Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser"

Transkript

1 Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009

2 2 Bedre infrastruktur på S-banen

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Trafikale udfordringer 4 Udbygning af S-banen 4 Katalog over infrastrukturforbedringer på S-banen 4 S-banen: Kapacitetsgrænsen er nået 5 Driftsudbuddet med S2007 køreplanen 5 Stigning i trafikken 6 Infrastrukturkommissionens anbefalinger 7 S-banens infrastruktur i dag 8 Kapacitet 8 Togfølge 8 Hastighed 9 Trafikafvikling under sporarbejder og driftsforstyrrelser 9 Fleksibilitet 9 Udførte og planlagte infrastrukturarbejder i øvrigt 9 Katalogets indhold 10 1a. Høj frekvens, reduceret rejsetid og større kapacitet 11 Færdiggørelse af S Både høj frekvens og hurtige tog min drift med hurtige tog til Frederikssund 11 Vendespor Enghave 12 Høj frekvens centralt 13 Forlængelse af linje H til Hellerup 13 Hurtigere tog til Hillerød 13 Højere hastighed 13 Større kapacitet 14 Kapacitet til og fra Køge og Hillerød 14 Forlænge linje A til Køge 14 Forlænge linje B til Hillerød 14 1.b. Forbedringer af driftsudbuddet 16 Kapacitet til mange flere kunder 16 Større kapacitet 16 S-togstunnel centralt 17 Flere og hurtigere tog, overhalingsspor 17 Overhalingsspor på Nordbanen 17 Overhalingsspor på Køgebugtbanen og Frederikssundsbanen 18 Flere linjer gennem Røret 18 Flere perronspor 18 Flere depotspor 18 Mulighederne ved en ny S-banetunnel og overhalingsspor 20 2a. Tog til tiden hver gang! 25 Høj regularitet 25 Optimering af HKT afsnit 25 Togfølgen ved Ballerup 25 Høj frekvens færre aflysninger 25 Opretholdelse af høj frekvens centralt 25 Transversaler ved Enghave 25 Venstresporskørsel i Røret 26 Opretholdelse af 20 min drift 26 Transversaler 26 Vendemuligheder 26 Vendemuligheder for tog nordfra før den centrale strækning 26 Vendemuligheder for tog mod nord på den centrale strækning 27 Perronforhold 27 2b. Optimal trafikafvikling og sporarbejder uden gener for kunderne 28 Opretholdelse af 20 min drift uden forsinkelser 28 Vendemuligheder 28 Vendespor i Hillerød 28 Østerport nord 28 Vendespor i Holte 28 Bedre indkørselsforhold til Farum 28 Appendiks 1. Udførte og planlagte forbedringer af S-banens infrastruktur 29 Økonomioversigt 30 Bedre infrastruktur på S-banen 3

4 Indledning Trafikale udfordringer S-banen er grundstammen i den kollektive trafik i hovedstadsregionen, hvor den forbinder Københavns centrale dele med byfingrene ud til købstadsringen. S-banen skal derfor have en tilstrækkelig kapacitet til at kunne optage de stigninger i den kollektive trafik, som der bl.a. i Infrastrukturkommissionens anbefalinger er lagt op til. S-banens passagertal har i en årrække været meget stabilt. Med den stadigt større trafik i hovedstadsområdet og den deraf følgende trængsel på vejnettet, må der fremover forventes en stigende benyttelse af S-banen. Transportministeriets rapport Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet (juni 2007) har på baggrund af kendte udbygninger af den kollektive trafik (Ringbanen og Metrocityringen) beregnet en vækst i antallet af påstigere på 34 % i den kollektive trafik i de kommende år, indtil Denne stigning gælder for såvel S-tog som regionaltog. Stigningen forventes for S-banen at ske på såvel Ringbanen som i byfingrene. Det stiller krav om en massiv udvikling af S-banen. Med en sådan vækst vil S-banen gå fra at have rejsende til ca rejsende på en hverdag. Også i beregningerne for Metrocityringen i København indgår et større antal rejsende på S-banen i forbindelse med rejser til og fra denne. Der er således ved en passagerberegning med OTM5 modellen vist en stigning i antallet af daglige påstigere på S-banen til i alt på en hverdag. Der er regnet med en stor stigning af passagerer til København H og Østerport, hvor der kan stiges om til Metrocityringen, mens passagertallet falder på Vesterport og Nørreport, dog er der for de 4 citystationer samlet en stigning. Dette kræver, at der er tilstrækkelig kapacitet på S-banestrækningerne helt ind til og igennem centrum. Byudviklingen forventes fremover også at blive prioriteret ved fortætning af byområderne omkring stationerne samt omkring en række nye stationer. Det skaber yderligere en vækst i passagergrundlaget for S-banen. I Transportministeriet rapport forventes en stigning i trafikarbejdet på 21 % på hovedstadsområdets veje indtil I Infrastrukturkommissionens rapport er der forventninger om en vækst i biltrafikken alene på statsvejnettet på 70 % frem til For at undgå store trængselsproblemer bør denne stigning søges overført til den kollektive banetrafik. Infrastrukturkommissionen finder således også at banetrafikken har potentiale for at løfte en større del af persontrafikken og derved aflaste vejinfrastrukturen. Infrastrukturkommissionen har derfor samtidig fremlagt en række anbefalinger til udbygninger af S-banenettets kapacitet. Også politisk er der ønsker om at trafikvæksten skal ledes over i den kollektive trafik. Herunder ved etablering af flere parkeringspladser ved omegnsstationerne (Parker & Rejs). Også dette vil medføre behov for en øget kapacitet i banesystemerne. Udbygning af S-banen Da kapaciteten både centralt og på flere delstrækninger allerede i dag er fuldt udnyttet, vil det være nødvendigt med en markant udbygning af S-banen, hvis den skal kunne løse de kommende års trafikstigninger, herunder også kunne bringe de mange kunder ind til Metrocityringen. Den igangværende reinvestering i infrastrukturen sigter primært mod at nedbringe antallet af tekniske fejl, som i de senere år har givet anledning til mange forsinkelser. Reinvesteringen vil grundlæggende ikke øge S-banens kapacitet eller forbedre driftsafviklingen ud over det, der er forudsætningen for at afvikle den nuværende trafikmængde. Forudsætningen for at øge kapaciteten og kvaliteten af S-banen er at der gennemføres en række investeringer i forlængelse af den igangværende reinvestering. Katalog over infrastrukturforbedringer på S-banen På initiativ af DSB S-tog har den fælles Produktudviklingsgruppe med repræsentanter fra DSB, DSB S-tog og Banedanmark udarbejdet nærværende katatog over infrastrukturforbedringer, som beskriver de mest optimale forbedringer dels med henblik på et forbedret driftsudbud, dels for en forbedret og mere robust trafikafvikling. Planen tager udgangspunkt i, og supplerer de ønsker DSB tidligere har fremsat overfor Infrastrukturkommissionen samt de anbefalinger, som Infrastrukturkommissionen har fremført. Ud over en række større kapacitetsskabende anlæg rummer kataloget forslag til en række mindre infrastrukturforbedringer, som først og fremmest har til formål at sikre en robust driftsafvikling med den nuværende infrastruktur. De mindre forbedringer af driftsudbuddet vil på kort sigt kunne klares indenfor den nuværende materielbeholdning ved omdisponeringer af indsættelsen, men der vil med større stigninger i passagertallet være behov for mere materiel. Det vil derfor være aktuelt at igangsætte et arbejde med at anskaffe yderligere S-togsmateriel. 4 Bedre infrastruktur på S-banen

5 S-banen: Kapacitetsgrænsen er nået I takt med udvidelsen af S-banenettet er der kommet stadigt flere linjer og dermed flere tog på nettet. Med den seneste større køreplansændring i september 2007 med indførsel af minimum 10 min drift på næsten alle linjer i dagtimerne og op til 30 tog i timen pr. retning gennem Røret, er den nuværende kapacitet på den centrale del af S-banen mellem Dybbølsbro og Svanemøllen fuldt udnyttet. Driftsudbuddet med S2007 køreplanen På alle S-banens strækninger kører der nu som minimum 6 tog i timen i hver retning i alle dagtimerne. På delstrækningerne til Hundige og Holte samt på Ringbanen køres 12 tog i timen, mens der på de øvrige strækninger kører op til 9 tog i timen. I myldretiderne kører der fra Valby mod København 18 tog i timen, og fra Svanemøllen mod København kører der 27 tog i timen. På den helt centrale strækning mellem Dybbølsbro og Østerport kører der 30 tog i timen, svarende til et tog i hver retning hvert andet minut. Hermed er kapacitetsgrænsen nået. Før 1968 Ballerup Taastrup Glostrup Herlev Valby Holte Lyngby Klampenborg Nørrebro Hellerup Fr.berg Østerport Vanløse København H I dag Frederikssund Høje Taastrup Hillerød Farum Værløse Vanløse Ballerup Herlev Glostrup Danshøj Holte Lyngby Klampenborg Nørrebro Valby Ny Ellebjerg Hellerup Østerport København H På den centrale del af S-banen gennem København, Boulevardbanen, også kaldet Røret blev de 2 spor, som anvendes af S-banen ibrugtaget i 1921 som almindelig jernbane, og fra 1934 betjent med S-tog. Fra i starten at blive betjent med 3 6 tog pr retning i timen, er antallet af tog i dag oppe på 30 tog pr retning i timen i myldretiderne. Denne kapacitetsudnyttelse har kun været mulig gennem løbende udbygninger af signalteknikken. I 1972 indførtes HKT (HastighedsKontrol og Togstop), der medførte, at togene kunne køre tættere på hinanden, og der således blev plads til flere tog. Dette anlæg blev i 2007, forud for den seneste køreplan, optimeret for at sikre en acceptabel regularitet. Ishøj Hundige Køge Figur 1. S-banens strækninger før 1968 og i dag. Flere og længere strækninger og mange flere tog, men samme infrastruktur centralt. Bedre infrastruktur på S-banen 5

6 Såvel simuleringer som erfaringer har vist, at der med 30 tog i timen vil opstå store regularitetsproblemer såfremt dette udbud også forekommer uden for myldretiderne. Kapacitetsudnyttelsen ligger i myldretiden på 90 %, når driftstillæg er indregnet. Internationalt anbefaler den internationale jernbaneunion UIC at kapaciteten på egentlige bybaner som S-banen maksimalt bør udnyttes 85 % i myldretiden, og ellers maksimalt 70 %. Selv med den forventede investering i nyt signalanlæg på S-banen synes det ikke realistisk at udvide trafikken i myldretiden uden at det gør S-banen mere sårbar overfor forsinkelser. Forudsætningen for en fortsat udvikling af S-banen er således investeringer, der giver markant mere kapacitet og samtidig sikrer en robust trafikafvikling af høj kvalitet. Hillerød 6 Holte 12 Frederikssund Farum 6 9 Ballerup 18 6 X Antal tog pr time Klampenborg Hellerup Stigning i trafikken Som nævnt forventes det i Transportministeriet rapport Trafikale udfordringer i Hovedstadsområdet, at S-banen frem til 2020 vil opleve en trafikstigning på 34 pct. Investeringerne i driftsforbedringerne på kort sigt (som omtalt i del 1a), kombineret med investeringer i det nødvendige materiel, vil formentlig fuldt ud kunne sikre at alle disse rejsende kan betjenes. En væsentlig andel af S-banens kunder rejser mellem byfingrene og City, og har derfor behov for direkte tog helt ind til centrum uden skift. Af samtlige afrejsende på S-banen, kører således de 30 % ind til en af de 4 Citystationer. Særligt på strækningen mellem Dybbølsbro og Svanemøllen vil væksten give anledning til trængsel på såvel spor som stationer. Yderligere forbedringer af S-togsproduktet med kortere rejsetider, større dækning og stabil trafikafvikling vil Figur 2. S-togslinjenettet efter køreplan S Høje Taastrup 6 9 Køge 12 Hundige 27 Valby30 18 Dybbølsbro Svanemøllen Østerport København H Figur 3. S-banenettets belastning i myldretiden (antal tog pr. time pr. retning ) 6 Bedre infrastruktur på S-banen

7 derfor kræve yderligere investeringer, som der skal træffes beslutning om indenfor de nærmeste år, hvis investeringerne skal kunne give resultater til Infrastrukturkommissionens anbefalinger I Infrastrukturkommissionens rapport af 10. januar 2008 anbefales det, at undersøge mulighederne nærmere for en forbedring af rejsetiden i S-togskorridoren mod Hillerød gennem et ekstra spor. På længere sigt anbefaler Infrastrukturkommissionen undersøgt Antal tog pr. retning pr. time S-tog Andre tog Total en udvidelse af kapaciteten omkring Københavns Hovedbanegård og optimering af baneinfrastrukturen med henblik på øget fjern- og S-togsbetjening herunder kapaciteten i Røret og muligheder for linjeføring, der kan supplere denne strækning endvidere en forbedring af rejsetiden på S-banen, herunder udvidelser med ekstra spor. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med DSB s ønsker som fremlagt for Infrastrukturkommissionen Figur 4. Antal tog pr. retning gennem S-banesporene i Røret i spidstimen siden S-banens start. En forbedring af rejsetiden til Hillerød vil kunne ske ved etablering af overhalingsspor mellem Hellerup og Holte som beskrevet i del 1.b.. En udvidet kapacitet for den trafik, der i dag sker gennem Røret er i del 1.b. beskrevet ved forslaget om en ny S-togsforbindelse fra Købehavn H til Hellerup gennem centrale del af København. Yderligere forbedringer af rejsetiden på S-banen er ligeledes omtalt i del 1.b. under overhalingsspor. Alle investeringer vurderes hver for sig og tilsammen at gøre S-banen mere attraktiv med yderligere trafikoverflytning fra vej til bane til følge. Bedre infrastruktur på S-banen 7

8 S-banens infrastruktur i dag S-banens nuværende infrastruktur giver en lang række begrænsninger, som umuliggør en grundlæggende forbedring af S-togsproduktet. 0 Østerport Hellerup Lyngby Holte Hillerød Med den igangværende genopretning af vedligeholdelsestilstanden på S-banen, bliver spor- og køreledningsanlægget kun netop genoprettet til det niveau, der er forudsætningen for at gennemføre den nuværende køreplan med målopfyldelse for både regularitet og pålidelighed Linie B Stop-tog Linie E Hurtigtog Reinvesteringen bidrager ikke til en egentlig udvikling af S-togsproduktet. Reinvesteringen muliggør således hverken trafikudvidelser, højere hastigheder eller bedre driftsafvikling under fremtidige sporarbejder. 30 Nedenfor oplistes de væsentligste begrænsninger: 40 Kapacitet Som nævnt er kapaciteten på den centrale strækning fuldt udnyttet. Endvidere er kapaciteten fuldt udnyttet på delstrækningerne Hundige Ny Ellebjerg, Ballerup Vanløse og Holte Hellerup, hvor kombinationen af hurtige linjer og stoptog, der indhenter hinanden ikke giver plads til flere tog. Kapaciteten på de øvrige strækninger er begrænset som følge af manglende vendemuligheder Minutter Figur 5. Kapacitetsudnyttelsen ved skiftevis standsene og hurtige tog Endelig mangler der dobbeltspor helt ind på Farum station, hvilket forhindrer en fleksibel driftsafvikling og optimal trafikafvikling. Med S2007 er kapaciteten derfor reelt fuldt udnyttet på hele S-banen. Togfølge Togfølgen bør være så kort, at almindeligt forekommende forsinkelser kan indhentes ved at togene kører tættere. Dette er særlig vigtigt på den centrale strækning. 8 Bedre infrastruktur på S-banen

9 På de centrale dele af S-banen er der en togfølge på 2 minutter. Dog er der lige udenfor de centrale afsnit mere end 2 minutter, hvilket skaber bindinger i køreplanlægningen og gør driften meget sårbar ved selv mindre forsinkelser. På de fleste ydre strækninger er der 3 min togfølge, hvilket normalt er tilstrækkeligt, men på strækninger med 12 tog i timen kan det være vanskeligt at indhente forsinkelser. Hastighed Togene bør principielt kunne køre med maksimal hastighed på alle fingre. Der er i dag ikke fuldt udbygget til 120 km/t på alle strækninger. Med den nuværende køreplan bliver 120 km/t udnyttet hvor det er muligt, men ved fremtidige køreplaner og ved uregelmæssig drift, er det ønskeligt at kunne køre op til 120 km/t på alle strækninger, hvor standsningsmønsteret giver mulighed for at udnytte denne hastighed. Der er i dag intet sted på S-banen mulighed for overhaling, som muliggør en rejsetidsreduktion ved at lade gennemkørende tog springe et større antal stationer over end tilfældet er med S2007. Trafikafvikling under sporarbejder og driftsforstyrrelser Igennem mange år har der været sporarbejder i dage årligt på S-banen, hvoraf mange dog kun har givet anledning til mere lokale køreplansændringer i de sene aftentimer. Også efter den igangværende genopretning af infrastrukturen må der påregnes løbende vedligeholdelsesarbejder, der ofte vil kræve sporspærringer i driftstid. Og selvom reinvesteringen afgjort vil nedbringe antallet af fejl på infrastrukturen siger erfaringerne fra såvel ind- som udland at der altid må påregnes nogle driftsforstyrrelser. Heraf er nogle bestemt af menneskelige faktorer så som hærværk eller behov for tilkald af politi eller ambulance. Det vil derfor altid være af stor betydning både at kunne isolere konsekvenserne af såvel sporarbejde som en driftsforstyrrelse til det mindst mulige område, samt sikre mulighed for hurtig genopretning af normal drift. Da det kun få steder er muligt at vende tog, er det langt fra altid muligt at isolere en driftsforstyrrelse på én strækning. Når en driftsforstyrrelse opstår centralt, vil det typisk have konsekvenser for næsten hele S-banen. S-banen er derfor i dag meget sårbar overfor driftsforstyrrelser. Forudsætningen for en hurtig tilbagevenden til normal trafik efter en driftsforstyrrelse er, at det er muligt at vende flere steder. Dels ved vendespor, men også ved hjælp af transversaler, der både kan anvendes ved vending af tog, og give mulighed for venstresporkørsel. De få vendemuligheder og transversaler gør det umuligt at opretholde 20 minutters drift på hele S-banen under sporarbejder, ligesom de få transversaler tvinger S-tog til omfattende køreplansændringer og trafikreduktion under sporarbejder, også på delstrækninger, der ikke direkte er berørt heraf. Det er således ofte ikke muligt at opretholde blot tilnærmelsesvis normal trafik under hverken driftsforstyrrelser eller sporarbejder. Såvel driftsforstyrrelser som sporarbejder, giver derfor i dag anledning til en alvorlig serviceforringelse for en meget stor del af S-togs passagerer. Fleksibilitet Såvel køreplanlægning som trafikafvikling er i dag bestemt af en række infrastrukturelle begrænsninger. Ud over de ovenfor nævnte vanskeliggør ind- og udkørselsforholdene samt sporkapaciteten på en række endestationer en optimal køreplanlægning og trafikafvikling. Dette giver anledning til at køretiden (og dermed kundernes rejsetid) nogle steder må øges for at få puslespillet til at gå op i køreplanlægning, og øger samtidig risikoen for at forsinkelser på ét tog også afføder forsinkelser på andre tog. Udførte og planlagte infrastrukturarbejder i øvrigt I appendiks 1 er de opgraderinger, der er udført i de senere år samt de planlagte opgraderinger og projekter, der indgår som forudsætninger for nærværende plan oplistet. Bedre infrastruktur på S-banen 9

10 Katalogets indhold Kataloget er opdelt i flere dele, omhandlende hhv. driftsudbud og regularitet Driftsudvidelser, del 1 Regularitet, del 2 Del 1.a. omfatter de udvidelser, der er nødvendige for at fuldt ud at imødekomme kundernes ønske om 10 min drift og hurtige tog samt høj frekvens centralt, der er indledt med S2007 køreplanen. Herunder fokuseres særligt på højere frekvens og hurtige tog hvert 10. minut til Frederikssund samt høj frekvens på hele den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen. Tidshorisonten er perioden frem til Del 1.b. omfatter de større tiltag, der vil være nødvendige for at leve op til de forventede trafikstigninger på S-banen, herunder til opfyldelse af Infrastrukturkommissionens anbefalinger om flere og hurtigere tog på de lange strækninger. Herunder især større kapacitet ved en ny central S-banetunnel og hurtigere tog til Hillerød, ved etablering af af overhalingsspor. Tidshorisonten er perioden Del 2.a. omfatter en opgradering af infrastrukturen, der sigter mod højere regularitet og mere robust driftsafvikling under såvel driftsforstyrrelser som sporarbejder. Tidshorisonten er frem mod Del 2.b. omfatter yderligere opgradering af infrastrukturen, der sigter mod en optimal regularitet og driftsafvikling under såvel driftsforstyrrelser som sporarbejder. Tidshorisonten er frem mod Projekterne i Del 1 vil ud over at give mulighed for driftsudvidelser også medvirke til at sikre en mere robust driftsafvikling. Kataloget omfatter ikke de tiltag, der allerede er besluttet gennemført, som etablering af 6. hovedspor København H Dybbølsbro eller som der er indledt undersøgelser af, som f.eks. det nye signalsystem for S-banen. Disse projekter er medregnet som forudsætninger for de øvrige forslag. 6. hovedspor forventes afsluttet i 2011, mens det nye signalsystem forudsættes etableret løbende med Nordbanen til Hillerød som første strækning inden Kataloget omfatter heller ikke stationsanlæg bortset fra perronforhold. 10 Bedre infrastruktur på S-banen

11 1a. Høj frekvens, reduceret rejsetid og større kapacitet Færdiggørelse af S2007 Både høj frekvens og hurtige tog DSB S-togs kundeundersøgelser viser at kunderne som minimum ønsker tog hvert 10. minut på alle strækninger og hurtige tog på de lange strækninger. Infrastrukturelle begrænsninger betyder at principperne herom som indført med køreplanen S2007 ikke har kunnet følges alle steder. Det gælder både ren 10 min drift for de hurtige tog på alle strækninger og høj frekvens centralt. 10 min drift med hurtige tog til Frederikssund Med plads til maksimalt 30 tog i timen centralt, og med manglende vendemuligheder vest for København H har der ikke kunnet indføres 10 min drift med hurtige tog til Frederikssund på samme måde som til Køge og Hillerød. Den yderste del af Frederikssundstrækningen betjenes derfor med skiftevis hurtige og langsomme tog, hver med 20 min drift. Dette betyder både længere rejsetider for mange og dårlig frekvensudjævning mellem Frederikssund og København. Således betyder de infrastrukturelle begrænsninger, at det standsende tog og det gennemkørende tog på Frederikssundstrækningen kører lige efter hinanden på strækningen mellem Vanløse og Østerport. Der vil kunne indføres 10 min drift med hurtige tog til Frederikssund, hvis der indsættes en ekstra linje, som vendes et sted på strækningen vest for København H, da der med den nuværende infrastruktur ikke er plads til flere tog på København H eller gennem centrum. Figur 6. Køreplan med hurtige tog til Frederikssund hvert 10. minut samt linje H forlænget til Hellerup Den udvidede drift med linje H erstatter forlængelsen af linje C til Frederikssund, og vil kunne gennemføres med 3 ekstra S-togstammer, der kan indsættes ved omdisponering af togsæt. Bedre infrastruktur på S-banen 11

12 Herved vil der kunne skabes en højfrekvent hurtig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og Metroen i Vanløse samt Ringbanen i Flintholm, hvor 30 pct. hhv. 10 pct. af kunderne stiger om, samt til Valby med mulighed for omstigning til såvel andre S-tog som Regional- og IC- tog. De flere hurtige tog forventes at give en mærkbar passagerfremgang. Vendespor Enghave Der er ikke plads til at etablere vendemuligheder på Flintholm eller Valby stationer, da dette vil lægge store bindinger for den øvrige trafik. Der er heller ikke plads til et vendespor umiddelbart vest for København H, ved Tietgensgadebroen. Det synes mest enkelt og hensigtsmæssigt at etablere et nyt vendespor umiddelbart øst for Enghave station. Det kan ske samtidigt med etablering af transversaler, der sikrer, at der kan afvikles 10 min drift mellem Valby og København H ved enkeltsporsdrift, jf. senere i del 2a. Figur 7. Enghave station. Vendemulighed for tog fra vest. Perronen flyttes mod vest og giver plads til vendespor. Vendesporet vil også kunne anvendes til at vende andre linjer i forbindelse med uregelmæssigheder på den centrale del af S-banen. Vendesporet vil mest hensigtsmæssigt kunne udføres i forbindelse med den planlagte flytning af Enghave station mod vest i forbindelse med udviklingen af Carlsbergs område. Stationens flytning forventes afsluttet i På længere sigt vil vendesporet evt. kunne føres under Køgebugtbanens udadgående spor og få forbindelse til depotsporene på København H, hvilket vil være en fordel i forbindelse med materielkørsel mellem København H og værkstedet i Taastrup. 12 Bedre infrastruktur på S-banen

13 Høj frekvens centralt Med S2007 er der blevet færre tog mellem Østerport og Hellerup, da der efter indførelse af 5 min driften på Ringbanen ikke kan vendes andre tog i normal drift på de gamle vendespor på Hellerup station. Da der jf. del 2a også er ønske om, i uordensituationer, at kunne vende tog nordfra (Hillerød/Holte/Klampenborg) i Hellerup ved en anden transversal fra spor 7 og 8 til de gamle vendespor, bør adgangsvejen til Banedanmarks depotområde nedlæges eller nedgraves på en kort strækning for at muliggøre etablering af sporforbindelsen. På Klampenborgbanen vil der efter sporombygningen i slutningen af 2008 kun mangle få justeringer. For Farumbanen vil en højere hastighed bl.a. kræve en ombygning af køreledningsanlægget. Det har derfor været nødvendigt at lade en linje (linje H) vende på Østerport station i stedet for på Hellerup station, da der ikke er andre velegnede vendemuligheder umiddelbart nord for det centrale København. Fast vending af en linje i Hellerup vil imidlertid belaste spor 8, som er det eneste spor mod København efter at Ringbanen har overtaget benyttelsen af spor 7, og medføre, at dette spor vil blive benyttet af i alt op til 7 tog pr. 20. min. Dette betyder at kunder på denne strækning særligt om aftenen og i weekenderne ikke har den højfrekvente betjening, som stationernes størrelse og placering taler for, ligesom forbindelsen mellem de centrale stationer og Ringbanen ikke er optimal. Forlængelsen af linje H vil således sikre at der maksimalt er 4 minutter mellem togene på hele strækningen mellem Dybbølsbro og Svanemøllen/Hellerup i hele driftstiden. Det skal derfor overvejes, om der skal etableres et nyt perronspor vest for spor 8. Hurtigere tog til Hillerød Med etableringen af det nye signalsystems første fase på Nordbanen til Hillerød, vil hastigheden mellem Lyngby og Hillerød kunne sættes op til 120 km/t. Herved kan rejsetiden nedsættes med 3-4 minutter i begge retninger. Som situationen er nu er konsekvensen endvidere at linje H vender på spor 13 på Østerport station, hvortil der hverken er elevator eller gode omstigningsmuligheder til øvrige tog. Forlængelse af linje H til Hellerup En forlængelse af linje H vil kræve etablering af en ny vendemulighed på Hellerup station. Forlængelsen vil kunne gennemføres ved indsættelse af en ekstra S-togsstamme, der vil kunne indsættes ved omdisponering af togsæt. Den mest oplagte løsning vil umiddelbart være at forbinde de gamle vendespor i nordenden af Hellerup station via en ny sporforbindelse på tværs af adgangsvejen mellem Hellerupvej og Banedanmarks vedligeholdelsesdepot til spor 8 mod København. Dette vil medføre en stigning i passagertallet, således som oprindeligt forudsat ved S2007 køreplanen, hvor hastigheden dog ikke kunne sættes i vejret på grund af manglende fuldt HKT anlæg. Den hurtigere kørsel vil give en besparelse på en S-togsstamme. Højere hastighed På de strækninger, hvor der endnu ikke kan køres op til 120 km/t, skal der foretages en opgradering hertil. For strækningen mellem Lyngby og Hillerød, vil opgraderingen ske i forbindelse med det nye signalsystem i perioden jf. ovenfor. Figur 9. Køreplan med 120 km/t på hele Nordbanen Bedre infrastruktur på S-banen 13

14 Større kapacitet Kapacitet til og fra Køge og Hillerød Den nuværende siddepladskapacitet i myldretiden på strækningerne fra såvel Køge som Hillerød må forventes opbrugt om få år. Der er derfor behov for at indsætte flere tog på disse strækninger. Allerede i dag er kapaciteten på enkelte afgange i myldretiden fuldt udnyttet. Forlænge linje A til Køge Det vil umiddelbart være muligt, at forlænge enkelte afgange på linje A til Køge. Dette vil både give flere siddepladser og en direkte og derved hurtigere forbindelse mellem stationerne syd for Hundige og stationerne mellem Ishøj og Ny Ellebjerg. Det vil dog forudsætte en mindre udbygning af strømforsyningen ved Køge hvis togene skal køre i begge retninger. En robust trafikafvikling i Køge med flere afgange på linje A forudsætter tillige et ekstra (3.) perronspor. Forlængelsen vil medføre behov for indsættelse af 1 ekstra S-togstamme. Figur 10. Køreplan for Køgebugtbanen med forlængelse af linje A. I første omgang (2010) forlænges kun til Solrød Strand I første omgang vil en forlængelse til Solrød Strand kunne give en mindre kapacitetsudvidelse. Dette planlægges gennemført i 2010 køreplanen og vil kunne gennemføres uden brug af mere materiel. Forlænge linje B til Hillerød En forlængelse af linje B til Hillerød vil have tilsvarende fordele som tilfældet er med linje A til Køge. En forlængelse vil dog ikke være mulig før der er kommet et nyt sikringsanlæg på Hillerød station og på strækningen mellem Lyngby og Hillerød. Dette vil ske som led i første etape af et nyt signalsystem for S-banen, formentlig i Derudover skal der etableres flere vendespor på Hillerød station. Forlængelsen vil medføre behov for indsættelse af 2 ekstra S-togstammer. Figur 11. Køreplan med forlængelse af linje B til Hillerød samt 2 nye stationer mellem Allerød og Hilerød 14 Bedre infrastruktur på S-banen

15 Bedre infrastruktur på S-banen 15

16 1b. Forbedringer af driftsudbuddet Kapacitet til mange flere kunder Større kapacitet S-banens største flaskehals i dag er de to spor mellem København H og Svanemøllen. Her er kapaciteten allerede i dag fuldt udnyttet. Flaskehalsen er i dag skyld i langt de fleste forsinkelser og aflysninger på S-banen. Således er trafikken sårbar overfor selv mindre driftsforstyrrelser. Dette vil selv med reinvestering i infrastruktur og signaler aldrig helt kunne undgås. Med den forventede passagertilstrømning vil der endvidere opstå øget trængsel på de centrale stationer, hvilket øger risikoen for forsinkelser. Den forventede store trafikstigning vil kun kunne klares ved indsættelse af flere linjer. En større kapacitet gennem det centrale København vil derfor være en forudsætning for indsættelse af både flere og hurtigere tog på S-banen fra syd og vest, samt for en robust og sikker trafikafvikling med høj regularitet. S-togstunnel centralt DSB S-tog foreslår at føre en ny S-bane gennem byen på den kortest mulige strækning. Linjen skal føres i tunnel hele vejen og vil kunne betjene nogle af de områder, som Metrocityringen ikke dækker, herunder Indre Nørrebro (Sankt Hans Torv), Rigshospitalet og Universitetsparken. Banen afgrener fra den eksisterende S-bane ved Dybbølsbro og i den anden ende tilsluttes den Farumbanen hhv. sporene på Ringbanen mod Hellerup. Linjen giver korrespondance til Metroen ved Forum station og til Metrocityringen ved Vibenshus Runddel Med en ny S-togsforbindelse vil sårbarheden i dagens system på afgørende måde mindskes. Den øgede kapacitet centralt indebærer, at der kan indføres en væsentlig højere frekvens på alle strækninger. Dette vil kunne ske samtidig Figur 14. Mulig linjeføring for en ny S-banelinje gennem København 16 Bedre infrastruktur på S-banen

17 med en betydelig afkortning af rejsetiden, og samtidig med at pålideligheden i driften forbedres markant. S-banesystemet vil dermed kunne styrke den kollektive trafik markant på de radiale linjer. Og samtidig vil en ny S-togsforbindelse i høj grad supplere Metrocityringen samt sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at føde denne. Banen giver sammen med overhalingsspor på de radiale strækninger mulighed for at betjene % flere passagerer i det samlede S-togssystem, hvilket der bliver brug for, når Metrocityringen åbner. Omkring en tredjedel af passagererne med Metro skifter til/fra andet kollektivt transportmiddel, og der forudses ekstra påstigere på S-banen samtidig med Metroringens åbning. Skal udbygningen af metroen blive en succes, må den fornødne kapacitet i S-banen som tilbringersystem nødvendigvis tilvejebringes samtidig. Med en ny tunnel, vil kapaciteten i det samlede system forøges med %. Alle strækninger får mulighed for en betjening med linjer, der skiftevis kører via Boulevardbanen og den nye bane. Som princip kører der på hver finger mindst to stamlinjer, som suppleres med myldretidslinjer og på de lange strækninger særlige hurtige linjer, der udnytter overhalingssporene. Kombinationen giver hyppige afgange med samlede rejsetidsgevinster på %. Etablering af supplerende S-baner gennem et centralt byområde er ikke ny. Tilsvarende baner kendes fra andre storbyers S-togssystemer. Eksempler herpå er Hamburg, hvor en supplerende City S-bane blev etableret allerede i 1980 erne, og Stockholm, hvor en ny Citybane for S-tog (Pendeltogene) skal etableres for 12 mia. kr. I München som har et S-banesystem i lighed med Københavns, er arbejdet med en ny ekspres S-togstunnel allerede påbegyndt, til trods for at frekvensen her hidtil har været lavere end på S-banen i København. Her har man for nylig indført et nyt signalanlæg med mulighed for op til 30 tog i timen pr. retning som i København, men man vil nu også have 10 min drift og hurtige linjer på de lange strækninger, hvilket medfører behov for mere end 30 tog pr. retning i timen gennem byens centrum. Men der er også paralleller fra andre større byer som London og Paris, hvor der også anlægges nye ekspres S-baner gennem byerne. En ny forbindelse vil sammen med Metrocityringen endvidere sikre at alle rejsende kan komme frem med højst få minutters forsinkelse, selvom der måtte opstå menneskelige eller tekniske fejl, der vanskeliggør opretholdelsen af normal drift på en del af S-banen. Flere og hurtigere tog, overhalingsspor Hvis S-banen skal spille en større rolle i trafikafviklingen, er der behov for både flere afgange og kortere rejsetider. Kortere rejsetider med flere hurtige tog vil imidlertid kræve etablering 1) enten af særlige dobbeltspor til de hurtige tog, således som det findes i f.eks. London, og i princippet som mellem Klampenborg og Høje Taastrup, hvor S-banens stoptog benytter det ene sæt dobbeltspor, mens de hurtigere regionaltog benytter de andre spor; eller 2) etablering af egentlige overhalingsspor, hvor de hurtige tog kan overhale stoptogene under kørslen. Dette kendes fra bl.a. strækningen mellem Høje Taastrup og Roskilde samt f.eks. på undergrundsbanen i New York. Overhalingsspor på Nordbanen Overhalingsspor er i særlig grad interessant på Hillerødstrækningen. Mellem Hellerup og Holte blev der allerede i 1950 erne erhvervet arealer til et særskilt dobbeltspor for togene til Hillerød, således at disse kunne køre uden om S-togene til Holte. Efter ombygningen til S-bane af strækningen til Hillerød i 1968, blev etableringen sat i bero. Der var dog allerede sket en planering af arealerne, samt bygget adskillige broer til 4 spor på strækningen. Det vil derfor nu være forholdsvis nemt at etablere de 2 overhalingsspor på hele strækningen mellem Hellerup og Holte, og dermed indsætte flere hurtige tog til og fra Hillerød. De vil ud over at være ca 4 min hurtigere end linje E, også give en væsentlig kapacitetsudvidelse på strækningen. Således vil der på længere sigt med en ny S-banetunnel også kunne indsættes flere standsende tog mod Holte. Overhalingsspor bør anlægges til en hastighed på 140 km/t. Indtil der er mulighed for at føre flere tog gennem røret mellem København og Østerport end den trafik, der afvikles i dag, vil indsættelsen af de hurtige tog til/fra Hillerød kunne ske ved at videreføre to af de eksisterende linjer til Hillerød. (Eksempelvis H og Bx, som med nyt signalanlæg vil kunne gennemføres i alle dagtimer). Dette vil dog umiddelbart betyde en forringet betjening af Farumstrækningen. Såfremt der, jf. efterfølgende, kan føres flere tog gennem Boulevardbanen, vil de hurtige tog kunne være en forlængelse af linje Bx med 10 min drift, mens linje H så vil kunne forlænges til Farum i myldretiderne. Det vil være nødvendigt med overhalingsspor i begge retninger, da overhaling af tog i drift må ske over en forholdsvis lang strækning. Overhalingen vil i praksis ske midt på strækningen, omkring Lyngby station, og der skal på begge sider være en længere strækning for at sikre at togene kan ind- og udflettes uden gene for øvrige tog. Bedre infrastruktur på S-banen 17

18 Overhalingsspor på Køgebugtbanen og Frederikssundsbanen For strækningen til Køge vil etablering af en Nybygningsløsning for fjern- og regionaltog betyde, at der kommer hurtige tog fra Køge til København, og dermed samtidig ske en kapacitetsudvidelse for det sydligste opland til banen. Behovet for overhalingsspor her vil derfor primært være for at skaffe en højere kapacitet for at kunne indsætte flere tog mod København fra den ydre og midterste del af strækningen. Strækningen til Frederikssund vil også kunne have gavn af overhalingsspor såvel for at give en kortere rejsetid som at give en større kapacitet ind til København. En effektiv udnyttelsen af overhalingsspor på disse strækninger vil dog kræve indsættelse af flere tog, hvilket ikke er muligt uden en væsentlig højere kapacitet gennem København. Etablering af overhalingsspor på disse strækninger skal derfor ses i sammenhæng med ønsket om to nye spor gennem København jf. ovenfor. Flere linjer gennem Røret Med indførelsen af det nye signalsystem forventes det, at der vil blive mulighed for en kortere togfølge, svarende til en mulighed for at køre 3 6 tog mere gennem Røret. Den kortere togfølge bør dog primært anvendes til at sikre en mere robust trafikafvikling, da en udnyttelse til flere tog, vil fastholde den i forvejen meget høje kapacitetsudnyttelse, og deraf følgende sårbarhed. Ved alene at køre 3 tog mere, skal det vurderes, om det i givet fald skal være 10 min togene på linje H eller en udvidet betjening af Høje Taastrupstrækningen med linje Bx, der skal forlænges gennem København. Flere perronspor En større trafikudvidelse på de enkelte strækninger samt opretholdelsen af høj regularitet og en robust trafikafvikling vil kræve flere perronspor på de stationer, hvor kapaciteten i dag er ved at nå loftet. Flere depotspor Ved indsættelse af flere linjer og dermed flere tog, vil der være behov for yderligere depotspor på en række endestationer. I modsat fald, vil de flere tog medføre en stor tomkørsel til og fra andre depoter Østerport Hellerup Lyngby Holte Hillerød Linie B Stop-tog Figur 12. Princip for trafikafvikling med overhalingsspor, hvor linje X overhaler linje B Linie X Hurtigtog Linie E Hurtigtog Indtil der kan etableres en helt ny S-baneforbindelse gennem det centrale København, kan det dog ved en større trafikstigning være nødvendigt at anvende en del af den ekstra kapacitet til enkelte flere tog i myldretiden Minutter 18 Bedre infrastruktur på S-banen

19 Figur Eksempel på køreplan for Nordbanen med overhalingsspor. Her med hurtige tog til Hillerød Figur Eksempel på køreplan for Nordbanen med overhalingsspor. Her med ren 5 min drift til Hillerød Bedre infrastruktur på S-banen 19

20 Mulighederne ved en ny S-banetunnel og overhalingsspor Den udvidede kapacitet på hele S-banen som opnås ved en ny S-banetunnel vil kunne udnyttes til flere hurtige tog på de lange strækninger, hvis der samtidigt er etableret overhalingsspor på disse. Figur 15. Eksempler på rejsetidsforbedringer med en ny S-banetunnel og overhalingsspor Der kan endvidere gives en højere frekvens for de standsende tog, både på de lange og korte strækninger. Som eksempel er nedenfor oplistet mulighederne for Nordbanen til Hillerød og Høje Taastrupstrækningen. På Nordbanen enten med 5 min drift for linje E og B, der så kører skiftevis gennem København ad de to baner, eller med ekstra hurtige tog fra Hillerød. For Høje Taastrupstrækningen vil der kunne indføres 5 min drift på linje B, eller 10 min drift med hurtige tog som linje Bx i dag. 20 Bedre infrastruktur på S-banen

21 Figur 16a. Princip linjekort for betjening med den nye tunnelbane - alternativ med fordobling af antal linier Figur 16b. Princip linjekort for betjening med den nye tunnelbane - alternativ med ekstra hurtige linjer Bedre infrastruktur på S-banen 21

22 Figur 17a. Køreplanseksempler for Nordbanen og Høje Taastrupbanen ved en ny S-banetunnel. 22 Bedre infrastruktur på S-banen

23 Figur 17b. Køreplanseksempler for Nordbanen og Høje Taastrupbanen ved en ny S-banetunnel. Bedre infrastruktur på S-banen 23

24 24 Bedre infrastruktur på S-banen

25 2a. Tog til tiden - hver gang! Høj regularitet I dag er der mange steder på S-banen stor risiko for at selv små forsinkelser forplanter sig. Selv en lille hændelse, der giver anledning til at et tog bliver forsinket, påvirker derfor ofte flere tog og et stort antal rejsende. Mange steder kører S-togene præcis så tæt på hinanden, som infrastrukturen tillader. Selv en mindre forsinkelse vil dermed umiddelbart have en afsmittende effekt på efterfølgende tog. Dette er særlig kritisk på strækninger, hvor der kører et stort antal tog. Det er derfor særlig vigtigt, at der er mulighed for at mindre forsinkelser kan indhentes ved en kortere togfølge på den centrale strækning. Det er derfor vigtigt, at der hurtigt sættes projekter i værk, der kan forbedre forholdene. Optimering af HKT afsnit I dag er togfølgen mellem Valby og Hellerup meget tæt på de 2 minutter, der er mellem to tog. Idet alle tog fra de forskellige strækninger skal flettes ind på de samme spor mellem København H og Svanemøllen betyder det at selv små forsinkelser ofte giver anledning til uregelmæssig driftsafvikling og mærkbare forsinkelser for et stort antal rejsende. Der vil kunne opnås en togfølge på under 2 minutter ved justering og optimering af HKT afsnittene mellem Valby og København H samt mellem Hellerup og Østerport. Dette vil stærkt reducere risikoen for at forsinkelser på et tog får afsmittende virkning på andre tog. Den mest belastede strækning mellem København H og Østerport har fået en kortere togfølge forud for den nye køreplan i Fra Jyllingevej til Valby Fra Emdrup til Svanemøllen Togfølgen ved Ballerup Ved Ballerup er der nogle små knaster for togfølgen, der i dag ofte giver anledning til at selv små forsinkelser påvirker et stort antal rejsende. Følgende knaster bør fjernes: Indkørsel til spor 1 fra Herlev, hvor en forbedring vil kunne sikre rettidig ankomst af den hurtige linje mod Frederikssund, efter at den standsende linje er ankommet og på vej til vendespor Kørsel til spor 2 fra vendespor Højere ind- og udkørselshastighed ved bedre spormæssige signaldækning Høj frekvens færre aflysninger Køreplanen skal i så stort omfang som muligt kunne opretholdes; både ved driftsforstyrrelser og under sporarbejder. Der bør som minimum kunne afvikles en grundkøreplan med 20 minutters drift på alle stationer, samt med direkte forbindelser fra alle strækninger til det centrale København ved alle former for driftsforstyrrelser. På Metroen i København er der transversaler ved hver station, der muliggør høj frekvens, selvom det ene spor er spærret. Dette er desværre langt fra muligt med de få transversaler, der er på S-banen i dag. Figur 21. Principskitse af enkeltsporsdrift via transversaler Det skal endvidere være muligt at afgrænse driftsforstyrrelser og særkørsel ved sporarbejder til de delstrækninger, der er berørt, således at køreplanerne kan opretholdes uændret på alle øvrige strækninger. Det kræver, at tog udefra skal kunne vendes før de når det centrale afsnit, ligesom tog fra det centrale afsnit til strækninger, hvor der er driftsforstyrrelser eller sporarbejder, kan vendes før de når disse strækninger. Dette medfører behov for transversaler med mulighed for overgang fra højre til venstre spor og omvendt med korte mellemrum samt egentlige vendespor flere steder. Opretholdelse af høj frekvens centralt På den centrale del mellem Valby og Hellerup bør der ved enkeltsporsdrift kunne afvikles tog hvert 10. minut i hver retning for at sikre plads til alle rejsende samt give forbindelse mellem alle strækninger og de centrale stationer under sporspærringer. Transversaler ved Enghave Transversaler ved Enghave vil sikre at der kan køre tog hvert 10. minut mellem Valby og København H. Transversalerne bør udføres samtidig med projekt for vendespor jf. tidligere under del 1.a. Endvidere er der brug for at få togfølgen ned under 2 minutter hvor de hurtige tog indhenter stoptogene på strækningernes indgang i det centrale afsnit: Fra Åmarken til Dybbølsbro Bedre infrastruktur på S-banen 25

26 Venstresporskørsel i Røret Med det nuværende HKT system, kan der etableres en mellemblokstation for venstresporskørsel mellem København H og Østerport, hvorved der vil kunne køre 2 linjer i hver retning pr. 20 minut mod i dag kun en linje. Dette er en forudsætning for at alle rejsende kan tilbydes transport samt for at skabe direkte forbindelse mellem blot 4 strækninger og stationerne i det centrale København under sporspærringer mellem København H og Østerport. Figur 22. Principskitse af vendespor ved Lersøen (rødt spor) Opretholdelse af 20 min drift På alle banefingre skal der være tilstrækkeligt med sporforbindelser mellem højre og venstre spor (transversaler), så der kan afvikles en fast 20 min køreplan med betjening af alle stationer ved enkeltsporskørsel under spærringer af delstrækninger. Dette kræver, at der er under 10 minutters køretid mellem de stationer, der har transversaler, inklusive den tid, der skal afsættes til at betjene de mellemliggende stationer. I praksis skal køretiden være mindre end 8 minutter, da togene i den ene retning skal passere langsomt gennem transversalerne. Transversaler Der mangler i dag 3 steder mulighed for at kunne opretholde køreplanen med 20 min drift ved sporspærringer. Mellem Valby og Glostrup Mellem Åmarken og Vallensbæk Mellem Hellerup og Klampenborg Der ønskes derfor etableres transversaler ved Hvidovre, Avedøre og Charlottenlund. Der er endvidere en række delstrækninger, hvor afvikling af 20 min drift forudsætter ændringer af køreplaner eller giver anledning til store forsinkelser under såvel sporarbejder som større driftsforstyrrelser. Det vil derfor også være formålstjenligt at etablere flere transversaler her, jf. efterfølgende under del 2b. Ved etablering af transversaler, skal der samtidig ske justeringer af kørestrømsafsnittene, for at sikre en optimale udnyttelse af mulighederne for venstresporskørsel. Vendemuligheder Det er et almindeligt kendt problem, at et sporarbejde eller en driftsforstyrrelse et sted på S-banen får store konsekvenser for praktisk taget hele S-banen. Med de få vendemuligheder, der er til rådighed i dag, er det næsten umuligt at isolere konsekvenserne heraf til en mindre del af S-banen. Herved påvirkes et urimeligt stort antal rejsende ofte af selv mindre forhold. I mange tilfælde giver dette anledning til kraftige reduktioner i betjeningen på meget store dele af S-banen. Vendemuligheder for tog nordfra før den centrale strækning Der mangler vendemuligheder for tog fra nord (Hillerød, Holte og Klampenborg) i Hellerup, alternativt først ved Svanemøllen. Ved at anlægge en vendemulighed her, vil det være muligt at opretholde en betjening, der sikrer alle rejsende forbindelse mellem disse strækninger og Ringbanen med videre forbindelse til Metroen. Ved Hellerup vil der ved en sporforbindelse mellem spor 8/7 og spor 3 kunne vendes tog uden gene for den øvrige trafik. Sporet skal føres over adgangsvejen mellem Hellerupvej og Banedanmarks vedligeholdelsesdepot. Denne må derfor nedlægges eller nedgraves på en kort strækning. Vendesporet forudsættes etableret samtidig med vending for tog fra syd jf. tidligere i del 1.a. Ved Svanemøllen kan der etableres transversaler nord for perronerne, men her vil vendinger optage spor i drift, og dermed påvirke den øvrige trafik. På kort sigt kan der etableres vendespor på Lersøen i forbindelse med Ringbanens sidespor der. Herved kan tog nordfra køre ad Ringbanen hertil og vende. Ved etablering af vendespor her, bør disse udformes som depotspor. 26 Bedre infrastruktur på S-banen

27 Vendemulighed for tog mod nord på den centrale strækning Der mangler ligeledes vendemuligheder for tog fra København mod Hillerød, Holte og Klampenborg, inden de når ud på disse strækninger. En sådan vendemulighed ønskes endvidere benyttet af tog i normal drift, og er derfor behandlet under pakke 1.a. Perronforhold Særligt børn, ældre og bevægelseshæmmede kan i dag finde ind- og udstigningsforholdende vanskelige. Mange perroner har ikke en tilstrækkelig højde til, at ind- og udstigning kan ske ved en rimelig kort højdeforskel. Der er behov for, at få mange perroner rettet op til standardhøjden på 92 cm over sporene. Materiellet kan ikke i alle tilfælde udnyttes optimalt i dag. Det giver fra tid til anden anledning til mangel på siddepladser. Dette skyldes at nogle perroner og vendespor ikke har plads til mere end 2 lange togsæt. Forudsætningen for en mere fleksibel og dermed bedre materieludnyttelse er at der etableres mulighed for at køre med 1 langt og 2 korte togsæt i normal drift, hvilket forudsætter at enkelte perroner og vendespor forlænges. På en række perroner holder togene ikke hensigtsmæssigt i forhold til adgangsvejene. Det medfører, at kunderne ikke står korrekt i forhold til toget, hvilket medfører længere holdetider. Der er derfor behov for at få justeret placeringen af standsningsmærker. Dette kan i flere tilfælde kræve flytning af signaler og HKT afsnit mv. Bedre infrastruktur på S-banen 27

28 2b. Optimal trafikafvikling og sporarbejder uden gener for kunderne Med del 2a s projekter vil de mest påtrængende forbedringer for en bedre regularitet være på plads. Det vil dog fortsat ikke være muligt at undgå betydelige gener i forbindelser med sporarbejder. På en række strækninger kan 20 minutters drift i dag dog kun opretholdes gennem betydelige køreplansændringer. Dette giver ofte både anledning til længere rejsetid, længere ventetid og irritation blandt S- togs kunder. Erfaringen viser at mange S-togs kunder derfor fravælger S-toget under og umiddelbart efter sporarbejdet. Forudsætningen for en tilnærmelsesvis normal trafikbetjening under sporarbejder er at der anlægges flere transversaler og vendespor end foreslået i del 2a. Dette vil samtidig yderligere reducere konsekvenserne af driftsforstyrrelser og forbedre muligheden for hurtig genopretning efter at en driftsforstyrrelse er indtruffet. Opretholdelse af 20 min drift uden forsinkelser På følgende strækninger synes behovet for transversaler at være størst for at sikre helt eller tilnærmelsesvis normal betjening ved sporarbejder: Mellem Allerød og Hillerød Mellem Ølstykke og Frederikssund Mellem Buddinge og Hareskov (Bagsværd, evt. kombineret med vendespor) Mellem Ballerup og Veksø Mellem Veksø og Ølstykke I tillæg hertil er der et sted behov for at udbygge den eksisterende transversal for at kunne opretholde tilnærmet normal betjening under alle forhold: Vallensbæk i sydenden Etablering af yderligere transversaler på alle strækninger vil kunne sikre opretholdelse af en 10 min drift ved spærring af spor. Dette vil i givet fald være mest formålstjenligt på de inderste strækninger. Vendemuligheder For at kunne isolere og minimere konsekvenserne af sporarbejder og driftsforstyrrelser til et niveau, hvor kun får kunder berøres, samt skabe mulighed for hurtig genopretning efter en driftsforstyrrelse, bør der anlægges vendemuligheder følgende steder: Vendespor i Hillerød Ind- og udkørselsforholdende i Hillerød er begrænsende for hvor mange tog, der kan afvikles på stationen, uden at det giver anledning til store bindinger i køreplanlægningen. Dette kan give anledning til at der må indlægges ekstra køretid i retning mod Hillerød for at undgå konfliktende togveje, ligesom en forsinket afgang eller ankomst nemt kan give anledning til at flere togs forsinkelse. I Hillerød vendes togene i dag ved 3 perronspor, hvor mulighederne for op- og nedformering samt kørsel til depotspor er vanskelig. I forbindelse med det nye signalsystem og fornyelsen af sikringsanlægget i Hillerød, vil det være formålstjenligt med en større omlægning af sporene, således at der etableres vendespor nord for perronerne med direkte forbindelse mellem vendespor og depotspor. En ombygning af Hillerød station vil under alle omstændigheder være nødvendig i forbindelse med etablering af overhalingsspor og indsættelse af flere tog til Hillerød jf. del 1b. Østerport nord Der er i dag kun mulighed for at vende tog på spor 13, hvortil der ikke er adgang med elevator, ligesom skiftemulighederne herfra og til øvrige tog er dårlig. Ved at anlægge et vendespor nord for Østerport kan tog, der vendes her, komme til hovedperronen, således at der både opnås adgang til elevator og mulighed for et hurtigt skifte til andre tog. Dette vil i kombination med spor 13 samtidig øge vendemulighederne ved sporarbejder og driftsforstyrrelser, hvilket der her ofte har været brug for. Arealet er til stede efter flytning af Kystbanens spor i forbindelse med LOKO-projektet. Vendespor i Holte Det nuværende vendespor i Holte må af sikkerhedsmæssige årsager kun anvendes til ét langt togsæt, hvilket i praksis betyder at det ikke kan anvendes i planlagt drift. Det vil skabe større driftsstabilitet og fleksibilitet i køreplanlægningen, hvis vendesporet kan forlænges til 2 lange togsæt hhv. 1 langt og 2 korte togsæt. Bedre indkørselsforhold til Farum Der mangler i dag dobbeltspor over broen for Mølleåen ved Fiskebæk ind på Farum station. Dette skaber store bindinger i køreplanlægningen, og vanskeliggør hurtig genopretning ved driftsforstyrrelser. I dag kommer dette dels til udtryk ved at køretiden på Farumstrækningen er forlænget ud over hvad der er nødvendigt. Dette er sket for at reducere risikoen for at forsinkelser i en køreretning på den enkeltsporede strækning skal få afsmittende virkning i den anden køreretning for så i sidste ende at påvirke regulariteten på store dele af S-banen. Den binding, som den enkeltsporede strækning giver anledning til, betyder endvidere at køretiden ikke kan ændres uden at det kræver omfattende køreplansjusteringer på store dele af S-banen, selvom andre infrastrukturændringer kan muliggøre dette. Der bør derfor etableres en ny bro over Mølleåen, så der kan komme dobbeltspor helt ind til Farum station. 28 Bedre infrastruktur på S-banen

29 Appendiks 1 Udførte og planlagte forbedringer af S-banens infrastruktur Opgraderinger til nye S-tog I forbindelse med den løbende indsættelse af de nye 4. generations S-tog er S-banens infrastruktur blevet tilpasset de nye S-togs bredere profil, og vise steder også den højere hastighed og højere strømtræk. På Køgebugtbanen, Høje Taastrup banen og Frederikssundbanen samt mellem Hellerup og Lyngby er strækningshastigheden sat op til 120 km/t. Løbende vedligeholdelse og fornyelse Sporfornyelser Der er foretaget hhv. planlagt totale eller delvise sporfornyelser på følgende strækninger: Ringbanen Frederikssundbanen Nordbanen (delvis) Køgebugtbanen mellem København og Hundige Farumbanen Klampenborgbanen Nordbanen resterende del fornyes i 2010 Køgebugtbanen mellem Hundige og Køge forventes efter 2010 Den centrale strækning udskiftes efter 2010 Køreledningsfornyelser Der er i de senere år foretaget hhv. planlagt totale eller delvise køreledningsfornyelser på følgende strækninger: Ringbanen Høje Taastrupbanen Frederikssundbanen Køgebugtbanen Nordbanen Klampenborgbanen København H Valby fornyes Farumbanen fornyes efter 2010 Arbejder i forbindelse med S2007 Op til køreplansskiftet i september 2007 udførtes en række regularitetsskabende projekter med henblik på at undgå de mange småfejl, der har generet S-banetrafikken i en årrække: Optimering af HKT-afsnit mellem København H og Østerport, for at sikre en så kort togfølge som muligt. Strækningen har i myldretiden 30 til i timen pr. retning, og den mulige togfølge blev nedsat fra 115 til 105 sekunder, således at mindre forsinkelser kan indhentes. For en række sikringsanlæg er der udskiftet relæer for at undgå nedbrud. På en række sporskifter er drevene forbedret for at undgå fejl. Og endelig er mange sporisolationer gjort stødløse. Øvrigt DIC-S I 2006 ibrugtoges den nye Drifts- og InformationsCentral for S-banen, der erstattede den gamle fra Hovedspor København H Dybbølsbro Etablering af særskilt spor for Køgebugtbanen fra København H etableres i årene Nyt signalsystem Et helt nyt signalsystem for S-banen forventes udført fra 2012 og fremover. Bedre infrastruktur på S-banen 29

30 Økonomioversigt, foreløbig prioritering Priser i mio. kr., foreløbige skøn over omkostninger 30 Bedre infrastruktur på S-banen

31 Bedre infrastruktur på S-banen 31

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden

Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Ønsker fra DSB S-tog til Banedanmark og Trafikstyrelsen Analyseret for DSB S-tog af ATKINS Udgangspunktet Ny S-togskøreplan til august 2007 Nye S-tog

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012 Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et

Læs mere

Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik

Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik S-banen i dag 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Togantal gennem København 30 Num mber of

Læs mere

Fremtidens S-bane i København

Fremtidens S-bane i København Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport, al@transport.dtu.dk Niels Wellendorf, DSB Planlægning og Trafik, nwellendorf@s-tog.dsb.dk 1. Resumé Boulevardbanens nærtrafikspor mellem København

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Nyt Bynet i Rødovre Kommune Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 194 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 194 Offentligt Transportudvalget -13 TRU Alm.del Bilag 194 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev der foretaget 28,8 mio. rejser på S-banen, hvilket er en stigning på 1,2 mio. rejser i forhold

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1

Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 20/09 2016 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk og der i øvrigt er risiko for overskridelse

Læs mere

DSB S-tog a/s. Til modtagere af tjenestekøreplan for S-tog. Gyldig fra 08.01.2006. Ændringerne i forhold til foregående TKS omfatter :

DSB S-tog a/s. Til modtagere af tjenestekøreplan for S-tog. Gyldig fra 08.01.2006. Ændringerne i forhold til foregående TKS omfatter : DSB S-tog a/s Til modtagere af tjenestekøreplan for S-tog Gyldig fra 08.01.2006 Ændringerne i forhold til foregående TKS omfatter : Bx udgår som personførende tog A+ forlænges til Bud ma-fr F+ forlænges

Læs mere

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er:

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er: Notat Til: Københavns kommune Kopi til: Hvidovre kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. juni 2013 Busbetjeningen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum 18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift

Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning... 5 2. Indledning... 8 2.1. Baggrund og formål... 8 2.2. Udvikling og tendenser... 10 2.3. Metode og analysens opbygning...

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Notat Projekt: 1529 Samfundsøkonomisk screening af Øresundsmetroen Dato: 23.

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 26

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 26 Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 26 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 26, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter

Læs mere

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 4A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune Nyt Bynet i - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens åbning 11 Adgang

Læs mere

Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave)

Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave) Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave) September 2017 Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station 2 Sammenfatning Frederikssundsbanen (S-banen mellem København

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig. Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere