Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI PROGNOSE FOR STEM-MANGEL 2025
|
|
- Kaare Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI PROGNOSE FOR STEM-MANGEL 2025
2 Januar 2018 Prognose for STEM-mangel 2025 I 2015 fik Engineer the Future udarbejdet en fremskrivning af, hvorledes udbud og efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater ville udvikle sig på det danske arbejdsmarked for perioden Ingeniørforeningen, IDA har på baggrund af nye data, der er kommet til siden den oprindelige prognose, udarbejdet en opdatering for Engineer the Future. I denne opdatering beskrives de ændringer, der er foretaget i forhold til prognosen fra 2015 samt metodegrundlaget for den oprindelige prognose. Hovedresultater Analysen viser, at der på trods af stigningen i optaget de seneste år samlet vil mangle ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Heraf vil der mangle civil- og diplomingeniører, mens der vil mangle naturvidenskabelige kandidater (alle tal er afrundet fra tabel 1). På baggrund af prognosen kan der forventes en yderligere vækst i manglen frem mod 2030 på omkring 50%. Der er dog en del usikkerhed ved at fremskrive så langt frem i tiden, og denne prognose har derfor fokus på manglen frem til Tabel 1: Hovedresultater af Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Opdateret prognose fra Efterspørgsel ingeniører Efterspørgsel naturvidenskabelige kandidater Efterspørgsel i alt Udbud ingeniører Udbud naturvidenskabelige kandidater Udbud i alt Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater Mangel i alt Samlet set er manglen faldet knap siden den første prognose blev udarbejdet i Det lavere forventede niveau af mangel i 2025 skyldes primært, at optaget på ingeniøruddannelserne er steget væsentligt. Den øgede økonomiske aktivitet i samfundet betyder dog, at der stadig være en betydelig mangel i 2025 på trods af stigningen i optaget. 1
3 Tabel 2: Hovedresultater af Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 oprindelig prognose Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater Mangel i alt Efterspørgselsprognosen bygger på Finansministeriets langsigtede prognose for dansk økonomi. Resultaterne i modellen er følsom for, hvornår ændringerne i konjunkturerne indtræder, hvorfor den faktiske ingeniørmangel i de enkelte år kan afvige både positivt og negativt fra fremskrivningen, afhængigt af om der er indtruffet en høj-, eller lavkonjunktur i det givne år. Der forventes størst vækst i beskæftigelsen inden for byggeri og serviceerhverv. Omvendt forventes der negativ vækst inden for fremstillingserhvervene. Som det fremgår af figur 1 stiger efterspørgslen jævnt frem mod 2025, mens det vigende udbud især skyldes demografien, der ligger til grund for fremskrivningen, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, mens små årgange træder ind. Figur 1: Udbud og efterspørgsel efter civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Efterspørgsel Udbud Som det fremgår af figur 2 er forventningen, at manglen over alle årene frem til 2025 vil være mest udtalt for ingeniører. 2
4 Figur 2: Mangel på civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater Sammenlignet med prognosen fra 2015 viser den nye prognose en lavere mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Der er både tale om et niveauskifte og en lidt svagere stigning i manglen. Niveauskiftet må forventes, idet økonomien automatisk vil tilpasse sig med tiden gennem bl.a. outsourcing, off-shoring samt omsætnings- og arbejdskraftsforskydninger. Den svagere udvikling er et resultat af nyt datagrundlag for prognosen, hvoraf ikke mindst ændringerne i optag på ingeniørstudierne spiller ind. Figur 3: Sammenligning af mangel på civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, gammel og ny prognose Mangel ny prognose Mangel gammel prognose 3
5 Metodebeskrivelse Metoden bygger på de udbuds- og efterspørgselsmodeller, som også anvendes i Uddannelsesog Forskningsministeriet. Beregningsmodellen er vist i figur 4. Figur 4: Beregningsmodel for fremskrivning af fremtidigt arbejdsudbud inden for de udvalgte uddannelser For at udarbejde en kvalificeret fremskrivning er der, som vist i figuren, anvendt en række data fra officielle kilder (primært Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet). Herudover anvendes en række beregningstekniske antagelser omkring disse data. Dette metodeafsnit beskriver de beregningstekniske forudsætninger og antagelser, der er anvendt i fremskrivningen. 4
6 Afgrænsning af populationen Udbuds og efterspørgselssiden tager udgangspunkt i befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen i aldersgrupperne år. For at være beskæftiget i RAS-statistikken kræver det kun få ugentlige arbejdstimer. Aldersgrænsen på 66 år (antagelse A) er valgt fordi en analyse af timetallet for beskæftigede ingeniører og cand.scienter i alderen 67 år viser, at kun omkring en tredjedel arbejder 37 timer om ugen. Andelen falder til 20% allerede ved 70 år. På uddannelsessiden er befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen afgrænset ved alene at vedrøre de år, der står registreret med en teknisk-naturfaglig uddannelse i Danmark Statistik, defineret ved følgende variable: Uddannelser som regnes til diplomingeniører Teknisk u.n.a Teknisk ledelse Eksport, diplomingeniør Levnedsmiddelingeniør Sundheds- og omsorgsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemi Bygnings- og anlægsteknik Teknisk offshore Uddannelser som regnes til civilingeniør Teknisk u.n.a Teknisk-videnskabelig u.n.a Teknisk ledelse Fødevareteknologi Sundhedsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemiteknik Bygge- og anlægsteknik Medicin-teknologi Bioteknologi Design-innovation Nanoteknologi Uddannelser der regnes til naturvidenskabelige kandidater (cand.scient) Naturvidenskabelig u.n.a Matematik Datalogi-IT Statistik Forsikringsvidenskab Fysik Astronomi Kemi Geografi Geologi Geofysik Nanoteknologi Biologi 5
7 Fremskrivning af det samlede udbud Udgangspunktet for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er Danmarks Statistik registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS ). Der foretages en såkaldt mekanisk fremskrivning på étårskategorier baseret på en række objektive data samt en række begrundede forudsætninger, jf. neden for. I udbuddet inddrages befolkningsprognose fra Danmarks Statistik og de nyeste optagelsestal (2016). Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Tilgang i modellen. Antallet af fuldførte ingeniører og naturvidenskabelige kandidater opgøres Det første beregningstrin indeholder hele den grundlæggende tilgang i fremskrivningen. Den nuværende bestand af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) følger en årlig aftrapning, idet bestanden, for hvert år der går, bliver ét år ældre. Hvert år tillægges tilgangen af fuldførte. Neden for beskrives dette nærmere. Det samlede optag af studerende fremskrives De internationale studerende fraregnes Andelen af diplomingeniører, der overgår til anden uddannelse fraregnes Frafald på uddannelserne fraregnes ud fra en trappemodel over fuldførelsesprocenterne (1-5 år afhængig af uddannelse baseret på historiske fuldførelsesprocenter og gennemførelsestider) Trin 1a. Fremskrivning af optaget af studerende Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning anvendes til at fremskrive antallet af optagne studerende ud fra et gennemsnit af tidligere års optagelsesfrekvens (andel af en befolkningsårgang der læser den pågældende uddannelse) ganget med årgangens størrelse. Det er gennemsnittet for 2011 til 2014 (antagelse B), der ligger til grund for den samlede fremskrivning. Optagelsesfrekvensen beregnes ud fra Danmarks Statistik registrerede antal af optagne diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. For årene 2015 og 2016 er der fremskrevet med de faktiske stigninger i det endelige optag. For de efterfølgende år fremskrives med et gennemsnit af årene Det er valgt at holde bachelorerne ude af fremskrivningen (antagelse C). Det skyldes, at kun en meget lille andel af de færdige bachelorstuderende, der læser til hhv. civilingeniør og naturvidenskab, stopper på bachelorniveauet. Langt de fleste læser videre på kandidatdelen. Hertil kommer, at der ikke kan registreres nogen nævneværdig efterspørgsel efter universitetsbachelorer. Trin 1b. Internationale studerende 1 De internationale studerende udgør hhv: Diplomingeniører: 16% af en årgang Civilingeniører: 29% af en årgang Naturvidenskabelige kandidater: 13% af en årgang 1 Specialkørsel fra DI på baggrund af data fra Danmarks Statistik 6
8 I forhold til den oprindelige prognose har andelen af internationale studerende på diplomingeniøruddannelsen været sat for højt. Tallet er derfor nedjusteret i den nye prognose. De internationale studerende antages at forlade Danmark efter en trappemodel (antagelse D). I løbet af det første år forlader 39 procent Danmark. Derefter rejser 5% i løbet af det næste år og så videre som beskrevet i tabel 3. Efter 5 år har 58 procent forladt landet. Antagelsen om forløbet bygger på Specialkørsel fra DI på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel 3. Trappemodel for udvandring af udenlandske studerende År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Forlader Danmark 39% 5% 5% 4% 5% Akkumuleret 39% 44% 50% 54% 58% Trin 1c. Overgang til anden uddannelse Det antages (antagelse E), at 34 pct. af de færdige diplomingeniører overgår til civilingeniørstudiet efter endt studietid. Antagelsen er baseret på opgørelse af den historiske overgang på baggrund af data fra Undervisningsministeriets databank. Ca. hver tredje (hhv. 33,5 pct. og 34,3 pct. gennemsnit af ) af de færdiguddannede diplomingeniører læser videre henholdsvis 15 og 27 måneder efter de dimitterede som diplomingeniører. Langt størstedelen af de diplomingeniører, der læser videre, fortsætter med at læse til civilingeniør eller cand.scient. Et mindre antal overgår til andre uddannelser og indgår ikke i modellen, da de antages at udbyde deres arbejdskraft på det område, hvor de tager en højere uddannelse (antagelse F). En lille del af de diplomingeniører, der studerer videre som civilingeniør eller cand.scient falder fra på den nye uddannelse. De forsvinder dermed ud af modellen, men da tallet er meget lille formentlig omkring 20 om året ses der bort fra dette (antagelse G). Trin 1d: Fremskrivning af fuldførte civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater For at komme frem til det samlede antal fuldførte kandidater anvendes en 5 årig trappemodel over, hvor stor en andel af de studerende, der fuldfører efter hhv. 1, 2, 3, 4, og 5 år afhængig af uddannelse (antagelse H). Som det fremgår af tabellen neden for, er 5 år relevant at anvende for fuldførte diplomingeniører, mens det er 4 år for civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det skyldes, at der alene indgår kandidatstuderende, mens bachelorerne ikke er med, jf. oven for. Tabel 3. Fuldførelsesprocenter Akkumuleret gennemførelse (gennemsnit af tre år) 1. år 2.år 3.år 4. år 5. år Diplomingeniør 4% 7% 11% 51% 62% Civilingeniør 2% 43% 79% 86% 87% Naturvidenskabelig kandidat 1% 24% 67% 79% 82% Specialkørsel fra DI på baggrund af data fra Danmarks Statistik 7
9 Trin 2: Dødelighed Hvert år dør en lille del af bestanden data for dødelig fordelt på étårs alders kategorier for personer med en lang videregående uddannelse er anvendt i fremskrivningen. Konkret multipliceres bestanden med dødelighedsfrekvensen (antagelse I). Den anvendte dødelighedsfrekvens for LVU er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 1. Trin 3: Ind- og udvandring af uddannede ingeniører Der tages højde for vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere af indvandrere ved at multiplicere en beregnet vandringsfrekvens for hvert alderstrin (antagelse J). Kilde: IDA har bestilt en særkørsel hos Danmarks Statistik med opgørelse af nettovandringer fordelt på herkomst, uddannelse og etårs alderskategorier i perioden Data viser, at vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere med dansk uddannelse ikke har et ret stort omfang, men på trods af det beskedne tal, er det af helhedshensyn valgt at indregne vandringsfrekvensen (fordelt på étårs alderskategorier). De internationale studerende, der udrejser af DK efter endt uddannelse, er fraregnet i antallet af fuldførte (under trin 1), hvorfor det alene er danskere og efterkommere, der regnes på i nettovandringstallet i dette beregningstrin. Den anvendte vandringsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 2. Trin 4: Erhvervsfrekvens Arbejdsstyrken findes ved at multiplicere bestanden med den étårige erhvervsfrekvens. Ikke hele befolkningen ender med at udbyde deres arbejdskraft, enkelte er i kategorien uden for arbejdsstyrken, hvorfor erhvervsfrekvensen er under 1. Den socioøkonomiske status i RAS for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, afgrænset ved de uddannelseskoder IDA anvender til registerundersøgelser, anvendes til at beregne en étårig erhvervsfrekvens (antagelse K). Den anvendte erhvervsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 3. Trin 1-4 danner den samlede fremtidige bestand af udbuddet af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, for at det er muligt at nuancere resultaterne. Fremskrivning af den samlede efterspørgsel Udgangspunktet for fremskrivning af efterspørgslen er Finansministeriets generelle forventninger til udviklingen i beskæftigelsen frem til 2025, idet rammerne for dansk økonomi er lagt ud fra disse. En række makroøkonomiske faktorer ændrer sig typisk løbende, men den ADAM-baserede fremskrivning vurderes at udgøre et solidt fundament for den fremtidige udvikling i beskæftigelsen i de enkelte overordnede brancher. Herudover er anvendt den strukturelle forskydning i brancherne, hvor ingeniører og naturvidenskabelige kandidater udgør en stigende andel af de beskæftigede i branchen. Ud over Finansministeriets generelle prognose for udviklingen i branchebeskæftigelsen er der i prognosen for efterspørgselssiden endvidere indregnet et initialt udækket efterspørgselsbehov for ingeniørefterspørgslen. 8
10 Prognosen for den fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater tager udgangspunkt disse tre elementer, som beskrives nærmere neden for. Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Trin 2.a. Den registerbaserede beskæftigelse for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) anvendes som basisår, der fremskrives på baggrund af. Der indlægges et udækket behov initialt i 2017 for ingeniørgruppen, inden den konkrete fremskrivning foretages. Trin 2.b. Den kombinerede vækstrate multipliceres på basisåret Hermed dannes den samlede fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på det danske arbejdsmarked. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, således at det er muligt at nuancere resultaterne. Ad trin 1. Forudsætninger til fremskrivning af efterspørgslen Der tages udgangspunkt i den nuværende registerbaserede beskæftigelse (RAS) fordelt på 37 brancher (antagelse L). Data er udtrukket via IDAs forskeradgang til Danmarks Statistik, hvor der både er udtrukket data for den samlede beskæftigelse, samt den oven for nævnte population af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater jf. de uddannelseskoder IDA anvender til registeranalyser. Efterspørgselssiden tager sit udgangspunkt i den nuværende RAS-beskæftigelse, som efterfølgende er summet til at matche ADAM-brancherne, jf. bilag 3. 2.a. Det udækkede arbejdskraftsbehov I prognosen for 2015 var der indregnet et udgangspunkt, hvor der manglede i godt ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede. Udgangspunktet var baseret på en minisurvey blandt store danske ingeniørvirksomheder, som blev gennemført i sommeren Situationen i 2017 er, at DØRS, Nationalbanken og regeringen alle er enige om, at Danmark fortsat er på vej mod at lukke output-gabet, og at konjunktursituationen kan kaldes neutral. Alligevel peger en række indikatorer i retning af stigende mangel på især ingeniører og it-professionelle. Rekrutteringsundersøgelsen, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viser vanskelighederne ved rekruttering fordelt på ca. 900 stillingsbetegnelser. Rekrutteringsundersøgelsen er baseret på en survey med svar fra ca virksomheder. Rekrutteringsundersøgelsen viser, at der i 2014 var knap stillinger for ingeniører, it-uddannede og naturvidenskabelige kandidater, der i løbet af en to-måneders periode ikke kunne besættes med en kvalificeret kandidat 2. I 2017 var der ubesatte stillinger. Der svarer til en stigning på 53 procent. 2 Når virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat, eller stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 9
11 Arbejdsmarkedsbalancen, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viser jobmulighederne fordelt på ca. 900 stillingsbetegnelser. Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Arbejdsmarkedsbalance for 2. halvår af 2017 viser, at der i hele eller dele af landet er registreret mangel inden for en række ingeniør- og naturvidenskabelige fag, herunder: Maskiningeniører omfattende mangel på arbejdskraft Programmører og systemudviklere omfattende mangel på arbejdskraft It-ingeniører mangel på arbejdskraft Driftsingeniører mangel på arbejdskraft Kemiingeniører mangel på arbejdskraft Elektroingeniører mangel på arbejdskraft Bygningsingeniører mangel på arbejdskraft It arkitekter mangel på arbejdskraft It-konsulenter mangel på arbejdskraft It kvalitetsmedarbejdere mangel på arbejdskraft It projektledere mangel på arbejdskraft På baggrund af de mange tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet for såvel ingeniører og itspecialister (i en neutral konjunktursituation) samt udviklingen i ubesatte stillinger er initialmanglen opjusteret fra til 4.100, dvs. med 500 personer (antagelse M). Ad trin 2.b. Vækstraterne i beskæftigelsen En fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft beregnes ud fra en vækstrate. I denne fremskrivning er anvendt en kombineret vækstrate, der er sammensat af to dele: Del 1: Den samlede branchefordelte beskæftigelse fremskrives på baggrund af Finansministeriets fremskrivning (antagelse N). Finansministeriet anvender ADAM modellen til at fremskrive dansk økonomi, herunder væksten i beskæftigelsen. I ADAM modellen indgår kun 6 hovedbrancher, og derfor slås de 37 RAS brancher sammen til 6 ADAM brancher i fremskrivningen, jf. bilag 3, som oversætter mellem de to registre. Der er ikke fuldt ud overensstemmelse mellem de to beskæftigelsesopgørelser, men differencen vurderes at være ubetydeligt i denne sammenhæng. Del 2: Udviklingen i ingeniørernes andel af branchens beskæftigelse beregnes. Denne ændring i andelene af ingeniører i brancherne forudsættes at fortsætte i prognoseperioden. Det er et udtryk for en vurdering af, at den strukturelle forandring i branchernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er sket siden 2007 fortsætter i prognoseperioden (antagelse O). Tilsammen giver del 1 og del 2 en kombineret vækstrate, som er den beskæftigelsen forudsættes at vokse med frem til Tabel 4 og 5 viser udviklingen af andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de forskellige brancher. Det vurderes at brancheudviklingen giver et realistisk billede af den fremtidige udvikling. 10
12 Tabel 4: Andel af ingeniører i de enkelte brancher Landbrug 0,5 0,6 0,7 Råstofudvinding 10,6 13,3 16,5 Fremstilling 7,5 9,0 10,6 Byggeri 2,3 2,2 2,2 Service 3,9 4,2 4,5 Privat sektor i alt 4,2 4,7 5,2 Offentlige 1,1 1,1 1,2 I alt 3,2 3,5 3,8 Tabel 5: Andel naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher Landbrug 0,3 0,3 0,4 Råstofudvinding 2,7 2,8 2,9 Fremstilling 1,0 1,4 2,0 Byggeri 0,0 0,0 0,0 Service 1,3 1,7 2,2 Privat sektor i alt 1,0 1,4 1,8 Offentlige 1,5 1,8 2,1 I alt 1,2 1,6 1,9 Aftagende vækstrate Det antages (antagelse P), at der er aftagende vækst i efterspørgslen fra Vækstraten i andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher aftrappes med 5%-point om året fra I den opdaterede prognose skydes begyndelsen på den aftagende vækstrate i to år, således at den først starter i
13 Bilag 1 Tabel B.1. Anvendte beregningstekniske forudsætninger Dødeligsheds-frekvens Alder (LVU) 1 Vandringsfrekvens 2 Erhvervsfrekvens , , , , , ,290 0, , ,040 0, , ,030 0, , ,022 0, , ,015 0, , ,014 0, , ,008 0, , ,008 0, , ,006 0, , ,004 0, , ,005 0, , ,002 0, , ,002 0, , ,004 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,003 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,002 0, , ,001 0,45 Kilde: 1) Det Sundhedsvidenskabelige Institut, 2) Særkørsel fra Danmarks Statistik, 3) Danmarks Statistik RAS og egne beregninger. 12
14 Bilag 3. Beskæftigelsesvariable i ADAM og RAS - branchefordeling ADAM Variable RAS QA Landbrug Landbrug QE Kul-, olie- og gasudvinding Råstofudvinding QB Bygge- og anlæg Bygge og anlæg / byggeriet QN Fremstillingserhverv Fremstilling - QNG - Olieraffinering Fremstilling - QNE - El, gas og fjernvarme Fremstilling - QNF - Næringsmiddel Fremstilling - QNN - Nydelsesmiddel Fremstilling - QNB - Lev. til byggeri Fremstilling - QNM - Jern og metal Fremstilling - QNT - Transportmidler Fremstilling - QNK - Kemisk Fremstilling - QNQ - Anden Fremstilling QQ Service Service - QQH - Handel Service - QQS - Søfart Service - QQT - Anden transport Service - QQF - Finansiel Service - QQQ - Anden service Service QH - Boligbenyttelse Service q0 - Offentlig (ADAM) Offentlig Q Samlet beskæftigelse Samlet beskæftigelse 13
15 14
PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025
PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen,
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater
BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereIngeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika
Ingeniørobservatoriet Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika August 2011 2 Ingeniørobservatoriet 2011 3 Indledning Denne analyse
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs merePrognose for ingeniørmangel
juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereForslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland
NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereAMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereAkademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer
Akademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer RAR Vestjylland har ønsket at sætte fokus på akademisk arbejdskraft og herunder rekrutteringsproblemer. Det belyses
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret maj 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereAMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 07-09-2018/HFP Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2013 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereUDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 15-09-2018 September 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereOrganisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt
Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereLærerprognose august 2007
Lærerprognose august 2007 Af Tine Høtbjerg Henriksen og Kim Dehn Det seneste faldende optag til læreruddannelsen betyder, at der fra 2012 er risiko for forøget lærermangel. Det viser den lærerprognose,
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 17-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland januar 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereSTEM-kompetencer i Region Hovedstaden. 6. april 2018
STEM-kompetencer i Region Hovedstaden 6. april 2018 Indhold 1 Resume 2 Indledning 3 Udbuddet af STEM-kompetencer 4 Efterspørgslen efter STEM-kompetencer 5 Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Opdateret i november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 13-06-2018 Juni 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland. AMK-Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 12-03-2018 Marts 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereAMK Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereDer kan ikke direkte konkluderes noget om ledighedsgraden. Dette skyldes, at det kun er kernebrancherne, der direkte er modelleret og det øvrige ar-
N O T A T Overskud at pædagoger fremover Den 15. september 2004 Rev. 29. oktober 2004 Behovet for pædagoger Flere har analyseret behovet for pædagoger de seneste 6 år. 1 Disse analyser fastslår enslydende,
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-06-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn juni 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereAMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 14-11-2018/HFP Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 15-06-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland juni 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 13-03-2018 Marts 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 17-11--2018 November 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret februar 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereKvartalsstatistik nr.3 2012
nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereAMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereAMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mere