Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Transkript

1 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten af 199 erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2-21 er middellevetiden steget med 2, 8 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Danmark er dog stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I var den 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danskernes livsstil Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 198 til at udgøre under en femtedel i 211. Der har i hele perioden været en større del af mændene end kvinderne, der har været rygere, men de sidste ti år er forskellen indsnævret væsentligt. I 211 var andelen af daglige rygere for første gang højere hos kvinderne end hos mændene med hhv. 18 og 17. Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 21 nye anbefalinger for indtag af alkohol på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 21 var der 13,3 pct. af mændene og 8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisikogrænse. Figur 7 Danskernes livsstil Rygning Alkohol Ingen motion 5 Fedtindtag Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og (Alkohol og Ingen motion) 136 Statistisk Årbog 212

2 I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 25 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 21 ligger på 16 pct. Eksperter anbefaler, at højst 3 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil 21 angives andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster som 18, hhv. 8,7 pct. Forbruget af sundhedsydelser belyser befolkningens sundhed Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp (sygesikring) findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Sygehuskapacitet I 21 var der 53 sygehuse i Danmark, mens antallet af sygehuse i 2 var omkring 77. Faldet skyldes såvel lukninger af sygehuse som sammenlægninger af sygehuse fx i forbindelse med strukturreformen og kommunesammenlægningen i 27. Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I alt var der pr. 31. december normerede sengepladser på sygehusene. Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Belægningsprocenten på alle sygehuse var 9 pct. i 21, og den har dermed været den samme de sidste fire år. Der sker ca. 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse om året og 47. indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 21 var antallet af ambulante besøg (inkl. uafsluttede forløb) næsten 7,5 mio., hvor de 6,8 mio. fandt sted på almindelige sygehuse. På skadestuerne er der ca. en mio. besøg om året. Hver niende indlægges mindst en gang om året Næsten 645. personer eller 11,6 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de årige 5 pct. og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i gennemsnit indlagt tre dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere end ti dage. Der er en tendens til, at kvinder har lidt flere sengedage end mænd. Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,3 mio. dage i 21, når der ses bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal sengedage for disse personer var 6,6 dage. Samme person kan have haft flere indlæggelser. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og legemsbeskadigelse og forgiftninger. Årligt indlægges næsten 87. som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et lidt højere antal næsten 92. indlægges som følge af legemsbeskadigelse. For hver af grupperne svarer det til ca. 14 pct. af de indlagte. Statistisk Årbog

3 Der er imidlertid store aldersforskelle i diagnosemønstret. Fx er 36 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 31 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer, og ca. 16 pct. af de årige indlagt pga. svulster. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger 32 pct. over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger 24 hhv. 27 pct. over gennemsnittet for alle børn. Børn, der bor i familier,, hvor den socioøkonomiske status er lønmodtager på højeste niveau,, har omvendt et forbrug 1-12 pct. under gennemsnittet. Figur 8 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status Indeks, alle drenge hhv. piger = 1 Drenge Piger Lønm. højesteniveau Lønm. grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Børn fra -17 år. 94 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 21 Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som offentlig sygesikring indtil 27) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 94 pct. af befolkningen sig af i 21, og hver person havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,3 gange. Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. Ca. 4,8 mio. havde kontakt med en praktiserende læge. Ca. 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller flere gange. Både øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af ca.,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end,3 mio. personer. 138 Statistisk Årbog 212

4 Figur 9 Medicinudgifter Mia. kr Tabel 175 Kilde: Lægemiddelstyrelsen Udgifter til medicin stiger stadig 4 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt medicin, og 6 pct. har anvendt medicin inden for en 14-dages periode i 25. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Omsætningen af medicin i den primære sundhedssektor er steget støt igennem de sidste ti år, dog er stigningen aftaget de seneste år. I 2 blev der omsat for 9,4 mia. kr. og i 21 for 12,4 mia. kr. Det svarer til en stigning på 45 pct. I 21 udgjorde omsætningen af nervemedicin 4,3 mia. og af åndedrætsmedicin og hjerteog kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,7 mia. Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 198 erne I 21 blev der registreret 35.6 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 21 var der næsten 235., der levede med en kræftsygdom, hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel (prostata) den hyppigste blandt mændene. Figur 1 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd Pr. 1. indbyggere Lungekræft Urinveje Prostatakræft Tyktarms- og endetarmskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2. Kilde: Sundhedsstyrelsen I løbet af de sidste 25 år er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med mere end 2 pct. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var det derimod lungekræft. Statistisk Årbog

5 Figur 11 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder Pr. 1. indbyggere Brystkræft Kræft i livmoder og æggestok Lungekræft Livmoderhalskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2. Kilde: Sundhedsstyrelsen Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveau I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var 2.58 døde pr. 31. december 211. Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været faldende, indtil 2. Siden 2 har antal diagnosticerede været nogenlunde stabilt. I 211 blev der diagnosticeret 56 personer. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 199. Frem til udgangen af 211 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. I 211 blev 259 personer anmeldt hiv-positive. Fald i forekomsten af klamydia- og gonorétilfælde Forekomsten af klamydia i 211 er omkring 27. tilfælde, som er et fald på 3 pct. i forhold til året før. ne tegner sig for hovedparten af tilfældene, og i 211 udgjorde kvinders tilfælde 61 pct. For gonoré er det omvendt, idet 79 pct. af tilfældene forekommer blandt mænd. Antallet af personer med gonoré er 339 i 211, der er tale om et fald på 8 pct. i forhold til året før. Figur 12 Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) Laboratoriepåvist klamydia Aids-patienter Hiv-positive Tabel Kilde: Statens Serum Institut 14 Statistisk Årbog 212