Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket"

Transkript

1 Population trends in Baltic migrants 75 Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket PEDER V. THELLESEN (With a summary in English: Aspects of the breeding biology and phenology of the Starling Sturnus vulgaris in SW Jutland, Denmark) Indledning Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96 (2002): Stæren er en klassisk "ringmærkningsfugl" og en af de fugle, der er ringmærket flest af i Danmark, i alt mindst t.o.m (Tabel 1). Allerede ringmærkningens opfinder, H. Chr. C. Mortensen, interesserede sig for Stæren (Mortensen 1905, 1909), og en voksen Stær han ringmærkede ved en af sine stærekasser den 5. juni 1899 (Preuss 1997) må være den første fugl i verden, som blev ringmærket i videnskabeligt øjemed. Da jeg begyndte som ringmærker i 1971, var stæreunger de første fugle, jeg ringmærkede, nemlig ungerne i 25 stærekasser, jeg da havde hængt op ved min bopæl i Hjortkær ca 8 km NNØ for Bramminge. I 1972 hængtes yderligere to kasser op, så der var 27, og det antal har jeg holdt fast ved siden. Kasserne er i mellemtiden skiftet ud, men placeringen er stadig den samme. Uden at det fra starten var planlagt, blev det begyndelsen til et nærmere studium af Stærens liv, særlig i yngletiden. Dette førte bl.a. til, at jeg begyndte at bruge farveringe til Stærene, oprindelig med det formål at få klarlagt, om sene kuld var egentlige andetkuld, eller om det blot var sene første-kuld. Det var dengang usikkerhed om spørgsmålet (Salomonsen 1968, Hald-Mortensen 1971), mens der fra udlandet forelå klare beviser for andet-kuld (Feare 1984). Formålet med denne artikel er at rapportere de ynglebiologiske og fænologiske resultater, mine undersøgelser har affødt. Desuden søges Stærens trækforhold belyst ved at sammenholde genmeldinger af egne stæreringe med litteraturen. Nogle af resultaterne fra de første år ( ) er tidligere publiceret (Thellesen 1979). En hjertelig tak skal rettes til de mange, som gennem årene har ophængt stærekasser og var interesseret i, at jeg ringmærkede ungerne i dem. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve Leo Nissen, Hjortkær, Gunnar Jensen, tidl. Hjortkær, Viggo Schmidt, tidl. Hjortkær og Ejner Hansen, tidl. Tjæreborg. Tidligere leder af Zoologisk Museums ringmærkning Niels Otto Preuss takkes for sin store interesse for mine stæreundersøgelser og for råd og vejledning gennem årene. Tak til Kjeld Pedersen og Eddie Fritze, Zoologisk Museum, for oplysninger om antallet af ringmærkede Stære. Mange tak til Lars Maltha Rasmussen og John Frikke for gennemlæsning og kommentarer til et tidligere udkast til denne artikel. Lars Maltha Rasmussen takkes desuden for den engelske oversættelse og for hjælp med figurerne. Tak til Kaj Kampp for de statistiske beregninger.

2 76 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland Tabel 1. Stære ringmærket i Danmark The total number of Starlings ringed in Denmark. H. Chr. C. Mortensen P. Skovgaard Roskildefjordens Ringmærkningsstation Naturfredningsrådet Zoologisk Museum Vildtbiologisk Station, Kalø Odense Ringmærkestation I alt Kilder Sources: Andersen 1947, Jespersen & Taaning 1950, Johansen 1964, Larsen & Simonsen 1968, Rosendahl 1970, Preuss & Harild 1980, samt suplerende oplysninger fra Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling. Der mangler oplysninger om P. Skovgaards ringmærkninger og Zoologisk Museums ringmærkninger Metode I begyndelsen var jeg interesseret i at ringmærke flest mulige Stæreunger, og da det er kendt, at hele bestanden i et område starter æglægningen næsten samtidig (Jensen 1961, Hansen 1962, Hald Mortensen 1971, Thellesen 1979, Feare 1984), er det muligt på kort tid at ringmærke temmelig mange stæreunger, hvor der er ophængt stærekasser ofte kan alle ungerne på en lokalitet ringmærkes ved et enkelt besøg. Dette har jeg i høj grad udnyttet. Fra 1974 udvidedes min ringmærkning af stæreunger fra kun at omfatte mine egne 27 kasser til at dække flere andre ejendomme i omegnen, men fra 1987 blev området igen indskrænket, og siden er stort set kun mærket stæreunger i Hjortkær og Endrup. I alt er der ringmærket stæreunger på 32 ejendomme, alle i Ribe amt og især i den vestlige del. Langt de fleste er dog ringmærket i Hjortkær. Det er også lykkedes at ringmærke voksne Stære, men ikke i det helt store antal. Efterhånden opstod ønsket om mere detaljeret at kunne studere Stærene, særlig i yngletiden, og jeg begyndte derfor i 1976 at farveringmærke voksne Stære fanget ved mine egne stærekasser, heri- blandt adskillige Stære, jeg oprindelig havde ringmærket som unger. Disse Stære blev udover metalringen forsynet med en kombination af tre farveringe valgt blandt seks mulige farver: rød, lysegrøn, orange, lilla, sort og hvid. Under aflæsningerne er anvendt et feltskema, hvori foruden farvekombination er noteret dato, klokkeslæt og hvad fuglen foretog sig. Desuden er stedet, hvor fuglen blev set, indtegnet på en skitse af gården og de nærmeste omgivelser. I er i alt ringmærket 1892 kuld med tilsammen 8780 unger, heraf 1459 kuld (77%) i Hjortkær. Der er ringmærket 392 voksne Stære (21 juv., 371 ad.), langt hovedparten ved mine egne Stærekasser. I er farveringmærket 420 voksne Stære, hvoraf 101 i forvejen var ringmærket og fik farveringene tilføjet (Tabel 2). Stærene er alle ringmærket med ringe fra Zoologisk Museum i København. Det ideelle ville være, at alle de ynglende Stære var farveringmærkede, og at de alle blev aflæst ved reden. Det har dog ikke været tilfældet i nogen af årene. De bedst dækkede år har været , mens 1980, 1986 og blev dækket nogen- Tabel 2. Antallet af Stære ringmærket i forbindelse med denne undersøgelse. Number of Starlings ringed under this study. pull. juv. ad. Farveringmærkede ad Total

3 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland 77 Fig. 1. Overlevelse i forhold til kuldstørrelse af ungerne i 1889 stærekuld med 1-8 unger (n = 43, 97, 217, 423, 597, 409, 91 hhv. 12 kuld). Fra yderligere tre kuld med 9 (2) og 10 (1) unger er ingen genfundet. Chance of survival according to brood size. Fig. 2. Alder ved 181 aflæsninger/fund af 116 Stære ringmærket som unger og genfundet højst 5 km fra ringmærkningsstedet efter mindst én vinter. Age at control/recovery of 116 Starlings ringed as young and found less than 5 km from the ringing site after at least one winter. N = 181 records. lunde og , 1987 og dårligt. I de første år ( ) gjorde jeg en særlig indsats for at fange flest muligt af de voksne Stære for at få dem farveringmærket. Nogle fangedes ved reden, når de fodrede unger, men jeg har undladt at fange de rugende fugle. Siden har jeg ikke gjort mig de store anstrengelser for at få fat i de sidste, u- mærkede fugle, hvilket under alle omstændigheder ville være en vanskelig opgave. Betegnelserne forår, sommer (yngletid), efterår og vinter er i denne artikel brugt for hhv. 16. februar 15. april, 16. april 31. juli, 1. august 30. november og 1. december 15. februar. Resultater Af de i alt 9172 ringmærkede Stære er 588 (6,4%) genmeldt, men da mange (især de farveringmærkede) er aflæst flere gange, er det samlede antal aflæsninger og genfund Af de 8780 ungemærkede Stære er 375 (4,3%) genmeldt. Heraf er 178 fundet døde i eller nær (mindre end 5 km fra) reden, 17 er fundet syge eller svækkede nær reden, og fem raske er ligeledes fanget nær reden. Desuden er en ring fundet nær reden efter 10 år. De resterende 174 (2,0%) har klaret sig godt, idet de er genmeldt fra Danmark mere end 5 km fra reden (20) eller fra udlandet (39), eller er vendt tilbage til ringmærkningsstedet eller højst 5 km derfra efter mindst en vinter (116, heriblandt én senere genmeldt fra udlandet). Af de 392 voksenmærkede Stære er 213 (54%) genmeldt/aflæst. Af samtlige 420 farveringmærkede Stære er 261 (62%) genset og har givet i alt 1891 aflæsninger, inkl. nogle få dødfundne. Unge Stære Relativt flere af stæreungerne fra små kuld har klaret sig godt end af ungerne fra store kuld (Fig. 1; χ 2 2 = 6,5, P = 0,04, med kuldene grupperet i tre klasser: små ( 3), mellemstore (4-6) og store ( 7)). Det hænger sandsynligvis sammen med, at reder med små kuld i reglen er forholdsvis rene og tørre, hvorimod reder med store kuld ofte og særlig i regnvejrsperioder er grisede og fugtige, så ungernes fjerdragt i større eller mindre grad bliver fedtet til (egne iagttagelser). Det kan bevirke, at flere unger fra store kuld dør i reden, eller at de ved udflyvningen lettere bliver bytte for katte og andre prædatorer (se også Skovgaard 1928). Stærene ses forholdsvis sjældent nær deres fødested i deres andet kalenderår. Det hænger sammen med, at Stæren kun sjældent yngler som et-årig, hvilket jeg kun har set en eneste gang. Af de 116 ringmærkede redeunger, som er vendt tilbage til ringmærkningsstedet eller mindre end 5 km derfra efter mindst én vinter, er de fleste fundet 2 eller 3 år efter mærkningen (Fig. 2). I alt 46 af disse 116 Stære er konstateret ynglende i ét eller flere år, og alle på nær en enkelt har ynglet i mine egne stærekasser. To ynglede i den kasse, de var

