Indhold. Tolkebistand til hørehandicappede Generelt om sektoransvar Eksempler... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tolkebistand til hørehandicappede Generelt om sektoransvar Eksempler... 8"

Transkript

1 Notat om sektoransvar Version: 5. februar

2 Indhold Tolkebistand til hørehandicappede Generelt om sektoransvar... 3 Eksempler Kommuner Skoleområdet Sundhedsområdet Arbejdsmarkedsområdet (Jobcenter)... 8 Eksempler Regioner Sygehusbehandling Praktiserende læger, praktiserende speciallæger mv Uddannelsesområdet Statsforvaltning Politi Domstole Kirke Folkekirke samt godkendte trossamfund: Ikke godkendte trossamfund Hvordan vurderer man, om der skal anvendes tolk? a) Mødets forventede indhold b) Alternative kommunikationsmuligheder c) Mulighed for at lade pårørende tolke d) Hvem skal man tale med Fjerntolkning Tolkemyndigheden kan hjælpe andre sektorer og myndigheder med at finde tolk!

3 Tolkebistand til hørehandicappede Tolkemyndigheden behandler kun ansøgninger om tolk til sociale aktiviteter, som bestemt i Tolkeloven og de tilhørende bekendtgørelser. Det betyder, at Tolkemyndigheden efter ansøgning bevilger tolk til de aktiviteter, hvor der ikke er andre, der er ansvarlige for tolkning. Der er således tale om en negativ afgrænsning af kompetenceområdet, i forhold til andre sektorer. Når en myndighed er ansvarlig for tolkning, kaldes det sektoransvar. Det betyder, at en offentlig myndighed, der tilbyder borgerne en ydelse skal sikre, at dette tilbud er til rådighed for borgere med funktionsnedsættelser. Princippet gælder generelt, der er altså ikke behov for, at der er særlig hjemmel i en lovgivning. 1. Generelt om sektoransvar Sektoransvarlighedsprincippet er et grundlæggende ulovsbestemt princip på linje med lighedsprincippet, magtfordrejningslæren og proportionalitetsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet er udtrykt flere steder i lovgivningen, eksempelvis og tydeligst i Forvaltningslovens 7. Sektoransvarlighedsprincippet siger, at den myndighed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Princippet er et nemt og enkelt princip, som sikrer at borgeren får hjælp der, hvor kendskabet til behovet i den konkrete situation er størst (fx på en skole, en politistation osv.). En myndighed har således pligt til at sikre sig, at de kan kommunikere med de borgere med kommunikationshandicaps, som myndigheden er i kontakt med. Dette gælder alle offentlige myndigheder, dvs. kommunalbestyrelser, regionsråd, og statslige myndigheder. Statslige myndigheder er eksempelvis kriminalforsorgen, politiet, forsvaret, statsforvaltningen, Udbetaling Danmark osv. Det er myndigheden selv, som afgør om der konkret er behov for tolk. Hvis myndigheden vurderer, at kommunikationen kan foregå på anden vis og lige så forsvarligt som ved almindelig samtale, kan man give afslag på at tolke samtalen. Myndigheden skal ved afgørelsen fx se på, hvilken type samtale man må påregne, om samme informationsbehov kan gives alternativt på nettet eller ved skriftlighed (folder eller lignende), som borgeren kan læse osv. 3

4 Princippet gælder uanset om det er myndigheden der henvender sig til borgeren, eller om det er borgeren, der ønsker at tale med myndigheden. Eksempler En døv borger spørger en kommunal gartner om vej til nærmeste købmand: Samtalens underordnede karakter gør, at gartneren kan forsøge sig med at pege eller evt. tegne ruten ned. Der vil ikke være pligt til at fremskaffe en tolk En døv borger henvender sig ved politiets skranke for at anmelde et bedrageri: Det er vigtigt her at få fastslået mange detaljer, så politiet skal sikre en tolk til samtalen En hørehandicappede borger indlægges på sygehuset og ønsker nu en samtale med lægen, så han kan få afklaret sine behandlingsmuligheder. Samtalens karakter bør normalt tilsige tolk, da mange informationer ellers kan gå tabt Samme hørehandicappede borger som ovenfor møder lægen på gangen og vil fortælle en rigtig sjov episode, han har oplevet nede i cafeteriaet. Lægen kan ud fra samtalens karakter vurdere, at der ikke er behov for tolk. En døv borger besøger sin nabo, som er indlagt på sygehus. Han vil gerne spørge lægen, hvad naboen egentlig fejler: Personalet kan afslå tolk, da de ikke ønsker at drøfte sygedomsforløbet med en nabo. Døve forældre til et indlagt hørende 8-årigt barn ønsker tolk til samtale med lægen om behandlingen. Uanset lægen sagtens kan kommunikere med barnet om behandlingen, bør der bevilges tolk til forældrene alene ud fra etiske overvejelser Generelt kan man som myndighed have som rettesnor, at såfremt man ville have tilbudt tid til en samtale med en hørende person, bør man også sikre hørehandicappede en ordentlig kommunikation. Hvis myndigheden tilbyder en service over for alle andre, skal den også tilbydes hørehandicappede man kan ikke afslå deltagelse med begrundelse i store tolkeudgifter. Hvis en kommune fx bevilger et kursusophold til alle sine plejefamilier, men undlader at tilbyde kurset til en døv plejefamilie fordi det bliver for dyrt med tolk, er det ulovlig forskelsbehandling. Det er ligegyldigt, om det er myndigheden eller borgeren, som tager initiativ til kontakten: møder en hørehandicappede borger op og ønsker at tale med sin sagsbehandler eller at blive betjent ved en kvikskranke, skal myndigheden sikre sig, at de kan kommunikere med borgeren. 4

5 Hvis en offentlig myndighed inviterer en bestemt og sluttet kreds af borgere til et møde, skal myndigheden sørge for en tolk, såfremt nogle af deltagerne har behov herfor. Inviteres der helt åbent til alle borgere (et offentligt møde), skal den hørehandicappede borger derimod have en bevilling til tolk hos Tolkemyndigheden. Et sådant møde vil være omfattet af tidsubegrænset tolkning, da det er møde med adgang for alle, afholdt af offentlig myndighed. Når et bibliotek således inviterer til foredrag med en forfatter, skal borgeren søge om tolk ved Tolkemyndigheden. Alle offentlige møder afholdt af andre myndigheder er således omfattet af Tolkemyndighedens kompetence. Ved tvivlsspørgsmål er man altid velkommen til at kontakte os og få rådgivning om sektoransvar. Tolkemyndigheden tilbyder herudover, efter anmodning, at være behjælpelig med at finde en tolk til hørehandicappede borgere. Afslag på at skaffe en tolk er i nogle tilfælde en afgørelse i forvaltningslovens forstand, i andre tilfælde er det faktisk forvaltningsvirksomhed. Uafhængigt af, om afslaget i sig selv er en afgørelse, vil det efter omstændighederne være mulighed for at påklage en kommunes afslag til en klageinstans. Dette gælder f.eks., hvis afslaget er en del af sagsbehandlingen i en sag, hvor der skal træffes afgørelse efter lovgivningen. Således kan f.eks. Ankestyrelsen også tage stilling til de retlige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med sagsbehandlingen i en sag, hvor kommunen skal træffe afgørelse om forhold, der kan indbringes for nævnene. Borgeren kan altid klage til den ansvarlige for myndigheden. Denne klageadgang gælder uanset om der er tale om afgørelser, og uanset om der er en særlig klageinstans. I forhold til kommuner kan man klage til borgmesteren, og på samme måde kan der i regionsregi (herunder sygehusvæsen), påklages til regionsrådsformanden. Hos alle øvrige myndigheder klages til den lokale direktør/chef for myndigheden. Hvis der ikke for kommunens eller regionens afslag på at skaffe en tolk er en særlig klageinstans, der kan behandle sagen, kan man rette henvendelse til de kommunale tilsynsmyndigheder, dvs. statsforvaltningen i den region, hvori kommunen eller regionen er beliggende. Dette gælder, uanset om afslaget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand eller faktisk forvaltningsvirksomhed. 5

6 De kommunale tilsynsmyndigheder statsforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed kan tage stilling til, om kommuner og regioner har handlet i strid med lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Endelig er der mulighed for at kontakte Ombudsmandsinstitutionen. 2. Kommuner Når en borger har behov for at komme i kontakt med kommunen, skal kommunen sørge for, at borger og kommune kan kommunikere sammen. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om der er behov for en tolk. Hvis det vurderes, at der er et tolkebehov, skal kommunen herefter sørge for at bestille en tolk. Kommunens forpligtigelse til at sørge for en tolk følger af sektoransvarlighedsprincippet. I nogle tilfælde kan kommunen vurdere, at der ikke konkret er behov for tolk det er en helt konkret afgørelse, der afhænger af samtalens forventede karakter, borgerens kompetencer, øvrige kommunikationsmuligheder osv. Kommunens ansvar for at sikre en tolk gælder på alle de områder, hvor kommunen har ansvaret for udførelsen af opgaver, dvs. hele det sociale område, dagpasningsområdet, skoler, tekniske forvaltninger, kommunale forsyningsselskaber (vand, varme el), jobcentre osv. På sundhedsområdet gælder særlige regler, se nærmere nedenfor. Vedrørende kommunale myndigheders kontering af udgifter til tolk gælder det generelt i henhold til reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner, at udgifter til tolkning i forbindelse med myndighedsafgørelser skal registreres som en administrativ udgift på hovedkonto 6 i den autoriserede kontoplan for kommuner. Undervisningssektoren og den sociale sektor "smelter sammen" i folkeskolen. For borgeren er dette ligegyldigt, men internt i kommunen er det ikke ligegyldigt, hvor udgiften til tolk konteres. Her gælder specialitetsprincippet. En udgift til tolk i folkeskolen skal afholdes af skolevæsenet, og ikke kommunens socialafdeling. Der vil ofte være spørgsmål omkring bevillingskompetence netop mellem disse to områder, og sager må afgøres konkret fx skal nogle hjælpemidler afholdes af socialafdelingen efter Serviceloven, mens andre kompenserende hjælpemidler skal afholdes af skolen. Afgrænsningen af, hvilket område, der skal dække hjælpemidlet kan eksempelvis ses i Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v., vejledning nr. 7 af 15. februar Afgørelser afgjort efter Serviceloven kan påklages til Ankestyrelsen. 6

7 2.1 Skoleområdet Hvis døve forældre skal til møde i deres barns folkeskole, og mødet er arrangeret af skolen (forældremøde, skolekonsultationer, skolebestyrelsesmøder osv.), er det skolen, der skal sørge for en tolk. Skal den døve forældre til et møde på skolen, som forældrene selv har arrangeret - fx når forældrerådet i 4. klasse inviterer alle forældre og børn i klassen til sommerfest med grillpølser på skolens legeplads - er der ikke tale om en aktivitet, der er arrangeret af skolen. Her kan der søges om tolk hos Tolkemyndigheden. Tolkningen vil i dette tilfælde være omfattet af den tidsubegrænsede tolkning. Vælger hørehandicappede forældre at tage med barnet på 1. skoledag eller at komme og deltage i timerne til en forældredag, er der tale om aktiviteter, hvor skolen blot har "åbnet dørene", og hvor der i princippet ikke sker kommunikation mellem forældre og skole, men alene at man kan komme og kigge på hverdagen. Skolen skal da ikke sørge for tolk. Også dette eksempel er omfattet af Tolkemyndighedens ansvar. Tolkningen vil være omfattet af den tidsubegrænsede tolkning. Går barnet på fri / privatskole eller efterskole, er det Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen der bevilliger tolk til barnets undervisning. Det er den pågældende skole, der skal ansøge om tolk i samarbejde med den stedlige PPR. Er der behov for at deltage i forældremøder o. lign på fri- og privatskole eller efterskole, ansøges Tolkemyndigheden om bevilling til tolk til mødet. 2.2 Sundhedsområdet Kommunerne er ansvarlige for en række opgaver på sundhedsområdet. For disse ydelser gælder, at Tolkemyndigheden er ansvarlig for at sikre tolk efter ansøgning, jf. bekendtgørelse nr. 945 af 27. juli 2010 om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap. I følgende tilfælde skal man således søge Tolkemyndigheden om bevilling til tolk: Konsultation hos kommunallæge, sundhedsplejerske og børnetandpleje (samt omsorgstandpleje) Kommunale forebyggelsesydelser (eksempelvis rygeafvænningskurser, vejledning hos kommunal diætist, deltagelse i informationsmøder og kursus omkring egen sygdom som led i patientuddannelseskursus). 7

8 Pårørendes deltagelse i informationsmøder og kursus omkring sygdom som led i patientuddannelseskursus (pårørendekurser) Deltagelse i ryg- og svømmehold som led i genoptræningsforløb Behandling for misbrug, når behandlingen ydes efter sundhedsloven Deltagelse i mødre-/fædregrupper, når gruppen mødes uden sundhedsplejerske (Skal sundhedsplejersken deltage i mødet, er det omvendt kommunens ansvar at sikre, at kommunikationen mellem borger og sundhedsplejersken, og derfor skal kommunen sørge for en tolk.) Samtale med hjemmesygeplejerske 2.3 Arbejdsmarkedsområdet (Jobcenter) Jobcentrene har siden 2010 bestået af både den gamle "AF" del, de kommunale dagpengeområder og kontanthjælpsområdet. Når Jobcentret har kontakt til en borger, er det Jobcentrets ansvar at sikre tolk. Alle tilbud, der gives på Jobcentret, er ligeledes under sektoransvar. Eksempler En kontanthjælpsmodtager skal til opfølgningssamtale med sin sagsbehandler: Jobcenter sikrer tolk En dagpengemodtager kommer i virksomhedspraktik: Jobcentret sikrer tolk En A-kassemodtager skal i et uddannelsesforløb på AMU. Jobcentret bevilliger forløbet og tolk hertil En tilmeldt arbejdsløs skal til jobsamtale Jobcentret sikrer tolk En døv, som er i job, ønsker at skifte job. Den døve er således ikke arbejdsledig, og det er derfor undtagelsesvis Tolkemyndigheden, der sikrer tolk efter ansøgning herom. Afgørelser om støtte til handicappede i erhverv træffes af jobcentrene, der har sektoransvar for arbejdsmarkedsområdet. Har borgeren behov for at tale med jobcentret om støttemuligheder, skal jobcentret derfor sørge for tolk til samtalen. Jobcentrets forpligtigelse til at sørge for en tolk følger af både sektoransvarlighedsprincippet og også direkte af forvaltningslovens 7. Hvis der i en jobplan eller revalideringsplan er angivet forskellige forløb, fx et uddannelsesforløb på FVU eller AVU, skal Jobcentret sikre tolk til forløbet. Hvis borgeren skal på FVU kursus eller en AVU uddannelse er det Tolkemyndigheden der skal sørge for tolk, når følgende tre betingelser er opfyldte: 8

9 1. Uddannelsesforløbet er ikke et led i en jobplan 2. og uddannelsesforløbet sker på eget initiativ 3. og uddannelsesforløbet sker i fritiden Enhver, der har tilmeldt sig jobcentret som ledig, skal ansøge jobcentret om tolk til støtte for jobsøgning, fx til jobsamtaler o. lign. Hvis en døv borger er i job, men vil søge andet job og i den forbindelse skal til samtale, er det Tolkemyndigheden, der skal ansøges om tolk. Ligeledes hvis den døve medarbejder på sin arbejdsplads skal til fx fyraftensmøder, møder i lokal klub eller andet, der ikke direkte vedrører den hørehandicappedes arbejdsfunktion på arbejdspladsen. Hørehandicappede i job kan til at løse kommunikationsproblemer (fx problemer med at kommunikere med chef eller kolleger) søge Jobcentret om hjælp og støtte, fx i form af personlig assistance til tolkning. Har borgeren behov for at snakke med A-kasse eller fagforening, er det Tolkemyndigheden, der bevilliger tolk til samtalen. Dette gælder IKKE de samtaler og indsatser, der sker som følge af at jobcentret har udpeget en anden aktør til fx opfølgning af ledighedssager for Jobcentret. En del kommuner har netop indgået aftaler med A-kasser og fagforeninger om at disse afholder de lovpligtige opfølgningssamtaler for kommunen. Her følger ansvaret for at sikre tolk, med opgaven, jf. Retssikkerhedslovens 43, stk. 2. Borgeren skal derfor anmode den anden aktør om at få tolk til samtalen. Reglen sikrer borgeren, at han ikke skal bekymre sig om, hvem der skal sikre tolk, men den siger ikke noget om, hvem der skal bære udgiften endeligt. Det må Jobcentret og den anden aktør blive enige om. Kort resumeret: Skal borgeren til samtale med A-kasse eller fagforening fordi disse afholder samtaler på kommunens vegne som anden aktør, er det A-kassen eller fagforeningen der skal sikre tolk. Udgiften afholdes enten af jobcentret eller A-kasse/fagforening, alt efter hvorledes aftalen mellem dem er. Det samme gælder, såfremt A-kasse/fagforening har givet borgeren et tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, på kommunens vegne (altså som anden aktør) samtidig med tilbuddet, skal der tages stilling til tolkebistand. Skal borgeren til samtale med A-kasse eller fagforening udover ovenstående situationer, ansøges der om bevilling til tolk hos Tolkemyndigheden, der afholder udgiften. 9

10 3. Regioner 3.1 Sygehusbehandling Ved behandling på et sygehus, skal sygehuset sørge for, at personalet kan kommunikere med borgeren. Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Tolkebistand til hørehandicappede anses for at være en accessorisk del af sygehusbehandlingen. Udgiften hertil afholdes af sygehusvæsenet/regionen. Når en læge eller anden sundhedsperson i sygehusvæsenet skal have en samtale med en patient med et hørehandicap skal sygehuset derfor vurdere, om der er behov for en tolk. Såfremt den indlagte er et mindreårigt barn og en eller begge forældre er hørehandicappede, skal sygehuset tilbyde forældrene samtale om barnets behandling, helt på lige fod med, hvad man ville gøre med hørende forældre. Det skal således vurderes, hvordan behandlingen kan drøftes med barnets forældre på betryggende vis. Hvis en samtale med forældrene kræver tolkebistand vil en sådan skulle tilkaldes. Det bemærkes i den forbindelse, at det ofte vil være problematisk at lade barnet selv tolke for sine forældre. I det omfang en borger som led i behandlingsgarantien er henvist fra et offentligt sygehus til et privat hospital for at modtage en given behandling, er det derfor regionen, der skal afholde udgiften til tolkebistand til pågældende patient såfremt det som ovenfor vurderes, at der er behov for tolkebistand i forhold til behandlingen. Såfremt en hørehandicappet borger selv finansierer en behandling på privathospital, kan vedkommende ansøge Tolkemyndigheden om tolk til behandlingen. Tolkningen vil være omfattet af den hørehandicappedes timebank. 3.2 Praktiserende læger, praktiserende speciallæger mv. Regionerne er ansvarlige for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens afsnit V. Tolkemyndigheden sikrer efter ansøgning hørehandicappede tolkebistand i forbindelse med ydelser i praksissektoren, i det omfang der ydes offentligt tilskud 10

11 til ydelsen, jf. bekendtgørelse nr. 945 af 27. juli 2010 om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap: I følgende tilfælde, kan man således ansøge Tolkemyndigheden om bevilling til tolk: Konsultation ved vagtlæge Konsultation ved praktiserende læge Konsultation ved speciallæge (bl.a. psykiater) Konsultation ved øjenlæge og Statens øjenklinik Screening, ultralydsscanning og røntgen (offentlig) som foregår hos privat praktiserende speciallæge Tandlæge, tandtekniker o. lign.(tilskudsberettiget behandling) Ægtefælles, samlevers, registreret partners eller faders deltagelse i fødsel mv.(fødselsforberedelse samt fødsel) Psykolog (tilskudsberettiget konsultation hos psykolog og tilskudsberettiget deltagelse i gruppeterapi) Fysioterapi mm (tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og fodterapeut) Såfremt man som gravid ønsker at deltage i et fødselsforberedende kursus hos en privat jordemoder, ansøges Tolkemyndigheden om bevilling til tolk efter en særlig pulje. Ansøgning om tolk til ikke lægehenvist behandling herunder alternativ behandling, indgives til Tolkemyndigheden. Tolkningen vil her ske efter en særlig pulje, og belaster således ikke borgerens timebank. 4. Uddannelsesområdet Kvalitets- & Tilsynsstyrelsen sikrer tolk til alle hørehandicappede, der tager en kompetencegivende uddannelse på fx teknisk skole eller universitet. Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der sikrer en tolk under uddannelsen. Man kontakter derfor uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen får efter ansøgning refunderet sine tolkeudgifter ved Kvalitets- & Tilsynsstyrelsen. Kvalitets- & Tilsynsstyrelsen (KTS) yder gennem SPS-ordningen tilskud til tolkebistand til døve og personer med hørehandicap på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, der er omfattet af enten Bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. (BEK 873 af 1. september 2008) eller Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (LBK 210 af 1. marts 2007). 11

12 Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der ansøger om tolkebistanden på eleven eller den studerendes vegne, og man skal derfor i første omgang kontakte studievejledningen ved uddannelsesstedet. Uddannelsesinstitutionen får efter ansøgning refunderet sine tolkeudgifter ved Kvalitets- & Tilsynsstyrelsen. SPS-ordningen yder tilskud til faglige, obligatoriske aktiviteter på uddannelsen, hvilket omfatter eksempelvis undervisning, eksaminer, vejledninger, praktikforløb, rustures og obligatoriske studietures faglige elementer. Hvis man deltager i undervisning på aftenskole eller andre kurser, der er oprettet efter Folkeoplysningsloven, er det kursusudbyderen, som skal sørge for tolk. Undervisning efter Folkeoplysningsloven, skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt, skal være almennyttig og åben for alle. Ifølge 44 stk. 2 i Folkeoplysningsloven giver Kulturministeriet efter ansøgning tilskud fortrinsvis til dækning af transportudgifter for handicappede. 5. Statsforvaltning Statsforvaltningen er eksempler på statslige regionale myndigheder. Den statslige myndighed skal sikre tolk, når der er mundtlige henvendelser og kontakt med borgere Hvis man således skal til samtale i eksempelvis Statsforvaltningens familieretsafdeling i forbindelse med skilsmisse eller en sag om samvær med sit barn, skal Statsforvaltningen sørge for en tolk. Man skal huske at gøre Statsforvaltningen opmærksom på sit behov for tolk. Statens forpligtigelse til at sørge for en tolk følger ligeledes af sektoransvarlighedsprincippet. 6. Politi Politiet er ligeledes en statslig myndighed, og Politiet har sektoransvar, når man har brug for kontakt til dem. Det vil være en god ide på forhånd at gøre politiet opmærksom på, at man kommer, og at man har brug for tolk. Som omtalt under kommunens forpligtelser, er det helt ligegyldigt om det er politiet eller borgeren, der har taget initiativ til mødet det afgørende er mødets 12

13 indhold og karakter. Henvender en borger sig således ved politiet for at foretage en anmeldelse, er det politiet, der skal sikre, at kommunikationen med borgeren kan foregå betryggende også for borgeren. Når politiet under en politimæssig opgave kommer ud til døve borgere, eksempelvis et husspektakel, skal politiet vurdere behovet for tolk, se sidst i dette notat om denne vurdering. Hvis henvendelsen ikke drejer sig om noget politimæssigt, men fx at man vil søge job hos politiet, er det enten Jobcentret eller Tolkemyndigheden, man skal kontakte alt afhængigt af, om man er arbejdsledig eller i job. Det er også politiet, der har ansvar for tolk til teoriprøve og køreprøve. Tolk til teoriundervisning og køreundervisning hører under Tolkemyndigheden. Behov for tolk ved bilsyn sikres af Tolkemyndigheden. 7. Domstole Når der er behov for tolkebistand til hørehandicappet borger, som skal møde i retten som sigtet, tiltalt eller vidne i en straffesag, sørger politiet eller retten for at indkalde en tolk. Det er statskassen, som afholder udgifterne til tolken. Ved alle civile retssager inkl. fogedret og skifteret er det Tolkemyndigheden, der sikrer tolk efter ansøgning. Tolkemyndigheden bevilliger ligeledes tolk til advokatbistand i civile sager, herunder også skilsmissesager. Indkaldes man som vidne eller afhøring i en civil retssag, er det også Tolkemyndigheden, der sikrer tolk efter ansøgning. Ved møde med notar i forbindelse med oprettelse af testamente, ansøges der ligeledes hos Tolkemyndigheden. Det er den person, der anmoder retten om en notarialforretning, som skal sørge for, at der medvirker en tolk, hvis der er behov for det. 13

14 8. Kirke 8.1 Folkekirke samt godkendte trossamfund: Folkekirken har for at leve op til sit sektoransvar oprettet 3 døvemenigheder i henholdsvis, Fredericia, Aalborg/Aarhus samt København. Disse 3 menigheder skal selv sørge for at servicere folkekirkens døve medlemmer, herunder sikre tolk til gudstjenester. I Døvemenighederne foregår det i praksis ved at præsterne lærer tegnsprog. Ligeledes er der i folkekirken også et særligt arbejde for hørehæmmede. Der er ansat to landsdelspræster for hørehæmmede. Den ene dækker området øst for Storebælt. Den anden dækker området vest for Storebælt. Der er i hver af de to landsdele et udvalg for hørehæmmede, som er med til at tilrettelægge det kirkelige arbejde for hørehæmmede. Ved alle andre menigheder under folkekirken, kan borgerne søge Tolkemyndigheden om tolk til gudstjeneste, borgerrettede religiøse handlinger (eksempelvis dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, indsættelse af præst, konfirmationsforberedelse osv). Deltagelse i menighedsrådsarbejdet vil for menighedsrådsmedlemmer være dækket af tolk efter ansøgning til Tolkemyndigheden. Ligeledes kan Tolkemyndigheden ansøges om dækning til tolkning i forbindelse med indsættelse af en præst. 8.2 Ikke godkendte trossamfund Ved ikke godkendte trossamfund, skal der anvendes timebank. På fremgår af en liste, hvilke godkendte trossamfund der er i Danmark. 9. Hvordan vurderer man, om der skal anvendes tolk? Når en myndighed skal vurdere behovet for at rekvirere en tolk, er der flere faktorer man skal inddrage i vurderingen. a) Mødets forventede indhold Er det en borger, der vil spørge om vej eller åbningstider, er behovet for tolk anderledes, end hvis mødet omhandler emner af betydning for en sag eller et 14

15 forløb. Jo større betydning sagen har for borger eller myndighed, desto vigtigere er det, at myndigheden har sikkerhed for at samtalens indhold er ensartet forstået af myndighed og borger. b) Alternative kommunikationsmuligheder Ved simple beskeder kan man eventuelt ty til at kommunikere på andre måder eksempelvis ved brug af skriftlig kommunikation. Dette kan tillades, såfremt indholdet i kommunikationen er ukompliceret, og af mere underordnet betydning. Et eksempel kan være en borger, der ønsker at vide noget om åbningstider. Så snart kommunikationen mellem borger og myndighed bliver blot en smule mere kompliceret, skal der overvejes om der skal rekvireres en tolk. Generelt skal man være meget varsom med at anvende skriftlig kommunikation med døve. En person der har problemer med skriftlig kommunikation, vil typisk undlade at gøre opmærksom herpå (uanset om man har et hørehandicap eller ej), og man kan hurtigt komme i en situation, hvor myndighed og borger får en helt forskelligt opfattelse af indholdet af en kommunikation. c) Mulighed for at lade pårørende tolke Nogle gange tilbyder andre private at tolke for borgeren - det kan være venner, bekendte eller pårørende. Man skal her huske i sin vurdering at overveje etikken i at gøre brug af disse oversættere. Eksempelvis vil det kunne være problematisk at lade pårørende tolke en samtale mellem sygehuset og et døvt forældrepar, om et hørende barns behandling. Myndigheden har ansvaret for, at forældrene forstår sygehusets budskaber. Når tolken ikke er personligt uafhængig af situationen, vil der være stor fare for at forældrene ikke får den information lægen giver. Mange andre myndigheder er i samme situation: de oplysninger der drøftes med borgeren under møde kan være kompromitterende og kun professionelle tolke ved, hvordan de skal håndtere dette. Der kan også under samtaler komme oplysninger frem i sagen, som den døve ikke ønsker at andre ved noget om, og en ikke-uddannet tolk har ikke den store viden om tavshedspligt og etik, som en uddannet tegnsprogstolk har qua sin uddannelse. Det forekommer også, at pårørende der tolker, ikke oversætter korrekt dette ikke kun når de ikke selv forstår budskabet, men også i misforstået hensyntagen til borgeren der tolkes for. 15

16 Pårørende der tolker, vil også kunne komme i vanskelige dilemmaer omkring de informationer de "udsættes" for, uden at have værktøjer til at bearbejde dette. d) Hvem skal man tale med Myndigheden skal altid vurdere, om samtalen er nødvendig. Det kan her være en hjælp at støtte sig op af Forvaltningslovens partsbegreb, for parter i en sag er altid umiddelbart vigtige at kommunikere med. Man kan ligeledes inddrage, om en tilsvarende henvendelse fra en hørende ville give anledning til en samtale om sagen. Hvis ja, bør den døve sikres tolk. I forbindelse med behandling på sygehuse, kan en overvejelse af, om man ville have drøftet sagen/behandlingen med en tilsvarende hørende. Hvis dette er tilfældet, så bør man sikre tolk til samtalen. Patienten selv er naturligvis altid vigtig, men også pårørende kan det i nogle tilfælde være vigtigt at samtale med om behandlingsforløbet. Igen kan en rettesnor være, at såfremt man ville gennemføre samtalen med en hørende, skal man ligeledes kommunikere med den døve pårørende. Ved mindreåriges patienter indlæggelse, er det naturligvis altid relevant at drøfte behandlingen med forældre, ligesom disse kan have mange spørgsmål, der skal besvares. En velmenende nabo der under besøg på sygehuset godt lige vil drøfte sygdomsforløbet med sygehuspersonalet, vil personalet normalt afvise, og at naboen er døv ændrer ikke herved. Normalt er det ligegyldigt, hvem der har taget initiativ til mødet en borger der pludselig møder op ved skranken, har samme ret til vurdering af tolkebehov, som den borger myndigheden selv har bedt om at komme til møde. Fjerntolkning Tolkemyndigheden udførte i en række forsøg med tolk via internettet (video- og fjerntolkeforsøgene). Forsøgene har vist, at det er meget individuelt, hvorledes tolkebrugeren oplever fjerntolkning nogle bliver rigtig glade for denne tolkeform, andre har svært ved at aflæse tolken når denne tolker på en 2- dimensionel skærm. 16

17 Tolkemyndigheden har siden 2013 haft fjerntolkning på tegnsprog i ordinær drift. Tolkemyndighedens brugere kan således frit benytte fjerntolkning til aktiviteter, der hører under Tolkemyndighedens ansvarsområde. Såfremt en døv boger ønsker at anvende fjerntolk til at kontakte andre sektorer, vil tolken først afklare betalingsspørgsmålet med den pågældende myndighed. Det bemærkes, at sektoransvarlighedsprincippet er gældende også for fjerntolkning. En fjerntolkning er typisk meget billigere end en gennemfør fysisk tolkning. Tolkemyndigheden har i 2015 indført mulighed for at andre sektorer direkte kan anvende fjerntolkning efter anmodning, med afregning fra Tolkemyndighedens Tolkeportal. Herved sikres den bedst mulige pris for fjerntolkesessionen for den pågældende myndighed. Som udgangspunkt bør der vælges den tolkeform, der for brugeren giver den sikreste kommunikation. Et udgangspunkt er, at når der er vurderet, at der er behov for tolkning, så sker valget af tolkeform i tæt samarbejde med tolkebrugeren. Ankestyrelsen har i principafgørelse afgjort, at en tolkebruger kunne vælge mellem fjerntolk og fremmødt tolk. Afgørelsen vedrører tolkning på arbejdsmarkedsområdet, der henhører under jobcentrene. Jobcentret havde bevilliget tolk som personlig assistance til brug for tolkebrugeren i dennes job som frisør, men brugeren ønskede en fysisk fremmødt tolk. Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse: Vi finder, at der kun kan bevilges personlig assistance i form af fjerntolkning/videotolkning, såfremt den pågældende godkender fjerntolkning/videotolkning som assistanceordning. Det er uafklaret om princippet kan overføres til andre områder. I den konkrete sag begrunder Ankestyrelsen sin afgørelse med, at det fremgår af reglerne om personlig assistance, at den handicappede skal godkende assistenten. Til slut bemærkes, at en myndighed ikke skal sikre samtykke og særskilt tavshedserkæring ved anvendelse af tegnsprogstolk. Tolken deltager ikke i samtalen, det er den døve selv der snakker. Alle tegnsprogstolke der anvendes af Tolkemyndigheden er uddannede tolke, og har tavshedspligt. 17

18 Tolkemyndigheden kan hjælpe andre sektorer og myndigheder med at finde tolk! Tolkemyndigheden har nogle af markedets bedste prisaftaler, og i Tolkeportalen et meget fleksibelt værktøj. Dette stiller vi til rådighed for alle landets andre myndigheder. Såfremt en anden myndighed eller offentlig instans ønsker at gøre brug af Tolkemyndighedens tilbud, kommer vi gerne ud og orienterer om dette. Bo Kragelund 5. marts

Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap

Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap BEK nr 945 af 27/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Socialmin., j. nr. 2010-1129 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010 27. juli 2010. Nr. 945. Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap I medfør af 10 i lov nr. 1503 af 27. december

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Ansøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning

Ansøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning VEJLEDNING Ansøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning Denne vejledning retter sig til borgere og virksomheder, der ønsker at søge om bevilling til tegnsprogstolkning. Bevillingerne

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Visioner for tolkeområdet 1

Visioner for tolkeområdet 1 Visioner for tolkeområdet 1 Introduktion:... 1 Vision 1: Ret til inddragelse... 2 Vision 2: Ret til tolk... 2 Vision 3: En indgang og udbud med frit valg af tolk... 3 Vision 4: Fri tolkning på det sociale

Læs mere

2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni Forslag. til

2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni Forslag. til 2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2019 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-438 Fremsat den 14. november 2012 af social-

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold

Læs mere

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov. Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927. Lovtidende A 2013 Udgivet den 9. juli 2013 3. juli 2013. Nr. 927. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap Hermed bekendtgøres lov om tolkning til personer med hørehandicap, jf.

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering Ydelseskontor Sagsbehandler eskæftigelseskonsulent Kapitel 2 orgeren 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar

Ankestyrelsens principafgørelse om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar KEN nr 9716 af 30/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Journalnummer: 5200453-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 29. sep. 2010 Sagsid.: std Version nr.: 3 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018 Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Landsforeningen Autisme

Landsforeningen Autisme Landsforeningen Autisme Rettigheder i forhold til gældende lovgivning - Autismekonference 25.11.2017 Sektoransvarligheds-princippet Skole- og uddannelsessektoren er ansvarlig for alt på eget område inkl.

Læs mere

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Tegnsprogstolk fra i sundhedssektoren Værd at vide, når du skal bestille tolk: har tolke ansat ved tolkeadministrationerne i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet Regionen - Tværregionale dokumenter - 1 Ledelse - 1.11 Informationssikkerhed Dokumentbrugere: OUH, Psykiatri, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 31.oktober 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb. 2016-55 Afvisning af klage på grund af uklarhed om kompetencen til at behandle den. Undersøgelsesprincippet og videresendelsespligten 14. december 2016 Ankestyrelsen afviste at behandle en klage, fordi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0008754 Senere ændringer til

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009 8. juli 2009. Nr. 730. Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv m.v. I medfør af 3, stk. 2, 7, stk. 5, 11, 14 a, stk. 5, 16 a, stk.

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Du kan få idéer til, hvad du og dine forældre kan gøre for at forberede dig til voksenlivet.

Du kan få idéer til, hvad du og dine forældre kan gøre for at forberede dig til voksenlivet. 18 år lige om lidt Denne pjece handler om at være ung med et fysisk og/ eller psykisk handicap, og den giver dig og dine forældre et overblik over de emner, I måske har behov for at få svar på i forbindelse

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Grundlag for al handicapindsats

Grundlag for al handicapindsats Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Når du skal bruge tolk på uddannelsen Center for Døve

Når du skal bruge tolk på uddannelsen Center for Døve Når du skal bruge tolk på uddannelsen Tegnsprogstolk fra på uddannelsen Betaling af tolkningen: Tegnsprogstolk til uddannelse betales oftest af SUstyrelsen. Der kan dog være andre muligheder kontakt os

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...

Læs mere

Vejledning om klagemuligheder

Vejledning om klagemuligheder Vejledning om klagemuligheder Klagecenteret Patientombuddets klagecenter behandler klager over: Sundhedsfaglig virksomhed Regioners og kommuners administrative afgørelser og beslutninger Anvendelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 7 ONSDAG DEN 22. AUGUST 2007, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 22. august 2007 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og

Læs mere

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet Ankestyrelsens brev til en borger Dato: 12-06-2017 Henvendelse vedrørende aktindsigt Slagelse Kommune har den 1. juli 2016 fremsendt en klage af 20. juni 2016

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Problemstilling Målgruppe Formål Definition af begreber Beskrivelse - Generelle betingelser for indhentelse af oplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard Servicelovens 86 stk. 1 og 2, 11, stk. 7, samt 44. Lovgrundlag Servicelovens 86, stk. 1; Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-15464 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 0 8-10- 2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 19. februar 2015 og 14. august 2015 oplyst til Københavns Kommune, at

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122 Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Orlov til pasning af døende Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. BEK nr 707 af 18/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2013-2131 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER 2018

KVALITETSSTANDARDER 2018 KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Orlov til pasning af døende Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov

Læs mere

Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne

Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne 29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje? Sundhedspleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sundhedspleje. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det service niveau, som tilbydes i Sønderborg

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN Hjælp og pleje til børn og voksne OM OS Bruger - Hjælper Formidlingen er Danmarks største private leverandør af hjælp og pleje til børn og voksne med behov for støtte på grund

Læs mere

Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018

Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 95 Borgerstyret personlig assistance - BPA... 6 95. stk. 1

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95

KVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95 KVALITETSSTANDARD 2017-18 VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter indgår i 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Ikke ret til aktindsigt i en afdøds plejehjemsjournal. Statsforvaltningens svar på en borger henvendelse:

Ikke ret til aktindsigt i en afdøds plejehjemsjournal. Statsforvaltningens svar på en borger henvendelse: 2016-69965 Ikke ret til aktindsigt i en afdøds plejehjemsjournal Statsforvaltningens svar på en borger henvendelse: Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt Du har den 2. september 2016 meddelt XX

Læs mere

HÅNDBOG OM UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER - FÅ OVERBLIK OVER REGLERNE

HÅNDBOG OM UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER - FÅ OVERBLIK OVER REGLERNE HÅNDBOG OM UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER - FÅ OVERBLIK OVER REGLERNE 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SAMTYKKE... 4 3. ENHEDSFORVALTNINGEN... 5 A. Udveksling af personoplysninger inden for enhedsforvaltningen...

Læs mere

Indledning. Hermed Den Nationale Tolkemyndigheds årsberetning for 2014.

Indledning. Hermed Den Nationale Tolkemyndigheds årsberetning for 2014. Redegørelse 2014 Indhold Indledning... 3 Beretning... 4 Udækkede tolkninger... 4 Samarbejdet med andre myndigheder:... 5 Tolkeleverandørerne... 8 Brugerantal... 8 Benyttelse af timebanken... 9 Ankesager...

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Att: Jannie Eriksen, e-mail: jannie.eriksen@ktst.dk

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Att: Jannie Eriksen, e-mail: jannie.eriksen@ktst.dk Konkurrenceudsættelse af varetagelse af tolkebistand Ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Frederiksholms Kanal 25

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere