minerva nr. 7 november 2004 dansk magisterforening dmstud. Mmagasinet for universitetsstuderende Flere studerende målretter praktikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "minerva nr. 7 november 2004 dansk magisterforening dmstud. Mmagasinet for universitetsstuderende Flere studerende målretter praktikken"

Transkript

1 Flere studerende målretter praktikken At vælge praktik kræver selverkendelse, men belønningen kan være en unik faglig profil. Ensomhed: Du er ikke alene Ræk hånden ud, så er hjælpen nær. Hos studenterrådgivningen, universitetspræsten - eller ved at lære at trække vejret. Find din indre nørd når du skal sælge dig selv Polle fra Snave viser gå-påmod og opfindsomhed. Hans opfinder vil have akademikere til at gøre det samme. DANSK MAGISTERFORENING DANSK MAGISTERFORENING Mmagasinet for universitetsstuderende 7 nr. 7 november 2004 dansk magisterforening dmstud. minerva

2 DANSK MAGISTERFORENING nr oktober 2004 nr oktober 2004 kort får du læst magisterbladet? Som medlem af DMstud. kan du abonnere på Magisterbladet til ca. 7 kr. pr. nummer find artiklerne på nettet. magisterbladet seminariebladet side Nr. 16: Med hænderne i skødet DM kræver indgreb mod forældede dagpengeregler. Regeringen løber fra løfte om flere penge til ph.d.er. Målrettede magistre nyt netværk går andre veje for at bringe magistre i arbejde. Iværksættere en baggrund i det offentlige er et godt springbræt. magisterbladet 5 eren side Med hænderne tvunget i skødet Klausulkurv til lønmodtagere Sans for forretning Minerva magasinet for universitetsstuderende Dansk Magisterforening Nimbusparken Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon Nr. 17: Nyt EU-direktiv kan øge arbejdspres for akademikere. Snob nedad og gør karriere det er kvindernes egen skyld, at mændene sidder på magten. sådan koordinerer du din jobsøgning med dine karriereønsker og din profil. Snob nedad og gør karriere Ny kollega en magister for fremtiden Hemmelige aftaler hæmmer jobskifte Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Birgitte Ramsø Thomsen (redaktør) Ane Mette Ousen Jung M. Løvendahl Morten Sand Henriksen Rasmus Albrecktsen Skribenter: Allan Bresson Elsebeth Beck Nielsen Mette Brink Horne Thomas Elmegård Forsidefoto: Jesper Voldgaard Layout, produktion og tryk: Datagraf Auning AS Oplag: ISSN: Annoncer: DG Media as Studiestræde København K Telefon Næste Minerva udkommer 1. december Deadline for indlæg er 8. november DMstud. er sektoren for studerende læs mere på Vejen til det første job Vejen til det første rigtige job er for mange nyuddannede både lang, sej og fyldt med store mudderhuller mange oplever også, at broen til det virkelige liv og arbejdsmarkedet derude er i en ussel stand eller måske helt mangler. Men sådan behøver det ikke være! Med lidt fornuftigt entrepenørarbejde er det muligt at fylde mudderhullerne og dermed gøre vejen mindre strabadserende. På dette gratis to-dages seminar, kun for medlemmer af DMstud., arbejdes bl.a. med: Kompetenceafklaring hvad kan jeg og hvad kalder man det? Arbejdsmarkedskendskab hvor er magistre ansat og hvad laver de? Netværk og networking hvem er mit netværk, hvordan udvider og bruger jeg det? Ansøgning og CV hvad virker? Jobsamtalen hvordan får jeg præsenteret mig selv bedst muligt i forhold til jobbet? Arbejdsform: En kombination af oplæg, øvelser, gruppearbejde og diskussioner. Seminaret er baseret på høj deltageraktivitet, og der er hjemmearbejde forud for seminaret samt mellem dag 1 og dag 2. Antal pladser: 20 tildeles efter lodtrækning Tid: Dag 1 kl , dag 2 kl ca Vi slutter af med en middag. Hvor og hvornår: Odense: november. Tilmeldingsfrist d. 3. november. Århus: 30. november -1. december. Tilmeldingsfrist d. 12. november. København I: november. Tilmeldingsfrist d. 19. november. København II: december. Tilmeldingsfrist d. 23. november. Tilmelding via 2

3 DMstud. inviterer til Cand.hvad?-arrangement: nye selvstændige arbejdsreformer Arbejdsmarkedet ændrer sig, og nye selvstændige arbejdsformer opstår. Det at blive selvstændig, projektansat, entreprenør, freelancer eller fri agent er endnu ikke et klassisk magistervalg. Men måske (be)fordrer høj magisterarbejdsløshed og lyst til selvstændige arbejdsformer at der tænkes i nye rollemodeller for magistre. DMstud. sætter fokus på mulighederne og sætter tre oplægsholdere på plakaten med hver deres bud på nye selvstændige arbejdsformer. Hold øje med opslag på dit uddannelsessted og DMstud. kalenderen på nettet og kom frisk til arrangementet med din nysgerrighed eller med egne erfaringer med nye selvstændige arbejdsformer. Møderne afholdes i midten og slutningen af november. vi mener flere unge uden en uddannelse Sommerlejr skal lokke piger til it It-branchen sukker desperat efter flere kvinder og ifølge Ingeniøren vil Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet nu invitere gymnasiepiger på sommerlejr med datalogistuderende, så de kan se hvad uddannelsen går ud på. Instituttet har allerede forsøgt at sende kvindelige studievejledere ud. Professor Susanne Bødker mener, at branchen trænger til kvinder. Under 10 procent af de studerende på de hårde ituddannelser er kvinder. Skriv til os Kommentarer, ris, ros, ideer, forslag og debatindlæg. Minerva er åben for input fra de studerende medlemmer, vi skriver for. Skriv til De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, er stigende. Mens det i 2000 var 20,5 procent, der ikke fik en uddannelse, var det i ,8 procent. Og det er en overordentlig kedelig stigning, når intentionerne fra næsten alle sider faktisk har været det absolut modsatte. Hvad grundene til denne udvikling er, har man på nuværende tidspunkt ikke meget begreb om. Men man kan håbe, at udviklingen og årsagerne vil blive analyseret kvalificeret, så der ikke bliver tale om politiske hovsa-løsninger. For uddannelsesområdet er og bliver et langsigtet investeringsområde, hvor kortsigtet tænkning kan vise sig at få katastrofale følger. Fra vores udgangspunkt er der dog flere tiltag, som vi godt kunne ønske os. Vi ser f.eks. gerne, at uddannelses- og erhvervsvejledning bliver bedre både før, under og efter uddannelserne. Og så ser vi naturligvis også gerne, at det igen bliver en kvalifikation og ikke en hæmsko, hvis man har gennemført en videregående uddannelse. For det er desværre lykkedes nogle politikere og repræsentanter fra det danske erhvervsliv at skabe en myte om alle de problemer, uddannede akademikere medfører samfundet. Og det hjælper ikke meget på udviklingen af det danske arbejdsmarked, når dimittenderne nærmest har opgivet på forhånd, og når arbejdsgiverne på de små og mellemstore arbejdspladser frygter alle de katastrofer, det medfører, hvis de griber chancen og ansætter en verdensfjern akademiker. En sådan situation hjælper vel heller ikke just, når en 20- årig skal overveje, om vedkommende skal søge ind på en uddannelse eller lade være. MORTEN SAND HENRIKSEN, FORMAND FOR DMSTUD. 3

4 praktik AF BIRGITTE RAMSØ THOMSEN ofte der er opfølgningssamtaler (minimum en gang om måneden) og andre praktiske forhold. Vi er meget bevidste om, at de jo arbejder uden løn, fordi vi kan lære dem noget. Så hvis vi vil blive ved med at have gode praktikanter, skal vi jo også ta- flere studerende målretter praktikken Flere og flere studerende vælger at gå i praktik som en del af deres uddannelse. Og flere og flere arbejdspladser har fået øjnene op for, at en praktikant kan være en god mulighed for at afprøve en akademiker i praksis. På RUC har praktik været organiseret centralt siden 1997 og antallet af årlige praktikanter er nu knap 300. "Flere og flere studerende er blevet bevidste om, at praktik giver dem en mulighed for at påvirke,hvordan deres karriereforløb skal udvikle sig. Samtidig giver det dem et netværk, som vi ved, tidligere praktikanter har haft nytte af." Det siger praktikkoordinator Anne- Grete Winding, som vurderer, at udbuddet af praktikpladser er blevet større, og der er kommet flere brancher med. Samtidig bliver uopfordrede ansøgninger set på med større seriøsitet end tidligere - på grund af virksomhedernes gode erfaringer. "Det kan hjælpe med til at bryde akademikerforskrækkelsen", siger hun. Vi skal lære dem noget Dansk Flygtningehjælp er blandt de virksomheder, som har mange og gode erfaringer med praktikanter. Hvert år er minimum fire praktikanter involveret i Kommunikations og indsamlingsafdelingens arbejde op til novembers landsindsamling. De rekrutteres bredt fra forskellige humanistiske fag fra litteraturvidenskab og historie til kommunikation og medievidenskab. De bliver udvalgt efter opslag, ansøgning og samtaler. Vi har praktikanter inden for kategorierne event og presse, og de praktikanter, vi har, går målrettet efter de ting. Det, vi lægger vægt på, er, at de selv kan styre et projekt, og at de er meget engagerede, er kreative og har gode ideer. Og så skal de ikke være bange for at tage telefonen og ringe til 10 forskellige redaktioner, siger kommunikationschef Susse Maria Holst. Dansk Flygtningehjælp er et af de praktiksteder, hvor tingene er blevet sat i system. Der bliver lavet en skriftlig aftale om, hvad praktikanterne skal lære, hvor SUSSE MARIA HOLST Ålborg Universitet har praktikopslag på nettet, man kan se hvor andre har søgt pladser og få tilsendt de nyeste opslag. Her finder du også en praktikguide, hvor studerende bl.a. kan læse om at finde en praktikplads, hvordan man skriver ansøgning, semestrets forløb, rapport og evaluering. Også med en liste over tidligere praktiksteder til inspiration. Aarhus Universitet Projektzone.dk er et samarbejde, der formidler praktik og projekter mellem virksomheder og studerende ved Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus. På portalen kan studerende se virksomheders opslag om praktikstillinger, lægge deres egen profil i form af cv på siden og selv efterlyse en praktikplads. Sitet har også en åben liste, som formidler kontakten mellem virksomheder og studerende inden for specifikke fagområder. Derudover er der samlet gode råd, vejledninger, regler og retningslinjer for praktik. Københavns Universitet Der er praktikmuligheder på mange fag, men ikke nogen samlet praktikordning eller oplysninger på nettet. Søg oplysninger under det fag, du studerer. Syddansk Universitet er en database, som bl.a. SDU driver. Den formidler kontakt mellem studerende og erhvervsliv, mest i forhold til. samarbejdsprojekter men her findes også praktikopslag i projektdatabasen. På sigt er det tanken, at databasen kan bidrage til at skaffe praktikpladser til de studerende undervejs i studiet. Ifølge dekan Flemming G. Andersen skal der fra 2005 indføres mulighed for praktik på kandidatdelen på alle de humanistiske uddannelser ved SDU. RUC RUCs centrale praktikordning sender overbygningsstuderende, med minimum en bestået bacheloreksamen bag sig, i praktik. På finder du bl.a. et eksempel på en praktikaftale, en tilmeldingsblanket til praktik og en oversigt over færdige praktikrapporter. Find også gode råd, information om praktik i udlandet og tidligere praktiksteder. Der er særlige praktikordninger for en række fag. 4

5 ge det meget alvorligt og følge op på hele tiden, om de lærer noget, så de kan komme ud bagefter med en god oplevelse af det. Dansk Flygtningehjælp har derfor også strammet en del op på praktikantpolitikken de seneste år. Medarbejderne skal beskrive et projekt, jeg skal godkende, før vi søger praktikanter. Så det er en meget klar opgave, praktikanterne kan se for sig, som er deres egen, og så de ikke bare har, hvad der bliver til overs. De medarbejdere, de er tilknyttet, har en klar forpligtelse til at coache dem hele vejen igennem. Det duer ikke,hvis en har skrevet en artikel, og hvis vi så har travlt, så skriver vi den selv om. Kravet er, at så skal man fortælle hende, hvordan hun skal gøre det bedre. Det er faktisk glippet for nogle år siden, og så får man nogle meget utilfredse praktikanter, fordi de ikke får den nødvendige feedback. Afdelingen overvejer også, hvordan den enkelte passer ind i den sociale kontekst. Min afdeling er meget ung, det er hurtigt og rapt. Hvis man er for sindig, eftertænksom og indadvendt, ville man slet ikke passe ind her. Så ville man passe bedre ind et andet sted. Blandede erfaringer At være praktikant har for mig betydet en høj grad af afmystificering, dels af arbejdsmarkedet, dels af egne evner. Jeg har lært enormt meget både omkring min egen faglighed, mine videre muligheder og har fået en masse praksiserfaringer. Jeg blev forbavset over, at mine opgaver ikke blev mere konkretiseret, og jeg selv ofte skulle opsøge mine arbejdsopgaver. Mit praktikophold bar præg af at formål, indhold og gensidige krav og forventninger ikke blev diskuteret ordentligt, inden jeg startede. Det er vigtigt! Citater fra praktikanter på fem erkendelser om praktik Eva Marianne Nielsen havnede i en erkendelsesfrustration, da hun skulle søge praktikplads. Første erkendelse: At skulle finde en praktikplads giver anledning til dyb selvransagelse. Jeg går på kommunikation på RUC og har, tror jeg nok, fundet min hylde. For nu, da jeg skulle til at finde en praktikplads, var jeg pludselig ikke så sikker mere. Jeg vidste bare slet ikke, hvad det var, jeg kunne, som er specifikt for mig og ikke alle andre. Til min gru gik det ydermere op for mig til de første par praktiksamtaler, at jeg faktisk ikke vidste, hvad jeg var interesseret i at lave. Jeg sad med komplet præstationsangst og faglig selvtillid nede omkring frysepunktet. Så det var ikke så fedt at indse, at jeg aldrig vil blive til noget, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvad det noget skulle være, og om jeg kan det der noget. Ansøgningen Jeg er heller ikke en af dem, der har studiejob eller netværk at trække på. Jeg er heller ikke en af dem, der kan et eller andet fedt i Photoshop. Det lyder ufedt at skrive på ansøgningen, at man har haft fritidsjob i Netto og på plejehjem. Anden erkendelse: Læg vægt på de erfaringer og kompetencer, jeg har fået ud af noget, ikke hvor jeg har fået dem. Men der skal brainwork til for at gennemskue, hvad man kan og servere det lovende. Jeg besluttede, at det skulle ikke slå mig ud. Tværtimod ville jeg trodse min rådvildhed og gå i gang med at slås med CV er, ansøgninger og samtaler, for om ikke andet at lære noget mere om den slags. Og det har været en ret god idé. Et standard CV og adskillige udkast til forskellige typer stillinger er ikke tosset at have liggende på lager. Jeg blev også en hel del klogere på, hvad der var af steder, der kunne være noget for mig, men samtidig fik jeg også lyst til at tage i praktik en hel masse steder, hvilket ville betyde et par års studieforlængelse. Urealistisk. Jeg kom ikke min indkredsning af interesse afgørende nærmere, snarere fjernere. Adskillige telefonsamtaler, fem ansøgninger, to samtaler og et afslag senere, indtraf tredje erkendelse: Det har givet mig et mere realistisk billede af de forskellige typer job, jeg kan komme ud i, og en hel del øvelse i at skrive godt nok til i det mindste at nå til samtalen. Altid et plus. Samtalen Jeg turde slet ikke sige til samtalerne, hvad det egentlig var, jeg mente, jeg kunne. Det lignede slet ikke noget af det, de egentlig mente, jeg kunne. Det var ikke et forudset dilemma. Ét er, hvad man tror, man kan og har lært. Et andet er, hvad man faktisk kan og har lært. Så der kom lidt krise på efter de to første samtaler. Jeg var ellers velforberedt, havde undersøgt virksomheden og læst lidt bøger og det hele, men det handler virkelig om at definere sin faglige profil og sine virkelige faglige kernekompetencer og så sammenholde det med ens interesser. Især det sidste, for ikke at snyde sig selv. Det er kommet bag på mig, hvor lidt faglig tiltro jeg egentlig har til mig selv. Det gør det meget vanskeligt at definere, hvad man så kan og vil. Især har det overrasket mig, at jeg ikke kender noget som helst til det, som det hele egentlig handler om, nemlig gode tal på bundlinjen. Det er den irriterende erkendelse nummer fire. Det er jo det, god kommunikation i virkeligheden skal munde ud i, så hvorfor har jeg ikke lært noget om det på mit studium? Valget Er ikke truffet endnu. Situationen er nu den, at jeg står med alle tiders gode tilbud om en praktikplads inden for branding og markedsføring, hvilket var blandt det, jeg førhen mente at interessere mig for. Da jeg så sad til anden runde af praktiksamtalen, og vi var klar til at underskrive kontrakten, med løn og udsigt til job bagefter, blev jeg pludselig totalt pas på at skulle arbejde med noget, der slet ikke havde det formål, jeg havde lært noget om. I stedet så det for mig dybest set ud, som om at kun salg var formålet. Nu er jeg så pænt irriteret over, at man på RUC ikke har et bedre sigte med studiet i forhold til den virkelige verden, man kommer ud til. Der skal være meget mere fokus på, hvad man reelt kan komme til at lave bagefter, og at der eksempelvis eksisterer budgetter, der ligger en dæmper for den videnskabelige fordybelse, man er vant til i projektarbejdet. Jeg kan være nok så bagklog nu, men mon ikke det ender med, at jeg tager pladsen. Det kan være, den kan lede mig til den femte erkendelse: at det ikke lige var det, jeg ville, og så starter jeg nok forfra. I det mindste er det en praktikplads med løn. 5

6 praktik Hanne Støvring har selv tilrettelagt sin unikke faglige profil - via praktik på ARoS og supplerende uddannelse. praktik skærper profil AF BIRGITTE RAMSØ THOMSEN FOTO JESPER VOLDGAARD Hanne Støvrings øjne stråler om kap med de blanke stålflader og de nypudsede vægge, mens hun viser rundt i det nye kunstmuseum ARoS som har kostet over 300 mio i Århus centrum. Det gør de ikke kun af glæde over kunsten, selv om den har en særlig plads i den 26-årige kunsthistoriestuderendes hjerte. Men som praktikant gennem 4 måneder i museet har Hanne Støvring mange gode grunde til at være glad. Først og fremmest fordi hun for over et år siden tog sin uddannelse i egen hånd og designede sig egen faglige kompetenceprofil, så hun nu skiller sig ud fra mængden. Selv om det langtfra er almindeligt for en kunsthistoriestuderende, besluttede Hanne Støvring sig for at afprøve nogle af Århus Universitets muligheder for at tage en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at prøve mig selv af i praksis. Finde ud af, hvad jeg i virkeligheden kan, og hvad man kan bruge alt det her til, man har studeret i så mange år. Via sit arbejde som studievejleder ved instituttet kendte Hanne til nogle af de nye muligheder og havde blandt andet hørt om Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, hvor studerende lærer at bruge journalistiske arbejdsmetoder til at forvandle tungt fagsprog til levende tekst. Heraf kom ideen til et år uden for universitetets mure: Først et semester med fokus på formidling, efterfulgt af et seme-ster i praktik. Men praktik hvor? Spændende periode Jeg tænkte på, hvad jeg helt vildt gerne ville. Jeg ville såmænd gerne prøve kræfter med udlandet, men hvis jeg kunne komme ind på en kulturinstitution herhjemme Århus Kunstmuseum plejer ikke at have praktikanter, så jeg tog ned og snakkede med vicedirektøren om det, præsenterede min plan og hvad jeg kunne tilbyde og skrev dernæst på hans opfordring en ansøgning. Så fik jeg et brev om, at jeg kunne starte i februar. Ud over at lande sit favoritpraktiksted, landede Hanne også midt i en af de mest spændende perioder i museets historie. De stod for at skulle flytte, åbne et helt nyt og moderne sted og udvide aktiviteterne på mange områder. Ud over at hun kom med til alle VIP åbningsarrangementerne, passede de nye aktiviteter fint i Hanne Støvrings kram. Hun fik nemlig tilbudt at dele sin praktiktid mellem tre forskellige afdelinger - den nyoprettede afdeling for arrangementer, den kunstfaglige afdeling og marketingafdelingen, så hun kunne få prøvet sig selv af i mange forskellige situationer og lære noget de forskellige steder. Gennem Journalisthøjskolen havde jeg fået nogle mere informationsmedarbejder-agtige kompetencer, så jeg regnede med at kunne blive udfordret meget ved at få lov til at skrive tekst til web eller andre materialer. Og Hanne fik lov til meget mere end det. Ansvar og teamwork Inden hun begyndte, var hun spændt på, om hun som praktikant ville få reelt ansvar eller bare blive sat til at lave kaffe og kopiere. Jeg fik mere ud af det, end jeg havde turdet håbe på, fordi jeg fik meget ansvar. Jeg fik virkelig lov til at være med i alt. Det var hele vejen igennem, det var ikke sådan, at jeg ikke blev tiltroet at tage telefonen og lave aftaler og indhente tilbud. De satte deres lid til mig. Hanne tipper, at de første dage i et praktikophold kan være afgørende. Man skal kunne vise, at man kan få tingene fra hånden. I den kunstfaglige afdeling fik Hanne fx ansvaret for at producere et ARoS familiekit, en kunstguide som leder børnefamilier gennem kunsten på museet. Det gav rig mulighed for at lave målrettede tekster til en særlig målgruppe. Hele juniorafsnittet i museet er blevet udbygget, og Hanne Støvring vidste fra sin studietid, at det var noget af den slags formidling, hun godt kunne tænke sig at arbejde med. Formidling er i virkeligheden ikke prioriteret særlig højt rent undervisningsmæssigt på studiet. Forløbet på journalisthøjskolen gav mig rigtig meget både træning i formidling, træning i at give og få kritik altså disciplinerne coaching og feedback og så hele idéudviklings-delen, fortæller Hanne Støvring. Det gjorde mig opmærksom på, at jeg trives bedst ved ikke at sidde helt alene med tingene. Jeg fungerer bedst i teamwork og har brug for sparring. Det havde Hanne Støvring også på ARoS og hun fortsatte i en specialegruppe, hvor hun nu er begyndt at skrive speciale sammen med sin specialemakker. En anden positiv og lærerig oplevelse har været at få det komplicerede planlægningspuslespil til at lykkes. Når man beslutter sig for den individuelle supplering, er det både på eget ansvar at søge optagelse på de enkelte discipliner, og 6

7 samtidig er det et større udregningsarbejde at få ECTS-point og regler til at gå op. Hvad nu hvis man ikke bliver optaget på en af de udvalgte dele? Alting skal jo godkendes. Fremtidens job Formidlingsdelen af kunsten er enormt spændende, og den kan man komme til at arbejde med på mange måder som kunsthistoriker. Mundtligt som skriftligt. Man kan gå museumsvejen, man kan undervise, skrive kataloger og den slags eller også virke som kunstjournalist. Man kan altså komme til at sidde med formidling på alle mulige måder. Det traditionelle job for en kunsthistoriker er ved et kunstmuseum for eksempel stillingen museumsinspektør, men her er der et begrænset antal drømmestillinger. Der er lille udskiftning, man er typisk heldig og får et job, som man er længe i. Hanne Støvring har overvejet sin kommende jobsøgningsstrategi: Man skal ikke være for kritisk i starten, men tænke sig selv lidt anderledes, kaste sig ud i nogle andre jobsituationer og søge ting, som måske ikke lige ville være det helt vildt oplagte. Man har jo nogle kompetencer, man kan bruge i andre sammenhænge end lige præcis kunstformidling. I stedet for at holde sig fast i en generel kompetenceprofil, som vi jo alle sammen har, synes jeg, det er vigtigt, at man sætter sig ind i, mens man studerer, hvordan man virkelig kan skabe sig en personlig kompetenceprofil, ud fra hvem man er, og hvad man kan lide at beskæftige sig med, mener Hanne Støvring. Det er rart bagefter, at jeg står med en uddannelse, jeg selv har influeret på. Hvis man går den slagne vej, ligner man sine medstuderende. Det er selvfølgelig ikke skidt, men vi er jo mange om buddet. Den måde, man kan adskille sig på, går blandt andet via studiejob, suppleringsfag, udlandserfaringer og praktikophold. Jeg har bevidst gået efter nogle af de ting, jeg har interesseret mig for og prøvet at udvikle det noget mere. Det har samtidig også givet mig noget netværk og nogle referencer at henvise til. Det er en investering i fremtiden. Eks-praktikant Hanne Støvring og Boy, ARoS Aarhus Kunstmuseums vartegn, en næsten 5m høj skulptur. 7

8 praktik en klar aftale sikrer din praktik For at sikre et vellykket praktikophold er det en god idé at udforme en praktikaftale i samarbejde med praktikstedet. Det er vigtigt at afklare praktiske forhold som løn, arbejdstider, praktikperiodens varighed osv. Lige så vigtigt er det at sikre, at indholdet af arbejdsopgaverne er studierelevant, så du undgår udelukkende at kopiere og brygge kaffe. DMstud. har udarbejdet en standardkontrakt og en tjekliste, som er god at tage udgangspunkt i, hvis du skal lave en aftale med et praktiksted. Den kan du finde på Mulighederne for at vælge et praktikophold varierer afhængig af studieordningerne på de enkelte uddannelser. Ikke alle universiteter har en praktikordning, og ikke alle uddannelser giver merit for praktikophold. Så derfor: Tjek med din studievejleder, hvordan din uddannelse/studieordning forholder sig til praktik og meritering af praktikken. DMstud. arbejder for, at praktikophold bliver en mulighed i alle uddannelsesforløb og meritgivende i forhold til dit uddannelsesforløb. Husk i praktikaftalen Beskriv overordnet, hvilke opgaver du er ansvarlig for, evt. hvilken kompetence du har, og hvem du refererer til på praktikstedet. Beskriv hvilke forpligtelser du har over for dit uddannelsesforløb i forbindelse med praktikopholdet, fx opgaver, seminarer og lignende. Aftal fx en fast månedlig samtale med din overordnede, deltagelse i kurser og konferencer eller andre aktiviteter, der sikrer, at du udvikler dig under forløbet. Og glem ikke alt det praktiske: Start- og sluttidspunkt, hvor mange fridage har du, ugentlig arbejdstid, er du dækket af arbejdsskadeforsikring (det er du kun, hvis du får løn). brt kampagne ny kollega en magister for fremtiden Magisteren, der allerede har fået foden indenfor i virksomheden, er den nærmeste ambassadør til at hjælpe andre magistre ind på arbejdsmarkedet. Ny kampagne fra DM giver konkret hjælp. AF ALLAN BRESSON De nærmeste til at fremme nyuddannede magistres sag på arbejdsmarkedet, er magistre selv. De, der allerede har fået job. Det er tanken bag en ny kampagne fra DM. Kampagnen vil under mottoet Ny kollega en magister for fremtiden henvende sig til potentielle magisterambassadører på det private arbejdsmarked. De tilbydes et værktøj, som vil gøre det nemmere for dem at tale med chefen om fordelene ved at ansætte endnu en magister, når virksomhederne alligevel står over for at skulle ansætte nye folk. Værktøjskassen består blandt andet af en række profilark, som kan hjælpe ambassadøren med at give et kvalificeret bud på, hvordan den konkrete opgave kan løses af en magistertype med en specifik profil. Materialet vil samtidig indeholde oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren nemt og konkret kan komme videre og finde frem til den ønskede magisterarbejdskraft. Blandt andet vil de blive henvist til magisterjob.dk, hvor DMs dimittender og andre jobsøgende magistre kan lægge deres cv ud. Læs mere om kampagnen i Magisterbladet nr. 17 og se kampagnematerialet på 8

9 find din indre nørd når du skal sælge dig selv På lærredet er Polle fra Snave, som vi kender ham fra reklameblokkene, i aktion. Nørden fra en flække på Fyn har problemer med både pigerne og mobilos. Der lyder spredt latter fra de omkring 30 deltagere, som er mødt op på Center for Entrepreneurship i Århus for at få gode råd om, hvordan man som akademiker sælger sig selv, uden at sælge sin sjæl. Foredragsholder er kreativitetskonsulent og manuskriptforfatter til blandt andet Polle fra Snave, Lars Andreas Pedersen. Og ikke overraskende er det altså Polle, der indleder seancen. Je ka it hit u a det, lyder det på klingende fynsk. Salg i at være anderledes Men Polle kan faktisk godt hitte ud af det. Og hvis Polle var akademiker, kunne han tjene gode penge i erhvervslivet. Det mener i hvert fald Lars Andreas Pedersen: Polle-figuren viser både gåpåmod og opfindsomhed i forhold til at løse sine problemer. Evner, som man har brug for, når man som akademiker vil begå sig i erhvervslivet, siger han. Lars Andreas Pedersen ser en række ligheder mellem Polles udviklingshistorie og sit eget personlige forløb fra arbejdsløs humanist til et dobbelt karriereforløb som manuskriptforfatter og konsulent. Blandt andet hos en lang række store virksomheder og organisationer, hvor han holder kurser om kreativitet, som også var emnet for hans speciale på filmvidenskab. Ligesom Polle skiller sig ud som nørd, fandt Lars Andreas Pedersen nemlig hurham anderledes end andre, blandt andet at han er fynbo: Jeg er en nørd, jeg tænker plat og dumt, og det er i virkeligheden det, jeg går ud og sælger mig selv på. Jeg vinder mere på at være bondedrengen fra Fyn, end på at spille tjekket, siger Lars Andreas Pedersen. Sit firma har han døbt redhair efter sin hårfarve og har dermed gjort noget, han tidligere blev mobbet med, til sit varemærke. Lars Andreas Pedersen ser i karakteren som nørd en god rollemodel, som også andre akademikere med fordel kan gøre brug af. Der er salg i at tænke en lille smule anderledes, og derfor gælder det om at finde sine egne nørdkarakteristika, siger han. Omvendt brainstorming På sine kurser anbefaler Lars Andreas Pedersen en teknik, som han kalder omvendt brainstorm, når man skal finde sin indre nørd. En teknik, som også blandt andet surrealisterne gjorde brug af, og som går ud på at vende tingene på hovedet. I stedet for at finde de sider, man er god til, skal man starte med se på sine fejl og de karaktertræk, man generelt gemmer væk. Er der noget dér, du faktisk kan sælge dig selv på? Fx kan man gribe fat i de fordomme, erhvervslivet almindeligvis har om akademikere. Derefter skal det negative oversættes til noget positivt. Og jo mere ideerne stinker af dårligdom, jo bedre, forklarer Lars Andreas Pedersen. Hans erfaringer siger, at man får mest ud af at gøre idéerne meget konkrete, så de ikke er for lette at oversætte til noget positivt. For jo sværere de er at oversætte, jo mere særpræg er der i idéerne. Fx er det bedre at bruge et udtryk, som jeg klipper alt i stykker med en hækkesaks i stedet for, jeg analyserer alt for meget i sin omvendte brainstorming. En anden teknik, som Lars Andreas Pedersen foreslår, er rolemodelling, hvor man sætter en anden person i sit eget sted og forestiller sig, hvad rollemodellen ville have gjort i situationen. En øvelse, som kræver, at man sætter fantasien i gang, og det falder ifølge Lars Andreas Pedersen mange akademikere svært: Akademikere er skolet til at være kritiske, ikke kreative, siger han. Men kniber det med at hitte ud af det, kan man jo eventuelt lade sig inspirere af sin nye rollemodel: Polle. AF ELSEBETH BECK NIELSEN FOTO LINE REEH 9

10 ensomhed du er ikke alene Rigtig mange studerende føler sig ensomme i perioder af deres studieliv. For nogle bliver det en ond cirkel. Men der er hjælp at hente hvis man tør række hånden ud. Hos studenterrådgivningen, hos universitetspræsten eller ved at lære at trække vejret rigtigt. uafhængig og anonym rådgivning Kom hellere en gang for meget, hvis du føler, at du er gået i stå, siger Else-Marie Stilling til landets studerende. Som direktør for Studenterrådgivningen ved hun, at det for mange er svært at erkende over for andre, at man føler sig ensom. Det er vigtigt, at man tør snakke med andre om det. Hos os kan man være anonym, hvis man ønsker det, fortæller hun. Alle kan opleve ensomhed i perioder af deres liv, også i studietiden. De sårbare perioder i studietiden ligger især omkring studie-start. Man er måske flyttet fra provinsen til en stor by og kommer lige fra gymnasiet til universitetet. Pludselig skal man kun møde få timer hver uge. Der er så meget nyt: Bare det at finde rundt i byen er måske svært. Man skal finde nye venner, og man skal ikke mindst lære at studere og strukturere sin tid. Det er svært. Mange synes, de skal arbejde ved siden af studiet. Der er et hårdt pres, forklarer Else-Marie Stilling, der gerne så, at uddannelsesstederne gjorde mere for at støtte organiseringen af aktiviteter omkring studiet, som man allerede gør mange steder i form af fx læsegrupper, rusture og fredagsbar. Svært at dumpe Nogle bliver slået helt ud af kurs, hvis de dumper. Det er jo ikke ualmindeligt at dumpe på universitetet. Kravene er helt anderledes der. Men mange unge er ambitiøse og vant til høje karakterer. Når de dumper, så tror de slet ikke, de kan noget. De får et chok og har svært ved at håndtere sådan et nederlag. Derfor er det vigtigt, vi får fat i dem, så vi kan hjælpe dem videre, betoner Else-Marie Stilling. Kun ca. 5 procent af de studerende, der henvendte sig med personlige problemer hos Studenterrådgivningen i 2003, anførte kontaktbesvær som hovedårsag. Ensomheden kan have mange forskellige ansigter. Generelt kan det godt dække over ensomhed, når mange kommer og siger, at de føler sig triste, deprimerede eller kede af det. Det er forbundet med prestigetab og skam at fortælle, at man føler sig isoleret og alene. Når de studerende ser på de andre på studiet, ser de at de klarer sig bare, fortæller Else-Marie Stilling. Eller sådan ser det i hvert fald ud. Der er prestige i at være populær og at have mange venner. Hvis ens liv ikke er sådan, kan man føle sig mislykket og skyldig. Det kan være svært og skamfuldt at tale om, og det kan forstærke ensomheden og føre til lavt selvværd, social angst og i sidste ende depression. Det oplyser Studenterrådgivningen.dk, der også anfører specialeskrivning og tab af familie, kæreste eller venner som årsager til ensomhed. Studenterrådgivningen Hos Studenterrådgivningen kan man være fuldstændig anonym, og det er gratis. Man behøver ikke opgive sit navn. Man kan nøjes med at få et nummer, hvis man foretrækker det. Studenterrådgivningen er uafhængig. Den studerende behøver derfor ikke bekymre sig om, at rådgiveren evt. sidder i en dobbeltrolle som underviser og studievejleder, som det kan forekomme på universitetet. Studenterrådgivningen tilbyder individuelle samtaler eller gruppetilbud. Man kan søge om fx psykologisk hjælp, men Studenterrådgivningen vurderer, hvilken form for hjælp den studerende har behov for. Rådgivningen råder over psykologer, socialrådgivere og psykiatere. Studenterrådgivningen er landsdækkende og findes i alle de store studiebyer. Læs mere på 10

11 ensomhed AF METTE BRINK HORNE FOTO: NICKIE POST en sjælesørger at dele med Studenterpræsten er der til at lytte, når livet er svært. En samtale med universitetets sjælesørger kan lette og løse op. Også for den ensomhed som mange studerende må slås med i perioder. De studerende formulerer tiere, at de er ensomme. Men er det de studerende, der er noget i vejen med? Eller er det deres livsforhold? spørger studenterpræst fra Københavns Universitet Hans Anker Jørgensen bekymret. Han peger på opløsningen af de traditionelle fællesskaber, især familiefællesskaberne, som årsag til ensomhed. Jeg tror, opløsningen af de nære fællesskaber har stor betydning. De bliver ikke erstattet af nye fællesskaber på universitetet, eller også har de studerende sværere ved at etablere nye, siger Hans Anker Jørgensen. Mange kommer til mig på grund af kærestesorg, eller fordi de er kede af, de ingen kæreste har. De studerende er blevet mere perfektionistiske. De er angste for at blive kasseret og for at give sig hen. Det vigtigste er at blive elsket præcis, som man er. Det er den kristne kirkes fælles budskab. Men det skulle også gerne være i kropslig betydning ikke kun af Gud, mener han og nævner det absurde anorektiske kvindeideal som eksempel på kravet om perfektionisme udefra. En vej ud af ensomhedsfølelsen er at melde sig ind i foreninger og sportslige aktiviteter uden for studiet og få indsigt i fællesskaber, der ikke er så konkurrenceprægede, foreslår Hans Anker Jørgensen. Seje på overfladen De spiller seje på overfladen, fortæller Hans Anker Jørgensen, der flere gange har oplevet elitestuderende bede om en samtale uden for åbningstid, så de kunne komme uset. De ønsker ikke, at andre skal se, de har problemer, samtidig med at de fx konkurrerer om at få en ph.d.tidligere var der ikke så meget arbejdsløshed og konkurrenceånd. Det er der meget mere af i dag med ensomhed til følge. De studerende skal kvalificere sig til de få job. Derfor ser studerende hinanden som konkurrenter. Her kommer perfektionismen ind igen, mange stiller sig spørgsmålet: Er jeg noget værd, hvis jeg ikke præsterer noget? Det hjælper at tale om det Jeg bruger ørerne lytter. Det hjælper mange gange, når de får fortalt, hvad der trykker. Selve fortælleprocessen løser op, forklarer Hans Anker Jørgensen eftertænksomt. Han har fuldstændig tavshedspligt og fører aldrig journal. Der er ikke så mange, der har noget imod at tale med en præst menneske til menneske. Derimod føler mange, det er en sygeliggørelse at gå til psykolog. Den fordom forsøger jeg at nedbryde. Det er noget pjat. Det er bedre at gøre noget ved det, inden man bliver syg. Han understreger, at man ikke behøver at have problemer for at tale med ham. Det kan også handle om bryllup. Studenterpræsten Man behøver ikke have en kristen overbevisning eller komme med trosmæssige anliggender for at bruge studenterpræsten. Man kan komme ganske uforpligtende og anonymt. Der bliver ikke ført journal, og der tages ingen betaling. Studenterpræsten har absolut tavshedspligt. Studenterpræsten tilbyder personlige samtaler om emner som sorg, angst, ensomhed, selvmord, tro, bøn, udbrændthed, identitet, følelsen af ikke at være god nok, parforhold. m.v. På kan man finde frem til nærmeste studenterpræst og læse om studentermenighedernes aktiviteter. 11

12 Bibi Stella Kirkegaard, cand.mag. og 31 år, underviser i engelsk og religion på Gladsaxe Gymnasium. Og så er hun Art of Living-lærer på kurser målrettet universitetsstuderende. AF BIRGITTE RAMSØ THOMSEN FOTO LINE REEH det hjælper at trække vejret Åndedrætsøvelser, yoga og meditation hjælper mod stress. Nyt kursus specielt målrettet studerende giver også uventet gevinst på en anden front: socialt overskud. Da Bibi Stella Kirkegaard og hendes instruktørkollegaer kiggede på evalueringerne fra to Art of Living pilotkurser var de umiddelbart overraskede over, at så mange studerende havde svaret, at kurset gav dem meget socialt. "Mange skrev, at de havde været ensomme og at kurset havde givet dem et socialt aspekt, som var helt uventet", fortæller Bibi Stella Kirkegaard. "Folk troede, at de var de eneste, der havde det sådan. Og så kan de pludselig høre, det er de ikke. Andre sidder med de samme tanker og tænker på, om det er det rigtige studie osv." "Men egentlig er det logisk nok. Man bliver smidt ind i et nyt studie med tusindvis af nye mennesker og lærere, med en ny måde at lære på, så der er rig mulighed for at føle sig ensom." Ro og fokus Og hvordan skulle ens vejrtrækning nu hjælpe på det? Bibi Stella Kirkegaard kender godt de akademiske indvendinger. Som religionshistoriker uddannet på Københavns Universitet i 2002 har hun selv været der. Men stress- og søvnproblemer motiverede hende i 2001 til at finde en anden løsning end sovepiller. De praktiske redskaber som kurset gav hende har hun brugt lige siden. Ikke mindst hjalp de hende igennem de afsluttende eksamener og det frygtede speciale. "Det gav mig ro, overskud, højere energi og fokus. Jeg tog selv kurset, lige før jeg skulle op til to af mine sidste eksamener på overbygningen. Der er konkrete øvelser man kan lave i forberedelsesrummet, så man får ro på og fokuserer, får kroppen til at slappe af. Når den er det, følger mange ting med. Jeg brugte den til at skrive mit speciale på fire måneder. Det blev ikke sjovere af det, men jeg kunne gøre det, fordi jeg kunne koncentrere mig 100 procent om at skrive, når jeg skulle skrive. Og når jeg lukkede computeren, så tænkte jeg ikke mere på det." Kig ind, ikke ud Vi er alle tilbøjelige til at pendulere frem og tilbage mellem ærgrelser over fortiden og bekymringer om fremtiden. Men er sjældent tilstede i nuet, siger Bibi Stella Kirkegaard. Man sidder meget med lukkede øjne på dette kursus. Det gør, at man kan være fri for Hvad tænker folk om mig, hvordan ser jeg ud. Alt det ræs med at se rigtig ud og følge med. Når man prøver på at følge med, er man jo altid bagud, for der er jo altid nogle der er foran en. Det kan være en permanent stresstilstand aldrig at føle sig hjemme, aldrig være rigtig. Her kigger du ind og får roen med. Så kan vi gå ud og vise, hvem vi er. Det kan godt være, du er en genert person, så er det sådan. I det mindste er du så ikke nervøs for at sige noget eller gøre noget. At være fodbold for andre folks meninger, det er evigt ræs. Øvelser dæmper stress Grundstammen i kurset er kontrollerede åndedrætsøvelser, som bruges til at få sindet tilbage til nuet, så man kan koncentrere sig. "Det er ikke særlig mystisk. Vi trækker vejret i bestemte rytmer. En øvelse er meget dynamisk og giver energi lige med det samme. Man kan bruge den i stedet for at sove en halv time eller tage en kop kaffe. Så er der nogle, som er roligere. Vi tager energien hen til bestemte områder i kroppen." En enkelt øvelse Sudarshan Kriya er meget dynamisk og findes i en version, som man kun kan lave i grupper. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at den øvelse alene sænker indholdet af stresshormonet cortisol og mælkesyre (en anden stressmarkør) hos udøverne, og at den har en antidepressiv og angstdæmpende effekt. "Kurset løber over seks sammenhængende dage, fordi så har kroppen lært det og man har fået redskaber, man kan bruge resten af livet. Og alle kan lære det," understreger Bibi Stella Kirkegaard. "Kurset er praktisk anlagt, ikke teoretisk. Det er ikke fordi, man skal slå hjernen fra. Men at komme ned i kroppen er meget svært for mange akademikere, især for nogle retninger, kan vi se på kurserne, fx matematikere og filosoffer "Puha, 12

13 skal vi så ikke lige tænke over det", siger de." Drøm om ruskurser Teknikkerne som man lærer på kurset, er ikke kun en fordel for de studerende. "Det kunne spare universiteterne for en masse penge ved lavere frafald, at folk ikke skiftede studie og gjorde sig færdige på normeret tid, hvis de syntes, de havde et socialt tilhørsforhold. Det ved universiteterne egentlig godt det er derfor, der er fredagscafeer med alkoholbevilling. Så kan man få en øl og smide hæmningerne. Den løsning kender vi godt.vi vil gerne lave et alternativ til øl og Trivial Pursuit. Hvad nu, hvis man kunne være sig selv hele tiden og sige, det er så, den jeg er," spørger Bibi Stella Kirkegaard. "Min drøm på lang sigt er, at seminarerne kan blive et alternativ til ruskurserne. Der var fx 30 procent af min årgang, der ikke deltog, fordi det er et specielt miljø med at drikke sig fuld og hoppe på bordene. Jeg synes, der mangler et seriøst alternativ, der kan være der permanent." Student Empowerment Seminar Student Empowerment Seminaret som nu bliver et tilbud til universitetsstuderende er aftensessions over seks sammenhængende dage. Man lærer primært stressforløsende åndedrætsøvelser, noget meditation og yoga. Næste kursus finder sted november i København. Det koster 1400 kr. som primært går til lokaleleje underviserne arbejder frivilligt og kurset får ikke offentlige tilskud. Har man lyst er det tanken at følge op hver onsdag i København, hvor man kan mødes, lave teknikkerne sammen og spise lidt mad. Spørgsmål og tilmelding: Mere information: bryd ensomheden - tag det første skridt Indenfor studiet Især i begyndelsen af studietiden er det vigtigt, at man deltager i netværk omkring studiet. Først og fremmest er det vigtigt at finde en læsegruppe, som man kan give og hente støtte fra. Alle de sociale aktiviteter omkring studiet er vigtige at bruge tid på, også selvom man har en kæreste derhjemme. Det er vigtigt at have nogle at snakke fag med. Senere, når man skal ud på arbejdsmarkedet, er det måske en gammel studiekammerat, der anbefaler dig til et job. Så tag i fredagsbaren, gå med til festerne eller endnu bedre: meld dig ind i fredagsbar- eller fest-komiteen. Hvis det ikke er dig, er der masser andre muligheder: studenterpolitik fx i DMstud., studenterbladet, universitetsradioen, studenterkoret, studenterrevyen, tag med på instituttets skitur/studietur, engager dig i det lokale studenterhus, bliv mentor eller tutor. Savner du flere ideer? Se efter på instituttets opslagstavle eller på hjemmesiden. Udenfor studiet Det er vigtigt at have netværk uden for studiet, som ikke er så konkurrenceprægede. Det styrker selvværdet, at man er god til andet end sit fag, især hvis det i perioder ikke går så godt med studiet. Dyrk netværk inden for områder som musik, kor, dans og sport. Vælg efter interesse og hvad du er god til. Tværfaglige netværk kan man etablere gennem studiejobs, frivilligt arbejde for ngo'er eller ved at bo socialt enten i bofællesskab eller på kollegium. Mange har stor glæde af det netværk, de får gennem at lade sig vælge ind i andelsboligforeningens bestyrelse. Der er mange faglige netværk, hvor man kan møde folk inden for andre grene af sit fag. DM har fx tilbud om faglige netværk og du kan deltage i gåhjem møder, jobsøgningskurser, kandidatmøder. Se alle tilbudene på Sociale klubber Ventilen og Logen er to forskellige bud på netværk. Ventilen (kan læses ven-til-en) er et landsdækkende projekt baseret på frivillig arbejdskraft. Her kan unge komme som de er. Hvis de er ensomme eller triste, kan de få ventileret deres problemer og tale med andre om det. I ventilen gør det ikke noget, man er genert og har svært med at tale med andre. Man skal være indstillet på at gøre noget selv, for at ens situation bliver bedre. Læs mere på Logen er en social klub for de 25-årige og opefter. Den henvender sig til 'aktive mennesker.' Det er ikke en dating-klub. Det er ganske enkelt et ekstra netværk, hvor man kan møde andre gennem almindelige aktiviteter som fester, ferier, biograf- og teaterture, bowling, hygge etc. Logen har afdelinger i København, Næstved og Odense. Men man kan selv starte en, der hvor man bor, hvis der mangler en. Læs mere på AF METTE BRINK HORNE 13

14 Nu kan du få en bank, der kan huske, hvordan det var at være ung DM Studiekonto til alle DM-studerende i Lån & Spar Bank: Gratis VISA/Dankort, Visa Electron eller MasterCard Kassekredit på op til kr. uden gebyr. Kun 4,75% p.a. ÅOP 4,84% Høj indlånsrente 3,25% p.a. (Max kr.) Over kr. 1,00%. Ring på eller mail på og få en aftale. Rentesatserne er gældende pr Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. Lån & Spar Bank A/S, København, CVR fra DM stud. nyt hvilke kompetencer har jeg? DMstud. sætter i samarbejde med Unge Kommunikatører spot på kommunikative kompetencer Det er ofte først, når specialet er afleveret, og jobsøgningen sætter ind, at man som studerende tænker på, hvilke kompetencer man kan tilbyde erhvervslivet. Men hvad med at stoppe op undervejs i studieforløbet og spørge dig selv: Hvad vil du med dit studie? Hvordan kan dine kompetencer bruges i erhvervslivet? Og hvilke kompetencer efterspørges? DMstud. afholder i samarbejde med Unge Kommunikatører en række arrangementer, der sætter spot på karriereafklaring og efterspurgte kompetencer i kommunikationsbranchen. Arrangementerne er primært målrettet kommunikations- og danskstuderende, men alle studerende med interesse for kommunikative kompetencer i erhvervslivet er velkomne. DMstud og UngKom inviterer repræsentanter fra erhvervslivet ud på universiteterne for at fortælle om deres personlige karrierevej og om hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger, når fremtidens kommunikatører skal rekrutteres. Efterfølgende afholdes en workshop i karriere- og kompetenceafklaring, hvor en konsulent fra Dansk Magisterforening vil hjælpe med at afklare, hvad du vil med dit studie og din fremtidige karriere. Vi ses! Læs mere om arrangementerne og samarbejdet mellem UngKom og DMstud. på 10. november på Københavns Universitet 15:00-16:30 René la Cour Sell fortæller om sin personlige karrierevej (Auditorium ) 16:30-18:30 Kompetenceworkshop v/ konsulent Malene Rix (lokale ) 15. november på Aalborg Universitet 15:00-16:30 Oplægsholder fortæller om sin personlige karrierevej (Auditoriet) 16:30-18:30 Kompetenceworkshop v/ konsulent Bodil Egede-Lassen fra Dansk Magisterforening (lokale 0-07) 6. december på Aarhus Universitet (lokale og tidspunkt oplyses senere) Oplægsholder og kompetenceworkshop v/ konsulent Bodil Egede-Lassen fra Dansk Magisterforening 14

15 København & Roskilde Koordinator: Christiane Bjørn Weile (dansk). Kontakt på tlf eller Infotavler: KUA, Trappe 10 (ved studievejledningen) KP er: Der er 20 kontaktpersoner i København-kredsen Odense Koordinator: Rasmus Albrektsen. Kontakt på tlf eller Infotavler: V. U 51 på Odense Universitet KP er: Der er 3 kontaktpersoner i Odense-kredsen. Kontor: Studenterorganisationernes kontor ved studenterbutikken. Århus Koordinator: Tanja Rosenberg Rasmussen (æstetik/kultur). Kontakt på tlf eller Infotavler: Nobelparken v. biblioteket KP er: Der er 24 kontaktpersoner i Århus-kredsen. Aalborg Koordinator: Pia Rosenquist (historie/dansk). Kontakt på tlf: eller Infotavler: Kroghstræde 3 i kantineområdet Kontor: Fibigerstræde 15 på 1. sal v. bl.a. Studentersamfundet. Åbningstider: hver anden onsdag dette semester i ulige uger frem til 13. november. KP er: Der er 5 kontaktpersoner i Aalborg-kredsen. Vi ses i november lokale Kig ind på og find en opdateret oversigt over aktiviteter og arrangementer i punktet Kalender. Under DMstud. finder du det der foregår i dit område og mere information om aktiviteter og kontaktpersoner. 2/11 Virksomhedsbesøg hos Novo Nordisk - København 2/11 Få en bedre chef Århus 4/11 Netværk i nyhedsmedierne København 4/11 Cand.hvad? Aalborg 9/11 Hvordan tackler du markedsføringen af dig selv Århus 15/11 KP-møde Aalborg 16/11 En fremtid som kvindelig leder? (kompetenceafklaring) København 17/11 Hvordan påvirker stråling fra verdensrummet København 17/11 Få en bedre chef København 19/11 Stress den moderne syge (barselsmøde) København 25/11 Chefen? det er os København 30/11 Selvledelse Århus Pluk fra kalenderen 4/11: Cand. Hvad.? Inspirationsmøde: Magister i det private erhvervsliv. Besøg af Rikke Carlé, Ladegaard A/S, i DMs lokaler, Østerågade 19, Aalborg, kl Tilmelding er ikke nødvendig. klubber Har du lyst til at være med til at planlægge foredrag o.lign. i en af lokalgrupperne, kan du kontakte koordinatoren. snart færdig? På kandidatmøderne er alle studerende velkomne til at komme og møde Magistrenes A-kasse, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. Vi orienterer om udslusning fra universitetet, betingelser for optagelse i a-kasse, hvad man særligt skal være opmærksom på og hvad Dansk Magisterforening kan tilbyde af service i forhold til lønforhandling, rådgivning om kontrakter m.m. Sæt X i kalenderen Aalborg Universitet Onsdag den 17. november kl Kroghstræde 3 Auditorium Københavns Universitet Torsdag den 18. november kl Studiegården Studiestræde 6, Anneks B 15 Roskilde Universitetscenter Tirsdag den 23. november kl Universitetsvej 1 Auditorium bygn Aarhus Universitet Onsdag den 24. november kl Søauditorierne, Bartholins Allé Bygning 250, Auditorium 2 Syddansk Universitet - Odense Torsdag den 2. december kl ? Campusvej 55

16 Dansk Magisterforening, Nimbusparken Peter Bangs Vej 32, 2000 Frederiksberg Maskinel Magasinpost Prøv selv testen her: 1) Hvilket år blev Tøger Seidenfaden født? 2) Hvor mange anslag (inkl. mellemrum) fylder en gennemsnitlig avisartikel? 3) Hvilken journalistisk vigtig begivenhed udfører man i august måned? 4) Hvem fik Cavlingprisen i 1952? 5) Hvor mange aviskiosker er der i London? 6) Hvad var overskriften på B.T. den 12. januar 1977? 7) Hvor mange læsere har New York Times dagligt (svar på +/- 10 læsere accepteres) Hvis du er omgivet af vidende og velorienterede mennesker, så befinder du dig næppe på en avisredaktion. En dugfrisk undersøgelse afslører nemlig, at de fleste journalister ikke har den paratviden, som deres job kræver. Undersøgelsen er foretaget af studerende blandt journalister på et af landets førende dagblade. De fleste mangler overblik over fagets historie, geografisk sans eller den viden, der er nødvendig for at blive taget seriøst som professionel journalist. Studerende Aske Teilmann fra Statskundskab på Århus Universitet forklarer: Vi udarbejdede en test bestående af 7 spørgsmål, som alle var fagligt relevante. Vi forventede, at selv en gennemsnitlig bladsmører kunne besvare dem, men resultatet var mildest talt chokerende. Ingen var i nærheden af at svare rigtigt på alle spørgsmål, og hele 98 procent havde to eller færre rigtige. journalister mangler faglig viden Vintertid Det er mørkt, når du tager af sted om morgenen og endnu mørkere når du kommer hjem. Som at være fanget i et Michael Strunge digt. bunden Boblere: kakao med skumfiduser, folk hvis far har forbindelser, videoaftner, administrationspersonale der smiler. Svipture til Bali 25 grader er den optimale temperatur for indlæring. Tag din bøger under armen og flyv af sted. Islamiske studier på KU En velkommen ny overbygningsuddannelse: først bomber vi dem - og så prøver vi at forstå dem. Masseødelæggelsesvåben Både folkeskolen og gymnasiet opruster, mon ikke også universitetet snart skal have en litterær kanon at forsvare sig med. Forældrekøb Mor og far skaffer lejligheden til junior. Udtrykket at flytte hjemmefra er efterhånden misvisende. Reklamer TV-skærme i undervisningslokalerne. Hvor lang tid går der, inden vi hører underviseren sige: Jeg er tilbage med mere forelæsning efter en kort pause. Boblere: Våde dunjakker i klasselokalet, arbejdsløshedsstatistikker, folk der nyser på tastaturet, offentlig transport. Størst træfsikkerhed har det været på spørgsmål 3. Her har hele 99 procent korrekt svaret: Tester studerendes paratviden. En enkelt har helt fejlagtigt skrevet: Bringer udemokratiske handlinger frem i lyset. Undersøgelsen har givet genlyd helt op på ministerplan, og her er man ikke i tvivl om, hvad der skal gøres ved journalisternes manglende triviakundskaber. Det er tydeligt, at der er store huller i journalisternes paratviden, udtaler videnskabsminister Helge Sander. Quizelementet på landets journalistuddannelser har længe været undervurderet, og for megen tid er gået med research og kritisk refleksion. Vi har derfor med omgående virkning udnævnt quizmaster Peter Kær til rektor på Danmarks Journalisthøjskole. På landets universiteter har man samtidig indført reglen om, at de studerende skal formulere deres eksamensopgaver som spørgsmål i stedet for svar. alting på hovedet Juletid i november Juleøl og julefrokoster stikker allerede næsen frem. Kombinationen af traditioner og promiller går aldrig af mode. Nano Efterårets helt store buzzword. Nanoteknologi, nanofysik, nanomedier, ja selv nanoeskimologi lyder tjekket. toppen AF THOMAS ELMEGÅRD

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

www.srg.dk www.srg.dk

www.srg.dk www.srg.dk www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,

Læs mere

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst... Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Sådan finder du vejen til dit nye job

Sådan finder du vejen til dit nye job Sådan finder du vejen til dit nye job Mange mennesker går på arbejde dag ud og dag ind uden at have hjertet med sig, men fordi at de siger til sig selv at de skal tjene pengene til at betale regningerne

Læs mere

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG Tak for din ansøgning. Vi har modtaget 239 ansøgninger, og har nu fundet den kandidat, vi mener, er den rigtige til at udfylde stillingen. Vi ønsker dig held og lykke

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Min historie og baggrund for at være her i dag! Bibliotekar i 14 år Forlagsredaktør og chef i 8 år FYRET og 51

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Ta et talent ind i din virksomhed

Ta et talent ind i din virksomhed 1 Ta et talent ind i din virksomhed Byggetekniker * Bygningskonstruktør ** Designteknolog / Fashion design * Driftsteknolog - offshore * Installatør stærkstrøm * Multimediedesigner * Produktionsteknolog

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid

Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid RUC Roskilde Universitet Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid [01] Til alle RUC ere [02] Studentervæksthuset SHEIK [03] Projektsamarbejde & praktik [05] Iværksætteri & innovation [07] Kompetence

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Forord Powerjobsøgerne er en nonprofit-netværksgruppe for aktive og engagerede jobsøgere og er åbent for alle jobsøgere, som har lyst til at deltage aktivt og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Indledning Information

Indledning Information Januar 2015 INDHOLDFORTEGNELSE Indledning Information 1 Modul 1 Din personlige profil og strategi 2 Modul 2 Din ansøgning 2 Modul 3 Dit CV. 3 Modul 4 Præsentation af dig 3 Modul 5 Netværk - hvad - hvordan

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere