Sundhedspolitik Sundhed, helbred og trivsel i Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Sundhedspolitik 2012 Sundhed, helbred og trivsel i Ikast-Brande Kommune

2 Sundhedspolitik for Ikast-Brande Kommune 1 Introduktion til sundhedspolitikken Hvad er sundhed og trivsel? Om Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse Man kan være sund og syg på samme tid Sundhedsindsatser bygger på tværgående tænkning og samarbejde Formålet med en sundhedspolitik Byrådets visioner på sundhedsområdet Hvorfor skal en kommune have en sundhedspolitik? Hvilke udfordringer ligger bag sundhedspolitikken? Indsatser til borgere generelt Sund livsstil: Kost, rygning, alkohol og stoffer, motion, seksuel og mental sundhed Sunde og sikre omgivelser Sundhed på Kultur- og Fritidsområdet Sundhed både på og udenfor arbejdsmarkedet Tværgående organisatorisk samarbejde, herunder sundhedscenter Indsatser til udvalgte målgrupper Sunde børn og unge i kompetente familier Sundhed og livskvalitet for borgere med sygdom Sundhed og livskvalitet for borgere med kronisk sygdom Sundhed for borgere med fysisk eller psykisk lidelse/funktionsnedsættelse Sundhed og livskvalitet for ældre Bilag: Baggrund for sundhedspolitikken Sundhedsloven Sundhedspakke 2009 Godt på vej til et sundere Danmark Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsaftaler Det nære sundhedsvæsen Udspil fra KL januar Idé og udviklingskatalog for det nære sundhedsvæsen i region Midtjylland Side 2 af 42

3 1 Introduktion til sundhedspolitikken Sundhedspolitikken er en politik for alle borgere i Ikast-Brande Kommune og danner rammerne for kommunens samlede sundhedsindsatser. Kommunen er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen, og har jævnfør Sundhedslovens 119 bl.a. ansvaret for at skabe sunde rammer for sund levevis samt etablere sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tilbud for borgerne. I Regeringens Sundhedspakke (2009) samt Sundhedsaftalen mellem kommuner og region (2010) peges på en række fastsatte indsatsområder, hvor der bruges videnskabeligt dokumenterede indsatser, og i øvrigt tilstræbes det at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer i videst mulige omfang. Disse er blevet styrket og præciseret i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker (2012). (Den formelle og lovpligtige forankring af Sundhedspolitikken i Ikast-Brande Kommune kan man læse mere om i nærværende sundhedspolitiks bilag). Der foretages løbende evalueringer af indsatsernes effekt. Dette kan bl.a. ses som udslag i sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et overordnet billede af borgernes sundhedstilstand, samt aflæses mere detaljeret og årligt i andre evalueringer, bl.a. omkring effekten af forskellige kursustilbud i kommunen. Indbygget i Sundhedsaftalen ligger også aftaler om systematiske evalueringer. Dette kører i selvstændige forløb og er ikke i fokus i sundhedspolitikken som derimod koncentrerer sig om en beskrivelse af de forskellige indsatser, der er igangsat for folkesundheden i Ikast-Brande Kommune. Sundhedspolitikken er udviklet i tæt dialog mellem alle kommunens driftsområder samt borgere, foreninger, lokalhistorikere og erhvervsliv. Nærværende sundhedspolitik er en 2. revideret udgave (2012) og består af følgende hoveddele: Kapitel 2 Her præsenteres Ikast-Brande Kommunes opfattelse af sundhed og trivsel. Sundhedsopfattelsen er afgørende samt retningsgivende for kommunens indsats på sundhedsområdet indenfor de to store hovedindsatsområder: Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsopfattelsen ligger også som en klangbund for den enkelte medarbejders møde med borgerne. Der er tale om en bredt og dynamisk sundhedsopfattelse, hvor der både tages højde for fysiske, psykiske, sociale og kulturelle faktorer, og hvor sundhed er noget andet og mere end blot fravær af sygdom. Der skelnes bl.a. mellem begreberne sundhed og helbred som hver især udgør et udgangspunkt for henholdsvis sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Et andet vigtigt element i sundhedsopfattelsen er, at sundhedsindsatser i Ikast-Brande Kommune i høj grad bygger på en tværgående tænkning samt på indsatser, der involverer alle kommunale områder. Det stiller skærpede krav til sammenhæng og koordination i den kommunale organisation, for at sikre at opgaverne omsættes i yderste led og får størst mulig effekt for borgeren. Side 3 af 42

4 Kapitel 3 Omhandler sundhedspolitikken som redskab til at imødekomme udfordringer på sundhedsområdet. I kapitlet er der fokus på, hvad en sundhedspolitik er, og på de sundhedsmæssige, organisatoriske og økonomiske udfordringer der gør, at Ikast-Brande Kommune har brug for en sundhedspolitik. Disse udfordringer ses ud fra et grundlæggende synspunkt om, at sundhedsfremme og forebyggelse hovedsageligt er en langsigtet investering, der kommer tilbage i form af bedre helbred, trivsel og livskvalitet samt borgerens evne til at mestre livets udfordringer. Alt andet lige vil dét kunne reducere sundhedsomkostninger på sigt i såvel region som kommune. Kapitel 4 Her præsenteres kommunens generelle indsatser til borgerne. For hvert indsatsområde skitseres udfordringer, visioner, mål og handlinger. Det drejer sig om følgende områder, som retter sig mod alle borgere i kommunen: - Livsstil: Kost, rygning, alkohol og stoffer, motion, seksuel og mental sundhed - Sunde og sikre omgivelser - Sundhed på Kultur- og Fritidsområdet - Sundhed både på og udenfor arbejdsmarkedet - Tværgående organisatorisk samarbejde, herunder sundhedscenter Kapitel 5 Her præsenteres kommunens sundhedsindsatser rettet mod særlige målgrupper. For hvert indsatsområde skitseres udfordringer, visioner, mål og handlinger. Det drejer sig om følgende områder, hvor særlige målgrupper er i fokus: - Sunde børn og unge i kompetente familier - Sundhed og livskvalitet for borgere med sygdom - Sundhed og livskvalitet for borgere med kronisk sygdom - Sundhed og livskvalitet for borgere med fysisk eller psykisk lidelse/funktionsnedsættelse - Sundhed og livskvalitet for ældre Kapital 6 Som omtalt i indledningen har sundhedspolitikken baggrund i en række overordnede, formelle rammer: Sundhedsloven, Regeringens Sundhedspakke 2009, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Ikast-Brande Kommune, KL s oplæg om Det nære Sundhedsvæsen samt Idé- og udviklingskatalog for det nære sundhedsvæsen i Region Midtjylland. En kort beskrivelse af disse findes i bilaget. Side 4 af 42

5 2 Hvad er sundhed og trivsel? 2.1 Om Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse Ikast-Brande Kommune gør sig store bestræbelser på at have en klart formuleret sundhedsopfattelse, samt at integrere det i kommunens forskellige driftsområder. Dette skyldes, at sundhedsopfattelsen, og den tænkning der ligger bag, er vigtige retningsgivere for, hvilke forslag der stilles på sundhedsområdet, hvilke beslutninger der træffes, samt hvilke sundhedspædagogiske metoder, der arbejdes efter. Dvs. at en klart formuleret sundhedsopfattelse giver alle mulighed for at arbejde koordineret efter samme forståelses- og begrebsramme. Ikast-Brande Kommune har en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale og kulturelle faktorer, og hvor sundhed er noget mere og andet end blot fravær af sygdom. Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse er inspireret af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky ( ) og mere generelt af videnskabelig forskning i, hvad der gør og holder mennesker sunde og raske. Dette perspektiv supplerer den videnskabelige forskning i, hvad der gør mennesker syge. 1 Antonovsky adskiller begreberne helbred og sundhed; de tilhører hver deres dimension. Denne nuancering mellem helbred og sundhed er retningsgivende for kommunens sundhedsindsats, der tilrettelægges med tiltag, der både forebygger sygdom (dvs. påvirker helbredet) og tiltag, der fremmer sundheden. Samtidig giver den dynamiske sundhedsopfattelse nogle interessante indgangsvinker til sundhedsarbejdet. Dette beskrives kort i de følgende afsnit med afsæt i en mindre omskrivning af et gruk fra Piet Hein: "Helbred er, hvordan man har det - Sundhed er, hvordan man ta'r det". Helbredet knytter sig til kroppens biologi, og om man er syg eller rask, dvs. hvordan man har det. Kommunens forebyggelsesindsatser er indsatser, som bl.a. kan forhindre eller nedsætte risiko for sygdom. De retter sig altså først og fremmest mod helbredet, f.eks. via KRAMfaktorerne, dvs. indsatser omkring Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Mental sundhed handler om det enkelte menneskes følelse af sammenhæng i tilværelsen: Jo mere man føler at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for at opbygge en psykisk robusthed og handlekraft. Det betyder, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer og kriser. Kommunens sundhedsfremmeindsatser handler om, at give borgerne redskaber der gør, at de bliver bedre til at mestre tilværelsen. Dette kaldes også for empowerment, hvor der er opmærksomhed på KRAM-faktorer der omhandler borgerens Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Ud fra de to beskrevne dimensioner, helbred og sundhed, kan man sige, at Ikast-Brande Kommune arbejder med et Dobbelt-KRAM : I kommunens sundhedsarbejde vil der typisk blive arbejdet med begge dimensioner, f.eks. kan man fint arbejde med vægttab (som opfattes som en forebyggelsesindsats) på en sundhedsfremmende måde. De omtalte nøglebegreber har stor indflydelse på borgernes trivsel. WHO (FN's organisation for sundhed) definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor mennesket kan udfolde 1 De to forskningsområder kaldes henholdsvis for salutogenese (saluto = sundhed; genese = årsag til) samt patogenese (pato = sygdom; genese = årsag til). Side 5 af 42

6 sine evner, kan håndtere sine dagligdags udfordringer og stress på frugtbar vis, og arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet 2. Således knytter Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse an til sundhed forstået som livsmod, livsglæde og handlekraft. Fig. 1 viser forskellen og dynamikken mellem sundheds- og helbredsdimensionen. På trods af opsplitningen mellem helbred og sundhed findes dog meget tætte sammenhænge mellem de to dimensioner. F.eks. viser undersøgelser i ind- og udland, at mennesker der af den ene eller anden grund har svært ved at magte livet (svag følelse af sammenhæng) også ofte oplever livet som stressende og har i højere grad øget risiko for at udvikle sygdomme. Omvendt ses også, at mennesker der f.eks. jævnligt er fysisk aktive, måske i en idrætsforening med det sociale netværk og fællesskab der følger med, også har en stærkere følelse af sammenhæng (dvs. er sunde). Fig. 1 Mental sundhed og helbred tilhører hver deres dimension. (videreudviklet fra Antonovsky, 2000; Jensen & Johnsen, 2002) 2.2 Man kan være sund og syg på samme tid Ovenstående sundhedsforståelse legaliserer, at det er muligt at være syg og sund på én gang, og således have livskvalitet på trods af sygdom. Det er den forståelse, der bl.a. ligger bag de kurser, som kommunen tilbyder borgere med kronisk sygdom, hvor man arbejder med borgeres sundhed på trods af deres sygdom. Samtidig gør det omvendte sig gældende: At 2 WHO (2001): The world health report Mental health: New Understanding, New Hope. Side 6 af 42

7 man kan være rask, men af forskellige årsager kan have en svag følelse af sammenhæng i tilværelsen, og således have svært ved at takle problemer og stress, hvorfor man ligger i risikozonen for at udvikle sygdom. 2.3 Sundhedsindsatser bygger på tværgående tænkning og samarbejde Sundhedsarbejdet er præget af stor kompleksitet: Mennesker er forskellige, lever under forskellige vilkår og reagerer derfor også forskelligt på diverse sundhedsmæssige tiltag. Dertil kommer, at risikofaktorer for sygdom og død optræder i mange forskellige forhold. Det kan f.eks. dreje sig om den enkelte persons arvelige egenskaber, eller om livet i samfundet med dets muligheder og begrænsninger, for nu at nævne to yderpunkter mellem biologi og kultur. Nedenstående fig. 2 viser i et overblik nogle af de vigtigste risikofaktorer for sygdom og død, som må medtænkes i enhver kommunes sundhedsindsats. Fig. 2. Veldokumenterede risikofaktorer der har betydning for sygdom og død - og dermed også for sundhed og trivsel. (Kilde: Folkesundhed og Risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen, 2006). Som det fremgår af fig. 2 findes der vigtige faktorer for sygdom og sundhed som knytter sig til forskellige kommunale driftsområder. Aktiviteter på områder der er forankret i henholdsvis Teknik- og Miljø, Børne- og Undervisning, Kultur- og Fritid samt Erhvervs- og Arbejdsmarked har således en væsentlig betydning for folkesundheden set i forhold til både sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derfor arbejder Ikast-Brande Kommune efter mottoet: Sundhed for Alle Alle for Sundhed. Side 7 af 42

8 3 Formålet med en sundhedspolitik 3.1 Byrådets visioner på sundhedsområdet Sundhedspolitikken er det redskab, hvormed Byrådets visioner omsættes til mål og handleplaner. Sundhedspolitikken i Ikast-Brande Kommune er karakteriseret ved at have en bred involvering af forskellige aktører og borgere. Dette tog sin begyndelse med udformningen af den første sundhedspolitik i Ikast-Brande Kommune efter kommunalreformen i En bred involverende proces med bl.a. alle kommunens driftsområder samt borgere, foreninger, lokalhistorikere og erhvervsliv mundede ud i kommunens sundhedspolitik i Det er denne politik der nu er blevet revideret til Sundhedspolitik 2012, bl.a. så den knytter sig til Vision 2016 som på sundhedsområdet er følgende: Vision 1 Vision 2 Vision 3 Vision 4 Vision 5 Vision 6 Vision 7 Borgerne er med afsæt i deres egne ressourcer - ansvarlige for egen livskvalitet. Ikast-Brande Kommunes sundhedsindsats handler om at give borgerne redskaber, der gør, at de bliver bedre til at håndtere tilværelsen ud fra egne forudsætninger. Sundhedsfokus er i Ikast-Brande Kommune en tværgående tænkning, der omhandler alle forhold i og omkring borgernes rammebetingelser og livskvalitet fra idrætsanlæg over foreningsliv og miljø til kostvaner. Idræt og andre fysiske aktiviteter er et sundhedsfremmende varemærke for Ikast-Brande Kommune. Vi vil aktivt bidrage til at styrke foreningernes frivillige indsats og sikre motionsmuligheder i alle hjørner af Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune vil knække en række kurver i forhold til livsstilssygdomme og misbrug. Sundhedsfremme indgår i pædagogikken på alle kommunale institutioner og arbejdspladser. Ikast-Brande Kommune har et velfungerende system af sundhedscentre, hvor både offentlige og private servicepersoner indgår. Ikast-Brande Kommune har kvalitative tilbud til borgere før og efter hospitalsophold - koordineret via aftaler med Regionen. 3.2 Hvorfor skal en kommune have en sundhedspolitik? Kommunen varetager flere sundhedsopgaver og er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen. Kommunen har bl.a. ansvar for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud for borgerne. På sundhedsområdet er der mange udfordringer, både af sundhedsmæssig, organisatorisk og økonomisk karakter. Med sundhedspolitikken får kommunen et samlet, tværgående redskab til Side 8 af 42

9 at møde disse udfordringer. Sundheds- og trivselspolitikken danner rammerne for den del af sundhedsindsatsen, som kommunen er ansvarlig for. Samtidig giver sundhedspolitikken et samlet overblik over kommunens mange eksisterende sundhedsindsatser på tværs af fag- og driftsområder. 3.3 Hvilke udfordringer ligger bag sundhedspolitikken? Sundhedspolitikken skal sikre ikke blot en tidssvarende, men også en mål- og fremadrettet sundhedsindsats. Det betyder samtidig, at sundhedspolitikken løbende bliver revideret. Baggrunden for dette er, at samfundsudviklingen ikke står stille, tværtimod kommer forandringerne i langt større hastighed end nogensinde før. Det betyder, at borgeres behov løbende ændrer sig, og at opgaven for at skabe og opretholde sundhed er en dynamisk proces for både den enkelte borger selv, samt i forhold til kommunens indsatser. Det betyder også, at hovedudfordringerne skifter løbende over årtierne. Man kan se indsatser for folkesundheden samt udviklingen af skiftende behov og udfordringer indenfor tre perspektiver: Sundhedsmæssige udfordringer Organisatoriske udfordringer Økonomiske udfordringer Sundhedsmæssige udfordringer Middellevealderen er steget gennem de sidste mange år, men i Danmark er middellevealderen steget langsommere end i de lande Danmark normalt sammenligner sig med. Det skyldes især et stort forbrug af tobak og alkohol, men også inaktivitet og overvægt spiller en væsentlig rolle. For at øge middellevetiden og føje mere livskvalitet til leveårene sættes fokus på indsatser i forhold til befolkningens livsstil, herunder kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). En anden udfordring er, at sundhed og sygdom ikke er ligeligt fordelt i den danske befolkning. Det har vist sig, at folk med højt uddannelsesniveau i større grad tager budskaber om sund livsstil til sig, end folk med et lavere uddannelsesniveau. Desuden er der undersøgelser, som peger i retning af, at den usunde adfærd desuden rammer hårdere i de lavest uddannede grupper forstået sådan, at den usunde adfærd i flere tilfælde fører til sygdom blandt de lavest uddannede, end blandt personer med højere uddannelsesniveau. Den sociale ulighed i sundhed sætter ind allerede ved livets begyndelse, og fortsætter livet igennem. Meget tyder på at uligheden er stigende, eksempelvis er den sociale ulighed i dødelighed ifølge Sundhedsstyrelsen næsten fordoblet i Danmark indenfor de seneste 20 år. 3 Derfor er det vigtigt, at skabe gode rammer og påvirke borgerne, så det sunde valg også bliver det nemme og logiske valg. Særligt er det vigtigt at få fat i børn og unge, så de får gode vaner, sund livsstil og uddannelse. Det er også vigtigt at være opmærksom på borgere, der 3 Baadsgaard, Mikkel & Brønnum-Hansen, Henrik (2012): Social ulighed i levetid. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Sundhedsstyrelsen. Side 9 af 42

10 enten pga. ledighed, sygdom eller handicap er i en sårbar situation og har behov for støtte for at kunne mestre deres liv igen. Organisatoriske udfordringer For at det sunde valg kan blive det nemme valg kræver det en tværgående og koordineret indsats fra alle enheder i kommunen. Det skal være en grundlæggende tænkning i alle de beslutninger, der træffes, hvordan borgernes helbred og sundhed kan fremmes. Det er afgørende vigtigt med et godt samarbejde med alle interessenter i kommunen, lige fra private erhvervsvirksomheder til frivillige foreninger samt aktive medborgere, som er ét ud af flere indsatsområder under Mental Frikommune. Det er i borgernes hverdagsliv der kan ske påvirkninger fra rollemodeller og der findes muligheder for at ændre livsstilsmønstre. Kommunen ser det som en fælles opgave at skabe gode vilkår, der fremmer muligheder for de sunde valg, og herigennem at påvirke befolkningen i Ikast-Brande på sigt. Der er en stor udfordring i at få sammenhæng i de tilbud borgeren oplever hos praktiserende læge, kommune og hospital. Det er meningen, at borgere skal diagnosticeres så tidligt som muligt, men også at praktiserende læge skal kunne henvise til et sted i kommunen, hvor borgeren kan få de nødvendige tilbud, så videre udvikling af sygdom kan forebygges og borgerens mestring af eget liv styrkes. Økonomiske udfordringer Der er generelt stigende udgifter til sundhedsområdet. Sundhedsfremmede og forebyggende aktiviteter er en umiddelbar omkostning, der først på længere sigt giver gevinst ved at reducere i omkostningerne til sundhedsvæsnet. Således er sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hovedsageligt en langsigtet investering, der kommer tilbage i form af forbedret livskvalitet samt reducerede sundhedsomkostninger på længere sigt, men det koster her og nu. Det økonomiske forbrug til sundhedsvæsenet er generelt stigende i disse år. Årsagen er især, at antallet af mennesker med en eller flere kroniske sygdomme stiger, samt ikke mindst at antallet af mennesker med psykiske lidelser (stress, depression m.v.) stiger. Aktuelt er det sådan, at over 50 % af de personer der kommer på førtidspension sker med baggrund i en psykisk lidelse. Dette scenarie matcher desværre alt for godt WHO s prognose om, at hvis man ikke gør noget ved udviklingen indenfor området, vil halvdelen af alle sygdomme i den vestlige verden have rod i psykiske lidelser i Således er der i Ikast-Brande Kommune i dag især opmærksomhed på bl.a. udviklingen af borgere med kroniske sygdomme, borgere der er ramt af stress, depressioner og ondt i livet samt borgere, der får diagnoser som f.eks. ADHD, hvor der ligeledes ses en voldsom vækst. Side 10 af 42

11 4 Indsatser til borgere generelt Med afsæt i sundhedsloven, Byrådets visioner, Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse og de aktuelle udfordringer arbejdes der med at udmønte visionerne til mål og handleplaner. Nedenfor bringes et sammendrag af de mange aktiviteter, der allerede er eller vil blive igangsat på kryds og tværs af kommunen. Nogle indsatser er generelle, i den forstand at de er rettede mod alle borgere i Ikast-Brande Kommune. Det drejer sig om tiltag omhandlende: Sund livsstil (kost, rygning, alkohol, motion, stofbrug, mental og seksuel sundhed) Sunde og sikre omgivelser Sundhed på Kultur- og Fritidsområdet Sundhed både på og udenfor arbejdsmarkedet Ikast-Brande Kommunes Organisatoriske tiltag i forbindelse med sundhed. Andre tiltag er specifikt rettet mod særlige målgrupper: Børn og unge samt deres familier Borgere med sygdom Borgere med kronisk sygdom Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Ældre borgere Indledningsvis præsenteres de generelle tiltag, og i næste kapitel 5 præsenteres de tiltag, som er målrettet særlige grupper af borgere. Side 11 af 42

12 4.1 Sund livsstil: Kost, rygning, alkohol og stoffer, motion, seksuel og mental sundhed Udfordringer I Sundhedsprofilen for Ikast-Brande Kommune 2010, fremgår det, at der i aldersgruppen år er følgende udvikling af livsstilsrelaterede udfordringer: Fig. 3. Andelen af Ikast-Brande Kommunes borgere med forskellige former for livsstil, (Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region og Kommuner. Udviklingen fra Voksne. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland). Der er en positiv eller uændret udvikling fra på de fleste områder, dog ikke på svær overvægt og dårlig selvvurderet helbred. Men der er stadig nok at tage fat på i forhold til kost, rygning, alkohol, overvægt og stress. De samme udfordringer er der på ungeområdet, se herunder. For unge (16-24 år) er der også udarbejdet en Sundhedsprofil. Da det er den første af slagsen er der således ikke mulighed for at sammenligne udviklingstendenser som på voksenområdet, men Sundhedsprofilen for unge peger bl.a. på følgende for Ikast-Brande Kommune: Side 12 af 42

13 Fig. 4. Andelen af Ikast-Brande Kommunes årige borgere med forskellige former for sundh7edstilstand og adfærd (Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region og Kommuner. Unge. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland) 4. Byrådets vision Borgerne er med afsæt i deres egne ressourcer ansvarlige for egen livskvalitet. Ikast- Brande Kommunes sundhedsindsatser handler om at give borgerne redskaber, der gør, at de bliver bedre til at håndtere tilværelsen ud fra egne forudsætninger. Sundhedsfokus er i Ikast-Brande Kommune en tværgående tænkning, der omhandler alle forhold i og omkring borgernes rammebetingelser og livskvalitet fra idrætsanlæg over foreningsliv og miljø til kostvaner 4 Der skal gøres opmærksom på at datagrundlaget på sundhedsprofilen for årige er relativt spinkelt, og at resultaterne derfor må tages med forbehold. Side 13 af 42

14 Idræts-/fysiske aktiviteter er et sundhedsfremme-varemærke for Ikast-Brande Kommune. Vi vil aktivt bidrage til at styrke foreningernes frivillige indsats og sikre motionsmuligheder i alle hjørner af Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune vil knække en række kurver i forhold til livsstilssygdomme og misbrug. Sundhedsfremme indgår i pædagogikken på alle kommunale institutioner og arbejdspladser. Mål Ikast-Brande Kommune vil fortsat være i dialog med borgerne om, hvad der er deres eget ansvar og hvad Ikast-Brande Kommune kan gøre for dem. Der ydes støtte til nye initiativer, der stiler mod etablering af motionsfremmende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune s lokalområder. Der sættes fokus på motionsmulighederne i det offentlige rum, herunder oplysning om og etablering af stisystemer i naturområder i Ikast-Brande Kommune. Der skal opstilles motionsredskaber i det fri. Ikast-Brande Kommune vil offensivt afsøge hvilke metoder, der kan medvirke til, at borgere, der er særligt udsatte for livsstilssygdomme, tager ansvar for forbedring af egen sundhed. Ikast-Brande Kommune tilbyder rådgivning og vejledning til borgere vedrørende kost, rygning, alkohol, motion og stress. Målet er at reducere: andelen af borgere med svær og moderat overvægt antallet af unge der begynder at ryge antallet af rygere blandt forældre med hjemmeboende børn. Ikast-Brande Kommune tilbyder råd og vejledning til alle borgere, som har et alkohol eller stofproblem og er bosat i kommunen. Borgere med misbrug oplever, at indsatsen medvirker til et liv uden misbrug alternativt til en forbedret livssituation. Handlinger For at komme i dialog med borgere om livsstil og sundhed deltager sundhedsstaben med stande, indlæg o.l. i åbne arrangementer, som f.eks. foreningsmarked og bevægelsesuge. Der holdes oplæg og mindre events om livsstil og sundhed for unge på skoler, ungdomsuddannelser, produktionsskole o.l. Til at synliggøre kommunens forskellige sundhedsindsatser opdateres Ikast-Brande Kommunes hjemmeside løbende og de relevante oplysninger ligges også på hjemmesiden: sundhed.dk. Der udarbejdes også pjecer over tilbud. I forbindelse med nye initiativer skrives i de lokale medier og der annonceres i Focus (udkommer til alle husstande i kommunen, som indlæg i lokalavis). Hvert år afsættes der midler til Sundhedspuljen. Midlerne bruges til at understøtte særlige lokale initiativer, der på den ene eller anden måde fremmer helbred og sundhed. Alle er Side 14 af 42

15 velkomne til at søge, bl.a. foreninger, borgere m.v. Målgruppen for initiativerne er borgere i alle aldersgrupper, og initiativer / projekter skal have et bredt borgermæssigt sigte, hvorfor der ikke bevilges midler til initiativer, der udelukkende omfatter f.eks. en kommunal enheds egne brugere. Kost Der er ansat en sundhedskonsulent (diætist) med brede sundhedsmæssige kompetencer. Konsulenten samarbejder på tværs af områderne og underviser og vejleder bl.a. grupper af borgere, der er sygemeldte eller ledige og børn, unge og deres forældre, borgere med kronisk sygdom eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og andre med særlige behov. Der tilbydes generel vejledning i forhold til kost f.eks. om udarbejdelse af kostpolitik på børneog ældreområdet, madordninger i skoler og daginstitutioner. Der er etableret vægtstopforløb for svært overvægtige voksne. I samarbejde med sundhedsplejen tilbydes forløb for overvægtige børn og deres forældre. Der er fokus på sund mad i idrætshallerne. Det er et projekt med hallerne, Kultur- og Fritidsområdet samt Sundhedsområdet. I efteråret 2012 lanceres nogle sundere menuer under sloganet Et sundere valg. Kommunens køkkenområde tilbyder madservice til borgere, der pga. varig eller midlertidig nedsat fysisk funktionsevne ikke selv kan varetage madlavningen. Der er fokus på at tilbyde en ernæringsrigtig kost også for småtspisende og borgere med særlige behov. Køkkenområdet tilbyder vejledning om diætmad til undervægtige borgere og til borgere, der pga. sygdom ikke kan vælge fra det eksisterende madkatalog. Det sundhedsfremmende aspekt i måltidet som en social aktivitet vægtes højt. Ernæringsrigtig og indbydende kost indtaget på en hyggelig måde er vigtig for både spæde, børn, unge, voksne og ældre, og prioriteres i daginstitutioner, skoler, ældrecentre og i botilbud. Motion Fysisk aktivitet Der er stor fokus på muligheden for motion og bevægelse i kommunen. Der opsættes motionsredskaber i det fri. For at fremme borgernes større brug af motionsmulighederne i naturområder integreres motionsmuligheder i det åbne land gennem etablering af motionsredskaber i naturen. Redskaberne opstilles på steder, hvor mange borgere har deres gang, og gerne i forbindelse med legepladser for børn. F.eks. findes der redskaber til Friluft-fitness i Ikast ved Frisenborgparken, ved Bording Hallen og et mindre anlæg ved Harrild Hede. Dertil kommer opmærksomhed på gode stisystemer som man kan motionere på (løb, cykling, rulleskøjter m.v.), f.eks. Hjertestien i Nørre Snede samt den 25 km. lange mountainbikebane rundt om Ikast by. Der ydes støtte til motionsfremmende aktiviteter. Ikast-Brande Kommune understøtter aktivt foreningslivets gode arbejde med folkeoplysning, motion og fysisk aktivitet for borgere i alle aldre og i en bred forstand. Det er vigtigt, at der er tilbud i alle hjørner af kommunen. Side 15 af 42

16 Endvidere er der stor fokus på idræt i skoler og SFO, hvor skolebestyrelser bl.a. prioriterer sundhed og svømning. På daginstitutionsområdet skal børnene være ude og lege hver dag. Kommunen har en aftale med Sportstar College, der stiller elitesportsfolk til rådighed i arbejdet med at inspirere børn og unge til motion og bevægelse. Jobcentret inddrager motion som en integreret del af aktiveringsforløb. Der er øget opmærksom hed på at inddrage naturen i trænings- og rehabiliteringsindsatsen til borgere. Svømmecentret i Ikast har tilbud om morgensvømning og har et samarbejde med vægtkonsulenter omkring motionsintroduktion med rabatordning. Endvidere er det et mål, at grupper af anden etnisk oprindelse end dansk gøres fortrolig med svømmehallens tilbud. I den forbindelse er der oprettet et hold for indvandrerkvinder. Flere af de ovennævnte motionsfremmende aktiviteter foregår i et tværgående samarbejde i kommunen, herunder den entreprenante skole (dvs. man samarbejder med eleverne og drager nytte af deres idéer og brugererfaringer), samt med eksterne aktører, bl.a. Naturstyrelsen og DGI. Fig. 5. Ikast-Brande Kommune har mange naturskønne områder der indbyder til forskellige aktiviteter for borgere i alle aldre. Det gavner både det fysiske helbred og den mentale sundhed. Side 16 af 42

17 Rygning Ikast-Brande Kommune tilbyder rygestopkurser til alle borgere samt ansatte i kommunen. Rygestopkurserne gennemføreres af uddannede rygestoprådgivere. Der er lavet samarbejdsaftale med apotekerne i Ikast-Brande Kommune om afholdelse af rygestopkurser. Der arbejdes med at fremme røgfrie miljøer. Endvidere arbejdes med forebyggelse af unges rygestart. Det sker i samarbejde med SSP og skolerne, primært i 7. klasserne. Også tandplejen er aktør i den forebyggende indsats omkring unges rygning. Alkohol og stoffer Der arbejdes forebyggende mod alkohol- og stofmisbrug i samarbejde mellem SSP og skolerne, primært 7. klasser. I dette arbejde mødes også forældrene til eleverne i folkeskolens ældste klasser. I oplæg til forældrene vil der også blive sat fokus på forældrenes alkoholkultur, for at forældrene kan forholde sig til og evt. justere egen alkoholvaner. Ikast-Brande Kommune tilbyder råd og vejledning til alle borgere, som har et alkohol eller stofproblem, og er bosat i Ikast-Brande Kommune. Endvidere tilbydes afklaringsforløb for borgere over 18 år, med et alkohol- eller stofproblem, forskellige behandlingsforløb, samt efterbehandlingstilbud, som sikrer fastholdelse af kompetencer erhvervet via primære behandlingstilbud. I misbrugsbehandling sikres kvalitet i substitutionsbehandlingen og der udvikles terapeutiske samtaleforløb med det mål at højne borgerens livskvalitet. Motion indgår som et naturligt redskab i misbrugsbehandlingen på Center for Rusmiddelbehandling (CFR). I CFR (Center For Rusmiddelbehandling) er der oprettet et brugerråd med det formål at give brugerne mulighed for medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter. Desuden arbejdes der i CFR med harmreduction, dvs. at der med udgangspunkt i hvad den enkelte bruger af CFR oplever som øget livskvalitet arbejdes med at mindske de skader, der kan følge af et misbrug og give den enkelte en oplevelse af at have opnået et bedre liv. Oasen er et åbent og anonymt værested for alle med et misbrugsproblem samt deres pårørende. Alle borgere kan uden forudgående aftale møde op og deltage i samværet. Seksuel sundhed Vejledning og undervisning om seksuel sundhed indgår i undervisningen i folkeskolen. Ikast Brande Kommune er medlem af Sex og Samfund, der dels har en åben telefonrådgivning Sexlinien og dels laver undervisnings- og informationsmateriale. Der skal være fokus på oplysning om forebyggelse af kønssygdomme, herunder Klamydia. Side 17 af 42

18 Mental sundhed Ikast-Brande Kommune er meget opmærksom på mental sundhed, og mange af de i forvejen etablerede indsatser knytter an hertil. Det drejer sig f.eks. om hjemmebesøg af sundhedsplejerske for at støtte den tidlige tilknytning mellem barn og forældre, screening for fødselsdepressioner, forældreuddannelse, fokus på børns trivsel i dagtilbud, trivselsundersøgelser i alle skoler samt kursustilbud til borgere ramt af kronisk smerte og sygdom. Også på arbejdsmarkedsområdet og indenfor Psykiatri- og Handicapområdet er der stor opmærksomhed på mental sundhed og dens betydning for oplevet livskvalitet. På visse områder tilbydes borgere at lære Mindfulness der er en teknik, som med enkle øvelser øger menneskers evne til nærvær, empati og mærke efter i kroppen. Når Mindfulness især anvendes gruppesammenhænge suppleret med samtaler virker det reducerende på bl.a. stress, angst og depressioner, og har derfor en positiv effekt på den mentale sundhed, Også projekter under Mental Frikommune har elementer af mental sundhed i sig, f.eks. temaerne: "Sund og rask starter i eget hjem", "Gør plads til ALLE på arbejdsmarkedet" samt Aktive borgere skaber det gode samfund. Fig. 6. Mindfulness har tusinde år gamle rødder, og er en meditationsteknik der er relativ nem at lære. Især sammen med samtaleterapi har teknikkerne en påviselig god effekt på bl.a. stress, angst og depressioner. I Danmark har der i de senere år været en støt tiltagende interesse for Mindfulness. Side 18 af 42

19 4.2 Sunde og sikre omgivelser Udfordringer Miljøfaktorer kan også påvirke helbred og sundhed. Derfor er det vigtigt at have fokus på luftog vandkvalitet og affaldsordninger. De planmæssige rammer har også en stor betydning for borgernes sundhedsvaner. Cykel- og gangstier og grønne områder kan understøtte sunde motionsvaner og bevægelse i dagligdagen. Ved at have fokus på nærhedsprincippet, gælder det om at skabe de gode rammer for motion for borgerne i nærheden af deres bolig for at få folk ud og bevæge sig. Byrådets visioner Miljø og mennesker kan i Ikast-Brande Kommune være hinanden bekendt og vi efterlader et godt miljø til vores efterkommere Ikast-Brande Kommune har en overordnet planlægning, der markant tager fat på alle former for udfordringer og viser borgerne fremtidens visioner og rammevilkår. Borgerne er inddraget i denne proces Der er et udbud af højkvalitetsboliger til borgere med særlige behov og muligheder Trafikhandlingsplanen sikrer en god infrastruktur Der skabes rammer for borgerens større brug af naturen og det åbne land Mål Det er Ikast-Brande Kommunes overordnede mål at reducere antallet af trafikuheld, tilskadekomne og dræbte i kommunen. Det er målet at planlægningsarbejdet fremmer sundheden og tager hensyn til interesser og ideer fra Ikast-Brande Kommunes borgere. Handlinger Ikast-Brande Kommune har fokus på, at der er et godt og velfungerende vejnet med velholdte veje, grønne områder og pæne byer. Trafiksikkerheden følges nøje og hvert år udpeges såkaldte sorte pletter, som er de steder, hvor der sker særligt mange uheld. Der lægges vægt på, at der vælges gode og trafiksikkerhedsmæssige løsninger, der kan være med til at reducere antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Hvert år gennemføres flere trafiksikkerhedskampagner, især i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik. Formålet med kampagnerne er at forsøge at påvirke trafikanterne til en mere sikker adfærd i trafikken. Kampagnerne har ofte forskellige målgrupper, og det starter allerede i forbindelse med skolestart, hvor der udleveres en skolestartsmappe med råd og vejledning omkring sikker skolevej. For at underbygge Ikast-Brande Kommunes arbejde med trafiksikkerhed skal der udarbejdes en ny trafiksikkerhedsplan. Side 19 af 42

20 Ikast-Brande Kommune har fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed og dette sikres bl.a. via indsatser og planer for spildevands- og luftkvaliteten, kvalitet og forsyningssikkerhed i vandforsyningen og nære og gode affaldsordninger og containerpladser. Ikast-Brande Kommune er en sprøjtefri kommune og anvender ikke pesticider i driften af de grønne kommunale områder. Der værnes om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsbetingelser. I byggesagsbehandlingen er der fokus på, at bebyggelser udføres således, at de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Ikast-Brande Kommune sikrer at alle kommunale bygninger er tidssvarende og velfungerende. Endelig anvendes 2 % af håndværksudgifterne til forbedringer af de kommunale bygninger til kunst og kunstner. Ikast-Brande Kommune lægger stor vægt på bevarelse af byernes kvaliteter, beskyttelse af kommunens varierede landskaber og miljøhensyn i den fysiske planlægning. Der arbejdes for at sikre Mangfoldige byer, der rummer gode og varierede bosætningsmuligheder, serviceudbud, indkøbsmuligheder, kollektiv trafik og kultur- og fritidstilbud m.v. Bæredygtige byer med god arkitektonisk kvalitet, tilgængelighed, og gode rekreative udfoldelsesmuligheder for borgerne. Udviklingen i landdistrikterne, så kommunens landsbyer og landdistrikter er attraktive og livskraftige alternativer til de større byer. Der arbejdes målrettet for at øge borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv ved at sætte øget fokus på grønne åndehuller i byplanlægningen og mere bynær natur og skov omkring byerne, der sikrer borgerne lettere adgang til grønne friluftsoplevelser. De rekreative muligheder understøttes gennem bl.a. skiltning, stier og overnatningsmuligheder. I kommunes planstrategi 2011 er der sat fokus på anvendelsen af arealerne i det åbne land, og på hvordan de fysiske kvaliteter og herlighedsværdier i det åbne land sikres til gavn for borgernes trivsel og erhvervslivets fortsatte udviklingsmuligheder. Planlægningen er med til at sikre en balance i mellem benyttelsen af arealerne i det åbne land og beskyttelsen af de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier til glæde for såvel borgerne, virksomhederne og naturen. Et nøgleord i kommunens fysiske udvikling i de kommende år er dialog, da dette er en vigtig brik for opfyldelse af Kommunens målsætninger for planlægningen både i byerne og i det åbne land. Side 20 af 42

21 4.3 Sundhed på Kultur- og Fritidsområdet I foreningslivet får mennesker i alle aldre mulighed for at lave fysisk aktivitet, som bl.a. bidrager til at nedbringe risikoen for sygdom samt øge oplevelsen af trivsel og velvære. Det er nu også klart dokumenteret, at regelmæssig fysisk aktivitet har en positiv betydning for bl.a. indlæring, koncentrationsevne og hukommelse, både for børn og ældre. Herudover tilbyder foreningslivet og aftenskoler et forpligtende fællesskab for alle med de samme interesser. At blive en del af et fællesskab kan have stor betydning for den enkeltes trivsel, dannelse, kulturelle forståelse og evne til at indgå i relationer med andre mennesker. Stigende individualisering og behov for fleksible løsninger kræver, at foreningslivet og idrætsfaciliteter udvikles og tilpasses samfundsudviklingen. Udfordringer Frafaldet fra foreningslivet begynder i teenageårene, når nye uddannelsesmuligheder og andre interesser vinder frem. Der skal arbejdes aktivt for at alle aldersgrupper får mulighed for at deltage i foreningslivet. Ved at fastholde de nuværende aktive i foreningslivet og samtidig arbejde på at inddrage nye målgrupper i et aktivt forenings- og fritidsliv spiller kultur- og fritidsområdet en stor rolle for den almene sundhed i Ikast-Brande Kommune. Derfor går sundhedspolitikken som en rød tråd igennem Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidstilbud. Byrådets visioner Idrætslivet er et stærkt brand for Ikast-Brande Kommune. Dette gælder både eliten og bredden. Som hjemsted for bl.a. Fodboldakademiet under FC Midtjylland, Sportsstar College og den professionelle golftræneruddannelse er kommunen synlige i landskabet. Kommunens tilbud er præget af mangfoldighed lige fra sportsbørnehaven over skolernes idrætsindsats til idrætshøjskole- og efterskole. I hvert lokalområde findes gode kultur- og fritidstilbud til alle, bl.a. via velholdte idrætsfaciliteter. De store faciliteter som svømmehal, friluftsbad, haller etc. udvikles som tidssvarende tilbud til alle. Der er alternative udfoldelsesmuligheder i fritiden til børn og unge, der har behov for andre tilbud end foreningslivet. Ikast-Brande Kommune sammentænker kulturelle aktiviteter med sundhed. Tanken er, at sundhed er en værdifuld tillægsgevinst, som også opnås gennem kulturelle aktiviteter. Mål Styrke inklusionen af sårbare eller udsatte grupper af borgere i foreningslivet. Fremme tiltag, der retter sig mod børn og unges idrætsvaner og muligheder for motion. Fremme den almene sundhed for alle aldersgrupper. Fremme uddannelse, leg og læring. Fremme det aktive medborgerskab. Understøtte de frivillige ildsjæle og foreningslivet, som er et stort aktiv for kommunen. Fremme at alle borgere får mulighed for at deltage i foreningslivet. Side 21 af 42

22 Fremme fleksibilitet og imødekommenhed over for foreningslivet kommunen forsøger i videst mulige udstrækning at møde foreningslivet på deres hjemmebane. Indgå partnerskaber med foreningslivet om konkrete opgaver som eksempelvis nye motionstilbud til ikke idrætsvante unge. Udbygge tværfaglighed i opgaveløsningen dette sker i samarbejde med andre af kommunens afdelinger og udvalg, eksterne aktører på kultur- og fritidsområdet (f.eks. DFIF, DIF, DGI og DUF) samt ildsjæle i foreningslivet. Handlinger I Folkeoplysningspolitikken for Ikast-Brande Kommune er der beskrevet en række konkrete målsætninger for arbejdet på folkeoplysningsområdet, som involverer idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler og en række kulturelle og etniske foreninger. I den forbindelse er der en stigende opmærksomhed på sårbare unge mennesker. I kommunikationen til foreningslivet inddrages ligeledes relevant nyt fra sundhedsområdet og i tilskuddene til foreningslivet inddrages sundhedsmæssige aspekter. Det frie medlemstilskud til foreningerne er udformet, så det belønner de mest aktive foreningsmedlemmer, og herudover er det muligt at indgå konkrete partnerskaber med foreningslivet om løsningen af konkrete opgaver, der fremmer deltagelsen i foreningslivet og sundheden blandt borgerne. Herudover igangsættes en række initiativer, der understøtter det tværkommunale samarbejde mellem Sundhedsområdet og Kultur- og Fritidsområdet. Det drejer sig bl.a. om følgende: Naturcenter Harrild Hede - et naturcenter hvor formidling af heden kombineres med muligheder for at aktivt friluftsliv og sundhedsfremmende tiltag som kurser og arrangementer. Projekt Flere sider af det sunde liv forsøg med sundhedslæseklubber som er forankret på biblioteksområdet og drejer sig om, hvordan sundhedslitteratur læst i fællesskaber kan føre til en mere sund og fysisk aktiv livsstil. Fælles kurser - mulighed for at tilbyde kurser for foreningslivet med et særligt fokus på sundhed. Hjertestarter opsætning af hjertestartere i haller og andre idrætsfaciliteter. Korsang på bo- og aktivitetessteder indenfor Psykiatri- og Handicapområdet foregår i et samarbejde med Ikast-Brande Musikskole med mulighed for at inddrage aftenskolerne. Kulturprojektet Bølger i hverdagen et tværkommunalt projekt der også involverer sundhedsområdet. Sund mad i hallerne - fælles projekt mellem Sundhedsområdet og Kultur- & Fritidsafdelingen, hvor der arbejdes med at introducere sundere mad i hallerne. Foreningsmarkeder, hvor foreninger og kommunale afdelinger har mulighed for at deltage. Mountainbike-bane etablering af bane omkring Ikast og Brande suppleres med en sti til førnævnte Naturcenter Harrild Hede. Bevægelsesuge hvor foreninger får mulighed for at igangsætte nye initiativer med et motionsfremmende sigte med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget. Solarier - der er forbud mod brug af solarier til unge under 18 år i kommunale institutioner. Side 22 af 42

23 Fig. 7. Med inspiration fra England er Ikast-Brande Kommune i gang med at etablere flere læsegrupper til forskellige målgrupper, bl.a. indenfor psykiatrien. Her bruges litteraturen i form af romaner og noveller og ikke mindst samtalen herom i forbindelse med indsatser for trivsel og mestring. 4.4 Sundhed både på og udenfor arbejdsmarkedet Udfordringer Et godt arbejdsmiljø er en af hjørnestenen for et godt arbejdsliv, som igen har stor betydning for sundheden for den enkelte. Arbejdslivet bidrager for de fleste til livskvalitet - ikke blot økonomisk men også socialt. Balance mellem arbejdsliv og privatliv har endvidere en betydning for helbredet i form af risiko for udvikling af stress og livsstilssygdomme. Det er nødvendigt at gøre en stor indsats for at forankre og fastholde de såkaldt svage ledige på arbejdsmarkedet. Derudover er der i samfundet og i Ikast-Brande Kommune et stort fokus på arbejdsfastholdelse og sygefravær, da sygefravær generelt har store konsekvenser for medarbejder, virksomhed og samfundet som helhed. Ligeledes er det nødvendigt, at kommunes forskellige afdelinger/områder i tæt samarbejde får udformet en forebyggelsesstrategi på ungeområdet. En forebyggelsesstrategi der kan imødegå en situation hvor børn og unge med diverse problemer ender i jobcentret den dag de fylder 18 fordi de mangler basale sociale eller faglige kompetencer til at mestre deres liv. Side 23 af 42

24 Byrådets visioner Borgere, der har svært ved at blive forankret på arbejdsmarkedet, mødes med værdighed og forventninger om, at de offensivt søger forankring i et arbejde. Der er kompetenceudviklingsprojekter målrettet udsatte grupper. Sammen med arbejdsmarkedets parter vil Ikast-Brande Kommune arbejde på at forebygge sygdom med særligt fokus på de virksomheder, der har et højt sygefravær. Mål I Jobcenter Ikast-Brande har medarbejderne fokus på sundhed i det daglige arbejde. Samtidig tænkes sundhed ind i jobcentrets forskellige tiltag og tilbud både i forhold til virksomheder og i forhold til borgere. Jobcentret tilbyder bl.a. at rådgive og samarbejde med virksomheder om sundhedspolitik, det rummelige arbejdsmarked, arbejdsfastholdelse mm. Målet er dels at hindre eller afkorte sygemeldinger blandt medarbejderne og dels at sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne. I kontakten med den ledige borger eller sygedagpengemodtager spiller sundhedstanken en stor rolle. Den indgår i job- og opfølgningssamtalerne, i afklaringsforløbene og aktiveringerne samt i konkrete tiltag, som Jobcenter Ikast-Brande iværksætter overfor begge grupper af borgere. Handlinger Jobcentret kan tilbyde virksomhederne: Samarbejde i forbindelse med sygemeldinger hos virksomhedernes ansatte. Udrykningsservice, gennem fastholdelsesteamet, til virksomheder, der har fastholdelsesproblemer med en ansat pga. sygefravær. Samarbejde om delvise raskmeldinger i forbindelse med sygdomsforløb hos ansatte i virksomheder. Sikre fastholdelse af medarbejdere på arbejdsmarkedet - dette sikres gennem forskellige tilbud, som rundbordssamtaler, delvis syge/raskmelding, omplacering/omskoling til anden jobfunktion, mentorordning, personlig støtte til specielle arbejdsopgaver, løntilskud, hvis medarbejderen kan opkvalificeres til et andet område, særlige redskaber/indretning om nødvendigt, 56-aftale, hvis medarbejderen har øget fravær. Førtidspensionister i skånejob. I samtalen med den ledige eller sygemeldte borger har sagsbehandleren fokus på sundhed. Et vigtigt element af samtalen er rådgivning omkring vigtigheden af fysisk aktivitet og sund livsstil i forhold til at få øget energi og overskud i hverdagen. Dette er for mange ledige en barriere i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der er også opmærksomhed på eventuelle problematikker der har at gøre med mobning på arbejdspladsen. Derudover har sagsbehandleren en række konkrete tiltag og tilbud, som de kan gøre brug af, når de har sporet sig ind på den lediges eventuelle problemstillinger. Side 24 af 42

25 Afklaringsforløb er et tilbud til ledige borgere, hvor der ikke blot er fokus på jobsøgning og uddannelse, men i høj grad også på personlig afklaring, hvor der indgår elementer af psykiske og sociale problemstillinger. Formålet er at spore sig ind på de barrierer og ressourcer, den enkelte ledige eller sygemeldte har i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ny orientering etc. Health Care er et tilbud om fysisk træning, coaching og socialt samvær hos fysioterapeut. Målet med træningen hos Health Care er at afhjælpe fysiske/psykiske problemer, der kan være en hindring for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fleksjob er et tilbud til personer mellem 18 og 65 år, som har en varig og væsentlig begrænsning i deres arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager social pension. Sundhedsfaglig tilgang til de lettere psykiske lidelser, angst, depression og stress, da der er en stigning i antallet af både sygemeldte og førtidspensionister fra denne gruppe. 4.5 Tværgående organisatorisk samarbejde, herunder sundhedscenter Udfordringer Sundhed er organiseret i en stab hos Sundhedsdirektøren, men arbejder på tværs i hele den kommunale organisation. I den kommunale administration er der behov for en sammenhængende og koordineret indsats, for at sikre at opgaverne omsættes i yderste led og får størst mulig sundhedseffekt for borgeren. Sat på spidsen kan man sige, at den største effekt opnås, når alle kommunens medarbejdere medtænker sundhed i deres arbejdsområder. Det er derfor meget vigtigt, at alle direktører og chefer i organisationen medvirker til at fremme og legalisere dette samarbejde. Der er også en udfordring i at få inddraget private aktører, foreninger og borgere i arbejdet med at fremme sundhed, trivsel og mestring. Byrådets vision Sundhedsfokus er i Ikast-Brande Kommune en tværgående tænkning, der omhandler alle forhold i og omkring borgernes rammebetingelser og livskvalitet fra idrætsanlæg over foreningsliv og miljø til kostvaner. Ikast-Brande Kommune har et velfungerende system af sundhedscentre, hvor både offentlige og private servicepersoner indgår. Mål Sundhedspolitikken sættes på dagsorden. Side 25 af 42