle vil gerne væk fra gangarealerne, andre er nye og har fået de pladser, der var ledige. Der kan være mange gode grunde til placeringen, men når det gælder om at mindske støj og forstyrrelser, er det vigtigt at placere de medarbejdere sammen, som ofte har brug for at samarbejde, dele viden og kommunikere med hinanden. Hvis medarbejderne sidder tæt sammen i team, har de mulighed for at tale dæmpet sammen uden at forstyrre de andre teams. Adskilte team-områder Undgå at placere en gruppe med meget koncentrationskrævende arbejde ved siden af en meget debatterende arbejdsgruppe. Det er vigtigt, fordi snak, som ikke har relevans for ens arbejde, typisk bliver opfattet som langt mere forstyrrende end snak, som har relevans, fx fordi det angår arbejdet i ens eget team. Man kan fx lave adskilte team-områder med små stillerum, mødelokaler eller lignende imellem. På den måde skærmer man både mod akustiske og visuelle forstyrrelser, og afstanden koster ikke plads, fordi den bliver brugt til noget, som man alligevel skal bruge plads på. Akustikskærme, reoler og andre møbler kan også bruges til at adskille teamområderne eventuelt kombineret med store planter. Vær opmærksom på at begrænse behovet for at gå gennem arbejdsområderne. Se på jeres arbejdsgange Ofte er det imidlertid organiseringen af arbejdet, der er noget galt med. Medarbejderne bliver nødt til at forstyrre hinanden, fordi arbejdsgangene ikke er optimale. Det kan fx være, at der er brug for en fast vagt til at tage alle henvendelser udefra, så de andre kan koncentrere sig om borgere eller kunder. Eller det kan være, at forskellige faggruppers mødetider, møder eller andre rutiner skal synkroniseres bedre. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 2

3 Organisering og indretning Skab valgmuligheder På det mere overordnede plan er hovedproblemet i åbne kontorer, at ens valgmuligheder bliver begrænset. Man kan ikke lukke sin dør, hvis man har brug for ro. For at kompensere for dette, kan man indrette andre typer rum, hvor man har mulighed for at gå hen og koncentrere sig. Også mødelokaler og loungeområder tæt på det åbne kontor kan øge valgmulighederne og give let adgang til uformelle møder, som ikke forstyrrer resten af kontoret. Dilemma Placering af medarbejdere i samarbejdsgrupper kan nedbringe forstyrrelserne generelt, men gør det samtidig svært at tage individuelle hensyn, fx til medarbejdere som er særligt påvirket af forstyrrelser eller indeklimapåvirkninger. Små samtalebokse, telefonbokse eller stillerum opbygget i selve det åbne kontor, kan være en løsning, hvis I ikke har mulighed for en større ombygning. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 3

4 Akustik Start med akustikken hvis I oplever at lyden i det åbne kontor runger. Dårlig akustik får lyden til at runge og skyldes som regel, at rummets overflader er hårde, så de reflekterer lyden. Det drejer sig både om vægge, lofter, gulve og møbler. Et lydmæssigt hårdt rum kan forstærke virkningen af generende støj, fordi støj fra ét sted i rummet kan brede sig til hele rummet, og fordi lyden er lang tid om at forsvinde. Den tekniske betegnelse for det er, at rummet har en lang efterklangstid. Tre ting I bør overveje: Akustikplader i loft/på vægge. Akustikskærme ved de enkelte arbejdspladser eller udvalgte arbejdspladser. Gulvtæpper mod trinstøj. Akustikplader Man opnår god akustik ved at opbygge en stor del af rummets overflader i materialer, som dæmper lyden. Den slags overflader kaldes lydabsorbenter, og de giver rummet en kortere efterklangstid. Det er en god idé at måle eller beregne efterklangstiden eller arealet af de lydabsorberende overflader, hvis I vil vurdere, hvad I kan gøre ved akustikken. Forskellige typer Perforerede gipslofter reflekterer procent af lyden og gør den mere spids og hård. Derfor er de ikke så egnede til åbne kontorer som mineraluldslofter, som kun reflekterer mellem 5 og 10 procent af lyden og giver en blødere og behageligere lyd. Man kan også forbedre akutstikken ved at sætte lyddæmpende kunst eller plader op på hårde vægge. Kunst, logoer og fotografier kan trykkes helt skarpt på akustiske plader eller tekstiler til at montere på væggen. Det kamuflerer akustikpladerne, som ikke altid pynter på væggene. Akustikskærme Hvis problemet ikke er rummets generelle akustik, men mere handler om at lukke uvedkommende støj ude og fremme den vedkommende kommunikation blandt de nærmeste medarbejdere, kan akustikskærme være en hjælp. De kan enten bruges til at afskærme et team eller en arbejdsgruppes område fra resten af det åbne kontor eller til at afskærme enkelte medarbejdere, som har særligt brug for det. Der findes også akustikskærme, som lyset kan trænge igennem. Desværre skal akustikskærme have en vis højde for at dæmpe effektivt. Før man hegner alle medarbejderne ind i akustikskærme, skal man derfor overveje, hvad det kommer til at betyde for trivslen generelt at omdanne kontoret til en labyrint af små båse. Man kan også vælge møbler med akustiske egenskaber. Det kan være reoler med bløde opslagstavler på bagsiden. Også gardiner og polstrede møbler hjælper på akustikken i et rum. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 4

5 Akustik Gulvtæpper Gulvtæpper, linoleum eller lignende belægning på gangarealer dæmper trinlyden væsentligt. Da klaprende hæle er en vigtig kilde til forstyrrelser i mange åbne kontorer, kan det være en relativ let og billig måde at forbedre arbejdsmiljøet. Husk, at tæpperne skal være indeklimamærket. Dilemmaer Akustikskærme kan dæmpe støjen, men er sjældent pæne. De kan samtidig skabe en oplevelse af at sidde i små celler, og kan være med til at forhindre dagslyset i at komme ind i de inderste dele af rummet. Gulvtæpper dæmper trinstøj, men stiller ekstra krav til rengøring, hvis jeres indeklima ikke skal forringes. Regler og anbefalinger Hverken Arbejdstilsynets vejledning eller Bygningsreglementet opererer længere med krav til efterklangstiden på kontorer. Til gengæld har begge anbefalinger til, hvor stor en del af rummets overflader, der skal dækkes med lyd-absorberende materialer. SBi-230 vedrørende Bygningsreglement 2010: Forslag til projekteringsværdier for kontorbyggeri: I enkeltpersonkontorer og møderum bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s. I flerpersonkontorer bør absorptionsarealet A være større end 1,1 x gulvarealet. At-vejledning A Akustik i arbejdsrum: Absorbtionsarealet bør være mindst 0,9 x gulvarealet i kontorer over 300 m 3 og 0,8 i kontorer under 300 m 3 (300 m 3 er fx et lokale på 100 m 2 med tre meter til loftet). FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 5

6 Psykisk arbejdsmiljø generelt Start med at se på det psykiske arbejdsmiljø, hvis I har fælles leveregler, som ikke bliver overholdt eller hvis jeres APV viser problemer med det psykiske arbejdsmiljø samtidig med problemer med forstyrrelser. En del arbejdspladser har erfaret, at medarbejdernes oplevelse af forstyrrelser ikke er forsvundet på trods af en massiv indsats med akustisk dæmpning og fælles leveregler. Det har nemlig vist sig, at problemerne bunder i dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan der være mange forklaringer på. En er, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø gør os mere følsomme over for støj og forstyrrelser. En anden er, at utilfredsheden med trivslen lettere kommer til udtryk i konkrete klager over fx støj end i mere kompleks og diffus utilfredshed med fx samarbejdet og tillidsniveauet. Interne relationer eller social kapital Hvis I har mistanke om, at problemerne med støj og forstyrrelser bunder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan det være en god idé at forbedre jeres interne relationer. Til det kan I bruge begrebet social kapital. Man måler social kapital på tre parametre: Tillid Samarbejdsevne Retfærdighed Forskning viser, at man yder en bedre indsats, hvis der er en god social kapital på arbejdspladsen. Det gælder både i forhold til effektivitet og kvalitet. Man kan måle relationerne på tre niveauer. Mellem ledelsen og medarbejderne, internt i et team eller en afdeling og mellem afdelinger. I en virksomhed kan der fx godt være gode relationer (høj social kapital) internt i teamene, men dårlige relationer på tværs af afdelinger og mellem top og bund i organisationen. Hvis relationerne på tværs i organisationen er dårlige, kan det være medvirkende årsag til nogle af klagerne over støj og forstyrrelser på tværs af team. Manglende tillid mellem top og bund kan være forstærket af en omstillingsproces, fx fra mindre kontorer til store åbne kontorer, hvor medarbejderne ikke har oplevet, at de er blevet hørt. Hæftet Social kapital indeholder både en gennemgang af emnet og en række øvelser, som arbejdspladsen kan bruge til at udvikle den sociale kapital. Det er udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration og kan hentes på arbejdsmiljoweb.dk. Dilemma Problemer med trivslen på arbejdspladsen kan være roden til, at medarbejdere oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Men det kan være kildent og kræve meget takt at oversætte et problem med støj eller forstyrrelser i APV en til noget, der handler om fx problematikker i samarbejdet. Man risikerer, at det bliver opfattet som en manglende anerkendelse af de enkelte medarbejderes opfattelse af problemet. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 6

7 Adfærd og leveregler Start med at se på adfærd og leveregler, hvis der er brug for at afstemme forventningerne til, hvad der skal foregå i det åbne kontor. Hvis levereglerne skal virke, kræver det, at I grundlæggende har et godt psykisk arbejdsmiljø med respekt for hinanden. Tre ting, I bør se på: Anerkendelse af forskellige behov Fælles leveregler Personlige strategier Anerkendelse af forskellige behov Udgangspunktet for at tale om adfærd i det åbne kontor er, at man anerkender hinandens forskellighed. Vores behov og tolerancetærskler er meget forskellige, og det er nødvendigt at lytte til kollegerne og stole på, at de ærligt fortæller, hvordan forstyrrelserne påvirker dem. Det er let at stemple andre som hysteriske eller bare ude på at skaffe sig selv fordele, men det fører sjældent noget godt med sig. Uden reel forståelse for hinandens behov, vil man let ende med at en gruppe med et bestemt behov helt overtager styringen og diktere adfærden på kontoret. Det kan både være dem, der vil have stillekupe og dem, der ikke bliver generet af snak. Hvis I har problemer med at blive enige om en passende adfærd, kan det skyldes, at jeres psykiske arbejdsmiljø generelt halter. Så er det en god idé at tage fat der først. Se side 6. Fælles leveregler På nogle arbejdspladser forsøger man at komme de unødvendige forstyrrelser til livs ved hjælp af leveregler eller kodeks, som sætter fokus på omtanke, før man forstyrrer. Det kan også være, at man med skilte markerer, hvem der må eller ikke må forstyrres. Leverregler skal aftales i fællesskab. Der er stor forskel på, hvad der virker i forskellige grupper. Det er dog vigtigt at være enige om, at man godt må tale om problemet. Leveregler ender ofte med ikke at blive overholdt, med mindre de bygger på tolerance og fælles forståelse. Her er nogle eksempler på leveregler, man kan lade sig inspirere af. Faste telefoner må kun ringe én gang med lav lydstyrke. Viderestil telefonen, hvis du ikke er på din plads. Mobiltelefoner på lydløs. Aftal signaler, der byder fx Vil I dæmpe jer lidt eller Må jeg forstyrre dig et øjeblik Gør det legalt at kommentere hinandens adfærd. Gå i caféen eller på gangen, hvis du skal snakke med en kollega. Husk at lukke døren. Tal dæmpet og gå tæt på den, du snakker med. Det er også rigtigt arbejde at tale sammen. Sid så vidt muligt ned, når I snakker sammen. Brug headset til telefonen og tal dæmpet. Brug høretelefoner, når du vil høre musik og ikke vil forstyrres. Spørg ikke om noget, du selv hurtigt kan finde ud af. Begræns unødvendig gennemgang. Spis i kantinen, så du ikke forstyrrer på kontoret. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 7

8 Adfærd og leveregler Personlige strategier Uanset hvor meget tid man bruger på at diskutere adfærd og leveregler, vil ikke alle blive helt tilfredse med resultatet. Det er et vilkår, og derfor må den enkelte supplere reglerne med sine egne personlige strategier. Hvis man er følsom over for forstyrrelser eller har en meget koncentrationskrævende opgave, kan man fx bruge ørepropper eller hovedtelefoner til at holde støjen ude. For nogle er det også en mulighed at arbejde hjemme indimellem. Man kan også sætte et skilt med»forstyr mig ikke«eller lignende på sit skrivebord, når der er brug for ekstra koncentration. Og endelig er det også en god idé at bede kollegerne om at dæmpe sig. Dilemmaer og spørgsmål Leveregler med respekt for de forskellige medarbejderes behov kan mindske antallet af forstyrrelser, men hvis de tager for meget udgangspunkt i, hvad man ikke må, risikerer de at modarbejde målene med de åbne kontorer, som fx kan være videndeling og øget samarbejde på tværs. Skal levereglerne besluttes lokalt eller centralt? Hvem skal sørge for, at levereglerne bliver overholdt? Forstyrrelser eller afbrydelser? Det er irriterende at blive forstyrret midt i en opgave, og det kan tage lang tid at genopbygge koncentrationen bagefter. Forstyrrelser eller afbrydelser er på den anden side en helt nødvendig del af vores arbejde. Vi afbryder og bliver afbrudt, fordi vi er afhængige af hinanden for at løse opgaverne bedst muligt. Vi har brug for at koordinere og stille faglige spørgsmål for at komme videre med arbejdet. I hverdagen bruger vi begreberne afbrydelser og forstyrrelser synonymt uden at tænke nærmere over det. Hvis man vil arbejde systematisk med at begrænse de unødvendige forstyrrelser, er det imidlertid nødvendigt at skelne mellem de nødvendige og meningsfulde afbrydelser og de overflødige forstyrrelser. Sådan kan I mindske forstyrrelserne Et godt sted at starte er at sondre mellem unødvendige forstyrrelser og nødvendige afbrydelser, og måske derefter lave nogle observationer, så man har et faktuelt grundlag at gå ud fra. I kan lave observationerne selv eller arbejde sammen med en anden afdeling, så en af jer observerer dem og omvendt. Det sidste er bedst, fordi en udefrakommende typisk vil få øje på mere end en, som færdes på kontoret dagligt. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan kan I opnå en fælles forståelse af, hvad der er forstyrrelser og hvad der er nødvendige afbrydelser? Hvilke konkrete aftaler kan hjælpe jer med at undgå forstyrrelser og begrænse afbrydelser? FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 8

9 Øvelse 1 Hvem skal sidde hvor? placering i det åbne kontormiljø Formål: En dialog om placeringen af medarbejdere og team i det åbne kontor med udgangspunkt i organisationens mål med indretning af åbne kontorer. Dialogen skal kvalificere den endelige plan. Deltagere: Ledere og ansatte. Materiale til øvelsen: Papir og pen til alle samt flipover. Mødeleder: Leder eller medarbejderrepræsentant. Varighed: Ca. 1 time afhængig af antallet af indretningsforslag. Kilde: Øvelsen er udarbejdet med inspiration fra Storrumsguiden, COWI, Baggrund Udgangspunktet for øvelsen er, at lederen eller arbejdsmiljøgruppen har fastlagt nogle overordnede mål med organiseringen i åbne kontorer. Disse mål kan så omsættes i nogle konkrete principper for, hvordan ansatte og grupper af ansatte skal placeres i det åbne kontor. Principperne kan fx være, at placeringen skal understøtte den bedst mulige opgaveløsning og herunder sikre faglig sparring og videndeling, bedre samarbejde og færrest mulige forstyrrelser. Fordelen ved denne øvelse er, at man både har et helt konkret udgangspunkt og bliver nødt til at vurdere det ud fra de overordnede principper, som har rod i organisationens mål. På den måde vil lederen få meget kvalificerede input til den endelige handlingsplan og organisering i det åbne kontor. Forberedelse Lederen eller arbejdsmiljøgruppen fastlægger de overordnede principper med udgangspunkt i målet med at indrette åbne kontorer. Lederen eller arbejdsmiljøgruppen får udarbejdet to tre forskellige forslag til, hvordan I kan sidde i det åbne kontor. Gerne som tegning. Lederen eller arbejdsmiljøgruppen beslutter præmisserne for øvelsen og melder dem ud. Det handler især om, hvad den vil bruge medarbejdernes input til, og hvordan det videre forløb bliver. Der skal udpeges en mødeleder, som introducerer øvelsen. Det kan fx være en leder eller en medarbejderrepræsentant. Øvelsen går ud på at diskutere forskellige konkrete indretningsforslag med udgangspunkt i de overordnede principper, som ofte skal afvejes imod hinanden. Fx kan hensynet til færre forstyrrelser i nogle tilfælde stå i vejen for større videndeling. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 9

10 Øvelse 1 Hvem skal sidde hvor? placering i det åbne kontormiljø Selve øvelsen 1. Introduktion Mødelederen introducerer øvelsen, tidsrammen og formålet, herunder de overordnede principper. Lederen kan her vælge at åbne op for en kort diskussion af, om der er andre relevante principper, som skal i spil. Deltagerne deles op i grupper på ca. seks i hver. Det første forslag til organisering deles rundt, og grupperne bliver bedt om at drøfte, hvilke fordele og ulemper der er ved forslaget med hensyn til de overordnede principper. 3. Fremlæggelse Alle grupperne fremlægger deres refleksioner om fordele og ulemper ved de forskellige forslag med udgangspunkt i de overordnede principper. Tag en drøftelse i plenum. Hvor tegner der sig enighed og hvor ligger uenighederne? Skriv det eventuelt op på flipover. 4. Afslutning Lederen takker for indsatsen og ridser kort det videre forløb op. 2. Drøftelse Grupperne har minutter til at drøfte forslaget og opfordres til at skrive deres refleksioner ned. Ovenstående gentages med de følgende forslag. Billedeksempel på opstillingen i et åbent kontor: Er de forskellige faggrupper rigtigt placeret: I forhold til mødebord og flexrum? I forhold til samarbejdsrelationer med leder og andre faggrupper? I forhold til forstyrrelser fra faggrupper med andre behov for kommunikation og fordybelse? Etc. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 10

11 Øvelse 2 Aftaler om leveregler Formål: At formulere et antal leveregler, der skal gælde for de åbne kontor og planlægge, hvordan man kan sikre, at bliver brugt. Deltagere: Ledere og medarbejdere. Mødeledelse: Lederen eller en medarbejderrepræsentant. Materiale til øvelsen: Et stort antal sedler (seks pr. med-arbejder), penne samt en flipover/tavle. Varighed: 1 1 ½ time. Kilde: Øvelsen er udarbejdet med inspiration fra Storrumsguiden, COWI, Baggrund Udgangspunktet for øvelsen er, at lederen eller arbejdsmiljøgruppen har fastlagt nogle overordnede principper for, hvad levereglerne skal være med til at understøtte. Det kan fx være den bedst mulige opgaveløsning og herunder sikre faglig sparring og videndeling, bedre samarbejde og færrest mulige forstyrrelser. Fordelen ved denne øvelse er, at man både har et helt konkret udgangspunkt og bliver nødt til at vurdere det ud fra de overordnede principper, som har rod i organisationens mål. På den måde vil lederen få meget kvalificerede input til de endelige leveregler. Forberedelse Lederen eller arbejdsmiljøgruppen fastlægger de overordnede principper med udgangspunkt i målet med at indrette åbne kontorer. Lederen eller arbejdsmiljøgruppen beslutter præmisserne for øvelsen og melder dem ud. Det handler især om, hvad den vil bruge medarbejdernes input til, og hvordan det videre forløb bliver. Der skal udpeges en mødeleder, som introducerer øvelsen. Det kan fx være en leder eller en medarbejderrepræsentant. Øvelsen går ud på at diskutere forskellige konkrete forslag til leveregler med udgangspunkt i de overordnede principper, som ofte skal afvejes imod hinanden. Fx kan hensynet til færre forstyrrelser i nogle tilfælde stå i vejen for større videndeling. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 11

12 Øvelse 2 Aftaler om leveregler Selve øvelsen 1. Introduktion Mødelederen introducerer øvelsen, tidsrammen og formålet, herunder de overordnede principper. Lederen kan her vælge at åbne op for en kort diskussion af, om der er andre relevante principper, som skal i spil. Deltagerne deles op i grupper på ca. seks i hver. Hver medarbejder skriver to forslag til en leveregel, der kan understøtte hvert af de ovenstående mål. Hver medarbejder formulerer således seks sedler. 2. Drøftelse Sedlerne samles ind og blandes. På skift trækker deltagerne en seddel, læser forslaget til levereglen op og argumenterer for den med udgangspunkt i de overordnede principper. Herefter diskuteres forslaget af hele gruppen, og det besluttes, om det er en regel, der skal indgå i gruppens forslag eller ej. De regler, der vedtages, skrives med det samme op på flipoveren, og de regler, der ikke vedtages, lægges til side. Når alle regler er blevet gennemgået, har man en liste over, hvilke leveregler man ønsker. Mulig udvidelse af øvelsen Hvis lederen lader det være op til medarbejdergruppen at formulere leveregler, kan man udvide øvelsen med formulering af handleplaner for, hvordan det sikres, at de bliver efterlevet. I kan fx uddelegere ansvaret for at komme med et oplæg til hver leveregel til hver af grupperne. Gruppernes oplæg kan så diskuteres i plenum, tilpasses og besluttes. Handleplanerne kan indeholde aftaler om, hvem der skal sammenskrive dem, hvordan de skal mangfoldiggøres, hvordan man husker hinanden på dem, hvornår de skal evalueres og hvordan etc. Handlingsplanen skal være konkret med hensyn til deadlines og ansvarlige. 3. Fremlæggelse Hvis I er en større arbejdsplads, som har opdelt jer i flere 6-mandsgrupper, præsenterer grupperne nu på skift deres bud på leveregler. Beslut i fællesskab, hvilke af levereglerne I ønsker skal gælde for alle. Lederen takker for indsatsen og fortæller om det videre forløb. FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 12

13 MINE NOTER FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 13

14 MINE NOTER FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 14

15 MINE NOTER FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER 15

16 Læs mere om åbne kontorer Guide til etablering af åbne kontormiljøer, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, 2015 Indeklima i åbne kontormiljøer, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, 2015 Storrumsguiden, COWI, 2011 Arbejdsmiljø i åbne kontorer, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, Støj og forstyrrelser i åbne kontormiljøer Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration. Juni 2015 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Projektleder Mads Kristoffer Lund Styregruppen bag guiden består af repræsentanter for KL, HK/Stat, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, DFL og Moderniseringsstyrelsen Redaktion: Søren Svith, Periskop Grafisk design: KROSCH ISBN: I BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om aktiviteter til at skabe et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration deltager repræsentanter udpeget af arbejdsmarkedets hovedorganisationer. BrancheFællesskabet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved at udarbejde informations- og vejledningsmateriale samt afholde konferencer og træf mv. Læs mere om BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på www. arbejdsmiljoweb.dk.

FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER

FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Det handler om mere end støj Mange klager over støj i de åbne kontorer, men for de fleste medarbejdere giver begrebet forstyrrelser mere mening. Det viser et nyere, dansk forskningsprojekt, som også

Læs mere

ETABLERING AF ÅBNE KONTORMILJØER

ETABLERING AF ÅBNE KONTORMILJØER Guide ETABLERING AF ÅBNE KONTORMILJØER Det er billigere at viske ud end at flytte mure Indretning af åbne kontorer kræver overvejelser, som hverken kan formuleres i et regneark eller på en arkitekttegning.

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt

Læs mere

Storrumskontorer. Muligheder og faldgruber. Gitte Arnbjerg, COWI. GIA@cowi.dk. 31052012 Storrumskontorer, temamøde Bygherreforeningen og DFM

Storrumskontorer. Muligheder og faldgruber. Gitte Arnbjerg, COWI. GIA@cowi.dk. 31052012 Storrumskontorer, temamøde Bygherreforeningen og DFM Storrumskontorer Muligheder og faldgruber Gitte Arnbjerg, COWI GIA@cowi.dk 1 Program for i dag Præsentation Idéen om storrumskontorer Generelt om storrumskontorer Fordele og ulemper Erfaringer fra storrumskontorer

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Italesætte social kapital med et filmklip

Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

En vigtig erfaring fra projektet er, at det er hensigtsmæssigt at skelne mellem støj og forstyrrelse. Gitte Arnbjerg, projektleder, COWI

En vigtig erfaring fra projektet er, at det er hensigtsmæssigt at skelne mellem støj og forstyrrelse. Gitte Arnbjerg, projektleder, COWI Storrumsguide Om projektet Generende støj i storrumskontorer. Det er titlen på et tre-årigt projekt, som er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og slutter i foråret 2011. Projektet er gennemført af

Læs mere

INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER

INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER UNI VERSITET STORRUMSKONTORER Storrumskontorer forbandelse eller velsignelse Arbejdstilsynets regler for indretning af kontorer generelt Anbefalinger for brug af

Læs mere

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen Social kapital Kortlægning af faggruppernes bidrag Drejebog til lederen Fakta Mål: Varighed: Kortlægning: Deltagere: At få en fælles forståelse af kerneopgaven og opgaveløsningen. At få indblik i samspillet

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER

>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER >> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER bro arkiv reception post møde kantine kopi miljø marine kopi kaffe møde kaffe geoteknik arkiv vej byg print grupper mødesteder

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ November 203 Undervisning Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Individuel fordybelse Fordybelse

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret 1 Præsentation på AM2010 Susanne Almroth (JJW) samt Signe Mehlsen og Claus Møller Petersen (begge GMCB) Disposition Vi sætter scenen Kort om projektet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i banker TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad lyd og støj er, og hvorfor det er vigtigt med god lyd i undervisningslokaler. Herudover beskrives, hvilke

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) Forår APV Genie Corp. & BrandCity

Arbejdspladsvurdering (APV) Forår APV Genie Corp. & BrandCity Forår 2017 APV Genie Corp. & BrandCity Det psykiske arbejdsmiljø Er du glad for at gå på arbejde Føler du dig motiveret Føler du, at dine tanker og ideer bliver hørt Har du mulighed for udtrykke dine ideer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere