Strategioplæg. Greenland Venture A/S. Marts 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategioplæg. Greenland Venture A/S. Marts 2009"

Transkript

1

2

3 Strategioplæg Greenland Venture A/S Marts

4 4

5 Forord Dette strategioplæg beskriver baggrunden for udvikling af virksomheden Greenland Venture A/S. I oplægget er der lagt vægt på at skabe den samlede indsigt i hjemmestyrets strategi i forbindelse med etablering af et offentligt ejet ventureselskab. Der gives et overblik over, hvilke samfundsmæssige opgaver et offentligt ejet selskab løser ved at stille risikovillig kapital til rådighed for grønlandske virksomheder. På basis af strategioplægget præsenteres selskabets konkrete forretningsplan i en separat rapport. Jørgen Wæver Johansen Adm. direktør Greenland Venture A/S 5

6 6

7 Indhold FORORD... 5 INDHOLD... 7 FIGURLISTE... 9 TABELLISTE INDLEDNING DEFINITION AF ANVENDTE BEGREBER STRATEGIOPLÆGGETS STRUKTUR ANVENDELSEN AF RISIKOVILLIG KAPITAL I GRØNLAND FREMSKAFFELSE AF EGENKAPITAL Selvfinansiering Aktieemission Erhvervsstøtteordninger Offentlig risikovillig kapital i Grønland Behov for lokalt grønlandsk investeringsselskab BEHOV FOR UDVIKLING AF ERHVERVSLIVET GREENLAND VENTURE A/S STRATEGI EJERSKAB HVAD GREENLAND VENTURE A/S VIL LEVERE TIL EJEREN INVESTERINGSSTRATEGI FOR GREENLAND VENTURE A/S Porteføljestrategi Investeringstyper Kapitalindskud Ansvarlig lånekapital Garantistillelse Lån til etablering af erhvervsejendomme Engagementstyper Iværksætter Generationsskifte Udvikling Kriseramt virksomhed Privatisering Landsdækkende mentorordning Engagementsbegrænsninger

8 Eksterne begrænsninger Interne retningslinjer og begrænsninger for investeringer Virksomhedsform Brancher Ejerandel ved engagementer Krav til det enkelte engagement Exit strategi Retningslinjer for fastsættelse af afkast Afkast af kapitalindskud Forrentning af ansvarlig lånekapital Provision af garantier Forretning af lån til etablering af erhvervsejendomme Gebyrer Aktiv deltagelse i engagementer - Bestyrelsesrepræsentation ANVENDT LITTERATUR OG KILDER BILAG 1: VENTURE KAPITAL TEORI PRINCIPPER BAG VENTUREKAPITAL? ANVENDELSEN AF RISIKOVILLIG KAPITAL ORGANISERING OFFENTLIG RISIKOVILLIG KAPITAL Venturekapital INVESTERINGENS ELEMENTER TILKNYTTET RÅDGIVNING EXIT FOR VENTUREKAPITAL OFFENTLIGE INVESTERINGER OG RISIKOVILLIG KAPITAL FORMÅLET MED OFFENTLIG VENTURE KAPITAL BILAG 2: VENTUREKAPITAL ORGANISERING VENTUREKAPITAL I ANDRE LANDE USA EU DANMARK STORBRITANNIEN AUSTRALIEN TILSKYNDELSE TIL INVESTERINGER VIA SKATTEFORDELE

9 Figurliste FIGUR 1. FORMUE OG GÆLD FORDELT PÅ PENGEINSTITUTTER, ULTIMO FIGUR 2. RISIKOVILLIG KAPITAL KLASSIFICERET I TYPER FIGUR 3. VIRKNING AF VENTUREKAPITAL I VIRKSOMHED Tabelliste TABEL 1. FINANSIERINGSKILDER EFTER UDVIKLINGSTRIN

10 10

11 1 Indledning Den største udfordring, som Grønland står overfor ved indførelse af selvstyre, bliver at skabe en selvbærende økonomi. En lang række jobs, der hidtil har været direkte eller indirekte finansieret af bloktilskuddet fra staten vil falde bort, og der skal skabes nye jobs i det private erhvervsliv. Ved at udnytte mulighederne i globaliseringen vil der fremover være behov for en fortsat dynamisk udvikling, hvor virksomhederne hele tiden bevæger sig og fornyer sig, så de fortsat kan være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. I denne rapport er der udarbejdet en samlet fremstilling af Greenland Venture A/S og selskabets rammer for indsatsen. Greenland Venture A/S er et offentligt ejet venture selskab. Lige som Grønland har mange andre stater og regioner etableret offentlige venture selskaber for at undgå mangel på investeringskapital i erhvervslivet. Selskabets virke er sat ind i en større kontekst, hvor der er udarbejdet en mere teoretisk fremstilling af, hvilken rolle venture kapital forventes at spille, og hvilken rolle denne form for kapital spiller i andre lande. Denne del af analysen er medtaget i bilag 1 og bilag 2. På basis af denne fremstilling er selskabets samlede strategi formuleret, og på basis af strategien er der opstillet en konkret forretningsplan for selskabets virke. 1.1 Definition af anvendte begreber Det er nødvendigt at anvende en del finansielle begreber i denne rapport. De mere specifikke begreber forklares i teksten. I det følgende vil nogle væsentlige begreb bliver nærmere defineret: Selskab: Selskabet vil, når ikke andet er nævnt, være ventureselskabet, der forestår en investering. Virksomhed: Begrebet virksomhed anvendes om den virksomhed, der skal finansieres i. 11

12 Entreprenør. I denne rapport anvendes betegnelsen entreprenør for den person eller den gruppe af personer, som står i ledelsen af den virksomhed, som et finansieringsprojekt omfatter. 1.2 Strategioplæggets struktur Oplægget har foruden denne indledning to kapitler og to bilag. Kapitel 2 omfatter en beskrivelse af erhvervsfinansiering i Grønland. Kapitel 3 er en præsentation af selskabets strategi, herunder en strategi- og handlingsplan, som bestyrelsen godkendte i foråret Selskabets forretningsplan er beskrevet i en separat rapport. Rapporten omhandler også de tekniske aspekter bag forretningsplanen. I slutningen af denne strategirapport er medtaget en liste over anvendt litteratur og kilder. I Bilag 1 er der redegjort for den teoretiske baggrund for udvikling af venturekapitel og specielt offentligt venturekapital. I Bilag 2 gives der en introduktion til organisering og anvendelse af venturekapital i andre lande. 12

13 2 Anvendelsen af risikovillig kapital i Grønland Nye virksomheder og virksomheder under tilpasning til nye vækstmuligheder har en positiv effekt på samfundsøkonomien. Denne type virksomheder øger beskæftigelse og indkomst lokalt, og de skaber en forøget samfundsprovenu i form af egne skattebetalinger og indbetaling af skatter fra virksomhedens lokale handel af varer og tjenesteydelser. Samtidigt sikrer nye virksomheder med nye produkter, nye koncepter og nye forretningsmodeller, at der lægges pres på de eksisterende virksomheder. Dermed øges erhvervslivets samlede konkurrencekraft. En del forudsætninger skal være til stede, når der hele tiden skal opstå nye virksomheder, eller når eksisterende virksomheder lægger produktionen om. Det kræver først og fremmest de rigtige kompetencer og uddannelser hos såvel arbejdsgivere og arbejdstagere, men det kræver også den nødvendige kapital til at finansiere virksomhedens udvikling og vækst. Den grønlandske finansstruktur omfatter fem hovedelementer: 1. Banker Realkreditinstitutter Pensionskasser. 4. Ventureselskaber. 5. Offentlig finansiering. 1 I dag er der to banker i Grønland: Grønlandsbanken og Sparbank Vest Grønland. De grønlandske banker er underlagt samme regler som danske pengeinstitutter, når det gælder soliditet, likviditet og reservekrav. 2 Ved lov nr. 248 af 6. juni 1985 blev der åbnet adgang for danske realkreditinstitutter til at yde lån mod pant i fast ejendom i Grønland. Realkreditfinansieringen i Grønland omfatter selskaberne Realkredit Danmark, Nykredit, DLR Kredit og BRF Kredit. Kun personer fra nogle få store byer kan låne penge i realkreditinstitutionerne. 13

14 a. Erhvervsstøtte. b. Offentligt ventureselskab. Ovenstående er de fem typer institutioner og selskaber, som opererer i Grønland i dag. Den grønlandske finansstruktur er en integreret del af den danske finansstruktur. En opgørelse, som Selvstyrekommissionen fik udarbejdet viste, at personer bosiddende i Grønland og virksomheder med hjemsted i Grønland havde en formue af indestående samt kursværdi af registrerede obligationer på i alt 4,2 milliarder kroner. Heraf var 32,8 pct. placeret i banker i Danmark. Samtidigt havde personer bosiddende i Grønland samt virksomheder med hjemsted i Grønland en samlet gæld på 3,3 milliarder kroner. 55,5 pct. af denne gæld var til banker i Danmark. 3 Der er ingen kreditforeninger i Grønland. Personer bosiddende i Grønland samt virksomheder med hjemsted i Grønland havde en samlet gæld til kreditforeninger i Danmark på 1,4 milliarder kroner ultimo Grønland har i dag to pensionskasser. Der er dog ingen af pensionskasserne, der investerer i grønlandsk erhvervsliv. 3 Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen: Pengestrømme mellem Grønland & Danmark, april

15 Figur 1. Formue og gæld fordelt på pengeinstitutter, ultimo 2001 Indestående samt kursværdi af registrerede obligationer Pct. Gæld i banker Pct. Banker i Danmark 32,8 Grønlandsbanken 36,8 Banker i Danmark 55,5 Sparbank Vest 3,1 Grønlandsbanken 64,1 Sparbank Vest 7,6 Kilde: Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen: Pengestrømme mellem Grønland & Danmark, april Greenland Venture A/S og Nordatlantisk Venture A/S er de eneste ventureselskaber med hjemsted her i landet. Der er andre venturekapitaler, der opererer i Grønland, men der er altså tale om udefrakommende selskaber. Venturekapitalen er kun en måde at få finansieret en egenkapital til en virksomhed. I det følgende vil vi med den eksisterende viden og data forsøge at tegne det samlede billede for fremskaffelse af egenkapital til grønlandske virksomheder. 2.1 Fremskaffelse af egenkapital For at skabe udvikling skal virksomheder have adgang til egenkapital. Egenkapital kan skabes, hvis virksomhederne formår at henlægge midler eller ved at aktionærer eller andelshavere skyder kapital i virksomheden. Men der kan også være andre fremgangsformer. Samlet set har virksomheden i Grønland normalt følgende muligheder: - Selvfinansiering. - Aktieemission. - Aktiekapital via børsen. - Erhvervsstøtteordninger. - Investeringsselskaber Selvfinansiering Selvfinansieringen i en virksomhed sker ved, at virksomheden er i stand til at gennemføre henlæggelser. Hvis ikke dette er muligt, må virksom- 15

16 heden ud at låne på kapitalmarkedet. En væsentlig del af selvfinansiering af nye investeringsgoder kan sikres ved den del af bruttoindtjeningen, der modsvares af afskrivninger. Nye små virksomheder opstartes i andre lande typisk ved, at iværksætteren anvender friværdi i egen bolig til at låne sig til de nødvendige investeringer eller opsparer midler. Dette sker også her i landet, men i begrænset omfang, fordi kun få ejer deres egen bolig, og fordi traditionen for opsparing er begrænset Aktieemission Hvis muligheden for selvfinansiering ikke er til stede kan en vækst i egenkapital sikres ved aktieemission. Fordelen ved aktieemission er, at aktionærerne ikke skal have afdrag tilsvarende lån. Til gengæld vil afdrag og inflationsudhuling af gælden forøge lånegrundlaget Erhvervsstøtteordninger Den traditionelle vej til at skabe egenkapital eller erstatning for egenkapital er, at offentlige myndigheder ved hjælp af erhvervsstøtteordninger uddeler midler til virksomheder. Der kan være tale om iværksætterordninger, men denne erhvervsstøtte synes her i landet og ofte også i andre lande at have en tendenst til at gå til støtte til døende virksomheder. Erhvervsstøtteordninger anvendes såvel af hjemmestyret som af de enkelte kommuner. Erhvervsstøtteordningerne er en væsentlig del af hjemmestyrets samlede tilskudssystem. Kategorien tilskudsbevilling i Landstingets Finanslov for 2008 omfattede i alt 1,58 milliarder kroner. Heri er dog ikke beregnet f.eks. skattemæssige fradrag, der i internationalt regi også betegnes tilskud. Ikke alle tilskudsbevillingerne er kun indirekte målrettet erhverv. Formålet med tilskud kan typisk opdeles i følgende fire punkter: 1. Opretholdelse og udvikling af national infrastruktur, for eksempel flyog skibstrafikken. 2. Opretholdelse og udvikling af lokal struktur/samfund for eksempel støtte til opretholdelse af indhandlingsmuligheder, offentlige serviceorganer og institutioner. 3. Understøttelse af erhverv, der ikke kan overleve på almindelige markedsvilkår, f.eks. støtte til indhandling af sælskind. 16

17 4. Løftestang til erhvervsudvikling, for eksempel turismeerhvervet. Herudover omfatter tilskudsbevillingerne på finansloven generelle tilskud til kommunerne i form af et bloktilskud. Landsstyret har fået udarbejdet rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv. Rapporten peger på behovet og mulighederne for at minimere de eksisterende tilskud, herunder primært tilskud til erhverv i tilbagegang. I stedet ønskes der en satsning mod at skaffe beskæftigelse i nye væksterhverv ved at skaffe grønlandsk arbejdskraft jobs i væksterhvervene og ved at få målrettet erhvervslivet mod det potentiale, som forbruget i de nye væksterhverv giver for den grønlandske virksomhedsbestand. Det er almindeligt kendt her i landet og også internationalt set, at erhvervsstøtteordninger giver begrænsede resultater. Dette kan bl.a. ses i, at regionale skævheder og problemer i de nødstedte erhverv ikke forandres. Der sker til gengæld det, at regioner og virksomheder bliver afhængige af støtteanordningerne. Erhvervsstøtteordninger er således hverken omkostningseffektive eller bæredygtige på lang sigt Offentlig risikovillig kapital i Grønland Adgangen til risikovillig kapital er vigtig for såvel nye som eksisterende virksomheder. Grønlandske virksomheder har brug for kapital, når virksomheder skal opstartes, eller når der kræves innovation i form af forandring af produkter, udvikling af nye produkter, generationsskifte og virksomhedsopkøb. Adgangen til risikovillig kapital er en forudsætning for den vækst og omstilling i erhvervslivet, der er grundlaget for samfundsøkonomisk vækst og vækst i beskæftigelsen. Risikovillig kapital er derfor et vigtigt redskab i bestræbelserne på at opnå det fælles mål om at skabe en mere selvbærende samfundsøkonomi. Det er Greenland Venture A/S opfattelse, at markedet for risikovillig kapital her i landet markant skiller sig ud fra situationen i andre lande. For det første er markedet ungt og kun lidt udviklet, og der rejses for lidt kapital på dette marked i forhold til det økonomiske potentiale for erhvervsudvikling i landet. 17

18 For det andet er private institutionelle investorer som f.eks. pensionsfonde og livsforsikringsselskaber stort set fraværende på det grønlandske marked for risikovillig kapital. For det tredje er udenlandske finansieringskilder også næsten fraværende, bortset fra inden for råstofsektoren i forbindelse med finansiering af mineralindustri. På denne baggrund eksisterer der fortsat store udfordringer for at skabe forudsætningerne for nye virksomheder og innovation i det eksisterende erhvervsliv. At Greenland Venture A/S er et hjemmestyreejet ventureselskab betyder, at selskabet arbejder ud fra overordnede problemstillinger, som er relevante i forhold til samfundsansvar, og det er selskabets strategi at udnytte dette samfundsansvar strategisk. Dette betyder, at selskabet udover en effektiv drift som aktieselskab også sætter fokus på, hvordan finansstrukturen for landets erhvervsliv som helhed danner et effektivt grundlag for udvikling af det grønlandske erhvervsliv som grundlag for udvikling af selvstyre og en selvbærende økonomi Behov for lokalt grønlandsk investeringsselskab Greenland Venture A/S er etableret som et lokalt grønlandsk ventureselskab. At formidlingen af offentlig venturekapital sker via et selskab sikrer dels at der opbygges en kompetence på området dels at selskabets dispositioner direkte er afhængige af evnen til at foretage de rigtige investeringer. I tilfælde af at man valgte at lade den offentlige administration direkte gennemføre investeringsprocessen, vil de ansvarlige ikke på samme måde være afhængige af, at størstedelen af udlodningen af risikovillig kapital vil komme hjem til fortsat drift af området. Samtidigt ville investeringsprocessen ofte kunne være under stærkt pres fra interesseorganisationer m.v. Større udenlandske investorer ønsker på denne baggrund netop at indgå partnerskab med et selskab frem for direkte med den offentlige sektor for at undgå den politiske usikkerhed omkring investeringer. På sigt vil der være behov for at videreudvikle selskabet til at dække det fulde behov for national risikovillig kapital til kommende og eksisterende virksomheder her i landet. Denne videreudvikling kan skabes ved at forøge den kapital, som Greenland Venture A/S administrerer. Det synes urealistisk på nuvæ- 18

19 rende tidspunkt at forøge investeringer i selskabet fra Landskassen, men f.eks. partnerskab eller medejerskab af de nye storkommuner og/eller tilsvarende samarbejder med finansieringsselskaber i udlandet vil kunne skaffe den fornødne kapital til den nødvendige videreudvikling af det grønlandske erhvervsliv. Partnerskab kan etableres på en sådan måde, at partner får specielle beføjelser for den del af Greenland Venture A/S s projekter, der vedrører det specifikke samarbejdsprojekt, partnerskabet omhandler. Der kan f.eks. udarbejdes specifikke aftaler om medbestemmelse, og der kan fastsættes en hurdle rate på f.eks. 10 pct., hvor den overskydende forrentning fordeles mellem partnerne efter en forudaftalt model. Greenland Venture A/S bidrag til samarbejdet vil kunne være indskud i form af allerede eksisterende porteføljevirksomheder eller af kapital. Det er en af Greenland Venture A/S aktuelle, centrale opgaver at modne samarbejdet med sådanne regionale eller lokale medfinansierende partnere. Samarbejdet med andre finansieringsselskaber er en vigtig forudsætning for Greenland Venture A/S fremtidige arbejde. Ved syndikalisering af finansiering i en lokal virksomhed, hvor flere parter deltager på forskellig vis i den samlede finansieringsmodel, vil ventureselskabets lokalviden og samtidig kontaktnet til andre finansieringskilders arbejdsmetoder m.v. være afgørende for, at den nødvendige finansiering indhentes. I den sammenhæng er det en fordel, at Greenland Venture A/S er ejet af Grønlands Hjemmestyre, fordi netop denne faktor viser sig at være en fordel, når især udenlandsk kapital entrerer i grønlandske virksomheder. Det fortsat forøgede behov for finansiering af nye virksomheder eller videreudvikling af eksisterende virksomhedsbestand fødes primært af fire forhold: Et generelt gab i adgangen til risikovillig kapital til små og mellemstore grønlandske virksomheder. Globalisering og den forøgede vægt på vidensøkonomi i den enkelte virksomhed. Dette gælder både i nye erhverv og i de traditionelle produktioner, der allerede eksisterer her i landet. Behovet for forøget viden i produktionen kræver ofte ekstern finansiering af innovationen. 19

20 Etablering af tilpas store grønlandske selskaber som aktive deltagere i de nye væksterhverv, f.eks. mineralindustrien med følgeerhverv. Udvikling af en selvbærende økonomi på basis af landets egen formåen, herunder udvikling af en privat erhvervssektor til overtagelse af en lang række af de opgaver, som i dag udføres af stat, hjemmestyre og kommuner. Det eksisterende gab i adgangen til risikovillig kapital for grønlandske virksomheder kan skyldes mange ting. En vigtig faktor er, at venturekapitaler i andre lande ikke har og aldrig vil have den fornødne, kontinuerlige fokus på potentialet i det grønlandske erhvervsliv. Det er på denne baggrund vigtigt, at Greenland Venture A/S fortsætter opbygning af en konkret viden om erhvervsudviklingspotentialet her i landet samt får etableret et udbredt netværk med virksomheder med et højt niveau af gensidig tillid. Det er samtidigt vigtigt, at ventureselskabet fortsat udvikler sit netværk til personer med branchekendskab og teknologisk viden, og at selskabet fortsat er i tæt dialog med hjemmestyret og kommunerne er aktiv deltager i forbedring af erhvervslivets rammebetingelser. I den sammenhæng er det selskabets mål at være med til at sikre organisering af sammenhængende vidensmiljøer inden for ressourceområder, kompetenceklynger og brancher. Bl.a. har Greenland Venture A/S udarbejdet idéoplæg til et innovationscenter i den nye storkommune Kommuneqarfik Sermersooq for Nuuk Kommune. Dette arbejde bygger netop på forudsætningen om at etablere et fysisk sted, hvor kompetenceklynger kan samarbejde til fælles fordel, og dermed være et nødvendigt fundament til udvikling af det grønlandske erhvervsliv på vejen frem mod selvstyre og selvstændighed. På denne måde kan der etableres samarbejdsmuligheder, der sikrer samling på erhvervsudviklingsarbejdet, hvor hver enkelt ikke bare er overladt til at køre sit eget sololøb. Hvis ressourcepersoner får mulighed til at organisere sig, så viser erfaringerne, at der opstår et dynamisk miljø, hvor virksomhedsudvikling kan trives. Greenland Venture A/S har et mål om at opbygge en procedure, hvor selskabet har etableret 20

21 kontakt til alle veldrevne virksomheder i Grønland. kontakt til potentielle iværksættere, der føder projekter med udviklingspotentiale. kontakt til udviklingsmiljøer som videncentre, uddannelsesinstitutioner m.v. Grønland er præget af en relativ stor afvandring af højtuddannede, der efter uddannelsesophold i udlandet vælger en tilværelse uden for Grønland. Denne afvandring er uheldig og utilfredsstillende, og det er Greenland Venture A/S opfattelse, at det er vigtigt at få udarbejdet en vurdering af, om disse talenter har nogle forretningsidéer, som de har fået under deres ophold i udlandet eller direkte fået i forbindelse med deres studier, som vil gøre dem interesseret i at realisere deres idéer her i landet i samarbejde med et grønlandsk ventureselskab. De fleste grønlændere i udlandet fastholder tilknytningen til Grønland, og fastholder deres grønlandske identitet. Mange skal blot have de rette rammebetingelser for at vende tilbage og blive ressourcepersoner i det grønlandske samfund, herunder ikke mindst i det grønlandske erhvervsliv. Erfaringer fra andre lande viser, at kontakten til allerede eksisterende virksomheder giver projektidéer, der har potentiale som et fremtidigt finansieringsobjekt. Dette skyldes, at disse virksomheder ofte har udviklingsprojekter, som virksomheden ønsker finansieret med risikovillig kapital udefra, evt. sammen med egenfinansiering. Mange af virksomhederne har via deres supply chain indsigt i behovet for at udvikle nye virksomheder inden for områder, som den eksisterende virksomhed ikke har plads til i sit eget udviklingskoncept. Andre virksomheder varetager opgaver, som de helst vil være fri for, hvis de alternativt havde en leverandør til at løse opgaven. Samtidigt vil en kontakt til eksisterende virksomheder give indblik i, hvilke generationsskifte-overvejelser og problemer, som virksomheden står i. Der findes i dag ingen officielt formidlet kontakt mellem virksomheder og videnmiljøer her i landet. Uddannelsesinstitutionerne er ikke målrettet som vækstmiljøer for kommende iværksættere. Derfor finder Greenland Venture A/S det også relevant at få skabt forøget fokus på etablering af denne kontakt samtidigt med, at der må stilles nye erhvervsrettede uddannelsesmuligheder til rådighed for de studerende. 21

22 Det bør overvejes, om Greenland Venture A/S, f.eks. i samarbejde med GTE, skal være katalysator for organisering af virksomheder og videnmiljøer her i landet. Dette kunne tage sit udgangspunkt i en webportal, hvor hver enkelt aktør, der er med i netværket er præsenteret, og hvor websiden samtidigt er netværkets kommunikationsværktøj. Greenland Venture A/S kunne som udgangspunkt organisere et strategisk samarbejde mellem selskabet og dets associerede virksomheder. Finansieringen med risikovillig kapital vil oftest ske som en syndikalisering af finansiering i samarbejde med f.eks. lokale banker. Det er vigtigt at fastslå, at venturekapital-finansiering og bankfinansiering supplerer hinanden, men at bankfinansiering ikke vil være et alternativ til anden risikovillig kapital. Bankfinansieringen vil altid bygge på at give lån med sikkerhed i noget håndgribeligt, f.eks. bygninger, maskiner, kontrakter og lignende. Når der her i landet tales om små- og mellemstore virksomheder, så er der reelt tale om mikrovirksomheder i forhold til definitionen af små- og mellemstore virksomheder i andre lande. Nye virksomheder startes ofte af iværksættere, der ikke har den fornødne kompetence på alle områder i virksomhedsdrift. Derfor er det vigtigt, at der ved anvendelse af risikovillig kapital anvendes såkaldt kompetent kapital eller intelligent kapital, hvor medejeren i form af et ventureselskab kan gå ind og rådgive på en lang række områder. Rådgivning skal også omfatte kendskab til grønlandske forhold, grønlandske markedsvilkår, grønlandsk lovgivning m.v., som gør det nødvendigt, at den kompetente kapital har en stor indsigt i grønlandske forhold. Der skal være ressourcer tæt på virksomheden, som virksomheden har tillid til, og som sammen med denne kan tage stilling til, hvilken udvikling, der kan skabes. Der sikres på denne måde et konstruktivt og fagligt godt og tæt samarbejde mellem virksomheden og ventureselskabet. Et lokalt grønlandsk ventureselskab er altid til stede i hverdagen, når der opstår konkrete problemer i porteføljevirksomheder. Venturekapital fra Danmark og andre lande kan kontaktes pr. telefon, eller når ventureselskabet er på sit halv- eller helårige besøg i en til flere grønlandske byer. 22

23 På denne baggrund har Greenland Venture A/S vurderet, at der var behov for regionalisering af selskabets virke, således at selskabet er til stede i alle de nye fire storkommuner med et regionalt kontor. Erfaringen viser, at andelen af mulige investeringsobjekter stiger, når ventureselskabet er til stede i lokalområdet. 2.2 Behov for udvikling af erhvervslivet De mange gode, men uudnyttede forretningsmuligheder i Grønland skal fremover udnyttes. En væsentlig forudsætning for, at dette sker, er tilstedeværelsen af en effektiv finansstruktur her i landet. Nye aspekter præger samfundsudviklingen i disse år. Vi oplever fremkomsten af nye væksterhverv, der på sigt vil få stor betydning for landets økonomi. Råstofsektoren, ny energiintensiv industri og turisme giver grundlag for optimisme i forhold til at forbedre samfundsøkonomien og dermed også skabe bedre balance i de offentlige finanser. Hvis landet skal have fuldt udbytte af de nye væksterhverv, er det vigtigt, at bestræbelserne målrettes på at få størst mulig værditilvækst her i landet på basis af aktiviteterne i de nye væksterhverv. Hidtil har strukturproblemer som ledighed og store indkomstforskelle været forsøgt løst ved omfordeling på Landstingets Finanslove. Dette sker via tildeling af subsidier til virksomheder og regioner, der ikke har en tilstrækkelig sund økonomi, samt tildeling af sociale overførselsindkomster til mennesker, der kommer i klemme. Derfor har landsstyret i foråret 2008 fremlagt rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv. Rapporten peger på en række af behov for forandringer i samfundsøkonomi, især på arbejdsmarkedsområdet. Disse forandringer nødvendiggøres også af de politiske mål om at udvikle selvstyre på basis af en selvbærende økonomi. Den økonomiske udvikling i skyggen af bloktilskuddet fra staten er under afvikling. Samlet set står samfundet over for store udfordringer. Der er således behov for at finde andre instrumenter til at fastholde og fortsat udvikle velfærdssamfundet. Landsstyret har igangsat en omfattende uddannelsesindsats, der på sigt vil få stor betydning for samfundsøkonomien. Men et forbedret kvalifika- 23

24 tionsniveau i arbejdsstyrken vil samtidigt give mulighed for udvikling af nye erhverv og nye virksomheder samtidigt med at produktiviteten i eksisterende erhverv kan forventes forbedret betydeligt. Satsning på væksterhverv og forbedring af produktivitet giver en positiv kædevirkning: Gode aflønningsmuligheder skaber større lyst til arbejde, forøget produktivitet via personlig indstilling og forbedret teknologi giver højere lønniveau, og et højere lønniveau skaber vækst i samfundsøkonomien som helhed og vækst i skatteprovenu. Samtidigt har Landsstyret gennemført en forbedring af rammerne for erhvervsfremme. Tilpasning af erhvervsstruktur og arbejdsmarked kan således ske i fornuftige rammer. Det er alment kendt, at en væsentlig betingelse for omstilling af eksisterende erhverv samt udvikling af nye erhverv og nye virksomheder er adgangen til velfungerende finansieringsinstrumenter. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt en finansstruktur i et land fungerer effektivt. Der synes dog at være væsentlige mangler i udbuddet af finansieringsinstrumenter for virksomheder, der har et behov for risikovillig kapital her i landet. Denne mangel kan identificeres ved, at den gennemsnitlige opstart af nye virksomheder svarer til cirka 14 pct. af den samlede virksomhedsbestand, og at 38,9 pct. af disse nye virksomheder ophører igen. 4 at den gennemsnitlige nedlæggelse af virksomheder svarer til 12 pct. af den samlede virksomhedsbestand. at der er tale om en omfattende eksport af lavt forarbejdede varer eller råvarer, hvor værditilvæksten foregår i udlandet. at der er tale om en omfattende import af varer og tjenesteydelser, og at prisen på disse varer og tjenesteydelser synes højere her i landet, end transport og mangel på volumen kan forklare. 4 Metode til beregning af nyetableringer og nedlæggelser af virksomheder fremgår kapitel 1 og 2 i rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv, Bind 2: Teknisk rapport, april

25 at der for Grønlands vedkommende er tale om en udtalt mangel på grønlandske arbejdsgivere, således at ni ud af ti arbejdsgivere er udefrakommende. Det har længe været en almen opfattelse, at entreprenørskab i den grønlandske befolkning har været relativt lavt på grundlag af etableringen af en omfattende offentlig sektor og på grund af manglen på privat opsparing. Størstedelen af boligmassen er offentligt ejet, og netop opsparing og friværdi i boliger har traditionelt givet grundlag for etablering af små virksomheder i andre lande. at behovet for risikovillig kapital stiger, idet Greenland Venture A/S som offentligt ejet ventureselskab modtager flere og flere henvendelser om ønske om finansieringsmuligheder til nye virksomheder og til virksomheder i transition. 25

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

12 undersøgelse af Greenland Venture A/S

12 undersøgelse af Greenland Venture A/S AFGØRELSE Sags nr. 2008-011541 15-06-2012 12 undersøgelse af Greenland Venture A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S O Q A R F I K F O

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen!

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Invester i byggeriet af vores nye tilbygning og energiinvesteringer Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Oktober 2012 - Vær med til at videreudvikle

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering - En udfordring i dagligdagen? Title Layout Finansiering - en mangelvare? Oles Smedeforretning A/S Uvildig finansiel rådgivning V/Per Hovmarkkjh

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt 1 A/S Difko valuebuilding III ValueBuilding-projekt 2 Difko udbød i 2010 A/S Difko ValueBuilding I. I dag er flere af ejendommene steget i værdi, og én af ejendommene er allerede solgt med stor gevinst.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2014 Mads Lund Larsen 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: At Movia bemyndiges

Læs mere

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER Indledning I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte både for sig selv

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3 PORTEFØLJEPLEJE Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. 114/9 3.04.2014 Har du tid og lyst til investering? Porteføljepleje giver dig flere fordele: Det kræver tid og indsigt i værdipapirmarkederne

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere