- PDF Free Download

Transkript

1 Dimensionskursus - Videnskab & Filosofi - Hold: HUM-C-2016 Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den Humanistiske Bacheloruddannelse Dimensionskursus Studerende på HumBachs 2. semester tilmeldes kurset automatisk. Ved spørgsmål vedrørende tilmelding: Kontakt humbach-studieadministration@ruc.dk Undervisningstidspunkt Undervisningssted Formål Se under de enkelte kursusgange Se under de enkelte kursusgange Kurset læses som en del af den samlede basisdel på den Humanistiske Bacheloruddannelse som iflg. 12 i Studieordningen for den Humanistiske Bacheloruddannelse af 2016 har til formål: "...at bidrage til udviklingen af de studerendes viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i 11, samt at medvirke til: - at den studerende opnår faglige forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg af fagmoduler i bacheloruddannelsen - at den studerende opnår de generelle faglige forudsætninger for videre studier på kandidatuddannelser som bygger på mindst et af de to fag som er valgt i bacheloruddannelsens fagmoduler." En almen indføring i humanvidenskabernes historie og grundlag, deres egenart. Kurset vil især stille skarpt på forholdet mellem filosofi og videnskab. Hvilke grænserflader er på spil mellem videnskab og filosofi, hvordan har de udfordret hinanden gennem historien og aktuelt? Hvordan stiller problemet om metode sig i en humanvidenskabelig kontekst? Hvilke videnskabsteoretiske problemstillinger og metodiske udfordringer er der er forbundet med at bedrive humanistisk videnskab? En introduktion til tre væsentlige filosofiske discipliner etik, filosofisk politik og æstetik med fokus på anvendelsesaspektet og de principielle erkendelsesteore-tiske problemstillinger, der knytter sig til deres respektive genstandsområder: moral (hvordan handler vi rigtigt i det godes navn?), politik (hvordan forstår og indretter vi vores samfund?) og kunst (hvad er god kunst, og hvilken erkendelses evne er på spil, når vi beskæftiger os med kunst?) En belysning forholdet mellem videnskab og filosofi i en videnskabsteoretisk optik med fokus på hermeneutik, fænomenologi og strukturalisme. Teoridannelser, grundbegreber og metoder præsenteres i forbindelse hermed. Ects Kurset er normeret til 5 ECTS. For et fuldtidsstudium svarer 5 ECTS til 135 timers arbejde. Studerende forventes derfor, ud over at deltage i alle forelæsninger (22 timer) og forberede sig til eksamen (36 timer), at forberede sig grundigt til alle lektioner (7 timer per lektion). Forberedelse vil dels sige at læse alle tekster grundigt, dels at arbejde med arbejdsspørgs målene til hver lektion gerne i læsegrupper og dels at deltage i øvelses timerne med studenterinstruktoren. Bedømmelseskriterier Det er målet at den studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden:

2 Viden om teorier, metoder, begreber, fagtraditioner og aktuelle diskussioner i den humanistiske dimension "videnskab og filosofi", jf. dimensionsbeskrivelsen i bilag 1 til Studieordningen for Den Humanistiske Bacheloruddannelse af Færdigheder: Færdighed i at analysere, sammenligne og vurdere problemstillinger inden for dimensionen "videnskab og filosofi", samt at sætte sådanne problemstillinger i relation til de tre øvrige humanistiske dimensioner. Kompetencer: Kompetence i at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for dimensionen "videnskab og filosofi" Eksamensform Kurset bedømmes ved en skriftlig prøve. Ved prøven medvirker intern bedømmer. Prøven er en individuel, bunden hjemmeopgave. Opgaven stilles af kursuslæreren. Besvarelsens samlede omfang: 3-4 normalsider á anslag inklusive mellemrum, dvs anslag inklusive mellemrum. sfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med. Besvarelser som afviger fra omfangskravene, kan afvises fra bedømmelse. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven er normeret til 5 ECTS-point. Essayopgave, der består af besvarelse af fire til seks udvalgte spørgsmål fra pensum fordelt på referat, analyse og redegørelse 2-3 sider samt et afsnit med egen refleksion over et eller flere udvalgte og relaterede emner fra pensum (1-2 sider) i alt 3-4 sider eller mellem og anslag med mellemrum, hverken mere eller mindre. Yderligere orientering følger undervejs og ved kursets afslutning. Reeksamensform Kurset bedømmes ved en skriftlig prøve. Ved prøven medvirker intern bedømmer. Prøven er en individuel, bunden hjemmeopgave. Opgaven stilles af kursuslæreren. Besvarelsens samlede omfang: 3-4 normalsider á anslag inklusive mellemrum, dvs anslag inklusive mellemrum. sfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med. Besvarelser som afviger fra omfangskravene, kan afvises fra bedømmelse. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven er normeret til 5 ECTS-point. Eksamenstidspunkt Aflevering: Torsdag d. 4. maj 2017, senest kl. 11:00. Opgaven skal afleveres via følgende link Digitaleksamen Ved spørgsmål til eksamen kontaktes humbach-studieadministration@ruc.dk Eksamensresultatet offentliggøres i STADS-selvbetjeningen senest d. 29. maj Reeksamenstidspunkt Udlevering: Tirsdag d. 6. juni 2017 Aflevering: Tirsdag d. 12. juni 2017, senest kl. 11:00 Opgaven skal afleveres via følgende link Digitaleksamen Ved spørgsmål til eksamen kontaktes humbach-studieadministration@ruc.dk Eksamensresultatet offentliggøres i STADS-selvbetjeningen senest d. 30. juni Undervisningsmaterialer Alle tekster til kurset er samlet i en pdf-fil på Moodle, bortset fra pensum til de to kursusgange om etik og moralfilosofi. Her benyttes Jesper Rybergs Forstå etikken (Hans Reitzels Forlag 2013), som I selv skal anskaffe (kan købes i bogladen). Undervejs vil supplerende eller uddybende litteratur lægges ud til jer på Moodle, der fungerer som kursusrum (moodle.ruc.dk). Det er dog kun teksterne i kompendiet, der forventes kendt i forbindelse med den afsluttende essay-opgave. Undervisningsform Kursus Undervisningsansvarlig Niels Møller Nielsen ( nmn@ruc.dk ) Kursussekretær Humbach Studieadministration ( humbach-studieadministration@ruc.dk )

3 Jesper Ryberg ( ryberg@ruc.dk ) Esther Oluffa Pedersen ( estherop@ruc.dk ) kursusgange Humanioras historie og videnskab Tidspunkt 09/ kl. 13:15-15:00 Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik, da. oversættelse ved Arne Jørgensen af Wahrheit und Methode (1960), Aarhus: Systime Academic, 2004, s Finn Collin og Simo Køppe, Indledning, Humanistisk videnskabsteori (red. Collin & Køppe), København: DR Multimedie, 2003, s Peter C. Kjærgaard og Jens Erik Kristensen, Universitetets idéhistorie, Universitet og videnskab (red. Hans Fink et al.), København: Hans Reitzel, 2003, s Hvad er filosofi? 1: Den græske arv Tidspunkt 16/ kl. 13:15-15:00 Platon, Symposion, Samlede værker i ny oversættelse (red. Jørgen Meyer og Chr. Gorm Tortzen), bind II, Gyldendal, 2010, s Indledning af Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, s Hvad er filosofi? 2: Aktuelle perspektiver Tidspunkt 23/ kl. 13:15-15:00 Med tre (vidt) forskellige filosoffers bud på filosofiens væsen/muligheder, dens berettigelse/ betingelser og opgave vil vi trække spor fra Platon til vor tids filosofi. Alain Badiou, Manifest for filosofien, da. oversættelse ved Kirsten Hyldgaard og Ove Pe -tersen af Manifeste pour la philosophie (Seuil, 1989), Århus: Slagmark, 1991, s Gilles Deleuze og Félix Guattari, Hvad er filosofi?, da. oversættelse ved Carsten Madsen af Qu est-ce que la philosophie? (1986), København: Gyldendal, 1996, s og Martin Heidegger, Hvad vil tænkning sige?, da. oversættelse ved Christian Rud Skovgaard af Was heißt Denken (1951), Aarhus: Klims, s

4 Etik, følelser og fornuft Tidspunkt 02/ kl. 13:15-15:00 Underviser Jesper Ryberg ( ryberg@ruc.dk ) Forelæsningen belyser en række centrale spørgsmål inden for etikken, nemlig: Hvad er etik? Hvordan er etiske vurderinger knytter til vores følelser? Og kan man blive bedre til at bedrive etik? Jesper Ryberg, Forstå Etikken, København: Hans Reitzels Forlag, 2013, kapitel 1-5. Hvorfor handler vi forkert? Tidspunkt 09/ kl. 13:15-15:00 Underviser Jesper Ryberg ( ryberg@ruc.dk ) Hvordan kan det være, at mennesker ofte kommer til at handle på måder, de godt ved ikke er etisk set i orden? Forelæsningen vil se på nogle af de klassiske studier af, hvad der kan få folk til at tage del i grusomheder, men ligeledes præsentere en række nye studier der kan være med til at forklare, hvorfor vi i vores dagligdag undertiden handler på måder, vi godt ved ikke er rigtige. Jesper Ryberg, Forstå Etikken, kapitel 6-8. Batson m.fl., Why don t moral people act morally?, American Psychological Society, vol. 10, number 2, April 2001, Blackwell Publischers, s Magt og Ret Tidspunkt 16/ kl. 13:15-15:00 Underviser Esther Oluffa Pedersen ( estherop@ruc.dk ) Forelæsningen handler om at læse politisk historie og filosofi fra den græske antik i moderne kontekst. Den introducerer til politisk filosofi ved at se på to diskussioner i antikken af retfærdighed og magt. Hartvig Frisch: Magtnihilisme i Oldtiden (1942) optrykt i Tænkt og talt under Krigen, Fremad, 1945, s Thukydid: Samtale mellem Athenerne og Melierne i Thukydide s Historie, 4 bind, oversat af Gertz, Schønberg, , Bind III, s Platon: Linjebilledet i Staten, 6. bog, , oversat af Carsten Høeg og Hans Ræder, Reitzel, 1941, s Det politiske og det økonomiske Tidspunkt 23/ kl. 13:15-15:00

5 Underviser Esther Oluffa Pedersen ( estherop@ruc.dk ) Foelæsningen sætter fokus på to begreber om ejendom og folk i den europæiske oplysningsfilosofi eksemplificeret ved John Locke og Jean-Jacques Rousseau John Locke: Of Property i Two Treatise of Government, The Works of John Locke, vol. V, Sharpe & son, 1832, s Jean-Jacques Rousseau: uddrag af A_fhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse iblandt menneskene_, oversat af Mogens Chrom Jacobsen, Gyldendal, Ole Thyssen: John Locke. Et blik for ejendommen (s ) og Jean-Jacques Rousseau. Et blik for folket (s ) i Det filosofiske blik. Europæiske mestertænkere, Information, Kunst og æstetisk rationalitet Tidspunkt 30/ kl. 13:15-15:00 Om filosofiens interesse i kunsten generelt, det Skønne over for det Sande og det Gode samt om den æstetiske erkendelsesevne og dens specificitet. Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften, da. oversættelse ved Claus Bratt Østergaard af Kritik der Urteilskraft (1790), København: Det Lille Forlag, , s Anne Elisabeth Sejten, Fra den kantianske dømmekrafts værktøjskasse, afsnit i Sammenkædning og politik, Lyotard og striden (red. Niels Brügger), Aarhus: Slagmarks skyttegravsserie, 1990, s Jørn Erslev Andersen, Anskuelse, begrebsdannelse og æstetik (Kant), Sansning og erkendelse. Æstetikhistoriske grundtekster fra Baumgarten til Kant (red. J. E. Andersen), Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2012, s Hermeneutik, humanioras overordnede metode Tidspunkt 06/ kl. 13:15-15:00 Fra indledningsforelæsningens overordnede indkredsning af humanvidenskab vender vi tilbage til hermeneutikken som humanioras helt centrale metodeforståelse. Hans-Georg Gadamer, Forforståelsens historicitet som det hermeneutiske princip, Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik, da. over sættelse ved Arne Jørgensen af Wahrheit und Methode (1960), Aarhus: Systime Academic, 2004, s , 258, og (+ evt ). Jesper Gulddal og Martin Møller, Fra filologi til filosofi introduktion til den moderne hermeneutik, Hermeneutik. En antologi om forståelse, København: Gyldendal, 2005, s og

6 Fænomenologi, inside out outside in Tidspunkt 20/ kl. 13:15-15:00 Maurice Merleau-Ponty, Hvad er fænomenologi?, da. oversættelse ved Per Aage Brandt af forordet til Phénomémologie de la perception (Gallimard 1945), Tegn, udvalgte essays, København: Rhodos, 1969, p og Dan Zahavi, Fænomenologi, kapitel 5 af Humanistisk Videnskabsteori, red. af Finn Collin og Simo Købbe, København: DR Multimedie, 2003, s Fra strukturalisme til poststrukturalisme Tidspunkt 27/ kl. 13:15-15:00 Michel Foucault, Viljen til viden, da. oversættelse ved Søren Gosvig Olesen af La volonté de savoir (1976), København: Det Lille Forlag, 1994, s STADS stamdata Basisprojekt Aktivitetskode : U26354 Prøveform : Hjemmeopgave (ut) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur