Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Omfatter kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen) September 2017 Journalnummer: I medfør af bekendtgørelse om lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen). 2 Studienævn og Fakultet Kandidatuddannelsen i historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for historie. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen med historie som centralt fag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med historie som centralt fag og et andet fag som sidefag. Optagelse på kandidatuddannelsen med historie som sidefag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med historie som sidefag og et andet fag som centralt fag. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. cand.mag. i historie og Master of Arts (MA) in History. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i historie er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1 Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelsen i historie er: 1/18

2 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen - at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen om historiske kulturer og samfundsforhold, vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger sine teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, - at den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiefaglige problemstillinger, at anlægge historiske perspektiver på andre fags genstandsfelter, at anvende videregående elementer af teori og metode og at formidle viden om historien, - at den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse), - at den studerende kvalificerer sig til at arbejde selvstændigt med historiefaget inden for undervisning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde i den offentlige og den private sektor, og i særlig grad i forbindelse med undervisning i historie på gymnasiale uddannelser. Stk. 2 Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen med historie som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser skal sidefaget ligge inden for disse uddannelsers fagrække. Det er muligt at vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter mod undervisning uden for de gymnasiale uddannelser. Det centrale fag i historie består af en række konstituerende fagelementer, i alt 75 ECTS inklusive kandidatspeciale på 30 ECTS. Kandidatuddannelsen med historie som sidefag består af sidefaget på 45 ECTS og et centralt fag på 75 ECTS. Hvis det centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora eller samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i historie med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med historie som centralt fag 10. sem. Modul L Speciale Gymnasielæreruddannelsen med historie som sidefag 10. sem. Centralt fag 9. sem. Modul 14, 21, sem. Centralt fag 8. sem. Modul 15, 18, 19 Centralt fag 8. sem. Sidefag Modul 10, sem. Sidefag 7. sem. Modul 8, 9, 14, sem. Sidefag 6. sem. Modul 5, 6, sem. Sidefag Modul sem. Modul 1, 20 Centralt fag 4. sem. Modul 10, 11, sem. Centralt fag 3. sem. Modul 8, 9, 7 II 3. sem. Centralt fag 2. sem. Modul 5, 6, 7 I 2. sem. Centralt fag 1. sem. Modul 1, 2, 3, 4 1. sem. Centralt fag 2/18

3 Stk. 3 De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med kandidatuddannelsen i historie er, at den studerende efter endt uddannelse: - kan demonstrere viden om historiske kulturer og samfundsforhold, der på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau, - kan forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger, - kan mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - kan vurdere og vælge blandt historiefagets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller, - kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller, - kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret og til at færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, - selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, - selvstændigt kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil. For studerende med historie som centralt fag således kompetencer inden for gymnasiedidaktik og undervisning. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse. 3/18

4 Kandidatuddannelsen i historie (gymnasielæreruddannelsen) Semester Historie som centralt fag ECTS Historie som sidefag 7. Sidefag (V) 30 Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa (K). Modul 9: Moderne periode (K). Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi (K) Modul 15: Supplerende metodefag (V) ECTS Sidefag (V) 15 Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648 (K) 5 Modul 15: Supplerende metodefag (V) 5 Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) (K) 10 Modul 18: Formidling af historien 5 Centralt fag 15 Modul 19: Specialeforberedende modul 5 9. Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi (K) Modul 21: Flerfagligt projekt (K) Modul 22: Introduktion til gymnasieundervisning (K) Centralt fag Modul L: Kandidatspeciale (K) 30 Centralt fag 30 K= Konstituerende fag V= Valgfag Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora eller samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i historie på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens semester og omfatter følgende moduler: 8. semester: Modul 16: Temakursus og projekt: Valgfri periode - 15 ECTS 9. semester: Modul 21: Flerfagligt projekt - 15 ECTS 4/18

5 Modul 8: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perioden fra den Westfalske Fred 1648 til Første Verdenskrig Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie mellem 1648 og Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien i perioden og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forberedelse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 9: Moderne periode Mål Målet er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer i perioden /18

6 Der udbydes et seminar inden for perioden med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. 6/18

7 Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 10: Oversigtsforløb i før- moderne historie før 1648 Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perioden før Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie fra oldtid til Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstere viden om (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien før 1648 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. 7/18

8 Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forberedelse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) Mål Målet er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden frem til Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 300 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 10 ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. 8/18

9 Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 10 ECTS. Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi Mål: Målet er, at den studerende kan demonstrere viden om centrale teorier og begreber inden for økonomi, politologi og sociologi. : 9/18

