Bemærkninger til vigtige emner i høringssvarene

Transkript

1 Bemærkninger til vigtige emner i høringssvarene 1. Ens organisering på tværs af byer og mindre lokalområder: I et af høringssvarene stilles spørgsmålstegn ved relevansen af ens organisering på tværs af lokalsamfund: Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, Bylaug eller lokalråd? Administrationen bemærker, at modellen for lokalråd netop tilgodeser hensynet til dialog og samarbejde med alle lokalsamfund i Assens Kommune. Det gælder både de områder, hvor der i dag findes borgergrupper, landsbylaug, m.v., og de lokalområder i både land og by, hvor der ikke findes sådanne sammenslutninger af borgere. Modellen tager derfor afsæt i en organisering, der sidestiller by og land, og hvor der sikres bedst mulig demokratisk repræsentation for alle borgere. 2. Etablering af Byforum: I et af høringssvarene foreslås etablering af et Byforum, der kan samarbejde med Landdistriktsrådet: Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med Landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune bygger på ønsket om et ligeværdigt og ensartet samarbejde med og mellem samtlige lokalsamfund i Assens Kommune. Et sådant samarbejde vurderes bedst sikretuden en opsplitning i forskellige interesseorganisationer, der eksempelvis taler på vegne af enten landsbyer eller større bysamfund. Desuden sigter modellen mod at minimere antallet af organisatoriske overbygninger for at mindste bureaukratiet og afstanden mellem politikerne og de enkelte lokalråd. Endvidere bemærker administrationen, at Model for lokalråd i Assens Kommune ikke indebærer nedlæggelse af Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet er en selvstændig forening med vedtægter og bestyrelse, og således 100 % uafhængig af Assens Kommune. Modellen lægger op til, at der fremover ikke gives selvstændig driftsstøtte til Landdistriktsrådet eller andre organisatoriske overbygninger. Dette sker af hensyn til lighedsprincippet mellem by og land, men Landdistriktsrådet kan naturligvis fortsætte, såfremt medlemmerne ønsker dette. 3. Processen frem mod høringsudkastet: I høringssvaret fra Landdistriktsrådet undrer rådet sig over ikke at være blevet involveret mere i processen end et møde i september 2014 og så et temamøde på rådhuset den 20. januar 2015.

2 Administrationen henviser til procesbeskrivelsen, der er beskrevet tidligere i denne sagsfremstilling. Af denne fremgår borgerinvolvering i det samlede forløb fra processens start og frem til modellen sendes i høring. 4. Etablering og godkendelse af lokalråd I et høringssvar foreslås det, at de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. godkendes som lokalråd, og at gruppernes repræsentative legitimitet godtgøres gennem fremsendelse af referat fra den årlige generalforsamling. I samme høringssvar foreslås det, at der i stedet for lokalråd etableres klynge-samarbejde mellem nærliggende lokalområder. Administrationen bemærker, at godkendelse af de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. som lokalråd kan være problematisk, da størstedelen af disse er medlemsforeninger og derfor kun kan siges at være repræsentative for medlemmernes holdninger. Derudover vil en sådan godkendelse heller ikke kunne sikre andre interessenters mulighed for at blive inkluderet, herunder ældreforeninger, idrætsforeninger, m.fl.. Mulighed for omdannelse af landsbylaug, borgergrupper, m.v. til lokalråd har været fremhævet af borgere som et ønske i den afviklede dialogproces. Derfor er der i modellen for lokalsamfund i Assens Kommune indarbejdet en mulighed for, at eksisterende borgerforeninger, m.v. kan omdannes til lokalråd. For at blive godkendt som lokalråd kræver det imidlertid, at den eksisterende borgerforening afholder en åben og stiftende generalforsamling, hvor enhver borger i lokalrådets dækningsområde kan opstille til bestyrelsen. Det må altså ikke være en betingelse for opstilling, at man er medlem af den/eller en af de foreninger, der tager initiativ til oprettelse af lokalrådet. Dette er for at sikre, at lokalrådet bliver en demokratisk forening med mulighed for at tale på vegne af hele lokalområdet. Dette fordrer samtidig, at der ikke opkræves medlemskontingent i lokalrådet. Modellen lægger imidlertid op til, at det mistede kontingent kan indhentes på anden måde, eksempelvis gennem etablering af en støtteforening eller lignende. I henhold til klynge-samarbejde bemærker administrationen, at en sådan mulighed også foreligger i Model for lokalråd i Assens Kommune. Eksempelvis har etablerede borgerforeninger, m.v. mulighed for at danne et fælles lokalråd, der dækker alle deres respektive områder. På den vis kan de nuværende borgerforeninger fortsætte deres aktiviteter - også med fastholdelse af medlemskontingent. Der skal indkaldes til stiftende generalforsamling i det nye lokalråd. Igennem et sådant fælles lokalråd kan to eller flere etablerede borgerforeninger gå sammen om eksempelvis større strategiske indsatser, og derved løfte samarbejdet via lokalrådet. Der er naturligvis også mulighed for, at to eller flere lokalråd kan arbejde sammen om andre, specifikke samarbejdsprojekter/interesseområder.

3 I et høringssvar stilles også spørgsmålstegn ved afsnittet om automatisk medlemskab af et lokalråd: Det er ikke rimeligt, at folk bare kan møde op på en generalforsamling og skabe en skæv debat, uden at have taget aktivt stilling til foreningen, ved et medlemskab. Administrationen henviser til ovenstående bemærkninger, og understreger samtidig vigtigheden af, at de kommende lokalråd bliver åbne demokratiske foreninger uden kontingenter. Til gengæld kan de nuværende borgerforeninger, landsbylaug, m.v. fortsætte uændret med medlemskontingenter, samtidig med at borgerforeningen, landsbylauget, m.v.er en del af et lokalråd. Det er således udelukkende lokalrådet, der skal være åbent, demokratisk og uafhængigt af kontingentindtægter. 5. Størrelsen på befolkningsgrundlaget i de kommende lokalråd: I et høringssvar spørges der til størrelsen af befolkningsgrundlaget for et lokalråd: Hvis Bågø godkendes (som lokalråd) med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig til eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg? Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indeholder mulighed for, at eksempelvis Bågø kan godkendes som selvstændigt lokalråd. Dette skyldes Bågøs geografiske særstatus som ø. Magtenbølle ligger strategisk fint i forhold til at indgå i et lokalrådssamarbejde med eksempelvis Skalbjerg, Bred, Skallebølle eller andre nærtliggende lokalsamfund. Det skal endvidere bemærkes, at Model for lokalråd i Assens Kommune giver mulighed for, at lokalråd med færre end 1200 borgere kan godkendes. Dette kræver dog, at alle samarbejdsmuligheder i nærområdet er afsøgt med negativt resultat. 6. Opgaver for et lokalråd: I et høringssvarpåpeges det, at et af Assens Kommunes argumenter for Model for lokalråd i Assens Kommune er: At have en tydelig adresse, hvortil man kan sende høringsoplæg o. lign. til lokal videreformidling. I høringssvaret fremgår endvidere, at denne postkontor-funktion vil virke negativt på rekruttering af medlemmer til lokalrådet, og at den er overflødig, da de nuværende borgergrupper, m.v. kan løfte denne opgave. Administrationen bemærker, at modellen lægger op til, at et lokalråd er en vigtig dialogpartner, og derved har mulighed for at behandle et høringsoplæg, og eventuelt indkalde borgerne til et borgermøde desangående, så forslaget kan debatteres i lokalsamfundet. Der er dog ikke tale om en forpligtelse for lokalrådet. 7. Ny struktur for samarbejde: I et høringssvar foreslås etablering af: a) Et Byforum der organiserer alle byer over 1000 indbyggere

4 b) To årlige møder mellem bestyrelserne i Byforum og Landdistriktsrådet og med kommunal deltagelse Desuden foreslås der etableret et mere formaliseret mødeforum mellem disse to fora, hvor en paraplylignende organisation med formandskaberne for de to fora mødes med IMU og TMU. Administrationen bemærker, at en struktur med henholdsvis et Landdistriktsråd og et Byforum vil øge risikoen for et modsætningsforhold mellem by og land, og dermed kunne vanskeliggøre samarbejdet mellem by og land både lokalt og på overordnet kommunalt plan. Administrationen bemærker endvidere, at der på efterårets borgermøder fra flere sider blev tilkendegivet, at en paraplyoverbygning ville blive betragtet som en unødvendig bureaukratisk overbygning 8. De nuværende puljemidler Det fremhæves i høringssvar, at en fortsættelse af de nuværende puljemidler er vigtig, og et specifikt høringssvar foreslår desuden at det fremover skal være bestyrelserne i Landdistriktsrådet og et nyt Byforum, der skal indstille puljemidler til uddeling. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune lægger op til, at de nuværende puljemidler fortsat skal kunne anvendes til at understøtte lokale udviklingsaktiviteter. I beskrivelsen af modellen nævnes specifikt Pulje til samlingssteder og Lokalsamfundspuljen. Det bemærkes endvidere, at indstillingsretten fremover vil være administrativ. Bevillingsretten fastholdes i Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 9. Dialogmøderne I et høringssvarfremhæves det, at politikerne i Assens Byråd ikke kan honorere intentionerne om et årligt møde med lokalrådene, når der opereres med et ønsket antal på lokalråd. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indebærer ét årligt møde mellem en gruppe af politikere på 5-6 personer og et lokalråd. Ved et antal på 20 lokalråd vil det forventeligt medføre 4 årlige møder per byrådsmedlem. En sådan mødeaktivitet vurderes overkommeligt og praktiseres med succes i blandt andet Vordingborg Kommune. I et andet høringssvar foreslås det, at: Vi vil i relation til den løbende dialog mellem centerbyernes lokalråd og Assens Kommune foreslå, at de mødes 2 gange årligt. Til det ene årlige møde indkaldes alle medlemmerne af centerbyernes lokalråd til et møde med Assens Byråd. Til det andet årlige møde mødes Økonomiudvalget, Innovations og Medborgerskabsudvalget og for- og næstformændene for lokalrådene.

5 Administrationen bemærker, at den politiske vision om en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune vanskeligt kan efterleves gennem et årligt stormøde for samtlige lokalråd og det samlede byråd, og ligeledes via et årligt møde, hvor kun formænd og næstformænd mødes med udvalgte politiske udvalg. Model for lokalråd i Assens Kommune opererer med en årlig temadag for samtlige lokalråd, politikere og andre aktive medborgere. Derudover opererer modellen med tæt dialog mellem det enkelte lokalråd og skiftende sammensatte grupper af politikere fra byrådet. Dette for at sikre, at samtlige lokalråd oplever politisk og lokal interesse samt den nære dialog. 10. Samarbejdet i lokalrådet I et høringssvar pointeres det, at det er vigtigt, at der skabes ligeværd mellem alle medlemmer af lokalrådene: For os, som er en mindre landsbyforening, er det et must, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal de repræsenterer) har samme formelle vægt i samarbejdet. Administrationen bemærker hertil, at det enkelte lokalråd via dets vedtægter har mulighed for både at sikre demokratiet og en eventuel mindretalsbeskyttelse. Eksempelvis ved at indskrive i vedtægterne, at lokalrådets bestyrelse skal vælges udfra en fordelingsnøgle, der sikrer alle lokalområders repræsentation.