Beboerne i Bispehaven er også glade for parken og bruger den ofte til den ro og afslapning, som de tilsyneladende ikke kan finde i Bispehaven.

Transkript

1 Klokkerparken Klokkerparken har et areal på ca kvadratmeter og ligger mellem parcelhusområderne Klokkerbakken og Klokkerfaldet. For 50 år siden udviklede arkitektfirmaet Møller og Wichmann området. Beboerne har selv betalt parken og har gennem de mange år siden da passet godt på kvarteret, og det står stadig, som da det blev skabt.. Klokkerparken ligger smukt mellem Klokkerbakken og Klokkerfaldet. Den er meget populær og er arealmæssigt formentlig en af de mest besøgte parker i Århus. De 50 år er gået, træerne er vokset til, og parken har sat sig med den karakter og de spor, som de fremsynede arkitekter havde tænkt sig. Smuk er den stadig med de beplantede opsamlingsbassiner for regnvand i parkens nordlige ende, hvorfra vandet i en bæk klukkende løber ned gennem parken mod syd. Beplantningen omkring bækken markerer dens løb, og alt ånder ro og harmoni ikke uden grund, parken et yndet mål for mange spadsereture. Det skyldes også, at der fra parkens nordlige ende som ligger ca. 20 meter højere end den sydlige er et formidabelt udsyn ned over den langstrakte park, videre ned over byen og ud over havet helt til Samsø. Overfladevandsbassinerne virker som naturlige åndehuller i Klokkerparken og betoner parken som et sted, der hviler i sig selv, og som fortjener respekt for det, den er.

2 Den bliver flittigt brugt, som den er. Den er et mødested for mange mennesker, der har for vane at gå sig en lille tur eller blot sidde på en bænk og slappe af. Her mødes mennesker, som om efteråret samler spisekastanjer og drøfter, hvordan de bruges bedst. Her mødes også hundeejere, som lader deres hunde lege sammen, mens de får sig en hundesnak. Vi er også trygge ved at lade vores børn gå gennem Klokkerparken, når de skal i Gammelgårdsskolen. I parkens næsten 50 årige levetid er der aldrig begået en forbrydelse der og det på trods af, at der slet ikke er elektrisk lys. I det hele taget ønsker vi at bevare parken inkl. overfladevandsbassinerne som et roligt og fredeligt område, hvor der er god plads til børns leg og fantasi i de muligheder, naturen giver dem. Beboerne i Bispehaven er også glade for parken og bruger den ofte til den ro og afslapning, som de tilsyneladende ikke kan finde i Bispehaven. Boligselskabet Østjysk bolig har lavet en trivselsundersøgelse blandt Bispehavens beboere. Se den her: Januar/resultater-fra-forundersoegelsen.pdf Fra side 71 citeres ovenstående. Vi har intet mod, at mennesker er aktive tvært imod men aktivitet er mange ting. Vi værdsætter meget højt, at Klokkerparkens skal være et sted hvor der hersker fred og ro, og hvor der er plads til den rekreative fordybelse. Det er præcis det samme, som Bispehavens beboere også værdsætter.

3 Af en eller anden grund er Klokkerparken blevet et diskussionsobjekt på de møder, som Hasle Fællesråd undertiden afholder. Måske som følge heraf har Aarhus Kommune ladet udarbejde en plan, benævnt HELHEDSPLAN FOR KLOKKERPARKEN, Visionsoplæg okt. 2013, som kan findes på dette link: Da der er tale om et oplæg, er der grund til at kommentere det her. Det har vi gjort ved at vise fotos og kommentarer fra HELHEDSPLAN FOR KLOKKER- PARKEN, så der er noget at tage stilling til. Dette kort viser, hvorledes hele Klokkerparken på det nærmeste skal være et stort fitnesscenter og legeplads for voksne. Fred, ro og fordybelse synes der slet ikke at være plads til.

4 Disse fotos er fra Kommunens oplæg. Derfor går vi ud fra, at der skal der etableres anlæg til disse aktiviteter. Vi er ikke tilhængere af, at der i en park, hvor brugerne ønsker fred og ro, skal etableres aktiviteter, der opfordrer voksne mennesker til at lege Tarzan i træernes kroner og underholde mennesker, der ønsker fred ro, med at kæmpe med hård fysisk træning. I fitnesscenteret ved Hasle Torv findes der udmærkede faciliteter til disse formål, her er de blandt ligesindede, og her generer de ingen. I oplægget kan du læse, at regnvandsbassinerne i Klokkerparken også skal bruges aktivt. Eksempelvis skal der hældes en masse beton ned et bassin, så der dannes en hård betonoverflade. Det fremgå af oplægget, at man fylder beton ned i et af bassinerne. Oplægget fortæller, at betonfladen er beregnet til f.eks. boldspil, scene og rulleskøjter. Citat fra Oplægget: I tilknytning til legeoasen i bassinet mod nord foreslås det, at der etableres belysning med spots på master. Herved kan lyset rettes, så der fokuseres på at skabe belysningsmæssige rum til de enkelte legeaktiviteter. Hvorfor skal boldspil og ageren på en scene foregå på en betonflade? Er der ikke rigeligt med asfalt og beton i området, som kan benyttes til rulleskøjter? Beton hører ikke hjemme i et naturområde, som vi helst ser, at det bliver ved at være. Børn skal være inden døre, når det bliver mørkt. Så hvem er den belyste scene beregnet til? Oplægget viser også, at der skal etableres tilhørerpladser, så hvad kan der foregå?

5 Ingen kan noget mod, at børn leger i overfladevandsbassinerne. Her kan der også være plads til græssende dyr fra Bygården på den modsatte side af Ryhavevej. Det kan fremhæve den ro, som alle brugerne er glade for. Men mange af oplæggets forslag vil helt ødelægge den ro og harmoni, som findes i dag. I det hele taget er det ønskværdigt at bevare parken incl. overfladevandsbassinerne som et roligt og fredeligt område, hvor der er god plads til børns leg og fantasi i de muligheder, naturen giver dem. Som regel vil vi skabe de bedste forhold for vores børn; men ofte giver vi dem herved nogle begrænsninger i deres fantasi. Evt. kunne man jo blot lave pilekrat i det ene bassin og så lade børnene selv finde ud af at bygge huler, blive væk, lege røver og soldater, eller hvad de nu kan finde på. I vinteren er al buskads omkring bassinerne fjernet. Det ser da pænt ud; men faktisk er det synd for en lille gruppe forældre og børn, som kom en gang om ugen og hyggede sig sammen i et af bassinerne. De var blot interesseret i have deres eget lille sted fri for andres blikke. Denne mulighed er forsvundet nu, og den komme måske aldrig igen. Klokkerparkens højdekoter. Den sorte klat er jorddyngens top. Ifølge oplægget skal der placeres en 3 meter høj jorddynge i den øverste halvdel af Klokkerparken. Den er vist på hosstående tegning. Den skal tilsås med græs og benyttes som udkigspunkt. Om vinteren skal den benyttes som kælkebakke mod syd. Arkitektonisk vil den synes helt umotiveret, og et statisk udkig fra denne højde er slet ikke nødvendig. Det dynamiske udkig, man får under en spadseretur på den nuværende sti er fuldt ud tilstrækkelig og endda langt bedre, fordi udsynet hele til ændrer sig, samtidig med at man bevæger sig. Etableres jorddyngen, vil den spærre for dette udsyn, og det bør derfor stærkt frarådes. Endvidere synes det som om, at projektets idemagere ikke er klar over, at man aldrig skal etablere en kælkebakke mod syd, fordi sneen her smelter alt for hurtigt. Og med de kommende klimaændringer, er den tid nok ved at være forbi, hvor man kan kælke mere end blot et par dage hvert år. Ønsker man vintersport, kan det være en mulighed at dæmme op for vandet i et af bassinerne beregnet for på skøjteløb. Derfor: Undlad at etablere toppen det er meget bedre og flottere, som det er i dag. Arkitekten, som har lavet planen har måske også taget munde lidt lovlig fuld i sin opfattelse af, hvad vandet kan buges til. Regnvandet opsamles fra det område, der vist på kortet. Der opsamles fra tagnedløb, terrasser veje, pladser osv., hvor vandet skal fjernes. Det opsamlede regnvand kan derfor indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, der stammer fra f.eks. fugle, dyr og mennesker. Det kan indeholde tungmetaller fra eksempelvis blyindækninger og zinktagrender på huse, rust og overflade behandling på biler. Og det kan indeholde PAH,

6 Tegningen viser det opland, som regnvandet opsamles fra. De øverste bassiner få regnvandet fra især Bispehaven og de asfalterede veje. Regnvandet løber gennem bækken og samles i Klokkerparkens nederste ende sammen med regnvandet fra Klokkerparken og Klokkerfaldet. som stammer fra bildæk, når de slides, og fra f.eks. undervognsbehandling af biler. PAH er farligt, fordi det kan være kræftfremkaldende og kan give uhelbredelige arvelige sygdomme. Vandet er altså ikke rent, og det må man forholde sig til, hvis man lader sine børn lege i vandet. Den foreslåede lille sø med regnvand må bestemt ikke give mulighed for badning, og børnene skal instrueres grundigt i, at de ikke må sutte på fingrene, hvis de har haft dem i vandet. Ifølge dette link, som omhandler opsamlet vand til toiletskyl og tøjvask, side 14: Miljoe/Vand/Spildevand/LAR/Afledning-af-regnvand/Andet/LAR-08-Opsamling-oganvendelse-03.pdf Regnvand må kun opsamles fra egnede tagflader. Fra andre flader som f.eks. veje og befæstede arealer er der risiko for forurening af vandet med f.eks. olie og tungmetaller. Velegnede tagflader er tegl, beton og skiffer. Vand fra følgende tage og tagrender må ikke anvendes til toiletskyl og tøjvask: Tage med bitumen (tagpap). Tage med asbest. Asbest forekommer næsten altid i eternittage fra før ca Tage med græs og strå Tage af metal, f.eks. kobber og aluminium, med mindre dette er overfladebehandlet. Vand der ledes via tagrender af kobber og zink. Ovenstående gælder kun for toiletskyl og tøjvask. Umiddelbart synes det lang værre af få vandet direkte på endsige evt. at drikke det. Det synes derfor noget betænkeligt at udforme vandløbet og søen i bunden sådan, som arkitekten forestiller sig.

7 Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad arkitekten mener, der kan placeres i klokkerparken. Figuren viser eksempler hans forslag. - Er det noget, du går ind for? Oplægget giver her eksempler på lyskunst, som kan etableres i parken. Generelt virker det virker meget kostbart. Måske kan pengene bruges på andre tiltag, som har større gavn end ændringen af parken? Alternative placeringer Vi har allerede peget på, at de planlagte aktiviteter i vandbassinerne med fordel kan placeres på legepladsen nord for Ryhavevej. De planlagte aktiviteter i Klokkerparkens synes for langt de flestes vedkommende at være beregnet for de større børn og for voksne. For dem betyder det ikke så meget, om de ud over den fysiske træning også skal bevæge sig lidt mere til området mellem Bispehaven og Ringvejen. Her ligger der et stort område, hvor der rigeligt plads til pågældende redskaber. Bag Bispehaven findes et udmærket sted, hvor redskaberne til de sportslige aktiviteter kan placeres. Ønskes der en større løbestrækning med endnu flere aktivitetsmuligheder, er der herfra ganske kort afstand til Hasles stadion, der ligger umiddelbart bag Ellekærskolen. Langs stien, som fører til Hasle Bakker, er der rigelig plads til redskaberne, som endda også kan benyttes af de større børn i Ellekærskolen. For enden af den omtalte sti findes de højeste bakker I Hasle Bakker. Her findes en formidabel udsigt over Aarhus, over havet til Samsø og til Mols. Til den anden side kan man i godt vejr se Himmelbjerget. Og både mod syd og mod nord strækker synet sig milevidt.

8 Langs stien er der rigeligt plads til såvel aktiviteter som redskaber. Noget er der i forvejen, som f.eks. løbebanen, som ses i billedets venstre side. Situationsfoto set fra oven. Her ses den omtalte sti, som fører til Bispehaven gennem det runde areal, der er vist på det øverste foto. Den tre meter høje jorddynge, som man efter planen vil etablere som udkigspunkt i Klokkerparken, er jo intet sammenlignet med dette fantastiske sted. Hvis der bliver sne og kulde, har man også her en langt større mulighed for at kælke. Dels er der en lang skråning med en passende stejl hældning, og dels vender denne skråning med nordvest, så sneen kan ligge i længere tid, og endelig er der et langt afløb, som bruges til at standse kælken. En bakke, hvorfra der er en fantastisk udsigt rigtigt mange kilometer ud over området. Hvis der er sne og koldt om vinteren er bakken også ideel til kælkning og skisport.