2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE 24"

Transkript

1

2 1. VERDENS BEDSTE BY 4 2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS REDEGØRELSE SOCIALUDVALGETS REDEGØRELSE SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS REDEGØRELSE TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS REDEGØRELSE ØKONOMIUDVALGETS REDEGØRELSE HVORDAN ANVENDES PENGENE I INTEGRATIONSINDSATSEN I INKLUSIONSPROJEKTER DEN INKLUDERENDE STORBY - AFTALER OM BUDGET

3 Sådan har vi gjort Vi har i år medtaget fagudvalgenes inklusionsredegørelser i selve statusrapporten. Redegørelserne står som selvstændige kapitler efter borgmester Anna Mee Allerslevs forord og den samlede beskrivelse af status, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet. Som i tidligere år indeholder rapporten også Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets aftaler vedrørende inklusion og budget Det drejer sig også om tværgående inklusionsinitiativer, som vil blive prioriteret i Der er i år indgået to inklusionsaftaler. Alle partier, der er repræsenteret i udvalget, er med i mindst en af aftalerne. 3

4 1. VERDENS BEDSTE BY Det engelske livsstilsmagasin Monocle har for nylig kåret København som verdens bedste by at leve i. Vi har besluttet, at vi også skal være Europas mest inkluderende storby. Målet indgår i den overordnede vision for inklusionspolitikken Ved den seneste måling i 2012 lå vi på tredjepladsen i det såkaldte interkulturelle byindeks. Vi skal arbejde for at blive nummer ét, og det kan lade sig gøre. Vi er i København blevet kendt både i Danmark og i udlandet for at sætte inklusion på dagsordenen, og vi inspirerer byer rundt om i Europa og i resten af verden. Det er ikke kun kommunens skyld. Over 529 virksomheder, foreninger og offentlige aktører bakker op om byens inklusionspolitik og har skrevet under på byens mangfoldighedscharter. Det glæder os. Selvom vi ikke er helt i mål endnu. I denne rapport gør vi status over inklusionsindsatsen. Går det fremad? Ja. Går det nok fremad? Klart nej. Kernedriften i forvaltningerne har ikke i tilstrækkelig grad formået at løse udfordringerne på den inklusionspolitiske dagsorden. De nøgne tal viser, at det går for langsomt med at mindske de store uligheder mellem de etniske grupper i forhold til uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Diskrimination er også fortsat et betydeligt problem. Det kan vi gøre bedre. Og det skal vi gøre bedre. 4

5 Tal for ind- og udvandring viser, at København tiltrækker rigtig mange ressourcestærke borgere fra udlandet, men at vi har svært ved at fastholde dem sammenlignet med for eksempel Stockholm. Det kan vi også gøre bedre. Expatindsatsen skal være skarpere. Vi har haft fokus på, hvordan mangfoldighed kan føre til vækst. Fremadrettet skal vi være endnu skarpere herpå. Medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har for nylig indgået to aftaler om særlige inklusionsinitiativer i Aftalerne omfatter i alt 8 initiativer, der er finansieret inden for udvalgets budget. Der er fx under overskriften Vækst gennem mangfoldighed afsat 2 mio. kr. til det fortsatte samarbejde med københavnske virksomheder om udviklingen af et mere mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked. Der er afsat 2 mio. kr. til Bekæmpelse af diskrimination og fremme af demokrati i samarbejde med en lang række aktører. Og der er afsat 1 mio. kr. til Mangfoldighedsfesten - Smag Verden, der afholdes i samarbejde med Wonderful Copenhagen. Aftalerne i deres helhed kan ses sidst i rapporten. 5 Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester

6 2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT Med den nuværende indsats vil det tage henholdsvis 17 og 30 år at løse udfordringerne på skole- og beskæftigelsesområdet Vi har de sidste syv år fortalt historien om en integrationsindsats, der nytter, men som ikke nytter nok. I de fleste tilfælde går det godt med integrationen, men forbedringerne er forsvindende små det går for langsomt. Set med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens øjne er den mest påtrængende udfordring de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der mistrives i skolen, ikke får en uddannelse, ofte ender i langtidsledighed og i enkelte tilfælde udvikler et modsætningsforhold til samfundet. Problemet er komplekst og kræver markant nye løsninger, der går ind i hjertet af kernedriften. En mere positiv udfordring for København er den stigende arbejdskraftindvandring. En fjerdedel af de udenlandske statsborgere, der flytter til Danmark, bosætter sig i Københavns Kommune. Det bliver til omkring nye borgere om året, der i en kortere eller længere periode bor i kommunen. Halvdelen af dem kommer fra andre EU-lande. En fjerdedel kommer fra øvrige lande i Europa eller Nordamerika. Også denne gruppe af borgere i København nødvendiggør et samarbejde på tværs, som det for eksempel kommer til udtryk i oprettelsen af det nye internationale hus, International House. UDFORDRINGER IFØLGE FAGUDVAL- GENE 6

7 UDFORDRINGER ifølge fagudvalgene Udvalgene fremhæver i deres årlige inklusionsredegørelse blandt andet disse udfordringer Nedbringe overledigheden blandt etniske minoriteter Sikre stigning i andelen af etniske minoriteter, der føler sig inkluderet, og fald i andelen, der oplever diskrimination Sikre at børn af ressourcesvage minoritetsforældre har de samme forudsætninger for at deltage i børnefællesskaber, når de starter i daginstitutioner Øge andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der gennemfører en ungdomsuddannelse Styrke brugen af den københavnske ældrepleje og sundhedstilbud blandt ældre etniske minoriteter og etniske minoriteter med lav indkomst Sikre mangfoldigheden i byen og de enkelte byområder gennem en blandet beboersammensætning Sikre en øget tryghed i København og særligt i udsatte byområder Øge andelen af etniske minoritetspiger, der deltager i kultur- og fritidslivet Fastholde tilflyttere med høje kvalifikationer Styrke digitale kompetencer blandt etniske minoriteter Sikre lige muligheder og sammensætning af en mangfoldig medarbejderstab på alle niveauer af Københavns Kommune 7

8 UDDANNELSE 3 ud af 4 dropper ud af erhvervsuddannelsen Børne- og Ungdomsudvalgets inklusionsredegørelse bekræfter den generelle tendens - at det går fremad med inklusionen, men langsomt. Med den nuværende hastighed vil det tage omkring 17 år, før karaktererne for etsprogede og tosprogede er på samme niveau. Ved afgangsprøven i 2010 udgjorde de tosprogede elevers karakterer 92,7 % af de etsprogede elevers karakterer. I 2012 er tallet steget til 93,1 %. Det er en forbedring på 0,4 %-point på to år. Ved beregningen af forskellen på karaktererne er der korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund. Det vil sige forældrenes uddannelsesniveau, erhverv og indkomst. Forskellene handler ikke kun om etnicitet og socioøkonomisk baggrund. De tosprogede piger klarer sig som i tidligere år lige så godt som etsprogede drenge. En stor del af de tosprogede drenge får imidlertid for lidt ud af folkeskolen. Over halvdelen af de tosprogede drenge går ud af 9. klasse uden funktionelle læse- og skrivekompetencer. Og den udfordring videreføres i det øvrige uddannelsessystem. 72 % af etniske minoritetsmænd falder fra på de københavnske erhvervsuddannelser. Det er med andre ord næsten tre ud af fire, der ikke gennemfører den uddannelse, de starter på. Det er dyrt for samfundet, og det er katastrofalt for de unge, der risikerer at stå uden fremtidsperspektiv. Børne- og Ungdomsudvalget peger i sin redegørelse på den katastrofale mangel på praktikpladser som en mulig årsag, fordi etniske minoriteter har sværere ved at få en praktikplads. Det understøttes af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. 8

9 ETI (Eksperttænketank for Integration) har i 2013 haft fokus på ligebehandling af minoritetsunge i relation til arbejdsmarked og uddannelse. I forhold til erhvervsskolerne og problemerne med manglende praktikpladser anbefaler ETI: At erhvervsskolerne styrker undervisernes kompetencer inden for dansk som andetsprog. At der i et samarbejde mellem grundskolerne og erhvervsuddannelserne etableres uddannelsesforløb i udskolingen, som er rettet specifikt mod etniske minoritetsunge, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen rekrutterer 7-10 mangfoldighedschartervirksomheder til et særligt praktik- og/eller fritidsjobprogram. Mangfoldighedschartervirksomhederne skal forpligte sig til at tage etniske minoritetsunge i praktik eller fritidsjob. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen understøtter kombinationsforløb, hvor kommunen og en eller flere private virksomheder deler en elevs praktikforløb mellem sig, således at dele af praktikperioderne gennemføres i kommunen, mens andre perioder gennemføres i private virksomheder. 9

10 SOCIALRÅDGIVERE i institutioner og på skoler Socialforvaltningen bidrager til inklusionsindsatsens overordnede mål om, at flere kommer styrket ud af folkeskolen, med blandt andet socialrådgivere i daginstitutioner og folkeskoler. Socialudvalget bemærker i sin redegørelse, at disse indsatser viser særligt gode resultater. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen samarbejder også i forhold til udsatte børn og unges fravær. Målet er at afhjælpe de problemer, der kan ligge til grund for fraværet, og dermed sikre en bedre skolegang. Her er også positive resultater. Inklusionsbarometret viser, at elever med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, gennemfører 9. klasse i samme grad som etnisk danske børn og unge, der modtager en foranstaltning. Henholdsvis 84 % og 85 % gennemfører. BESKÆFTIGELSE dobbelt så stor RISIKO for ledighed Også på beskæftigelsesområdet går det fremad, men for langsomt. Med den nuværende hastighed vil det tage cirka 30 år, før etniske minoriteter kommer i job på lige fod med etnisk danske københavnere. Borgere med ikke-vestlig baggrund har en markant overledighed i forhold til gennemsnittet. Et af de 8 hovedmål i inklusionspolitikken er, at flere skal i arbejde. Og overledigheden er også faldet i den periode, hvor Københavns Kommune har haft en samlet integrations- eller inklusionspolitik. I 2005 var overledigheden på 13,1 %. I 2012 var den faldet til 10,8 %. Det er en tydelig forbedring på 2,3 %-point på syv år, selvom der har været krise i halvdelen af tiden. Overledigheden kan kun delvist forklares med forskelle i uddannelsesniveau. Sammenligner vi personer med samme uddan- 10

11 nelsesniveau, så er ledigheden for personer med ikke-vestlig baggrund fortsat mindst dobbelt så stor som for personer med etnisk dansk baggrund. Noget tyder på, at forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er en del af forklaringen på overledigheden. For eksempel peger en aktuel undersøgelse fra LG Insight på, at etniske minoriteter får en mindre effektiv indsats på jobcentrene. Undersøgelser fra forskningsinstituttet KORA (tidligere AKF) tyder desuden på, at det kan være svært for indvandrere at få adgang til at bruge deres uddannelse. Det gælder både, når uddannelsen er medbragt, og når den er gennemført her i landet. Kaster vi blikket på os selv det vil sige kommunen som arbejdsplads så er billedet tvetydigt. Vi har for flere år siden nået målet om, at andelen af medarbejdere, der har etnisk minoritetsbaggrund, skal være ligeså stor som samme gruppes andel af arbejdsstyrken i København. 11 % af arbejdsstyrken i København har ikke-vestlig baggrund. Andelen af medarbejdere, der har ikke-vestlig baggrund, er en anelse højere. Desværre er vi fortsat langt fra inklusionspolitikkens mål om mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen. Jo længere op i hierarkiet, man kommer, jo lavere er andelen af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge de nyeste tal, der er fra 2010, har kun 1,5 % af lederne i kommunen ikkevestlig baggrund. SUNDHED og omsorg Sundheds og Omsorgsudvalget påpeger i sin redegørelse, at der er stor og fortsat stigende ulighed i sundhed mellem københavnere med kort uddannelse og københavnere med mellemlang- eller lang uddannelse. I gruppen med sundhedsproblemer er borgere med anden etnisk baggrund end dansk overrepræsenteret. Årsagerne til at nogle grupper er mere syge skal findes i baggrundsfaktorer som indkomst, beskæftigelse, uddannelse og tidlig opvækstmiljø, men også i muligheder for at 11

12 tilegne sig sunde livsstilsvaner. Derfor er indsatser, som støtter og hjælper borgere med kort uddannelse til en sundere livsstil, afgørende for at reducere uligheden i sundhed. Sundheds- og Omsorgsudvalget peger desuden på behov for mere opsøgende arbejde og dialog med etniske minoriteter. Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund tilhører gruppen af borgere med de laveste indkomster. Indkomsten er en barriere for at anvende nogle af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud og ydelser som for eksempel plejeboliger. KØBENHAVNERNE og byen Tryghed Københavnerne er generelt blevet mere trygge. Det bekræfter de seneste målinger til Tryghedsindekset Deltagerne i undersøgelsen angiver, at de i mindre grad har været udsatte for kriminalitet og i mindre grad oplever kriminalitet i nabolaget. Samtidig er antallet af anmeldelser til politiet for indbrud og hærværk faldet siden Endelig er antallet af områder med et markant behov for en kriminalitetsforebyggende indsats faldet fra 5 i 2012 til 3 i De 3 områder er: Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv Vesterbro omkring Hovedbanegården Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade Som en del af baggrunden for faldet i ungdomskriminaliteten fremhæver Socialudvalget gadeplans-indsatsen, SSP-samarbejdet og Den Korte Snor. Ligeledes fremhæves den tværgående 18+-indsats, som er under udvikling. Trods den positive udvikling på tryghedsområdet er der fortsat et stykke vej. Økonomiudvalget oplyser i sin inklusionsredegørelse, at andelen af kriminelle unge i Københavns Kommune er større end gennemsnittet i landets fire største kommuner i både 2011 og Teknik- og Miljøudvalget fremhæver betydningen af en styrket tryghedsindsats i Politik for Udsatte Byområder. Målet er at øge 12

13 trygheden i de udsatte byområder gennem et arbejde med de fysiske rammer om trygheden. Udvalget anbefaler i forlængelse heraf, at en fysisk dimension af tryghed tilføjes til Tryghedsindekset. Teknik- og Miljøudvalget fremhæver også den positive udvikling i beboernes arbejdsmarkedstilknytning i de udsatte boligområder. Det skyldes ikke mindst aftalen med boligorganisationerne om fleksibel udlejning. Selvom der er færre ledige i de udsatte boligområder, så er der uændret en stærk koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i områderne. Aftalen om fleksibel udlejning har således ingen effekt på segmenteringen af byen i forhold til etnicitet. Tryghedsindekset viser, hvor stort behovet for en tryghedsskabende indsats er Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt 13

14 Oplevelse af inklusion og diskrimination Etniske minoriteter føler sig som en del af fællesskabet i København i samme grad som majoriteten, men der er forskelle i forhold til flere andre typer af fællesskaber. Det fremgår af den årlige inklusionsundersøgelse, hvor borgere med ikke-vestlig baggrund eller etnisk dansk baggrund bliver stillet en række spørgsmål om tillid, fællesskab og diskrimination. Ved den seneste undersøgelse i 2012 blev den gennemsnitlige oplevede inklusion målt til 74 point ud af indeksets maksimale score på 100 point. Den umiddelbare forskel på majoritetsborgeres og minoritetsborgeres oplevede inklusionsniveau var på cirka 7 point (henholdsvis 75 og 68 point). Sammenlignet med startmålingen i februar 2011 var der en lille stigning i inklusionsniveauet på henholdsvis 3 og 2 point for borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund og borgere med etnisk majoritetsbaggrund. Forskellen på det to grupper blev imidlertid ikke mindre. Konsulentfirmaet COWI konkluderer, at forskelle i oplevet inklusion ikke i større omfang kan tilskrives etnicitet eller herkomst i sig selv. De oplevelser og erfaringer i form af diskrimination og danskkundskaber, som kan knytte sig dertil, spiller tilsyneladende en større rolle. Særligt diskrimination har afgørende betydning for graden af oplevet inklusion. En del af den tilsyneladende forskel i inklusion kan også henføres til andre forhold særligt til forskelle i uddannelse, beskæftigelse og indkomst. 10 % af borgerne i København har følt sig udsat for diskrimination inden for det sidste år. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund oplever i signifikant højere grad diskrimination (25 %) sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund (8 %). Forskellen i oplevet diskrimination udgør således 17 %-point. 14

15 Ud over de tidligere nævnte anbefalinger med relation til erhvervsskoleområdet, så har ETI fremlagt to anbefalinger til kommunen, om hvordan ligebehandlingen af minoritetsunge kan styrkes: At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder en videns- og rådgivnings pakke om ligebehandling og diskrimination. ETI anbefaler videre, at vidensog rådgivningspakken indeholder et undervisningsmodul i diskrimination og ligebehandling. At der etableres et team af unge med forskellig etnisk baggrund, som ansættes i Københavns Kommune. De unges opgave vil være at iværksætte aktiviteter, der sætter diskrimination og ligebehandling på dagsordenen, der hvor de unge er. Derudover skal teamet give sparring til forvaltningerne og andre, i forhold til hvordan man bedst når de unge med forskellige indsatser. 15

16 Kultur og fritid Kultur- og Fritidsforvaltningen er tæt på borgerne i byen. Udvalget fremhæver i sin redegørelse, at inklusion på kultur- og fritidsområdet overordnet handler om at sørge for, at etniske minoriteter har samme mulighed for at deltage i kultur- og fritidslivet som borgere med etnisk dansk baggrund. Udvalget peger dog også på, at kultur- og fritidsaktiviteter kan være med til at øge trygheden i nogle områder. Der findes stadig en række udfordringer i forhold til at inddrage etniske minoriteter i kultur- og fritidslivet: 1) Sociale, økonomiske og sproglige barrierer, der gør at etniske minoritetsfamilier har sværere ved at blive en del af kultur- og fritidslivet, 2) at etniske minoritetspiger deltager i særlig lav grad i foreningslivet, 3) at der er færre frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, og det er svært at inddrage etniske minoritetsforældre, og 4) at de frivillige foreninger og kultur- og idrætsinstitutionerne mangler ressourcer og kompetencer til at arbejde med socialt udsatte børn og unge. På vej mod en ny inklusions- POLITIK Fagudvalgenes redegørelser og tallene viser, at der skal mere til, hvis vi vil se væsentlig fremgang inden for overskuelig tid i forhold til inklusionsudfordringerne inden for kernevelfærdsområder som uddannelse og beskæftigelse. Problemerne er for massive til, at vi kan løfte opgaven med særlige inklusionsprojekter. Der skal endnu mere fokus på inklusion i kernedriften. Med puljer og projekter kan vi prøve at gå nye veje og finde bedre løsninger. Men det er i kernedriften, vi møder størstedelen af borgerne, og det er her vi bruger størstedelen af ressourcerne. Derfor skal vi være opmærksomme på, om borgere med etnisk minoritetsbaggrund har samme udbytte af kernedriften som borgere med majoritetsbaggrund. Ellers bidrager vi til problemerne frem for at løse dem. Som eksempel har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtaget det princip, at initiativer og redskaber i beskæftigelsesindsatsen skal komme etniske minoriteter til 16

17 gode i lige så høj grad som etnisk danske ledige. I første omgang er der fokus på udvalgte indsatser, men princippet kan udstrækkes til hele beskæftigelsesindsatsen. Børne- og Ungdomsudvalget har tilsvarende fastsat fem pejlemærker for folkeskolen i København. Et af pejlemærkerne er Chancelighed, der betyder, at folkeskolen skal arbejde for, at Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Hvis ikke folkeskolen, beskæftigelsesindsatsen, sundhedssystemet og fritidstilbuddene kan favne, støtte og glæde borgere med etnisk minoritetsbaggrund i samme omfang som borgere med majoritetsbaggrund, så bidrager kommunen til segmenteringen af samfundet. Chancelighed kunne også være et pejlemærke for inklusionsindsatsen på andre områder. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har en målsætning om lige muligheder. For Sundheds- og Omsorgsudvalget er målet lighed i sundhed. Visionen for Politik for Udsatte Byområder er en by i balance. I forbindelse med Politik for Udsatte Byområder samarbejder alle gode kræfter for at løfte nogle områder af byen og styrke sammenhængskraften. Et lignende samarbejde og en lignende tyngde i indsatsen er nødvendigt i forhold til den ubalance, som inklusionspolitikken drejer sig om. Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens overbevisning, at alle forvaltninger skal inddrages, hvis byens inklusionspolitiske mål skal nås. Ligeså vigtigt er det at inddrage andre aktører i byen og borgerne. Med fokus på partnerskaber er kommunen nået langt i at sikre inklusion på alle niveauer i byen. Der vurderes dog fortsat at være behov for en bred inklusionsindsats, der både adresserer de tilbageværende strukturelle udfordringer samt sikrer sammenhængskraft på tværs af alle grupperinger. Kernedriften i forvaltningerne bør fortsat suppleres med mere brede initiativer for at styrke oplevelsen af inklusion og sammenhængskraft i byen. Kommune, virksomheder, boligforeninger, medier, religiøse foreninger, etniske minoritetsforeninger, lokal- 17

18 udvalg, folkeoplysende foreninger m.fl. står sammen herom. Gennem et bredt samarbejde skal der fremadrettet bygges videre på et stærkt københavnerfællesskab, som fremmer følelsen af tilhørsforhold og tryghed blandt alle borgere. Borgerrepræsentationen har besluttet, at vi i Københavns Kommune skal arbejde med tillid som ledelsesreform. Der fremhæves to årsager til at arbejde med tillid: Den ene er økonomisk og relaterer sig til afbureaukratisering, mens den anden handler om kvalitet og relaterer sig til, at vi kan opnå bedre resultater med metodefrihed inden for rammerne af de opstillede mål. INKLUSIONSPOLITIKKEN og til- LIDSDAGSORDENEN Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil inddrage fagforvaltningerne i udvælgelsen og formuleringen af forslag til den nye inklusionspolitiks genstandsområder, mål og indikatorer. Det er forvaltningens overbevisning, at tillid og dokumentation ikke er modsatrettede. Der kan sagtens sættes mål inden for en tillidsdagsorden, men der bør som også i dag være fokus på effekt- og resultatmål. Når indsatser tilrettelægges, bør det fortsat klarlægges, hvad der forventes gør en forskel og hvordan der kan måles på effekten. I den forbindelse er det dog helt essentielt, at de, der skal leve op til målene, også er med til at definere dem. I de følgende kapitler kan man læse de politiske udvalgs redegørelser for inklusionsindsatsen inden for udvalgenes fagområder 18

19 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONS UDVALGETS REDEGØRELSE Foto: 19 Jeanne Kornum

20 1) STATUS FOr handleplan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2013 opdateret sin handleplan. Der er fortsat tre overordnede målsætninger: 1) Overledighed blandt etniske minoriteter skal reduceres: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tror på en virksomhedsrettet indsats, som går på to ben. For det første gennem øget brug af virksomhedsplaceringer i beskæftigelsesindsatsen for at skabe bånd mellem minoritetsborger og arbejdsplads. For det andet gennem at understøtte københavnske virksomheder i at udnytte det vækstpotentiale, der ligger i at ansætte medarbejdere med forskellig baggrund og dermed skabe bedre jobmuligheder for etniske minoriteter i virksomhederne. Endvidere er målrettet danskuddannelse et afgørende led i at reducere overledigheden, bl.a. gennem modersmålsstøttet undervisning, lektiehjælp samt tilbud om udvidet vejledning til kursister. 2) Stigning i andelen af etniske minoriteter, der føler sig inkluderet: Inddragelse og dialog er centrale redskaber for at styrke følelsen af inklusion. I anledning af kommunalvalget i 2013 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget etableret en række dialogplatforme med fokus på demokratiske rettigheder og valgdeltagelsen for især unge med etniske minoritetsbaggrund. Udvalget har også fokus på at skabe sammenhængskraft og forståelse mellem forskellige kulturelle og religiøse grupperinger, f.eks. gennem tværreligiøse dialogmøder og afholdelse af forskellige religiøse højtider. 3) Fald i andelen af etniske minoriteter, der oplever diskrimination: Inklusionsundersøgelsen 2012 viser, at især etniske minoritetsborgere og arbejdsløse føler sig diskrimineret. De to steder hvor borgere oftest føler sig diskrimineret er på arbejdspladsen og i nattelivet. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har iværksat en indsats for at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen i samarbejde med fagbevægelsen. Endvidere er kampagnen Stemplet sat i værk for at bekæmpe diskrimination i nattelivet gennem plakater, sociale medier og events. 20

21 2) UdvIKlINg på inklusionsbarometret Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets overordnede målsætninger understøtter inklusionspolitikkens mål. Målsætning 1 om reduktion af overledigheden understøtter inklusionspolitikkens mål Flere i arbejde. Den tilhørende barometerindikator viser, hvor meget ledigheden for borgere med ikke-vestlig baggrund er højere end den gennemsnitlige ledighed. Fra september 2005 til september 2012 faldt overledigheden fra 13 % til 11 %. De seneste års fremgang er beskeden, og der er fortsat betydelig forskel på grupperne. Skal målet nås inden for overskuelig tid, skal beskæftigelsesindsatsen have større effekt for personer med etnisk minoritetsbaggrund. Virksomhederne skal være mere åbne over for at ansætte gruppen. Målsætning 2 om stigning i andelen af etniske minoriteter, der føler sig inkluderet, understøtter politikkens mål Flere skal opleve at høre til i København. Den tilhørende indikator er baseret på data fra den årlige inklusionsundersøgelse og viser, i hvilken grad borgere med ikke-vestlig baggrund føler sig inkluderet. Siden startmålingen i 2011 er der en lille fremgang. Minoritetens score (68 point) er dog fortsat 7 procentpoint lavere end majoritetens (75 point). En analyse af data fra undersøgelsen viser, at forskellen kan forklares med oplevelse af diskrimination og manglende danskkundskaber, samt forskelle i uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Målsætning 3 om fald i andelen af etniske minoriteter, der oplever diskrimination, understøtter politikkens mål Færre skal opleve diskrimination. Indikatoren er baseret på inklusionsundersøgelsen og viser, hvor mange der har oplevet diskrimination inden for det seneste år. Det har 8 % af borgerne med etnisk dansk baggrund mod 25 % med ikke-vestlig baggrund. Der har været fremgang for borgere med etnisk dansk baggrund, men ikke for borgere med ikke-vestlig baggrund. 21

22 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget spiller i overensstemmelse med kommunens styrelsesvedtægt en overordnet rolle ift. kommunens integrationsindsats: Udvalget har ansvaret for den tværgåen de integrationsindsats i kommunen. Herunder er fx Eksperttænketanken for Integration. I 2013 udformes desuden en strategi for fremme af lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination til forankring på alle niveauer i Københavns Kommune. Strategien behandles i BR i november Udvalget har ansvaret for, at integrationspolitikken revideres hvert 4. år, og at der løbende følges op på politikken. Dette sker via samarbejde om Inklusionsbarometret og den årlige statusrapport for politikken. Udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats. Udvalget har ikke modtaget sager i høring i 2012/13. Udvalget har ansvaret for at udvikle og overvåge projekter inden for integrationsområdet. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bidrager derudover til en række tværgående indsatser, der virker sammen med integrationsindsatsen: (1) Politik for udsatte byområder, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen sidder for bordenden. (2) Tryghedsindsatsen, der koordineres af Center for Sikker By under Økonomiforvaltningen. Og (3) Det Tværgående frivillighedsnetværk. Desuden samarbejder Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen inden for rammerne af (4) Ungestrategien med Børne- og Ungdomsforvaltningens UU-vejledning om unge uden uddannelse, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede. 4) FrEMTIDENS inklusion Der er fortsat behov for en bred inklusionsindsats, der både adresserer de tilbageværende strukturelle udfordringer samt sikrer sammenhængskraft på tværs af alle grupperinger. Inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er den største udfordring overledighed blandt etniske minoriteter, hvilket bl.a. viser sig i omfattende ungdomsarbejds- 22

23 løshed. For den enkelte kan arbejdsløsheden blive permanent og føre til et liv i udkanten af samfundet. For samfundet kan yderste konsekvens blive grupper af borgere, som føler sig ekskluderet og potentielt kan ty til kriminalitet eller radikalisering. Det er derfor nødvendigt at arbejde på flere niveauer. For det første skal unge med manglende kompetencer have uddannelse eller anden opkvalificering inden for de aktuelle arbejdsmarkedsreformer. Indsatsen skal tilrettelægges med effekt for særligt udsatte grupper. For det andet skal samarbejdet med virksomhederne fortsat prioriteres. Dels fordi behovet for praktikpladser til unge i erhvervsuddannelse fortsat er meget stort. Og dels for at sikre, at virksomhedsplaceringer kan anvendes i lige så høj grad til ydelsesmodtagere med etnisk minoritetsbaggrund som til modtagere med etnisk dansk baggrund. Den stigende indvandring er i positiv forstand også en udfordring. Årligt flytter ca udenlandske statsborgere til København, ofte fra vestlige lande, ofte med høje kvalifikationer og ofte for at arbejde eller studere. Tilflytterne har ret til danskundervisning, og derfor er der et stigende pres på det kommunale tilbud om danskundervisning. Mange af tilflytterne udvandrer inden for nogle år uden at bruge deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Målet er at blive bedre til at fastholde denne gruppe, så byen kan få gavn af deres kompetencer. Københavns Kommune skal som arbejdsplads blive bedre til at rekruttere og sammensætte en mangfoldig medarbejderstab på alle niveauer. Både fordi mangfoldighed giver innovation og for at gå foran og vise kommunen som en åben og inkluderende organisation. Indsatsen skal fortsat suppleres med mere brede initiativer for at styrke oplevelsen af inklusion og sammenhængskraft i byen. Gennem et bredt samarbejde med civilsamfundsaktører skal der udvikles et stærkt københavnerfællesskab, som fremmer følelsen af tilhørsforhold og tryghed blandt alle borgere. 23

24 4. BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE Redegørelsen er forkortet, men kan læses i sin helhed på Initiativerne medtaget i denne redegørelse indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan for inklusionsområdet, og er tiltag som BUU har iværksat for perioden Udover initiativer der er i direkte sammenhæng med BUU s handleplan for inklusionsområdet har Børne- og Ungdomsforvaltningen en række indsatsområder og initiativer, som er blevet en del af forvaltningens kernedrift og derfor ikke indgår i handleplanen. Foto: Jeanne Kornum 24

25 1) STATUS FOr handleplan Tidlig indsats i udsatte dagtilbud Tidlig Indsats er et initiativ i en række vuggestuer i Tingbjerg, Brønshøj og på Nørrebro. Personalet i vuggestuerne har modtaget kompetenceudvikling om børns sprog, forældresamarbejde og metoden Signs of Safety, som er et værktøj til at arbejde løsningsfokuseret og i tæt samarbejde med familien om at fremme barnets trivsel, både i vuggestuen og i hjemmet. En evaluering af projektet er påbegyndt. Evalueringen og erfaringerne fra dette initiativ vil danne basis for det videre arbejde i Københavns Kommune med henblik på at skabe chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen. Styrket sprogindsats i dagtilbud På baggrund af en sprogvurdering og observationer af barnet i leg og andre kommunikative situationer tilrettelægges en pædagogisk opfølgning i samarbejde med forældrene. Det er endnu ikke muligt at vurdere effekten af tiltagene, men det forventes, at det faglige løft vil have en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling. Der arbejdes i Børne- og Ungdomsforvaltningen på en styrkelse og udvidelse af sprogindsatsen, hvilket betyder at sprogindsatsen fremadrettet også vil indeholde indsatser målrettet børn i 0 til 2-års alderen. Københavnermodel 2.0 herunder Sprogog rådgivningscenter Fordeling af skolestartere skal ske på grundlag af resultatet af en sprogvurdering der identificerer skolestartere med et formodet sprogstimuleringsbehov, således at alle sprogligt udfordrede skolestartere får tilbudt en plads på en modtagerskole. Evalueringen af sidste års indskrivningsproces, har medført en række justeringer i forhold til selve rådgivningsforløbet. Dette har haft en positiv effekt på antallet af familier som har taget imod de foreslåede skoler. Der er besluttet en ny model for rådgivning af skoleskiftere i København. Målet er at 25

26 skoleskiftere med faglige eller sociale udfordringer, får det bedst mulige grundlag for skolevalg. Den nye skoleskifterordning forventes at være i drift 1.september Styrket faglighed i folkeskolen/integrationsløft Integrationsløftet understøtter integrationsindsatsen på tre folkeskoler i Københavns Kommune: Tagensbo Skole, Rådmandsgades Skole og Blågård Skole. Hver af de tre skoler har i Integrationsløftet beskrevet sin egen unikke plan for løsning af udvalgte lokale, faglige og integrationsmæssige udfordringer. Overordnet viser skolernes status, at man har igangsat de planlagte aktiviteter, samt at disse løbende er justeret med henblik på at sikre det bedst mulige udbytte for eleverne. De tre skoler i Integrationsløftet er samtidig fra skoleåret 2012/13 en del af programmet for faglig udvikling af ni udfordrede skoler, vedtaget af BUU den 30. maj ) UdvIKlINg på inklusionsbarometret Mål: Flere unge styrket ud af folkeskolen Indikator: Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve. Status: Fremgang Tosprogedes karaktergennemsnit i pct. af de etsprogedes ,7 % ,8 % ,1 % Udviklingen kan forklares ved, at det i særlig grad er hos de tosprogede elever, at der er sket en forbedring af afgangskaraktererne. 26

27 Indikator: Andel unge med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Status: Tilbagegang I alt 15-19årige Gennemført eller i gang med ungdomsuddannelse Gennemført ungdomsuddannelse I gang med ungdomsuddannelse oktober 2010 oktober 2011 oktober 2012 Dansk Ikkevestlige lande Dansk Ikkevestlige lande Dansk Ikkevestlige lande 84,8% 83,3% 83,7% 79,6% 83,3% 77,2% 18,9% 13,0% 18,9% 14,3% 18,8% 14,3% 65,9% 70,3% 64,8% 65,3% 64,5% 62,9% Unge i alt Der er sket et fald fra 2011 til 2012 i andelen af ikke-vestlige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Tilbagegangen kan sandsynligvis tilskrives manglende praktikpladser, som især rammer unge med etnisk minoritetsbaggrund. Sidstnævnte kan imidlertid ikke dokumenteres, da den tilgængelige statistik ikke opgøres på etnicitet. Imidlertid underbygges den forklaring af, at det er andelen af unge i gang med en ungdomsuddannelse, som er faldet og ikke gennemført ungdomsuddannelse. Københavns Kommune har blandt andet med budget 2013 iværksat en række indsatser for at øge antallet af praktikpladser og uddannelsesaftaler. Der er således afsat 135 mio. kr. til flere kommunale praktikpladsaftaler og 13,6 mio. kr. i årene til at facilitere flere praktikpladser i private virksomheder. 27

28 Indikator: Andel skoler, hvor fordelingen af et- og tosprogede børn afviger mere end 10 pct. fra sammensætningen i området. Status: Fremgang November % November % Udviklingen er understøttet af de elevbevægelser som sker via Københavnermodellen med rådgivning af forældre til skolestartere. Fremover vil der også ske rådgivning af forældre ifm. skoleskift. Indikator: Andel institutioner, hvor fordelingen af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund afviger mere end 10 pct. fra sammensætningen i området. Status: Fremgang November % November % Børne- og Ungdomsforvaltningen har tidligere bl.a. via sprogpladserne arbejdet målrettet på en fordeling af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund i dagtilbud. Men trods en stor indsats fra sundhedsplejen og Pladsanvisningen har det været svært at udfylde de reserverede pladser. Ønsket er fremadrettet at reservere flere pladser i fagligt stærke institutioner til udsatte børn. 28

29 Mål: Flere skal have gavn af kommunens tilbud Indikator: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i børnehave. Status: Fremgang Etnisk minoritetsbaggrund Etnisk dansk baggrund I alt Februar % 97 % 94 % November % 96 % 94 % November ,1 % 97,2 95 % Indikator: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går på fritidshjem eller i KKFO. Status: Fremgang Etnisk minoritetsbaggrund Etnisk dansk baggrund I alt Februar % 77 % 71 % November % 77 % 71 % November ,2 % 77,3 % 72,8 % Indikator: Andel børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der går i fritidsklub Status: Fremgang Etnisk Etnisk I alt minoritetsbaggrund dansk baggrund Februar % 64 % 56 % November % 65 % 56 % November % 65,5 % 57,4 % Som det fremgår, er der sket fremgang mht. andelen af børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i børnehave, fritidshjem/kkfo og fritidsklub. Der er sandsynligvis flere grunde til fremgangen. For det første nærmer forældre med etnisk minoritetsbaggrunds søgemønstre sig efterhånden majoritets-forældrenes. For det andet bliver forældre med etnisk minoritetsbaggrund opfordret til at overveje, at benytte sig af dag- og fritidstilbud til deres børn. 29

30 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen Det gode ungdomsliv forebyggelse af social kontrol Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afsatte med Inklusionsaftalen mio. kr. i 2013 til fremme af frihed og tryg opvækst blandt unge med minoritetsbaggrund. Børne- og Ungdomsforvaltningen har i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet en handleplan til forebyggelse af social kontrol. Kulturmotorvejen Indsatsen Kulturmotorvejen er et nyetableret samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen (afdelingen for Integration og Fritid). Samarbejdet har til formål, at sikre flere og lettere tilgængelige kultur/natur/ idrætsoplevelser til foreningsuvante børn og unge formidlet med udgangspunkt i skoler og institutioners behov. Indsatsen retter sig i høj grad mod elever med etnisk minoritetsbaggrund. 4) FrEMTIDENS INKlUSION Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Når børn af ressourcesvage forældre starter i daginstitutionen, har de ofte ikke de samme forudsætninger for at deltage i børnefællesskaber. Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde d. 24. april 2013 haft en temadrøftelse med udgangspunkt i følgende overskrifter: 1. En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier 2. Styrkede overgange 3. Skolestartspakke 4. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 5. Styrket og udvidet sprogindsats Fælles for alle emnerne er, at de er målrettet hele aldersgruppen (0-6 år), men det er Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at børn med anden etnisk baggrund end dansk, i høj grad vil profitere af en tidlig og målrettet indsats. 30

31 5. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS REDEGØRELSE 31 Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen

32 1) STATUS FOr handleplan Inklusion på kultur- og fritidsområdet handler overordnet set om at sørge for, at etniske minoriteter har samme mulighed for at deltage i kultur- og fritidslivet som etniske danskere. KFU har valgt at arbejde med dette dels ved at understøtte integrationsarbejdet lokalt på kultur- og idrætsinstitutionerne og i det frivillige folkeoplysende foreningsliv, dels ved at introducere etniske minoriteter til kultur- og fritidslivet via større events mv. og herefter at guide og følge op på den enkelte borger, der viser interesse for en mere fast tilknytning til kultur- og fritidslivet. Det er kombinationen af disse indsatser, som har effekt. Der findes dog stadig en række udfordringer i forhold til at inddrage etniske minoriteter i kultur- og fritidslivet, som KFUs tiltag forsøger at imødekomme. De konkrete udfordringer er nærmere beskrevet i handleplanen til inklusionspolitikken. Af primære udfordringer kan nævnes: 1) Sociale, økonomiske og sproglige barrierer, der gør at etniske minoritetsfamilier har sværere ved at blive en del af kultur- og fritidslivet, 2) At etniske minoritetspiger deltager i særlig lav grad i foreningslivet, 3) At der er færre frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, og det er svært at inddrage etniske minoritetsforældre, og 4) At de frivillige foreninger og kultur- og idrætsinstitutionerne har manglende ressourcer og kompetencer til at arbejde med socialt udsatte børn og unge. For at støtte etniske minoriteters adgang og fastholdelse i kultur- og fritidslivet har KFF iværksat en række initiativer, der ligeledes fremgår af handleplanen: Det daglige integrationsarbejde på kulturhusene, idrætsanlæggene og bibliotekerne, Forenings- og KulturGuiderne, FerieCamp, Foreningsdage, Minipartnerskaber, Særlige Integrationsmidler, Udvidede Åbningstider, ProjektVærkstedet samt basisdriften i Integration & Fritid. Herudover er der efter handleplanen iværksat følgende initiativer: CSR-partnerskaber, Bavnehøj i Bevægelse, Læsegrupper, Kultur- Boost, samarbejde om Hakuna Matata og en pigestrategi, der har særligt fokus på gruppen af piger med anden etnisk baggrund, er ved at blive implementeret. 32

33 2) UdvIKlINg på inklusionsbarometret I Inklusionspolitikken er det primært mål 4 og 5 under indsatsområde 3: En hånd til udsatte grupper, som KFFs indsatser og projekter støtter op om. Indikatorerne i Inklusionsbarometeret måler ikke specifikt på områder, som direkte er påvirket af KFFs indsatser. Under målet Flere skal have gavn af kommunens tilbud måles ikke på forhold, der viser noget om deltagelse i KFFs tilbud og aktiviteter. I forhold til målet Et mere trygt København, hvor indikatoren er andelen af områder med markant behov for en tryghedsskabende indsats, er det KFUs holdning, at de kultur- og fritidsaktiviteter, der sættes i gang i disse områder til en vis grad kan være med til at øge trygheden, men at aktiviteterne kun udgør en lille del af kommunens mange indsatser i disse områder. Følgende er en kort status fra 2012 på indsatserne, der søger at bidrage til målene i Inklusionspolitikken: Flere skal have gavn af kommunens tilbud Udover den stille integration, der foregår på KFFs institutioner, bibliotekernes integrationsarbejde samt Integration & Fritids koordinerende og rådgivende arbejde har vi følgende indsatser målrettet etniske minoritetsbørn og unges inklusion i kultur- og fritidslivet: ForeningsGuiderne: 12 lokale grupper, ca. 162 frivillige, 830 børn, heraf er 600 startet i en forening. KulturGuiderne: 30 frivillige guider, 660 børn/unge og 90 voksne guidet. Minipartnerskaber: forløb med 10 foreninger, som i alt har rekrutteret 250 børn og 30 frivillige. Foreningsdage: 55 deltagende institutioner med i alt børn og 60 foreninger (samarbejde med BUF). Udover de ovenstående indsatser er der iværksat følgende indsatser efter handleplanens tilblivelse: CSR-Partnerskaber (facilitering af kompetencegivende partnerskaber mellem lokale foreninger og virksomheder), Særlige integrationsmidler (længerevarende 33

34 støtte til foreninger i udsatte byområder), Bavnehøj i Bevægelse (brobygning mellem børn og unge og områdets kultur- og fritidstilbud), Læsegrupper (samarbejde mellem biblioteker og Kulturstyrelsen om oprettelse af læsegrupper til udsatte kvinder med minoritetsbaggrund), KulturBoost (skaber gå-til-kultur tilbud i udsatte byområder). Et mere trygt København for alle grupper FerieCamp: aktivitetstimer afholdt med i alt fremmødte børn og unge. Udover Feriecamp er indsatsen Udvidede åbningstider (en kriminalitetsforebyggende indsats primært målrettet unge mænd), Hakuna Matata (brobygning til foreningslivet for de unge) blevet iværksat efter handleplanens tilblivelse. Flere skal opleve at høre til i København ProjektVærkstedet: Rådgivning af 33 etniske minoritetsforeninger. 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen For mange af indsatserne i KFF er et tværkommunalt samarbejde afgørende. I forhold til mange indsatser er der således samarbejde på tværs af mange forskellige forvaltninger. Her kan bl.a. nævnes samarbejde med institutioner og skoler i de udsatte byområder (BUF), samarbejde med gadeplansindsatsen (SOF) og samarbejde med forebyggelsescentre og sundhedspleje (SUF). Herudover sidder KFF med i en række tværkommunale netværk og er med til at bidrage til fælles udviklingsplaner og strategier. Heriblandt kan nævnes udarbejdelse af ungebydelsplaner på tværs af kommune, SSP, lokaludvalg, boligselskaber (forankret i BUF), projektkontrakter med helhedsplaner og udviklingsplaner (TMF) og partnerskab under Sikker By, hvor Feriecamp og Udvidede åbningstider er finansieret igennem (ØKF). Endvidere kan nævnes samarbejdet med BUF om afholdelse af Foreningsdage. Udover samarbejde på tværs i kommunen har mange af KFFs projekter og indsatser samarbejder med de boligsociale helhedsplaner og andre lokale aktører i de udsatte boligområder. 34

35 4) FrEMTIDENS INKlUSION Som nævnt er der en række integrationsudfordringer på kultur- og fritidsområdet, som der skal arbejdes med for, at målene i inklusionspolitikken opnås. Dette kræver, at der tilføres flere ressourcer til området. Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker en yderligere indsats på dette område, foreslår Kultur- og Fritidsudvalget følgende indsatser: Sikring af integrationsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen (fortsættelse af Integration & Fritid og FerieCamp (op til 6,5 mio. årligt) Målrettet indsats til gruppen af piger med anden etnisk baggrund end dansk. Denne gruppe har særligt svært ved at komme ind i og blive i det københavnske foreningsliv. Målrettet indsats til arbejdet med arabiske friskoler. Det er en erfaring, at elever fra friskoler i mindre grad gør brug af kultur- og fritidstilbud. Derfor foreslås en målrettet indsats og samarbejde med de københavnske friskoler. Udvidelse af indsatsen, Særlige Integrationsmidler. Fem foreninger har foreløbigt modtaget særlige integrationsmidler, og det foreslås, at indsatsen udbredes til flere foreninger i udsatte byområder. (2 mio. kr. årligt) Forlængelse af indsatsen, Minipartnerskaber, der arbejder med opkvalificering af de frivillige foreninger ift. modtagelse og fastholdelse af børn og unge med etnisk minoritets-baggrund. Videreførelse af CSR-partnerskaber med fokus på matchning af virksomheder og foreninger, der arbejder med integration (1 mio. kr. årligt). NaturGuider, som er frivillige, der guider etniske minoritetsbørn og -unge til naturoplevelser og naturforeninger (0,5 mio. kr. årligt). De lokale helte, som er et opkvalificeringsforløb med henblik på at få flere frivillige med anden etniske baggrund end dansk (1 mio. kr. årligt). FerieCamp i flere bydele. Udvide projektet til at omfatte yderligere tre bydele, idet flere lokale aktører efterspørger FerieCamp i deres bydel (2,5 mio. kr. årligt). Som følge af udvidede åbningstider på anlæg og biblioteker ønskes ansættelse af opsøgende aktivitetsmedarbejdere (op til 2 mio. årligt). 35

36 6. SOCIAL UDVALGETS REDE GØRELSE 1) STATUS FOr handleplan Det skal indledningsvist nævnes, at Socialforvaltningens indsatser ikke direkte er målrettet borgere med etnisk minoritetsbaggrund, men derimod socialt udsatte borgere, hvoraf der på nogle områder er en overrepræsentation af socialt udsatte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Socialforvaltningen dokumenterer derfor heller ikke borgernes etniske oprindelse. Socialforvaltningens indsatser understøtter barometerindikatorerne for integrationspolitikkens mål 1, 5 og 7. Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Socialudvalgt vurderer, at især indsatserne med socialrådgivere i daginstitutioner og folkeskoler viser særligt gode resultater i forhold til at sikre, at flere unge kommer styrket ud af folkeskolen. Ligeledes arbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i øjeblikket med udsatte børn og unges fravær, hvilket forventes at kunne styrke resultaterne yderligere ved at afhjælpe de problemer, der kan ligge til grund for fraværet og dermed sikre en bedre skolegang. Mål 5: Et mere trygt København for alle grupper Socialudvalget bemærker, at ungdomskriminaliteten er faldende i København og vil især gerne fremhæve gadeplansindsatsen, SSP samarbejdet og Den Korte Snor. Ligeledes vurderer Socialudvalget, at den 18+ indsats, som Socialforvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i disse år er ved at udvikle og konsolidere, har vist potentiale for gode resultater, som udvalget forventer sig meget af i de kommende år. 36

37 Af nye tryghedsfremmende indsatser vil Socialudvalget især fremhæve stofindtagelsesrummet, der åbnede på Vesterbro i 2012 og den nye boligsociale opsøgende gadeplansindsats målrettet utryghedsskabende grupperinger (typisk drikke grupper) i udsatte boligområder. Mål 7: Færre skal føle sig ekskluderet på grund af fattigdom I 2013 har Socialforvaltningen styrket indsatsen for at forebygge udsættelser markant med en styrket opsøgende indsats og med en gældsrådgivning, hvilket forebygger yderligere eksklusion. 2) UdvIKlINg på INKLUSIONSBAROMETRET Følgende indikator i Integrationspolitikken er direkte knyttet til Socialudvalgets område: Indikator 4: Andelen af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, som gennemfører 9. klasse Den tredje måling til indikatoren fra december 2012 viser, at Socialudvalget fastholder målsætningen om, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, gennemfører 9. klasse i samme grad som etnisk danske børn og unge, der modtager en foranstaltning. Målingen viser, at 84 % af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, gennemfører 9. klasse. Det samme tal for etnisk danske børn og unge, der modtager en foranstaltning, er 85 %. Gennemførselsprocenten for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, er således kun et procentpoint lavere end det tilsvarende for etnisk danske foranstaltningsmodtagere. Procentandelen af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, som gennemfører 9. klasse, er dog siden sidste måling (2011) faldet to procentpoint fra 86 % til 84 %. Det er Socialudvalgets målsætning, at flere foranstaltningsmodtagere generelt (dvs. uanset herkomst) skal gennemføre 9. klasse, da uddannelse er en af de vigtigste faktorer i forhold til at skabe sig et succesfuldt voksenliv. Det er Socialudvalgets vurdering, at indikatoren ikke længere er nødvendig. 37

38 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen Socialforvaltningen har et bredt og indgående samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen omkring indsatser for udsatte børn og unge. På ungeområdet er der udover samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen ligeledes et samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen omkring den unges overgang til voksenlivet. På voksenområdet er der et tæt samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen omkring de svageste borgere organiseret i den såkaldte BIF-SOF- enhed. Socialforvaltningen har desuden et tæt samarbejde med såvel de øvrige forvaltninger som de almene boligorganisationer om indsatserne i de udsatte byområder. 4) FrEMTIDENS INKlUSION København på tværs af såvel etnicitet, socialøkonomisk status og særlige behov som fx handikap eller sindslidelse. Der bør desuden så vidt muligt tages højde for forskelle i social baggrund, når der fastsættes mål for integrations- og inklusionsområdet. Socialudvalget vurderer, at det er meget væsentligt at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fremover har et særligt fokus på sikre at udsatte børn og unge får mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet herunder at indsatser omkring fritidsjobs og sociale klausuler ift. praktikpladser bliver fremmet. Ligeledes er det vigtigt at få inkluderet disse unge i uddannelsessystemet. Socialforvaltningen kan konstatere, at der fortsat er en overrepræsentation af borgere med anden etnisk baggrund på Socialforvaltningens tilbud, og at de borgerrettede tilbud, derfor allerede i dag tager højde for dette. Socialudvalget anbefaler, at fremtidens inklusionsindsats ikke udelukkende er målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk (etnicitet), men at inklusionsindsatsen i højere grad omhandler alle udsatte borgere for at sikre en stærk sammenhængskraft i 38

39 7. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS REDEGØRELSE 39 Foto: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

40 1) STATUS FOr handleplan Lighed i sundhed Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser er målrettet alle borgere i risiko for at udvikle sygdom. Forvaltningen arbejder på at forbedre sundheden for borgere i bydele med stor ulighed i sundhed, og hvor der er en høj andel af etniske minoriteter. Eksempler på indsatser, som har effekt: Aktiviteter til fysisk inaktive børn i Bispebjerg med bevægelsestilbud til fritidshjem og skoler. I 2012 var der børn i alderen 5-9 år i Bispebjerg, heraf 41 % med etnisk minoritetsbaggrund. Klar, Parat Husum er et tilbud om bevægelse i børnehaver og skoler i Husum. 30 % af børnene har anden etnisk baggrund. Indsatsen har vist, at uddannelse af frontpersonalet skaber færre motorisk usikre børn, der ofte er fra familier med lav indkomst. Bevillingen ophører Sundhed i nærmiljøet er målrettet kortuddannede på Amager, Nørrebro og Vesterbro/Valby. Via opsøgende indsatser rekrutteres borgere til sundhedstilbuddene i forebyggelsescentrene BørneVægtsCentret tilbyder tværfaglige behandlingsforløb til svært overvægtige børn og deres familier i København. Centret modtager 350 nye børn med svær overvægt om året, heraf 200 med anden etnisk baggrund. Der er stor succes med at reducere børnenes vægt. Sundhed på dit Sprog er sundhedsformidlere med etnisk minoritetsbaggrund, som tilbyder motionshold og dialogmøder om kost, tandsundhed, rygning og diabetes for etniske minoriteter. Der var ca deltagere i Manglende kendskab til kommunens tilbud Ældre etniske minoriteter bruger i mindre omfang end etnisk danskere tilbud i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. En årsag er manglende kendskab og utryghed på grund af sprogbarrierer. Kommunikation Der er udarbejdet en folder, som beskriver muligheder for borgere på 65+. Folderen findes på ni sprog hos relevante enheder og aktører. 40

41 Mangfoldighedsprofil Etablering af et mangfoldighedsplejehjem er i gang. Skal bidrage til trivsel og tryghed for ældre etniske minoriteter. Der er gode erfaringer med modellen i Holland. 2) UdvIKlINg på inklusionsbarometret Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med inklusion er primært relateret til Inklusionspolitikkens indsatsområde 3: En hånd til udsatte grupper og områder og det underliggende mål: Flere skal have gavn af kommunens tilbud. Det skal bemærkes, at ingen af indikatorerne i inklusionsbarometeret vedrører Sundheds- og omsorgsforvaltnings ressortområde. Etniske minoriteter med lav indkomst gør ikke i samme omfang som etnisk danskere brug af tilbud om sundhedstilbud og ældrepleje. Forvaltningen har fokus på tiltag, som skal informere og gøre tilbud og ydelser mere attraktive og trygge for flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Årsagerne til at bestemte samfundsgrupper er mere syge findes bl.a. i de sociale baggrundsfaktorer som indkomst, beskæftigelse, uddannelse og tidlig opvækstmiljø, men også i muligheder for at tilegne sig sunde livsstilsvaner. Hvis forbedringer i sundheden skal opnås, er det afgørende både at bryde sammenhængen mellem de sociale baggrundsfaktorer og de sygdomsfremkaldende faktorer og at støtte borgere med kort uddannelse og social udsathed til at kunne forandre adfærd. Hvis flere etniske minoritetsborgere skal rekrutteres til forvaltningens sundhedstilbud, vil det være relevant at indtænke det i en udvidelse af indsatsen i forhold til kortuddannede. Der er i givet fald behov for at tilføre området flere ressourcer og at igangsætte nye indsatser og mere opsøgende arbejde og dialog med etniske minoriteter. 41

42 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen Fælles strategi for udsatte og syge borgere Flere af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser, særligt dem, der indgår i Den fælles strategi for udsatte og syge borgere mellem BIF, SUF og SOF, vil medvirke til at realisere målet i inklusionspolitikken om bedre sammenhæng mellem kommunens indsatser og mellem job, uddannelse, sundhed og sociale indsatser. Strategien skal styrke indsatsen, forbedre sundheden og hjælpe til at fastholde eller opnå beskæftigelse. Indsatsen er blandt andet med til at forbedre ledige og sygemeldte borgere med etnisk minoritets-baggrunds sundhed i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet. 4) FrEMTIDENS INKlUSION Alle skal have gavn af kommunens tilbud Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at temaet stadig er aktuelt at have fokus på fremadrettet. Det er vigtigt fortsat at arbejde med opsøgende arbejde, inddragelse og samarbejde og at tilbyde rammer og tilbud, som alle kan have gavn af, og som er gode og attraktive for alle borgere i København uanset etnisk baggrund. Ulighed i sundhed Der er stor og fortsat stigende ulighed i sundhed mellem københavnere med kort uddannelse og københavnere med mellemeller lang uddannelse. Forskere vurderer, at op imod 75 % af den sociale ulighed i sundhed forårsages af den skæve fordeling af usunde vaner i henhold til rygning, fysisk aktivitet, kost og alkohol. Forvaltningen finder derfor indsatser, som støtter og hjælper borgere med kort uddannelse til en sundere livsstil som afgørende for at reducere uligheden i sundhed. 42

43 Ulighed i adgangen til nogle tilbud og ydelser Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål, at ældre etniske minoriteter sikres lige adgang til brug af den københavnske ældrepleje og sundhedstilbud. Ældre etniske minoriteter er blandt den gruppe af borgere med de laveste indkomster. Indkomsten er en barriere for at anvende nogle af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud og ydelser som for eksempel plejeboliger. Nogle ældre etniske minoriteter har ikke optjent ret til pension og har i den forbindelse ikke den samme adgang til alle plejeboliger som etnisk danskere. Det skyldes, at det kun er gamle plejeboliger, der kan gives tilskud til, hvis en borger ikke har optjent ret til pension. Det betyder, at ældre etniske minoriteter, som ikke har optjent ret til pension, med stor sandsynlighed ikke har råd til at bo i en moderniseret plejebolig, og derfor ikke har samme muligheder som etnisk danskere, der har optjent ret til pension. 43

44 8. TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS REDEGØRELSE TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST NØRREBRO VALBY/ VIGERSLEV VESTERBRO/ KONGENS ENGHAVE AMAGER/SUNDBY 44

45 1) STATUS FOr handleplan Teknik- og Miljøforvaltningens primære bidrag til at håndtere inklusionsudfordringerne knytter sig til indsatsområde 3: En hånd til udsatte grupper og områder gennem udmøntningen af Politik for Udsatte Byområder, som Borgerrepræsentationen vedtog den 1. december Kernen i arbejdet er, at kommunens seks udsatte byområder, der bl.a. er kendetegnet ved en høj andel etniske minoriteter, løftes gennem positiv særbehandling og styrket kernedrift. Det helt centrale er, at indsatserne er helhedsorienterede og tværkommunale og har boligorganisationerne som en vigtig samarbejdspartner. Koordinationen af dette arbejde sikres i udarbejdelsen af udviklingsplaner for hvert af de seks udsatte byområder. I år færdiggøres de sidste tre udviklingsplaner for Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager og Valby/Vigerslev. Teknik- og Miljøforvaltningen har fokus på at øge trygheden i de udsatte byområder gennem at arbejde med de fysiske rammer om trygheden. Et eksempel er, at forvaltningen i perioden har gennemført tryghedsvandringer i Ryparken, Tingbjerg, Sydhavnen, Ydre og Indre Nørrebro og Kongens Enghave i samarbejde med lokale aktører. Formålet med vandringerne er at indlede en dialog med beboere, boligsociale medarbejdere, Hotspot, politi og driftsmedarbejdere i både boligorganisationerne og forvaltningen om steder, hvor fx belysning, beplantning, hærværk eller skrald skaber utryghed. Tryghedsvandringerne har medført en opgradering af belysningen i Tingbjerg og Ryparken. Der er dog fortsat udfordringer med at finde midler, der sikrer, at driften kan reagere hurtigt og effektivt på de påpegede akutte mangler i området. Mangler som kan have en stor betydning for borgernes oplevede tryghed samt ophold i og brug af byrummet. Københavns Erhvervscenter har en række initiativer, der er rettet mod etniske minoriteter. Her kan fremhæves den fremskudte erhvervs- og iværksætterindsats (Lab2700), der er rettet mod de udsatte byområder på Ydre Nørrebro, Tingbjerg/Husum og Bispebjerg. I 2012 har Lab2700 været i dialog 45

46 med mere end 300 borgere/iværksættere i udsatte boligområder, der har været rådgivningsforløb for ti socialøkonomiske virksomheder og 75 unge har været igennem et iværksætter- og innovationsforløb. 2) UdvIKlINg på inklusionsbarometret Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at en fysisk dimension af tryghed tilføjes tryghedsindekset. Indikatorens nuværende definition er ikke tilstrækkelig til at indfange alle elementer af tryghed i byen. Betydningen af de fysiske rammer for tryghed understreges også af Det Kriminalpræventive Råds anbefalinger. Et evt. arbejde med at opdatere tryghedsindekset kan med fordel koordineres med Center for Bydesign, som i løbet af 2013 gennemfører et evidensprojekt, der kortlægger den eksisterende viden om tryghedsmæssige konsekvenser af fysiske indsatser. Et eksempel på en væsentlig indsats, der kan have påvirket trygheden, er etableringen af Green Teams i de udsatte byområder Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Tingbjerg. Green Teams styrker kernedriften i de udsatte byområder gennem et driftssamarbejde på tværs af Teknik- og Miljøforvaltningen og med de almene boligorganisationer. Samtidig fokuseres på et løft til beskæftigelsen, idet ledige og unge fra områderne involveres i opgaven. Indikatoren viser en positiv fremgang i trygheden i tre distrikter på Indre Nørrebro og i det sydlige Bispebjerg, men der er til stadighed brug for indsatser her. Teknik- og Miljøforvaltningen understøtter den positive udvikling ved i netop disse områder at etablere områdefornyelser i 2013 (Fuglekvarteret) og 2014 (Indre Nørrebro). Målet Flere i arbejde måles på inklusionsbarometeret ud fra overledigheden for personer med anden etnisk baggrund. Sammen med Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen årlige nøgletalsmålinger, der bl.a. baseres på indberetninger fra boligorganisationerne. Disse nøgletal viser en positiv udvikling i arbejdsmarkedstilknytningen (for 18-64årige) i de almene boligafdelinger. På grund af aftalen om fleksibel udlejning er denne udvikling slået mest markant igennem i udsatte boligområder. 46

47 Nøgletalsmålingerne viser, at kriterierne for fleksibel udlejning ikke virker diskriminerende i forhold til personer af anden etnisk herkomst end dansk. I Tingbjerg, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er faldet med 10,1 procentpoint, er andelen af beboere med ikke-vestlig herkomst i samme periode steget med 6,4 procentpoint. 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen Politik for Udsatte Byområder implementeres i et samarbejde på tværs af de syv forvaltninger og i samarbejde med eksterne aktører primært de almene boligorganisationer. Som led i dette arbejde er der etableret en samarbejdsstruktur, som sikrer koordinering og udvikling af indsatser på tværs af kommunen. Denne struktur fungerer på to niveauer: Tværkommunalt Team med medarbejderrepræsentanter fra hver forvaltning og Den Tværkommunale Styregruppe med repræsentanter fra chefniveauet i forvaltningerne. Det er vigtigt, at dette samarbejde styrkes og prioriteres yderligere i forvaltningerne. Inklusionsmæssige strategier og indsatser, der går på tværs af forvaltningerne, kan med fordel løftes ind i disse samarbejdsstrukturer. En vigtig samarbejdsplatform for strategier og indsatser på tværs af kommunens forvaltninger og de almene boligafdelinger er de boligsociale fora, der er etableret for hvert af de udsatte byområder. Her sidder ledere fra de syv forvaltninger, medarbejdere med direkte ansvar for det boligsociale arbejde, koordinatorer/inspektører fra boligorganisationer samt lokaludvalgssekretærer. Denne samarbejdsplatform sikrer det praksisnære, områdebaserede samarbejde i kommunen. Områdefornyelsernes styregrupper er sammensat af repræsentanter fra lokalområdets foreninger og beboere samt medarbejdere på tværs af forvaltningerne. Således sikres også her et tværkommunalt fokus på håndtering af de lokale udfordringer også inklusionsudfordringer. 4) FrEMTIDENS INKlUSION Teknik- og Miljøforvaltningen ser det som en vigtig udfordring fremadrettet at sørge for at sikre mangfoldigheden i byen og de enkelte byområder gennem en blandet beboersammensætning. Dette arbejder forvaltningen for dels gennem aftalen om flek- 47

48 sibel udlejning og dels ved at sikre en blandet boligmasse både i udviklingsområder og udsatte byområder. Et eksempel herpå er dels etableringen af ungdomsboliger i samarbejde med den almene sektor i de udsatte byområder og dels etablering af boliger for Socialforvaltningens målgruppe i de nye udviklingsområder. Der er pt. flere indsatser på tværs af forvaltningerne, som alle på hver deres måder bidrager til at skabe en tryg og mangfoldig by. Der er dog basis for at skabe en bedre sammenhæng i arbejdet ved at se på tværs af indsatserne eksempelvis mellem indsatser under Sikker By, boligsociale helhedsplaner, udviklingsplanerne for de udsatte byområder og områdefornyelserne. Teknik- og Miljøudvalget har taget initiativ til denne form for samarbejde med prioriteringen af en ny områdefornyelse på Indre Nørrebro i For at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus på det tværkommunale samarbejde i de udsatte byområder har Den Tværkommunale Styregruppe og Tværkommunalt Team været en forudsætning. For at sikre arbejdet med indsatsområdet En hånd til udsatte grupper og områder kan samarbejdet med fordel styrkes yderligere og måske bredes ud til at omfatte flere fagområder i forvaltningerne. Der er også basis for at styrke indsatsen i de udsatte byområder ved at fokusere på de områdebaserede og praksisnære indsatser på tværs af forvaltningerne. Det kan nemlig være en udfordring, at nogle forvaltninger arbejder områdebaseret og andre forvaltninger har et by-og/eller individfokus. I forvaltningen savner man muligheden for at trække på inklusionsfaglige ressourcer og viden for at sikre dels inklusionen af etniske minoriteter i borgerinddragelsen og dels implementeringen af Eksperttænketanken for Integrations anbefalinger i praksis. 48

49 9. ØKONOMI UDVALGETS REDEGØRELSE Redegørelsen er forkortet, men kan læses i sin helhed på 1) STATUS FOr handleplan Initiativer og status for ØU handleplan for inklusionspolitikken maj 2013 Økonomiforvaltningen har igangsat mange forskelligartede aktiviteter, der henvender sig til både borgere og understøtter inklusion blandt kommunens medarbejdere. I det følgende gives en status på udvalgte områder af Økonomiforvaltningens indsatser. Elev- og praktikpladser Borgerrepræsentationen besluttede i 2010 at skabe 500 ekstra elev- og praktikpladser i perioden Formålet er en stigning i antallet af etniske minoriteter, som påbegynder en elevuddannelse og får en praktikplads. Målet om at oprette 500 ekstra praktikpladser blev allerede nået i På den baggrund er det besluttet at fastholde 2012-niveauet for praktikpladser, hvilket betyder en stigning på 162 pladser udover de 500 pladser i Primo august vil der foreligge en midtvejsstatus for målet om fastholdelse af 2012-niveauet. Copenhagen International Service Københavns Borgerservice arbejder målrettet på at gøre det nemmere for veluddannede og deres familier at etablere sig i København. Mange expats og udenlandske studerende forlader DK efter kort ophold. Manglende inklusion er en stor udfordring for tiltrækning af udenlandske virksomheder. Der er behov for hjælp til at etablere virksomhed, at finde job til medfølgende ægtefæller samt sikre social integration i det danske samfund. For at imødekomme disse behov afholdes der en række velkomst- og informations-arrangementer for nyankomne expats og studerende. Med oprettelsen af International House Copenhagen får inter- 49

50 nationale borgere en let og tilgængelig indgang til både myndighedsdanmark og kultur- og fritidsaktiviteter. Huset åbner 1. juni 2013, og midlerne til projektet har haft stor medvirken til at kunne søsætte rigtig mange initiativer omkring relevant informationsmateriale. Seneste måling for Copenhagen International Service (maj 2013) viser en tilfredshed blandt brugerne af international service på op mod 90%. Mere blandet leder- og medarbejderskare For at styrke inklusion på arbejdsmarkedet har ØKF bl.a. siden 2007 oprettet 150 Integrations- og Oplæringsstillinger (IO). Målsætningen var at oprette 30 IO-stillinger om året i Status på IO-stillingerne: 2010: 30 IO-stillinger 2011: 24 IO-stillinger 2012: 7 IO-stillinger Derudover blev der i efteråret 2012 afholdt karriere- og kompetenceudvikling for etniske minoriteter, mhp. at udnytte medarbejderes forskellighed og styrke etniske minoritetsmedarbejdere til at tage karriere- udvikling på sig og afklare eventuelle lederinteresser. Hensigten med arrangementet var bl.a., at deltagerne skulle udvikle sig i deres stilling eller opgaver senest et år efter forløbet. Dette vil blive målt ved udgangen af medarbejdere (de fleste AC ere) deltog i karriere- og kompetenceudviklingen, og den efterfølgende skriftlige evaluering viste stor tilfredshed med forløbet. Sikker-By-programmet Indenfor temaet om et mere trygt København står ØKF også for indsatser målrettet tryghedsfremme og mangfoldighed i beboersammensætningen. Etniske minoriteter er overrepræsenterede i udsatte boligområder og i kriminalitetsstatistikken, og Sikker-Byprogrammet vil derfor have en positiv, indirekte effekt på integrationen af unge kriminelle med ikke-vestlig baggrund. Hertil viser Tryghedsindekset 2012, at antallet af byområder med behov for en markant eller intensiveret indsats er faldet fra 12 til 7 områder i fra 2010 til 2012 (mål: 6 områder inden 2014). 50

51 Ligeledes arbejdes der fortsat på at nedbringe andelen af kriminelle unge i København, men det er en udfordring at realisere målet om at nå under gennemsnittet for de fire største kommuner, da Danmarks Statistisk opgør, at KK de sidste par år har en højere andel af kriminelle unge end gennemsnittet for de fire største kommuner. 2) UdvIKlINg på inklusionsbarometret Økonomiforvaltningens bidrag til udviklingen i inklusionspolitikkens mål Økonomiforvaltningens initiativer falder under følgende mål: Mangfoldig beboersammensætning Samtidig har KK de seneste år prioriteret opførelse af nye almene boliger højt. Ca nye almene boliger vil stå klar i Dog kan det vise sig vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt antal nye almene boliger fremover, da det planmæssigt ikke er muligt at regulere ejerformer. Med henblik på denne problemstilling er forvaltningerne i dialog med bl.a. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter om muligheden for at få den nødvendige hjemmel i planloven. Endelig ses en positiv udvikling med beskæftigelse i socialt udsatte boligområder f.eks. er andelen af voksne på overførselsindkomst i et område som Mjølnerparken i perioden faldet fra 63,1% til 49,4%. Med Boligpakke II samarbejder ØKF med TMF om strategiske placeringer af private og offentlige arbejdspladser, der understøtter denne udvikling. Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Som nævnt i status for handleplan arbejder Økonomiforvaltningen på at sikre et stigende antal elev- og praktikpladser. Dermed bidrager forvaltningen til at få målet om flere unge styrket ud af folkeskolen i en positiv retning. BIFs inklusionsbarometer har imidlertid ikke opstillet nogen indikator, der måler direkte ift. elev- og praktikpladser, hvorfor effekten af dette initiativ må siges at have en mere indirekte påvirkning. Mål 2: Flere i arbejde Økonomiforvaltningens indsatser vedr. inklusion og velkomst af expats og internationale studerende, samt styrkelse af en mere 51

52 mangfoldig beboersammensætning og jobskabelse i socialt udsatte boligområder bidrager til, at flere kommer i arbejde. Indikatoren overledighed for personer med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig oprindelse) er derfor brugbar. Der er dog andre væsentlige faktorer, der kan påvirke positivt og være med til at nedbringe overledigheden, hvorfor ØKFs indsatser ikke kan stå alene om at realisere målet. Mål 3: Mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen Økonomiforvaltningen spiller en central rolle ift. målet om en mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen. Initiativet vedr. karriereafklaring og ledertalentudvikling af medarbejdere med anden etnisk baggrund er direkte målrettet indikatoren andel ledere med etnisk minoritetsbaggrund. Der har blandt deltagerne være stor tilfredshed med kompetenceudviklingsforløbet, men det er endnu ikke påvist, at andelen af etniske ledere er steget. Mål 5: Et mere trygt København for alle grupper Økonomiforvaltningen bidrager direkte med Sikker-By-programmet til at nedbringe antal områder med et markant behov for tryghedsskabende indsats. Denne indikator er rigtig anvendelig og fungerer således som et fint instrument til monitorering af trygheds- og kriminalitetsudviklingen. Antallet af områder med behov for tryghedsfremme er nedbragt fra 12 til 7 områder i perioden , så udviklingen går i en meget positiv retning ift. at realisere målet om et mere trygt København for alle grupper. 3) SamarBEJDE på tværs i kommunen SUF er blandt Økonomiforvaltningens nuværende samarbejdspartnere, hvor der er en vis strategisk sammenhæng med inklusionspolitikken. Konkret er der etableret samarbejde og dialog omkring projektet Bedre og længere liv i Bispebjerg og Nørrebro samt et nyt projekt om byfornyelse for Solvang/Urbanplanen med alle forvaltninger. Fælles for projekterne er, at Københavns Borgerservice deltager med en Digital besøgsven, Digital ambassadør, Lifeskills (for unge mellem år) og Borgerservice2GO med mobil, fleksibel og fremskudt borgerservice på KBS cykler. Desuden uddanner KBS følgende samarbejdspartnere til digitale ambassadører: 15 københavnske imamer, Fakti (værested for nydanske kvinder), Kringlebakken (værested for nydanske kvinder), den boligsociale helhedsplan Akacieparken og lokale medarbejdere fra job- 52

53 center i Valby, Bydelsmødrene, Hothers Plads helhedsplan og Boligrådgiverne (socialrådgivere og ungerådgivere, der arbejder i boligforening) på Vesterbro. Der er ligeledes et tæt samarbejde mellem KBS, KFF og BIF om indsatsen for at fastholde internationale borgere og inkludere dem på det københavnske arbejdsmarked. For at fastholde det målrettede samarbejde ønskes det, at der fra KFF placeres en international medarbejder sammen med BIF og KBS. Endeligt medvirker Sikker-By-programmet til et forstærket samarbejde på det kriminalpræventive område generelt og hænger således sammen med en række konkrete initiativer og aktiviteter i kommunen, herunder Politik for Udsatte Byområder, samt etableringen af Boligsociale Fora samt BUFs Ungestrategi. 4) FrEMTIDENS INKlUSION Økonomiforvaltningen ser navnlig tre forhold, som er væsentlige at tage højde for i forhold til fremtidige inklusionsindsatser. Der gøres en indsats i dag fra flere sider for at mindske den digitale kløft, øge såvel digitale som samfundsmæssige kompetencer og inddrage nydanskere i samfundet. Udover at samarbejde på tværs af kommunen, kan vi samarbejde endnu mere med uddannelsessteder, virksomheder, frivillige/ privatpersoner, stat og regioner, som har forskellige roller. Med en koordineret indsats fra flere partnere har vi større mulighed for at øge (digital) integration baseret på de roller og opgaver, vi allerede har. 2) De gode erfaringer med karriereudviklingsforløbet for medarbejdere med anden etnisk baggrund tyder på, at der med fordel kan oprustes på målrettede forløb i forhold til at styrke karriereveje i kommunen for medarbejdere med anden etnisk baggrund, hvilket på længere sigt kan forbedre andelen af ledere med etnisk minoritetsbaggrund. 3) Uddannelse og beskæftigelse for udsatte grupper vil være afgørende i forhold til at sikre en øget tryghed særligt i udsatte byområder, samt til at sikre en øget oplevelse af inklusion af de berørte. 1) Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på digital dannelse, digitale kompetencer, digitalt medansvar, læring og inddragelse. 53

54 10. HVORDAN ANVENDES PENGENE I INKLUSIONS INDSATSEN I 2013 Økonomiudvalget: 18,2 mio. kr. (ekslusiv udgifter til Sikker By) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 160,6 mio. kr Børne- og Ungdomsudvalget: 218,0 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget: 27,1 mio. kr. Socialudvalget: 118,2 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalget: 14,9 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget: 9,7 mio. kr. 54

55 11. INKLUSIONs PROJEKTER

56 INKLUSIONSPROJEKTER med ET ÅRLIGT BUDGET PÅ mindst kr. OG HELT ELLER DELVIST FINANCIERET AF KØBENHAVNS KOMMUNE: PROJEKT Mødestedet Venindenetværket Frue i Eget Liv Frivillighuset Lektiecafeer i udsatte boligområder Nanok Copenhagen Global Village Nye motionstilbud for piger på Amager Footvolley Cph Boksning i København Amagers Pigekøkken Girlz United Mødre og børn i Healthy Girls Amager Livsbanen i partnerskab med Bavnehøj Skole Særlig indsats på Kulbanevej Bevilgende pulje/forvaltning 18/Socialforvaltningen 18/ Socialforvaltningen 18/ Socialforvaltningen 18/ Socialforvaltningen 18/ Socialforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen/ Kultur- og Fritidsforvaltningen Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 56

57 Idrætten ind på Rådmandsgade skole Minipartnerskaber Øget inddragelse af forældre med etnisk minoritetsbaggrund Forældreinddragelse i synliggørelse og formidling af sprogpladser Unge rollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Den tværgående inklusions- og Mangfoldighedspulje/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Hvert kvartal vurderes, om projektet har god fremdrift, mindre problemer med fremdrift eller betydelige problemer med fremdrift. Resultatetforelægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og kan ses på hvor der er mere information om projekterne. Monitoreringen af projekterne varetages af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Bortset fra projekter, der er finansieretmed puljemidler fra Kultur og Fritidsforvaltningen, som selv varetager monitoreringen. 57

58 PROJEKTER under inklusionsaftale 2013: PROJEKT Københavns værtsprogram Det gode ungdomsliv Fremskudt sprogindsats Bydelsmødre Integration og talentudvikling i B93 Natteravnene Indre Nørrebro Ungdomsbrandkorps Den gode løsladelse Udbredelse af ligebehandling Diskriminationsvejledere Smag Verden Copenhagen Career Program Første job i Danmark Ansvarlig enhed Integration og Sprog / BIF Center for Inklusion og Beskæftigelse / BIF Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration / BIF Fonden for Socialt Ansvar B93 Fonden for Socialt Ansvar Københavns Brandvæsen / ØKF Jobcenter København Ungecentret / BIF Center for Inklusion og Beskæftigelse / BIF Center for Inklusion og Beskæftigelse / BIF Center for Inklusion og Beskæftigelse / BIF Integration og Sprog / BIF Center for Afklaring og Beskæftigelse / BIF 58

59 12. DEN INKLUDERENDE STORBY - AFTALER OM BUDGET 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i april-maj 2013 indgået to aftaler med i alt 8 inklusionsinitiativer, der skal prioriteres i Initiativerne finansieres inden for udvalgets budget. De to aftaler kan læses på de følgende sider og omhandler henholdsvis: DEN INKlUDErENDE STOrby aktører og civilsamfund (s. 60) DEN INKlUDErENDE STOrby fremme AF lige MUlighEDEr (s. 64) 59

60 Aftale 1: Den inkluderende storby aktører og civilsamfund UDFORDRINGER Ledigheden er mere end dobbelt så høj for københavnere med ikke-vestlig baggrund som for københavnere med etnisk dansk baggrund. Samtidig er andelen af højtuddannede lønmodtagere, som er i job på et lavere kvalifikationsniveau end deres uddannelse, 63 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere med en udenlandsk uddannelse og 22 pct. blandt etniske danskere. Og kun 36 pct. af de københavnske virksomheder har en mangfoldig medarbejderstab i dag. Byens arbejdskraftspotentiale udnyttes og udfoldes derfor langt fra. Det understreger nødvendigheden af både at blive ved med at understøtte virksomhederne i at efterspørge medarbejdere med divers baggrund og et fortsat fokus i beskæftigelsesindsatsen på overledighed hos etniske minoriteter. Endvidere frygter 25 pct. af unge med etnisk minoritetsbaggrund, at deres familie skal vælge en ægtefælle til dem mod deres vilje. LØSNINGER 1. Vækst gennem Mangfoldighed: Arbejdet med chartervirksomhederne samt inklusion via partnerskaber fortsættes for at opnå et mere mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked i København. Der arbejdes på at udvikle virksomhedsmodellen for at opnå større ejerskab og ekstern finansiering, herunder arbejdes der med konkrete forslag til en fondskonstruktion 1. Desuden vil der ske et programsamarbejde med Håndholdt virksomhedsrettet indsats for minoritetskvinder med jobcenteret. 1 Endelig beslutning om evt. etablering af en fond træffes af det nye udvalg i

61 2. Håndholdt virksomhedsrettet indsats for minoritetskvinder på kontanthjælp: Indsats for 30 minoritetskvinder på kontanthjælp, der følger IPS-metoden. Hver borger får en sagsbehandler tilknyttet, som de har adgang til efter behov. Sagsbehandleren har fokus på at skabe det rette match mellem borger og virksomhed og understøtte begge parter i hele processen. Der samarbejdes med indsatsen for Vækst gennem Mangfoldighed om at finde de rette chartervirksomheder. 3. Fremskudt sprogindsats: Fortsætte gennemførelsen af den fremskudte sprogindsats for især indvandrerkvinder i udvalgte udsatte boligområder, herunder med særlig fokus på brobygning til den ordinære danskuddannelse. Afsøgning af mulighed for i samarbejde med BUF at kombinere undervisningen med bømepasningstilbud. Endvidere evaluering af projektet og afsøgning af muligheden for at forankre indsatsen i den ordinære danskuddannelsesindsats. 4. Det gode ungdomsliv: Fokus på at styrke de unges selvbestemmelse gennem dialog, bl.a. i forhold til de kønsrelaterede udfordringer, som hhv. unge piger og drenge kan opleve, samt på medarbejderkompetencer til at inkludere børn og unge, der udsættes for social kontrol. Herudover fokus på metoder til at gå i dialog med forældre mhp. at styrke positive forældreroller og bryde negative normfællesskaber. Der arbejdes på at kunne monitorere indsatsen i København med udgangspunkt i regeringens nationale mål om børn og unges selvbestemmelse. 5. Bekæmpelse af diskrimination og fremme af demokrati: Videreudvikling af samarbejdet med civilsamfundet, herunder religiøse aktører, minoritetsforeninger og ungdomsforeninger. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med aktørerne, og der vil bl.a. være fokus på bekæmpelse af diskrimination, herunder kønsdiskrimination og diskrimination i nattelivet, og hadforbrydelser mellem københavnere uanset etnisk baggrund, demokratisering og aktiv deltagelse blandt unge københavnere samt interreligiøse dialog-arrangementer m.v., der fremmer sammenhængskraft og inklusion i byen. Endvidere afsættes der midler til en antirygtekampagne med inspiration fra Barcelona. 61

62 ØKONOMI BUDGET MÅLGRUPPE TOTAl (MIO.kr.) Vækst gennem mangfoldighed Virksomheder og organisationer, som understøttes i at fremme diversitet i egen organisation mhp. at øge efterspørgslen efter og ansættelse af etniske minoriteter. 2,0 Håndholdt virksomhedsrettet indsats for minoritetskvinder på kontanthjælp Fremskudt sprogindsats Det gode ungdomsliv Bekæmpelse af diskrimination og fremme af demokrati Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på kontanthjælp. Beboere med behov for basal danskundervisning samt vejledning om ordinære undervisningstilbud Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund (ca år) og deres forældre samt medarbejdere med kontakt til dem. Københavnere bredt samt særlig fokus på personer, som har oplevet diskrimination og hadforbrydelse, etniske og religiøse grupperinger, NGO er og minoritetsforeninger 0,5 1,8 1,0 2,0* Total 7,3 * Heraf 0,7 mio. kr. til anti-rygtekampagne 62

63 FINANSIERING Der er som udgangspunkt 9,1 mio. kr. til de to delaftaler om Den inkluderende storby 2014, fordelt på: 3,5 mio. kr. i Den tværgående inklusionsog mangfoldighedspulje 5,6 mio. kr. i forventede integrationindtægter EFFEKTER Overordnet set forventes delaftalens initiativer at bidrage til, at København bliver Europas bedst inkluderende storby i 2015, målt på ICC-indekset. Mere konkret forventes indsatserne at bidrage til at: Nedbringe overledigheden blandt etniske minoriteter Øge andelen i de udsatte boligområder, der følger ordinær danskuddannelse Færre børn og unge oplever social kontrol og at flere oplever et bedre ungdomsliv Københavnere oplever øget tilhørsforhold til og inklusion i byen 63

64 Aftale 2: Den inkluderende storby fremme af lige muligheder UDFORDRINGER Borgere med etnisk minoritetsbaggrund føler sig generelt mindre inkluderet, hvilket blandt andet hænger sammen med manglende beskæftigelse og borgerens oplevelse af diskrimination. Desuden har København også problemer med hadforbrydelser i flere miljøer. Endelig er der stadig udfordringer i forhold til at sikre alle borgere reelt lige muligheder i borgerservice, uddannelse m.v. LØSNINGER 1. Fremme af lige muligheder i beskæftigelsesindsatsen: På baggrund af erfaringer fra Turbo på BIF 2013 iværksattes initiativer, der fremmer lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet m.v. Indsatsen er to-delt og fokuserer på 1) målrettet og ressourceorienteret service i job- og beskæftigelsescentre og 2) at nedbryde eventuelle barrierer og sikre lige muligheder for alle i forvaltningens egen rekrutterings- og HR-indsats på alle ansættelsesniveauer. 2. Mangfoldighedsfest Smag Verden: Mobilisering af civilsamfundsorganisationer i samarbejde med foreningerne og Wonderfull Copenhagen. Chartervirksomheder og erhvervsskoler vil blive inddraget, så der også bliver mulighed for at smage på job- og uddannelsesmuligheder. Målet er at fremme inklusion og positiv mangfoldighed, styrke sammenhængskraften og skabe oplysning og viden på tværs af grupper, kulturer og arbejdspladser. 3. Støtte til opstart af ungdomsforening i København: I lyset af nedlæggelsen af Ny-dansk Ungdomsråd, og de derved opståede udfordringer, understøttes opstart af en forening med repræsentanter fra forskellige minoritetsungdomsforeninger i København. Der vil bl.a. være fokus på også at få repræsentanter med, som ellers ikke har en stærk stemme i debatten. 64

65 ØKONOMI BUDGET MÅLGRUPPE TOTAl (MIO. kr.) Fremme af lige muligheder i beskæftigelsesindsatsen Kommunale medarbejdere og borgere, der som resultat af indsatsen oplever en mere målrettet service. 0,5 Mangfoldighedsfest Smag Verden Støtte til opstart af ungdomsforening i København Københavnere bredt, minoritetsforeninger samt unge fritidsjobbere og frivillige. Herudover chartervirksomheder og erhvervsskoler. Unge københavnere og ungdomsforeninger. 1,0 0,3 Total 1,8 65

66 FINANSIERING Der er som udgangspunkt 9,1 mio. kr. til de to delaftaler om Den inkluderende storby 2014, fordelt på: 3,5 mio. kr. i Den tværgående inklusions og mangfoldighedspulje 5,6 mio. kr. i forventede integrationsindtægter EFFEKTER Overordnet set forventes delaftalens initiativer at bidrage til, at København bliver Europas bedst inkluderende storby i 2015, målt på ICC-indekset. Mere konkret forventes indsatserne at bidrage til at: Oplevelsen af diskrimination falder og følelsen af inklusion stiger, herunder at gabet mellem københavnere med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund mindskes Borgere oplever øget tilfredshed med og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen samt at fremme lige muligheder i rekruttering og HR i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 66

Inklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013

Inklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-05-2013 Inklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013 Indsatserne medtaget i denne redegørelse understøtter kommunens

Læs mere

Inklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012

Inklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-03-2012 Inklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012 Alle udvalg i Københavns Kommune skal årligt redegøre for

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

Mere information på

Mere information på Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Status for 2013 Overordnet har programmet haft gode resultater for de tre indsatsspor.

Status for 2013 Overordnet har programmet haft gode resultater for de tre indsatsspor. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT 13-02-2014 Sagsnr. 2014-0032164 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Orientering om status

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontoret for Politik Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 Statusredegørelsen knytter

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Grøn betyder, at udviklingen mellem 2014 og 2015 viser, at målopfyldelsen er på rette spor. Gul betyder,

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Stemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik BR den

Stemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik BR den KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 12. december Stemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik 2019-2022 - BR den 13.12. Til brug for behandling

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,

Læs mere

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse Bydækkende fritids- og studiejobindsats BIF 0/1 Sikker By bemærkninger

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

bland dig i byen støttes af:

bland dig i byen støttes af: bland dig i byen støttes af: 2 3 bland dig i byen statusrapport for 2011 Baggrund og mål Bland dig i byen er et 3-årigt mangfoldighedsprogram, der skal gøre København til den mest inkluderende storby i

Læs mere

Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )

Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( ) Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune

Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune Integrationsudvalget Integration et fælles ansvar Med den nye integrationspolitik og handlingsplan sætter vi integration højt på dagsordenen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Bilag 1. Høringssvar. Sagsnr

Bilag 1. Høringssvar. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst COVER Bilag 1. Høringssvar Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til implementering af anbefalinger

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Integrations- og Hjemsendelsespolitik

Integrations- og Hjemsendelsespolitik Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Skabelon til statusredegørelse 2013 for inklusionspolitikken: Bland dig i byen Medborgerskab + Inklusion Udvalg: Økonomiudvalget

Skabelon til statusredegørelse 2013 for inklusionspolitikken: Bland dig i byen Medborgerskab + Inklusion Udvalg: Økonomiudvalget Skabelon til statusredegørelse 2013 for inklusionspolitikken: Bland dig i byen Medborgerskab + Inklusion 2011-14 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anmoder ligesom i de foregående år hvert udvalg

Læs mere

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

1. Bedre modtagelse og fastholdelse af udenlandske studerende og arbejdskraft (tema 2)

1. Bedre modtagelse og fastholdelse af udenlandske studerende og arbejdskraft (tema 2) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Kontor for Politik NOTAT Bilag 2 Seks budgetnotater 1. Bedre modtagelse og fastholdelse af udenlandske studerende og arbejdskraft (tema 2)

Læs mere

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker: At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

S. 1 2011 STATUS SIONS POLITIK KEN

S. 1 2011 STATUS SIONS POLITIK KEN 2012 S. 1 2011 STATUS INKLU STATUS SIONS POLITIK KEN S. 2 INKLUSION STATUS 2012 03 1. SAMARBEJDE OM INKLUSION 04 2. ALLE BØRN OG UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ LIVET 09 3. INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.københavns KOMMUNE Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.beskæftigelses- NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del

Læs mere

Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.

Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Eksempler på målsætninger Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål 2017 1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten I

Læs mere

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Eksperttænketanken for Integration (ETI) blev etableret i juni 2010 og er Københavns Kommunes første eksperttænketank for integration.

Eksperttænketanken for Integration (ETI) blev etableret i juni 2010 og er Københavns Kommunes første eksperttænketank for integration. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT 14-05-2013 Indledning: Ifølge Københavns kommunes inklusionspolitik, er det et mål at være den

Læs mere

Program for TaskForce Inklusion 2012

Program for TaskForce Inklusion 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT 21-01-2012 Program for TaskForce Inklusion 2012 TaskForce Inklusion understøtter og sikrer implementering

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi 2018: 'Verdensby med ansvar'

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi 2018: 'Verdensby med ansvar' KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren Økonomiudvalget 30. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129225 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi

Læs mere

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen INTRODUKTION BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET VIL NEDBRINGE MERLEDIGHEDEN FOR KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, HJÆLPE FLERE UNGE IGENNEM UDDANNELSE OG STYRKE KØBENHAVNERNES MEDBORGERSKAB

Læs mere