Bestyrelsens ansvar og kompetencer i danske banker

Transkript

1 Kandidatafhandling: Bestyrelsens ansvar og kompetencer i danske banker Board Members Skills and Liability in Danish Banks Udarbejdet af: Anders Niklas W. Jensen Rasmus Eske Bruun CPR-nr.: Studium: Cand.merc.jur Copenhagen Business School Afleveringsdato: September 2012 Vejledere: Frederik Meding (Juridisk) Lars Schjødt (Økonomisk) Antal anslag: Underskrift:

2 Side 2 af 129

3 Summary The thesis centers about the role of board members in the Danish banking sector. The beginning of the financial crisis in 2008 has troubled several banks in both Denmark and the rest of the world and has brought focus on the legislation for the banking sector and the management of banks. A new Companies Act was implemented in 2009, but did not alter the basis for liability for board members under Danish law. However, the financial crisis and financially troubled banks have lead to a tightening of the legislation for financial institutions and these changes have given the Financial Services Authority more authority. The tightening of the legislation has lead to a more precise definition of the board members duties and responsibilities and therefore the liability has increased for board members in financial institutions compared to regular limited companies. In 2001 the Committee for Corporate Governance introduced the first recommendations for corporate governance, which include recommendations for board members profile and skills. Therefore we have made an empirical analysis of the composition of board members in the largest Danish banks and if the composition has direct effect on the banks performance and strategy. The analysis on whether there is concrete tendencies between the boards composition and the banks performance has shown mixed results, however we have found a rather clear tendency that shows that the more board members in a bank under the age of 60, the higher return on equity. Combined with other similar results this indicates, that board members above the age of 60 exercise a more cautious strategy for the bank. The analysis has also shown that from 2007 to 2010 there has been an increase of 150 percent of board members that possess more than five board positions, which oppose the corporate governance recommendations. Board members liability is both direct and personal and in case of a lawsuit, only a few board members will have the necessary assets to pay indemnity and therefore board members can prevent such a situation by proposing to grant the board of directors discharge from liability or by purchasing Directors & Officers liability insurance. Side 3 af 129

4 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Præsentation af emnet Problemstilling Problemformulering Synsvinkel Afgrænsning Økonomisk afgrænsning Juridisk afgrænsning Teori og metode Selskabsledelse i danske banker Ledelsen i finansielle virksomheder Corporate Governance Effekten af Corporate Governance Empirisk Analyse Formålet med analysen Præsentation af analysen Gennemgang af regnskabstal Arbejdende kapital Egenkapital og forrentning af denne Solvensgrad Solvensprocent Basiskapital Stabil funding (Funding-Ratio) Gearing Niro Invest Kompetencer hos bestyrelserne Alder Arbejdsrelateret erfaring Antal bestyrelsesposter Analysen Fordelt på alder Fordelt på arbejdsrelateret erfaring Fordelt på antal bestyrelsesposter Bestyrelsessammensætningen Tilsynsdiamanten De fem nøgletal Store engagementer Funding Ratio Ejendomseksponering Udlånsvækst Likviditetsoverdækning Retsvirkningen af Tilsynsdiamanten Skærpet overvågning Redegørelser, undersøgelser og/eller 349 redegørelse Påbud Side 4 af 129

5 4.3. Analyser af 6 banker Tilsynsdiamanten sammenholdt med alder Nykredit Bank Sparekassen Kronjylland Tilsynsdiamanten sammenholdt med arbejdsrelateret erfaring Spar Nord Bank Ringkjøbing Landbobank Tilsynsdiamanten sammenholdt med antallet af bestyrelsesposter FIH Erhvervsbank Vestjysk Bank Delkonklusion Bestyrelsesansvaret Indledning Selskabsloven Bestyrelsens opgaver og pligter The Business Judgement Rule Lov om Finansiel Virksomhed Fit and Proper Bestyrelsens rolle i finansielle virksomheder Ledelsesbekendtgørelsen Forholdet mellem Selskabsloven og Lov om Finansiel Virksomhed Ansvarsgrundlaget for bestyrelsesmedlemmer Lempelse Ansvarsgrundlaget i finansielle virksomheder Bestyrelsesansvaret i praksis Ledelsesansvarsforsikring Risikoallokering ved bestyrelsesansvarsforsikring Decharge Ledelsesansvar i krisetid Konklusion Litteraturliste Bilag Side 5 af 129

6 1. Indledning 1.1 Præsentation af emnet Finansielle virksomheder har en afgørende betydning for et samfunds stabilitet. Det er derfor nødvendigt, at sådanne virksomheder ledes på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Der har været en markant øget opmærksomhed på ledelsen i finansielle virksomheder og på de krav, som lovgivningen stiller til ledelsen. Behovet for en øget opmærksomhed er blevet forstærket i takt med den finansielle krise, hvor flere banker har været ramt af økonomiske problemer. I 2006 fik et udvalg, nedsat af økonomi- og erhvervsministeren, til opgave at modernisere den daværende Selskabslov 1. Dette førte til en nedlæggelse af Aktie- og Anpartsselskabsloven og samlede alle kapitalselskaberne under den nye Selskabslov, hvis første del blev implementeret i Udvalget lagde vægt på, at en forenkling af daværende regler ville medføre, at selskabernes ledelse vil have en større handlefrihed, men samtidig ville udvalget udvide det område, hvor ledelsen kan ifalde et ansvar. Den nye Selskabslov opstiller mere præcise og klare regler for bestyrelsen og direktionen. Moderniseringsudvalget har lagt op til et uændret ansvarsgrundlag, hvor simpel uagtsomhed stadig gør sig gældende. 2. Dette er det samme grundlag for ikke finansielle virksomheder i Selskabsloven, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, i hvilken grad der reelt ligger en skærpelse over for de finansielle virksomheders ledelse, når det kommer til ansvarsgrundlag. Samtidig har Finanstilsynet også fået en langt større rolle ved ændring af Lov om finansielle virksomheder 3, vedtaget af folketinget i 2010 som lov nr. 579, som i hovedtræk giver Finanstilsynet udvidede beføjelser over for ledelsen i finansielle virksomheder 4. Reglerne omkring fit and proper i FIL 64 og kravene til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion i 65 er nogle af de regler, som blev ændret ved lov nr Efter episoder med banker i økonomiske problemer, som f.eks. EBH Bank, Roskilde Bank og Capinordic, valgte man ligeledes ved lov nr. 579 at skærpe reglerne i FIL 70, der omhandler bestyrelsens rolle 1 Modernisering af Selskabsloven, Erhvervs og Selskabsstyrelsen. 2 Modernisering af Selskabsloven, Erhvervs og Selskabsstyrelsen, s Herefter FIL. 4 Ledelsen af finansielle virksomheder i Danmark status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s. 48 Side 6 af 129

7 og dens forhold til risici og risikostyring. I takt med ændring af Lov om finansielle virksomheder, offentliggjorde EU-Kommissionen en Grønbog i finansielle virksomheder og aflønningspolitik. I denne bog peger Kommissionen navnlig på de indtil da eksisterende corporate governance principper som værende en af synderne til den finansielle krise. Ligeledes konkluderer grønbogen, at der er brug for nye regler for at ændre bl.a. bestyrelsens adfærd. 5 Ud fra ovenstående fakta kan man stille spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmers profil og kompetencer har en direkte effekt på en virksomheds risikoprofil og risikostyring, og i hvilket omfang de skærpede krav til bestyrelsen i finansielle virksomheder har en effekt, set i lyset af, at ansvarsgrundlaget ikke er blevet ændret. Dette spørgsmål ønsker vi i vores afhandling at belyse ved at analysere bestyrelsen i en række danske banker. Vi ønsker at fokusere på hvert enkelt bestyrelsesmedlem samt de danske bankers risikoprofil for at kunne vurdere kompetenceniveauets betydning i bestyrelsen i de finansielle virksomheder. Ligeledes ønsker vi at analysere de øgede skærpelser, der er pålagt bestyrelserne i finansielle virksomheder for at vurdere, hvorvidt der bør strammes op på ansvarsgrundlaget for bestyrelserne. 1.2 Problemstilling Bestyrelser i kapitalselskaber har ansvaret for at varetage den overordnede og strategiske ledelse, men skal derudover også påse, at der er fornødne procedurer for risikostyring og sikre, at kapitalredskabet til enhver tid er forsvarligt. Med den nye Selskabslov fra valgte moderniseringsudvalget at samle de vigtigste opgaver for ledelsen i SL 115. I kraft af det øgede fokus, der hviler på bestyrelsesmedlemmerne i den finansielle sektor, særligt efter den finansielle krise, er der opstået en udfordring for bestyrelsesmedlemmerne i form af at håndtere den øgede risiko for at blive mødt med et erstatningskrav, rejst af deres stakeholders. 7 Det skyldes bl.a. beskyldninger over for de finansielle virksomheders bestyrelser mht. mangelfuld tilsyn og kontrol af direktionen samt den høje risikovillighed, der 5 Ledelse af finansielle virksomheder status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s Herefter også omtalt som SL 7 Fokus på ledelsesansvaret i krisetider, Casper Rose, s 21. Side 7 af 129

8 er blevet skabt i forbindelse med strukturen i branchen 8. Ved implementeringen af den nye Selskabslov blev det overvejet fra Moderniseringsudvalgets side, om ansvarsgrundlaget skulle skærpes yderligere. Dette, sammenholdt med den øgede opmærksomhed på ledelsesansvaret overfor aktionærerne og kreditorerne, fører til at stille spørgsmålet, hvorledes bestyrelsen håndterer den øgede risiko for at blive sagsøgt, set i forhold til de muligheder bestyrelsesmedlemmer har for at fraskrive sig ansvar, f.eks. ved hjælp af bestyrelsesansvarsforsikringer eller ved at foretage decharge. Formålet med denne afhandling er at belyse kompetenceniveauet hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer for at undersøge, om det er muligt at lave en gennemsnitsbetragtning af en effektiv bestyrelse ud fra de enkelte bestyrelsesmedlemmers personlige kvalifikationer, og om der er behov for yderligere skærpede krav mod bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Endvidere ønsker vi at analysere, i hvilken grad ansvarsgrundlaget for bestyrelsen i de finansielle virksomheder er efficient, set i lyset af de nuværende ansvarsfraskrivelser, som bestyrelse kan benytte. 8 Ledelse af finansielle virksomheder status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s. 49 Side 8 af 129

9 1.3 Problemformulering Hvordan påvirkes danske bankers finansielle nøgletal samt risikoprofil af bestyrelsesmedlemmernes profil og kompetencer? Og på baggrund heraf: o Hvordan har bankerne samt deres bestyrelser ageret i kraft af i forbindelse med finanskrisen? o I hvilken grad er der indført skærpelser for bestyrelser i finansielle virksomheder, hvad angår kompetencer, forpligtelser og ansvarsgrundlag? o Hvorledes kan risikoen allokeres i tilfælde af, at bestyrelsen ifalder et erstatningsansvar? 1.4 Synsvinkel De finansielle virksomheder er i den grad indbyrdes forbundne, og derved har de samlet set en væsentlig betydning for samfundsøkonomien. Derfor finder vi det nærliggende, at vores afhandling bliver set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Der vil derfor blive fokuseret på de 18 største bankers performancemål og opfyldelse af lovkrav før og efter den finansielle krises indtræden i Afgrænsning I forbindelse med vores afhandling vil der blive fokuseret på banker, drevet i Danmark, og derfor vil der ikke blive set på internationale tendenser. Der vil endvidere blive fokuseret på bestyrelsen og ikke direktionen eller andre ledelsesorganer. Eventuelle erstatningsansvar, der hviler på direktionen, revisorerne, tilsynsrådet eller aktionærerne, vil ikke blive behandlet. Aflønninger til bestyrelsen og lovgivningen inden for dette område vil ikke blive behandlet i vores afhandling, da dette felt ikke er relevant for ovenstående problemstilling. Side 9 af 129

10 1.5.1 Økonomisk afgrænsning Vi ønsker i vores afhandling at foretage en empirisk analyse ud fra et corporate governance perspektiv. Dette vil medføre, at det ikke kan undgås at nævne begreber som incitamentskontrakter og stakeholders, da disse begreber begge er af stor betydning inden for corporate governance. Disse begreber vil ikke blive analyseret i vores afhandling, men blot blive nævnt og inddraget, da vi ikke ønsker at have vores fokus på disse områder. Selve finanskrisen er en begivenhed, der vil indgå i vores afhandling, og den vil blive benyttet som tidsramme for vores analyse, men selve de individuelle faktorer for finanskrisens opståen vil ikke blive bearbejdet i vores afhandling Juridisk afgrænsning Der vil i vores afhandling blive fokuseret på de større danske banker. Der vil derfor ikke blive analyseret i ledelsesforholdene i forbindelse med andre former for finansielle virksomheder. Vores juridiske afsnit vil indeholde en analyse af ansvarsgrundlaget for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, men en analyse af culpa reglerne i dansk lovgivning vil ikke finde sted. 1.6 Teori og metode Vores afhandling er et tværfagligt projekt, og på grund af den samlede kompleksitet, vores problemformulering indeholder, vil afhandlingen ikke have en markant opdeling af den juridiske og økonomiske del. Vores økonomiske del vil blive behandlet ud fra et corporate governance perspektiv og en empirisk analyse af bestyrelsesmedlemmerne i de største banker i Danmark. Ud over dette vil vi foretage en analyse, hvor 6 af bankerne indgår. Denne analyse vil vi holde op mod Finanstilsynets Tilsynsdiamant for at vurdere, hvor risikobetonede bankerne var i hhv og 2010, set i lyset af bestyrelsesmedlemmernes profil og kompetencer. Side 10 af 129

11 Vi har en tese om, at bestyrelsesmedlemmers profil og kompetencer har en effekt på en finansiel virksomheds risikoprofil. Vi vil undersøge, om denne tese kan bekræftes og i hvilken grad. Den empiriske analyse vil bestå af information om bestyrelsesmedlemmerne, hovedsageligt fra bankernes årsrapporter og risikorapporter. Vi ønsker at kategorisere bestyrelsesmedlemmerne ud fra af en række parametre. Det vil være parametre som alder, hvorvidt de har en arbejdsrelateret erfaring og antal bestyrelsesposter. Vi vil benytte disse data sammen med regnskabstal fra de tilsvarende årsrapporter og herudfra demonstrere, om man kan se en tendens vedrørende sammenhængen mellem bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og bankens risikoprofil og finansielle resultater. Vi vil benytte årsrapporter fra både 2007 og 2010 for samtidig at undersøge, hvorvidt den finansielle krises begyndelse i 2008 har haft en mærkbar effekt på bestyrelsernes sammensætning samt på bankernes risikoprofil. Vores juridiske analyse vil bygge på den traditionelle juridiske retsdogmatik og omhandle ansvarsgrundlaget for bestyrelser i finansielle virksomheder. Fokus vil være på ændringerne af Lov om finansielle virksomheder sammenholdt med reglerne i Selskabsloven. Ligeledes vil vi sammenholde de skærpede regler for bestyrelserne med deres muligheder for ansvarsfraskrivelser for at undersøge, om man kan konkludere, hvorvidt der er et yderligere behov for skærpelser på dette område. Det optimale niveau findes der, hvor ledelsens risikostyring er påregnelig og stemmer overens med det forventede afkast. Derfor må det juridiske problem og den juridiske udfordring ligge i at finde det optimale ledelseserstatningsansvar, som på den ene side giver en bestyrelse incitament til at påtage sig en fornuftig risiko, men på den anden side ikke giver aktionærerne og kreditorerne for stor incitament til at sagsøge bestyrelsen, ved de mindste fejltrin. Side 11 af 129

12 2. Selskabsledelse i danske banker. Finanskrisens begyndelse i 2008 medførte, at flere danske pengeinstitutter kom i finansielle vanskeligheder. Det har haft den konsekvens, at en række banker er blevet afviklet, siden krisen begyndte. Efterfølgende har man kunnet vurdere, at bankernes problemer bl.a. er begrundet af forskellige former for ledelsesmæssige mangler og svigt. Disse svigt har for eksempel bestået i, at de kriseramte pengeinstitutter har bevæget sig uden for deres traditionelle forretningsområder og i nogle tilfælde truffet forretningsmæssige beslutninger, der har medført uforholdsmæssige store risici og risici, som bestyrelsen ikke har haft en tilstrækkelig viden om for at forstå disse til fulde. Samtidig har man set eksempler på, at manglende kompetencer hos bestyrelsen ikke har givet tilstrækkelig kontrol over stærke direktioner, hvilket har medført, at direktioner har manglet et kvalificeret modspil. 9 De ovenstående faktorer har betydet, at finanstilsynet har øget sit fokus på pengeinstitutternes ledelser og herunder også bestyrelsen. Der er rejst tvivl om, hvorvidt kontrollen af bestyrelsesmedlemmers kompetencer er tilstrækkelig, og hvorvidt kompetencekravene skal skærpes. Den finansielle lovgivning stiller i dag en række individuelle og kollektive krav til ledelsesmedlemmer, bl.a. i Lov om finansiel virksomhed 10 og i form af Fit & Proper reglerne 11, der stiller krav til bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed. De kollektive krav til bestyrelsen findes blandt andet i Bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter. Både de individuelle og de kollektive krav er områder, som vil blive behandlet i denne afhandling. Disse bestemmelser skal være med til at sikre, at bestyrelser i pengeinstitutter til enhver tid skal vurdere virksomhedens risikoprofil og kapitalgrundlag. For at dette kan gøres tilfredsstillende og for at sikre, at bestyrelsen kan være tilstrækkelig kritisk over for direktionens daglige drift, kræver det, at bestyrelsen besidder de nødvendige kompetencer. Konsekvenserne af den finansielle krise har medvirket til nye initiativer på dette område, da man må kunne antage, at ikke alle pengeinstitutters bestyrelser har haft tilstrækkelige kompetencer til at styre banken gennem en finansiel krise, og det har fået bl.a. Finanstilsynet til at se på nye måder, hvorpå man kan stille krav til bestyrelsesmedlemmers kompetencer. 9 Notat: Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter. Finanstilsynet, marts Herefter også forkortet som FIL 11 Se Lov om finansiel virksomhed 64 Side 12 af 129

13 Finanstilsynet har den 20. marts 2012 fremlagt et nyt udspil vedrørende skærpede krav til bestyrelser. 12 Dette udspil omhandler krav til bestyrelserne i henholdsvis penge- og realkreditinstitutter, skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udspillet fra Finanstilsynet har det formål at forbedre grundlaget for de overvejelser, som bestyrelserne skal foretage for at have et strategisk overblik og udfordre direktionen. Udspillet indeholder forslag til, hvordan bestyrelser kan vurdere, om de besidder en tilstrækkelig viden og erfaring. Hvad der kan vise sig at være mere afgørende er, at det nye udspil kræver: at mindst et medlem af bestyrelsen har deltaget i den daglige ledelse af en anden finansiel virksomhed 13 Dette gælder ikke for alle danske pengeinstitutter, men for de pengeinstitutter, der er i gruppe 1 og 2, hvilket udgøres af pengeinstitutter med en working capital på minimum DKK 10 mia. Det omfatter i dag de 18 største banker i Danmark. Kravet henvender sig til i alt 40 finansielle virksomheder, hvoraf Finanstilsynet vurderer, at kun halvdelen opfylder kravet på nuværende tidspunkt. Herudover foreslås der i det nye udspil en række punkter, som pengeinstitutterne skal tage stilling til vedrørende de kompetencer, bestyrelsesmedlemmerne bør besidde og de værktøjer, som bestyrelsen bør have. Det øgede fokus på bestyrelser i pengeinstitutter kommer ikke kun fra dansk side. Der arbejdes samtidig på nye initiativer fra EU i form af et forslag til kapitalkravsdirektivet CRD IV, der for tiden forhandles i EU. I forslaget stilles en række nye krav til bestyrelser i pengeinstitutter af en hvis størrelse: Der ønskes bl.a. en begrænsning i antallet af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må besidde. Det foreslås, at en person maksimalt må påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelsesposter. 14 Denne begrænsning af antal bestyrelsesposter diskuteres også i Europa-Kommissionens Grønbog om corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik Ledelsen i finansielle virksomheder. Ledelsen i finansielle virksomheder består af en bestyrelse og en direktion. I banksektoren kan der ligeledes være et repræsentantskab, der vælges af generalforsamlingen. En bestyrelse Notat: Faktaark Udspil om viden og erfaring i bestyrelser. Finanstilsynet, marts KOM(2011)-453, forslag til kapitalkravsdirektivet, CRD IV Side 13 af 129

14 kan som minimum bestå af 3 medlemmer jf. SL 111, stk. 3. I praksis vil en bestyrelse typisk bestå af 7-12 medlemmer, inkl. de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, og i visse tilfælde flere. Lov om finansiel virksomhed 73 fraskriver et bestyrelsesmedlem retten til samtidig at være direktør i den pågældende virksomhed. Direktionen er bankens udøvende ledelsesorgan i dagligdagen, og bankens direktører bliver ansat af bestyrelsen. Det er ligeledes bestyrelsen, der bestemmer, hvor mange direktører der skal ansættes. Der vil ofte være 4-6 direktører ansat i de større banker. Det er direktionens opgave at varetage den daglige ledelse af pengeinstituttet under bestyrelsens ansvar og efter de retningslinjer, som bestyrelsen har udstukket. Denne type af ledelse kaldes også for et tostrenget ledelsessystem, men selvom ansvaret er opdelt, udgør direktion og bestyrelse i fællesskab den samlede ledelse af pengeinstituttet og har derfor også et samlet ansvar. Et tostrenget ledelsessystem er et klassisk ledelsessystem, hvor der eksisterer et overunderforhold mellem bestyrelsen og direktionen. Kapitalselskaber kan vælge, at benytte sig af et anderledes ledelsessystem, idet Selskabsloven også giver dem mulighed for, at selskabet ledes af en direktion, der bliver ansat af et tilsynsråd. Tilsynsrådet har udelukkende den opgave at tilse direktionen og kontrollere denne. Da bestyrelsen i pengeinstitutter ofte er mere involveret i den daglige drift end i andre kapitalselskaber, er det ikke muligt for pengeinstitutter at vælge denne form for ledelsessystem. 15 Lov om finansiel virksomhed - kapitel 8 omhandler pengeinstitutters ledelse og indretning af denne. Lov om finansiel virksomhed 64 dikterer, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal have en fyldestgørende erfaring og skal opfylde visse krav. 16 Da pengeinstitutter høre under kapitalselskaber, skal bestyrelsen i pengeinstitutter, udover at overholde reglerne i Lov om finansiel virksomhed, også overholde reglerne i Selskabsloven, hvor bestyrelsens opgaver er beskrevet i 115. Lov om finansiel virksomhed 65 fastsætter, at bestyrelsen skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv via en forretningsorden. Indholdet af denne forretningsorden kan Finanstilsynet vælge at 15 Danske Bankvæsen, 2011 s Lov om finansiel virksomhed 64, stk. 1 og stk. 2 Side 14 af 129

15 fastsætte. 17 Bestyrelsens opgaver og arbejdsdeling i forhold til direktionen samt bestemmelser om effektiv virksomhedsstyring og struktur findes i Lov om finansiel virksomhed 70 og 71. Den 1. december 2010 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse 18 Ledelse og styring af pengeinstitutter, der uddyber kravene i Lov om finansiel virksomhed 65, 70 og 71. Denne bekendtgørelse kan for så vidt ses som en udmøntning af begrebet Corporate Governance, som vil blive beskrevet nedenfor. Da den nye Selskabslov blev vedtaget i 2009, blev der lagt op til en større grad af frihed for selskabernes parter til selv at bestemme, hvordan kapitalselskabets ledelse skal struktureres i form af valg af ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet i bestyrelsen eller tilsynsrådet. At øge fleksibiliteten og valgfriheden hos de enkelte kapitalselskaber ved valg af ledelsesorgan var et af hovedformålene ved moderniseringen af Selskabsloven. Ideen om valgfrihed angående ledelsens organisering og virke har været berørt siden 2002, hvor EU High Level Group anførte, at selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU, skulle gives retten til at vælge mellem det enstrengede og det tostrengede ledelsessystem. EU-Kommissionen tilsluttede sig ligeledes denne idé, og i EU- Kommissionens handlingsplan om modernisering af selskabsretten og styrkelse af corporate governance i EU fra 2003, foreskriver EU-Kommissionen, at noterede selskaber kunne få større organisationsfrihed. Moderniseringen af den danske Selskabslov indeholder dog ikke en så stor grad af valgfrihed som beskrevet ovenfor. Moderniseringsudvalget drøftede, hvorvidt det skulle være muligt at afskaffe kravet om en bestyrelse, hvilket er gældende for anpartsselskaber, men kom til den konklusion, at det ikke var hensigtsmæssigt, at man som aktieselskab kunne fravælge en bestyrelse, da dette ville medføre, at man fjernede en af de væsentligste forskelle mellem det en-strengede og det to-strengede ledelsessystem. I Danmark har vi per definition et to-strenget ledelsessystem for kapitalselskaber. Men opdelingen af det danske to-strengede ledelsessystem er ikke nær så streng som f.eks. i Tyskland, da vi i Danmark har vedtaget, at en direktør gerne må sidde i bestyrelsen i 17 Lov om finansiel virksomhed 65, stk. 1 og stk BKG nr af 1. december om ledelse og styring af pengeinstitutter Side 15 af 129

16 kapitalselskaber. Direktøren må dog ikke udnævnes til for- eller næstformand jf. SL 111 stk. 1. Der er ligeledes et forbud mod arbejdende bestyrelsesformænd i noterede selskaber jf. SL 114, stk. 1. Det kan således antages, at selvom der i Danmark formelt forefindes et to-strenget ledelsessystem, har der i Danmark hidtil været en blanding af de forskellige ledelsessystemer. Ser man på andre lande og deres måde at indrette lovgivningen på vedrørende ledelsesstruktur, ser man, at det kun er Tyskland, som har valgt at bruge den to-strengede ledelsesmodel. I modsætning til Danmark, har Tyskland valgt at holde den rene to-strengede ledelsesform, hvilket vil sige, at der findes et overunderforhold i selskabet, hvor der ikke må være personsammenfald mellem de to organer jf. 111 i Den tyske Aktieselskabslov (AktG). 19 Spanien og Sverige, samt lande der benytter sig af Common Law, har valgt at benytte sig af den en-strengede ledelsesmodel, hvis udgangspunkt er, at board of directors fungerer som det øverste ledelsesorgan. I denne ledelsesmodel sondres der mellem non-executive og executive members of the board, hvilket også bliver kaldt for outsiders og insiders. Lande som Italien, Frankrig, Holland og Finland har alle valgfrihed, når det kommer til valg af ledelsesstruktur. Moderniseringsudvalget foretog i forbindelse med moderniseringen af den nye Selskabslov en landeundersøgelse, hvor ovenstående landes ledelsesstruktur bl.a. var inkluderet. Landeundersøgelsen kom til den konklusion, at det ikke gav mening at sondre mellem de to forskellige ledelsesmodeller, når man så på ledelsen af aktieselskaber. Til trods for at SL 111, stk. 1 tillader selskabets direktør at sidde i bestyrelsen, er det ikke anbefalet af det danske Corporate Governance Kodeks. Dette begrundes i, at man ønsker en tilstrækkelig uafhængighed fra bestyrelsens side, samt at denne kan overholde kontrollen af direktionen på en tilfredsstillende måde. Ud over dette, anbefales det specifikt, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige, således at man mindsker risikoen for, at bestyrelsen handler af særinteresse Corporate Governance Corporate governance er et samlebegreb og bliver ofte oversat som god selskabsledelse. Corporate governance kan defineres som et redskab, der anvendes til kontrol og styring af virksomheden i samspil mellem ledelsesorganerne direktionen og bestyrelsen. Corporate 19 Aktiengesellschaftgesetz, Den Tyske Aktieselskabslov. Side 16 af 129

17 governance bliver ofte brugt som et redskab til at nå en række mål frem for at være et mål i sig selv. 20 Corporate governance omhandler den klassiske problemstilling mellem ejerskab og kontrol, hvilket ses meget i finanssektoren. Det klassiske principal-agent problem, som corporate governance anbefalingerne er med til at håndtere i finanssektoren, bygger på forholdet mellem en gruppe spredte aktionærer og en stærk direktion 21. Aktionærerne vil kræve et maksimum afkast til en given risiko, mens en direktion har interesse i høje lønninger, udvidelse af virksomhed osv. Ud over dette, kan der ligeledes opstå et free-rider problem, da det ikke kan betale sig for den enkelte aktionær at bruge ressourcer på at overvåge direktionen og ledelsen i selskabet. Skulle dette give gevinst for den enkelte aktionær, skal denne deles med de andre aktionærer, som har været passive. Bestyrelsens opgave består bl.a. i at sikre, at direktionen opfylder de retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt, og at den overholder de risikoprocedurer, som er blevet vedtaget. Ud over principal-agent problematikken, der opstår mellem ovenstående grupper, skal bestyrelsen i en finansiel virksomhed ligeledes forholde sig til endnu en interessent, nemlig kunderne i banken, som kan tænkes at have et ønske om, at banken kun foretager fornuftige og sikre investeringer. Opmærksomheden omkring corporate governance har i de sidste år været stigende i Danmark, og flere og flere selskaber er begyndt at implementere corporate governance. Nørby-rapporten Corporate Governance i Danmark Anbefalinger for god Selskabsledelse i Danmark som udkom i 2001, har især været et springbræt for Corporate governance i Danmark. Nørby-rapportens beskrivelse af Corporate Governance lyder som følgende: De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets interessenter ). Interessenter omfatter bl.a. medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund Understanding the financial crisis Investment, Risk and Governance, S. Thomsen, C. Rose and O. Risager 22 Nørby-rapporten, s.23 Side 17 af 129

18 Ud over at definere begrebet af Corporate governance, definerer Nørby-rapporten også, hvad bestyrelsens opgaver skal bestå af. Nørby-rapporten fastslår bl.a., at bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og den ledelsesmæssige kontrol af virksomheden, samt løbende vurdere direktionens arbejde. I takt med ændring af Selskabsloven og forskellige tiltag fra EU er Nørby-rapporten løbende blevet revideret, senest i 2011, hvor anbefalingerne om mangfoldighed blev strammet op. Finansrådet har ligeledes udstedt et sæt regler specifikt til pengeinstitutter om efterlevelse af anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelses. Komitéen for god Selskabsledelse har i sin rapport fra 2011 givet udtryk for, at et positivt samspil mellem aktionærerne og ledelsen er af væsentlig betydning. Aktionærerne bør, ved aktivt at udøve deres rettigheder og indflydelse som selskabets ejere, medvirke til, at selskabets ledelse varetager aktionærernes interesser bedst muligt og sikrer en hensigtsmæssig udvikling af selskabet på kort og langt sigt 23 At ledelsen løbende forholder sig til begrebet corporate governance samt implementerer god selskabsledelse er væsentligt, specielt over for investorerne, der er blevet mere kritiske over for de oplysninger, de forlanger for at investere i virksomheden. Særligt efter finanskrisen ønskes en mere gennemsigtig ledelses- og selskabsstruktur. 24 Derfor anbefales det også, at ledelserne omtaler Corporate Governance i deres årsregnskaber, pressemeddelelser og på deres hjemmeside. Der er i Danmark udgået anbefalinger fra Finansrådet til finansielle virksomheder, om at følge anbefalingerne om Corporate Governance, og at disse skal følges efter et comply or explainprincip. Dette princip betyder, at hvis pengeinstitutterne ikke ønsker at følge Corporate Governance anbefalingerne, skal de forklare, hvorfor de ikke ønsker at følge dem. Det er således i den danske finanssektor legalt enten at følge Corporate Governance anbefalingerne eller blot at forklare, hvorfor man har valgt ikke at følge anbefalingerne Anbefalinger for god Selskabsledelse, Komitéen for god Selskabsledelse, 2011, s Dansk Bankvæsen, 2011, s Dansk Bankvæsen s. 200 Side 18 af 129

19 2.3. Effekten af Corporate Governance Corporate Governance anbefalingerne har siden 2001 eksisteret i Danmark. Anbefalingerne kom i kølvandet på en række sammenbrud i dansk erhvervsliv, bl.a. Hafnia og Nordisk Fjer. I kraft af den øgede globalisering og den stigende konkurrence om at tiltrække kapital, valgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1997 at nedsætte et udvalg, hvis formål var at beskrive de danske Corporate Governance rammer. Udvalget udkom med det første oplæg Aktivt ejerskab i 1999, og det var den første samlede fremstilling af reglerne for samspillet mellem ejere, ledelse og øvrige interessenter. 26 Udvalget har under udarbejdelse af Corporate Governance anbefalingerne i tidens løb ændret på disse. Dette er gjort med henblik på at skabe et praktisk værktøj, der er i overensstemmelse med den internationale udvikling. På baggrund af finanskrisen så udvalget sig nødsaget til at stramme op omkring Corporate Governance anbefalingerne, da man mente, at disse led af væsentlige mangler. EU- Kommissionen mente, på baggrund af Larosière-rapporten, at der skulle følges op på bankernes Corporate Governance regler Larosière-rapporten fremhævede, at bestyrelsen og tilsynsmyndighederne ofte ikke var klar over, hvor store risici, der var forbundet med investeringer i den finansielle sektor, og rapporten giver ligeledes udtryk for, at mangel på kontrolredskaber har været medvirkende til at skabe høje risikofyldte investeringer i sektoren.. 27 EU-Kommissionen stiller ligeledes skarpt på bestyrelsens rolle i den finansielle sektor. I EU kommissionens Grønbog - om Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik beskrives, hvorledes bestyrelsens manglende kontrol af direktionen og manglende evne til at udfylde posten som øverste led har været en central årsag til finanskrisen. Grønbogen udtrykker ligeledes, at faktorer som manglende nødvendige ressourcer og fornøden tid, samt manglende evne til at stille sig op imod en faglig kompetent direktion har været med til at give tilliden til bestyrelserne i den finansielle sektor et alvorligt knæk Nørby-rapporten 2011, s Grønbog Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik. Bruxelles , s Grønbog Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik. Bruxelles , s. 5 Side 19 af 129

20 I takt med at Corporate governance reglerne har vundet meget opmærksomhed de sidste mange år, kan det undre, at Moderniseringsudvalget til den nye Selskabslov fra 2009 ikke har inkluderet mere Corporate governance som hard law end tilfældet er. I Moderniseringsudvalgets betænkninger til den nye Selskabslov bliver Corporate governance diskuteret meget, taget i betragtning af hvor lidt Corporate governance, der er implementeret i den nye Selskabslov. Resultatet af den nye Selskabslov blev en ny lov på 375 paragraffer, hvori der ikke findes en eneste anbefaling om god corporate governance. Man kunne tænke, at det ville have været fordelagtigt at implementere anbefalingerne om bestyrelsens sammensætning eller anbefalingerne om bestyrelsesformandens rolle i loven. For at corporate governance anbefalingerne skal have en effekt på de danske virksomheder, skal disse implementeres. I Danmark, som er et demokratisk og liberalt land, findes der to overordnede måder at implementere på: Bindende eller ikke-bindende regler. Med bindende regler er der tænkt på lovgivning som en måde at implementere på, og ikke-bindende skal forstås som alternativer, så som pres fra det finansielle marked eller fra virksomhedernes interessenter. Der findes ikke en direkte begrundelse for, at corporate governance ikke er implementeret ved lovgivning. Nogle mener, at corporate governance ikke har tilstrækkelig politisk indflydelse til at være genstand for lovregulering. 29 En af årsagerne til, at corporate governance ikke er implementeret i lovgivningen, kan være, at ikke-bindende regelsæt, som netop er regler, der er udsprunget af et krav fra branchens egen side eller et eventuelt markedspres, kan påvirke adfærden i en branche som for eksempel den finansielle sektor hurtigere og mere effektivt end den til tider omstændelige og bekostelige lovgivningsproces. Fordelen ved netop at implementere corporate governance ved ikke-bindende implementeringsmetoder er, at reguleringer til en vis grad hurtigere kan tilpasses markedet og de specielle behov, som dette nu må have, på en hhv. hurtig og effektiv måde. For at kunne kontrollere ledelsen på en effektiv måde, kræver det fra bestyrelsens side nogle ledelsesmæssige samt faglige kompetencer. På denne måde vil bestyrelsen kunne give direktionen et kvalificeret modspil og sørge for, at aktionærernes interesser bliver opfyldt på bedst mulig måde. Ifølge de nyeste anbefalinger inden for corporate governance bør 29 Se bl.a. Klaus Stubkjær Andersen, AIG Forsikring, Corporate Governance og ledelsesansvar Side 20 af 129

21 børsnoterede banker udarbejde en årlig kompetenceprofil, der beskriver, hvor kompetent bestyrelsen er i forhold til den ideelle bestyrelse. En undersøgelse viser dog, at de fleste banker har svært ved at opretholde disse anbefalinger, selvom der i flere år har været øget fokus på kompetencekravene i de danske bankers bestyrelser. Ligeledes har undersøgelsen vist, at flere af bankerne bruger den nøjagtigt samme hensigtserklæring vedrørende bestyrelsens sammensætning, hvilket kunne indikere, at den finansielle sektor i Danmark ikke tager anbefalingerne om god selskabsledelse så alvorligt som ønsket. 30 Hvis man ser nærmere på de danske bankers årsrapporter og pressemeddelelser i år 2007 og sammenligner dem med dem fra 2010 kan man dog se, at anbefalingerne om god selskabsledelse har haft en virkning. Der er, fra bankernes side, kommet betydeligt mere fokus på corporate governance i deres årsrapporter. Nogle af de danske banker skriver kun få linjer, hvis overhovedet noget, omkring corporate governance i deres årsrapporter fra , mens de i 2010 har en hel side i deres årsrapport, hvor de gør rede for deres corporate governance betragtninger. Det kan antages, at et højt pres fra samfundet og fra branchens side har medvirket til, at nogle af anbefalingerne om god corporate governance er blevet implementeret i den danske finansielle sektor, mens andre dele af god corporate governance stadig mangler at slå igennem. Anbefalinger for god Selskabsledelse er blevet opdateret siden Nørby-rapporten i Seneste større ændring var i 2010, efterfulgt af tilføjelser om mangfoldighed i Anbefalingerne blev ligeledes opdateret i 2005, og det er interessant at se, hvad der er blevet opdateret fra 2005 til 2010, da det var imellem disse år, at de danske banker havde store problemer. Da finansielle virksomheders særlige forhold er lovreguleret, har Komitéen for god Selskabsledelse valgt ikke at indføre specifikke anbefalinger for den finansielle sektor. Alligevel skal finansielle virksomheder stadig tage anbefalingerne fra Komitéens side i 30 Nyhedsbrev for Bestyrelser nr. 7, 13. april årgang, s Årsrapporten fra Arbejdernes Landsbank i 2007 omtalte ikke corporate governance anbefalingerne Side 21 af 129

22 betragtning, da anbefalingerne er rettet mod alle danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked 32. Anbefalingerne om god selskabsledelse er soft law, i modsætning til hard law Soft law beskriver typisk minimumsstandarden, beskrevet som best practice og er kendetegnet ved frivillighed, hvilket giver anbefalingerne den fleksibilitet, som er nødvendig. Hvis et selskab ikke ønsker at efterleve anbefalingerne for god selskabsledelse, ses dette ikke som et regelbrud, men blot som et udtryk for, at selskabet ønsker at indrette sig på en anden måde. Det er dog lovpligtigt, at selskabet skal forklare, hvorfor det har valgt ikke at følge anbefalingerne, og hvordan det i stedet har indrettet sig, jf. Årsregnskabsloven 107 b samt Børsreglerne, det såkaldte comply or explain princip. Hvis man ser på Komitéens anbefalinger fra 2005, ser man, at der bliver lagt vægt på kommunikationen mellem selskabet og dets aktionærer. Det anbefales, at der fra selskabets side bliver fokuseret på en så let og omkostningsfri kommunikation for aktionærerne, bl.a. ved informationsteknologi, så aktionærerne kan motiveres til at benytte deres rettigheder og indflydelse på selskabet. Aktionærernes ejerskab kan ved aktiv deltagelse medvirke til, at ledelsen varetager aktionærernes interesse bedst muligt. Når man ser på bestyrelsens opgaver og ansvar, bliver der i 2005 anbefalet, at bestyrelsen mindst en gang årligt drøfter sine væsentligste opgaver i relation til varetagelsen af den overordnede strategiske ledelse, og at den løbende skal vurdere direktionens arbejde. Endvidere anbefales det også i 2005, at bestyrelsen skal fastlægge procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen, og at bestyrelsen i forbindelse med rekruttering af bestyrelsesmedlemmer skal sikre, at bestyrelsessammensætningen giver de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen har brug for. Ligeledes anbefales det, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige. Dette er med henblik på, at bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Komitéen stiller en række punkter op, som det enkelte medlem ikke må opfylde, hvis dette skal anses som værende et uafhængigt medlem Komitéen for god Selskabsledelse, april 2010, s.3 33 Komitéen for god Selskabsledelse, August 2005, s. 7 Side 22 af 129

23 Ser vi på anbefalingerne fra 2010, er der overordnet set ikke foretaget de store ændringer, til trods for at der i perioden fra 2005 til 2010 har været store økonomiske svingninger. Komitéen forklarer i 2010 problematikken ved den finansielle krise og giver udtryk for, at der forventes et større fokus fra aktionærernes side, og at de i større omfang vil agere som ejere. Komitéen gør det også klart i anbefalingerne, at selskaberne bør fremme aktivt ejerskab. En af de centrale ændringer i anbefalingerne fra 2005 og til 2010 er de nye samlebegreber for ledelsesorganet, som den nye selskabslov fra 2009 introducerer. Det bevirker, at danske selskaber kan vælge mellem forskellige ledelsesstrukturer, men, som nævnt tidligere i afhandlingen, så er dette ikke en mulighed for finansielle virksomheder. Nogle af de ændringer fra 2005 til 2010 i anbefalingerne om god selskabsledelse, som har relevans for vores afhandling, er anbefalingerne omkring bestyrelsens sammensætning, herunder tiden til bestyrelsesarbejdet og antallet af bestyrelsesposter 34 og aldersgrænse. De to begreber er nævnt både i anbefalingerne for god selskabsledelse fra 2005 og fra I 2005 og i 2010 bliver der ikke lavet direkte anbefalinger vedrørende arbejdsrelateret erfaring, men der bliver nævnt i begge rapporter, at bestyrelsen mindst en gang om året skal vurdere, om denne besidder de nødvendige kompetencer, til at udføre deres arbejde. Dette kan vidne om, at man ønsker at bestyrelserne bl.a. tager stilling til, om de skal have medlemmer der har større branchekendskab. Det skal ligeledes nævnes, at der i FIL 64 findes individuelle krav til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed, også kaldt for fit & proper reglerne. Her stilles der f.eks. krav til hvert medlem af bestyrelsen om, at de skal have fyldestgørende erfaring for at bestride hvervet som bestyrelsesmedlem i den konkrete finansielle virksomhed. Ser vi på anbefalingerne omkring flere bestyrelsesposter anbefales det i 2005, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost pog én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der indgår i anbefalingen et faktisk antal, som man anbefaler som værende et maksimum af bestyrelsesposter, såfremt man samtidig indgår i en direktion. Anbefalingerne for god 34 I anbefalingerne for god selskabsledelse 2010 hedder denne post Medlemmernes engagement og antallet af andre ledelseshverv Side 23 af 129

24 selskabsledelse har endvidere i deres kommentar til ovenstående anbefaling skrevet, at det er væsentligt, at det enkelte bestyrelsesmedlem på forhånd gør sig klart, hvilke tidsmæssige krav bestyrelsesarbejdet stiller og afsætter tilstrækkelig tid til sine opgaver i bestyrelsen. Det kan diskuteres her, hvor upræcise deres kommentar er, da det ikke fremgår nogen steder, hvad tilstrækkelig tid er. Det er naturligt, at bestyrelsesmedlemmer, og deres tid til bestyrelsesarbejdet, afhænger af hvilken bestyrelse de besidder, og det kan derfor være forståeligt, at der ikke er nogen præcisering af tilstrækkelig tid, men det kan have den effekt, at anbefalingerne ikke bliver taget tilstrækkeligt seriøst. I 2010 kan vi se, at anbefalingen omkring flere bestyrelsesposter har fået en anden ordlyd. For det første hedder overskriften i 2010 Medlemmernes engagement og antallet af andre ledelseshverv. Ligeledes har selve anbefalingen fået en anden ordlyd, da det anbefales, at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på det pågældende arbejde, således at vedkommende ikke påtager sig flere hverv end, at hvert enkelt hverv kan udføres på en for selskabet tilfredsstillende vis. Som det fremgår af anbefalingen, rammer den nu alle medlemmerne i bestyrelsen, frem for kun bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, som det fremgik af anbefalingerne fra Der er altså tale om en skærpelse i anbefalingen fra 2010, men som det fremgår i kommentarerne til denne så er det ved vurderingen skal der tages hensyn til antallet og omfanget af udvalgsposter. Som hovedregel må det antages, at et medlem af det øverste ledelsesorgan, der samtidig er direktør i et selskab, ikke kan varetage mere end nogle få poster som menigt bestyrelsesmedlem eller en formandspost og en menig post i selskaber, der ikke er en del af koncernen. Som det fremgår, er der en slående lighed mellem selve anbefalingen fra 2005 og kommentaren til anbefalingen fra Det kan vidne om, at man har forsøgt, at få reglerne til at dække alle bestyrelsesmedlemmer i en bestyrelse, men at man samtidig mente, at det er de bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er direktør i et selskab, som er de medlemmer, der er vigtigst at lave anbefalinger til. Ser vi på anbefalingerne omkring alder er der ikke foretaget drastiske ændringer. I kraft af at anbefalingerne fra 2010 præsenterer os for et andet begreb, det øverste ledelsesorgan, er dette begreb den eneste deciderede ændring og i sin helhed siger anbefalingerne fra 2005 og 2010 at Det anbefales, at selskabet fastsætter en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer/det Side 24 af 129

25 øverste ledelsesorgan, og at årsrapporten indeholder oplysninger om alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Der har derfor ikke været nogen skærpelser på dette område. En bemærkning til ovenstående anbefaling er, at i vores empiriske undersøgelse, som vil blive gennemgået senere i afhandlingen, var det ikke muligt at få oplysninger omkring bestyrelsesmedlemmernes alder fra 4 ud af de 18 banker, som vi inddrog i analysen. I vores analyse fra 2010 var det kun 1 ud af 15 banker, hvor det ikke var muligt. Dette vidner om, at til trods for der ikke har været en direkte skærpelse af anbefalinger omkring alder i form af ændring af disse, har der været en tendens i de danske banker til at følge disse De nye anbefalinger fra Komitéen præsenterer os for comply or explain begrebet, og det anbefales, at selskaber bør offentliggøre ledelsens beretninger på deres hjemmeside, da det er lettere og mere tilgængeligt for aktionærer og investorer at skaffe oplysninger derfra. Der er generelt ikke ændret meget på anbefalingerne fra 2005 til Nogle mindre betydelige ting, så som at anbefalingerne fra 2010 anvender betegnelserne fra den nye Selskabslov angående Det øverste ledelsesorgan og Det centrale ledelsesorgan. Hvis man ser på anbefalingerne, der vedrører bestyrelsen, så er der, ud over ordlyden enkelte steder, ikke sket nogen ændringer. Overordnet set kan man indvende, at anbefalingerne vedrørende bestyrelsen er meget brede og ikke særligt præcise. Det kan være medvirkende til, at de finansielle virksomheder har haft svært ved at fortolke de rammer, som anbefalingerne har sat. Samtidig kan det også diskuteres, hvorvidt den juridiske status af corporate governance har medvirket til, at bestyrelserne i de finansielle virksomheder ikke har taget corporate governance principperne seriøst og derfor ikke har brugt dem effektivt. Det kan konkluderes, at der har været en skærpelse i anbefalingerne omkring antal bestyrelsesposter som et bestyrelsesmedlem anbefales at bestride, men at denne stadig ønskes tiltænkt bestyrelsesmedlemmer, der samtidig besidder en direktørpost. Ydermere kan vi konkludere, at anbefalinger, som oplysning af bestyrelsesmedlemmernes alder, er blevet taget mere seriøst i 2010, end de var i Dette, trods anbefalingerne omkring alder ikke har ændret sig på nogen relevant måde fra 2005 og til Side 25 af 129