10 Modulet indeholder for det første en introduktion til samfundsvidenskabelige klassikere og en diskussion af samfundsvidenskabernes betydning for historisk forandring. For det andet introduceres centrale økonomiske, politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, og disses indflydelse på politik og politisk diskurs analyseres med udgangspunkt i konkrete cases/eksempler. Pensum omfatter ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Seminarer og øvelsesopgaver. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og forståelse for samfundsvidenskabernes udvikling i et historisk perspektiv, - identificere og anvende centrale økonomiske politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, - diskutere teoridannelsers og grundbegrebers indflydelse på politik og politisk diskurs. For at bestå, skal den studerende kunne demonstrere viden om og forståelse for samfundsvidenskabernes udvikling i et historisk perspektiv, identificere og anvende centrale økonomiske politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, samt gøre rede for teoridannelsers og grundbegrebers indflydelse på politik og politisk diskurs. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 15: Supplerende metodefag Mål Målet er, at den studerende stifter bekendtskab med begreber og teorier fra grænseflader mellem historiefaget og andre beslægtede samfundsvidenskabelige discipliner. Studienævnet udbyder en seminarrække som valgfag, og indholdet besluttes løbende af studienævnet for historie. Vægt: 5 ECTS. Seminarer med tilknyttede øvelser. for modul 15 er, - at den studerende kan forstå og anvende begreber og teorier fra grænseflader mellem historiefaget og andre beslægtede samfundsvidenskabelige discipliner. for det supplerende metodefag meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. Det supplerende metodefag bestås ved aktiv deltagelse. 10/18

11 For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul 18: Formidling af historien Mål Målet er, at den studerende kan formidle historie gennem både skriftlige og ikke-skriftlige former. Den studerende trænes gennem undervisning og besvarelse af tre øvelsesopgaver i at kommunikere præcist og effektivt til en på forhånd defineret målgruppe gennem både skriftlige og ikke-skriftlige medier (herunder digitale medier). Pensum er på ca. 400 sider og kan indeholde ikke-trykt materiale (blog-indlæg, podcasts etc), svarende til i alt ca. 400 sider litteratur. Vægt: 5 ECTS. Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. Minimum én øvelsesopgave skal tage form af formidling af resultaterne fra en af de(n) studerendes egne tidligere projektrapporter. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om forskellige skriftlige og ikke-skriftlige formidlingsformer - identificere forskellige skriftlige samt ikke-skriftlige mediers målgrupper - identificere den rette formidlingsform for den udvalgte målgruppe - identificere et afgrænset budskab, som skal formidles - udføre den valgte formidling tilfredsstillende gennem tre forskellige øvelser, som hver især skal benytte forskellige medier. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan identificere forskellige mediers målgrupper, identificere den rette formidlingsform for den udvalgte målgruppe og afgrænse det budskab, der gøres til genstand for formidling. Endeligt skal den studerende kunne udføre den valgte formidling gennem tre forskellige øvelser. Modulet evalueres som led i undervisningen (porteføljeeksamen). For at bestå modulet skal den studerende som led i undervisningsforløbet aflevere og have godkendt tre opgavebesvarelser; ved kursets afslutning afleveres disse som en samlet portfolio til bedømmelse. Alle tre øvelsesopgaver skal være udført således, at de er klar til offentliggørelse. De tre opgavers emner og omfang aftales mellem underviser og den enkelte studerende og skal godkendes af underviser inden aflevering. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en prøve. Til denne prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 19: Specialeforberedende modul 11/18

12 Mål Målet er at sætte den studerende i stand til at definere, afgrænse, organisere og problemanalysere, afviklingen af et afrundet forskningsarbejde med fast deadline. Det er herudover et mål, at den studerende igangsætter egne forarbejder til det senere arbejde med specialeafhandlingen (modul L). Med udgangspunkt i bl.a. de studerendes egen input om deres kommende specialeafhandling introduceres metoder og modeller for problemformulering, litteratursøgning og behandling, kildeforståelse, indsamling og etablering af empiri til brug i undersøgelser. Kurset vil ligeledes introducere til forskellige arbejdsstile, modeller for organisering af forskningsarbejde og vejledningsformer. På grundlag af den studerendes input kobles den studerende efterfølgende sammen med en specialevejleder (jf. bestemmelserne for modul L) og en specialekontrakt udfærdiges. Workshops med tilknyttede (skriftlige) øvelser og oplæg. Den studerende har efter gennemførelse af modulet - defineret og afgrænset et emne og en provisorisk problemformulering. - igangsat egne forarbejder til den studerendes specialeafhandling. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan definere og afgrænse et emne samt formulere en historiefaglig problemstilling, der kan danne basis for den senere specialeafhandling. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. For studerende, som ikke består modulet ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig ugeprøve. Denne prøve bedømmes ved intern censur som bestået/ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 21: Flerfagligt projekt, der skal inddrage enten 1) politologi, sociologi eller økonomi, eller 2) en kombination af historie og sidefag Mål Målet er, at den studerende kan anlægge et historisk perspektiv på et andet fags genstandsfelter og problemstillinger. Projektet skal være forankret i en historiefaglighed og inddrage enten 1) en eller flere teoretiske diskussioner eller teorier fra politologi, sociologi og/eller økonomi, eller 2) teoretiske diskussioner eller teorier fra sidefaget. Pensum er på ca sider. Vægt: 15 ECTS. Udgangspunktet er en af den studerende formuleret problemstilling. Projektet gennemføres under vejledning. Som ramme om projektskrivningen afholdes en række seminarer, hvor den/de studerendes arbejde diskuteres kollektivt på holdet, og hvor yderligere eksempler kan inddrages. Den studerende kan efter at have gennemført modulet: 12/18

13 - demonstrere viden om flerfaglighed som tilgang til projektskrivning, - anvende sin historiefaglige viden, både empirisk og teoretisk-metodisk viden, til at udforske og sætte historisk perspektiv på genstandsfelter og/eller problemstillinger, der arbejdes med i et andet fag, - med udgangspunkt i et andet fags metoder og/eller teorier stille nye spørgsmål til historien, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret historiefaglig problemstilling, der analyseres med inddragelse af enten 1) politologiske, sociologiske og/eller økonomiske teorier, eller 2) sidefagets teorier og problemstillinger. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur fra de inddragne fag er fundet, og den studerende kan på grundlag af faglitteraturen beskrive og analysere den valgte problemstilling samt diskutere betydningen af de anvendte teorier for analysen af den historiske udvikling. Der argumenteres metodisk-teoretisk for projektets konklusion, og den tilegnede viden er formidlet klart og præcist. Samtidig er historiefagets konventioner overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Med udgangspunkt i argumenterede valg af teori og metode kan den studerende præsentere projektets konklusion som en tolkning og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en historisk problemstilling, der inddrager enten 1) politologiske, sociologiske og/eller økonomiske teorier, eller 2) sidefagets teorier og problemstillinger. Analysen inddrager den historiske kontekst, relevant faglitteratur fra de inddragne fag er fundet, og den studerende kan på grundlag af faglitteraturen beskrive den valgte problemstilling og redegøre for de inddragne fags metoder og teorier i et historisk perspektiv. Den tilegnede viden er formidlet under overholdelse af historiefagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter, litteraturliste mv. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan gøre rede for projektets konklusioner og sætte dem ind i en bredere historisk kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 22: Introduktion til gymnasieundervisning 13/18

14 Mål At give den studerende teoretisk såvel som praktisk indsigt i historiedidaktiske problemstillinger knyttet til undervisning i gymnasieskolen Modulet består af en kursusdel og en praktikdel på ca. 3 uger. Kursets teoretiske del giver en introduktion til almendidaktiske læringsteorier, historiedidaktik, samt en teoretisk indføring i opbygning af undervisningspraksis. Praktikdelen består i at iagttage og analysere undervisning i en gymnasieklasse, samt afholde selvstændig undervisning. Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om almen- og fagdidaktiske traditioner med dertil knyttede teorier, modeller og begreber Evne til at kunne analysere og vurdere andres undervisning ved hjælp af teorier, begreber og iagttagelser Evne til at kunne begrunde valg af metode og den praktiske tilrettelæggelse af det undervisningsforløb, den studerene selv afholder. Modulet evalueres med en afsluttende opgave, som indeholder en didaktisk analyse og teoretiske refleksioner over egen undervisning inkl. en udspecificeret undervisningsplan for egen undervisning (15 sider) + en beskrivelse og analyse af observeret undervisning (5 sider). Bedømmelse Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 10 ECTS. Modul L: Kandidatspeciale Mål Målet er, at den studerende kan tilrettelægge og gennemføre et selvstændigt videnskabeligt arbejde med et større historiefagligt materiale under anvendelse af relevante teoridannelser og metoder. Kandidatspecialets emne skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og sidefaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Specialestudiet munder ud i en specialeafhandling, der er et selvstændigt, afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historie- eller tværfaglig problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, eller den kan have tyngdepunkt i en selvstændig kritisk behandling af forskningslitteraturen. Vægt: 30 ECTS. Specialeafhandlingen skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge og gennemføre specialestudiet, dvs. selvstændigt vælge emne, problemstilling, analysemodel, kildemateriale mv. og gennemføre analysen. Den studerende kan efter at have gennemført kandidatspecialet: - demonstrere viden om specialets emne, baseret på forskning på højeste internationale niveau, - forstå og forholde sig kritisk til denne viden og identificere nye videnskabelige problemstillinger, - vurdere og vælge blandt de relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analysemodeller, 14/18

15 - diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og forholde sig til andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, - formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde og i et klart og præcist sprog, - demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til selvstændigt at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, - selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere viden om specialets emne, baseret på forskning på højeste internationale niveau, Den studerende kan forstå og forholde sig kritisk til denne viden og identificere nye videnskabelige problemstillinger, Den studerende kan vurdere og vælge blandt de relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analysemodeller, Den studerende kan diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og forholde sig til andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde og i et klart og præcist sprog, Den studerende kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til selvstændigt at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, Den studerende kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan demonstrere viden om specialets emne, Den studerende kan forstå og forholde sig til denne viden og identificere videnskabelige problemstillinger, Den studerende kan vælge blandt relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille analysemodeller, Den studerende kan gøre rede for egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og for andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, Den studerende kan formidle den tilegnede viden, Den studerende kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, Den studerende kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Mundtlig evaluering med udgangspunkt i den skriftlige afhandling. Hvis afhandlingen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Afhandlingen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Specialeafhandlingens omfang: Max. 80 og min. 60 normalsider for en individuel studerende. En afhandling udarbejdet af to eller tre studerende må fylde max. 75 normalsider pr. studerende og skal være på min. 50 normalsider pr. studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 45 minutter for 1 studerende, 60 minutter for 2 studerende og 75 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i afhandlingen og 2) en eksamination. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål. Projektrapporten, herunder at den er tilfredsstillende, hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Vægt: 30 ECTS. 15/18

16 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet Stk. 1 Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for den selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige præstation i den samlede vurdering, idet der er nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig argumentation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra ovennævnte. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2 Kandidatspecialet og andre skriftlige opgaver udarbejdes normalt på dansk. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. Nævnet kan tillade, at en studerende aflægger prøve på et andet fremmedsprog efter konkret ansøgning. Stk. 3 Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (andre fremmedsprog kan benyttes efter studienævnets godkendelse). Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resumeet indgår ikke i de for projektrapporten fastsatte maximum sidetal. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 4 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Stk. 5 Max. 3 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. 16/18

17 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i almen historie skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Stk. 1 Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Stk. 2 Prøver afholdes som inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver se eksamensordningen på: Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen i historie (gymnasielæreruddannelsen) Modul ECTS Intern/ ekstern Bedømmelsesform Modul 8: Oversigtsforløb i dansk 5 Intern 7-trinsskala Mundtlig og europæisk historie Modul 9: Moderne periode Intern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt 1914 i projekt Modul 10: Oversigtsforløb i førmoderne 5 Intern 7-trinsskala Mundtlig historie (før 1648) Modul 11: Førmoderne periode 10 Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt (før 1648) i projekt Varighed Modul 14: Politologi, sociologi og økonomi 5 Intern 7-trinsskala Skriftlig 48 timer 17/18

18 Modul 15: Supplerende metodefabestået 5 Intern Bestået/Ikke- Aktiv deltagelse Modul 18: Formidling af historien 5 Intern Bestået/ikkebestået Aktiv deltagelse Modul 19: Specialeforberedende 5 Intern Bestået/ikkebestået Aktiv deltagelse modul Modul 21: Flerfagligt projekt 15 Intern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 22: Introduktion til gymnasieundervisninbestået 10 Intern Bestået/ Ikke- Aktiv deltagelse Modul L: Kandidatspeciale 30 Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i afhandling 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2015, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 18/18

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie Omfatter kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2015 J.nr.2015-422-00638 I medfør af lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie Omfatter kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2014

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2012

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelse med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) Gældende fra september 2008, med ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for. for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet. September 2018 J.nr

Studieordning for. for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet. September 2018 J.nr Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2018 J.nr. 2018-422-00309 I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) af 18. marts 2015 fastsættes

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. 2016-422-00012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017. Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab Fibigerstræde 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 29-06-2017 Sagsnr.: 2016-441-00002

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

6 Uddannelsens faglige profil

6 Uddannelsens faglige profil Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013 Med ændring 2015

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013 Med ændring 2015 Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere