Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2018"

Transkript

1 Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2018

2 Kolofon Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2018 Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Tlf.: Al skriftlig henvendelse besvares via kontaktformular på hjemmesiden Hjemmeside: 1

3 Indhold 1. Miljø- og Fødevareministeriet Introduktion til Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsens flerårige strategiske målbillede Fokusområder i kontraktåret Påtegning

4 1. Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet består af departementet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Miljøportal samt den selvejende institution Madkulturen. Der udarbejdes ikke mål- og resultatplaner mellem departementet og Danmarks Miljøportal og Madkulturen. Miljø- og Fødevareministeriet vil skabe rammerne for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv, en miljøpolitik, der beskytter og udvikler miljø på et fagligt solidt grundlag, en forsvarlig forvaltning af natur, skov og kystlinje samt fremme fødevaresikkerheden og sundheden. Dette kommer til udtryk gennem Miljø- og Fødevareministeriets mission og vision: Mission: Miljø- og Fødevareministeriet giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret miljø- og fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning. Vision: Miljø- og Fødevareministeriet agerer som én koncern, der sikrer helhedstænkning og fagligt funderet rådgivning. Miljø- og Fødevareministeriet er en værdsat samarbejdspartner for myndigheder og interessenter. Miljø- og Fødevareministeriet har på koncernniveau fire fokusområder: Miljø- og Fødevareministeriets troværdighed: I Miljø- og Fødevareministeriet er vi dybt afhængige af, at vores politiske opdragsgivere og samarbejdspartnerne i vores omverden har tillid til os. Det handler dels om tillid til vores faglige grundlag; at vi er i stand til at levere holdbare løsninger af høj faglig kvalitet. Men det handler også om tilliden til, at vi som embedsværk varetager vores opgaver professionelt og loyalt; at vi har styr på den del af kvalitetsstyring, der knytter sig til processer, og at vi efterlever de pligter, der forventes af et professionelt embedsværk. Samfundsnytte: Miljø- og Fødevareministeriet er til for samfundet omkring os ikke omvendt. Borgernes, virksomhedernes og miljøets tarv er afsæt for alt, hvad vi foretager os. Vi bestræber os på at være lydhøre og vil gerne kendes som en partner, der hjælper med at løse problemer. Moderne forvaltning: Vi ser os selv som en del af en samlet offentlig sektor og tager ansvar for, at forvaltningen udvikler sig løbende, så den matcher fremtidens behov. Vi opsøger input fra borgere, virksomheder og organisationer, og vi anvender digitalisering og anden teknologi til at skabe mere effektive løsninger af høj kvalitet. Attraktiv arbejdsplads: I Miljø- og Fødevareministeriet lægger vi vægt på at udfordre chefernes og medarbejdernes faglige og personlige kompetencer gennem udviklende opgaver. Det skal være sjovt at arbejde i MFVM, for vi har brug for at tiltrække de bedste hoveder. Alle fire fokusområder vil til enhver tid være centrale og kendetegnende for Miljø- og Fødevareministeriets daglige opgaveløsning. For at give de fire fokusområder individuel 3

5 opmærksomhed vil Koncernledelsen hvert eller hvert andet år udpege ét af de fire fokusområder som særligt centralt for den kommende periode. Dvs. at der i den pågældende periode på tværs af koncernen, og i særlig grad lokalt, sættes lys på det udvalgte fokusområde på medarbejderniveau såvel som chefniveau. For 2018 har Koncernledelsen valgt at sætte særligt fokus på arbejdet med Miljø- og Fødevareministeriets troværdighed. Dette afspejles på forskellig vis i ministeriets institutioners mål- og resultatplaner. 4

6 2. Introduktion til Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen er geografisk placeret på otte lokationer fordelt i hele landet og har sit hovedkontor i Glostrup. Desuden er styrelsen fast tilstede dagligt på ca. 25 slagterier rundt om i landet. Styrelsen beskæftiger ca årsværk. Fødevarestyrelsen har en bred kontaktflade bestående af fødevarevirksomheder, landmænd, borgere, brancheorganisationer og andre myndigheder, og har fokus rettet på hele fødevarekæden samt de virksomheder, interessenter og aktører, der er knyttet hertil. Kerneopgaverne er samlet i fire hovedformål som angivet i finansloven: Fødevareopgaver Veterinæropgaver Kødkontrol Ernæringsopgaver Fødevarestyrelsen administrerer den danske fødevare-, foder- og veterinærlovgivning, herunder regeludstedelse, kontrol- og tilsynsaktiviteter, undersøgelsesaktiviteter, godkendelses- og autorisationsopgaver samt deltagelse i relevant internationalt samarbejde. Herudover varetager Fødevarestyrelsen en oplysningsindsats for fremme af sunde madvaner og forbrugerforhold samt virksomhedernes eksport til tredjelande. Fødevarestyrelsen bidrager til politikudvikling på fødevare-, foder- og veterinærområdet og har både nationalt og internationalt fokus på det lovforberedende arbejde, herunder i forhold til arbejdet med Danmarks partnere i EU i forbindelse med forhandlinger om EUretsakter. Fødevarestyrelsens laboratorier varetager opgaver inden for styrelsens myndighedsområde, men udfører også analyseopgaver i øvrigt inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Endeligt udfører Fødevarestyrelsen også opgaver i Grønland i forbindelse med bl.a. kontrol af import og eksport af animalske produkter. 5

7 3. Fødevarestyrelsens flerårige strategiske målbillede Fødevarestyrelsen bidrager med sin strategi til Miljø- og Fødevareministeriets samlede mission og vision gennem styrelsens daglige arbejde med at opfylde en række strategiske pejlemærker. Fødevarestyrelsens strategi danner rammen for de konkrete mål i kontraktåret og tager udgangspunkt i den langsigtede effekt, som styrelsen ønsker at skabe for borgere og erhverv. Mission og vision Fødevarestyrelsen har fokus på hele fødevarekæden og de virksomheder, interessenter og aktører, der er knyttet hertil. Udfordringen er både at sikre vækst i produktion og handel, og at fødevarerne fremmer sundhed og velfærd for forbrugerne, herunder at sygdomsrisiko for både mennesker og produktionsdyr mindskes. Forbrugerne kræver sikre og sunde fødevarer på bordet, og at varerne bliver produceret effektivt og udbudt under sikre forhold. Styrelsen holder øje med foder og fødevarer fra jord til bord - fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne, til butikkerne og ud til forbrugernes indkøbskurv. Med udgangspunkt i dette fokus samt udfordringer er Fødevarestyrelsens mission at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord. Fødevarestyrelsens arbejde med denne mission sker ud fra tre delvisioner: Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden. Dette betyder, at styrelsen arbejder for: at faren for sundhedsfarlige forureninger i maden er så lav som mulig, og at forbrugerne i butikkerne møder et bredt udbud af sunde varer og spiser måltider, der i stadig højere grad følger de otte enkle kostråd. Sundere dyr på marker og i stalde og bedre dyrevelfærd. Dette betyder, at styrelsen arbejder for: at risikoen for at dyr bliver syge, er så lav som mulig, at dyrene er sunde, og at dyrevelfærden er i orden både i besætningerne, i lastbilerne og på slagterierne. Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer. Dette betyder, at styrelsen arbejder for: at både den lokale slagtermester og den globale mejerikoncern udvikler nye kvalitetsfødevarer, der kan sælges til en fornuftig pris. Styrelsen vil gøre det lettere for iværksættere og virksomhedsejere at åbne og drive egen virksomhed og vil, med lettilgængelig- og målrettet information, gøre det lettere for borgerne at træffe deres forbrugsvalg på et oplyst grundlag. 6

8 Fødevarestyrelsens strategi Fødevarestyrelsen skal være et fagligt fyrtårn og dagsordensættende inden for sit ansvarsområde. Det stiller store krav til styrelsens innovationskraft. Den teknologiske udvikling og ændrede forbrugsmønstre er blot to kilder til væsentlige udfordringer for Fødevarestyrelsen. Strategien indeholder tre pejlemærker: En markedsudviklende indsats Vores arbejde skal være til gavn for den danske fødevaresektor, forbrugerene og samfundet som hele. Vi skal sikre, at virksomhederne har styr på fødevaresikkerhed, bl.a. fordi det styrker eksportmulighederne for danske fødevarer. Fokus på kvalitet i kødkontrollen, høj dyrevelfærd, sikkert foder, bedre udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien, madspild, miljøpåvirkning og sundhedseffekt skal være med til at skabe et konkurrencedygtigt fødevareerhverv. Vi skal sikre samfundshensyn og samtidig give virksomhederne mulighed for at understøtte produktionen med enkle administrative processer. Det vil vi bl.a. gøre ved at tilpasse kontrollen til nye virksomhedsformer og teknologisk udvikling. Vi arbejder for, at forbrugerne bliver motiveret til at vælge fødevarer og måltider efter kvalitet og sundhed, fx gennem Nøglehulsmærket og saltpartnerskabet. Udsyn, åbenhed og innovation Vi skal udvikle os i takt med samfundsudviklingen og sætte et tydeligt præg på den. Det gør vi gennem åbent samarbejde med omverdenen samt stærke relationer til virksomheder, borgere, organisationer og myndigheder. Vi vil udvikle og forbedre løsningen af Fødevarestyrelsens kerneopgaver til gavn for vores kunder. Vi er parate til at lære af andre myndigheder og andre landes erfaringer. Vi vil fastholde et stærkt internationalt udsyn, som gør os i stand til at understøtte fødevaresektoren med viden og inspiration. På samme måde skal et tæt samarbejde med universiteter sikre en god forskningsbaseret rådgivning. Vi skal markere os i den danske fødevaredebat og tilbyde målrettet information og vejledning til virksomheder og forbrugere. Stolte medarbejdere og synlige ledere Vi mener, at dygtige og engagerede medarbejdere, der trives og er stolte af deres arbejde, er en forudsætning for Fødevarestyrelsens succes. Vi skal sikre en stærk organisationskultur præget af respekt, faglighed, synlig ledelse, intern samhørighed og godt samarbejde på tværs af forretningsområder. Vi vil i de kommende år sætte fokus på, at vores ledere aktivt understøtter videndeling, teamudvikling og innovation, og at de går i forrest i forhold til kompetenceopbygning, kommunikation og transparens. Vi gør en indsats for, at medarbejderne er engagerede og lederne synlige. Det gør os handlekraftige, når vi skal tænke nyt og udvikle vores forvaltning af hele fødevaresektoren. Og det vil yderligere styrke styrelsens omdømme og troværdighed. 7

9 4. Fokusområder i kontraktåret I 2018 er der en række konkrete politiske og organisatoriske områder, som styrelsen vil have ekstra fokus på i løbet af kontraktåret. Politiske forlig og aftaler Fødevareforlig 4 Fødevarestyrelsen skal understøtte forhandlingerne om Fødevareforlig 4. I et nyt fødevareforlig skal fødevarekontrollen kunne omstille sig til fremtidens risikobillede samt tage højde for udviklingstendenser af betydning for en ny forligsperiode. Der skal opsamles relevante erfaringer med Fødevareforlig 3, herunder inputs fra interessenter. Oplægget til en kommende politisk aftale skal desuden være i overensstemmelse med den fælles kontrolstrategi for Miljø- og Fødevareministeriet. Implementering af Veterinærforlig 3, inkl. MRSA-ekspertgruppens anbefalinger Fødevarestyrelsen skal i 2018 iværksætte implementeringen af det veterinærforlig, der blev indgået i 2017 for årene Forliget har fokus på bl.a. antibiotikaindsats, håndering og nedbringelse af MRSA-forekomst, videreudvikling af dyrevelfærdskontrol, herunder implementering af dyrevelfærdsindeks, og et effektivt veterinært beredskab. Fælles kemiindsats Fødevarestyrelsen vil implementere de elementer af den fælles kemiindsats , der hører under styrelsens ansvarsområde, og samarbejde med Miljøstyrelsen om de indsatser i aftalen, der er fælles for de to styrelser. Der vil være fokus på, at indsatsen har fokus på beskyttelse af de særligt sårbare grupper; ufødte, børn og unge. Dyrevelfærdsmærket Dyrevelfærdsmærket lanceredes i maj 2017, og ved opstarten var mere end 150 svinebesætninger tilmeldt ordningen. Detailhandlen har også taget godt mod Dyrevelfærdsmærket og der arbejdes derfor på en udvidelse af mærket. Herudover vil der væres fokus på styrket markedsføring og en styrkelse af partnerskabet bag mærket, herunder inddragelse af flere interessenter. Organisatoriske og øvrige projekter Overdragelse af veterinærberedskabet til ny leverandør Fødevarestyrelsen skal medvirke til en effektiv og betryggende overdragelse af myndighedsbetjeningen på det veterinære område, herunder det veterinære beredskab, der fra og med 2020 overgår fra DTU til Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI). Eksportindsatsen Der er protektionistiske strømninger i de globale handelssystemer. Samtidig kan store markeder pludselig falde bort eller blive udfordret af politiske grunde. Eksempler på sidstnævnte er bortfaldet af det russiske marked og den forestående Brexit. Markedsadgangen til 3. lande er således under konstant udfordring og kræver en vedholdende indsats, både i forhold til at bevare og åbne nye markeder. Fødevarestyrelsen vil derfor fortsat, med udgangspunkt i ministeriets eksportstrategi, have et stærkt fokus på indsatsen for at fastholde og skabe markedsadgang på de globale markeder, både de velkendte i Kina, Rusland, Korea, Japan og USA, såvel som vækstmarkederne i bl.a. Syd- og Sydøstasien samt Sydamerika. Desuden vil Fødevarestyrelsen fokusere på at understøtte mulighederne for markedsadgang på nye markeder i Indien og Afrika. Fødevarestyrelsen skal endvidere sikre en effektiv drift og 8

10 implementering af de understøttende indsatser for de udsendte vækstrådgivere i Colombia, Kenya, Kina, Vietnam og Mexico. Indsats for mad, måltider og sundhed Det fremgår af Regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker en samlet indsats, der løftes tværministerielt, og som skal forbedre danskernes madvaner og sundhed med formålet at øge livskvaliteten for flere og reducere stigende samfundsudgifter relateret til usunde kostvaner. Fødevarestyrelsen varetager sekretariatsbetjening af det til formålet nedsatte Advisory Board og skal bidrage til formulering samt den efterfølgende gennemførelse af det kommende regeringsudspil om mad, måltider og sundhed, der fremsættes i foråret Strategisk interessevaretagelse i EU Fødevarestyrelsen vil fortsat prioritere et højt kvalitetsniveau og en effektiv drift af den nationale EU-procedure. Endvidere vil Fødevarestyrelsen fremme sin strategiske interessevaretagelse med henblik på at sikre opfølgning på Miljø- og Fødevareministeriets EU strategier om antibiotikaresistens, dyrevelfærd og ernæring. Som led heri forberedes og afvikles et arrangement i Bruxelles i samarbejde med EU-repræsentationen med henblik på at understøtte opfølgningen på road map fra World Food Summit Better Food for More People. Kontrolstrategi Miljø- og Fødevareministeriet lancerede en fælles kontrolstrategi i september Strategiens vision er, at kontrollen skal gennemføres på basis af dialog, ansvar og tillid med det formål at fremtidssikre en effektiv, fleksibel og troværdig kontrol. I forlængelse heraf vil Fødevarestyrelsen i 2018 iværksætte en række indsatser, der bl.a. skal styrke brugen af data i den risikobaserede kontroludvælgelse, udvikle vores kommunikation med forbrugere og virksomheder bl.a. gennem kompetenceudvikling, digitale platforme og Min side samt sikre øget transparens i de gebyrer, som virksomhederne betaler. Udvikling af kødkontrollen Fødevarestyrelsen vil arbejde med indsatser for fortsat udvikling og effektivisering af kødkontrollen, der i samarbejde med branchen blev identificeret med Fælles indsatsplan for fortsat modernisering og effektivisering af kødkontrollen. Troværdighed som fælles fokus Kravene i Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen Kodex VII er udgangspunktet for Fødevarestyrelsens arbejde med troværdighed. Det betyder bl.a., at Fødevarestyrelsens som faglig myndighed arbejder evidensbaseret ud fra forskningsfunderet rådgivning. Fremadrettet vil Fødevarestyrelsen styrke troværdigheden yderligere ved at arbejde mere synligt og proaktivt i forbindelse med problemstillinger, hvor evidensbaseret viden bl.a. anvendes til at imødegå fejlagtige informationer. Endelig vil styrelsen fortsætte indsatsen med at sikre ensartethed, og dermed troværdighed, i mødet med og behandlingen af virksomhederne. 9

11 5. Påtegning - og resultatplanen indgås mellem Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets departement og gælder for året og resultatplanen udgør en del af den samlede mål- og resultatstyring i Miljø- og Fødevareministeriet. Status på resultatopfyldelsen og hermed forbundet ressourceforbrug skal rapporteres til departementet og koncernledelsen i kvartalsrapporterne, eller når departementet i øvrigt anmoder herom. Departementet kontrollerer målopfyldelse og kvalitet i afrapporteringen og melder tilbage til styrelsen med korrektionen, hvis det vurderes nødvendigt. Den endelige resultatopfyldelse rapporteres i styrelsens årsrapport. Direktøren har ansvaret for overholdelse af og rapportering på mål- og resultatplanen. 10

12 6. Fødevarestyrelsen har formuleret mål inden for styrelsens tre delvisioner: 1. Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden 2. Sundere dyr på marker og i stalde og større dyrevelfærd 3. Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer I nedenstående tabel er det markeret, hvilke mål der bidrager til de respektive delvisioner. ets vægt i pct. Sundere dyr på marker og i stalde og større dyrevelfærd Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer Koncern-fælles 1 Begrænsning af resistens 10 x x 2 Dyrevelfærd 10 x x 3 Et effektivt veterinærberedskab 12,5 x x 4 Færre bliver syge af maden 10 x 5 Et effektivt fødevareberedskab 12,5 x x 6 Sund mad 10 x 7 En effektiv fødevarekontrol 10 x x 8 Erhvervsfremmende indsatser på slagterierne 10 x x x 9 Eksportfremme 10 x 10 God økonomistyring 5 x 11

13 1 Begrænsning af resistens 1.1 Antibiotikaforbruget til svin skal reduceres 1.2 Det samlede antibiotikaforbrug på ikke stige 1.1 Antibiotikaforbruget til svin i 2018 skal maksimalt udgøre kg aktivstof. Vægt: 10 % Kg aktivstof /år Forbrug et for 2018 udgør en nedgang på 15 pct. af det validerede 2014-forbrug til svin og er baseret på MRSA-handlingsplanens målsætning. Delmålet udgør 3/4 af målet. 1.2 Det samlede antibiotikaforbrug for øvrige produktionsdyr (kvæg, får, geder, fjerkræ, mink og opdrætsfisk) må samtidig ikke stige fra forbruget i 2014, som var kg aktivstof. Kg aktivstof /år Forbrug Delmålet udgør 1/4 af målet. Metode Begrundelse Afrapportering Fra Fødevarestyrelsens database over Veterinærmedicin (VetStat) udtrækkes oplysning om antibiotikaforbrug til svin. Muligheden for effektiv behandling af bakterielle infektioner er vigtig i sikringen af dyrs sundhed og velfærd. Ansvarlig anvendelse af antibiotika er afgørende i disse behandlinger for at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, der kan opstå ved brug af antibiotika. Fødevarestyrelsen vil derfor arbejde for det lavest mulige antibiotikaforbrug og have særlig fokus på forbruget til svin og på forbruget af kritisk vigtig(e) antibiotika. Indsatsen i 2018 tager udgangspunkt i den 4-årige MRSA-handlingsplan, som blev politisk vedtaget primo et fremmes gennem gult kort-ordningen, hvor antibiotikaforbruget i de højest forbrugende svinebesætninger begrænses gennem fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug. Endvidere fremmes målet gennem løbende revision af grænseværdierne og revidering af behandlingsvejledningen til svin. Der afrapporteres kvartalsvis i forbindelse med mål-og resultatplanen, samt månedsvis i interne rapporter. 2 Dyrevelfærd Dyrevelfærdsmærket Antal grise under hjertemærket produktion Der skal opnås en 100 pct. stigning i antal grise under kategori hjerte-1 under Dyrevelfærdsmærket. Vægt: 10 % Metode Antal producerede grise kan opgøres gennem data i CHR. Det vil være et beregnet tal, der laves ved at gange antal dyr i besætningen med 3. Tallene udtrækkes kvartalvis. Der måles i 2018 mod en baseline opgjort den 8. juni 2017 ved lancering af mærket. Det vil være det udgangspunkt der tages afsæt i for vurdering af målopfyldelse. 12

14 Begrundelse Ved baseline-målingen af mærket i juni 2017, oplyste detailhandelen, at hjerte-1-mærket udgjorde 7,1 pct. af markedet. Dette ved en produktion på stk. For at opnå en markedsandel på 15 pct. forudsætter Fødevarestyrelsen derfor en fordobling af produktionen af grise, svarende til en produktion på grise ultimo Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via markedsdrevet dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og stats- eller statsanerkendt kontrol. Dyrevelfærdsmærket blev introduceret i detailhandlen maj sætningen baserer sig på den politiske aftale om dyrevelfærdsmærket i Fødevare- og Landbrugspakken, hvor det fremgår, at hensigten er, at der skal være en 15 pct. markedsandel for hjerte-1 produceret svinekød i et bygger på et ønske om at skabe bedre dyrevelfærd for mange grise. Succes på grisekød skal danne baggrund for at udvide mærket til at omfatte flere dyrearter og produktgrupper og derved øge dyrevelfærd for mange flere dyr. Afrapportering 3 Der afrapporteres kvartalsvist. Et effektivt veterinærberedskab Vægt: 12,5 % Veterinærberedskabets reaktionstid Fødevarestyrelsens veterinærberedskab skal overholde de maksimale behandlingstider på mistanke om husdyrssygdom: 3.1 Maksimalt 55 timer ved anmeldelser om mistanke om svinepest 3.2 Maksimalt hhv timer ved anmeldelser om mistanke om mund- og klovsyge ingen dækker fra tidpunktet til anmeldelsen til Veterinærenheden til tidspunktet for endelig af- eller bekræftelse over for landmanden. Der er for flere dele af processen i forvejen bestemt et ca. maksimalt tidsforbrug med de respektive involverede parter. et på 55 timer er sat ud fra at samtlige af disse tidsfrister ikke bliver brugt fuldt ud, og målet på timer er grænsen for, hvis alle tidsfrister brugt fuldt ud. Det vil sige, at bruges de enkelte tidsfrister fuldt ud, vil behandlingstiden, afhængigt af om mistanken sker i hhv. slagteri eller andet sted, ende på eller overskride målsatsen og være på: timer ved anmeldelser om mistanke om svinepest timer ved anmeldelser om mistanke om mund- og klovsyge. Dette er inkl. en time til endelig af- eller bekræftelse til landmanden. Endelig af- eller bekræftelse inkluderer besked til landmanden, hvilket skal ske pr. telefon eller E-boks (afsat en time). Metode et opgøres ved hjælp af DiKo*, der registrerer følgende; tidspunktet for anmeldelsen af en mistanke til tidspunktet for at anmeldelsen af- eller bekræftes (inkl. besked til landmanden). et gælder for følgende sygdomme; mund- og klovsyge; afrikansk- og klassisk svinepest. Sygdommene er valgt, da de er de mest smitsomme og økonomisk tabsvoldende. * Fødevarestyrelsens kontrolsystem, som benyttes til registrering af kontroldata om fødevare-, foder- 13

15 og veterinære kontroller samt i forbindelse med veterinært beredskab. Begrundelse Ved at sikre, at sygdomme bekæmpes hurtigt og effektivt, minimeres omfanget af smitte og samhandelsmæssige restriktioner udover den minimale periode, som fastlagt under EUlovgivningen ved sygdomsudbrud, kan undgås. Således er et effektivt veterinærberedskab afgørende for en markedsudviklende indsats, hvor mulighederne for at drive erhverv udvides. FVST skal kunne oplyse landmanden om, hvornår vedkommende kan forvente afklaring af om vedkommendes besætning er smittet eller ej. For den enkelte landmand kan det opleves som uoverskuelige konsekvenser, hvis vedkommendes besætning konstateres smittet med en af de nævnte sygdomme, da samtlige dyr i besætningen i givet fald skal aflives. Fødevarestyrelsen bør derfor som en moderne myndighed allerede tidligt i forløbet kunne oplyse landmanden om, hvornår vedkommende kan forvente en afklaring. Afrapportering Der afrapporteres kvartalsvist på, hvor mange mistanker og eventuelle fristoverskridelser, der har været i foregående kvartal samt år-til-dato. 4 Færre bliver syge af maden Vægt: 10 % 4.1 Salmonellaindsatsen 4.2 Campylobacterindsatsen 4.3 Listeriaindsatsen 4.1 et for 2018 er baseret på et gennemsnit af antal registrerede sygdomstilfælde i perioden Antal/år Estimeret Salmonellatilfælde Omkring halvdelen af sygdomstilfældene skyldes smitte erhvervet i udlandet. Delmålet udgør 1/3 af målet. 4.2 Antal registrerede sygdomstilfælde pga. campylobacter i 2018 skal falde med 5 pct. i forhold til i Antal/år Estimeret Campylobactertilfælde Der er ultimo 2014 indført en forbedret registrering af campylobactertilfælde fra Statens Serum Institut. I 2015 er flere af de indsendende laboratorier gået over til mere følsomme DNA-baserede metoder. Det har den konsekvens, at langt flere tilfælde registreres, uden at der er en stigning i antallet af sygdomstilfælde. I 2017 forventes det, at antallet af registrerede campylobactertilfælde vil blive reduceret til ca et for 2018 er en yderligere reduktion til Det bemærkes desuden, at ca. en tredjedel af sygdomstilfældene skyldes smitte erhvervet i udlandet. Delmålet udgør 1/3 af målet. 14

16 4.3 Antal registrerede sygdomstilfælde pga. listeria skal nedbringes til under 40, som er niveauet før stigningen i starten af nullerne. Antal/år Estimeret 2017 Listeriatilfælde Indtil starten af nullerne lå antallet af listeriatilfælde stabilt mellem 30 og 40 om året. Fra 2004 er der set en stigende tendens, som kulminerede i 2009 med 98 syge. I 2014 var der det hidtil største udbrud med listeria i Danmark med 41 syge, heraf 17 døde. et er baseret på antal registrerede sygdomstilfælde opgjort af Statens Serum Institut. Det vurderes, at alle sygdomstilfælde er erhvervet i Danmark, og at alle tilfælde registreres, da de er alvorlige. Delmålet udgør 1/3 af målet. Metode 4.1 Der tages udgangspunkt i kvartalsvise opgørelser på baggrund af data fra Statens Serum Institut. Der vil i årsrapporten blive rapporteret på, hvorvidt smitten er erhvervet i Danmark eller i udlandet. Dette påvirker dog ikke FVST s målopfyldelsesgrad. Prognoseudregning for 2018 er baseret på antal tilfælde til og med september sæsonfordelt som i 2017, hvilket giver et forventet antal tilfælde i 2018 på Der tages udgangspunkt i kvartalsvise opgørelser på baggrund af data fra Statens Serum Institut. Der vil i årsrapporten blive rapporteret på, hvorvidt smitten er erhvervet i Danmark eller i udlandet. 4.3 Der tages udgangspunkt i kvartalsvise opgørelser på baggrund af data fra Statens Serum Institut. Begrundelse Afrapportering Fødevarestyrelsen arbejder for en høj fødevaresikkerhed, så færre mennesker bliver syge af den mad, de spiser. En høj fødevaresikkerhed fremmes generelt ved, at Fødevarestyrelsen kontrollerer, vejleder, regulerer og informerer forbrugere, producenter og importører. et er forankret i salmonellahandlingsplanerne, i en flerårig campylobacterhandlingsplan for perioden samt de indsatser overfor Salmonella og Campylobacter, som vedtaget i Fødevareforlig 3, der løber til og med Der har været stor fokus på listeria som følge af udbruddet i 2014, og der er implementeret en række indsatser som en del af fødevareforlig 3, bl.a. med det formål at højne viden i virksomhederne og kontrollen. Effekten af denne indsats bør afspejles i antal sygdomstilfælde. Der afrapporteres kvartalsvist. 15

17 5 Et effektivt fødevareberedskab Vægt: 12,5 % Fødevareberedskabets reaktionstid Kontrollen af 1. leds virksomhedens tilbagekald af markedsførte farlige* fødevarer skal overholde behandlingstiden på maksimum 24 timer i 95 pct. af sagerne. 1. leds virksomheder er fødevarevirksomheder i Danmark. Det betyder, at det er den danske producent, eller den danske importør af det konkrete parti. I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol af virksomhedernes tilbagekald af markedsførte farlige fødevarer, skal kontrollen af 1. led i 95 pct. af sagerne opfylde kriterier som beskrevet i Tilbagetrækningsvejledningen. For opfyldelse af kriterier, som beskrevet i Tilbagetrækningsvejledningen, skal tilsyn med 1. leds virksomheden og indberetningen heraf gennemføres hurtigst muligt og indenfor det første døgn (24 t) efter at Fødevareenheden/Kødkontrollen er blevet bekendt med virksomhedernes tilbagetrækning. Fødevareenheden/Kødkontrollen kan få besked enten fra virksomheden eller fra Fødevareberedskabsenheden. Indberetningen skal bl.a. omfatte data til sikker identifikation af samtlige berørte produkter fra 1. led oplysning om årsagen til tilbagetrækningen oversigt over hvem virksomheden har levereret berørte produkter til Fødevareberedskabsenheden gennemgår løbende Fødevareenhedernes/Kødkontrollens indberetning af 1. ledskontrollen og vurderer her ud fra, om gennemførelse og indberetning af kontrollen har fulgt kriterier som beskrevet. Indberetningen er afhængig af virksomhedens vilje og evne til at levere de påkrævede oplysninger. Dette forhold indgår i den samlede vurdering. Metode Begrundelse Afrapportering * Dette er fødevarer som har været stillet til rådighed for forbrugerne og som er fundet farlige. Farlige er her både sundhedsfarlige og uegnet til konsum. Sagsbehandler i Fødevareberedskabsenheden vurderer løbende, om kvalitetskriterier og tidsrammen er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, bl.a. ud fra indberetningsskemaet og de tilhørende sagsakter i Workzone. Dette gøres senest ved afslutning af et kvartal. I henhold til fødevarelovgivningen skal en virksomhed, som har markedsført en farlig fødevare til forbrugerne, straks iværksætte et tilbagekald fra forbrugerne og samtidigt en tilbagetrækning fra handelsled af det berørte parti. Til sikring af, at virksomhederne opfylder deres forpligtigelser, skal Fødevarestyrelsen foretage en hurtig og effektiv tilbagetrækningskontrol. Det er forretningskritisk, at Fødevarestyrelsen fastholder en meget høj kvalitet og sikrer en efterlevelse af interne retningslinjer. Effektiv kontrol med tilbagetrækninger fastholder tilliden til den danske fødevaresikkerhed. Fødevarestyrelsen kan med dette resultatkrav dokumentere over for kunder og interessenter, at vi lever op til vores målsætning. Tilbagetrækningskontrollen udføres af Fødevareenhederne/Kødkontrollen og koordineres af Fødevareberedskabsenheden i Glostrup. Der afrapporteres kvartalsvist. 6 Sund mad Vægt: 10 % 6.1: Andelen af danskere med et usundt kostmønster 6.2: Andel af overvægtige og svært overvægtige børn 6.1 Andelen af danskere med et usundt kostmønster skal være stagneret i 2018 ift Således 16

18 skal højst 13,9 pct. af hele den voksne befolkning og højst 16,9 pct. mænd og kvinder 35+ med kortuddannelse have et usundt kostmønster. Delmål udgør ½ af målet. 6.2 Den procentvise andel af overvægtige og svært overvægtige børn i 2018 må ikke stige i forhold til niveauet i Delmål udgør ½ af målet. Metode Der er tale om langsigtede mål, hvor effekten ikke kan måles direkte eller på samme måde hvert år. Der foretages allerede 4 større undersøgelser, hvori der indgår indikatorer, der kan belyse effekten af indsatserne på ernæringsområdet: 1. Kostundersøgelserne fra DTU og den nationale sundhedsprofil der viser, hvor sundt danskerne spiser samt andelen af overvægtige danskere. 2. Sundhedsdatastyrelsens data ved indskoling, mellemtrin og udskoling der viser andelen af overvægtige og svært overvægtige børn. 3. Den nationale sundhedsprofil der viser danskernes kostvaner, inkl. indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt fra kosten. 4. Opgørelsen fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed under Københavns Universitet der viser danskernes saltindtag. Undersøgelserne foretages som vist i skemaet nedenfor frem mod De indikatorer, der medtages i mål- og resultatplanen det pågældende år, vil afhænge af, hvilke undersøgelser der foretages i det givne år Kost x x Undersøgelser* 2. Børneovervægt 3. National sundhedsprofil (kostscore)** x x x x x x x x x x x x x 4. saltindtag*** x x (x) (x) (x) * Frekvens for kostundersøgelserne er endnu ikke fastlagt endeligt. Den fremtidige frekvens vil afhænge af både finansiering og prioritering i hhv. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet under DTU. ** I Den Nationale Sundhedsprofil vurderes blandt andet, om borgerne har et usundt, middelsundt eller et sundt kostmønster ud fra en kostscore, der baserer sig på kostkomponenterne frugt, grønsager, fisk og mættet fedt. Kostvanerne er alene belyst ud fra spørgsmål om, hvor ofte der indtages fedtstof på brødet, grønsager, frugt, pålæg samt forskellige former for varm mad. Sundhedsprofilen bruges til at se, hvor der er potentiale for forbedringer og hvilke målgrupper, man skal have særligt øje for i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. *** Kryds i parentes (x) angiver, at disse monitoreringer ikke er endeligt fastlagt, men forventes at have den angivne frekvens. Begrundelse 6.1 Social ulighed i madvaner er en central udfordring i Danmark, herunder har kortuddannede mere usunde madvaner end danskere med lang uddannelse. Derfor er kortuddannede voksne også en af Fødevarestyrelsens primære målgrupper. Fødevarestyrelsen arbejder med en række initiativer, der har til formål at oplyse om sunde måltider samt øge tilgængeligheden af sundere fødevarer. Fødevarestyrelsen vil herunder gennemføre indsatser over for forbrugerne samt gennemføre kampagner i samarbejde med andre aktører som fx kommuner, NGO er og 17

19 detailhandlen. Fødevarestyrelsen vil arbejde for en stærkere involvering af erhvervet, herunder for produktinnovation og udbredelse af mærker, fx Nøglehulsmærket og Fuldkornslogomærket samt tidsmærket med henblik på at øge tilgængeligheden af sundere fødevarer. En positiv effekt kræver dog en multikomponent indsats, som inkluderer aktører og initiativer, der ligger uden for Fødevarestyrelsens ressort. 6.2 Ud fra betragtningen om, at forebyggelse er langt mere effektivt end behandling, er børn en af de primære målgrupper for Fødevarestyrelsens arbejde. Fødevarestyrelsen arbejder med en række initiativer, der har til formål at oplyse børn om sund mad samt øge tilgængeligheden af sund mad. Fødevarestyrelsen vil arbejde med at udbrede sund mad i daginstitutioner og på skoler i samarbejde med relevante interessenter såsom kommuner, daginstitutioner, skoler og interesseorganisationer. Den ultimative effekt forventes at være et stop i stigningen af overvægtige og svært overvægtige børn. Dette resultat kræver en multikomponent indsats, som inkluderer aktører og initiativer, der ligger udenfor Fødevarestyrelsens ressort. Afrapportering 7 Da målingerne kun foretages en gang om året, opgøres målene en gang årligt, mens der kvartalsvist gøres status over de indsatser, der er gennemført for at nå målene. Det bemærkes, at de tiltag, som foretages i et givent år, først kan formodes at have effekt adskillige år efter. Effektiv fødevarekontrol Vægt: 10 % Planlagte kontrolbesøg Fødevarestyrelsen skal gennemføre kontrolbesøg svarende til mindst 98 pct. af de planlagte ordinære kontrolbesøg i Fødevarekontrollen består af både planlagte og mere akutte kontrolbesøg samt formålsbestemte kontroller, som i sagens natur ikke kan planlægges. Disse ikke-planlagte kontroller, som akut skal gennemføres i løbet af året, betyder løbende replanlægning, og at målopfyldelsen ikke kan ramme 100,0 pct. Ordinære planlagte kontrolbesøg udgøres dels af frekvenskontroller (ordinær basiskontrol) og prioriteret kontrol. Kontrolfrekvensvejledningen 2018 beskriver rammer og principper for fastlæggelse af antal kontroller. Kontrollen på fødevareområdet gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning har til formål at få så mange kontrolobjekter som muligt til at forstå og følge reglerne ved en myndighedsindsats, der er så lidt indgribende som muligt. Dvs., at kontrollen har fokus på, at virksomhederne i det daglige har de rigtige forudsætninger for at producere eller sælge de fødevarer, de nu gør. Gennemførelsen af de planlagte kontroller påvirkes imidlertid af andre kontrolopgaver, som bl.a. omfatter mere akutte, formålsbestemte kontroller, fx beredskabsopgaver, tilbagetrækninger, forbrugerhenvendelser mv. Her er formålet med kontrollen at sikre en akut kontrol af efterlevelse af reglerne i forhold til den konkrete situation. opfyldelse/år Antal kontroller ift. antal planlagte kontroller % 18

20 Metode Begrundelse Afrapportering Beregning af procentandele ved udtræk fra Fødevarestyrelsens kontrolsystem. I opgørelsen indgår brancherne detail, engros og primærproducenter. Fødevarestyrelsen udarbejder regler, der fremmer fødevaresikkerheden i Danmark. Fødevarestyrelsen arbejder desuden med en risikoorienteret tilgang til kontrolindsatsen i fødevarevirksomheder. et fremmes ved en effektiv planlægning og fastholdelse af et højt niveau for vejledningsindsatsen på kontrolbesøgene. Der afrapporteres kvartalsvis. 8 Erhvervsfremmende indsatser på slagterierne 8.1 Enhedsomkostninger 8.2 Kvalitet Vægt: 10 % 8.1 Fødevarestyrelsen skal overholde måltal for Kødkontrollens dyrespecifikke enhedsomkostninger, samt budgettal for små slagtehuse. tallet er betinget af, at de aftalte budgetforudsætninger med slagterierne overholdes, herunder i særdeleshed at der en jævn og forudsigelig tilførsel af slagtedyr Kødkontrollens samlede effektiviseringsgevinst overstiger allerede med regnskabsresultatet for 2016 (-42,0 mio. kr.) fødevarevækstpakkens samlede effektiviseringsmål på 28,5 mio. kr. et i 2018 er at fastholde dette niveau. Faste priser, 2014-niveau /år (kr.)/år Svineslagterier 10,80 10,22 9,75 9,50 xx Kreaturslagterier 13,23 12,66 12,84 11,75 xx Fjerkræslagterier 1,43 1,50 1,53 1,67 xx 2018 tallene er: Svineslagterier: XX kr. ved et slagteantal på NN enheder. Kreaturslagterier: XX kr. ved et slagteantal på NN enheder. Fjerkræslagterier: XX kr. ved et slagteantal på NN enheder. Et godkendt budget 2018 forventes primo 2018, hvorefter de konkrete mål for enhedsomkostninger fastsættes. Hver dyrespecifik enhedsomkostning udgør 1/3 af delmålet. Delmålet udgør ½ af målet. 8.2 Mindst 96,9 pct. af slagtekroppene skal præsenteres for den offentlige kontrol uden hygiejniske udfordringer. Inden slagtekroppene godkendes endeligt til humant konsum, er eventuelle hygiejniske udfordringer håndteret ved udrensning med henblik på, at alt kød er rent, når det når forbrugerne. Evnen til at slagte rent er en relevant indikator for kvaliteten, da det begrænser risikoen for forurening på slagtekødsprodukter til humant konsum og dermed sikrer en større fødevaresikkerhed for forbrugerne. Kødkontrollen har en løbende dialog med virksomhederne om minimering af gødningsforureningen. Denne løbende indsats/dialog tillægges væsentlig betydning for, at virksomheden fastholdes på en given høj standard for at slagte rent, samt at en mulig yderligere reduktion af niveauet for gødningsforurening tænkes ind ved nyinvesteringer. 19

21 Andel/år for kvalitet 96,4 % 97,0 % 96,8 % 96,9 % 96,9 % 96,9 % et for 2018 er målfastholdelse fra 2017 og vurderes som værende på et højt ambitionsniveau. Delmålet udgør ½ af målet. Metode 8.1 Enhedsomkostningerne fremkommer ved at dividere de totale kontrolomkostninger med antallet af slagtede dyreenheder. Budgetforudsætningerne vedrører overholdelse af de enkelte virksomheders indmeldte produktionsplaner, som Kødkontrollen planlægger sit bemandingsbehov efter. 8.2 Antallet af registreringer på relevante kødkontrolkoder. Evnen til at slagte rent opgøres som led i myndighedskontrollen af kødkontrollens kontrollanter ved registrering på kødkontrolkoder, som indtastes på terminaler på slagtegangen. Der findes data fra følgende slagterier: DC Blans, DC Rønne, DC Ringsted, DC Herning, DC Sæby, DC Skærbæk, DC Horsens, Tican, SB Pork, DanePork. Begrundelse Afrapportering Fødevarestyrelsen arbejder i samarbejde med erhvervet for at opnå yderligere omkostningsreduktioner i den offentlige kødkontrol. Relevante initiativer tager bl.a. afsæt i dels en benchmark-undersøgelse, dels et nabotjek udført af PA Consulting Group i Yderligere effektiviseringer indebærer bl.a. ændrede kontrolmetoder og arbejdsgange. Gennemførelse af flere af forslagene vil kræve investeringer og aktiv medvirken fra erhvervet, og enkelte, herunder teknologiske, kræver også reguleringsmæssige ændringer og godkendelse fra tredjelands markeder. Arbejdet med nedbringelse af omkostninger må ikke fjerne fokus på den høje kvalitet, og Fødevarestyrelsen kan sanktionere for manglende overholdelse af gældende regler for hygiejne. Der afrapporteres kvartalsvis. 9 Eksportfremme 9.1 Markedsåbninger 9.2 Antal nye og opdaterede eksportcertifikater 9.1 Der skal åbnes for følgende markeder i 2018: - Korea, oksekød - Brasilien, svinekød - Kina, varmebehandlet svinekød - Kina, soja foder - Argentina, ornesæd - Kina, fjerkræ (såfremt der ikke kommer udbryd af AI i Danmark) - Costa Rica, æg Vægt: 10 % Delmålet udgør ½ af målet. 9.2 Fødevarestyrelsen arbejder på at opnå 140 nye eller opdaterede eksportcertifikater i

22 Antal certifikater Forventet antal certifikater (Skal opdateres) Delmålet udgør ½ af målet. 145 (internt nedjusteret) Metode 9.1 et opgøres på baggrund af de nævnte certifikater er tilgængelige i certifikatdatabasen. Et marked betragtes som åbnet, når certifikatet er tilgængeligt for eksport for certifikatdatabasen. 9.2 Fødevarestyrelsen foretager optælling af det samlede antal af nye og opdaterede eksportcertifikater inden for kalenderåret. 140 Begrundelse Ved at følge udviklingen på strategiske udvalgte tredjelands markeder og produkter fokuseres der på, om Fødevarestyrelsen i samarbejde med erhvervet får åbnet disse nye markeder, og om indsatsen har giver effekt via øget afsætning. Der fokuseres ved indikator 1 på strategisk udvalgte tredje lande, hvor erhvervet og myndighederne i tæt samarbejde gennem længere tid har arbejdet for markedsåbning bl.a. via besvarelse af spørgeskemaer, inspektionsbesøg mv. Endvidere illustrerer de udvalgte lande og produkter ønsket om global afsætning og bredden i produktporteføljen fra eksporterende virksomheder. Eksportcertifikaterne er en af forudsætningerne for en åbning af nye markeder og danner dermed baggrund for erhvervets muligheder for en større eksport. Certifikaterne er ofte bilaterale aftaler mellem Danmark og tredjelande. Certifikaterne udtrykker krav til produktionsforhold og -vilkår samt fravær af specifikke husdyrsygdomme. For flere tredjelande skal man gennem en række administrativt tunge processer, inden man når til forhandlingerne om selve certifikaterne. Fx Kina stiller krav om besvarelse af spørgeskemaer og indtil flere inspektionsbesøg samt forhandlinger af protokoller. Afrapportering Der afrapporteres kvartalsvis. Koncern-fælles 10 God økonomistyring Vægt: 5 % Der må maksimalt være en gennemsnitlig nettoafvigelse på 8 pct. pr. kvartal på institutionens driftskonto i forhold til den senest indmeldte prognose for samme periode. Afrapportering Der afrapporteres kvartalsvis. 21

Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2017

Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2017 Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2017 Kolofon Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2017 Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33

Læs mere

Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2019

Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2019 Fødevarestyrelsens mål- og resultatplan for 2019 Kolofon FØDEVARESTYRELSENS mål- og resultatplan for 2019 Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Resultatkontrakt,2015 mellem$fødevarestyrelsen$og$fødevareministeriets$departement December2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FØDEVARESTYRELSENSRESULTATKONTRAKT2015 Indledning 1. Fødevareministeriets

Læs mere

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det

Læs mere

Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2016

Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2016 Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2016 Kolofon Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2016 Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Årsrapport 2018 Fødevarestyrelsen

Årsrapport 2018 Fødevarestyrelsen Årsrapport 2018 Fødevarestyrelsen Marts 2019 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.2 Ledelsesberetning 5 2.3 Kerneopgaver og ressourcer 9 2.3.1

Læs mere

Resultatplan for CPR-administrationen 2019

Resultatplan for CPR-administrationen 2019 Resultatplan for CPR-administrationen 2019 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til

Læs mere

Resultatplan for VIVE 2019

Resultatplan for VIVE 2019 Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Administrativ resultatplan for DØRS 2019

Administrativ resultatplan for DØRS 2019 Administrativ resultatplan for DØRS 2019 Indledning De Økonomiske Råd (DØR) og sekretariatet (DØRS) er en del af Økonomi- og Indenrigsministeriets koncern. Sekretariatet betjener De Økonomiske Råds formandskab,

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

tlf

tlf Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via

Læs mere

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration 3 6 6 8 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 7 Mål for kerneopgaver 7 A. Driftskvalitet 7 B. Informationssikkerhed 7 C. Effektiv it-drift

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019 Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019 Indledning Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed er i efteråret 2017 oprettet som en del af regeringens sammenhængsreform.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

Kvalitet i offentlige forvaltningsdata i Fødevarestyrelsen

Kvalitet i offentlige forvaltningsdata i Fødevarestyrelsen Kvalitet i offentlige forvaltningsdata i Fødevarestyrelsen Rigsarkivets konference 8. nov. 2017 Annelise Fenger, Kunde- og udviklingsdirektør, Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriets organisering

Læs mere

Innovationspartnerskab

Innovationspartnerskab Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

En hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve:

En hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug r GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Bentiaraq Ottosen, Atassut Heri Svar på

Læs mere

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt 1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10.

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10. Til høringsparterne jf. høringsliste Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr. 2017-28-30-00088 Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10. juli 2018 Høring over forslag til lov

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire:

I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire: 2. december 2008 Fødevarestyrelsen fra jord til bord Fødevarestyrelsens strategi 2009-2012 1. Indledning 1.1 Fødevarestyrelsens strategi Fødevarestyrelsens strategi for årene 2009-2012 angiver de væsentligste

Læs mere

Mål- og resultatplan. December 2018

Mål- og resultatplan. December 2018 Mål- og resultatplan December 2018 Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 7 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Side 3 af 10 Strategisk

Læs mere

Resultatplan Socialstyrelsen 1. januar til 31. marts 2019

Resultatplan Socialstyrelsen 1. januar til 31. marts 2019 Resultatplan Socialstyrelsen 1. januar til 31. marts 2019 Resultatmål Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og med særligt ansvar

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,

Læs mere

Rigsrevisionens strategi

Rigsrevisionens strategi Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 17 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Effektivisering af myndighedstilsyn på teknik- og miljøområdet Tilsynsindsatsen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Marts 2018 Aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest Afrikansk Svinepest (ASP) er en alvorlig smitsom

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Indledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode:

Indledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode: 2 Indledning Ankestyrelsen har de seneste fem år gennemgået en transformation, som startede med reformen af klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet i 2013, der gjorde Ankestyrelsen til klagemyndighed

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Mål- og Resultatplan Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2016 2017 Indhold 1. Indledning...1 2. Strategisk målbillede...1 2.1. Strategiske pejlemærker...2 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...7 5. Påtegning...8

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 5 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Side 3 af 9 Strategisk målbillede Moderniseringsstyrelsen arbejder

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 13. august 2018 Uge 33 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stigende prisniveau denne uge. Til det

Læs mere