FRADRAGSRET I DANSKE HOLDINGSELSKABER I ET MERVÆRDIAFGIFTSRETLIGT PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRADRAGSRET I DANSKE HOLDINGSELSKABER I ET MERVÆRDIAFGIFTSRETLIGT PERSPEKTIV"

Transkript

1 Juridisk Institut Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Forfattere Lisette Toft Karlsen Kathrine Trolle Mortensen Juni 2013 Vejleder Henrik Stensgaard FRADRAGSRET I DANSKE HOLDINGSELSKABER I ET MERVÆRDIAFGIFTSRETLIGT PERSPEKTIV EN TEORETISK PRÆSENTATION OG ANALYSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING OG RETSPRAKSIS Aarhus University, Business and Social Sciences 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING TEORI OG METODE STRUKTUR RETSKILDER OG LITTERATUR EU-retskilder og domspraksis EU-domstolen Nationale retskilder og domspraksis De danske domstole KILDEKRITIK AFGRÆNSNING HOLDINGSELSKABER MERVÆRDIAFGIFTSSYSTEMETS GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER MERVÆRDIAFGIFTSSYSTEMET MERVÆRDIAFGIFTSSYSTEMETS ANVENDELSESOMRÅDE Levering mod vederlag Afgiftspligtig person Enhver, selvstændig og økonomisk virksomhed Rene holdingselskaber Kommercielle holdingselskaber På en medlemsstats område Ikke omfattet af en fritagelse FRADRAGSRET Fuld fradragsret Ingen fradragsret Delvis fradragsret SAMMENFATNING BESIDDELSE, ERHVERVELSE OG SALG AF KAPITALINTERESSER I HOLDINGSELSKABER BESIDDELSE AF KAPITALINTERESSER ERHVERVELSE AF KAPITALINTERESSER Sag C-16/00 Cibo Participations Delkonklusion SALG AF KAPITALINTERESSER... 35

3 3.3.1 Sag C-04/94 BLP Group Sag C-29/08 AB SKF National praksis Vurdering af sag C-29/08 AB SKF SKATs meddelelse vedrørende sag C-29/08 AB SKF SAMMENFATNING DELVIS FRADRAGSRET PRO RATA SATSEN Udbytte Renter Undtagelser Passiv kapitalanbringelse SKØNSMÆSSIG OPGØRELSE MERVÆRDIAFGIFTSLOVENS 38, STK Sag C-437/06 Securenta National praksis FÆLLESREGISTRERING SAMMENFATNING PERSPEKTIVERING RESULTATET AF SKATS STIKPRØVEKONTROLLER SVENSK RETSPRAKSIS KONKLUSION ABSTRACT LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER OG KOMMENTARER LOVREGULERING OG ADMINISTRATIV PRAKSIS DOMSREGISTER KONTAKTPERSONER BILAG

4 1. Indledning Merværdiafgiften er en af SKATs største indtægtskilder inden for området skatter og afgifter. I 2011 udgjorde momsen 21 % af de samlede skatter og afgifter, hvilket svarer til cirka 178 mia. kr. 1 Hermed anses merværdiafgiften som værende en vigtig og central indtægtskilde for SKAT, hvilket kan være medvirkende til, at SKAT lige nu har et øget fokus på virksomhedernes merværdiafgiftsopgørelse. I EU s merværdiafgiftssystemdirektiv 2, herefter benævnt direktivet, artikel 1, stk. 2, fremgår følgende om opbygningen af merværdiafgiftssystemet: Det fælles merværdiafgiftssystem bygger på det princip, at der på varer og ydelser skal anvendes en generel forbrugsafgift, der er nøjagtig proportional med varernes og ydelsernes pris, uanset antallet af transaktioner i de produktions og distributionsled, der ligger før beskatningsleddet. Heraf fremgår det, at alle varer og ydelser skal pålægges en afgift uanset antallet af transaktioner. Hermed vil merværdiafgiften være den samme uanset antallet af handelsled, således at merværdiafgiftssystemet ikke medfører vertikal integration. Det fremgår endvidere af direktivets artikel 1, stk. 2: Ved enhver transaktion svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, med fradrag af det afgiftsbeløb, der direkte er blevet pålagt de forskellige omkostningselementer. Virksomheden kan således fratrække omkostninger i produktionen af varen eller ydelsen fra merværdiafgiftsgrundlaget. Dette medfører alt andet lige, at virksomheden vil have en interesse i at kunne fratrække så mange omkostninger som muligt for netop at reducere afgiftsgrundlaget. Merværdiafgiftssystemet og dermed merværdiafgiftsfradragsretten (herefter benævnt fradragsretten) har derfor ikke kun betydning for SKAT, men i særdeleshed også for virksomhederne. 1 Se bilag 1. 2 Jf. Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem. 1

5 Inden for merværdiafgiftsretten er holdingselskabers merværdiafgiftsopgørelse et af de områder, der har skabt stor tvivl om, hvorledes afholdte omkostninger i holdingselskaberne er fradragsberettigede eller ej. Dette ses især på de mange afsagte EU-domme og nationale domsafsigelser, der har været gennem en længere årrække. SKAT har ligeledes i starten af 2012 udsendt meddelelse 3 til de holdingselskaber, der har angivet indgående merværdiafgift, og som dermed har haft omkostninger i større eller mindre omfang i relation til deres merværdiafgiftspligtige omsætning. Meddelelsen giver vejledende oplysninger om, hvorledes SKAT finder, at holdingselskaberne skal opgøre merværdiafgiftstilsvaret. Baggrunden for denne meddelelse er, at SKAT i en compliance undersøgelse har konkluderet, at der er fejl i op til 40 % af samtlige virksomheders merværdiafgiftsangivelser. Undersøgelsen viste samtidig, at mange af fejlene stammede fra holdingselskabernes merværdiafgiftsopgørelse. Holdingselskaberne har angiveligt en tendens til at angive et for højt fradrag. Hensigten med denne meddelelse er at fremhæve de gældende regler på området og at give holdingselskaberne mulighed for at rette eventuelle fejl i merværdiafgiftsopgørelsen tilbage til perioden SKAT har efterfølgende foretaget udvalgte kontrolbesøg for at sikre, at holdingselskaberne følger den udsendte vejledning og dermed kontrollere, om merværdiafgiften er angivet korrekt 4. Dette indikerer, at der er anseelige problemer i holdingselskaber i forbindelse med opgørelsen af fradraget. Hvorvidt årsagen hertil er, at holdingselskaberne ganske enkelt ønsker at besvige sig til et større fradrag, eller at lovgivningen inden for dette område kan give anledning til tvivl ved fortolkning heraf, er endnu uvist. 1.1 Problemformulering På baggrund af den indledningsvis nævnte undersøgelse foretaget af SKAT, vil den centrale problemstilling i afhandlingen være merværdiafgiftsfradragsret i holdingselskaber samt mulige tvivlsområder i forbindelse hermed. Der vil blive fokuseret på at udlede gældende ret gennem analyse, fortolkning samt diskussion af problemstillinger på området. 3 Se bilag 2 og 3. 4 Se bilag 4. 2

6 Inden for den EU-retlige lovgivning på området omkring merværdiafgiftsretten er der visse forudsætninger, der skal være opfyldt, for at et selskab kan være omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde og dermed opnå ret til fradrag. I relation til holdingselskaber tænkes der især på forudsætningen økonomisk virksomhed. Denne forudsætning vil blive analyseret og diskuteret for at afklare, om dette eventuelt kan være et problem i forbindelse med holdingselskabernes fradragsret. Herunder vil fradragsretten for tjenesteydelser erhvervet i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af kapitalandele blive analyseret og diskuteret. Formålet vil her være at afklare, hvorvidt dette kan være medvirkende til holdingselskabers for højt angivne fradrag. Herefter søges klarlagt gennem analyse og fortolkning, hvilke problematikker der fremstår ved selve opgørelsen af fradragsretten. Her vil der være særligt fokus på opgørelsen af den delvise fradragsret. Herunder analysere, fortolke og udlede gældende ret for pro rata-satsen og den skønsmæssige opgørelse for afslutningsvis at konkludere, hvorvidt dette kan anses for medvirkende til den fejlagtige merværdiafgiftsopgørelse. 1.2 Teori og metode Afhandlingen søger at beskrive, analysere og fortolke gældende EU-ret og dansk ret i relation til fradragsretten i danske holdingselskaber med henblik på at belyse problemstillinger inden for dette område. Dette leder til anvendelsen af den juridiske metode benævnt den retsdogmatiske metode, hvilken kan karakteriseres som at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret (de lege lata). Ved gældende ret forstås i indeværende afhandling det udfald, en domstol må forventes at nå frem til ved anerkendt, faglig korrekt anvendelse af retskilder og juridisk metode 5. Dermed giver afhandlingen domsafgørelser præjudikatværdi, baseret på hvorvidt domsafsigelsen kan tolkes som værende i overensstemmelse med gældende lovgivning og principper. Dermed kan det ikke anses for givet, at en domsafsigelse anno 2013 vil anses for gældende ret i den foreliggende afhandling, såfremt den er i strid med direktivets bestemmelser. Elementer af den retspolitiske metode vil i udvalgte sektioner af afhandlingen bryde med den retsdogmatiske metode. Her henses til afhandlingens fokus på problemstillinger i forbindelse med 5 Jf. Peter Blume: Juridisk Metodelære En indføring i rettens og juraens verden, 2009, p

7 gældende ret, som forfatterne af afhandlingen finder belæg for at fremsætte ændringer for. Den retsdogmatiske metode vil dog stadig være den primære juridisk anvendte metode i hovedparten af afhandlingen. Beskrivelse, analyse og fortolkning af gældende ret skildres af professor, dr.jur. Peter Blume: ( ) mange retskilder karakteriseres ved at være åbent formulerede, og af denne eller andre grunde, er de dermed fortolkelige. I en række tilfælde er det en vanskelig opgave at lokalisere og fremstille argumenter fra flere spredte retskilder. En retsdogmatisk fremstilling er derfor i mange tilfælde udtryk for en skabende proces, selvom den i og for sig ikke frembringer noget nyt 6. Dette angiver ganske vel vanskeligheden samt sværhedsgraden i at skildre gældende ret. Endvidere attesterer ovenstående citat også om risikoen for direkte fejlfortolkninger af den gældende lovgivning, sådan som lovgiver har tiltænkt det. Til udarbejdelsen af afhandlingen er det derfor nødvendigt med en klart opsat struktur for selve fortolkningen af den medtagne retspraksis. Dette korreleret med anvendelse af de relevante lovgivningsmæssige bestemmelser for det afgrænsede emne samt den valgte retsdogmatiske metode, giver afhandlingen det bedst mulige fundament for at beskrive, analysere og fortolke gældende ret og mulige tvivlsområder. Ved udarbejdelsen af foreliggende afhandling vil de juridiske fortolknings- og harmoniseringsprincipper gøre sig gældende, hvor det vurderes at være nødvendigt. Dette vil betyde, at en trin-højere lov vil gå forud for en trin-lavere lov (lex superior) i den hierarkisk opbyggede lovgivning. Dette vil være fundamentet for afhandlingen. Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem retskilder på samme trin, vil lex speciales (at særreglen går forud for den generelle regel) samt lex posterior (at den ældre lov viger for den yngre lov) kunne anvendes, såfremt dette vurderes at give en mere retvisende præsentation af gældende ret 7. 6 Jf. Peter Blume: Juridisk Metodelære En indføring i rettens og juraens verden, 2009, p Jf. Jens Evald: At tænke juridisk, 2005, p. 23 samt jf. Mads Bryde Andersen: Ret og Metode, 2002, p.69. 4

8 1.3 Struktur Figur 1: Struktur efter egen tilvirkning 5

9 Kapitel 1 fungerer som et indledende afsnit, hvor afhandlingens metodiske undersøgelsesdesign fastlægges, herunder problemstilling, forudsætninger, metode og afgrænsning. Kapitel 2 til 4 omfatter afhandlingens analyserende, diskuterende og vurderende del, hvor afhandlingens problemstillinger behandles. Hvert af disse kapitler vil afslutningsvist indeholde en sammenfatning af kapitlets indhold og resultater. Kapitel 5 indeholder perspektiveringer til andre teoretiske og praktiske indfaldsvinkler. Kapitel 6 runder afhandlingen af gennem opsamling og konklusion på de i afhandlingen fundne resultater. 1.4 Retskilder og litteratur Udgangspunktet for afhandlingen er opgørelsen af fradragsretten for danske holdingselskaber, hvorfor den danske merværdiafgiftslov samt den danske domspraksis naturligt vil være den ene del af fundamentet for foreliggende afhandling. Den anden del af fundamentet for afhandlingen vil være EU-rettens direktiv og relevante domme afsagt af EU-domstolen. Dette relateres til det faktum, at den danske merværdiafgiftslov ikke kan betragtes som absolut, men at den udspringer af EU-rettens direktiv. På dette grundlag vil afhandlingen derfor i første instans henvise til de EUretlige bestemmelser, da de danske bestemmelser antages som værende i overensstemmelse med disse. Hvor direktivet giver medlemsstaten, her Danmark, mulighed for egenhændigt at opstille yderligere regler i forhold til direktivet, vil merværdiafgiftsloven fremstå som det primære grundlag EU-retskilder og domspraksis Som anført vil Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 anvendes i anseeligt omfang. Med mindre andet angives fremefter i afhandlingen, vil henvisninger til direktivet være henvisninger til denne version af direktivet. Direktivet er gældende såvel for Danmark som for alle andre medlemsstater i EU. Det er dog op til den enkelte medlemsstat at implementere ordlyden af direktivets artikler i den nationale 6

10 lovgivning 8, hvorfor direktivets artikler i den nationale lovgivning i visse tilfælde kan give anledning til mistolkninger i forhold til anskuelsen fra et EU-retligt perspektiv. Forordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011 angiver: fastsætter regler for merværdiafgift (moms), som i visse tilfælde fortolkes af medlemsstaterne. Vedtagelsen af fælles gennemførelsesbestemmelser til direktiv 2006/112/EF bør sikre, at anvendelsen af momssystemet stemmer bedre overens med målsætningen for det indre marked i de tilfælde, hvor der forekommer eller risikerer at forekomme forskelle i gennemførelsen, der er uforenelige med et velfungerende indre marked 9. Ovenstående angiver, at forordningen skal fungere som rettesnor i implementeringen af direktivet i den nationale lovgivning for EU-medlemslande. Dette vil således være et forsøg på at sikre en harmoniseret anvendelse af direktivet EU-domstolen EU-domstolen fungerer som øverste retsinstans i relation til fortolkningen af direktivet. Kompetencen til afgørelse af fortolkningsspørgsmål angående direktivets bestemmelser tilfalder således EU-domstolen. Afgørelsen af præjudicielle spørgsmål fremsat af medlemslandene i forbindelse med en verserende retssag ved en national domstol tilfalder ligeledes EU-domstolen, dog afgør EU-domstolen ikke den nationale sag. EU-domstolen besvarer alene de fremsatte præjudicielle spørgsmål og lader det dermed være op til den nationale domstol at afgøre sagen på baggrund af EU-domstolens resultat 10. Hermed ikke sagt, at den nationale domstol ikke skal følge EU-domstolens afgørelse. Som øverste retsinstans har EU-domstolens afgørelser således stor betydning for fortolkningen og udfyldning af direktivets bestemmelser. Hermed kan det udledes, at afgørelserne af de præjudicielle spørgsmål har en særdeles høj præjudikatværdi. 8 Jf. Traktaten om den Europæiske Union, Fællesskabets institutioner, artikel 249, stk Jf. Rådets gennemførelsesforordning (EU) Nr. 282/2011 af 15. marts 2011, om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, Præambel nr Jf. Traktaten om den Europæiske Union, Fællesskabets institutioner, artikel

11 1.4.2 Nationale retskilder og domspraksis Den danske implementering af direktivet eksisterer i form af lovbekendtgørelse nr. 287, Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (ofte betegnet momsloven/merværdiafgiftsloven). Således har merværdiafgiftsloven hjemmel i direktivet, men har samtidig ligeledes hjemmel i den danske grundlovs 43, der angiver, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov( ). Merværdiafgiftsloven anvendes således her supplerende i forhold til direktivet. Ligeledes vil Den juridiske vejledning , der udelukkende er bindende for myndighederne, men hvorpå der kan støttes ret af juridiske og fysiske personer, blive anvendt i afhandlingen 11. Til anvendelse ved analyse, diskussion og perspektivering inddrages endvidere fagligt relevante bøger, ph.d.-afhandlinger, artikler, tidsskrifter, kommentarer m.v De danske domstole Foruden afgørelser afgivet af EU-domstolen spiller de nationale domstole også ind ved fortolkningen og forståelsen af, hvad der kan anses som gældende ret. Hvor megen indflydelse de danske domstole har på, hvad der karakteriseres som gældende ret, afhænger af i hvilken retsinstans den pågældende sag bliver behandlet, samt hvorvidt dommen er enstemmigt afsagt af sagens dommere. Den øverste retsinstans i Danmark er Højesteret, der selvsagt også har den højeste præjudikatværdi. Herefter Østre samt Vestre Landsret og sidst byretterne 12. Dansk domspraksis har stor betydning i relation til fastlæggelsen af gældende ret i Danmark, hvilket blandt andet ses i vejledningerne, der opdateres og udsendes af SKAT to gange årligt. 1.5 Kildekritik Afhandlingen er udarbejdet i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 1. juni Domme, ændringer af retspraksis, artikler med mere, der er ud- og frigivet efter den 9. maj 2013 vil derfor ikke blive inddraget. Nyeste tilgængelige kilder er søgt anvendt afhandlingen igennem i størst muligt omfang, men hvor det forekommer nødvendigt, vil kilder af ældre dato dog blive anvendt. 11 Jf. Jens Evald: At tænke juridisk, 2005, p Jf. Jens Evald: At tænke juridisk, 2005, p. 41 samt p

12 Artikler anses som værende subjektive, idet de giver udtryk for skribentens egne ideer og holdninger, hvorfor artikler inddrages med forbehold for, at de er subjektive af natur. Artikler vil i afhandlingen primært blive anvendt i forbindelse med diskussion og perspektivering for at inddrage synspunkter og vinklinger, der er forskellige fra EU s og de danske myndigheders. I afhandlingen inddrages i større omfang EU-domme samt enkelte domme fra de danske domstole. Der inddrages domme strækkende sig fra 1970 erne frem til 2000 erne. Dommenes alder vil logisk have betydning for præjudikatværdien, dog er der flere grundlæggende og skelsættende ældre domme, der gennem tiden ikke har mistet deres præjudikatværdi. 1.6 Afgrænsning Afhandlingen vil primært fokusere på kommercielle holdingselskaber, hvis aktivitet ikke udelukkende er at besidde kapitalandele. Rene holdingselskaber udelukkes dog ikke fra afhandlingen, men behandles blot sekundært i forhold til kommercielle holdingselskaber. Fokusset vil derfor være på holdingselskaber, der udover at besidde kapitalandele har andre aktiviteter i virksomheden såsom tjenesteydelser leveret til datterselskaber. Endvidere vil afhandlingen kun omfatte holdingselskaber i Danmark. Hermed afgrænses der fra at inddrage holdingselskaber fra andre EU-lande og lande uden for EU. Derudover vil selve leveringsstedet ved transaktioner mellem et dansk holdingselskab og dets udenlandske datterselskaber ej heller blive behandlet. Ydermere afgrænses der fra virksomhedsoverdragelse, medmindre dette anses for særligt relevant i forhold til afhandlingens problemstillinger. 1.7 Holdingselskaber Definitionen på et holdingselskab afspejler sig ikke direkte i den danske lovgivning. Karakteristisk for et holdingselskab er, at den væsentligste aktivitet i selskabet er at eje kapitalandele i et eller flere selskaber. Derfor vil der for et holdingselskab i sin rene form ikke være tale om udøvelse af selvstændig økonomisk virksomhed. Holdingselskaber vil dog i mange tilfælde have andre aktiviteter end blot besiddelse af kapitalinteresser 13. Her tænkes især på de tilfælde, hvor 13 Jf. Paul Krüger Andersen, Studier i dansk koncernret, 1997, p

13 holdingselskabet leverer tjenesteydelser til dets datterselskaber. Denne type af holdingselskaber vil i afhandlingen gå under betegnelsen: kommercielle holdingselskaber. Modsat vil holdingselskaber, der udelukkende består af besiddelse af kapitalinteresser, gå under betegnelsen rene holdingselskaber. Almindeligvis vil holdingselskabet have en bestemmende indflydelse i de virksomheder, som det besidder kapitalandele i, men dette er dog ikke en forudsætning for at kunne defineres som et holdingselskab 14. Der findes både selskabsretlige, afgiftsretlige samt skatteretlige fordele ved oprettelsen af et holdingselskab 15. Disse fordele kan være medvirkende til, at der i 2010 eksisterede cirka holdingselskaber i Danmark. Dette svarede i 2010 til cirka 15 % af alle selskaber i Danmark og anses dermed at være en betragtelig andel heraf 16. På grund af det store antal holdingselskaber i Danmark skal problematikken vedrørende holdingselskabernes fradragsret tages alvorligt. Hvis holdingselskaberne angiver et for højt fradrag, medvirker dette til, at staten går glip af store indtægter. Dette understreger blot endnu engang vigtigheden af afhandlingens problemstilling: merværdiafgiftsfradragsret i holdingselskaber. 14 Jf. Paul Krüger Andersen, Studier i dansk koncernret, 1997, p Jf. Lennart Lynge Andersen m.fl.: Holdingselskaber, 1998, p Jf. Jens Hald: Mangelfulde statistikker,

14 2. Merværdiafgiftssystemets grundlæggende elementer Følgende kapitel har til formål at anskueliggøre de grundlæggende elementer i merværdiafgiftssystemet, herunder belyse, hvorledes systemet grundlæggende er opbygget i henhold til direktivet. Disse elementer opstiller en grundlæggende afgrænsning og forståelse af, hvornår holdingselskaber er merværdiafgiftspligtige, hvilket selvsagt har betydning for, hvornår der kan opnås fradrag. 2.1 Merværdiafgiftssystemet Som tidligere omtalt i indledningen angives i direktivets artikel 1, stk. 2: Det fælles merværdiafgiftssystem bygger på det princip, at der på varer og ydelser skal anvendes en generel forbrugsafgift, der er nøjagtig proportional med varernes og ydelsernes pris, uanset antallet af transaktioner i de produktions og distributionsled, der ligger før beskatningsleddet. Af ovenstående kan det udledes, at direktivet angiver en flerleddet forbrugsafgift. Forbrugsafgifter kan generelt inddeles i enkeltleds- eller flerledsafgifter. Hvor enkeltledsafgifter kun pålægges i enten producentleddet, engrosleddel eller detailleddet, vil en flerledsafgift, som navnet angiver, pålægges i hvert led. Det vil sige i alle omsætningsled frem til den endelige bruger, vil der pålægges afgift. Der eksisterer to typer af flerledsafgifter. Flerledsafgiften kan være kumulativ, hvilket angiver, at afgiften overvæltes fra led til led; her vil der med andre ord blive betalt afgift af afgiften frem til den endelige bruger 17. Denne afgiftstype har tidligere været fremherskende i flere EU-lande, men anvendes ikke længere af lande i EU 18. Flerledsafgiften kan omvendt ligeledes være ikke-kumulativ, hvilket betyder, at det kun er den endelige bruger, der beskattes, eftersom der som hovedregel vil være fradragsret for den erlagte afgift i alle foregående omsætningsled 19. Direktivets artikel 1, nr. 2, 2. del angiver, at den ikke-kumulative flerledsafgift skal anvendes i EUmedlemslande. Den ikke-kumulative flerledsafgift er fra EU's side indført for i videst muligt omfang at sikre neutralitet for merværdiafgiften som det centrale element i merværdiafgiftssystemet. 17 Jf. Den Juridiske Vejledning , D.A.1.2. Teori. 18 Jf. Henrik Stensgaard, Fradragsret for merværdiafgift, 2004, p Jf. Den Juridiske Vejledning , D.A.1.2. Teori. 11

15 Merværdiafgiften må således ikke kunne påvirke de økonomiske virksomheders eller den endelige forbrugers dispositioner 20. For på bedst mulig vis at opfylde dette må det betyde, at alle varer og ydelser skal omfattes af merværdiafgiftspligten, at alle omsætningsled betaler afgift, og at der fastlægges en fast procentsats til anvendelse for alle afgiftspligtige transaktioner 21. Af ovenstående kan det således udledes, at ens transaktioner skal behandles ens. Der må således ikke være nogen fordel for den endelige bruger i at sætte bestemte økonomiske virksomheder eller transaktioner frem for andre. Dette kan blandt andet ses i sag C-126/78, NV Nederlandske Spoorwegen, hvor sagens præmis 7 angiver: I den første etape af det kumulative flerledsafgiftssystems udskiftning med det fælles merværdiafgiftssystem er det tilstræbte formål ( ) at den skal medføre konkurrenceneutralitet således, at ens varer i de enkelte lande beskattes ens uanset produktions- og fordelingsvejens længde. 2.2 Merværdiafgiftssystemets anvendelsesområde Direktivet angiver i artikel 2, litra a) og c) følgende transaktioner som merværdiafgiftspligtige: Levering af varer eller ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab (fusion af litra a og c efter egen tilvirkning). Af dette kan det udledes, at følgende elementer alle skal være opfyldt, førend der kan være tale om en afgiftspligtig transaktion: Figur 2: Merværdiafgiftssystemets grundelementer, efter egen tilvirkning. Såfremt ovenstående elementer ikke alle kan anses som fyldestgjort, vil der ikke være tale om en afgiftspligtig transaktion, og dermed ikke en transaktion der er omfattet af merværdiafgiftens 20 Jf. Den Juridiske Vejledning , D.A.1.3. Momssystemet generelt. 21 Jf. Erik Dekov & John Engsig: Moms, energi og lønsum en lærebog om afgifter, 2010, p

16 anvendelsesområde. Hertil skal det tilføjes, at en fritaget transaktion dog fortsat vil være omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde. Den vil blot ikke være merværdiafgiftspligtig. Af EU-domstolens afgørelser fremgår det tydeligt, at disse elementer i flere tidligere tilfælde har givet anledning til tvivl. Konkret gør dette sig især gældende for de to først angivne elementer i figur 2. For at kunne udlede og præcisere hvad der kan forstås som gældende ret videre i afhandlingen, vil de grundlæggende elementer blive gennemgået i det følgende afsnit Levering mod vederlag Som behandlet ovenfor er det første element i rækken mod en afgiftspligtig transaktion, at der er sket levering af varer eller ydelser mod et vederlag. Varer og ydelser defineres i direktivets artikel 14 og 24 som følger: Ved»levering af varer«forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Ved»levering af ydelser«forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer. Varer afgrænses således positivt, hvorimod ydelser afgrænses negativt som alle transaktioner, der ikke kan anses at udgøre levering af en vare. Med udgangspunkt i ovenstående artikler, bør tolkningen af, hvornår der er tale om henholdsvis en vare eller en ydelsestransaktion være ganske ligetil. Dog forekommer der blandede transaktioner, hvori der figurerer elementer af både varer og ydelser. Hvorledes denne form for transaktioner skal behandles, er afgjort i blandt andet sag C- 231/94 Faaborg-Gelting, hvor der var tale om en restaurationsvirksomhed ombord på en færge, hvor transaktionen bestod af både levering af en vare og en ydelse 22. EU-domstolen kom i afgørelsen frem til, at de samlede omstændigheder i restaurationstransaktionen i overvejende grad bestod af levering af tjenesteydelser, hvorfor den samlede blandede transaktion ligeledes vil fremstå som en tjenesteydelse 23. Foruden ovenstående ræsonnement skal der også lægges vægt på, at en vare og en ydelse, der må anses som værende én enkelt vare/ydelse, ikke må opdeles kunstigt. Dette kan tilskrives at sikre, at merværdiafgiftssystemets formål ikke omgås, jf. sag C- 349/96 Card Protection Plan, præmis 29. Som sidste element i bedømmelsen af de blandede transaktioner, lægges der vægt på, hvordan den gennemsnitlige forbruger vil vurdere 22 Jf. sag C-231/94 Faaborg-Gelting, præmis Jf. sag C-231/94 Faaborg-Gelting præmis 13, 14 og

17 transaktionen, jf. sag C-41/04 Levob Verzekeringen, præmis Ovenstående elementer anvendes til stadighed i EU-praksis i dag 25 og kan derfor anses for gældende ret. Afgrænsningen af, om der er tale om en vare eller tjenesteydelse, er vigtig, da dette afgør, i hvilken medlemsstat merværdiafgiften skal falde. Dette behandles dog ikke videre i nærværende afhandling. Når det er fastlagt, at der er tale om varer eller ydelser, der falder inden for merværdiafgiftssystemet, fastlægges det, om der foreligger en sammenhæng mellem leverancen og det modtagne vederlag (modværdien) 26. Der har gennem tiden været forelagt flere præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen på området, da der har vist sig en gråzone, hvor det er usikkert, hvorvidt der er tale om levering mod vederlag og sammenhængen herimellem. I sag C- 154/80 Cooperative Aardappelenbewaarplatts blev der stillet spørgsmål til, hvorvidt et hollandsk andelsselskab, der driver en lagerplads for kartofler, kunne betragte en nedgang i værdien af dets medlemmers andelsbeviser som vederlag (i stedet for den ikke-opkrævede lagerafgift) for den ydelse, det var at opbevare kartoflerne for dets medlemmer 27. EU-domstolen kommer i sagen frem til, at der ikke var tale om en direkte sammenhæng mellem leverancen og vederlaget, da nedgangen i andelsbevisernes værdi også kunne være påvirket af andre faktorer end blot den fjernede lagerafgift 28. Afgørelsen er altså baseret på den direkte sammenhæng mellem leverance og vederlag. Dette kan opsættes som et kriterium, der altid skal være opfyldt, førend der kan være tale om levering mod vederlag. Dette ene kriterium er i sig selv dog ikke nok til at afgøre, hvorvidt leverancen og vederlaget er sammenhængende. På baggrund af den direkte sammenhæng kan det endvidere relativt logisk opstilles, at der skal forelægge et gensidigt bebyrdende retsforhold parterne imellem. Et gensidigt bebyrdende retsforhold vil kunne bidrage til bestemmelsen af, om der er den nødvendige korrelation mellem leverancen og vederlaget. Dette ses blandt andet i sag C-16/93 Tolsma, hvor Tolsma, en hollandsk gademusikant, optrådte med et gadeorgel på offentlig vej, mens han samtidig henvender sig til forbipasserende og beder om penge ved at rasle med en bøsse. Spørgsmålet stillet til EU-domstolen drejer sig om, hvorvidt den ydelse Tolsma leverer i 24 Jf. ligeledes sag C-349/96, Card Protection Plan, præmis Jf. bl.a. sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 18, 21 og Jf. Dennis Ramsdahl Jensen: Merværdiafgiftspligten, 2004 p , jf. videre bl.a. direktivets ordlyd i artikel 73 omkring modværdi. 27 Jf. sag C-154/80 Cooperative Aardappelenbewaarplatts, præmis Jf. sag C-154/80 Cooperative Aardappelenbewaarplatts, præmis

18 form af musik, hvor der modtages betaling, dog uden at dette er aftalt, kan anses som levering mod vederlag 29. EU-domstolen ræsonnerer, at Tolsma ganske vist leverer en ydelse, men at der til denne ikke er nogen direkte modydelse, og at der dermed intet beskatningsgrundlag er. Endvidere er der intet gensidigt bebyrdende retsforhold mellem Tolsma og de personer, der giver et vederlag for hans musikalske ydelser 30. EU-domstolen kommer ud fra ovenstående argumenter således frem til, at der hverken er en direkte sammenhæng mellem leverancen og vederlaget, ligesom der ej heller er et gensidigt bebyrdende retsforhold 31. Den direkte sammenhæng samt det gensidigt bebyrdende retsforhold udgør således de to grundlæggende kriterier ved fastlæggelse af, hvorvidt der er tale om levering mod vederlag. I relation til holdingselskaber anses dette som udgangspunkt for at være opfyldt. Dog vil der i nogle tilfælde være holdingselskaber, der eksempelvis leverer tjenesteydelser til dets datterselskaber uden reelt at modtage noget vederlag herfor, ud over det årlige udbytte. Her vil der skulle kigges på, hvorvidt holdingselskabets modtagne udbytte fra datterselskabet kan anses at være vederlag for de leverede tjenesteydelser. Ifølge sag C-60/90 Polysar, præmis 13, og sag C-333/91 Sofitam, præmis 13 vil udbytte aldrig være at betragte som vederlag, eftersom udbytte ikke kan anses at udgøre modværdien, da det i stedet er et resultat af holdingselskabets ejendomsret Afgiftspligtig person Som tidligere angivet er en af betingelserne for at være omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde, at virksomheden er en afgiftspligtig person, hvilket fremgår af direktivets artikel 2, stk. 1, litra a). Ud fra dette kan en transaktion udført med levering mod vederlag af en ikke-afgiftspligtig person ikke anses som værende omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde. Et oplagt eksempel på en ikke-afgiftspligtig person er en privat person. Der kan eksempelvis ikke opkræves merværdiafgift, hvis en privat person sælger en bil eller lignende, netop fordi personen ikke anses for at være en afgiftspligtig person i merværdiafgiftssystemets forstand. Det fremgår videre af direktivets artikel 9, stk. 1, hvad der karakteriserer en afgiftspligtig person inden for merværdiafgiftens anvendelsesområde: 29 Jf. sag C-16/93 Tolsma, præmis Jf. sag C-16/93 Tolsma, præmis Jf. sag C-16/93 Tolsma, præmis Se uddybende omkring udbytte i afsnit

19 Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Som det fremgår af bestemmelsen, er der tre relevante forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en afgiftspligtig person eller ej. Her tænkes på enhver, selvstændig samt økonomisk virksomhed. Ydermere vil der, som det fremgår ovenfor, være tale om en afgiftspligtig person uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Dermed kan man få den opfattelse, at blandt andet virksomheder, der udelukkende udfører ulovlige transaktioner, anses som merværdiafgiftspligtige, og at der således ikke stilles krav til virksomhedernes formål eller resultat af de udøvede aktiviteter. Direktivets artikel 9, stk. 1, kan anses som værende vidtrækkende for de europæiske medlemslande, eftersom det ikke fremgår af artiklen, at den afgiftspligtige person skal befinde sig i indlandet ved transaktionens indtrædelse for at blive anset som en afgiftspligtig person. Det vil sige, at alle afgiftspligtige personer anses som afgiftspligtige, uanset om de befinder sig i Danmark eller et andet EU-land. I de følgende afsnit vil de tre relevante forhold enhver, selvstændig samt økonomisk virksomhed blive omtalt yderligere for at vurdere, hvorvidt disse tre forhold giver problemer inden for merværdiafgiftens anvendelsesområde, samt hvilken betydning disse tre betegnelser har i forhold til holdingselskaber Enhver, selvstændig og økonomisk virksomhed Som omtalt i sidste afsnit omfatter en afgiftspligtig person begrebet enhver. Begrebet bliver dog ikke uddybet yderligere i artiklen, hvorfor begrebet anses at omfatte enhver person, der driver økonomisk virksomhed. Artiklen vedrørende afgiftspligtige personer i direktivet er ikke ubeskåret sprogligt sammenfaldende med artiklen i den danske merværdiafgiftslov 33. I den danske merværdiafgiftslov 3, stk. 1 angives: (...) afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer. Som det ses, er der en sproglig forskel, men indholdet af begreberne enhver og fysisk eller juridisk person findes at have samme betydning, da en virksomhed enten må være juridisk 33 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 287, Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (merværdiafgiftsloven), d. 28. marts 2011, 3, stk

20 eller fysisk. Virksomhedsformen anses således at være uden relevans i vurderingen af, om en person er en afgiftspligtig person eller ej 34. Et holdingselskab vil som regel enten være etableret som et anparts- eller et aktieselskab 35. Eftersom enhver virksomhed anses som alle selskabsretlige former, giver begrebet ikke problemer i vurderingen af, om et holdingselskab vil være omfattet af begrebet. Den anden betingelse for at kunne anses som en afgiftspligtig person under artikel 9, stk. 1, er, at man skal udøve selvstændig virksomhed. Det fremgår ikke direkte af direktivets ordlyd, hvorledes begrebet selvstændig skal tolkes. Dog fremgår det i direktivets artikel 10, at lønmodtagere ikke er omfattet af merværdiafgiftsreglerne. Hermed forekommer der en afgrænsning i forhold til lønmodtagere. Set i forhold til lønmodtagerafgrænsningen vil et holdingselskab altid være at anse som selvstændig, hvorfor betingelsen ikke vil blive omtalt yderligere. Den sidste betingelse for at kunne anses for at være en afgiftspligtig person er økonomisk virksomhed. Hvad der forstås ved betingelsen økonomisk virksomhed fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1: Ved»økonomisk virksomhed«forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Som det fremgår af ovenstående artikel, er begrebet økonomisk virksomhed meget bredt, da det inkluderer alle former for virksomhed. Hermed vil alle erhverv som udgangspunkt være at betegne som økonomisk virksomhed. Dog vil enhver økonomisk aktivitet ikke altid være omfattet af begrebet økonomisk virksomhed, da det fremgår af ovenstående artikel, at der skal være tale om udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. At der skal være tale om opnåelse af indtægter med en vis varig karakter, har EU-domstolen fortolket i sag C-230/94 Renate Enkler, hvor det blev vurderet, hvorvidt udlejning af en campingbil kunne anses at være økonomisk virksomhed ud fra den betragtning, at der var tale om opnåelse af 34 Jf. Dennis Ramsdahl Jensen: Merværdiafgiftspligten, 2004, p Jf. Tidligere i afsnittet hvor det blev statueret, at holdingselskabet oftest er etableret som et anparts- eller et aktieselskab. 17

21 indtægter af en vis varig karakter. EU-domstolen mente, at man her skulle se på godets art samt se på, om godet udelukkende egnede sig til erhvervsmæssig udnyttelse, eller om det også kunne anvendes til privat benyttelse 36. EU-domstolen kom i sagen ikke frem til en konkret afgørelse, men kom i stedet med retningslinjer hertil, og lod det være op til den nationale domstol at vurdere, hvorvidt der var tale om opnåelse af indtægter af en vis karakter, og dermed hvorvidt der var tale om økonomisk virksomhed 37. Der synes ikke at være efterladt nogen særlig tvivl om, at EUdomstolen, såfremt de havde taget konkret stilling, var kommet frem til, at der i dette tilfælde ikke ville være tale om økonomisk virksomhed, men i stedet tale om en privat anskaffelse af et gode 38. Ud fra ovenstående sag kan det udledes, at et gode som både benyttes i den erhvervsmæssige virksomhed, men som også kan benyttes privat, skal have en vis intensitet i den økonomiske virksomhed, for at der kan være tale om opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Endvidere tyder det ej heller på, at enkeltstående eller lejlighedsvise transaktioner kan karakteriseres som økonomisk virksomhed, da der ikke vil være tale om opnåelse af indtægter med en vis varig karakter. Det fremgår indirekte af direktivets artikel 9, stk. 1, jf. art. 2 litra a) og c), at økonomisk virksomhed alene omfatter aktiviteter, som er udført med levering mod vederlag. Dette udledes blandt andet af EU-domstolens sag C-89/81, Hong-Kong Trade. EU-domstolen kom her frem til, at virksomheden Hong-kong Trade, der leverede gratis tjenesteydelser, ikke kunne anses for at udøve økonomisk virksomhed, da der ikke var tale om transaktioner sket med levering mod vederlag 39. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at begrebet økonomisk virksomhed er meget bredt i dets definition, og at det ikke fremgår direkte af direktivet, hvad begrebet omfatter. Dette ses især i de tidligere nævnte domme, som alle har en medvirkende effekt i afgrænsningen af begrebet. Økonomisk virksomhed i holdingselskaber har især været et meget omdiskuteret emne, idet der har været uenighed om, hvornår et holdingselskab anses for at udøve økonomisk virksomhed. Problematikken vil derfor i de efterfølgende afsnit blive diskuteret for at få klarlagt, hvornår der grundlæggende er tale om økonomisk virksomhed i et holdingselskab. 36 Jf. Sag C-230/94 Renate Enkler, præmis Jf. Sag C-230/94 Renate Enkler, præmis Jf. Henrik Stensgaard: Fradragsret for merværdiafgift, 2004, p Jf. Sag C-89/81, Hong-Kong Trade, præmis

22 Rene holdingselskaber Som tidligere omtalt i afhandlingen er et rent holdingselskab karakteriseret ved, at dets eneste aktivitet er at besidde kapitalinteresser i et eller flere selskaber. Spørgsmålet er derfor, om et sådant selskab kan siges at udøve økonomisk virksomhed i merværdiafgiftsmæssig forstand. Dette er et spørgsmål, der er blevet forelagt EU-domstolen op til flere gange, hvor første gang var i 1990 i sag C-60/90 Polysar. Sagen omhandlede holdingselskabet Polysar, der havde foretaget fradrag for den merværdiafgift, der var pålagt forskellige tjenesteydelser, selskabet havde erhvervet over en årrække. Polysar var i besiddelse af kapitalinteresser i flere forskellige selskaber. Hvert år modtog selskabet udbytte fra de forskellige selskaber, men ud over dette blev der ikke udøvet nogen form for erhvervsmæssig virksomhed. Told- og forbrugsafgiftsmyndighederne i den pågældende medlemsstat mente ikke, at Polysar havde opnået ret til fradrag for tjenesteydelserne, da de ikke kunne anses at udøve økonomisk virksomhed 40. Sagen blev derfor indbragt for EU-domstolen med følgende præjudicielle spørgsmål: Et holdingselskab, som ikke driver anden virksomhed end den, der står i forbindelse med at eje aktier eller anparter i datterselskaber, betragtes som en afgiftspligtig person, som omhandlet i artikel 4 og 17 i sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter? 41. EU-domstolen kom frem til, at Polysar ikke kunne anses at udøve økonomisk virksomhed. Begrundelsen herfor var, at besiddelse af kapitalinteresser i et eller flere selskaber ikke i sig selv kunne betragtes som værende økonomisk virksomhed. Der vil ikke være tale om udnyttelse af et gode med henblik på at opnå indtægter af varig karakter, idet udbytte kun vil være en følge af ejendomsretten til godet 42. Hermed opfyldte Polysar ikke de tidligere omtalte betingelser i direktivets artikel 2, stk. 1, hvorfor de havde fået et uretmæssigt fradrag af merværdiafgiften på de modtagne tjenesteydelser. Overordnet anses afgørelsen i sag C-60/90 Polysar for klar og ligetil, eftersom der i sagen ikke hersker tvivl om, hvorvidt der er tale om et rent holdingselskab, som udelukkende besidder 40 Jf. Sag C-60/90 Polysar, præmis Jf. Sag C-60/90 Polysar, præmis Jf. Sag C-60/90 Polysar, præmis

23 kapitalinteresser eller ej. Dette indikerer, at området, hvor der opstår problemer i forhold til økonomisk virksomhed i holdingselskaber, ligger hos de kommercielle holdingselskaber Kommercielle holdingselskaber Et kommercielt holdingselskab er, som tidligere omtalt, karakteriseret ved, at det ud over besiddelsen af kapitalinteresser udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter. Spørgsmålet bliver følgeligt, om disse aktiviteter er udtryk for økonomisk virksomhed, samt i hvilket omfang de så anses at være inden for merværdiafgiftens anvendelsesområde. Som anført i forrige afsnit var sag C-60/90 Polysar den første i en lang række af EU-domme, der har taget stilling til økonomisk virksomhed i holdingselskaber. Selvom holdingselskabet i dommen var et rent holdingselskab, og dermed ikke kunne anses for at udøve økonomisk virksomhed, kom EU-domstolen dog med en yderligere udtalelse om økonomisk virksomhed. EU-domstolen anførte, at hvis holdingselskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresser i et eller flere selskaber direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse selskaber, vil der alligevel være tale om, at holdingselskabet udøver økonomisk virksomhed 43. Med denne udtalelse vil et kommercielt holdingselskab således udøve økonomisk virksomhed. Det afspejles dog ikke af sagen, hvad der forstås ved direkte eller indirekte indgriben i administrationen af selskaberne, eller hvad dette har af betydning for at kunne blive anset for at udøve økonomisk virksomhed. Sag C-142/99 Floridienne og Berginvest vedrørte blandt andet ovenstående problematik. Sagen omhandlede to holdingselskaber, der hver især direkte og indirekte greb ind i administrationen af deres datterselskaber i form af levering af forskellige tjenesteydelser inden for EDB og revision. De to holdingselskaber ydede endvidere finansieringslån til datterselskaberne, hvorfra de modtog renter. Holdingselskaberne modtog derudover udbytter samt vederlag for de leverede tjenesteydelser 44. Det blev for det første fremhævet, at denne indgriben i datterselskabet skulle medføre en afgiftspligtig transaktion med levering mod vederlag, før der kunne være tale om udøvelsen af 43 Jf. Sag C-60/90 Polysar, præmis Jf. Sag C-142/99, Floridienne og Berginvest, præmis 6. 20

24 økonomisk virksomhed 45. Som omtalt under afsnittet levering mod vederlag, skal der være en direkte sammenhæng mellem vederlaget og leveringen af ydelsen, for at der kan være tale om en afgiftspligtig transaktion, hvilket også må antages at være gældende i sagen. EU-domstolen kommer i sagen - ingenlunde overraskende - frem til, at en sådan sammenhæng ikke eksisterer mellem udbyttet og leveringen af tjenesteydelserne, eftersom størrelsen af udbyttet afhænger af helt andre ting, idet udbytte kun vil være en følge af ejendomsretten til godet jf. sag C-60/90 Polysar, præmis 13, samt jf. tidligere afsnit vedrørende levering mod vederlag 46. Et kommercielt holdingselskab kan således ikke blive anset for at udøve økonomisk virksomhed, medmindre de modtager andet vederlag end udbytte for de leverede tjenesteydelser. I Floridienne og Berginvest-sagen forelå der dog andet vederlag end udbytte, hvorfor holdingselskaberne kunne anses at udøve økonomisk virksomhed, hvorefter de således kunne opnå fradragsret. Sagen tager således stilling til et af de uafklarede spørgsmål, som ikke helt klart fremgik af Polysardommen. Her tænkes på den nævnte betingelse, at denne indgriben i datterselskaberne skal indebære en levering mod vederlag og dermed en afgiftspligtig transaktion, førend der kan statueres økonomisk virksomhed. Derudover fremsætter EU-domstolen i Floridienne og Berginvest-sagen for første gang en konkretisering af, hvad indgriben i datterselskaberne kan være. På baggrund af ovenstående anføres det, at økonomisk virksomhed i et kommercielt holdingselskab ikke er et problemfrit område inden for merværdiafgiftsretten. Dr. Joachim Englisch fremsætter i artiklen Input VAT Deduction by Holding Companies German Practice and Community Law sin holdning til det problemfyldte område. Han mener, at den tidligere uklarhed om vurderingen af økonomisk virksomhed i holdingselskaber fortsat er aktuel trods de mange afsagte EU-domme. Han mener derfor, at de afsagte EU-domme skal tages med forbehold, og at man skal forholde sig kritisk over for effekten heraf. Denne kritiske tilgang skal endvidere stå over 45 Jf. Sag C-142/99, Floridienne og Berginvest, præmis Jf. Sag C-142/99, Floridienne og Berginvest, præmis

25 for den enkelte medlemsstats myndigheder, da tvivlen inden for dette område ligeledes må anses at være anseelig 47. Dette forekommer efter forfatterne af denne afhandlings mening en smule opsigtsvækkende, eftersom der har været forholdsvis mange domme på området, som burde have givet klarhed omkring økonomisk virksomhed i holdingselskaber og dermed omkring fradragsretten i holdingselskaber. De vigtigste afsagte EU-domme inden for området vil af denne grund blive analyseret i de efterfølgende kapitler for herefter at kunne vurdere, hvad gældende ret for fradragsretten i holdingselskaber på nuværende tidspunkt må anses at være På en medlemsstats område På en medlemsstats område er en af betingelserne, der fremgik af figur 2, og er således en betingelse for at være omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde. Betingelsen vil ikke blive belyst i indeværende afhandling, da afhandlingen er afgrænset fra behandling af aktiviteter uden for Danmark Ikke omfattet af en fritagelse Såfremt det ved en transaktion kan konkluderes, at der er tale om levering mod vederlag, der er foretaget af en afgiftspligtig person på en medlemsstats område, vil den logiske følgeslutning være, at der er tale om en afgiftspligtig transaktion. Dette er at betragte som hovedreglen, men i direktivet er der angivet en række afgiftsfritagelser. Afgiftsfritagelserne findes i direktivets afsnit 9, hvor særligt kapitel 1-3 kan inddrages her. Disse fritagelser er brud på neutralitetsprincippet, men er valgt indført af EU af flere grunde, som ikke vil blive omtalt yderligere i afhandlingen. Af de foregående afsnit kan det således udledes, at en transaktion er afgiftspligtig, såfremt de grundlæggende betingelser i henhold til figur 2 er opfyldt, inklusive at transaktionen ikke er omfattet af en fritagelse. 47 Jf. Dr.Joachim Englisch: Input VAT Deduction by Holding Companies German Practice and Community Law, 2007, p

26 2.3 Fradragsret Det er frem til denne del klarlagt, at når merværdiafgiftens grundelementer er opfyldt, vil der være tale om transaktioner, der befinder sig inden for merværdiafgiftens anvendelsesområde, hvilket der efterfølgende skal opgøres merværdiafgift af. Som udgangspunkt, med anker i formålet angivet i direktivets præambel, vil der af de afgiftspligtige transaktioner være en tilsvarende ret til fradrag for at opretholde neutralitetsprincippet. Såfremt alle transaktioner omfattet af direktivets regler er fuldt ud fradragsberettigede, vil der antageligt ikke være de store problemer med fradragsretten. Som EU-lovgivningen er i dag, er dette dog ikke tilfældet. Flere steder i direktivet gøres der undtagelser fra neutralitetsprincippet. Disse undtagelser oplister bestemte former for transaktioner, hvorfra der ingen fradragsret er, selv om transaktionen opfylder alle krav for de fastlagte grundelementer 48. Hjemlen for retten til fradrag for den indgående merværdiafgift findes i direktivets afsnit 10, artikel Afsnittet inddeles i tre primære områder: henholdsvis fuld fradragsret, delvis fradragsret og ingen fradragsret. Hvilket fradragsområde en udgift falder under, afhænger af flere elementer, som alle vil blive fremhævet og analyseret kapitlet igennem Fuld fradragsret Artikel 168 i direktivet angiver, i hvilket omfang der er fradrag for afholdte udgifter. Artiklen kan anses som værende grundreglen for fradragsretten og har følgende ordlyd: I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person b. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27 ( ). 48 Se her blandt andet Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, artikel

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 * TOLSMA DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 * I sag C-16/93, angående en anmodning, som Gerechtshof, Leeuwarden (Nederlandene), i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. juni 1991 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. juni 1991 * DOM AF 20. 6. 1991 SAG C-60/90 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. juni 1991 * I sag C-60/90, angående en anmodning, som Gerechtshof, Arnhem, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 27. september 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 27. september 2001 * CIBO PARTICIPATIONS DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 27. september 2001 * I sag C-16/00, angående en anmodning, som Tribunal administratif de Lille (Frankrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 20. januar 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 20. januar 1994 * TOLSMA FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 20. januar 1994 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, A Indledning 2. Sagsøgeren i hovedsagen, R. J. Tolsma, har anlagt sag

Læs mere

Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv.

Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv. SKAT Østbanegade 123 København Ø 24. marts 2017 Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv. FSR har den 6. marts modtaget SKATs udkast til styresignal

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. november 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. november 2000 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. november 2000 * I sag C-142/99, angående en anmodning, som Tribunal de première instance de Tournai (Belgien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * SKATTEMINISTERIET / HENRIKSEN DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * I sag 173/88, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. marts 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. marts 2001 * DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. marts 2001 * I sag C-415/98, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof (Tyskland) i medfør af EFtraktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CHRISTINE STIX-HACKL fremsat den 6. marts

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CHRISTINE STIX-HACKL fremsat den 6. marts FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CHRISTINE STIX-HACKL fremsat den 6. marts 2001 1 I Indledning kapitalandele at opnå synergigevinster ved at skabe en sammenhængende koncern inden for handelen med

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0102 (CNS) 8741/16 FISC 70 ECOFIN 378 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

Moms og holdingselskaber - en statusopdatering

Moms og holdingselskaber - en statusopdatering Moms og holdingselskaber - en statusopdatering Revision. Skat. Rådgivning. Præsentation Asger Hauchrog Engvang Director Email: ahg@pwc.dk Telefon: 4040 2260 2 1 Velkommen Agenda Fradrag for omkostninger

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 6. februar 1997*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 6. februar 1997* DOM AF 6.2.1997 SAG C-80/95 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 6. februar 1997* I sag C-80/95, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* I sag 165/86, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad, Tredje Afdeling, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* DOM AF 8.3. 1988 SAG 102/86 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* I sag 102/86, angående en anmodning, som House of Lords i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med aktietransaktioner

Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med aktietransaktioner Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med aktietransaktioner - med fokus på den danske implementering af EU-domstolens retspraksis Forfatter: Steffen Michael Bach Vejleder: Henrik Stensgaard

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2016 COM(2016) 645 final 2016/0315 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling) 5. juli 2018 *»Præjudiciel forelæggelse merværdiafgift (moms) direktiv 2006/112/EF artikel 2, 9 og 168 økonomisk virksomhed et holdingselskabs direkte

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 736 final 2014/0352 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (anden afdeling) 14. februar

DOMSTOLENS DOM (anden afdeling) 14. februar DOMSTOLENS DOM (anden afdeling) 14. februar 1985 1 I sag 268/83 angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 26. september 1996 *

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 26. september 1996 * ENKLER DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 26. september 1996 * I sag C-230/94, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 6. september Sag C-502/17. C&D Foods Acquisition ApS mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 6. september Sag C-502/17. C&D Foods Acquisition ApS mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 6. september 2018 1 Sag C-502/17 C&D Foods Acquisition ApS mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 6. maj 1992 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 6. maj 1992 * DOM AF 6. 5. 1992 SAG C-20/91 DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 6. maj 1992 * I sag C-20/91, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad (Tredje Afdeling) i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0315 (NLE) 13066/16 FISC 149 FORSLAG fra: modtaget: 7. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 26. maj 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 26. maj 2005 * KRETZTECHNIK DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 26. maj 2005 * I sag C-465/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2013 COM(2013) 633 final 2013/0312 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2017 COM(2017) 543 final 2017/0233 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/232/EU om bemyndigelse af Rumænien

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 *

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * I sag 235/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl som befuldmægtiget, bistået af advokat Marten Mees, Haag, og med valgt

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 35 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 12. oktober 2012 J.nr. 07-0207193 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 * SPI DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 * I sag C-108/00, angående en anmodning, som Conseil d'état (Frankrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0622 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0622 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0622 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.10.2014 COM(2014) 622 final 2014/0288 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Republikken

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0192/2010 af Klaus P. Schacht, tysk statsborger, og 50 spiludbydere, om fritagelse for merværdiafgift

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0352 (NLE) 16989/14 FISC 236 FORSLAG fra: modtaget: 16. december 2014 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * DOM AF 14. 4. 1994 SAG C-389/92 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-389/92, angående en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 13. december 1989 * DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-342/87, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 * DOM AF 3.7.2001 SAG C-380/99 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 * I sag C-380/99, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

Holdingselskabers momsmæssige fradragsret for generalomkostninger I forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier i datterselskaber

Holdingselskabers momsmæssige fradragsret for generalomkostninger I forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier i datterselskaber Kandidatafhandling Cand.merc.aud Juni 2016 Vejleder Dennis Ramsdahl Jensen Juridisk Institut Holdingselskabers momsmæssige fradragsret for generalomkostninger I forbindelse med køb, besiddelse og salg

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 13. december 2007 1. Sag C-98/07

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 13. december 2007 1. Sag C-98/07 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 13. december 2007 1 Sag C-98/07 Nordania Finans A/S, BG Factoring A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 3. marts 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 3. marts 2005 * DOM AF 3.3.2005 SAG C-32/03 DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 3. marts 2005 * I sag C-32/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Højesteret (Danmark)

Læs mere

Kvalificering af blandede leverancer - vare eller ydelse?

Kvalificering af blandede leverancer - vare eller ydelse? Kvalificering af blandede leverancer - vare eller ydelse? Et momsmæssigt perspektiv Forfattere: Helle Riber Plagborg, Cand.merc.jur. Jacob Holme, Cand.merc.aud. Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Kandidatafhandling

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 22. februar 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 22. februar 2001 * DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 22. februar 2001 * I sag C-408/98, angående en anmodning, som High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) (Det Forenede Kongerige),

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Høringssvar til teknisk høring om ændring af EU s momssystemdirektiv fsv. angår den momsmæssige behandling af vouchere (j. nr. 2012-221-0047) H112-12

Høringssvar til teknisk høring om ændring af EU s momssystemdirektiv fsv. angår den momsmæssige behandling af vouchere (j. nr. 2012-221-0047) H112-12 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 07. september 2012 mbl (H:\Fagligt Center\HORSVAR\2012\H112-12.doc) Høringssvar til teknisk høring om ændring af EU s momssystemdirektiv

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0277 (NLE) 12420/16 FISC 137 FORSLAG fra: modtaget: 19. september 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 22. november 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 22. november 2001 * DOM AF 22.11.2001 SAG C-184/00 DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 22. november 2001 * I sag C-184/00, angående en anmodning, som Tribunal de première instance de Charleroi (Belgien) i medfør af artikel 234

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.10.2015 COM(2015) 517 final 2015/0242 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2009/791/EF og gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 758 final 2016/0374 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89

RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89 7. 6. 89 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 155 / 9 RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.9.2018 COM(2018) 652 final 2018/0334 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at give Det Forenede Kongerige tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. november 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. november 2003 * DOM AF 27.11.2003 SAG C-497/01 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. november 2003 * I sag C-497/01, angående en anmodning, som Tribunal d'arrondissement de Luxembourg (Luxembourg) i medfør af artikel 234

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 23. november 1995 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 23. november 1995 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CARL OTTO LENZ fremsat den 23. november 1995 * A Indledning 2. Selskabet blev af de belgiske afgiftsmyndigheder registreret som momspligtigt og foretog i perioden

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0421 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0421 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0421 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2017 COM(2017) 421 final 2017/0188 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 6. november 1997

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 6. november 1997 DOM AF 6.11.1997 SAG C-116/96 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 6. november 1997 I sag C-116/96, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. oktober 2018 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. oktober 2018 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. oktober 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0374 (CNS) 12657/18 FISC 386 ECOFIN 860 CULT 111 DIGIT 190 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

8045/18 KHO/cg DGG 2B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2018 (OR. en) 8045/18. Interinstitutionel sag: 2018/0057 (NLE)

8045/18 KHO/cg DGG 2B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2018 (OR. en) 8045/18. Interinstitutionel sag: 2018/0057 (NLE) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0057 (NLE) 8045/18 FISC 172 ECOFIN 325 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen

Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfattere: Janne Hansen Mette Meldgaard Nielsen Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Aarhus Universitet, august 2012 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 * DOM AF 5. 5. 1994 SAG C-38/93 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 * I sag C-38/93, angående en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Forbundsrepublikken Tyskland) i medfør af EØF-traktatens artikel

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS KENDELSE (Sjette Afdeling) 12. januar 2017 *»Præjudiciel forelæggelse artikel 99 i Domstolens procesreglement merværdiafgift direktiv 2006/112/EF artikel 2, 9, 26, 167,

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2016 COM(2016) 644 final 2016/0314 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/678/EU om tilladelse til Den Italienske

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 2. maj 1996 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 2. maj 1996 * DOM AF 2.5.1996 SAG C-231/94 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 2. maj 1996 * I sag C-231/94, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens

Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens SKAT Jura, Afgifter og Lovkoordinering Østbanegade 123 2100 København Ø Pr. mail: juraskat@skat.dk 17. januar 2017 Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens aktiver

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.8.2018 COM(2018) 599 final 2018/0314 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Ungarn til at indføre en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * VAN DER STEEN DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * I sag C-355/06, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene)

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.10.2018 COM(2018) 721 final 2018/0373 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2429 om tilladelse til Letland

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. maj 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. maj 2003 * SEELING DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. maj 2003 * I sag C-269/00, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0233 (NLE) 12967/17 FISC 216 ECOFIN 797 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1 SEELING FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1 1. Denne sag vedrører et spørgsmål, som Bundesfinanzhof har forelagt Domstolen om, hvorvidt en medlemsstat kan behandle

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 209 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 13-0004720 Notat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 23. oktober 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 23. oktober 2003 * KOMMISSIONEN MOD TYSKLAND DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 23. oktober 2003 * I sag C-109/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa og G. Wilms, som befuldmægtigede, og med valgt adresse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. juli 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. juli 1988* DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. juli 1988* I sag 269/86, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0002 Bilag 1 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger

Læs mere

Deloitte. Fra O - 100. En gennemgang af praksis for momsfradrag i holdingselskaber

Deloitte. Fra O - 100. En gennemgang af praksis for momsfradrag i holdingselskaber Deloitte. Fra O - 100 En gennemgang af praksis for momsfradrag i holdingselskaber Thomas Svane Jensen og Cliff Kristoftersen, Deloitte Skattevidenskabelig Forening, 21. oktober 2015 J ' - Indhold Praksis

Læs mere

Specialeseminar KU 28. september 2017

Specialeseminar KU 28. september 2017 Specialeseminar KU 28. september 2017 Specialeemner 1. Offentlig forsyningsvirksomhed og renovation: Analyse af, om der er overensstemmelse mellem national praksis i Momslovens 3, stk. 2, nr. 2 og Momssystemdirektivets

Læs mere

DOMSTOLENS DOM AF 1. APRIL

DOMSTOLENS DOM AF 1. APRIL DOMSTOLENS DOM AF 1. APRIL 1982 1 Statssekretæren, det nederlandske finansministerium mod Hong-Kong Trade Development Council (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandenes Hoge Raad)»Momsrefusion«Sag

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 *

DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 * NATURALLY YOURS COSMETICS LTD / COMMISSIONERS OF CUSTOMS AND EXCISE DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 * I sag 230/87, angående en anmodning, som Value-Added Tax Tribunal, London, i medfør af EØF-Traktatens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 08.03.2002 KOM(2002) 121 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Statssekretæren, Finansministeriet mod andelsforeningen»coöperatieve Aardappelenbewaarplaats

Statssekretæren, Finansministeriet mod andelsforeningen»coöperatieve Aardappelenbewaarplaats DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 5. FEBRUAR 1981 1 Statssekretæren, Finansministeriet mod andelsforeningen»coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA«(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandenes

Læs mere

13999/18 MHR/ks ECOMP.2.B. Bruxelles, den 27. november 2018 (OR. en) 13999/18. Interinstitutionel sag: 2018/0367 (NLE) FISC 452 ECOFIN 1026

13999/18 MHR/ks ECOMP.2.B. Bruxelles, den 27. november 2018 (OR. en) 13999/18. Interinstitutionel sag: 2018/0367 (NLE) FISC 452 ECOFIN 1026 Bruxelles, den 27. november 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0367 (NLE) 13999/18 FISC 452 ECOFIN 1026 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 * HEGER DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 * I sag C-166/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) ved afgørelse

Læs mere

8010/19 AKA/ks ECOMP.2.B. Bruxelles, den 14. juni 2019 (OR. en) 8010/19. Interinstitutionel sag: 2018/0415 (CNS) FISC 222 ECOFIN 357 DIGIT 68

8010/19 AKA/ks ECOMP.2.B. Bruxelles, den 14. juni 2019 (OR. en) 8010/19. Interinstitutionel sag: 2018/0415 (CNS) FISC 222 ECOFIN 357 DIGIT 68 Bruxelles, den 14. juni 2019 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0415 (CNS) 8010/19 FISC 222 ECOFIN 357 DIGIT 68 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS DIREKTIV om ændring af

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.11.2018 COM(2018) 725 final 2018/0381 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. august 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. august 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0188 (NLE) 11653/17 FISC 173 FORSLAG fra: modtaget: 9. august 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.06.2004 KOM(2004)436 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Portugal til at

Læs mere

Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy

Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 582 Offentligt 23. september 2013 13/07463 Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy Indledning EU-Domstolen

Læs mere

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, 27.12.2018 L 329/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 11. juli 1991*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 11. juli 1991* DOM AF 11. 7. 1991 SAG C-97/90 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 11. juli 1991* I sag C-97/90, angående en anmodning, som Finanzgerich München i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens

Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 2014 Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 51 51 E-mail:

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2338517-14/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 2001/95/EF og forordningen om gensidig

Læs mere

Høring om styresignal vedrørende moms på salg af byggegrunde, H

Høring om styresignal vedrørende moms på salg af byggegrunde, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 8. november 2016 Høring om styresignal vedrørende moms på salg af byggegrunde, H318-16. SKAT har den 14. oktober 2016 fremsendt ovennævnte forslag til styresignal til FSR

Læs mere