Byer, der ligger ved en flod får intet tilskud til broer. En bybro for 2-3 mia. er fuldstændig urealistisk i.f.t. Aalborgs budget.

Transkript

1

2

3

4 Kassesystemet Staten betaler: Motorveje, landeveje Kommunen betaler: Alle andre veje. Byer, der ligger ved en flod får intet tilskud til broer. En bybro for 2-3 mia. er fuldstændig urealistisk i.f.t. Aalborgs budget. Derfor presser kommuner og regioner på for løsninger, som rummer motorveje. Så selv om en bybro for 2-3 mia. ville være den optimale løsning rent trafikalt, ender man måske med en mindre optimal motorvej for til 6-7 mia kr. Det er i begge tilfælde skatteborgene, der betaler regningen. Kassesystemet er alligevel præmissen i det følgende Og som det kommer til at fremgå, kan der stadig spares 3-4 mia. hvis man vælger den rette motorvejslinjeføring.

5 Sådan præsenteres 3. Limfjordsforbindelse på Vejdirektoratets hjemmeside. Det ligner en symmetrisk figur - der mangler lige den røde vej i vest, så er alt godt. Bemærk, at Aalborg Øst nærmest er ingenting, dette er misvisende. Tanken om en vej i vest og en vej i øst stammer tilbage fra 1968, hvor Aalborg så ud som på kortet. Det virker ofte som om, at Vejdirektoratet er utålmodige for at få det vestlige projekt i hus. De har jo også arbejdet på det i mange år. Men er det det nu også den bedste løsning?

6 Siden 1968 har byen udviklet sig meget mod øst. Dette kort er mere korrekt. Her har vi f.eks. husket udbygningen af universitetsområdet, Aalborg Containerhavn/Grønlandshavn, Siemens, Bladt Industries og det kommende Supersygehus i Aalborg Øst. Bemærk, at Limfjordstunnelen snart ligger på byens balancepunkt frem for i øst!

7 Det er ikke uvæsentlige ting, der ligger mod øst, hvis man tænker på trafik. Hvorfor bruge pengene på en vej langt ude i vest, når behovet er i øst?

8 Prognoser fra Vejdirektoratets konsolideringsrapport fra Pointer: 1. Egholm-linjen ligger langt fra, hvor der er behov. Den fjerner kun 16 % af trafikken fra Limfjordstunnelen. 2. Ca biler fra Hirtshalsmotorvejen kan lige så godt køre den ene som den anden vej rundt. 3. Der kører kun 1700 biler på vejen til lufthavnen, det er meget få i sammenhæng med den øvrige trafikplanlægning. 4. Gaderne i centrum aflastes ikke markant. Bemærk, at vejen vest om Aalborg er aftegnet forkert. Den skal ikke være så bred, når der kører under biler - jævnfør signaturforklaringen!

9 Når Egholmmotorvejen ligger så langt mod vest, at den kun aflaster 16 %, er det en meget mindre holdbar løsning end et ekstra rør, der jo udvider kapaciteten i fjordkrydsningen med ca. 50 %. - eller mere end 50 %, hvis man i løbet af dagen skifter retning, så det ekstra rør benyttes i den retning, hvor der er mest trafik. Med kun 16 % aflastning vil der være brug for en 4. Limfjordsforbindelse ved Limfjordstunnelen allerede efter 10 år, hvis man fortsat skal regne med 1,6 % stigning pr. år. Ellers kommer vi tilbage til den aktuelle situation med uheld i tunnelen 1-3 gange ugentligt.

10 Trafikstigning i tunnelen Vejdirektoratet regnede i VVM fra 2011 med 2,7 % årlig stigning. Sådan blev det ikke. På det seneste har der været et direkte fald i trafikken.

11 I Konsolideringsrapporten fra 2014 måtte Vejdirektoratet indrømme, at de havde vurderet trafikvæksten alt, alt for højt. Det bevirkede dog ikke, at de lavede korrigerede beregninger om vejens samfundsmæssige forrentning. Der er i det hele taget mange fejl i den beregning af samfundsmæssig værdi, man lægger til grund for projektet, se til sidst.

12 Man kan opnå meget ved at flytte arbejdsdagenes mødetidspunkter en smule. Måske er det slet ikke nødvendigt med en ny forbindelse?

13 Med gennemsnitshastigheder over 90 km/time er der vel intet problem med fremkommelighed i tunnelen? Kilde Vejdirektoratets hjemmeside.

14 Alligevel er det et kapacitetsproblem, som man kan konstatere via de nye trafik-sider på Google Maps. Om morgenen lige før kl. 8 er der kø ved sammenfletningen af E39 og E45. I stedet for at bygge en ny Limfjordsforbindelse, kunne man jo udvide E45 fra 3 til 4 spor ved Nørresundby. Så vil der være plads til indfletning inden tunnelen. I det hele taget er det behov for udvidelse af E45 omkring Aalborg/Nørresundby med et ekstra kørespor i hver retning (samt udvidelse af nogle frakørsler på Aalborgsiden). Behovet vil være der, selv om man bygger Egholm-motorvejen, for denne aflaster jo kun 16 %.

15 Problemet ved selve tunnelen er ikke måske slet ikke kapaciteten men i stedet de meget ofte forekommende uheld. I tunnelen er der intet nødspor, og problemerne er foruden uheld: tabte genstande, tørkørsler, vejarbejde. Spild af arbejdstid forårsaget af uheld, vejarbejde mm. i tunnelen er ikke medregnet i VVM-rapporten. Blev det det, ville øst-løsningen opnå en større samfundsværdi.

16 Det blå problem er ved at blive løst nu, idet der etableres en ekstra kørebane sydpå. Det vil lette morgentrafikken. Det sorte problem er vist ofte årsag til hurtige hastighedsskift, der medfører, at bilerne ikke kan holde afstand, hvorefter de støder sammen. Et tredje problem: Skal bilerne fra Aalborg C til Nørresundby C, ligger afkørslen til sidstnævnte lige efter tunnelen, dvs. det er nødvendigt at krydse to vognbaner inde i tunnelen!

17 Et forslag til løsning til problemet med indfletning fra Aalborg af biler, der skal nordpå. Figuren viser også, hvordan et 3. rør kan placeres uden at man skal ekspropriere hele Mineralvej. Forslaget er fra den anerkendte nordjyske trafikforsker, civilingeniør Anker Lohmann-Hansen.

18 Selv hvis man bygger Egholm-motorvejen, må man forudse mange problemer, hvor trafikken går i stå i forbindelse med uheld i Limfjordstunnelen. Det gælder især trafik fra Frederikshavn. Det vil være meget bedre at bygge et ekstra rør. Så vil der altid være et rør frit, og de eksisterende veje benyttes til/fra fjordkrydsningen.

19 Omvej på 15 km. for en ambulance fra Frederikshavnsmotorvejen til det nye Regionssygehus. Med stor risiko for kø på det første stykke (Høvejen) især ved rundkørslerne. Der kommer op mod biler i døgnet fra Frederikshavnsmotorvejen. En to-sporet vej UDEN rundkørsler kan vel klare

20 Nordvest for Aalborg er der mest hav. Er der virkelig brug for en motorvej ikke til Aalborg men uden om Aalborg og sydpå? Til 7 mia. kr?

21 Det landområde, der får særlig gavn af motorvejen. Jammerbugt kommune, har indbyggere. De sparer 10 minutter, hvis de skal sydpå. Med en østlig forbindelse er det andre biler, der sparer tid, nemlig dem, der undgår kø, når der er uheld/vejarbejde/sker andet i tunnelen.

22 RINGVEJ? En Egholm-motorvej har ingen væsentlig funktion som ringvej for Aalborg eller som forbindelse fra lufthavnen til de centrale dele af Aalborg. Dertil er omvejen for stor. Bemærk også den kejtede omvej på 3-4 km. til City Syd.

23 GODT FOR SKALBORG? Det var ellers planen at anlægge den tyrkise genvej til City Syd, hvis man havde valgt den østlige løsning og droppet Egholmmotorvejen. En meget stor del af bilerne på vej mod City Syd ankommer nord/øst fra. Skal de følge den røde vej nordfra, skal de køre 3-4 km ekstra. Mon ikke de fleste fortsat vil vælge Hobrovej (se køen på foto).

24 GODT FOR AALBORG CENTRUM? Trafikken på Limfjordsbroen (gul farve) er yderst konstant, fordi den er bestemt af trængsel ved trafikreguleringen i begge ender af broen. Når folk fornemmer, at der er kø, vælger de at køre uden om, via Forbindelsesvejen og Limfjordstunnelen. Bygger man en genvej for en del af trafikken vest om byen, vil nogle biler forsvinde fra Limfjordsbroen, men andre biler vil udnytte muligheden for at slippe igennem denne vej frem for at tage omvejen via Limfjordstunnelen. Så man kan nærmest se bort fra virkningen på Limfjordsbroen. Der kommer måske ca % mindre trafik på Vesterbro, det er alt man får ud af at bygge en vestlig forbindelse % vil ikke skabe hørbare ændringer, desuden vil færre biler betyde, at flere vil speede op ved start fra lyskryds, hvilket både larmer og forurener. Man bliver altså slemt skuffet!

25 Hvis E45 under alle omstændigheder skal udvides (det skal den), og hvis man kan nøjes med et enkelt ekstra rør, ser regnestykket ud som ovenfor. Der kan spares ca. 4 mia. kr. eller ca kr. pr. dansk skatteborger ved valg af en østlig løsning!

26 Eller måske snarere 6,2 mia:

27 Vejdirektoratets fuldstændig overdrevne øst-løsning med 12 spor under fjorden ved Limfjordstunnelen. Den meget høje pris på øst-løsningen var årsag til, at Aalborg Byråds flertal tippede til fordel for vest-løsningen. Et tankeeksperiment: Hvordan ville folk reagere, hvis man foreslog dele af Hillerød motorvejen ombygget til 12 kørebaner? Her kører ca. samme mængde trafik.

28 3-tals løsningen. Et alternativt forslag, som Vejdirektoratet ikke finder anledning til at regne igennem.

29 Opsummering af kritikpunkter mod beregningen (fra bogen Den store svinestreg/det store pengespild ) : - Det østlige alternativ med i alt 12 spor under fjorden i øst var overdimensioneret. Anlægspris kan f.eks. formindskes ved valg af 3-tals løsningen, hvor der er 9 spor og langt mindre udfletning syd for fjorden. - Værdien af tabte naturværdier skal estimeres og prissættes (f.eks. risiko for at miste truede dyre og plantearter, forringelse af store områder til motion og rekreation (sundhedsudgift), mistet herlighedsværdi for f.eks. Egholm (tilflyttere, fastholdelse, turisme), barrierevirkning, lysvirkning, støjvirkning, mulig drikkevandsforurening) - De stærkt nedsatte forventninger til trafikstigningen skal indarbejdes i regnearket for bl.a. tidsgevinster - Den store post i regnskabet er stadig tidsgevinster. Især den østlige forbindelse var ikke optimeret i forhold til disse. Beregning bør laves på f.eks. 3-tals løsningen, som er optimeret i.f.t. City Syd og Jammerbugt. - Uheld og hændelser i Limfjordstunnelen er dagens store problem. Tidstab i forbindelse med disse bør indgå i regnearket med vurdering af størrelse ved realisering af hver af de to løsninger. - Risiko for langvarig lukning af et af Limfjordstunnelens rør skal vurderes, og konsekvenser heraf vurderes og prissættes ved begge løsninger - Løsningernes kapacitetsmæssige holdbarhed skal estimeres. Hvis der f.eks. allerede ca. 10 år efter åbning af en vestlig forbindelse også er behov for en østlig forbindelse, skal denne medregnes i prisen på at starte med en vestlig løsning. Det omvendte er jo ikke tilfældet. - Den særlige fordel ved, at øst-løsningen på en meningsfuld måde kan bygges i etaper, skal takseres (færre renteudgifter, mindre risiko for overinvestering) - Opgradering af E45, der skal foretages uanset valg af løsning, skal ikke medregnes i prisen på øst-løsningen (eller medtages i begge løsninger). - Tidsgevinster skal evt. vægtes ud fra deres kvalitet (indkøbstrafik og ferietrafik, som fylder meget i vest-løsningen, bør vægtes lavere end erhvervsmæssig trafik og bolig-arbejdssteds-trafik) - Anlægsprisen for den vestlige løsning er muligvis undervurderet pga. behov for ekstra beskyttelse af drikkevandet (membran under hele vejen), behov for afværge-foranstaltninger for strandtudser ved Nørholmsvej, forlægning væk fra boligområde, merpris til bro over jernbane til lufthavnen, signalanlæg til omdirigering ved uheld, evt. forlængelse af motorvej fra E39 til E45 i nord.

30

31 Motorvejen vil ødelægge en hel stribe af særdeles benyttede, rekreative områder i cykelafstand fra byen med påfaldende ro pga. vestenvinden. Og den vil komme i konflikt med en masse sjældne, udryddelsestruede dyr og planter, hvor EU har opstillet den røde advarselstrekant. De mest kendte er lysbuget knortegås og strandtudse.

32 Læs mere på (links-samling vedr. 3. Limfjordsforbindelse, facebook grupper m.m.) (paraplyorganisation for modstandergrupper) (særligt fokus på Egholm) (en meget aktiv forening mod motorvejen med > 1000 medlemmer) Køb bogen, som jeg har skrevet om den politiske proces mm. mvh Anders Wested, tlf ,