Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen

Transkript

1 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen 29. marts 2017 UCN Aalborg

2 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 10:00: Velkomst og introduktion til dagen v/ Elisa Bergmann, formand i BUPL og Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL 10.10: Pædagogers betydning for børns læring og trivsel v/ Andy Højholdt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol 10.50: Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ KL og BUPL 11.00: Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL, Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL, Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen, Eva Munck, formand i BUPLs Lederforening, Susanne Hald Mortensen, afdelingsleder, Buskelundskolen i Silkeborg og Jakob Ryttersgaard, skolechef i Aalborg Kommune

3 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 11.30: Workshop runde : Frokost 13.00: Workshop runde : Kaffe og kage 14.00: Faglig ledelse af faglige fællesskaber v/ Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet 14.45: Tak for i dag

4 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogers betydning for børns læring og trivsel Andy Højholdt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol

5 Andy Højholdt 2017 Pædagogens rolle i skolen

6

7

8 Nytænkning? Liv i skyggen? Vi stod i en åben situation (Se fin diskussion i eksempelvis Madsen og Tofteng 2014)

9 Processen og skolekulturen er afgørende for alle elevers læring og trivsel. Pædagogers viden og funktion kan spille en afgørende rolle for opbygningen af elevernes læringsrobusthed. Man må anlægge et helhedsperspektiv på pædagogen som professionel PS Go back vi er ved at glemme processen. Find ind til de kvalitative begrundelser for projektet Hovedpointer

10 Pædagogens kompetencer Pædagogiskplatform Det handler om mere end faglighed og pædagogik! Opgave og funktion

11 56 pct. er drenge 13,4 pct. har ADHD 29 pct. er overvægtige ved udskoling 41 pct. går i specialklasse 5,0 i karaktergennemsnit (9. klasse) 19 pct. har høj faglig trivsel 21 pct. gennemfører ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse Kilde: KL 2017 De udsatte

12 [ ] særligt de børn, der ikke umiddelbart ekspliciterer, at det er svært, kommer nemt i klemme. Således ser vi, at enkelte børn ikke deltager i den igangværende undervisning, at nogle børn er optagede af at etablere adgang til undervisningen (og ofte mislykkes), mens læreren er i færd med at undervise de fleste (de børn der ubesværet kan deltage som elever i undervisningen). Dette er et typisk billede i den danske folkeskole anno 2016, og det er et problem. (min fremhævning, AH), (Hedegaard-Sørensen & Grumløse 2016, s. 22). Et typisk billede(?)

13 Skolekulturen [ ] er så vigtig for et sådant projekt, at det berettiger til at sige, at her ligger selve forudsætningen. Hvis det er en kultur præget af præstation, måling og tests, så er fokus det forkerte sted, for så udvikles en kultur, hvor der ikke er plads til fordybelse i processen Kilde: Se Robuste børn af Per Schultz Jørgensen (2017) for solid diskussion af dette. Opbygning af læringsrobusthed

14 Modsætninger og muligheder Individ Undervisning Omsorg og opdragelse Gruppe Fag, faglighed Leg, aktiviteter og samvær Individuelt arbejde Skolepædagogik Fritidspædagogikken Sociale relationer Didaktik Udvikling-/ socialpsykologi Progression Tilhørsforhold Kilde: (med inspiration fra Brostrøm, 2015)

15 Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Kilde: Nationale kompetencemål taget fra UCC s modul Omsorg, læring og udvikling Mere end udvikling

16 Figur 9 Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 2. udg., Hans Reitzels Forlag, 2016, Andy Højholdt

17 Oliver Jeg har været i rigtig mange situationer, hvor jeg har ændret mig i en periode. Og så ændret mig og taget mig sammen, og læreren har stadig opført sig på samme måde. Jeg har været til rigtig mange møder, hvor de siger: Nu glemmer vi det hele og starter forfra. Så går der, ja næste dag, så opfører de sig stadig som om, at det er den samme Oliver, som sidder foran. Der er ikke sket en skid. Overhovedet! Det er mig, der er forkert..

18 Det skal være eleven og læreren sammen, som skal finde ud af noget, der fungerer. Det kan ikke kun være læreren. Det kan ikke kun være eleven. Det skal være begge parter som ændrer sig (Andreas) Alle skal være i proces

19 Jeg synes, det er rigtig dårligt. Altså, de [parallelklassen]har sådan et andet sammenhold fordi...altså i parallelklassen derinde - pigerne og drengene - de leger meget sammen og er sådan meget mere sammen og sådan noget efter skole. Og pigerne her, i vores klasse, pigerne er altid sammen, og drengene er altid sammen. Vi leger ikke sådan nogle fælleslege og sådan noget. Drengene, de spiller bare fodbold, og pigerne, de går bare rundt og gynger eller sådan noget. Pige 13 år. Adgang til det sociale fællesskab

20 Pædagogerne - de har også bare tid til en, og de vil godt snakke om de problemer, vi har her på skolen. Og de er ikke sådan helt ligeglade, ikke fordi at de i skolen er ligeglade, men der er bare ikke så meget tid til at tale om det (Pige 12 år) Tid og forståelse af skolen

21 Etablere adgang til undervisningen gennem etablering af en forståelse af elevens situation og betydningen af spillet mellem eleven lærerne - klassekammeraterne Medskabe en kultur hvor eleven oplever tilhørsforhold til skolen, og den didaktisk platform gentænkes Bringe viden fra andre kontekster i spil i skolens praksis Identitetsspejl, rollemodeller, sparringspartnere for elever i udsatte positioner Etablere nye kanaler til læring Pædagogens kompetencer i spil

22 Co-teaching som implementeringsstrategi Co-teaching er den organiserings- og samarbejdsform, som har størst positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling. Den synes samtidig at være den samarbejdsform, som er mest udforsket (Se Højholdt Hansen m.fl. 2014, s. 7). Ledelse i forandring sådan gør gode skoler! At lede i en forandringskultur betyder skabelse af en kultur (ikke kun en struktur) af forandring. (Fullan 2001, s. 44) To tiltag for at bringe pædagogens kompetencer i spil

23 Sådan!

24 7. april 2017

25 Madsen, L. & Tofteng, Ditte (2014): Helhedsskolen: Opbrud i det organisatoriske landsskab. Billesøe og Baltzer. Brostrøm, S. (2014): Schultz Jørgensen, P. (2017): Robuste børn. Kristeligt Dagblads Forlag. Øvrige kilder

26 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ Lisbeth Due Pedersen, chefkonsulent, KL og Kjeld Christensen, rejsesekretær, BUPL

27 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogerne indgår i planlægning samt opfølgning af skoleåret og de konkrete læringsforløb Medarbejdergruppen har en fælles kultur, som for eksempel indebærer fælles rammer, personalerum, Kompetenceudvikling, møder og fælles arbejde med mål og metoder

28 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM LÆRING OG TRIVSEL TO SIDER AF SAMME SAG FRA ØSTRE SKOLE, MIDDELFART KOMMUNE WATCH?V=RZQVFK_JE4K

29 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen Eva Munck, formand i BUPLs Lederforening Susanne Hald Mortensen, afdelingsleder, Buskelundskolen i Silkeborg Jakob Ryttersgaard, skolechef i Aalborg Kommune.

30 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM FRA SKOLEN VED BÜLOWSVEJ OG KLUB TEMPELTRÆET, FREDERIKSBERG KOMMUNE WATCH?V=BGDI2XGYRNW

31 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 1 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. En workshop med det lokale UC 4. Buskelundskolen i Silkeborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Nørholm Skole i Aalborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 6. Søndervangskolen i Aarhus kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

32 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Frokost Vi ses igen kl. 13 til workshop runde 2

33 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 2 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. En workshop med det lokale UC SYD 4. Buskelundskolen i Silkeborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Nørholm Skole i Aalborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 6. Søndervangskolen i Aarhus kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

34 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pause med kaffe og kage Vi ses igen kl. 14:00

35 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Faglig ledelse af faglige fællesskaber Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet

36 Pædagoger i skolen - i fællesskab med andre i faglige fællesskaber Aalborg, 29. marts

37 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Institutionens faglige fællesskab De eksterne ressourcepersoner i det faglige fællesskab Faglig ledelse i den fælles ledergruppe

38 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Fælles faglighed frem for tværfaglighed At definere den faglige kerne i kerneopgaven En ledelse der sætter fælles, faglige mål Ledelse tæt på de ansatte

39 Faglig ledelse af faglige fællesskaber De faglige fællesskaber skal findes ikke opfindes

40 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Tak for i dag!

41 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 1 Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed

42 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 2 Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen

43 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 3 En workshop med det lokale UC

44 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 4 Buskelundskolen i Silkeborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis Forældrefolder: 45f84363a980 Pædagogisk grundlag: 2f31-46e9-80fa-6dc6418f4f7c/ Organisering af læring: Link til skolens hjemmeside, hvor der findes materiale under Pædagogisk platform :

45 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 5 Nørholm Skole i Aalborg Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

46 AALBORG D. 29. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 6 Søndervangskolen i Aarhus kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

47 Konference om pædagoger i skolen. Workshop 6. Søndervangskolen i Aarhus kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis. På Søndervangskolen i Aarhus er det pædagogernes primære opgave at arbejde målrettet med elevernes trivsel bl.a. med afsæt i Aarhus Kommunes Forebyggelsestrekant. På workshoppen vil man kunne høre om, hvordan det målrettede arbejde, som tager afsæt i Aarhus Kommunes overordnede strategier, omsættes til praksis og systematiseres, samt hvordan det har styrket pædagogernes faglighed, så de oplever, at de gør en forskel. v/ Stephan Stengaard, indskolingsleder og Sille Belbey, pædagog

48 Workshop 6. Søndervangskolen i Aarhus kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis (45 min.) Rammen 1. Oplæg (25 min.) 2. Deltagerrefleksion (5 min.) Kan jeg bruge erfaringer fra oplægget i min praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes, når jeg kommer hjem? 3. Feedback fra deltagerne (10 min.) Spørgsmål, pointer fra refleksioner 4. Opsamling og afrunding fra oplægsholdere (5 min.) Post-it-sedler ved udgange

49

50

51 Trivselspædagogens opgave er, at styrke elevtrivselen i afdelingen ved at: 1. Iværksætte målrettede indsatser med afsæt i en trivselsanalyse 2. Mindske elevernes fravær 3. Styrke antallet af elever der går til fritidsaktivitet 4. Iværksætte forebyggende trivselsforløb i afdelingen 5. Agere trivsels-facilitator i elevpauser 6. Afdelingsbestemte opgaver

52 Mindske elevernes fravær Pædagogisk fokus Mål Indsatser Indikatorer Elevfravær er et vigtigt faresignal ift. lav elevtrivsel. Det er derfor afgørende, at fraværet analyseres og nedbringes. Målet er i første omgang at reducere elevfraværet til det kommunale gennemsnitsniveau på sigt endnu lavere. Der vil være en særlig opmærksomhed ift. at få nedbragt elevfraværet hos elever, der boner ud med bekymrende fravær. Indsatserne er afdelings- og målgruppebestemte. En reducering af elevfraværet for den enkelte elev indikerer, at indsatserne er lykkes og har medført en positiv elevtrivsel.

53

54 Klassetrivsel.dk Trivselsmøder på klasseniveau Pauseaktiviteter Støtte i undervisningen Fritidsaktiviteter UU

55 Frikvartersaktiviteter Fravær Trivselsanalyser Gruppeforløb

56 Trivselsanalyser Fravær Netværksmøder

57 Fremmende: Tydeliggøre pædagogens opgave og prioritering af opgaver Systematik Anerkendelse Pædagogisk ledelse Overraskende: Skriftlighed Systematik <-> Relationen Udfordrende: Vi bygger mens vi sejler Opfinde og udvikle Ledelse tæt på og hele tiden Fremtidigt fokus: Kompetence udvikling Hvordan bliver vi gode sammen Pædagogisk ledelse Forventningsafstemning

58 Bedste hilsener Stephan Stengaard Indskolingsleder, Søndervangskolen. Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J - DK. Tlf.: Mobil: Mail: steps@aarhus.dk