Høstudbyttet i Danmark

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK. STATISTIQUE DU DANEMARK. Høstudbyttet i Danmark i Aaret Produit de la récolte en Danemark Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 18de Bind. Tredie Hæfte. Communications de statistique 3»»e serie, tome 18, 3»n«livraison. Udgivet af Statens Statistiske Bureau. Puhlié par le Bureau de Statistique de l'état. Kebenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (P. Dreyer) (Qyldendalske Boghandel.)

2 Forord. Avant-propos. Den forelømge Redegørelse for Hostens Udfald i 1896 findes i det i November Maaned f. A. udkomne 4de Hæfte af»statistiske Meddelelser, 3die Eække, 17de Bind«. Nærværende Beretning om den endelige Opgørelse støtter sig, ligesom tidligere, paa Opgivelser fra hvert af Landets By- og Sogneraad om det gennemsnitlige Udbytte pr. Td. Land af de forskellige Sædarter m. m., hvilke Oplysninger da anvendes paa de foreliggende Data om Størrelsen af de Arealer, der ere besaaede med de forskellige Sædarter. De foretagne Beregninger lide imidlertid under den Ulempe, at Arealopgivelserne kun indsamles med flere Aars Mellemrum og den senest fuldt bearbejdede Arealopgørelse gaar tilbage til Aaret Eor at faa et Skøn om, i hvilken Grad Forskydningen i Arealets Benyttelse fremkalder et fra Bureauets Beregning af Høstudbyttet afvigende Resultat, besluttede man derfor i Fjor, efter at Høstberegningen for 1895 var tilendebragt, at anstille nogle Prøver, idet man anmodede en Del Mænd en i hvert af Landets 18 Amter, der maatte anses for særligt skikkede til et saadant Hverv, om at paatage sig den Ulejlighed, hver inden for sit Sogn, at tilvejebringe Oplysninger om, hvor stort Sognets Udbytte af de enkelte Sædarter m. m. i Virkeligheden havde været. Undersøgelsen lykkedes imidlertid ikke. Dels maatte flere af de paagældende Mænd efterhaanden opgive Arbejdet som uoverkommeligt for dem, dels erklærede Beboerne i forskellige af de øvrige Sogne sig ude af Stand til at give paalidelige Oplysninger; kun 7 Besvarelser indkom, men trods det store Arbejde, der havde været forbundet med disse og for hadlket Bureauet herved udtaler sin oprigtige Tak viste Materialet sig dog for lidet omfattende og angav tillige Bevægelsesretningerne for uensartet til, at der deraf kunde drages nogen sikker Slutning. r

3 III 4 I Aaret 1896 er der imidlertid, som bekendt, den 15de Juli foretaget en Opgørelse over hele Landet af Arealets Benyttelse. Denne Opgørelse, som i sin Tid ferst var fastsat til 1898, vil altsaa to Aar tidligere kunne give det fornødne ny Materiale til Kundskab om det besaaede Areals Fordeling mellem Sædarterne m. m. Om end dernæst Bearbejdelsen af det indkomne meget vidtløftige Materiale selvfølgelig ikke endnu er naaet saa vidt, at man har kunnet lægge Resultaterne til Grund for nærværende Beregning, haaber man dog inden Udgangen af indeværende Aar at kunne meddele summariske Eesultater af den hele Opgørelse, derpaa bygge en ny Redegørelse for Høsten 1896 og maaske endelig hermed sætte i Forbindelse en historisk-statistisk Oversigt over de foregaaende Decenniers Høst, paa Grundlag af revideret Materiale. Et andet Spørgsmaal bliver det, ad hvilke Veje man i følgende Aar i den Mellemtid, der gaar mellem de store Arealopgørelser, skal søge at blive å jour med de væsentligere Forskydninger i Arealets Benyttelse. Hvor vidt de Vanskeligheder, der ville være forbundne hermed, kunne overvindes, tør Bureauet paa dette Tidspunkt endnu ikke udtale sig om. Statens Statistiske Bureau i April Marcus Rubin.

4 Høstudbyttet Produit de la récolte 1896.

5 Den af Bureauet paa sædvanlig Maade foretagne Beregning giver som Resultat, at der i 1896 i hele Landet blev indhøstet: Yærdt Procent af den "^""S*"^ Kr. samlede Værdi. af Hvede {froment)... 1, Tdr. 15, ,19 - Rug (seiffh) 4, , ,23 - Byg {orge) 5, , ,55 - Havre (avoine) 9, ,050422, 21,60. - Blandsæd til Modenhed (^rmws mevan^ees) 2, , ,37 - Boghvede (sarrasm) , ,58 - Ærter og anden Bælgsæd (légumes å cosse) , ,77 - 'Kartofler {pommes de terre) 5^ , ,05 - Foderroer (r-flrøng^/omragéres) , , ,20 - SnkkeTToeT {betferaves) 4, Ceotn. 3, ,04 - Raps (colza) 7336 Tdr ,04 - Agerhø [trefleet herhes) l,259903læsålooou 34, ll,'r6 - Enghø [f&in) 1, , ,62 296, ,00 Dette Udbyttes Fordeling paa Landets enkelte Amter fremstilles i deii efterfølgende Tabel:

6 III Oversigt over Udbyttet Produit de la Amt. Bailliage. Tønder. tonneavx. Hvede. froment. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Rug. seigle. Værdi i Kr. valeur. Tønder. ionneaux. Byg. orge. Værdi i Kr. valeur. Københavns... Frederiksborg... Holbæk Sorø Præstø - Bornholms Maribo Svendborg Odense , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Øernes Amter. Iles 1, , , , , , Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Jyllands Amter. Jutland , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Danmark Danemark. 1, , , , , , ^) Beregnet paa Grundlag af Arealopgivelseme fra ^) I Oversigterne over med Arealet for Blandsæd til Modenhed, og Fold- og Værdital for dette sidste ere foder hvis Udbytte ikke kan beregnes helt udeladt.

7 III af Høsten i Aaret 1896^) récolte Havre. Blandsæd til Modenhed^). graines mélangées. Boghvede. sarrasin. Ærter og anden Bæl gsæd. légumes å cosse. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ^ , , , , , , , , , , , , , , , , Høstudbyttet for de tidligere Aar er Arealet for Blandsæd til Grøntfoder taget sammen da overførte paa det hele Areal. I nærværende Oversigt er Arealet for Blandsæd til Grønt-

8 ni 10 Oversigt over Udbyttet af Produit de la Andre Rodfrugter. Kartofler. autres rådnes. Amt. pommes ae lerre. Foderroer. Sukkerroer'). R/Tf «*77fl/7 fip r. fouragéres. ietteraves. JLJWVvvt/iAiljtjm Værdi Værdi Værdi Tønder. i Kr. Tønder. i Kr. Centner. i Kr. tonneaux. Valeur. tonneaux. valeur. p. 60 kg. valeur , , H II Frederiksborg , , , n , , II II , , II II , II II , , , , , , Øernes Amter. Ues 1, , , , , , , , II n , , II II , , , II II , II II , II II , II II , , II II , , n II Ribe , II II J;yllands Amter. Jutland 3, , , , II II Danmark. Danemark.. 5, , , , , , ) Ifølge Arealopgivelserne for 1888 der endnu ligge til Grund for nærværende Høstanførte, men kun i ringe Udstrækning. De paagældende Udbytter ere tagne sammen

9 11 III Høsten i Aaret 1896 (fortsat). récoue 1896 (suite). Ra ps. Agerhø. Engha. colsa. tréfle et herbes. foin. Værdi Læs Værdi Tønder. Læs Værdi i Kr. å 1000 <S. i Kr. ålooo S. i Kr. totiubctllx, Valeur. ' p. 500 leg. Valeur. p. 500 kg. Valeur, Den samlede Værdi i Kroner. mlewr totale en couronnes , , , , , , , , , ' , ,242539, , , , , , , , , , , , , ,693220, 17, , , , , , , , ' , , , , , , , , , II II , , , , , , , , , , beregning, fandt Dyrkningen af Sukkerroer vel Sted i nogle flere Amter end de her med Udbytterne af Foderroer.

10 III 12 Tabellerne vise en Høstværdi for Øerne af 153,7 Mill. Kr., for Jylland af 142,8 Mill. Kr., tilsammen 296,5 Mill. Ved Beregningen for 1896 er imidlertid, som det findes bemærket i Note 2 til Tabellen Side 8 9, det Areal, der anvendes til Blandsæd til Grøntfoder, ikke medtaget ved Opgørelsen af Blandsædudbyttet; hvis man for 1896 medtog dette Areal paa samme Maade som i tidligere Aar, vilde Høstværdien for hele Landet forøges med 7,3 Mill. Kr., nemlig 5,1 Mill. for Øerne, 2,2 Mill. for Jylland, saa at Tallene for Høstværdien bleve 158,8 Mill. Kr. for Øerne, 145,0 Mill.Kr. for Jylland, tilsammen 303,8 Mill. Kr. For de enkelte Aar af det forudgaaende Femaar blev Høstudbyttet beregnet til følgende Værdier: for hele Landet: for Øerne: for Jylland: ,2Mill.Kr. 189,1 Mill. Kr. 166,1 Mill. Kr ,0 175,1 149, ,5 131,4 133, ,9 ~ 136,0 126, ,6 145,8 137,8 gnstl. i ,2 Mill. Kr. 155,5 Mill. Kr. 142,7 Mill. Kr. Hvis man for 1896 anvender samme Beregning for Blandsæden som i de foregaaende Oversigter, bliver altsaa Høstens saralede Værdi i ,2 Mill. Kr. o: 7,1 pct. større end i 1895 (nemlig 13,0. Mill. Kr. o: 8,9 pct. større for Øerne og 7,2 Mill. Kr. o: 5,2 pct. større for Jylland) og 5,6 Mill. Kr. o: 1,9 pct. større end gennemsnitlig i (nemlig 3,3Mill.Kr, o: 2,1 pct. større for Øerne og 2,3 Mill. Kr. o: 1,6 pct. større for Jylland). Merværdien i 1896 mod i 1895 skyldes vel for en Del et i det hele taget lidt rigeligere Mængdeudbytte, men er dog hovedsagelig begrundet i, at Priserne have været ikke lidet højere i 1896 end i 1895, hvilket nærmere vil blive paavist i det følgende. Derimod har i 1896 Mængdeudbyttet gennemgaaende været større, men Priserne lavere end gennemsnitlig i det forudgaaende Femaar. Værdiudbyttet af de enkelte Afgrøder i 1896, sammen-

11 13 III stillet med Værdiudbyttet i 1895 og i Gennemsnittet af , bar i bele Landet været følgende: imfi 189"; gennemsn. ^ ^ ^ 189b i89i_95, mod mod gnstl. MiU.Kr. MiU.Kr. Mill. Kr o. Hvede 15,4 11,2 13,4 -{-37,5pCt. +14,9pCt. Rug 42,5 36,8 46,9 +14,7 -M0,0 Byg 52,1 48,7 52,9 + 7,0 -h 1,5 Havre. 64,0 60,1 63,1 + 6,5 + 1,4 Blandsæd 15,9 21,8 23, Bogbvede 1,7 1,7 1,8 0,0 -r- 5,6 Bælgsæd 2,3 2,3 2,2 0,0 + 4,6 Kartofler 17,9 15,9 15,7 +12,6 +14,0 Rodfrugter (u.kartofler) 24,4 23,4 21,4 + 4,3 +14,0 Raps 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Agerbø 34,9 36,2 32,1 3,6 + 8,7 Engbø 25,6 25,4 25,2 + 0,8 + 1,6 Rodfrugter (uden Kartofler) bleve først ved Beregningen for 1894 delte i Foderroer og Sukkerroer; af Hensyn til Sammenligningen med Gennemsnittet af Femaaret ere de derfor i den ovenstaaende Oversigt tagne under eet. Udbyttet af Foderroer er i 1896 blevel beregnet til en Værdi af 21,3 Mill. Kr. mod 19,9 Mill. Kr. i 1895 og 19,0 Mill. Kr. i 1894 og af Sukkerroer til en Værdi af 3,1 Mill. Kr. mod 3,5 Mill. Kr. i 1895 og 3,0 Mill. Kr. i Mængdeudbyttet i Tønder og Læs (idet Sukkerroer i 1894, 1895 og 1896 ere omsatte fra Centner til Tønder) bar været:.»^o«forskel i 1896 i»9b. i»yi> mod mod gnstl. MiU.Tdr. Mill.Tdr.,MiU.Tdr Hvede 1,30 1,16 1,17 +ll,8pct. +11,3 pct. Rug 4,89 4,61 4,69 + 8,6 + 4,4 Byg 5,79 5,88 5,71 1,4 +1,6 Havre., 9,49 9,97 9,04 -^ 4,8 +5,0 Blandsæd... 2,13 3,20 2,

12 III 14 Forskel i 1896 i«qa irqj; gennemsn. 18yb i89i_95. ^od mod gnstl MiU.Tdr. MiU.Tdr. Jim.Tdr Boghvede 0,20 0,21 0,20 -f- 4,8 pct. 0,0 pct. Bælgsæd 0,20 0,22 0,20 -f- 9,1 0,0 Kartofler I. 5,42 5,17 4,63,+ 4, ,l Rodfrugter (n. Kartofler) 23,53 23,20 22,33 -f 1,4 +5,4 Raps 0,007 0,008 0,007 -^-12,5 0,0 MilLLæs Mm. Læs Mm. Læs Agerhø 1,26 1,31 1,13 3,8 +11,5 Enghø 1,20 1,20 1,14 0,0 + 5,3 Foderroer have indbragt 21,3 Mill. Tdr. i 1896 mod 20,85 Mill. Tdr. i 1895 og 20,35 Mill. Tdr. i 1894 og Sukkerroer 4,11 Mill. Centner i 1896 mod 4,24 Mill. Centner i 1895 og 3,80 Mill. Centner i Ifølge Kapitelstaksterne have Priserne for de efternævnte Sædarter i Gennemsnit for hele Kongeriget pr. Td. været følgende: Forskel i gennemsn mod mod gnstl. Kr. 0. Kr. 0. Kr ,. 11,83 9,64 11,37 +22,7 pct. + 4,0 pct. Rug.. 8,74 8,27 10,11 + 5, ,5 %g.. 8,96 8,31 9,30 + 7, ,8.. 6,72 6,06 7, , ,5, Boghvede... 8,72 8,30 9,11 + 5, ,3 - Ærter ,15 10,72 11,98 + 4, ,9 Som Følge af Forskellen mellem Priserne paa Foraarssæden i 1896 og i 1895 samt i Gennemsnittet af det forudgaaende Femaar har ogsaa Prisen paa Blandsæd samt tillige Prisen paa Kartofler og Foderroer, der beregnes i Forhold til Bygværdien, i 1896 været højere end i 1895, men lavere end gennemsnitlig i For Høets Vedkommende skal bemærkes, at man, som omtalt i Høstberetningen for 1895, havde ventet at kunne være gaaet over til en Beregning efter dets Foderværdi i Stedet for efter Salgsprisen; de i saa Henseende foretagne Undersøgelser have imidlertid endnu ikke ført til et saa tilfredsstillende Resultat, at

13 15 III man har turdet benytte det. Man har derfor for 1896 fremdeles fulgt den gamle Beregningsmaade og hertil anvendt de samme Priser som i 1895, idet det formenes, at Høpriserne i dette Aar vare satte vel højt. For Landets enkelte Arater fremgaar Værdiudbyttet af Høsten i 1896 i Forhold til Værdiudbyttet i 1895 og i Gennemsnittet af af nedenstaaende Oversigt, hvor man ved Siden af. Værdierne i 1896 for Sammenligningens Skyld har tilføjet et, efter den tidligere Fremgangsmaade beregnet, Værdiudbytte for det i 1896 udeladte, men i de foregaaende Aar medtagne Blandsædareal : MUl. Kr, MUl. Kr mod MUl. Kr Forskel i 1896 mod gnstl Københavns Amt 15,5 + 0,7 14,3 15,8 + 13,3 pct. + 2,5 pct. Frederiksborg 14,7 + 0,4 13,9 14,8 + 8, ,0 Holbæk 21,1 + 0,6 18,2 19,7 +19, ,2 Sorø n,4 + o,7 16,2 17,4 + 11, ,0 Præstø 19,2 + 0,7 18,0 19,2 + 10, ,6 Bornholms 5,0 + 0,1 5,4 5,8 5,6 ^12,1 Maribo 21,4 + 0,4 20,6 21,8 + 5,8-0,0 Svendborg 17,5 + 0,7 17,6 18,2 + 3,4-0,0 Odense 21,9 + 0,7 21,6 22,9 + 4,6 - -r- 1,3 Vejle 17,8 + 0,4 17,6 18,3 + 3,4 -r- 0,6 Aarhus 20,4 + 0,6 18,3 19,3 + 14,2 + 3,1 Randers 17,0 + 0,2 16,3 16,9 + 5, ,8 Aalborg 15,8 + 0,1 15,0 15,0 + 6, ,0 Hjørring 15,4 + 0,2 15,0 15,1 + 4,0 + 3,3 Thisted 10,2 + 0,1 9,9 10,7 + 4,0-3,7 Viborg 16,4 + 0,3 15,3 16,6 + 9, ,6 Ringkøbing 17,7 + 0,2 17,5 18,0 + 2,3 - -r- r),6 Ribe 12,1 + 0,2 12,9 12,7 4, ,1 Det vil af denne Oversigt ses, at Høsten i 1896 kun i Bornholms og Ribe Amter har haft en lavere Værdi end i 1895, medens den i Sammenligning med Gennemsnittet af

14 III 16 tillige har givet et mindre Værdiudbytte i Odense, Vejle, Thisted og Ringkøbing Amter. Benytter man, i Stedet for Amtsinddelingen, en Inddeling af Landet efter de større Øer med tilliggende mindre Øer, og deler man Jylland i det sydøstlige Jylland, omfattende Vejle, Aarhus og Randers Amter, det nordlige, omfattende Aalborg, Hjørring og Thisted Amter, og det sydvestlige, omfattende Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter, faas følgende Oversigt: Forskel i 1896 i«yb. isyj). ig9i_95 mod mod gsntl. MiU.Kr. MiU.Kr. MUl. Kr Sjælland ,57 + 2,85 76,4 82,6 +13,1 pct. + 4,7 pct. Møen 3,26 + 0,20 3,0 3,2 +16,7 + 9,4 Samsø 1,16 + 0,04 1,1 1,1 +9,0 +9,0 Bornholm.. 4,95 + 0,14 5,4 5,8 -f- 5,6 -f-12,1 Falster 6,95 + 0,16 7,0 6,9 + 1,4 + 2,9 Lolland... 14,41 + 0,26 13,7 14,9 + 7,3 -f- 1,3 Fyn 35,32 + 1,25 35,1 36,8 + 4,0 -r- 0,8 Langeland.,. 3,27 + 0,10 3,3 3,4 + 3,0 0,0 Ærø 0,83 + 0,07 0,8 0,9 +12,6 0,0 det sydøstl. Jyll. 55,19 + 1,10 52,2 54,5 + 7,9 + 3,3 nordlige 41,38 + 0,50 39,9 40,9 + 5,0 + 2,4 sydvestl. 46,21 + 0,63 45,7 47,3 + 2,4 -^1,1 Hvor stort et Værdiudbytte der gennemsnitlig er blevet indvundet pr.td.land dyrketareal og pr.td.ager- og Engs- Hartkorn saavel i hele Landet og dets to Hoveddele som i de enkehe Amter idet det oftere omtalte Blandsædareal ved Beregningen er medtaget paa samme Maade for 1896 som for de foregaaende Aar, fremstilles i de efterstaaende Oversigter, i hvilke Amterne ere ordnede efter Værdiudbyttets Størrelse i 1896.

15 17 III Gehnemsnitsudbyttet i Kroner pr. Tønde Land dyrket Areal var: for hele Landet 96 Kr. 89 Kr. 94 Kr. - Øerne Jylland og Gennemsnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Hartkorn: for hele Landet 80'3 Kr. 749 Kr. 788 Kr. - Øerne Jylland I de enkelte Amter har Genne,msnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Land dyrket Areal været: i Maribo Amt.. (1) 121 Kr. (Il - Holbæk,.. (2) 120 (8) - Københavns.. (3) 119 (4) - Frederiksborg.. (4) 117 (3) - Sorø.. (5) 116 (5) - Odense.. (6) 114 (2) - Præstø.. (7) 112 (7) - Svendborg.. (8) 106 (6) - Aarhus. (9) 101 (11) - Bornholms.. (10) 95 '(9) - Thisted. (11) 94 (10) - Vejle.. (12) 90 (12) - Randers. (13) 86 (13) - Viborg.. (14) 79 (15) - Ringkøbing.. (15) 75 (14) - Aalborg -.. (16) 74 (17) - Hjørring.. (17) 73 (16) - Ribe.. (18) 66 (18) 114 Kr (4 103 (5 109 (3 101 (7 102 (9 88 ( (8 90 (10 87 ( ( (14 73 (15 69 (17 70 (16 69 (18 statistiske Meddelelser. 3die Række. XVIII. 2 gennemsn Kr

16 III 18 og igennemsnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Hartkorn (for Bornholms Vedkommende omsat til almindeligt Hartkorn): gennemsn i Ringkøbing Amt.. (1) 983 Kr. (1) 962 Kr. (1) 988 Kr. - Hjørring.. (2) 972 (3) (3) Frederiksborg. (B) 935 (5) 859 (5) 916 -Ribe.. (4) 895 (2) 936 (4) Holbæk.. (5) 885 (10) (9) Aalborg.. (6) 872 (6) 819 (8) Aarhus.. 0) 867 (9) 756 (10) Viborg.. (8) 861 (7) 792 (6) Bornholms.. (9) 843 (4) 897 (2) Vejle.. (10) 816 (8) 792 (7) Sorø.. (11) 773 (13) 688 '(13) Københavns ; (12) 762 (15) 674 (12) Thisted.. (13) 760 (11) 726.(11) Odense.. (14) 723 (12) 690 (14) Maribo.. (15) 718 (14) 679 (15) Præstø.. (16) 713 (18) 644 (16) Randers.. (17) 693 (16) 659 (17) Svendborg ^.. (18) 672 (17) 649 (18) 670 Som naturligt er, indvindes der gennemsnitlig et større Værdiudbytte pr. Td. Land dyrket Areal paa Øerne end i Jylland; det vil dog ses, at i 1896 er i saa Henseende Aarhus Amt kommet over Bornholms Amt. Omvendt finder man de fleste af Jyllands Amter over Øernes Amter med Hensyn til Værdiudbyttet pr. Td. Haftkorn; Undtagelser i denne Henseende danne for Øernes Vedkommende Frederiksborg Amt og til Dels Holbæk Amt og for Jyllands Vedkommende Thisted og Randers Amter. De, i øvrigt ret nærliggende, Aarsager til, at en Del ^ Amterne have høj Høstværdi pr. Td. Land samtidig med lav Høstværdi pr. Td. Hartkorn, eller omvendt, findes fremstillede i Høstberetningen for 1895.

17 19 III Hvor mange Fold hver af Landets 4 Hovedkornsorter, Hvede, Rug, Byg og Havre, samt tillige Blandsæd til Modenhed gennemsnitlig har givet pr. Td. Land saavel i hele Landet som i dets to Hoveddele og i de enkelte Amter fremstilles i nedenstaaende Tabel: Det gennemsnitlige Poldudbytte (o: Udbytte i Tønder pr. Td. Land) i Amt. Hvede. Rug. Byg. Havre. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Blandsæd til Modenhed. Tønder pr. Td. Ld. 15,4 12,4 12,4 14,8 13,0 14,6 12,2 11,0 13,5 13,6 15,0 12,0 12,3 15,2 14,8 14,7 12,0 12,2 14,7 14,0 14,3 11,8 11,8 14,0 13,4 13,7 12,0 9,7 10,4 11,4 15,4 10,9 11,5 14,6 13,1 14,9 11,3 10,9 13,2 12,9 14,1 11,6 11,7 14,3 13,7 Øernes Amter... 14,8 11,7 11,7 14,1 13,4 Vejle 15,4 8,5 9,4 11,8 12,3 15,9 9,7. 10,5 13,5 13,5 14,1 9,8 9,2 13,0 11,0 11,3 8,1 8,6 10,3 11,2 8,9. 8,5 8,9 10,3 10,1 Thisted 11,2 10,0 12,2 14,4 11,6 9,0 8,4 9,1 11,6 11,1 10,7 7,5 8,7 10,2 11,2 14,0 6,7 7,2 8,5 9,5 Jyllands Amter... 14,4 8,5 9,3 11,5 11,4 Hele Kongeriget.. 14,8 9,6. 10,7 12,3 12,6

18 III 20 Foldberegningen af Blandsæd til Modenhed er først bleven medtagen i nærværende Beretning. Sammenholder man det gennemsnitlige Foldudbytte af de 4 Hovedkornsorter i 1896 for hele Landet, Øerne og Jylland med det tilsvarende Foldudbytte i 1895 og gennemsnitlig i Femaaret , faas følgende Oversigt: Hele Landet : Tønder pr. Td. Ld Tønder pr. Td. Ld. gennemsn Forskel Tønder pr. Td. Ld. mod mod gnstl Hvede... 14,8 13,2 13,3 + 11,8 pct. -f 11,3 pct. Rug 9,6 8,9 9,2 + 8, ,4 - Byg 10,7 10,9 10,6 -f- 1, ,5 - Havre... 12,3 12,9 11,7-4, ,0 - Øerne: Hvede ,8 13,4 13,3 + 10, ,3 - Rug 11,7 10,6 11,4 -fll, ,6 - Byg 11,7 11,4 11,4 + 2, ,6 - Havre ,1 14,4 13,0 2, ,5 - Jylland: Hvede ,4 12,3 13,1 + 17, ,9 - Rug 8,5 7,9 8,0 + 7, ,3 - Byg 9,3 10,1 9,4 7,9 - -f- 1,1 - Havre ,5 12,3 11,1 -T- 6,5 + 3,6 - Det gennemsnitlige Værdiudbytte i 1896 for hele Landet pr. Td. Land af det Areal, der var besaaet med Hvede, udgør altsaa ifølge ovenstaaende Data, sammenholdte med de S. 14 anførte Kapiteltakster 175 Kr , med Rug 83 Kr , med Byg 95 Kr og med Havre 82 Kr I 1895 vare de tilsvarende Tal henholdsvis 127 Kr , 73 Kr , 90 Kr og 78 Kr Det ses heraf, at fra 1895 til 1896 er Værdiudbyttet for Vintersæden vokset baade ved større Mængde og ved højere Pris, medens for Vaarsæden Nedgangen i Mængde er bleven niere end opvejet ved Forøgelsen i Pris.