(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE"

Transkript

1 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE - Et fænomenologisk-hermeneutisk kommunikationsprojekt i samspil med Region Nordjylland om kompleksiteten i problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner Rie Grønbeck Bing Nicolaj Harbo Christiansen Malte Lebahn Vejleder: Ann Charlotte Thorsted Gruppe 3, 8. semester, Kommunikation Aalborg Universitet

2 Problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner Der er igennem de senere år foretaget observationsstudier af personalets efterlevelse af håndhygiejneretningslinjerne. Disse viser, at retningslinjerne ikke følges konsekvent. Dette er en alvorlig kilde til infektioner hos patienterne, fordi personalet bærer bakterier fra den ene patient til den næste, hvis ikke håndhygiejnen udføres korrekt. Vurderingen er, at den manglende efterlevelse af retningslinjerne for korrekt håndhygiejne ikke skyldes manglende viden eller manglende kendskab til retningslinjen. Hovedårsagen er snarere manglende opmærksomhed og omhu i en travl hverdag. Uddrag af casebeskrivelse, Region Nordjylland (Bilag 23)

3 Titelblad (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE - Et fænomenologisk-hermeneutisk kommunikationsprojekt i samspil med Region Nordjylland om kompleksiteten i problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner AALBORG UNIVERSITET Forår 2014 Kommunikation 8. semester Vejleder: Ann Charlotte Thorsted Gruppe 3 Anslag: Normalsider: 59,79 Sider (inkl. bilag): 94 (259 sider) Rie Grønbeck Bing Nicolaj Harbo Christiansen Malte Lebahn Forsidegrafik og grafikken i projektet er lavet af dragonartz.net, licens findes på siden:

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 6 DEL I 9 Kapitel 1: Indledning 10 Hospitalserhvervede infektioner - en aktuel problematik 10 Fire ugers camp-forløb - et projektsamarbejde skabes 10 Casebeskrivelse - to afdelinger på Klinik Medicin 10 Problemindkredsning - et kompleksitetsteoretisk aktionsforskningsprojekt 11 Projektets problemformulering 12 Motivation og formål 12 Projektets opbygning 14 Kapitel 2: Videnskabelig tilgang 16 Teoretisk udgangspunkt i Teori U 16 Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund 20 Aktionsforskning som tilgang 24 Walk-along som metode 26 Analytisk fremgangsmåde 27 DEL II 31 Kapitel 3: Tydning og tematisering af Aktion Aktion 1: Møde mig Marian (IMA) 32 Aktion 2: Præsentation på IMA og NMA, møde med Kari og walk-alongs på NMA 33 Aktion 3: Walk-alongs og middagspause på IMA 38 Aktion 4: Walk-alongs og øvelse på IMA 42 Aktion 5: Walk-alongs på NMA 44 Kapitel 4: Mønstre og tolkning af Aktion Tid og travlhed 47 Kontrol og skyld 48 Kultur og ledelse 50 Et overordnet mønster 51

5 DEL III 53 Kapitel 5: Workshoppens opbygning 54 Workshoppens overordnede formål 54 Gennemgang af workshoppen 56 Kapitel 6: Tydning og tematisering af Aktion 6 60 Velkomst og icebreaker 60 Paradoksøvelse 60 Vores præsentation af overtemaer 64 Foam clay-øvelse 66 Efterrefleksioner 66 Kapitel 7: Mønstre og tolkning af Aktion 6 68 Workshoppen som validering 68 Balancering af modsatrettede krav 68 Plads til at lave fejl og tale om disse 70 Opdragelse og positivitet 71 Hygiejne-værkstedet som mulig vej frem 71 DEL IV 77 Kapitel 8: Metodisk og teoretisk vurdering 78 Aktionsforskning og fænomenologisk forholdemåde 78 Involvering af medaktører 78 Succes med forandringsprocessen 79 Kapitel 9: Konklusion 82 Slutnoter 84 Figurliste 86 Litteraturliste 88 Bilagsliste 91

6 FORORD Dette projekt er udarbejdet af gruppe 3 på 8. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet under vejledning af Ann Charlotte Thorsted. Projektets relation til studieordningen Projektet placerer sig under projektmodulet Forandring og intervention gennem kommunikation, hvorunder der er fokus på vurdering og varetagelse af professionelle kommunikationsindsatser, hvor forandringsprocesser og intervention er i centrum (Det Humanistiske Fakultet, 2013, s. 17). Vi både varetager og vurderer kommunikationsindsatser, idet vi på baggrund af ti walk-alongs (Kusenbach, 2003, s. 463) på Aalborg Universitetshospital, udarbejder og faciliterer en workshop, hvori vi varetager og udvikler den professionelle kommunikation vedrørende hospitalserhvervede infektioner. Forandringsprocesserne kan ifølge studieordningen være dialogiske og kreative, og det er centralt, at vi som studerende kan agere bæredygtigt og etisk ansvarligt i kommunikationsfeltet. Endvidere skal vi være i stand til at reflektere over vores egen rolle som studenterforskere, og vi skal videreformidle projektets centrale pointer til ikke-fagfæller (Det Humanistiske Fakultet, 2013, s ). Vores indsats kan betegnes som dialogisk, idet vi foretager walk-alongs med fokus på undren og dialog. Processen er kreativ, da vores workshop handler om etableringen af et kreativt rum, hvor vi søger en anderledes vidensform og samtale end den dagligdags. Vedrørende vores egen rolle som studenterforskere har vi kontinuerligt igennem hele processen reflekteret over dette gennem vores journaling (Bilag 20, 21 og 22), løbende i vores tydninger i kapitel 3 og 6 og endelig i kapitel 8, hvor vi laver en metodisk og teoretisk vurdering. Formidlingen af resultaterne til ikke-fagfæller sker undervejs på vores workshop, og derudover har vi aftalt to feedbackmøder efter projektaflevering med det involverede personale fra Klinik Medicin (d. 22/5-14) og med caseholderne (d. 26/5-14). Projektmodulet har budt på kurser, der har omhandlet både den mediemæssige og den interpersonelle faglighed, hvor vi har ladet os inspirere mest af sidstnævnte. Her læner vi os særligt op ad kursusgangene om aktionsforskning: Aktionsforskning: Traditioner, metoder og dilemmaer og Dialogisk gruppecoaching et aktionsforskningsprojekt. Vi har også fundet de mere kreativt fokuserede kursusgange relevante: Objekt-teater og journaling, Den kreative intervention og Visuel konceptualisering. Derudover har camp-forløbet i sin helhed selvsagt været et essentielt afsæt for dette projekt. Læsevejledning Af etiske årsager benævner vi ikke de ansatte ved Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital ved deres rigtige navne. Løbende anvendes slutnoter, der er at finde bagerst i projektet, og referencer vil ske efter APA 6th Edition. Når der imidlertid henvises til transskriptionerne (Bilag 2-19 og 28), anføres bilagsnummer og linjenummer, eksempelvis: (Bilag 11, l ). Henvisninger til de øvrige bilag står efter formen: (Bilag X). Alle bilag og lydoptagelser af empirien kan findes i numerisk rækkefølge på den medfølgende dvd bagerst i projektet. Slutteligt vil vi gerne rette en tak til de ansatte på Infektionsmedicinsk og Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital for, at vi kunne lave walk-alongs med dem, og også en tak til de andre ansatte i Region Nordjylland, som har deltaget i vores workshop. Endelig vil vi også gerne takke vores vejleder, Ann Charlotte Thorsted, for støtte, interesse og faglig sparring. God læselyst! 6

7 7

8

9 DEL I Projektets første del består af kapitel 1, hvor vi indleder og rammesætter projektet og præsenterer problemformuleringen. I kapitel 2 præsenterer vi vores videnskabelige tilgang: Vores (videnskabs)teoretiske fundament består af Claus Otto Scharmers Teori U og Martin Heideggers fænomenologisk-hermeneutiske forståelse, og vores metodiske tilgang abonnerer på aktionsforskningsprincipper og indebærer walk-alongs. Vores analysetilgang er inspireret af Ann Charlotte Thorsteds (2011) analysemodel samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (2009) princip om meningskondensering og meningsfortolkning. Kapitel 1 Indledning Case Kapitel 2 Videnskabelig tilgang Problemindkredsning Problemformulering Motivation og formål Kommunikation Organisation Viden og udvikling Tilgang til feltet Behandling af empiri

10 DEL I KAPITEL 1: INDLEDNING Hospitalserhvervede infektioner en aktuel problematik Hospitalserhvervede infektioner er et alvorligt problem i Danmark, og der er stor mediebevågenhed om fænomenet (Nyhederne.tv2.dk, 2014; Søndagsavisen, 2014; Tv2syd.dk, 2014), som hvert år rammer i omegnen af patienter. Det svarer til cirka hver tiende patient, og der skønnes at være op imod 3000 patienter, som årligt dør af disse infektioner. For sygehusvæsenet medfører infektionerne ikke blot forlængede indlæggelser og deraf højere udgifter, men også et øget forbrug af antibiotika, hvilket skaber risiko for resistente bakterier (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014). I Region Nordjylland (herefter RN) alene rammes patienter hvert år af en hospitalserhvervet infektion (Bilag 23). Dette betyder en årlig omkostning på omkring 75 millioner kroner. RN forsøger at bekæmpe dette, blandt andet gennem fokus på forbedring af personalets håndhygiejne, da dette er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning (Bilag 23). Nationale audits1 viser, at de ansatte på sygehusene ikke lever fuldstændigt op til retningslinjerne for håndhygiejne (Bilag A og PRI, 2013), og RN s egen vurdering lyder, at det ikke er på grund af mangel på information og viden, men derimod opmærksomhed og omhu i en travl arbejdsdag (Bilag 23). Fire-ugers camp-forløb et projektsamarbejde skabes Vi møder problematikken på et fire-ugers campforløb, hvor vi arbejder med seks forskellige cases. Der er fra studiets side lagt op til, at vi kan gå videre med én af disse cases i semestrets efterfølgende projektforløb. Under præsentationen af denne case opfordrer Hector, der er hygiejnesygeplejerske i RN, til en løsningsform lig fluen. Med fluen refererer han til en form for nudging2 ligesom den globale trend, hvor en lille påsat tegning af en flue i midten af urinaler og toiletter får mænd til at ramme mindre ved siden af (Thaler & Sunstein, 2008, s. 4). Det er således ønsket fra caseholdernes side, at vi gerne må komme op med en løsning, som på rimelig simpel vis kan skabe mere opmærksomhed på håndhygiejne blandt hospitalspersonalet. I vores arbejde med casen foretager vi et interview med hygiejnesygeplejersken Hector, en hygiejnekontaktperson fra Intensiv Afdeling på Aalborg Universitetshospital (herefter AaUH) og med den konstituerede sygehusdirektør på Sygehus Thy-Mors. Vi indsamler også data fra egne bekendte tilknyttet sygehusvæsnet, og disse indikerer, at nogle sygeplejersker hånddesinficerer 160 gange på en vagt, hvilket løber op i 80 minutter. Dette vækker en interesse hos os for det tidsmæssige aspekt af håndhygiejnen. Selvom vi får fornemmelsen af, at sygehusvæsenet er meget evidensbaseret, bliver caseholderne overraskede over, hvor lang tid hånddesinfektion reelt kan løbe op i, da de ikke før har målt på det aspekt. Camp-forløbet afsluttes med en feedback-dag, hvor caseholderne3 besøger os i Nordkraft, og her præsenterer vi fire forskellige projektidéer, som vi har arbejdet os frem til ud fra vores kommunikative faglighed. Grundlaget for disse idéer er vores analyse af, at problematikken blev fremstillet forskelligt af alle de respektive interessenter, vi har snakket med, og at vi derudfra fornemmer en mere kompleks problemstilling end som så. Vi anlægger herudfra et større perspektiv end at skabe adfærdsregulerende løsninger på gulvet, og i stedet baserer vi vores idéer på ønsket om at bidrage til kulturændringer hos AaUH. Caseholderne skal lige vænne sig til idéen om ikke at nudge og i stedet belyse organisatoriske forhold for herudfra at kunne bidrage til kulturændringer, men de ender med klart at opfordre os til at gå videre med problematikken i et projektforløb. Casebeskrivelse to afdelinger på Klinik Medicin I samspil med caseholderne finder vi frem til Infektionsmedicinsk Afdeling (herefter IMA) og Nyremedicinsk Afdeling (herefter NMA) under Klinik Medicin på AaUH som konkrete samarbejdspartnere. Da hele Klinik Medicin er samlet i ét hus, kaldet 10

11 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Medicinerhuset, vil vi herudfra kunne få mulighed for at fornemme hele systemet omkring klinikken. Derudover rummer begge afdelinger foruden et ambulatorium også et sengeafsnit hver, således at vi kan få et indtryk af, hvordan personalet omgås de patienter, som er indlagt i længere perioder. IMA er desuden interessant på den måde, at det netop er infektionsspecialet, de beskæftiger sig med, og man kan derfor have en antagelse om, at de er ekstra opmærksomme på problemstillingen om hospitalserhvervede infektioner. Information om de to afdelinger kan findes i figur 1.1. Problemindkredsning et kompleksitetsteoretisk aktionsforskningsprojekt Gennem de respektive afsnitsledende sygeplejersker, Marian og Kari, får vi etableret et samarbejde med de to afdelinger. Vi ser dette samarbejde som et samspil, idet vi er inspireret af aktionsforskningens tilgang om at forske med deltagerne og ikke på dem (Heron & Reason, 2006). Med afsæt i aktionsforskningens principper (som vi vil uddybe nærmere i næste kapitel) anskuer vi det fire-ugers camp-forløb som vores indledende aktion(er), eller hvad vi betegner som Aktion 0. Her møder vi mangeartede forståelser af problematikken, som hos os sætter fokus på, hvilke antagelser disse interessenter baserer deres forståelse på. Det forstærker vores oplevelse af aktionsforskningen som den tilgang, denne problemstilling kalder mest på, idet vi for at kunne skabe holdbare og varige løsninger, der giver mening i de ansattes hverdag, forstår, at vi må inddrage dem i processen. En simpel nudging-løsning er i vores øjne udtryk for den forståelse, at problematikken kan løses ved en systemisk intervention, hvilket vil sige, at vi som studerende formår at forstyrre personalet tilstrækkeligt til, at de ændrer handling. I vores research møder vi dog ikke nogen undersøgelser af, hvordan håndhygiejne indgår i det større system, der er personalets dagligdag i organisationen, eller af hvorledes sociale sammenhænge har indflydelse på håndhygiejnen, og om eksempelvis patientkontakten påvirker denne. Det er kombinationen af den store problematik og manglen på forskning og viden om, hvorledes problematikken egentlig udfolder sig i sin kompleksitet, der gør, at vi som studerende ønsker at komme dybere ind i sammenhængen, inden der skal påbegyndes et egentligt arbejde med løsningsforslag. Her starter dette projekt, altså med en undren hos os om, hvordan dette problem kan være så komplekst, og hvordan det kan være, at der ikke findes nogen kendte løsninger, men kun en viden om, at håndhygiejnen er det bedste sted at slå ned. Afdeling Beskrivelse Information om sengeafsnit Infektionsmedicinsk afdeling Specialafdeling i behandlingen af infektionssygdomme (Meningitis, HIV/AIDS, tropesygdomme og smitsomme kønssygdomme) Sengeafsnittet har 21 senge og kaldes 7Ø. Andre afsnit Ambulatorium og dagsnit. Nyremedicinsk afdeling Afdelingen foretager udredning, behandling og pleje af patienter med nyremedicinske lidelser (Dialysepatienter og patienter, der har fået en nyretransplantation) Sengeafsnittet er for nyligt slået sammen med Reumatologisk Afdeling, som har fået seks ud af de i alt 24 sengepladser, så NMA har 18 senge. Afsnittet kaldes 8Ø. Dialyseafsnit, dagsafsnit og ambulatorium. Figur 1.1: Information om IMA og NMA (Inspireret af Aalborg Universitetshospital, 2012 samt Bilag 24 og 25) 11

12 DEL I Udover aktionsforskningen som indgang til AaUH indtager vi en fænomenologisk forholdemåde som vores filosofiske grundlag, idet vi ønsker at kunne forholde os åbent over for personalet i deres hverdag og se, hvorledes kompleksiteten fremtræder her. For at begribe denne kompleksitet bringer vi endvidere Claus Otto Scharmers (2010) Teori U på banen, som helt kort handler om, hvorledes vi i forandringsprocesser kan begribe den kompleksitet, som findes i nutidens store problemstillinger, eksempelvis hospitalserhvervede infektioner, og hvordan vi kan skabe nytænkende og bæredygtige forandringer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Bæredygtig forstår vi som noget holdbart, balanceret og meningsfuldt, og som trækkende på den diskurs, der har præget miljødebatten, hvor profit og miljø har været opfattet som to modsatrettede interesser, men som i dag gradvist rummer en stadig større erkendelse af behovet for et mere holistisk syn, hvor tingene sammentænkes. Skabelsen af sådanne nytænkende og bæredygtige forandringer kræver en opmærksom på vores indre kilder, altså det grundlag eller udspring, som vores handlinger kommer fra (Scharmer, 2010, s. 15). Projektet baserer sig med aktionsforskningsafsættet på en dialogisk forholdemåde over for personalet i RN og på de to afdelinger samt et fænomenologisk ønske fra vores side om at bevæge os ind i den levede praksis, der findes på AaUH. Dette gør vi ved at foretage walkalongs og på den baggrund udarbejde og afholde en workshop for personalet. Herudfra vil vi på undrende vis søge at skabe en bevægelse hos personalet mod nye refleksioner vedrørende problematikken. Vores analyse af de forskellige interessenter og Teori U s fokus på at skabe bæredygtige løsninger gør det endvidere vigtigt for os at inddrage mange ansatte fra forskellige organisatoriske lag og fagligheder i vores undersøgelse. Projektets problemformulering På baggrund af ovenstående vil vi foretage en fænomenologisk undersøgelse af problemstillingen vedrørende hospitalserhvervede infektioner i samspil med personalet fra IMA og NMA, og gennem Teori U vil vi forsøge at skabe en opmærksomhed mod kilderne til deres adfærd. Vi formulerer herudfra følgende problemformulering: Hvordan kan vi i samspil med Region Nordjylland søge at skabe opmærksomhed mod de dybere kilder til problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner, og hvilke fund gør vi os i en sådan fænomenologisk undersøgelse? Vores problemformulering baserer sig på den antagelse, at kilderne til problematikken ligger i personalets, ledelsens, patienternes og andre impliceredes handlinger, og at disse handlinger er skabende for både afdeling, organisation og samfund (Scharmer, 2010, s. 227ff). Denne antagelse vil yderligere blive belyst i kapitel 2. Det skal dog her også indskydes, at der i Teori U ligger både en åbnende bevægelse, hvori deltagerne søger at forbinde sig med hinanden og problematikken ud fra et helhedsperspektiv, og en efterfølgende lukkende bevægelse, hvor der udarbejdes konkrete prototyper og løsninger på baggrund af de nye perspektiver, som gruppen er kommet i forbindelse med. Vores problemformulering bygger kun på den åbnende bevægelse ind i organisationen og altså ikke på den lukning, der skal resultere i udformningen af løsningerne. Vi har anlagt dette fokus, da vi vurderer, at vi inden for den rammesatte periode for et 8. semester-projekt ikke har den fornødne tid til at nå det lukkende trin. Motivation og formål Vi søger at åbne feltet mod kilderne til adfærd, fordi vi som studerende har et ønske om at få erfaring med denne markant anderledes måde at gribe facilitering af organisationsforandringer an på. Det er derudover nyt for os at skulle stå helt åbne på baggrund af det fænomenologiske udgangspunkt, som Teori U også bygger på, og dette vækker en særlig interesse. Vores motivation for netop denne case knytter endvidere an til projektmodulets camp-forløb, og de dertilhørende forelæsninger var med til at inspirere os til at indtage en aktionsforskningstilgang (for uddybning, se projektets forord). Udover den læringsmæssige og akademiske ambition finder vi personligt problematikken vigtig, da vi i sidste ende kan være med til at redde liv. Problematikken er desuden særdeles aktuel, og vi mener her at kunne 12

13 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE bidrage med en anderledes og kommunikationsfaglig vinkel på debatten og forskningen. Vi vil på den baggrund argumentere for, at vores projekt både ydmygt bidrager til en forbedring af dette store samfundsproblem og udfylder et gap i forskningen omkring disse infektioner. RN formulerer selv formålet med samarbejdet således: Det er forhåbningen, at et samarbejde med projektgrupper fra 8. semester Kommunikation vil give hospitalerne i Region Nordjylland ny viden om og inspiration til, hvordan kommunikative tiltag kan forbedre personalets efterlevelse af korrekt håndhygiejne. (Bilag 23) Netop ny viden om og inspiration til, hvorledes kommunikationsfagligheden kan bidrage til en bevægelse mod en løsning af problematikken, håber vi at skabe i samspil med personalet. Dermed er formålet med nærværende projekt at skabe en ny og anderledes bevidsthed om og forståelse af hygiejneproblematikken hos os og personalet på AaUH og RN. For overblikkets skyld har vi lavet en model (figur 1.2), der illustrerer projektets opbygning og struktur, og som også afspejler forløbet af vores aktionsforskningsproces. Denne ses på næste side. 13

14 DEL I Projektets første del består af kapitel 1, hvor vi indleder og rammesætter projektet og præsenterer problemformuleringen. I kapitel 2 præsenterer vi vores videnskabelige tilgang: Vores (videnskabs)teoretiske fundament består af Claus Otto Scharmers Teori U og Martin Heideggers fænomenologisk-hermeneutiske forståelse, og vores metodiske tilgang abonnerer på aktionsforskningsprincipper og indebærer walk-alongs. Vores analysetilgang er inspireret af Ann Charlotte Thorsteds (2011) analysemodel samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (2009) princip om meningskondensering og meningsfortolkning. Kapitel 1 Indledning Case Kapitel 2 Videnskabelig tilgang Problemindkredsning Problemformulering Motivation og formål Kommunikation Organisation Viden og udvikling Tilgang til feltet Behandling af empiri Caseintro Uge 6-9 Walk-alongs Uge Aktion 1 Aktion 2 Aktion 3 Aktion 4 Aktion 5 Tid og travlhed Kontrol og skyld Kultur og ledelse Kapitel 3 Tydning og tematisering af Aktion 1-5 Kapitel 4 Mønstre og tolkning af Aktion 1-5 DEL II I projektets anden del behandler vi empirien fra vores walk-alongs (Aktion 1-5). Først laver vi en tydning og tematisering i kapitel 3, hvor vi på fænomenologisk vis skriver os ind i den levede erfaring. Dernæst tolker vi på dette i kapitel 4 ved at inddrage Gregory Batesons (1972) begreb om dobbeltbindinger, Knud Ejler Løgstrups (2008) forståelse af skyld og C. Otto Scharmers (2010) strømbegreb, og på den baggrund finder vi frem til et overordnet mønster. Figur 1.2: Projektoverblik (Egen udarbejdelse)

15 DEL III Projektets tredje del består af kapitel 5, hvor vi argumenterer for opbygningen af og indholdet i vores workshop (Aktion 6). Her inddrager vi blandt andet C. Otto Scharmers (2010) model om fire barrier for organisatorisk læring og forandring samt Lotte Lüschers tanker om organisatoriske paradokser. Derefter tyder og tematiserer vi empirien fra workshoppen i kapitel 6. På denne baggrund kommer vi med tolkninger og mønstre i kapitel 7 med afsæt i Scharmers fire samtalefelter samt Inger Helen Erstads og Finn Thorbjørn Hansens (2013) teori om kundskabsværkstedet, som også danner grundlag for en perspektivering til en mulig vej frem for regionen. Kapitel 5 Workshoppens opbygning Formål Gennemgang Kapitel 6 Tydning og tematisering af Aktion 6 Validering Balancering af krav Plads til at fejl Opdragelse og positivitet Hygiejne-værkstedet Icebreaker Paradoksøvelse Vores præsentation Foam clay-øvelse Efterrefleksioner Kapitel 7 Mønstre og tolkning af Aktion 6 Workshop Uge 17 Resultater Uge 21 Kapitel 9 Konklusion DEL IV Fænomenologi Involvering Forandringssucces Kapitel 8 Metodisk og teoretisk vurdering Projektets sidste del indeholder en metodisk og teoretisk vurdering i kapitel 8, hvor vi vurderer vores aktionsforskningtilgang og fænomenologiske forholdemåde, involveringen af vores medaktører og vores succes med forandringsprocessen. Kapitel 9 tager form af en konklusion på projektet, hvor vi besvarer projektets problemformulering.

16 DEL I KAPITEL 2: VIDENSKABELIG TILGANG I dette kapitel fører vi læseren ind i vores teoretiske fundament. Først beskriver vi vores afsæt i Claus Otto Scharmers (2010) Teori U med udgangspunkt i hans kompleksitetsforståelse, og i den forbindelse beskriver vi de opmærksomhedsniveauer og handlinger, der knytter sig hertil på henholdsvis interpersonelt og organisatorisk niveau. I næste afsnit beskriver vi det fænomenologisk-hermeneutiske grundlag for dette via en gennemgang af Martin Heideggers (1997/2012; 2001/2007) tanker om væren-i-verden og supplerende fænomenologiske begreber om epoché og bridling. Herefter bevæger vi os tættere på praksis og stiller skarpt på, hvorledes vi er inspireret af aktionsforskning i vores tilgang til feltet. På baggrund af denne tilgang og vores fænomenologiske forholdemåde vælger vi at benytte walk-alongs som konkret metode, hvilket vi redegør for senere i kapitlet. Til sidst præsenterer vi den måde, vi bearbejder og analyserer vores empiri på, som overordnet bygger på Ann Charlotte Thorsteds (2011) fænomenologisk-hermeneutiske analysemodel. Kapitlets opbygning er visualiseret i figur 2.1, som skal illustrere kapitlets bevægelse fra bredere filosofiske og teoretiske tanker og ind i, hvad dette betyder for vores møde med praksis på AaUH og den viden, vi søger her. Teoretisk udgangspunkt i Teori U Teori U kan siges at være en ny forståelse af, hvorledes vi kan gribe forandringer an i organisationer ved at trække på fremtiden frem for fortiden. Dette kan lyde mærkeligt, men meningen skal findes i det paradoksale i vores forsøg på at skabe en bedre fremtid ved at kigge på fortiden, idet hverken fortidens fejl eller succeser afspejler fremtidens foranderlige vilkår og nyskabelser. Scharmer (2010, s ) advokerer for, at vores systemer på den baggrund ikke er bæredygtige, da de ikke kan fange hele kompleksiteten af de problematikker, som de står over for. For at forstå dette inddrager vi hans begreber om tre former for organisatorisk kompleksitet. Opbygning af kapitel 2 1. Teoretisk udgangspunkt i Teori U Sådan ser vi kommunikation og organisation 2. Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund Sådan ser vi viden og udvikling 3. Aktionsforskning og walk-alongs Sådan går vi til feltet (og organisationen) 4. Analysemodel Sådan behandler vi empirien Figur 2.1: Opbygning af kapitel 2 (Egen udarbejdelse) 16

17 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Organisatorisk kompleksitet Den første kompleksitetsform er dynamisk kompleksitet; at der i tid og sted foreligger en systemisk distance eller forsinkelse mellem årsag og virkning (Scharmer, 2010, s. 65). Med vores case som eksempel rummer hygiejne-problematikken en dynamisk kompleksitet, idet hospitalserhvervede infektioner først ses et stykke tid efter dårlig udført håndhygiejne. Det er også denne dynamiske kompleksitetsforståelse, som vi bliver mødt med fra RN s side, altså at man ønsker løsninger, der så at sige forstyrrer eller nudger personerne i systemet i den rigtige retning (Bilag A). På baggrund af Aktion 0 ser vi også en social kompleksitet i problemstillingen, som dog ikke er italesat af RN i casen (Bilag 23). Denne kompleksitetsform er et produkt af interessenternes forskellige synspunkter og verdenssyn. I vores tilfælde kunne det være politikere, hospitalsledelsen, læger, sygeplejesker og patienter. Det sociale forhold mellem interessenter er irrationelt, da det bygger på relationer, psykologi og behov, og løsninger inden for denne kompleksitetsform bygger derfor på inddragelse af og dialog mellem alle relevante personer (Scharmer, 2010, s. 67). Dette er grunden til, at vi går til problematikken med et ønske om at inddrage flere faggrupper. Endelig mener vi også at se en emergent kompleksitet, hvilket er karakteriseret ved problematikker, der nedbryder det bestående system. I vores case ser vi eksempelvis dette i måden, hvorpå de interne infektioner koster hospitalsvæsenet et massivt beløb hvert år og udstiller grundlæggende problemer med det nuværende system. Begrebet emergens dækker over, at problematikken er i konstant forandring, og ingen ved, hvad den præcist dækker over, eller hvordan man skal reagere, da løsningerne ikke er umiddelbare (Scharmer, 2010, s ). Flere af disse karakteristika ser vi i hygiejne-problematikken: Ingen kender en fuldstændig løsning, selve problemet er knap nok defineret endnu, og det er uklart, hvem alle interessenterne er (Scharmer, 2010, s. 67). De organisationer, vi som samfund har i dag, er rettet mod at håndtere dynamiske og sociale problematikker, men kan ikke håndtere de problemstillinger, der er for komplekse til at forstå eller er usynlige i deres udfoldelse. Scharmer (2010) skriver, at vi ikke kan løse disse emergente problematikker med kendte midler, da de kræver en anderledes opmærksomhed fra os som mennesker. Her trækker han på Martin Heideggers tanker om, at det vi retter vores opmærksomhed mod, skaber vores handlinger, ligesom at vores handlinger også skaber vores opmærksomhed (Heidegger, 2001/2007, s. 24; Nicolaisen, 2007, s. 139). Et blik på systemiske dynamikker vil kunne løse dynamiske problematikker, men vil være blindt for de sociale eller emergente. Emergente problematikkers uigennemskuelige karakter gør, at denne form for kompleksitet ikke kan blive løst ved direkte handling på baggrund af, hvad vi allerede ved, fordi denne viden kommer fra fortiden. I stedet må løsningerne basere sig på fremtiden; det, vi endnu ikke ved. Denne form for opmærksomhed mod det, vi endnu ikke kender, beskriver Scharmer som ét af fire opmærksomhedsfelter, som vi kan bevæge os imellem i vores problemløsning. Fire opmærksomhedsfelter fire kilder til handling på alle niveauer De fire opmærksomhedsfelter kalder Scharmer de fire kilder til al social handling og er illustreret i figur 2.2. Det er som oftest ubevidst, hvilket af disse opmærksomhedsfelter, vi agerer ud fra, og de fleste aktører og systemer opererer hovedsageligt ud fra de første to opmærksomhedsfelter. Pointen er dog, at alle mennesker og sociale systemer har mangfoldige kilder at vælge imellem, når de handler (Scharmer, 2010, s. 228). Vi vil nu beskrive, hvordan disse fire forskellige opmærksomhedsfelter er afgørende for både interpersonelle og organisatoriske handlinger. Opmærksomhedsfelt Jeg-i-mig Jeg-i-det Jeg-i-dig Jeg-i-nu tilknyttet social handling At handle fra centret af ens eksistens At handle fra periferien af ens eksistens At handle fra et sted uden for ens eksistens At handle fra den emergente sfære på den anden side af ens eksistens Figur 2.2: Fire opmærksomhedsfelter og social handling (Scharmer, 2010, s. 228) 17

18 DEL I Interpersonelle handlinger Scharmer mener, at de fire opmærksomhedsfelter bestemmer vores måder at føre samtale på, hvorfor disse udgør vores kommunikationsforståelse i projektet. Scharmers to begreber, downloading og presencing, beskriver to radikalt modsatte måder at tale og handle på. Downloading er den lineære bevægelse, hvori vi henter ting fra fortiden og fremskriver disse, hvorved fremtiden bliver derefter. Scharmer taler i stedet for, at vi foretager en U-formet bevægelse, hvor vi begynder at se opmærksomt på verden og sanse den, som den er. I bunden af U et findes presencing-øjeblikket, hvor vi forbinder os med kilderne til, hvorfor vi gør, som vi gør, hvem vi egentlig er, og hvad vores arbejde egentlig indebærer. Dette punkt er blindt for os normalt, da vi i vores dagligdag downloader den måde, vi var på i fortiden (Scharmer, 2010, s. 271). Presencing skaber altså en dybere forbindelse til vores arbejde og den, vi er både som enkeltpersoner og som gruppe. Dette kan give en enorm styrke til personen eller gruppen, idet vi fra denne nye forståelse kan begynde at handle ud fra et nyt og fælles sted, der er funderet i overvejelser om, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør. Det kan dog være en skræmmende proces, idet vi giver slip på fortidens værdier og tankemønstre og i stedet tør at stå åbent i ingenmandsland modtagelige for, hvad der rejser sig. U-bevægelsen ned igennem de forskellige opmærksomhedsniveauer ses i figur 2.3 (Scharmer, 2010, s ). Når vi som mennesker retter opmærksomheden mod jeg-i-mig, vil vi tale ud fra downloading. Dette er et udtryk for, at vi hænger fast i fortiden: Vi er fanget i gamle tankemønstre, sprog og overbevisninger, og derfor har vi det med at downloade fortiden ned i vores tænkning og handling. Vi indfinder os i den sammenhæng, der er givet (Scharmer, 2010, s. 122). Når vi retter opmærksomheden mod jeg-i-det, taler vi ud fra det, som vi tænker. Her er vi villige til at udtrykke modsatrettede opfattelser. Dette er et afgørende skridt væk fra downloadingen, hvor vi opfordrer hinanden til at udtrykke divergerende holdninger, og det fordrer en kultur, hvori man kan sige sin mening og ikke blot er høflig (Scharmer, 2010, s. 268). Ved opmærksomheden på jeg-i-dig begynder vi at lytte mere intenst og iagttage det, der sker. Her begynder vi at sanse verden på en ny måde, og der sker et skift, hvor vi ikke længere prøver at overvinde andres synspunkter, men lytter empatisk og har en reel interesse i andre og verden omkring os (Scharmer, 2010, s. 270). Opmærksomhedsfelt Samtalefelt 1. JEG-I-MIG 1. Downloading Tale pænt 2. JEG-I-DET 2. Debat Tage bladet fra munden 3. JEG-I-DIG 3. Dialog Stille refleksive spørgsmål 4. JEG-I-NU 4. Presencing Generativt/skabende flow Karakteristika Tale ud fra det, de gerne vil høre Høflige rutiner, tomme fraser AUSTISTISK SYSTEM (Jeg siger ikke, hvad jeg tænker) Tale ud fra det, jeg tænker Divergerende opfattelser: Jeg er mit synspunkt TILPASSENDE SYSTEM (Jeg siger, hvad jeg tænker) Tale ud fra at se mig selv som en del af helheden Spørge interesseret til andre menneskers mening SELVREFLEKSIVT SYSTEM (Jeg reflekterer) Tale ud fra det, som er på vej igennem Stilhed, kollektiv kreativitet, flow GENERATIVT SYSTEM (Identitetsskift: Det autentiske jeg) Figur 2.3: Fire samtalefelter (Scharmer, 2010, s. 265) 18

19 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Ved opmærksomheden på jeg-i-nu begynder grænsen mellem os selv og vores dialogpartnere at blive udvisket. Dette er presencing-tilstanden eller -samtalen, og det er her, vi finder ind i et fælles skabende flow, hvor vi begynder at operere ud fra et fælles felt. Presencing er sammensat af presence (tilstedeværelse i nuet) og sensing (sanse/opfatte) og kan siges at betyde at sanse ud fra vores dybeste nærværskilde (Scharmer, 2010, s. 444). Med andre ord kan man sige, at presencing dækker over en slags fælles meditativ åbenhed, hvori vi forbinder os med og undersøger kilderne til vores handlinger. Dette starter gerne med fornemmelsen af en sprække i vores forståelse, hvorudfra vi begynder at give slip på vaner og tidligere forestillinger. I stedet tager vi imod det, der kommer fra hinanden i nuet, og som rækker ind i fremtiden (Scharmer, 2010, s. 271). Organisatoriske handlinger Opmærksomhedsfelterne er grundlæggende for al menneskelig handling og gør sig altså også gældende i organisationer, som vi i tråd med organisationsteoretiker Henry Mintzberg ser som en slags kollektiv handling mod opnåelsen af fælles mål (Scharmer, 2010, s ). De fire opmærksomhedsfelter og dertilhørende organisatoriske handlingsfelter illustrerer vi i figur 2.4, og disse udgør vores organisationsforståelse. Organisationer med opmærksomhed på jeg-i-mig er centraliserede enheder, hvor organisatoriske handlinger baseres på fortidens mønstre altså downloades. Scharmer uddyber: Organisatorisk bevidsthed og koordination manifesterer sig gennem institutionelle magtmidler, f.eks. hierarki eller centrale regler (2010, s. 290). I vores case ser vi en sådan centraliseret enhed i RN, som bestemmer organisationsstrukturen på hospitalerne og de centrale regler, som alle hospitalerne skal arbejde ud fra (PRI, 2013). I organisationer med opmærksomhed på jeg-i-det flyttes beslutningsprocessen til lokalt regi, altså tættere på de specifikke praksisser, der findes i organisationen. Dette betyder en opdeling i divisioner, som hver især sigter efter at opfylde en bestemt efterspørgsel. Vi ser eksempelvis en sådan opdeling i vores case i afdelingernes specialiseringer i infektionsmedicin og nyremedicin, der hver sigter mod et specielt og afgrænset behov. Med opmærksomhed på jeg-i-dig er organisationen organiseret omkring netværk. Her ligger magtelementet i de relationer, der udvikler sig i kraft af interaktionen imellem de forskellige aktører (Scharmer, 2010, s. 290). Her kan et eksempel være det lokale samarbejdsudvalg, som vi ved findes på IMA, og som Opmærksomhedsfelt Felt 1. JEG-I-MIG 1. Centralisering Maskinbureaukrati 2. JEG-I-DET 2. Decentralisering Divisionalisering 3. JEG-I-DIG 3. Netværk Relationel matrix 4. JEG-I-NU 4. Innovativt Økosystem Karakteristika Magtkilde: Hierarki Følge centrale regler centerdrevet Logik: Masseproduktionsøkonomi Magtkilde: Markedssucces Opfylde efterspørgsel periferdrevet Logik: Efterspørgselsøkonomi Magtkilde: Netværksrelationer Mobilisere netværk relationsdrevet Logik: Innovationsøkonomi (produktinnovation) Tale ud fra det, som er på vej igennem Skabe innovativt økosystem emergensfeltdrevet Logik: Presensing -økonomi (systeminnovation) Figur 2.4: Fire koordinationstyper, fire magtgeometrier (Scharmer, 2010, s. 291) 19

20 DEL I fokuserer på tværfaglig udvikling af infektionsspecialet (se kapitel 3). Det sidste opmærksomhedsfelt, jeg-i-nu, kender vi fra gruppe- eller teamsammenhænge, hvor samtalen for alvor skifter karakter og bevæger sig over i et fælles flow. Denne særlige stemthed er ikke forbeholdt team og grupper, men kan også opleves på organisationsniveau eller sågar samfundsniveau hvis organisationen åbner for, at hele det omgivende økosystem4 inddrages. Scharmer (2010, s. 290) skriver: Når det sker, føler deltagerne sig draget mod emergente fremtidige muligheder, og de begynder at anskue deres eget system ud fra dette perspektiv. Vi har ingen konkrete eksempler på dette fra AaUH, men det er dette felt, vi selv ønsker at føre personalet og os selv mod. U-bevægelsen vores proces Ovenstående afsnit bringer os videre mod, hvorledes vi så vil facilitere organisationens, personalets og vores egen bevægelse mod en anderledes form for opmærksomhed omkring problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner. Vi illustrerer de konkrete handlepunkter i at foretage en sådan bevægelse i figur 2.5. Her starter bevægelsen på venstre side af U et med opmærksomhed på et større felt, og derefter bevæger den sig op på højre side af U et, hvor opmærksomheden føres tilbage mod det, de nye erkendelser betyder for os selv i praksis. Som beskrevet i kapitel 1 beskæftiger vi os i dette projekt kun med de første tre bevægelser på U ets venstre side på baggrund af den tidsramme, der er givet, og det fokus, vi har anlagt. I første bevægelse, kooperativ initiering, forsøger vi at starte med et nærvær og en aktiv deltagelse i det, der sker i praksis på AaUH. Vi indgår i samtale og etablerer kontakt til de forskellige aktører, der findes i feltet også dem, som normalt ikke bliver hørt i forhold til hygiejne-problematikken. Disse udgør vores primærgruppe og skal gerne være en repræsentativ gruppe for interesserne i feltet. Anden bevægelse er den kooperative sansning, og det er her, vi igennem en række walk-alongs iagttager, lytter og tilstræber dialog med vores medaktører om, hvordan de i deres hverdag håndterer problematikken vedrørende interne infektioner. Denne åbne tilgang over for vores medaktører stemmer også godt overens med vores aktionsforskningstilgang, som uddybes senere i kapitlet. Tredje bevægelse er den kooperative presencing, som kommer til udtryk i vores afsluttende workshop. Her vil vi med forskellige kreative metoder søge at facilitere et rum med nærvær, der måske kan gøre, at vi og deltagerne sammen kan give slip og knytte forbindelse til kilden til handlingerne i organisationen. Workshoppens opbygning uddybes i kapitel 5. Det er vigtigt at pointere, at vi ikke taler om to parallelle U-bevægelser for henholdsvis personalet på AaUH og os som studerende. I stedet definerer vi metoden som en fælles U-bevægelse for os og feltet. Endvidere benytter vi termen bevægelse om processen, idet punkterne i figur 2.5 ikke skal tages fuldstændig kronologisk, men nærmere inspirere til de områder, vi sammen med praksis vil arbejde ud fra. Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund I den kooperative sansning, der indebærer en ny åben opmærksomhed over for praksis, kan der komme nye forståelser og handlemuligheder til syne. Dette efterlader os dog med to filosofiske spørgsmål, som vil være styrende for dette afsnit, nemlig hvad vil det sige at være åben over for det emergerende, som kommer til én? og hvori består de nye forståelses- og handlemuligheder, der emergerer/kommer til syne? Vi søger svar på disse spørgsmål ved at trække på tanker om fænomenologi og hermeneutik af Heidegger; tanker, der også ligger til grund for Teori U, men som er meget lidt udfoldet i Scharmers bøger (Scharmer, 2010; Scharmer, Jaworsky, Senge, & Flowers, 2007). Hvad vil det sige at være åben over for det emergerende, som kommer til én? For at komme nærmere dette må vi grundlæggende forholde os til spørgsmålets ordlyd at være. Altså hvad er det i den menneskelige måde at være til på, der muliggør at være åben, og betyder det, at vi normalt ikke er åbne? Vi baserer os her på Heideggers (2001/2007) tanker om væren-i-verden, der handler 20

21 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE 1. VÆR OPMÆRKSOMT DELTAGENDE: lyt til hvad livet kalder dig til KOOPERATIV INITIERING 2. KNYT FORBINDELSE lyt til og start en dialog med interessante aktører i dit interessefelt 4. SAMMENSÆT et stærkt engageret nøgleteam til skabelse af prototyper, og formulér de centrale spørgsmål klart og tydeligt 5. FORETAG DEEP DIVE -REJSER til de steder, der har det største potentiale KOOPERATIV SANSNING 3. IGANGSÆT Primærgrupper med forskelligt fokus, der giver inspiration til en fælles intention 7. ØV DIG I INTENS LYTNING OG DIALOG: knyt forbindelse til andre med dit sind dit hjerte og din vilje vidt åben 8. SKAB KOLLEKTIVE SANSEORGANER der tillader systemet at se sig selv 6. IAGTTAG, IAGTTAG, IAGTTAG: nulstil din dømmende stemme (VOJ) og knyt forbindelse til din evne til at undres 9. GIV SLIP på dit gamle jeg og smid alt det ubrugelige væk 11. BEVIDST STILHED: vælg en metode, der hjælper dig med at knytte forbindelse til din egen kilde 19. UDVIKL INNOVATIVE ØKOSYSTEMER der tillader mennesker at se og handle ud fra den helhed, der er ved at opstå KOOPERATIV UDVIKLING 21. SOCIAL PRESENSING THEATRE: 20. SKAB INFRASTRUKTURER Udvikl den kollektive bevidsthed AF INNOVATION ved hjælp af niveau i form af rytmer og sikre steder, 4-medieproduktioner hvor kollegasparring og coaching kan finde sted (støttet af social teknologi) KOOPERATIV PRESENCING 12. FØLG DIN LIVSREJSE: gør det du holder af, hold af det du gør HVEM ER MIT JEG? HVAD ER MIT ARBEJDE? 17. INTEGRÉR HOVED, HJERTE OG HÅND Søg det med dine hænder - tænk ikke over det, føl det 15. OPRET KERNEGRUPPER: fem mennesker kan forandre verden 14. INTENTIONENS MAGT: knyt forbindelse til fremtiden, der har brug for dig udkrystalisér din vision og intention 13. STEDER MED NÆRVÆR: skab cirkler, hvor I fastholder hinanden i den højest opnåelige fremtidige intention 18. ITERÉR, LAV NYE OG BEDRE PROTOTYPER Tilpas dem og vær altid i dialog med universet KOOPERATIV SKABELSE 16. SKAB STRATEGISKE PROTOTYPER AF MIKROKOSMER, der kan fungere som landingsbaner for den emergente fremtid 10. TAG IMOD: knyt kontakt og overgiv dig til den fremtid, der er parat til at spire frem gennem dig 22. DET INTENTIONELLE FUNDAMENT: tag altid hensyn til helheden 23. RELATIONSFUNDAMENTET: knyt forbindelse til og start en dialog med det globale, sociale felt 24. DET AUTENTISKE FUNDAMENTET: knyt forbindelse til dit højere selv og hjælp den emergente fremtid til verden Figur 2.5: De 24 principper og praktiske anvendelser af U et (Scharmer, 2010, s. 420) 21

22 DEL I om, at vi som mennesker altid allerede er spundet ind i forståelser og sammenhænge, der både påvirker og er påvirket af vores handlinger. Da vi alle altid og allerede er bundet af de sammenhænge, vi indgår i, kalder dette på, at vi som studerende søger mod den levede erfaring; de forskellige værender, der findes i feltet. Dette er et fænomenologisk sandhedskriterium for den videnskabelige viden, vi søger at finde; altså en forståelse af, at det sande består i selve sagen5, som den optræder i fænomenet. Vi søger dermed det ontologiske i feltet; med andre ord viden om det eksistentielle niveau, fra hvilket vi lever og handler (Heidegger, 2001/2007, s. 28). I fortsættelse heraf skelner Heidegger mellem væren og værender: For ham er værender selve ontologien, hvori mulighedsbetingelserne for vores virkelighed findes. Over for dette er det ontiske; sådan som virkeligheden møder os i vort daglige liv, altså selve væren, eller der hvor indtrykket har sat sig i os mennesker (Heidegger, 2001/2007, s ). Væren er på den måde en slags krystallisering af de værensmuligheder, som vi som mennesker indgår i. Forholdet mellem væren og værender er dog gensidigt bestemmende, idet der ikke findes nogen ideelle værender, som er rigtige i alle sammenhænge. Dette er en vigtig pointe for vores undersøgelse, da det betyder, at vi ikke søger mod en bestemt slags væren eller essens for, hvad sagen/ problematikken egentlig består i. Vi er tværtimod bevidste om, at den levede erfaring og den mulighed for erfaring, der findes i personalets liv, er indbyrdes bestemmende (Nicolaisen, 2007, s. 337). Den viden, vi søger at skabe i vores projekt, vil på den baggrund have karakter af en konstant søgen mod ontologisk erfaring, altså at vi søger mod den mulighed for det værende, som ligger i feltet, og ikke lader indtrykkene sætte sig i hurtige ontiske fortolkninger. Med andre ord vil vi længst muligt være undrende og åbne over for personalets ontiske væren, således at vi åbner feltet over mod en ontologisk erfaring af de mulighedsbetingelser, eller kilder, der findes heri. Dette leder os til vores oprindelige spørgsmål om, hvad det så betyder for os at være åbne og lade noget emergere eller komme til os. Grundlæggende taler vi her om forståelsesøjeblikket; altså der, hvor noget nyt går op for os som mennesker. For at beskrive hvad det åbne forståelsesøjeblik indebærer, må vi se på Heideggers hermeneutik (Nicolaisen, 2007, s. 23). Heidegger skriver: Hermes er gudernes budbringer. Han bringer skæbnens budskab; hermeneuein er den fremlæggen, som bringer nyt, for så vidt buddet formår at lytte ( ) Deraf bliver det tydeligt, at det hermeneutiske ikke så meget betyder udlægning, men først og fremmest at bringe budskab og nyt. (Ziethen, 2010, s. 285) Heidegger skelner her mellem to former for menneskelig forståelse, nemlig fremlæggelse og udlægning, hvor kun fremlæggelsen er hermeneutisk. I fremlæggelsen er mennesket ikke ude på noget med det, som fremlægges, men søger blot at være medium for det nye. Dermed bliver de nye forståelser og handlemuligheder et spørgsmål om, hvorvidt vi som mennesker ikke vil noget med sagen (Ziethen, 2010, s. 285). Det er ifølge Heidegger først her, at vi begynder at tænke, og Scharmers begreb om presencing bunder også i denne tilbagetrækning og ikke-villen over for sagen eller problematikken (Scharmer, 2010, s. 110). Men hvad betyder det, at vi ikke vil noget med sagen? For Heidegger handler det om, hvordan vi som mennesker kan være til stede i verden på en måde, hvor vi ikke har en dagsorden med tingene, for først her kan noget andet og helt nyt komme til syne hinsides vore erfaringsgenererede skemaer (Ziethen, 2010, s. 288). Heidegger gør hermed op med tanken om, at vi som mennesker enten er passive eller aktive, og at det kun er i vores aktivitet, at vi kan gøre noget med verden. Han foreslår i stedet en ikke-villende tilstedeværelse som et udtryk for en handling, der er mere intens end hvilken som helst aktivitet. Heidegger betegner dette som en slags venten. Denne venten skal forstås modsat forventen, hvori vi har en forestilling om, hvad vi venter på. Venten er den rene form for handling, hvor der ikke findes noget objekt for vores venten, idet vi lader det stå åbent, hvad det er vi venter på (Ziethen, 2010, s ). Det er den samme venten, som vi forsøger at praktisere gennem de tre bevægelser ned af venstre side i U et i dette projekt, og som vi tilstræber at få personalet på AaUH med ind 22

23 (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE i. Grundlæggende handler det altså om, at vi prøver at sætte os selv og hinanden i en proces, hvor vi ikke længere har nogen agenda vedrørende de interne infektioner, men blot søger at være i det levede liv på AaUH. Hvori består de nye forståelses- og handlemuligheder, der emergerer/kommer til syne? I besvarelsen af dette spørgsmål må man forstå, at Heidegger også gør op med dikotomien mellem subjektivitet og objektivitet. I stedet ser han menneske og væren/sprog som to separate dele, der indgår i et gensidigt afhængighedsforhold (Ziethen, 2010, s. 292). Mennesket er kun muligt på grund af sproget og omvendt. Nye forståelses- og handlemuligheder ligger i feltet mellem væren/sprog6 og mennesket; en slags lysning, hvori begge er åbne over for hinanden venter på hinanden. I dagligdagen kender vi dette fra, når vi pludselig får en god idé, mens vi eksempelvis er i bad. Vi har i det øjeblik en tilstrækkelig åbenhed, idet vi ikke vil noget med sagen, som vores idé omhandler, og dermed er der mulighed for, at væren eller sproget kan tale til os. Heidegger beskriver det på følgende måde: Væren (sproget, red.) bliver kun til og opnår en vis varighed, når den gennem sin tiltale angår mennesket. For først mennesket, åbent for væren, lader væren ankomme som nærværen og væsen. Et sådan nærvær og væsen har brug for en lysnings åbenhed, og pga. dette behov forbliver væren udleveret til menneskevæsenet. Menneske og væren er udleveret til hinanden. De tilhører hinanden. (Heidegger, 1999, s. 19; Ziethen, 2010, s. 293) Vi vil betegne dette som den fænomenologiske åbenhed, der er nødvendig for at modtage det nye, altså sproget. Forståelsesprocessen (hermeneutikken) kræver altså den fænomenologiske forholdemåde, hvor vi venter på, at sproget kommer til os. Dette er nyt for os som studerende, at vi skal være åbne over for sproget, der taler til os, og det står klart, at dette er en risikofyldt tilstand, idet vi forholder os afventende og ikke-styrende til det øjeblik, hvor det nye måtte dukke op. Til gengæld er det også her, der er mulighed for, at det helt nye opstår. Det, der kommer til os, når vi er tilstrækkeligt åbne, er væren og sproget. Dette leder os over i to andre fænomenologiske begreber, som vi er inspirerede af i en tættere beskrivelse af, hvorledes vi skal forholde os åbent i praksis. Det ene er Edmund Husserls (1970) begreb om epoché, som handler om, at vi må bevidstgøre os vore egne forforståelser og grundlæggende antagelser. Det andet er en mere fremadskuende bevidsthed og emergerende forståelse, der kan beskrives gennem begrebet bridling: The idea of bridling demands from researchers a reflective and critical attitude in which one slows down the process of understanding in order to see the phenomenon in a new way. (Johansson, Ekebergh, & Dahlberg, 2009, s. 198) At bridle er det engelske ord for at tøjle (en hest). Denne betydning overfører vi til den akademiske kontekst, hvor vi i vores walk-alongs og under den afsluttende workshop søger at forholde os åbne over for de ting, vi ser og hører. Vi går langsomt og undrende frem for ikke at komme til at forcere processen og ønsker ikke nødvendigvis at forstå sammenhængen eller få forklaret årsager. Heri er det vigtigt, at vi skærper vores bevidsthed om egne forforståelser (epoché), således at fænomenet ikke reduceres til blot at passe ind i disse. På baggrund af begreberne om epoché og bridling vil vi nu komme nærmere en besvarelse af spørgsmålet om, hvori de nye forståelses- og handlemuligheder består. Dette formulerede vi som en lysning mellem os som mennesker og sproget, hvilket for os betegner en bevægelse mod dialogiske samtaleformer for os selv og personalet på AaUH. Her bliver der plads til at undersøge disse lysninger, som Scharmer kalder at give slip og overgive sig, og som Heidegger betegner som en optøning af vores størknede sprog: Enhver udlægning er en samtale med værket og med det, der siges. Enhver samtale stopper imidlertid straks op og ender i det frugtesløse, hvis den blot indretter sig i det umiddelbart udsagte og størkner deri, i stedet for at de talende indbyrdes gennem samtalen først skiftevis indlader sig på og bringer sig hen imod det opholdssted, de hver især taler fra. 23

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND Opsamling på modul 2 Fælles opsamling på modul 1 Folkebiblioteket

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer

Læs mere

U teori Af Pia Torreck, UPTION

U teori Af Pia Torreck, UPTION U teori Af Pia Torreck, UPTION Et filosofisk bud på ny lederadfærd Det indre øjeblik, hvor store ledelsesbedrifter bliver født Find din mission dit større formål En mental erkendelsesrejse at se med friske

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

At lære af den ankommende fremtid Teori U, som procesmodel for skabelsen af en prototype.

At lære af den ankommende fremtid Teori U, som procesmodel for skabelsen af en prototype. At lære af den ankommende fremtid, som procesmodel for skabelsen af en prototype. - Hvordan vi skaber en gennemgribende forandring og udvikling gennem presencing principperne fra teori U. Indledning foregiver

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Teori U-oplæg hos FUI, foråret 2012

Teori U-oplæg hos FUI, foråret 2012 Teori U-oplæg hos FUI, foråret 2012 v/ Thomas Gerstrøm, thomas@cubion.dk, mob. 23663900 Partner og Chefkonsulent for Akademiet for læring og innovation HD-O, læreruddannet og markedsøkonom, cert. systemisk

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Systemisk ledelse er bæredygtig ledelse Morgenmøde i Kbh og Aarhus, nov. 2018

Systemisk ledelse er bæredygtig ledelse Morgenmøde i Kbh og Aarhus, nov. 2018 Systemisk ledelse er bæredygtig ledelse Morgenmøde i Kbh og Aarhus, nov. 2018 Bæredygtig ledelse 08:30 Kaffe, the og morgenbrød 09:00 Velkommen til morgenmøde hvordan forbinder temaet sig til dig? Dagens

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Samrådet for specialskoleledere

Samrådet for specialskoleledere Samrådet for specialskoleledere Nye tanker nye muligheder for ledelse af ledere. En dag med systemisk tilgang til ledelse og inspiration fra Teori U Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. Fokus de kommende

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget?

Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget? Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget? PUS Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget? Omkostninger Værdi

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor

Læs mere

04-10-2015. Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015. Mellow.nu v/marlene stolle

04-10-2015. Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015. Mellow.nu v/marlene stolle Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015 Kort præsentation af Mellow.nu Paradigmeskift v / Jane Blichmann, erhvervspsykolog, cand. Pæd. Psych., Master og Management Development, Coaching

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere