Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet"

Transkript

1 Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage symptomer på, og kun én procent har været på kursus/efter - uddannelse i. Det viser en FOAundersøgelse blandt medlemmerne. Epilepsi er imidlertid en sygdom, det tema er vigtigt at være opmærksom på i takt med, at et stigende antal ældre får den. Ofte som direkte følge af at flere over - lever blodpropper, hjerneblødninger og andre sygdomme, der påvirker hjernen. Vi skal være meget mere sikre på observationer og symptomer i en tid, hvor patienter bliver hurtigere udskrevet efter en indlæggelse, konstaterer Ilse Vrist, som er rehabiliteringsleder i Odense Kommunes hjemmepleje, hvor hun i foråret har haft 46 ansatte på kursus i. Vigtigt at opdage Blandt de omtrent ældre, der hvert år får diagnosen, er det kun 30 procent, der får tydelige symptomer såsom krampeanfald. Langt de fleste har fokal med symptomer som f. eks. kortvarig smasken, stirren ud i luften eller forvirring. Men hvis en borger går rundt med ubehandlet, kan det få alvorlige følger for den enkelte. Mange kommer til skade også ved de mindre anfald. Hvis de ikke sættes i behandling, kan anfaldene komme stadigt hyppigere, og der er større risiko for, at anfaldene på et tidspunkt breder sig til hele hjernen. Ubehandlet kan en i værste fald medføre svær hjerneskade eller død, siger sygeplejerske Birgitte Hanner fra Epilepsiklinikken på Aarhus Universitetshospital. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage symptomer på hos borgerne. Og kun 1,2 procent af medlemmerne har været på kursus i. Kilde: Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med blandt borgerne, FOA, september 2012 Social- og sundhedsassistent Zahra Shavandipoor har fået styr på, hvordan hun skal agere over for borgere med efter et kursus. Vi kan En gruppe medarbejdere i Odense Kommunes hjemmepleje har lært at opdage og tackle hos ældre. Af Isabel Fluxá Rosado foto: Jørgen True 22 Fagbladet FOA november 2012

2 spotte Læs videre på næste side FOA.dk 23

3 tema Flere ældre får Hvert år får over ældre danskere over 65 år diagnosen, og undersøgelser fra både Danmark og Frankrig viser, at antallet af ældre over 80 år, der får konstateret, er steget med 70 procent siden Kilde: Dansk Epilepsiforening Risiko for 6 10 procent af ældre, der overlever en blodprop, hjerneblødning eller anden sygdom i hjernen, kan forvente at få efterfølgende. Kilde: Sygeplejerske Birgitte Hanner, Epilepsiklinikken, Aarhus Universitetshospital Med et anfaldsskema kan hjemmeplejen hjælpe lægen med en vurdering af, om borgeren får den rigtige dosis medicin. Vi kan spotte procent af FOA-medlemmerne i hjemmeplejen og 9,8 procent, der arbejder på plejehjem, har inden for de seneste to år opdaget symptomer, som har ført til diagnosen. Kilde: Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med blandt borgerne, FOA, september 2012 En gang imellem kan jeg lige ryste lidt, men så går det over. Vi er på besøg med hjemmeplejen i Odense Kommune hos Flemming Dahlstrøm på 61. Han sidder i kørestol på grund af følgerne efter en blodprop i hjernen for nogle år tilbage, og så har han. Zahra Shavandipoor er social- og sundhedsassistent, og ved hjælp af et såkaldt anfaldsskema spørger hun Flemming, om han har mærket noget til det i den sidste tid. Det går fint. Jeg får ikke rigtig anfald mere, siger han. I tvivl Indtil for nylig kunne Zahra godt være i tvivl om, hvad hun skulle gøre. For eksempel om hun måtte give medicin mod til en borger, der havde drukket alkohol, eller hvordan hun skulle forholde sig, hvis borgeren fik et krampeanfald. Den tvivl har hun ikke længere. Hvis jeg gav ham medicin, kunne han få det værre, og hvis jeg ikke gav ham medicin, kunne han også få det værre. Jeg kontaktede så selv Epilepsiforeningen, som fortalte om deres kursus. Min leder går meget ind for faglig udvikling, så hun sagde straks ja til, at vi kom med, og alle er Vi kan se symptomer på et anfald, inden det kommer, og handle i tide. ZAHRA SHAVANDIPOOR, SOCIAL- OG SUNDHEDS - ASSISTENT enige om, at det har været rigtigt godt. Det var helt oplagt i forhold til de spørgsmål, jeg havde, siger hun. 24 Fagbladet FOA november 2012

4 Man kan jo ikke snakke om rehabilitering, hvis man ikke ved, hvad der sker, og hvad man skal gøre, og hvad det vil sige at være ramt i sin hjerne, siger Ilse Vrist, rehabiliteringsleder i Odense kommunes hjemmepleje, der har haft 46 ansatte på kursus i. Vigtig viden Zahra føler sig meget bedre rustet, efter hun har været på kursus. Vi kan se symptomer på et anfald, inden det kommer, og handle i tide, og allerbedst være med til at forebygge anfald. Vi kan sikre folk mod stød og fald, og vi ved, at vi ikke skal røre dem, mens de har et anfald, siger hun og anbefaler, at andre i hjemmeplejen tager på kursus. Det styrker ikke kun fagligheden, men giver også tryghed, både for en selv og for borgeren, når vi ved, hvordan vi skal handle. Med den viden vi har nu, kan vi opdage langt flere, der har og være med til at sikre, at de får den rigtige behandling, og at alle i hjemmeplejen, der kommer hos borgerne, gør det samme. Behandlingen skal tilpasses Alle tilfælde er helt individuelle, og derfor skal der altid en læge indover og tilpasse behandlingen. Personalet i hjemmeplejen skal have det sort på hvidt, om for eksempel en borger må få medicin sammen med alkohol, og hvor meget Går det godt med medicinen, Flemming, spørger Zahra Shavandipoor. Gode råd om Side 26 medicin, der skal doseres. Det vurderer lægen blandt andet ud fra notaterne i anfaldsskemaet. Flemming kan godt lide vin. Men selv om det normalt er en dårlig ide at tage medicin sammen med alkohol, blandt andet fordi det kan fremprovokere anfald, så har lægen godkendt, at han skal have den alligevel. Jeg kunne godt blive dårlig af medicinen før, men nu har lægen kigget på det og fundet ud af, hvor meget jeg skal have. Nu har jeg det godt. Vinen vil jeg altså ikke undvære. Det er også min medicin, griner han. [CV] Navn: Zahra Shavandipoor Alder: 42 Uddannelse: Social- og sundhedsassistent Job: Ansat i hjemmeplejen, Virksom Træning, Kalørgruppen og i Odense Kommune. [CV] Navn: Ilse Vrist Alder: 58 Uddannelse: Social- og sundhedsassistent samt lederuddannelse Job: Rehabiliteringsleder i hjemmeplejen, Virksom Træning, Kalørgruppen og Den Centrale Natpleje i Odense Kommune FOA.dk 25

5 Eksperten skriver SYMPTOMER Fagbladet FOA samarbejder med en række eksperter, der skriver til bladet om faglige emner. I dette nummer: Navn: Lotte Hillebrandt Titel: Faglig konsulent Læs mere Når et ældre menneske har gentagne, pludselige oplevelser af hukommelsessvigt, ejendommelig adfærd, uopmærksomhed, forvirring eller kramper, bliver det nogen gange opfattet som en naturlig konsekvens af de mentale og fysiske forandringer, der følger med alderen. Men der kan også være en anden forklaring, nemlig at det drejer sig om en borger, der har fået. Symptomer på et anfald kan f.eks. være: forvirring ændret opførsel og tale stirren ud i luften smasken formålsløse bevægelser, vandren omkring. Hvis borgeren pludselig har uforklarlige blå mærker, har slået sig, der er blod på hovedpuden/ i sengen, at der er flyttet eller væltet ting i boligen så kan det være tegn på natlige anfald/krampeanfald. Specielt hvis borgeren virker forvirret og ændrer adfærd om morgenen, men frisker op i løbet af dagen. Sådan håndterer du HANDLING Skriv ned når du oplever noget mistænkeligt. Hvad skete der, og hvor lang tid varede det? Tal med borgeren om, hvad han/hun oplever. Tal med evt. pårørende om, hvad de oplever. Tal med dine kolleger og find ud af, om der er grundlag for at hjælpe borgeren med at få afklaret årsagen og differentialdiagnose. Overvej udredning via neurolog. Vær opmærksom på førstehjælpsregler både af hensyn til din egen og borgerens tryghed. Af Lotte Hillebrandt Illustration: Gert K. Nielsen 26 Fagbladet FOA november 2012

6 ANFALD Epilepsi er en diffus sygdom og ikke to tilfælde er ens, men fælles er, at der er tale om en slags kortslutning af hjernen, hvilket medfører tab af kontrol for den, der har anfaldet. Langt de fleste anfald hos ældre er såkaldte fokale anfald. Det vil sige anfald, som udspringer fra et afgrænset sted i hjernen. Selve anfaldet varer oftest under 2-3 minutter, men efterfølgende kan den ældre være forvirret, føle sig træt, og det kan vare længere tid, inden personen er helt sig selv igen. Det er også meget almindeligt, at den ældre er mere glemsom umiddelbart efter anfaldet end normalt. Anfaldet kan sprede sig til hele hjernen, og så er der tale om et generaliseret krampeanfald, men det sker kun hos ca. 30 procent. tema Riv ud og hæng op! Er du interesseret i at få et gratis print af opslaget, så send en mail til: (skriv måned) STØTTE Når diagnosen er stillet, er det heldigvis ofte forholdsvist let at gøre de fleste ældre anfaldsfri. Den ældre kan have behov for hjælp til: Medicinering: Den forebyggende, herunder obs. af virkning, bivirkninger, interaktioner. Ældre kan ofte klare sig med små doser medicin, men er mere sårbare i forhold til bivirkninger og interaktioner. Den akutte, som kan være ordineret i forbindelse med risiko for langvarige eller ophobede anfald, som kan medføre Status Epilepticus, som er en akut livstruende tilstand. Anfaldsregistrering Andre hjælpemidler f.eks. nødkald. Berolig den ældre med og de pårørende ofte følger der angst og usikkerhed med en diagnose og dét at have anfald. Vær også opmærksom på, at i nogle tilfælde kan påvirke de kognitive funktioner i form af f.eks. problemer med hukommelsen, koncentrationen og opmærksomhedsevnen. FOA.dk 27

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA Kampagne og Analyse September 2012 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA har i perioden 28. august - 6. september 2012 gennemført

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

At have en forælder med erhvervet hjerneskade At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Bjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade

Bjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade Bjerggårdshaven Dagrehabilitering Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade VELKOMMEN til Bjerggårdshaven Denne pjece er til dig, som er bevilget et dagtræningsforløb

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Sådan får du et lønhop. tema: N r 11 12 NOVEMBER. Min styrke vores velfærd. om at holde pause SIDE 39

Sådan får du et lønhop. tema: N r 11 12 NOVEMBER. Min styrke vores velfærd. om at holde pause SIDE 39 Min styrke vores velfærd SoCial& Sundhed N r 11 12 NOVEMBER nyheder / debat / Sundhed / a-kassen / quiz 6gode råd om at holde pause SIDE 39 tema: hold pause! Pauser gavner helbredet, men få holder dem

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Center for Neurorehabilitering Næstved

Center for Neurorehabilitering Næstved Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem a rstyrrelser Tak for tiden Fordi tiden er vigtig En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem ...kultur er noget der tages for givet, og styrer handlinger uden at være genstand

Læs mere

Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere

Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere Holger Sørensen Du hedder Holger Sørensen og har tidligere arbejdet som jord- og betonarbejder, men er nu pensionist. Du har, som du selv udtrykker

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sådan finder du dit nye job

Sådan finder du dit nye job A-KASSE Sådan finder du dit nye job Gode råd til jobsøgning DECEMBER 2016 Indhold Hvad er det rigtige job for dig? 3 Brug dit netværk 5 Brug de sociale medier 7 FOA Job 8 Jobannoncer i medierne 9 FOA JobMatch

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Opgave 1. På hospital, case

Opgave 1. På hospital, case Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. theophyllin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. theophyllin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Theo-Dur 200 mg, depottabletter Theo-Dur 300 mg, depottabletter theophyllin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.

Læs mere