2012-STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Transkript

1 2012-STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kapitel 1 Formål 1 Formål Uddannelsen til bachelor i medicin (BSc i medicin) har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende en bred indføring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag såvel inden for naturvidenskaberne som adfærds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fag samt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag. Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til anvende titlen bachelor i medicin og Bachelor of Science in Medicine. Stk. 3. Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point. Stk. 4. Bacheloruddannelsen i medicin er tilknyttet censorkorpset for medicin. Kapitel 2 Tidsgrænser og afløsningsopgaver 2 Tidsgrænser Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er eksamen i tidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter samt eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler. Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Stk. 3. Senest fem år efter studiestart skal den studerende bestå bacheloreksamen. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 3 Afløsningsopgaver Der er ikke mulighed for at skrive afløsningsopgaver på uddannelsen til bachelor i medicin. Kapitel 3 Undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 4 Oversigt over kurser og eksamener Semester Kursus ECTS 1. semester Introduktionskursus 0 1. semester Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter semester Kursus i tidlig patientkontakt og førstehjælp 2,5 2. semester Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi 2,5 1

2 2. semester Kursus i excitable celler 2,5 2. semester Kursus i medicinsk genetik 2,5 2. semester Kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi 0 3. semester Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem 5 3. semester Kursus i centralnervesystemets struktur og funktion 5 3. semester Tidligt klinisk ophold 2,5 4. semester Kursus i videnskabsteori 0 4. semester Kursus i hjerte, kredsløb og lunger 2,5 4. semester Kursus i mave, tarm og lever 2,5 5. semester Kursus i bachelorprojekt 0 5. semester Kursus i nyrer og urinveje 0 5. semester Kursus i energiomsætning 2,5 5. semester Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod 0 5. semester Kursus i immunologi 0 5. semester Kursus i basal patologi 0 5. semester Kursus i basal farmakologi 0 6. semester Kursus i diagnostiske fag 0 6. semester Mikrobiologisk øvelseskursus 2,5 6. semester Kursus i kliniske sygdomsenheder 0 Semester Eksamen ECTS 1. semester Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter semester Eksamen i tidlig patientkontakt 2,5 2. semester Integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv 15 excitable celler 2. semester Eksamen i medicinsk genetik 2,5 2. semester Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi 5 3. semester Eksamen i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem 12,5 3. semester Eksamen i centralnervesystemets struktur og funktion 5 4. semester Eksamen i videnskabsteori 5 4. semester Integreret eksamen i hjerte, kredsløb, lunger, mave, tarm og lever semester Eksamen i bachelorprojekt 7,5 5. semester Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning semester Integreret eksamen i immunologi, basal patologi og basal 10 farmakologi 6. semester Eksamen i diagnostiske fag 5 2

3 6. semester Integreret eksamen i mikrobiologi og kliniske sygdomsenheder 22,5 5 Kursusbeskrivelser Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende kurser: 1. semester Kursusnavn på dansk: Introduktionskursus Kursusnavn på engelsk: Introduction to the Study ECTS: 0 Placering: 1. semester Eksamen: Kurset evalueres ikke Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Kurset er en almen introduktion til medicinstudiet, undervisningsmetoderne på studiet og de studieadministrative redskaber, den studerende fremover skal benytte sig af Nævne universitetets og fakultetets vigtigste administrative enheder Beskrive studienævnsstrukturen Nævne studienævnets vigtigste opgaver Anvende fakultets it-systemer for studerende Nævne vigtige faggrupper, der samarbejder med læger på et hospital Nævne eksempler på en læges opgaver på en hospitalsafdeling Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og ophold på hospitalsafdeling Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Kurset er ikke obligatorisk Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kurset er ikke obligatorisk Beståelsesfrist: Kurset er ikke obligatorisk Kursusnavn på dansk: Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursusnavn på engelsk: Course in Basic Human Biology and the Chemical Components of the Cell ECTS: 10 Placering: 1. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Kurset består af to fagdele: basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter. Det overordnede formål er at give et overblik og en grundlæggende forståelse for den menneskelige organismes kemiske og anatomiske opbygning samt de kemiske og fysiologiske grundprocesser. Kursets to fagdele har et selvstændigt indhold og forløb Basal humanbiologi: Beskrive hovedtræk ved strukturen i hovedtyper af humane celler, væv og organer, samt ved disses indbyrdes anatomiske relationer 3

4 Redegøre for de funktionelle hovedtræk ved de vigtigste typer af humane celler og væv, samt ved organismens vigtigste organsystemer Redegøre for hovedprincipper ved regulering af organismens funktioner, derunder for samspillet mellem de forskellige organsystemer Analysere udvalgte, simple sygdomseksempler på baggrund af det grundlæggende kendskab til normalfunktionen og forklare i hovedtræk mekanismer ved disses opståen Cellens kemiske komponenter: Redegøre for molekylers struktur, organiske stofgrupper, nomenklatur, uorganiske og organiske forbindelser Redegøre for syre/baseforhold, opløselighedsforhold, redox forhold, termodynamik, osmotiske forhold, organiske reaktionstyper, kinetik og spektrofotometri På baggrund af kendskabet til organisk og uorganisk kemi, beskrive kemiske og fysiske egenskaber af molekyler (inklusive lægemidler og biomolekyler) ud fra strukturformler (eller systematiske navne), blandt andet med hensyn til opløselighed, ladnings- og syre/base-forhold, stereokemi, molekylære vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Kvantitativt behandle energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer samt molære forhold af molekyler i opløsning (inklusive lægemidler og biomolekyler) Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning, øvelsesundervisning og studiecafé Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser i cellens kemiske komponenter samt aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Redegøre for den teoretiske baggrund for bestemmelser af ph, CO 2 -partialtryk og [HCO 3 - ] i blod Redegøre for den teoretiske baggrund for spektrofotometrisk bestemmelse af totalprotein, kolesterol og alkalisk fosfatase-aktivitet i biologiske prøver Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursusnavn på dansk: Kursus i tidlig patientkontakt og førstehjælp Kursusnavn på engelsk: Course in Introduction to the Patient and First Aid ECTS: 2,5 Placering: 1. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i tidlig patientkontakt Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Det overordnede formål med undervisningen er at give tidlig patientkontakt med introduktion til lægens rolle og funktion, læge-patientforholdet, helhedsperspektivet på sygdom og sundhed samt patientperspektivet på sygdom, dvs. patienternes opfattelse af sundhed og sygdom samt betydningen af det enkelte menneskes livsforløb. En vigtig del af undervisningen er egne samtaler med en patient Forklare mødet med patienten (beskrivelse, analyse og refleksion) ved at o Beskrive og forstå helhedsperspektivet på sundhed og sygdom 4

5 o Beskrive og forstå patienters perspektiv på sundhed og sygdom o Forstå og analysere betydningen af det enkelte menneskes livsforløb for sundhed og sygdom o Beskrive og forstå lægens rolle og funktion samt læge-patientforholdet Anvende basale kommunikationsteknikker og analyseredskaber Anvende de gennemgåede teorier og teknikker til at beskrive og analysere patientens samlede situation i skriftlig og mundtlig form Beskrive egne reaktioner og oplevelser ved patientsamtalerne Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og ophold hos en praktiserende læge Obligatoriske elementer: Førstehjælpskursus, undervisning om tavshedspligt, besøg hos praktiserende læge og samtaler med patient samt aflevering af rapport, der opfylder de formelle krav Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Vedr. førstehjælpskurset Redegøre for bedømmelsen af bevidsthedsniveau og almentilstand Redegøre for risici for og prævention af kontaktsmitte ved 1. hjælp Beskrive principperne for indre og ydre hæmostase Beskrive principperne for behandling af forbrændinger, forfrysninger, frakturer og blødning Med fantom at etablere frie luftveje, palpere carotispuls og udføre kunstig åndedræt og hjertemassage Tælle puls og respirationsrate Give livreddende førstehjælp Vedr. undervisning om tavshedspligt: Redegøre for og acceptere tavshedspligten i forhold patienten Beskrive etiske normer for patientsamtaler og for formidling Vedr. besøg hos praktiserende læge og samtale med patient: Gennemføre samtaler med en patient under supervision af den praktiserende læge Beskrive og analysere samtalerne med patienten i en rapport, hvori indgår: o patientens egne overvejelser om sygdom og helbred o patientens oplevelse af kontakten med sundhedsvæsenet o studentens refleksioner Analysere og reflektere over udviklingen i kommunikationen med patienten i relation til de på kurset præsenterede samtalemodeller Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i førstehjælpskursus, i undervisning om tavshedspligt samt ophold hos den praktiserende læge og aflevering af rapport med godkendte formalia Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i tidlig patientkontakt 2. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi Kursusnavn på engelsk: Course in Medical Cell and Tissue Biology ECTS: 2,5 Placering: 2. semester 5

6 Eksamen: Kurset evalueres ved integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Kurset baserer sig på grundlæggende elementer af biokemi, biofysik, celle og molekylærbiologi samt generel histologi med det formål at give en grundlæggende forståelse af cellers struktur og funktion samt organisering af celler i væv Redegøre for struktur og funktion af intracellulære strukturer/organeller Redegøre for struktur og funktion af cellemembraner Redegøre for strukturelle og formgivende proteiner i celler (cytoskelet) og væv (ekstracellulær matrix ) Redegøre for genetisk information Redegøre for anvendelsen af genteknologiske metoder Redegøre for intracellulær signaltransduktion Redegøre for cellecyklus herunder apoptose Redegøre for cellekommunikation og membrantransport Redegøre for specialiserede cellers struktur og funktion Redegøre for organisering af celler og extracellulær matriks i væv Anvende grundlæggende vævslære til at diagnosticere de fire store vævsklasser ved mikroskopi Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser, i øvelsesplanlægning samt aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Redegøre for funktionen af cellens DNA, RNA, protein og lipider Redegøre for opbygningen af genomet (nukleosomer) Redegøre for specifikke DNA sekvenser i genekspressionen (promotorer, bindingssteder for regulatoriske proteiner) Redegøre for genregulering på transskriptions niveau Redegøre for regulering af genekspression på posttransskriptionelt niveau Forklare oprensning af et rekombinant protein Forklare anvendelsen at et rapportørgen Redegøre for ligevægtpotentialer og membranpotentialer samt forskellen på de to og deres indbyrdes afhængighed Redegøre for membraners permeabilitet versus ledningsevne Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 3. semester, inden påbegyndelse af kurserne på 4. semester og inden påbegyndelse af kurserne på 5. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i excitable celler Kursusnavn på engelsk: Course in Excitable Cells ECTS: 2,5 Placering: 2. semester 6

7 Eksamen: Kurset evalueres ved integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Kurset skal give en basal indføring i excitable cellers struktur og funktion, i intercellulær kommunikation og i musklers struktur og funktion. Kurset skal sætte den studerende i stand til at følge 3. semesters kursus i centralnervesystemets struktur og funktion Beskrive nervecellers og gliacellers struktur Redegøre for den excitable cellemembrans struktur og funktion, herunder for ionkoncentrationer, ionkanaler, hvilemembranpotentiale, aktionspotentiale og propagering Redegøre for synapsers struktur og funktion Redegøre for sensoriske receptorer og for kodning af information i nervesystemet Redegøre for struktur og funktion af tværstribet muskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Redegøre for det ekstracellulært afledede aktionspotentiale og for stimulations- og registreringsteknik Redegøre for sensoriske receptorers funktion og for kodning i nervesystemet Redegøre for den tværstribede muskels funktion og mekaniske egenskaber Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 3. semester, inden påbegyndelse af kurserne på 4. semester og inden påbegyndelse af kurserne på 5. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i medicinsk genetik Kursusnavn på engelsk: Course in Medical Genetics ECTS: 2,5 Placering: 2. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i medicinsk genetik Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Den studerende skal gennem kurset opnå viden om kortlægning af gener og genetisk betingede sygdomme samt efter kurset kunne redegøre for klassiske nedarvningsmønstre samt for den sygdomsmæssige betydning af ændringer i gener og kromosomer Redegøre for basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhæng med andre fag Redegøre for sammenhænge mellem genotyper og fænotyper Redegøre for forskellige typer af mutationer, deres opståen og betydning for personen selv og personens børn Redegøre for arvegange, herunder beregning af risikoen for, at sygdommen gives videre til næste generation 7

8 Redegøre for samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der påvirker fænotypen og derved modificerer arvegange Redegøre for betydningen af genetisk variation Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlægning af gener for genetiske sygdomme Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelser og fremlæggelse af resultater samt deltagelse i multiple choice test Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og forstå mutationers betydning Redegøre for anvendelsen af koblede DNA-markører til kortlægning af mutationer i familier Beregne risikoen for, at en arvelig sygdom gives videre til næste generation Redegøre for betydningen af ændringer i kromosomer for personen selv og personens børn Redegøre for, hvordan disse ændringer kan være opstået Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 4. semester og inden påbegyndelse af kurserne på 5. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Kursusnavn på engelsk: Course in Medical and Health Psychology ECTS: 0 Placering: 2. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Ingen Formål og rationale: Kurset skal give den studerende de nødvendige kundskaber inden for lægefagligt relevante psykologiske emner, herunder perception, kognition og indlæring, motivation og emotioner, menneskets udvikling, personlighed og intelligens, social psykologi, smerte- og stress teori samt basal indsigt i psykologisk metodik Beskrive psykologiens metodologiske udvikling og hovedtrækkene i de forskellige psykologiske skoledannelser (perspektiver) Redegøre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfærd og sygdomsperception, herunder socialkognitive modeller, smerteteori, placebo, begreber og modeller knyttet til psykosomatik og somatisering samt psykiske egenskaber som risikofaktorer Beskrive lægefagligt relevante emner inden for perception, indlæringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegøre for emotioner, herunder forståelse af angst og depression i relation til sygdom i øvrigt Redegøre for væsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lægefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljøs betydning for psykiske egenskaber 8

9 Definere begrebet stress samt kunne redegøre for og diskutere stress-moderatorer Beskrive kriseteori Redegøre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lægefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforløb perspektiv Redegøre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Kurset er ikke obligatorisk Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kurset er ikke obligatorisk Beståelsesfrist: Kurset er ikke obligatorisk 3. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem Kursusnavn på engelsk: Course in Head, Neck, the Locomotor System and the Peripheral Nervous System ECTS: 5 Placering: 3. semester Eksamen: Kurset evalueres i eksamen ved hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystems biologiske processer på cellulært-, organ- og helkropsniveau. Undervisningen skal give de studerende en viden, en terminologi og en beskriveteknik, som kan anvendes ved patientundersøgelse og kommunikation med patienter og med andre behandlere. Denne viden skal være baseret på et grundigt kendskab til de anatomiske strukturers morfologi, indbyrdes relationer og funktion. I kurset indgår desuden undervisning i embryologi Beskrive den anatomiske opbygning af hoved og hals Beskrive den anatomiske opbygning af bevægeapparatet På præparater og figuranter genkende og benævne de anatomiske strukturer Forklare de anatomiske strukturers funktion ved almindeligt forekommende bevægelser Beskrive den anatomiske opbygning af det perifere nervesystem Angive fortsættelsen af perifere nervestrukturer i centralnervesystemet Beskrive de vigtigste perifere neurotransmittere og deres virkninger i nervesystemets synapser Angive korrekte, såvel danske som internationalt vedtagne, fagudtryk for de i kurset indgående strukturer, funktioner og begreber Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser Anvende den anatomiske og funktionelle viden ved udførelse af klinisk relevante, almindelige undersøgelser af bevægeapparatet og nervefunktion på tredje person, herunder: o Nævne de involverede anatomiske strukturer og deres funktion o Redegøre for de involverede perifere nervers forløb og relationer 9

10 o Nævne de involverede dele af centralnervesystemet Anvende den anatomiske viden ved tolkning af kliniske, billeddiagnostiske undersøgelser Redegøre for den almene embryologi Redegøre for den specielle embryologi for hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem Forklare de almindelige og klinisk betydende medfødte misdannelser i disse organsystemer Diskutere de anatomiske og embryologiske forhold, der kan ligge til grund for en funktionsforstyrrelse i de i kurset behandlede organsystemer Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og dissektionsundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i dissektionsundervisning Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Under vejledning udføre dissektion af anatomiske strukturer (inden for hoved, hals og bevægeapparatet) Benævne anatomiske strukturer, der frilægges under dissektionen Beskrive de dissekerede regioner (inden for hoved, hals og bevægeapparatet) Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse dissektionsundervisning Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 6. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i centralnervesystemets struktur og funktion Kursusnavn på engelsk: Course in the Structure and Function of the Central Nervous System ECTS: 5 Placering: 3. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i centralnervesystemets struktur og funktion Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Kurset har til formål at give en grundlæggende forståelse af centralnervesystemets struktur og funktion. Kurset omfatter emner som centralnervesystemets anatomi, embryonale udvikling, det sensoriske apparat, det motoriske system og højere hjernefunktioner. Disse emner behandles med integration af centralnervesystemets anatomi og fysiologi Beskrive den anatomiske opbygning af centralnervesystemet og sanseorganerne Nævne korrekte, såvel danske som internationalt vedtagne fagudtryk for strukturer, funktioner og begreber Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser Redegøre for centralnervesystemets embryonale udvikling Redegøre for den anatomiske opbygning og funktion af det somatosensoriske system Redegøre for den anatomiske opbygning og funktion af det motoriske system Redegøre for den anatomiske opbygning og funktion af øret og øjet Redegøre for centrale synsmekanismer, hørelse og vestibulær funktion Redegøre for hjernens rytmer, hukommelse og indlæring 10

11 Redegøre for hjernens højere funktioner, sprog, følelser, mentale tilstande, motivation og afhængighed Redegøre for den anatomiske opbygning og funktion af det autonome nervesystem, hypo- og epithalamus Diskutere de anatomiske, embryologiske og fysiologiske forhold, der kan ligge til grund for en funktionsforstyrrelse i centralnervesystemet Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning, øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser samt aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Redegøre for måling af synsstyrke og refraktion, synsfeltsundersøgelse, undersøgelse af farveopfattelsen, oftalmoskopi og bestemmelse af stereoskopisk syn Redegøre for labyrintreflekser, høreprøve og lydlokalisering Redegøre for bestemmelse af nerveledningshastighed, elektromyografi samt principper for, hvorledes bevægelser kan styres Redegøre for hjernebarkens elektriske aktivitet hos vågne normale personer og forklare teknikker til måling af sensorisk evokerede potentialer Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 6. semester Kursusnavn på dansk: Tidligt klinisk ophold Kursusnavn på engelsk: Early Clinical Training ECTS: 2,5 Placering: 3. semester Eksamen: Kurset evalueres ikke Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kendskab til de forskellige sider af arbejdet som læge og samarbejdet på et hospital, herunder samarbejdet med andre faggrupper, samspillet mellem forskellige specialer og kommunikationen mellem lægen og patienten. Den studerende skal stifte bekendtskab med lægens arbejde i den sekundære sektor ved at følge en læge i dennes arbejde Observere lægens arbejde ved konference, stuegang, ambulatorium, indlæggelse, udskrivelse, operation og vask samt i aftenvagt Observere sygeplejerskers arbejde ved konferencer, stuegang, ambulatorium samt ved indlæggelse og udskrivelse Observere andet tværfagligt personales arbejde (f.eks. socialrådgiver, fysio- og ergoterapeut, bioanalytiker, sekretær og diætist) Observere kommunikation og samarbejde mellem faggrupperne Observere kommunikation mellem de forskellige faggrupper og patienterne Under supervision deltage i objektive undersøgelse af patienter, parakliniske undersøgelser og andre praktiske færdigheder 11

12 Undervisnings- og arbejdsformer: Syv dages ophold på en klinisk afdeling Obligatoriske elementer: Deltagelse i de syv dages kliniske ophold Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Deltagelse i de syv dages kliniske ophold Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Godkendt deltagelse i de syv dages kliniske ophold Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 5. semester og inden påbegyndelse af kurserne på 6. semester 4. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i videnskabsteori Kursusnavn på engelsk: Course in Philosophy of Science ECTS: 0 Placering: 4. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i videnskabsteori Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Formålet med kurset er at give en grundlæggende forståelse af centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til det medicinske fagområde. I den videnskabsteoretiske del diskuteres det, hvad der karakteriserer den videnskabelige erkendelse og i denne sammenhæng præsenteres videnskabernes institutionelle rammer og grundlæggende metoder ligesom basale begreber som kausalitet, reduktionisme og realisme introduceres. I den etiske del introduceres generel normativ etisk teori, og det vises, hvordan etisk teori kan anvendes såvel i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng som i forbindelse med forebyggelse og prioritering af sundhedsydelser Beskrive centrale træk i universiteternes udvikling Forklare hvad der karakteriserer videnskabelig erkendelse Diskutere metoder til at forebygge og afsløre videnskabelig uredelighed Forklare hvilken rolle basal logik spiller i forbindelse med formulering og afprøvning af videnskabelige hypoteser Redegøre for forholdet mellem videnskabelige modeller og empiriske data Beskrive evidenshierarkiet og diskutere dets begrænsninger Redegøre for den kontrollerede kliniske undersøgelse Diskutere årsagsbegrebet Redegøre for realisme og anti-realisme Redegøre for forskellige betydninger af begrebet reduktionisme Diskutere forholdet mellem videnskab og værdier Gøre rede for etikkens grundbegreber Diskutere forskelle mellem klinisk etik og forskningsetik Gøre rede for centrale etiske problemer i forbindelse med forebyggelse Beskrive de vigtigste positioner i forbindelse med fordelingsretfærdighed og prioritering af sundhedsydelser Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning Obligatoriske elementer: Aflevering af obligatorisk skriftlig gruppeopgave 12

13 Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at få godkendt den obligatoriske opgave skal den studerende kunne: Beskrive grundlæggende videnskabsteoretiske og/eller etiske problemstillinger i et tekstmateriale, som den studerende præsenteres for, f.eks. en videnskabelig artikel eller uddrag af en folketingsdebat Analysere materialet og redegøre for de argumenter, der fremføres Diskutere de fremførte argumenter og nå frem til en begrundet stillingtagen Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Godkendelse af obligatorisk skriftlig gruppeopgave Beståelsesfrist: Inden eksamen i bachelorprojekt Kursusnavn på dansk: Kursus i hjerte, kredsløb og lunger Kursusnavn på engelsk: Course in the Cardiovascular and Pulmonary Systems ECTS: 2,5 Placering: 4. semester Eksamen: Kurset evalueres ved integreret eksamen i hjerte, kredsløb, lunger, mave, tarm og lever Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for hjertets, kredsløbets og lungernes anatomi og fysiologi, herunder forståelse for sygdomme i hjertet, kredsløbet og lungerne Detaljeret beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien) Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi) Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af preog afterload og den neurohumorale kontrol Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner 13

14 Redegøre for elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning Redegøre for de enkelte organers perfusion, herunder metodologi Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og shock Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på ekspirationsluft Redegøre for respirationens mekanik og for respirationsarbejdet, herunder det flowresistive og det elastiske arbejde samt metoder til måling heraf Redegøre for lungernes perfusion samt i detaljer for forholdet mellem ventilation og perfusion samt betydningen af ujævn fordeling Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk Redegøre for væsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktive lungelidelser, lungefunktionsprøver, hypoksi Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for de vigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes andel i/reaktion herpå Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende: Redegøre for metoder til bestemmelse af hjertets elektriske aktivitet, herunder kunne redegøre for det normale EKG og vigtigste fortolkningsparametre til tolkning af et abnormt EKG Redegøre for metoder til bestemmelse af hjertets pumpefunktion herunder disses anvendelse i den daglige klinik Redegøre for metoder til bestemmelse af blodtryk (non invasive og invasive metoder) herunder disses anvendelse i den daglige klinik Redegøre for metoder til bestemmelse af blodgennemstrømning i kar, herunder disses anvendelse i den daglige klinik Redegøre for metoder til bestemmelse af lungefunktion, herunder disses anvendelse i den daglige klinik Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden integreret eksamen i hjerte, kredsløb, lunger, mave, tarm og lever Kursusnavn på dansk: Kursus i mave, tarm og lever Kursusnavn på engelsk: Course in the Stomach, the Intestines and the Liver ECTS: 2,5 14

15 Placering: 4. semester Eksamen: Kurset evalueres ved integreret eksamen i hjerte, lunger, mave, tarm og lever Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for mavens, tarmenes og leverens struktur og funktion, herunder fordøjelse og absorption. Den studerende skal desuden gives kundskaber om og forståelse for det katabole og anabole stofskifte, herunder energiomsætning og stofskifteregulering samt for principperne bag sammensætningen af en fuldgyldig kost Beskrive fordøjelseskanalens makroskopiske og mikroskopiske anatomi og embryonale udvikling Redegøre for spytsekretion, ventrikelsekretion, galdesekretion og pankreassekretion Redegøre for den enzymatiske fordøjelse af makronæringsstofferne samt for de øvrige processer, der indgår i fordøjelse og absorption Redegøre for styringen af mavetarmkanalens enzymatiske og motoriske funktioner Redegøre for den epiteliale transport af vand, salte og næringsstoffer Redegøre for den videre transport af optagne stoffer til forskellige organer Redegøre for transport i blodet af substrater, metabolitter, hormoner etc. Redegøre for hovedtrækkene i det katabole stofskifte Redegøre for hovedtrækkene i det anabole stofskifte Redegøre for energiomsætningen i det katabole og anabole stofskifte Redegøre for reguleringen af stofskiftet Beskrive xenobiotikas omsætning og udskillelse Tilrettelægge en fuldgyldig kost bestående af makro- og mikronæringsstoffer Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Redegøre for anvendte metoder til bestemmelse af metabolitkoncentrationer og enzymaktiviteter Med eksempler fra kulhydratstofskiftet redegøre for regulation af enzymaktiviteter ved allosterisk modifikation, covalent modifikation og enzyminduktion Med udgangspunkt i en fysiologisk tilstand og en patofysiologisk tilstand (diabetes) redegøre for regulation af stofskiftet Redegøre for, hvad kortslutningsstrøms-måling kan bruges til Redegøre for bestemmelse af stoffers affinitet ved molekylær transport Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden integreret eksamen i hjerte, kredsløb, lunger, mave, tarm og lever 5. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i bachelorprojekt 15

16 Kursusnavn på engelsk: Course in Bachelor s Thesis ECTS: 0 Placering: 5. semester Eksamen: Kurset evalueres ved eksamen i bachelorprojekt Undervisningssprog: Dansk eller engelsk Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler samt godkendt tidligt klinisk ophold Formål og rationale: Formålet med kurset er at give den studerende en introduktion til forskningens væsen i form af hypotesedannelse, hypotesetestning samt formidling af resultater. Artikler fra anerkendte internationale tidsskrifter tjener som eksemplificering, og undervisningen retter sig især imod basalfagsforskningsområder, som de studerende har haft kontakt med i undervisningen på bachelorstudiet (biomedicin, cellulær og molekylær medicin, neurovidenskab og farmakologi, international sundhed, immunologi og mikrobiologi og folkesundhedsvidenskab). Med baggrund i en selvvalgt problemstilling inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde søges at opnå en forskningsbaseret besvarelse af den valgte problemstilling baseret på litteraturstudie eller gennem empiri Gennemføre og dokumentere en struktureret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur Analysere en udleveret videnskabelig artikel Forklare simple statistiske problemstillinger i udleverede videnskabelige artikler Forklare simple epidemiologiske problemstillinger i udleverede videnskabelige artikler Analysere et selvvalgt videnskabeligt projekt, der er inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde Formidle og diskutere det selvvalgte projekt såvel skriftligt som mundtligt Diskutere indholdet i det selvvalgte projekt på et indledende videnskabeligt niveau Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og selvstændigt arbejde under vejledning Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Kurset er ikke obligatorisk Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kurset er ikke obligatorisk Beståelsesfrist: Kurset er ikke obligatorisk Kursusnavn på dansk: Kursus i nyrer og urinveje Kursusnavn på engelsk: Course in the Kidney and the Urinary Tract ECTS: 0 Placering: 5. semester Eksamen: Kurset evalueres i integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler samt godkendt tidligt klinisk ophold Formål og rationale: På kurset gennemgås nyrens mikro- og makroanatomi samt nyrens funktion, herunder nyrernes rolle i syre/basebalancen, regulering af volumen og sammensætningen af 16

17 væskefaserne samt blodtryksregulering. Derudover gennemgås nyrens endokrine funktion samt funktion og kontrol af de fraførende urinveje Redegøre for nyrens generelle anatomi, opbygningen af nefronet og placeringen af dettes enkeltkomponenter i bark og marv, nyrekredsløbets generelle organisation med såvel præ- som postglomerulære modstandskar Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen Redegøre for nyrens rolle i urinstof og glukosemetabolismen Redegøre for principper for metoder til bestemmelse af nyrens gennemblødning, regulering af nyrens gennemblødning, faktorer af betydning for nyrens iltforbrug Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og kræfter bestemmende for den glomerulære ultrafiltrations størrelse, reguleringen af den glomerulære filtration med den tubulære glomerulære feed back-mekanisme, clearance-begrebet, ultrafiltratets sammensætning, de fysisk/kemiske forhold bestemmende for et stofs clearance, principper for metoder til bestemmelse af den glomerulære ultrafiltrations størrelse, herunder brug af clearance-metoder i klinisk praksis Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion og reabsorption af salte og organiske molekyler og principper for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption, regulation af tubulusfunktionen, virkningerne af aldosteron, vasopressin og parathyroideahormon, begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion samt osmotisk diurese Gøre rede for renin-angiotensin-systemet, reguleringen af renin-sekretionshastigheden, vitamin D- og kalciumstofskiftet samt dannelsen af erythrocytter (erythropoietin) Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, virkningen af vasopressin og principper for metoder til vurdering af nyrens koncentreringsevne Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning, kræfter og reguleringssystemer, der er medvirkende til opretholdelsen af den normale kvasistabile tilstand, principper for målemetoder, mekanismer via hvilke simple væskebalanceforstyrrelser påvirker organismens normale funktioner, principper for metoder til kvantitering af simple væskebalanceforstyrrelser, principper for behandling af væskebalanceforstyrrelser, fysiologisk betingede risici ved hurtig korrektion og overbehandling Redegøre for basale aspekter af hjerte-kar-systemets og nyrernes farmakologi Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Forstå mekanismer bag koncentrering og dilutering af urin, herunder ADH:s rolle Forstå grundlaget for at bruge kreatininclearance som et skøn for GFR Beregne kreatininclearance Beregne osmolær clearance Beregne fritvandsclearance Beregne filtreret Na + og K + samt deres reabsorptionsfraktion Redegøre for forklaringer på de ændringer i vand- og saltudskillelsen, der optræder hos forsøgspersonerne 17

18 Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning Kursusnavn på dansk: Kursus i energiomsætning Kursusnavn på engelsk: Course in Energy Metabolism ECTS: 2,5 Placering: 5. semester Eksamen: Kurset evalueres i integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler samt godkendt tidligt klinisk ophold Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for energiomsætningen, dens regulering og stofskifteveje, herunder energibalance og varmereguleringsmekanismer Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusiv iltgæld) Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusiv omsætning af alkohol samt begrebet respiratiorisk kvotient (RQ) Redegøre for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling Måle kropssammensætning Redegøre for regulering af energindtagelse, herunder hypothalamus rolle, leptinsystemet og andre hormoner Redegøre for temperaturreguleringen Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab Redegøre for varmetransporten fra kernen til skallen Redegøre for reguleringen af varmebalancen Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Bestemme energiomsætningshastigheden i hvile og under muskelarbejde, herunder bestemme nyttevirkningen under muskelarbejde V Bestemme konditallet ( O max 2 ) direkte og indirekte Bestemme O 2 -gælden efter arbejde Undersøge arterielle PO 2, PCO 2 og ph værdier under muskelarbejde Demonstrere respiratorisk acidose og alkalose samt metabolisk acidose på forsøgspersonen Illustrere begrebet respiratorisk steady state 18

19 Illustrere sammenhængen mellem ventilation, alveolær ventilation, skadeligt rum, respirationsfrekvens, alveolære O 2 - og CO 2 -fraktioner og -tensioner, O 2 -optagelse, CO 2 -afgift og puls Bestemme ATP turnover i human skeletmuskulatur under anaerobe forhold Bestemme den maksimale kapacitet for mitokondriel ATP dannelse (oxydativ fosforylering i human skelet muskulatur. Udregne det intramuskulære ph Illustrere begrebet nyttevirkning ved at sammenholde målte værdier for ATP turnover og kontraktionskraft ved en isometrisk max kontraktion Sammenholde de målte værdier for mitokondriel kapacitet for ATP syntese med de under fysiologiøvelsen målte værdier for maximal iltoptagelse. Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendte øvelsesrapporter Beståelsesfrist: Inden integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning Kursusnavn på dansk: Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Kursusnavn på engelsk: Course in Endocrinology, the Reproduction System and Blood ECTS: 0 Placering: 5. semester Eksamen: Kurset evalueres i integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler samt godkendt tidligt klinisk ophold Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for de endokrine organer og blodet samt de mandlige og kvindelige kønsorganers makro- og mikroskopiske struktur og funktion. Den studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organers hormonale virkningsmekanismer, herunder deres regulerings- og feedbackmekanismer Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signaltransduktionsmekanismer Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydning for stofskiftet Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea 19

20 Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske og makroskopiske opbygning samt hudens betydning for vitamin D omsætning Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organspecifikt substrat-flow Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner Redegøre for glucosetofskiftet reguleringen af plasma-glukose, og herunder glucosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi (inklusiv kar og nerver) samt embryonale udvikling Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske opbygning Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning, øvelsesundervisning Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse for obligatoriske elementer: Kurset er ikke obligatorisk Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kurset er ikke obligatorisk Beståelsesfrist: Kurset er ikke obligatorisk Kursusnavn på dansk: Kursus i immunologi Kursusnavn på engelsk: Course in Immunology ECTS: 0 Placering: 5. semester Eksamen: Kurset evalueres i integreret eksamen i immunologi, basal patologi og basal farmakologi Undervisningssprog: Dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang Indgangskrav til kurset: Godkendt kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, godkendt kursus i excitable celler, godkendt kursus i medicinsk genetik, bestået eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler samt godkendt tidligt klinisk ophold Formål og rationale: Kurset skal give den studerende kundskaber om immunologi, det vil sige læren om kroppens forsvarssystem, som beskytter mod sygdom forårsaget af fremmede eller abnorme molekyler, celler og/eller organismer (toxiner, bakterier, virus, parasitter, og kræftceller). Desuden skal den studerende opnå kendskab til, at immunsystemet utilsigtet kan lede til sygdom som f.eks. autoimmunitet, transplantationsreaktioner og adverse drug reaktions Beskrive det lymfatiske systems mikro- og makroskopiske anatomi Redegøre for immunsystemets opbygning, dets funktion og reaktioner, herunder mulige mekanismer bag immunologiske reaktioner Redegøre for immunitet mod infektiøse agens og cancer Forklare betydningen af immunologiske reaktioner (defekter såvel som hypersensibilitet og autoimmunitet) for sundhed og sygdom Forklare anvendelsen af immunologiske principper og faktorer (som f.eks. antistoffer, cytokiner, vacciner) i diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme 20