4 78 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland Fig. 3. Antal år efter ringmærkningen for 211 aflæsninger/fund af 131 Stære ringmærket som voksne og senere truffet ved ringmærkningsstedet. Number of years after ringing for 211 controls/recoveries of 131 Starlings ringed as adults and later recorded at the ringing site. født i, mens 26 ynglede i samme have, men i en anden kasse end den, hvor de selv var udklækket. Af de øvrige bosatte 17 sig op til 1 /2 km fra fødereden, mens den sidste flyttede 3,3 km mod NØ. Kun en eneste gang er det sket, at en Stær i normal ynglealder (2 år eller mere) er fundet mere end 5 km fra fødereden i yngletiden: en redeunge ringmærket i Hjortkær blev tre år senere fundet nær Ribe, 20 km mod syd (15. maj). I de bedst undersøgte år var ca 20% af ynglefuglene mærket som unger i undersøgelsesområdet. Stæren er altså meget trofast over for egnen, hvor den er født. Voksne Stære I alt 131 Stære ringmærket som voksne (1 juv., 130 ad.) er vendt tilbage til ringmærkningsstedet i de følgende år (Fig. 3). Adskillige er vendt tilbage igennem flere år, så i alt er der 211 tilfælde af, at en voksenmærket Stær er vendt tilbage til ringmærkningsstedet efter en vinter. Fig. 3 viser et eksponentielt aftagende forløb. For Stære, der vides at have ynglet i mindst ét år, fås således χ 3 2 = 1,82, P = 0,61, baseret på MLestimatet af eksponentialfunktionens basis: 0,47 0,03. Det er nærliggende i sådanne tilfælde at tolke basis som den årlige overlevelse, selv om emigration fra undersøgelsesområdet evt. også spiller ind. Feare (1984), Glutz & Bauer (1993) og Cramp & Perrins (1994) angiver adulte Stæres årlige overlevelse til mellem 0,36 og 0,54, men de citerede estimater er af stærkt svingende kvalitet. Fig. 4. Stærens trofasthed overfor reden. Fidelity to the nest of the previous year among breeding Starlings. Ynglefuglene vender sædvanligvis tilbage til sidste års yngleplads, men vælger oftest en anden redekasse end året før, dog i nærheden af den gamle redekasse (Fig. 4). Eksempler på mulige forløb er en hun, som tre år i træk boede i samme rede, og en anden hun, der to år gammel først ynglede i én kasse, dernæst gennem tre år i en anden kasse, for herefter at flytte nogle få meter til en tredje kasse, hvor den ynglede i to år. To gange er det sket, at et par har holdt sammen og ynglet i to år i træk, men det er mere almindeligt, at Stærene yngler med en ny mage året efter, til trods for at den gamle mage stadig lever (Fig. 5). Polygyni (flerkoneri) forekommer jævnlig. Ni gange har jeg set en han, som med større eller mindre sikkerhed havde 2-3 hunner (4 sikre med 2 hunner, 3 med 1 sikker og 1 sandsynlig hun, 2 med 1 sikker og 2 mulige hunner). De fleste gange er det opdaget ved, at hannen fodrede flere kuld unger. Det ejendommeligste tilfælde indtraf i 1991, hvor der i én redekasse var 10 unger (opr. 11 æg), som blev fodret af én han og to hunner. Hvordan selve rugningen er forløbet vides ikke, men de to hunner fodrede ungerne i stor indbyrdes fordragelighed. Fig. 6 viser Stærenes forekomst ved ynglepladsen gennem året. Grundlaget er 1814 aflæsninger

5 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland 79 Fig. 5. Bevarede og brudte parbånd hos Stæren efter ét år. Surviving and broken pair bonds of Starlings after one year. og fund af 116 ungemærkede og 163 voksenmærkede Stære, som har ynglet mindst én gang. Aflæsninger af Stære, der er ringmærket som voksne, er også medtaget for år, hvor de ikke er konstateret ynglende, blot de med sikkerhed har ynglet før eller siden. Hver fugl er talt med i hver femdages periode, den er set, hvilket for voksenmærkede fugle indbefatter ringmærkningstidspunktet (det samme gælder for fire ynglefugle, som ikke er genset efter ringmærkningen). Figuren giver et ret detaljeret billede af Stærens forekomst ved ynglepladsen. Ynglefuglene ankommer normalt i løbet af februar (tidligste iagttagelse 6. februar, uger før æglægningen). Stærene ses herefter regelmæssigt gennem marts og april. I begyndelsen af maj ser man mindre til Stærene i forbindelse med rugningen, men sidst i maj bliver de meget synlige, når ungerne fodres. Ungerne forlader reden sidst i maj eller først i juni, og få dage efter forlader de ynglestedet sammen med forældrefuglene, hvorfor kurven hastigt falder først i juni. I visse år lægger nogle par et nyt kuld (se nedenfor), hvilket er grunden til den lille top i juli. Men efter at de sidste andet-kuld bliver flyvefærdig i midten af juli, forsvinder Stærene helt fra yngleområdet (sidste iagttagelse 22. juli). Herefter ses ingen Stære, før de sidst i august eller først i september kommer på efterårsbesøg ved rederne (tidligste iagttagelse 31. august). Herefter ses Stærene hyppigt ved rederne frem til midt i oktober, særlig om morgenen på solskinsdage, og ofte synger de. To gange er en han og en hun set sidde sammen på den redekasse, hvor de sommeren forinden opfostrede et kuld unger. I midten af Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96 (2002): Fig. 6. Stærens optræden ved ynglepladsen, illustreret ved 1814 aflæsninger/fund af 116 ungemærkede og 163 voksenmærkede Stære, som vides at have ynglet mindst én gang. Hver fugl er talt med én gang i hver femdages periode, hvor den er set. Occurrence in the breeding area of 116 Starlings ringed as young, and 163 ringed as full-grown, and known to have bred at least once. Each bird is included once for each 5-day period in which it was recorded. oktober trækker Stærene til vinterkvarteret (sidste iagttagelse 17. oktober). Det er bemærkelsesværdigt, at august (som den eneste af årets måneder) helt savner aflæsninger og fund i såvel yngleområdet som andre steder, med en enkelt aflæsning ved ynglepladsen 31/8 som den eneste undtagelse. Sene kuld Grunden til, at jeg påbegyndte farveringmærkning af Stærene, var især ønsket om at få klarlagt hvorvidt sene kuld (juni-juli) var andet-kuld, eller om de blot skyldtes sent rugende fugle, evt. efter omlæg. Det var dog kun i 1977, at mine iagttagelser var grundige nok til at belyse forholdet. Det år var der 20 par med sene kuld, og ni fugle (3 hanner, 6 hunner) fra de 27 par, der havde opfostret normale første-kuld, var imellem de sent ynglende fugle. Tre hanner og to hunner brugte samme redekasse ved begge kuld, mens fire hunner var flyttet til en anden redekasse. Ingen af parrene fra første kuld vides med sikkerhed at have ynglet sammen ved andet kuld; tre fugle (2 hanner,

6 80 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland Fig. 7. Stære ringmærket under projektet og genmeldt i Danmark mere end 5 km fra ringmærkningsstedet. Starlings recovered in Denmark more than 5 km from the ringing site. 1 hun) havde skiftet mage mellem de to kuld. I 1980, hvor 7 par (26%) påbegyndte sene kuld, brugte en han samme redekasse, hvor den havde opfostret et normalt første-kuld. Sene kuld er dog ikke altid andet-kuld. En hun, der var ringmærket som voksen 25/9 1975, blev genfanget (og fik farveringe) 3/7 1977, da den fodrede unger. Den havde ikke ynglet i nogen af de kendte kasser tidligere i 1977, hvor alle ringmærkede hunner med normale første-kuld havde farveringe, men kan dog eventuelt have ynglet i nabolaget uden at blive opdaget. Træk og overvintring Mine stæreringmærkninger har foreløbig givet 20 genmeldinger fra Danmark mere end 5 km fra ringmærkningsstedet, mens 40 er kommet fra udlandet (39 mærket som redeunger og én som ynglefugl) (Fig. 7 og 8). Unge Stære er kendt for at foretage et mellemtræk før trækket til overvintringsområderne (Salomonsen 1967, Rasmussen & Zuschlag 1989). I den periode kan de undertiden bevæge sig over ganske store afstande, blandt mine 1K-fugle således en, som blev genmeldt fra England 4/7, en fra Holland 20/7, og en fra Norge 17/9. Hovedparten af ungfuglene bliver dog i nærområdet, idet 10 1Kfugle er fundet i det sydlige Jylland i juli-oktober, især i kystegnene nær Esbjerg (Fig. 7). I oktober sætter efterårstrækket for alvor ind. Her trækker nogle ungfugle langs Nordsøkysten sammen med de ældre fugle, hvorfra mine mærkninger har givet genmeldinger fra NV Tyskland, Holland, Belgien og N Frankrig. Andre trækker over Nordsøen til England, hvorfra jeg har tre genmeldinger (alle 1K). Fra vintertiden (1. december 15. februar) er der 21 genmeldinger fra det østlige og nordlige England (12), Norge (1), Tyskland (1), Holland (2), Belgien (3) og Frankrig (1), men også fra Danmark (1). Stærene ankommer til ynglepladsen i løbet af februar, og fra foråret (16. februar 15. april) har jeg kun tre genmeldinger mere end 5 km fra ringmærkningsstedet, to fra Danmark samt en gammel fugl (3K+), som stadig i begyndelsen af april befandt sig i England. Fra yngletiden ligger 9 genmeldinger mere end 5 km fra mærkningsstedet, bl.a den før omtalte 3-årige fugl fra Ribeegnen, mens resten alle har været 1-årige (2K). Diskussion Ideelt burde alle ynglefugle have været farveringmærkede og aflæst i yngletiden, men det ville næppe have ændret nævneværdigt på de opnåede

7 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland 81 Fig. 8. Stære ringmærket under projektet og genmeldt fra udlandet. Starlings recovered outside Denmark. resultater, ud over at visse kvantitative aspekter havde kunnet angives mere præcist. I litteraturen findes der meget lidt om Stærens ynglebiologi baseret på danske undersøgelser, og der findes ingen grundige redegørelser for Stærens ynglebiologiske forhold, selv om emnet selvfølgelig er berørt mange gange (bl.a. Mortensen 1905, Hald-Mortensen 1971, Weismann 1981, Møller 1989, Jørgensen 1997). Fra udlandet findes derimod flere gode undersøgelser (bl.a. Feare 1984). Den nærværende undersøgelse har da også vist flere sider af Stærens ynglebiologi, som ikke tidligere har været beskrevet hos danske Stære, herunder at stæreunger fra små kuld klarer sig bedre end unger fra store kuld, at Stæren sjældent yngler før den er to år gammel, at sene kuld ofte er andet-kuld, at bigami jævnlig forekommer hos Stæren, samt at de Stære, der om efteråret ses i yngleområdet, er lokale ynglefugle, der er kommet på besøg. De ynglende Stære forsvinder fra ynglepladsen kort efter, at ungerne er blevet flyvefærdige, men kommer siden på efterårsbesøg. Her ankommer de omkring 1. september, og i de mellemliggende 7-13 uger har de gennemgået en total fældning, så de af udseende er meget forskellige fra forårets fugle. Hvor de har opholdt sig i denne periode, vides ikke; der er ingen fund eller aflæsninger af gamle fugle, der antyder noget om det. Men de har formentlig opholdt sig i marsk-, eng- og hedeområder i Sydvestjyllands kystegne. I hvert fald topper antallet af Stære ved de to sydvestjyske feltstationer Langli og Tipperne i juli-august (årsrapporter over observationer fra Tipperne og Langli/Skallingen ). Efterårstrækket indledes fra sidst i september, og de her omtalte genmeldinger fra træktiden og vinterkvarteret svarer til resultater fra andre undersøgelser af danske Stæres trækforhold (Skovgaard 1925, 1928, 1962, Salomonsen 1967, Rosendahl & Skovgaard 1968, Rasmussen & Zuschlag 1989). Vedrørende selve trækruten er det undertiden hævdet, at de britiske genfund skyldes Stære, der er trukket sydvest langs nordsøkysten for siden at krydse Kanalen til England (Skovgaard 1962, Weismann 1981, Jørgensen 1997), men det ser ikke ud til at være tilfældet. Genfundene, inkl. mine egne, synes bedre at kunne tolkes derhen, at Stærene følger to trækveje, idet nogle af dem flyver direkte over Nordsøen til England, mens andre trækker langs nordsøkysten gennem NV Tyskland til Holland, Belgien og Nordfrankrig, hvor de bliver vinteren over. Hvis Stærene i større tal trak til England over Kanalen, burde det give genmeldinger i det sydøstligste England, og det er ikke tilfældet (Rasmussen & Zuschlag 1989, denne undersøgelse).

8 82 Stæreundersøgelser i Sydvestjylland Summary Aspects of the breeding biology and phenology of the Starling Sturnus vulgaris in SW Jutland, Denmark During , a total of 8780 nestling Starlings were ringed in the county of Ribe, SW Jutland, most of them in Hjortkær (77% of the broods). In the same period, 392 full-grown Starlings (21 juv., 371 ad.) were ringed, and 327 of them, as well as 93 nestlings subsequently recaptured as adults, were supplied with an individual combination of three colour rings. Apart from 201 found at or near the ringing site in the same year, 174 of the nestlings have subsequently been recovered from Denmark (20) or abroad (39), or controlled near the ringing site after one or more winters (116), as have 213 of those ringed as full-grown. Of the 420 colour-ringed birds, 261 have been seen at later occasions, the total number of controls being Young from small broods tend to survive better than young from large broods (Fig. 1). Most nestlings returning to the study area were two or three years old when first resighted (Fig. 2), reflecting that Starlings rarely breed in their first year. The phenology of the Starlings at the breeding ground is shown in Fig. 6, based on 1814 readings and recoveries of 279 birds known to have bred at least once in the study area. The breeders start returning in February, weeks before laying. During incubation in early May they behave rather inconspicuously, and after fledging the Starlings soon disappear from the area to moult elsewhere. The small peak in July is due to the occurrence of late broods, and controls show that these late clutches are often genuine 2nd-clutches. In September-October, before the autumn migration, Starlings are again seen in the breeding area, sometimes sitting (and singing) on or near nest boxes, especially on sunny mornings. The frequent readings of colour-ringed birds in these months show that many of the visiting birds are local breeders. Starlings may use the same nest as in the previous year or another nest nearby (Fig. 4), usually with a new mate, even though the previous mate is still alive and present in the area (Fig. 5). Only twice during the study has a reunion of a pair from the previous season been recorded. Polygynous breeding occurs occasionally, and in one case the females used the same nest box: 10 young were fed by two females and one male. Referencer Andersen, J. 1947: Oversigt over Københavns Zoologiske Museums fugleringmærkninger Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren. 110: Cramp, S. & C. M. Perrins (red.) 1994: The birds of the western Palearctic. Vol. 8. Oxford University Press. Feare, C. 1984: The Starling. Oxford. Glutz von Blotzheim, U. N. & K. M. Bauer 1993: Handbuch der Vögel Mitteleuropas, vol. 13. Aula-Verlag, Wiesbaden. Hald-Mortensen, P. 1971: Stær. Pp i H. Hvass (red.): Danmarks Dyreverden. Rosenkilde og Bagger, København. Hansen, L. 1962: Fugle på Lolland-Falster. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 56: 1-32, , Jensen, C. J. Vittrup 1961: Stæreunger. Feltornithologen 3: 38. Jespersen, P. & A. V. Taaning 1950: Studies in bird migration. Munksgaard, København. Johansen, H. 1964: Oversigt over Zoologisk Museums fugleringmærkninger Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren. 127: Jørgensen, P. K. 1997: Stæren - året rundt. OPforlag/Dafolo Forlag, Frederikshavn. Larsen, J. & T. Simonsen 1968: Odense Ringmærkestation Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 62: Mortensen, H. C. C. 1905: Stæren, myreløven og andre skitser fra dyrelivet. Tillge, København. Mortensen, H. C. C. 1909: Fangst af Stære til ringmærkning. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 3: Møller, A. P. 1989: Stær. Pp i H. Meltofte & J. Fjeldså (red): Fuglene i Danmark. Gyldendal, København. Preuss, N. O. 1997: Ringmærkning og hvad den afslører. Dyr i natur og museum 1997(2): 2-6. Preuss, N. O. & P. Andersen Harild 1980: Fugle ringmærket i Danmark Zoologisk Museum og Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. Rasmussen, L. B. & A. Zuschlag, 1989: Danske Stæres Sturnus vulgaris trækforhold. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 83: Rosendahl, S. 1970: DOCs ringmærkninger. Danske fugle 6: Rosendahl, S. & P. Skovgaard 1968: Genfangster af danske Stære. Danske Fugle, 6: Salomonsen, F. 1967: Fugletrækket og dets gåder. Munskgaard. Salomonsen, F. 1968: Nordens ynglefugle i farver. Politiken, København. Skovgaard, P. 1925: Nogle ringmærkningsresultater. Mærkede Stære. Danske Fugle 2: Skovgaard, P. 1928: Mærkede Stære II. Danske Fugle 2: Skovgaard, P. 1962: Halvhundrede år med fugle i Viborgegnen. Foreningen for Naturkundskab, Viborg. Thellesen, P. V. 1979: Stærens ynglebiologi. Falken 13: Weismann, C. 1981: Stæren - fuglen der er anderledes. Vøldikes forlag, Nykøbing F. Antaget 8. marts 2002 Peder V. Thellesen Hyldegårdsvej 4, Hjortkær 6818 Årre

Bestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland,

Bestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland, Bestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland, 1971-1998 PEDER V. THELLESEN (With a summary in English: Barn Swallow studies at a Danish farm) Indledning I 1971-98 har jeg

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse Almindelig kjove Stercorarius parasiticus Kjógvi Arctic skua Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse på den nordlige halvkugle, overvejende i kystnære områder i bl.a. Grønland, Island, Færøerne,

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland

Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland 1971-215 Peder V. Thellesen (With a summary in English: Common Starling Sturnus vulgaris clutch size, brood size and timing of breeding during

Læs mere

Nogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark

Nogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark Nogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark 1901-98 HANS SKOV Siden den første Stork i Danmark og i verden blev ringmærket i 1901 af H. Chr. C. Mortensen fra Viborg, er der frem til og med

Læs mere

Lunde yngler på begge sider af Nordatlanten

Lunde yngler på begge sider af Nordatlanten Lunde Fratercula arctica Lundi Puffin Lunde yngler på begge sider af Nordatlanten inklusive Grønland. I Europa yngler lunde på Island, Færøerne, De Britiske Øer, Nordvestfrankrig, Norge inklusiv Svalbard

Læs mere

Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening

Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Extracts about ringing at Gedser Bird Observatory description and En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Storkjove lever det meste af sit liv til havs.

Storkjove lever det meste af sit liv til havs. Storkjove Stercorarius skua Skúgvur Great skua Storkjove lever det meste af sit liv til havs. Den yngler på øer og kyststrækninger, ofte nær fuglefjelde. Yngleudbredelsen er begrænset til den nordøstlige

Læs mere

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte Hættemåge Larus ridibundus lack-headed Gull Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte mågeart i Danmark, som kendes af de fleste pga. yngledragtens brunsorte hoved. Hættemågerne ses næsten overalt,

Læs mere

Sildemågen yngler overvejende i kystnære

Sildemågen yngler overvejende i kystnære Sildemåge Larus fuscus Likka Lesser black-backed gull Sildemågen yngler overvejende i kystnære områder fra Grønland i vest til Taimyr i øst. I Europa yngler sildemågen langs Nord- og Vesteuropas kyster

Læs mere

Træk og stedtrohed hos danske Vendehalse

Træk og stedtrohed hos danske Vendehalse Egon Østergaard (With a summary in English: Migration and breeding site fidelity in Northern Wrynecks Jynx torquilla ringed in Denmark) Indledning Vendehalsen Jynx torquilla er ret almindelig på træk gennem

Læs mere

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne Lomvie Uria aalge Lomvigi, lomviga Common guillemot Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne af Nordatlanten og det nordlige Stillehav. I Nordatlanten yngler den på Newfoundland og det sydvestlige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Denne smukke havfugl har en nordatlantisk

Denne smukke havfugl har en nordatlantisk Sule Morus bassanus Súla Gannet Denne smukke havfugl har en nordatlantisk yngleudbredelse, med kolonier i Frankrig, De Britiske Øer, Færøerne, Island og Norge samt i Quebec og Newfoundland i Nordamerika.

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Denne lille havfugl på knap 15 cm yngler

Denne lille havfugl på knap 15 cm yngler Lille stormsvale Hydrobates pelagicus Drunnhvíti European storm petrel Denne lille havfugl på knap 15 cm yngler kun i Europa, hvor dens kolonier findes ved klippekyster på øer i det nordøstatlantiske område.

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Reproduction 107 Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: The significance

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Mallemukker tilbringer det meste af livet på

Mallemukker tilbringer det meste af livet på Mallemuk Fulmarus glacialis Náti/Havhestur Northern fulmar Mallemukker tilbringer det meste af livet på åbent hav. De bliver kønsmodne i en alder af ni-ti år (Warham 199). rten yngler ved arktiske og nordlige

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999

Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999 Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999 EGON ØSTERGAARD (With a summary in English: Occurrence of Dotterel Charadrius morinellus in Denmark in 1981-1999) Indledning Pomeransfuglens

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

Perleuglens status som ynglefugl i Danmark

Perleuglens status som ynglefugl i Danmark Perleuglens status som ynglefugl i Danmark Egon Østergaard, Ole Olesen, Klaus Dichmann, David Nestved og Hanne Tøttrup (With a summary in English: The breeding population of Tengmalm s Owl Aegolius funereus

Læs mere

The Greylag Geese of Utterslev Mose

The Greylag Geese of Utterslev Mose The Greylag Geese of Utterslev Mose Aktuelt 1 A long-term population study of wild geese in an urban setting KAJ KAMPP and NIELS OTTO PREUSS Med et dansk resumé: Grågæssene i Utterslev Mose 2 Aktuelt Kampp,

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark

Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt Fokuseret

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Spredning af unge Sortspætter Dryocopus martius i forbindelse med indvandringen til Sønderjylland

Spredning af unge Sortspætter Dryocopus martius i forbindelse med indvandringen til Sønderjylland Spredning af unge Sortspætter Dryocopus martius i forbindelse med indvandringen til Sønderjylland HANS CHRISTENSEN (With a summary in English: Dispersal of young Black Woodpeckers in connection with the

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Migration and survival of Black-headed Gulls Larus ridibundus ringed as chicks in Denmark

Migration and survival of Black-headed Gulls Larus ridibundus ringed as chicks in Denmark Migration and survival of Black-headed Gulls Larus ridibundus ringed as chicks in Denmark HENNING HELDBJERG (Med et dansk resumé: Træk og overlevelse af Hættemåger Larus ridibundus ringmærket som unger

Læs mere

Førsteårs- og voksenoverlevelse hos danske Tejster Cepphus grylle

Førsteårs- og voksenoverlevelse hos danske Tejster Cepphus grylle Førsteårs- og voksenoverlevelse hos danske Tejster Cepphus grylle MORTEN FREDERIKSEN (With a summary in English: First-year and adult survival of Danish Black Guillemots) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93

Læs mere

Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation. Indsamlede data og deres anvendelse

Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation. Indsamlede data og deres anvendelse Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation Indsamlede data og deres anvendelse Version 2.1 Af Bo Kayser Oktober 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TRÆKTÆLLING... 4 2.1 Indsamlede data, deres lagring

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 12, 1997 VEJDYB VED HALS, AALBORG AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill og Flemming Rieck. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr.

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2

Læs mere

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 2000 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140A, 1620 København V, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Projekt Hedehøg 2011

Projekt Hedehøg 2011 Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

ældste handelsplads i byen ( l 7). Disse skåle er dog fremstillet af et mere groft magret materiale end keramikken fra Darum. I Darum-huset blev fundet to såkaldte»vakkelbunde«, hvoraf den ene er fuldstændig

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HOW MANY? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

HOW MANY? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER P HOW MANY? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Samtale, træning af faste udtryk, spørgsmål og svar. Endvidere en lejlighed til at træne tallene. - Spørgsmålskort - Lærerark til hjælp ved oplæsning og

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 1997 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140, 1620 København V 2 Roskilde Universitetsbibliotek, Box 258, 4000 Roskilde

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere