1 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 1 / februar 2011

Transkript

1 1 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 1 / februar 2011 BANKERNE SVARER IGEN PÅ KREDIT- KLEMMEN LYT TIL DINE KUNDER HVIS DU VIL VÆRE BÆREDYGTIG SÅDAN VIL REVISORERNE VÆKSTE > midterside rne > SIDE 12 >bagsiden Detailhandlens egen røveriportal fylder 1 år Efter ét år med systematiske registreringer af røverier og indbrud i forretninger over hele landet kan Dansk Erhverv nu fremlægge de første data, der tilsammen giver et detaljeret indblik i den kriminalitet, som danske detailhandlende udsættes for. Af Pernille Thorborg Jasper Med data fra en lang række af de toneangivende kæder i dansk detailhandel giver røveriportalen Crimestat et præcist billede af blandt andet antallet af røverier, deres geografiske fordeling, udbyttets størrelse og brugen af eventuelle våben. Målsætningen med Crimestat er gennem en kortlægning af de forbrydelser, forretningerne er udsat for, at styrke det forebyggende arbejde i samarbejde med politiet. Med de data, vi nu har samlet i databasen for ét år, så er både Dansk Erhverv og de deltagende virksomheder meget optimistiske for det videre arbejde, siger juridisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv. Lavvande i kassen er ikke nok Med de indrapporteringer, som er registreret i Crimestats første leveår, viser data, at lidt over en fjerdedel af røverierne slet ikke gav noget udbytte. De fleste røverier har et udbytte på op til kr., mens godt hvert femte har et udbytte over kr.: Vi tager det som et udtryk for, at butikkerne generelt har stor fokus på deres sikkerhedsrutiner - for eksempel systematisk lave kassebeholdninger - og det betyder, at udbyttet ofte er meget lavt. Det afholder dog ikke gerningsmændene fra at begå røverier, og det kan undre, når man tænker på strafferammen for røverier, påpe- Ifølge Crimestat giver hvert fjerde røveri slet intet udbytte. Kun hver femte røver får mere end kr. med sig. ger Torben E. Hoffmann Rosenstock. Derfor ønsker vi i Dansk Erhverv, at der gives dispensation for betalingstjenestelovens 56, så det efter en konkret sikkerhedsvurdering bliver muligt at indføre helt eller delvist kontantfri butikker. Det kan i nogle tilfælde være en effektiv måde at fjerne incitamentet til at røve butikkerne på, siger han. Læs mere om Crimestat på side 4. Efteruddannelser via e-learning ApS

2 DANSK ERHVERV leder februar 2011 S 2 Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Farvel efterløn - goddag nye job Med regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform er statsministerens vigtige budskab fra nytårstalen blevet konkretiseret. Det er på alle måder befriende, at regeringen har meldt så klart ud, at det nu skal være slut med at sende arbejdsduelige danskere på skatteyderbetalt efterløn. Snart står Danmark i en situation, hvor arbejdsstyrken alene af demografiske årsager vil blive formindsket. Med de udsigter er det økonomisk uansvarligt at lade skatteborgerne betale raske 60-årige for at forlade arbejdsmarkedet. En nænsom udfasning, hvor kun personer under 45 år helt fratages muligheden for efterløn, bør kunne samle bred opbakning i Folketinget. Når røgen fra første runde af automatreaktioner har lagt sig, så bør alle ansvarlige partier stille sig selv spørgsmålet: Hvad er alternativet? Uanset hvilken regering, Danmark får efter det kommende folketingsvalg, så kommer den nemlig til at stå med præcis den samme bundne opgave som den nuværende: At skabe ny vækst og at genoprette dansk økonomi efter krisen. Det vil en fjernelse af efterlønnen bidrage til. For ud over den umiddelbare besparelse på de i forvejen pressede offentlige finanser er der flere positive følgevirkninger ved at fjerne efterlønnen. For eksempel vil arbejdsstyrken vokse, og al erfaring tilsiger, at det vil føre til øget beskæftigelse og dermed ny økonomisk vækst. De over 16 milliarder kroner, skatteyderne i dag betaler til efterlønnen, bør i stedet anvendes på at fremtidssikre Danmark. Dansk Erhverv peger blandt andet på bedre uddannelser, færre byrder for virksomhederne og lavere skattetryk. Som en konkret illustration af de afledte effekter vil en alternativ anvendelse af efterlønsmilliarderne til enten at hæve topskattegrænsen eller at skære seks procentpoint af topskattesatsen føre til en øget beskæftigelse på godt og vel personer. Hertil kommer den direkte gevinst ved regeringens forslag - en merbeskæftigelse på personer. Snart slut med nøgleringe og påskeæg Hele erhvervslivet kan se frem til at slippe for at skulle indberette bagatelagtige personalegoder til SKAT, og det glæder Dansk Erhverv. Skatteministeren har løftet sløret for det kommende lovforslag om at lempe arbejdsgivernes indberetningspligt for personalegoder med virkning allerede nu her fra Udover den tidligere annoncerede bagatelgrænse på kr. pr. medarbejder pr. år vil selve indberetningspligten også føres tilbage til medarbejderen selv, som tilfældet var før 1. maj Den skærpede indberetningspligt af personalegoder har haft særdeles uheldig virkning overalt i erhvervslivet. Mange virksomheder har i 2010 skruet markant ned for personalegoderne. Indberetningspligten udløste en myriade af nye administrative byrder, der slet ikke stod mål med det yderst beskedne mer-provenu på max 25 millioner kr., som indberetningspligten indebar i Derfor er det også med stor lettelse, at dette eventyrlige indberetningscirkus ophører, når den nye lov senere på foråret vedtages, siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv. Ramte bredt - og lemper bredt Siden nytår har Dansk Erhverv fået rigtig mange henvendelser fra med- lemsvirksomheder, der har været i tvivl om, hvorvidt og hvordan de i 2011 kan påskønne en indsats fra deres vigtigste råstof, nemlig medarbejderne. Men nu lysner det altså. Den udvidede indberetningspligt af personalegoder ramte i 2010 helt bredt i erhvervslivet. Det positive er, at det så også er alle brancher samt både store og små virksomheder, der får gavn af den kommende lempelse, siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef og tilføjer: Nu er det forhåbentlig snart slut med at skulle indberette bagateller som nøgleringe og påskeæg til SKAT. Det er yderst glædeligt, når man engang imellem i det politiske system tør mærke efter og erkende, at man har været for nidkær. Bo Sandberg understreger dog, at loven skal vedtages, inden virksomhederne endegyldigt kan slippe for denne administrative byrde. Værdien af skattepligtige gaver, præmier og belønning skal således fortsat indberettes - indtil der foreligger en vedtaget lovændring. En eventuel lovændring får formentlig alene virkning fra og med 1. januar 2011, og derfor vil der ikke være undtagelser for indberetning for indkomståret Det er denne tankegang, der skal bringe Danmark ud af lavvæksten. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kim Østrøm, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2011 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Nu er det forhåbentlig snart slut med at skulle indberette bagateller som nøgleringe og påskeæg til SKAT, lyder det fra Dansk Erhverv på medlemsvirksomhedernes vegne.

3 DANSK ERHVERV februar 2011 S 3 DIP Mini MBA Ledelsesudvikling på højeste niveau Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra Handelshøjskolen, MBA og Københavns Universitet, og kursusdagene foregår både på Marriott i København og Hotel Marselis i Århus. MINI MBA Hér får du en dansk managementuddannelse, en mini MBA, som giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. OPSTART København: Januar / marts / maj / august / oktober Århus: Januar / marts / maj / august / oktober Nærmere information om datoer finder De på Diplomleder uddannelsen (DIP) er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/ kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste management-områder herunder strategi, organisering, ledelsesinformation og markedsforståelse samtidig med at du lærer at beherske og integrere denne indsigt i din dagligdag. UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE: Modul 1: Personaleledelse & psykologi Modul 2: Forandringsledelse Modul 3: Forretningsudvikling og strategi Modul 4: Værdiskabende ledelse Modul 5: Resultatorienteret ledelse Modul 6: Udviklende ledelse TILMELDING TIL KURSER Via web: Telefon: Fax: probana@probana.com Amaliegade 6, 1256 København K

4 DANSK ERHVERV crimestat februar 2011 S 4 Butikstyverier bliver næste opgave for Crimestat 85 procent af røverierne i dansk detailhandel optages på video, men politiet holder for længe på billederne, lyder kritikken fra Dansk Erhverv. Af Pernille Thorborg Jasper Data fra det første år med af detailhandlens røveriindberetningsportal Crimestat viser, at der blev anvendt våben ved 90 procent af røverierne. 38 procent af røverne brugte stikvåben, mens 35 procent medbragte skydevåben. Hvert tiende røveri var helt uden våben. Crimestat dokumenterer også, at sikkerhedsniveauet i de danske detailhandelsbutikker generelt er højt - det ses blandt andet ved, at butikkerne i 2010 i 85 procent af tilfældene leverede videodokumentationen til politiet. Desværre bruges materialet alt for sjældent forebyggende. Typisk frigiver politiet nemlig først overvågningsbilleder til pressen 5-6 dage efter, at røveriet er sket. Med en så træg og langsommelig behandling forspilder man en åbenlys mulighed for at benytte detailhandlens videoovervågning aktivt og forebyggende. Det er spild af ressourcer, og på den måde giver man forbryderne gode betingelser for at udføre deres kriminelle handlinger. Dansk Erhverv peger i ny handlingsplan for færre røverier i detailhandlen på, at der bør ændres praksis på området, understreger Torben E. Hoffmann Rosenstock. Næste opgave for Crimestat bliver formentlig butikstyverier. Crimestat har indtil videre fokuseret på røverier og indbrud. Men næste skridt bliver formentlig udviklingen af et modul til at registrere butikstyverier i detailhandlen. Sådan gik røverne til værks i det første år af detailhandlens røveriindberetningsportal Crimestat. Kategorien andet dækker for eksempel over peberspray og lignende. Der blev anvendt våben ved 90 procent af røverierne, viser tallene fra Crimestat. Gode erfaringer med Crimestat HR-konsulent Rasmus Grex Borre, Reitan Servicehandel Danmark, siger om Crimestat: 7-Eleven har rigtig gode erfaringer med Crimestat. Først og fremmest giver det hele branchen et fælles statistisk grundlag, vi ikke har haft tidligere. Problemet med kriminalitet har jo eksisteret hele tiden, men med Crimestat har vi fået et samlet overblik over problemets omfang. Rasmus Grex Borre: Det er mit håb, at Crimestat kan bane vej for et endnu bedre samarbejde mellem forretningerne og politiet. (Foto: Kaj Bonne). Crimestat Crimestat er detailhandlens røveriindberetningsportal, som gik online den 31. januar Portalen tæller i dag 22 landsdækkende detailhandelskoncerner og mere end butikker. En række aktiviteter, som nu iværksættes i forbindelse med Crimestat, bliver til i samarbejde med PROTECT A/S og Telesikring A/S. Parterne bag Crimestat samarbejder med politiet om at udveksle informationer. Se Dansk Erhvervs web-tema om Crimestat her: Nyheder/Sider/Crimestat-gaaronline.aspx Personligt giver samarbejdet med Dansk Erhverv og de virksomheder, der har tilsluttet sig Crimestat, mig et bedre netværk. Jeg bruger kontaktpersoner i de forskellige virksomheder og kæder til at udveksle erfaringer med og som sparringspartnere, når det gælder forebyggelse af røverier. Jeg ser også Crimestat som et udmærket værktøj for branchens muligheder for at fremme vores politiske interesser. Det er en stor fordel, at vi nu samler alle data ét sted. Efter min opfattelse giver det en større troværdighed, når vi skal fremme vores interesser over for de politiske beslutningstagere. Hvis jeg kigger fremad, så er det mit håb, at Crimestat kan bane vej for et endnu bedre samarbejde mellem forretningerne og politiet. I dag går der ofte al for lang tid, før for eksempel videoovervågningsbilleder kommer politiet i hænde. Dermed forsinkes opklaringen af røverierne. Dér kan vi i fællesskab godt blive dygtigere.

5 DANSK ERHVERV februar 2011 S 5 BESTYRELSESUDDANNELSE I VERDENSKLASSE Executive Board Programme I VORES UNIKKE LÆRINGS- OG NETVÆRKSMILJØ FÅR DU: Pris 7.400,- TOPLEDERUDDANNELSE I VERDENSKLASSE Executive Management Programme I VORES UNIKKE LÆRINGS- OG NETVÆRKSMILJØ FÅR DU: Pris ,- OPSTART I MARTS 2011 FOR YDERLIGERE INFORMATION BOARD@BUSINESSKOLDING.COM MANAGEMENT@BUSINESSKOLDING.COM BUSINESS KOLDING AKSELTORV KOLDING T: INFO@BUSINESSKOLDING.DK

6 DANSK ERHVERV POLITIK februar 2011 S 6 workshop Bedre rammevilkår for sociale virksomheder Invitation til workshop, der skal bane vejen for kampagnen Socialt samspil 2011 med det formål at skaffe bedre vilkår for sociale virksomheder. Onsdag den 23. februar 2011 Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Dansk Erhverv lancerer i samarbejde med en række andre parter en kampagne, Socialt samspil 2011, målrettet rammevilkårene for virksomheder på det social og sundhedspolitiske område med særligt fokus på selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. Vi står over for en stor udfordring med at bevare et højt velfærdsniveau i de kommende årtier. Det offentlige skal spare over hele linjen, og kvaliteten i opgaveløsningen skal bevares. Private, frivillige og selvejende aktører er en betydelig del af løsningen, men vilkårene for samarbejdet med det offentlige har ændret sig, siger direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, om baggrunden for kampagnen. Han opfordrer interesserede medlemsvirksomheder til at deltage i workshoppen den 23. februar for at få indflydelse på kampagnen og på hvilke emner, der bør forfølges. Workshoppen er målrettet selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder, der får mulighed for at lægge deres egne idéer på bordet. Så træk i arbejdstøjet og kom og giv dit besyv med - og skab bedre vilkår for de ikke-offentlige aktører på det sociale og sundhedspolitiske område, lyder det fra Laurits Rønn. Uddrag af programmet Sociale virksomheders udfordringer og muligheder. v/benedikte Kiær, socialminister. Paneldebat om virksomhedernes udfordringer og barrierer. Behovet for modernisering. Behov for en ny konkurrencemodel? Garanti for kvalitet. Værdien af ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet. Det er gratis at deltage i workshoppen, men det er nødvendigt at melde sig til. Tilmelding sker via Dansk Erhvervs hjemmeside: under Arrangementer/Socialt samspil Fristen for tilmelding er fredag den 18. februar Socialt Samspil 2011 Den kommende kampagne Socialt Samspil 2011 er udarbejdet af Dansk Erhverv i samarbejde med blandt andre: Blå Kors Danmark. ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation. Den Sociale Udviklingsfond. Diakonissestiftelsen. Incita - erhvervsdrivende fond for beskæftigelse og et rummeligt arbejdsmarked. KFUK s sociale arbejde. Menighedernes Daginstitutioner. Frelsens Hær. Socialminister Benedikte Kiær giver på workshoppen om kampagnen Socialt samspil 2011 sit bud på, hvilken rolle sociale virksomheder skal spille i fremtiden. (Foto: Steen Evald). I fjor vandt virksomhederne Trendsales og Goodmorning Technology Dansk Erhvervs Videnstafet. (Foto: Lars E. Andreasen). Nominér din virksomhed til at vinde Videnstafetten 2011 Det er let at deltage i kapløbet om Dansk Erhvervs Videnstafet 2011, men det er svært at vinde - prøv alligevel. Af Emilie Wedell-Wedellsborg Dansk Erhverv uddeler igen i år den eftertragtede Videnstafet til Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomhed. Der er netop nu åbnet på organisationens hjemmeside for at nominere virksomheder til prisen. Med Videnstafet-prisen sættes der fokus på de virksomheder, der aspirerer til at blive nogle af videnservicebranchens absolutte højdespringere. I 2010 vandt Trendsales Videnstafetten i kategorien Digital og Teknologi. Trendsales er Danmarks største online tøjbazar og modecommunity med brugere, hvor der købes, sælges og byttes tøj for en halv milliard kroner om året. Trendsales er stærk på direkte og hurtig brugerinddragelse og har udnyttet de digitale forretningsmodeller forbilledligt. Forretningsmodellen har været rentabel fra dag 1 og har stort potentiale for skalering - også internationalt. Siden da er Trendsales blev solgt til koncernen Ricardo Group for et ukendt beløb. Goodmorning Technology - GMTN vandt i 2010 i kategorien Rådgiv- ning og Kreativitet. GMTN er en strategisk designvirksomhed, der arbejder med strategi, design, identitetsudvikling og brugerinvolvering gennem en fandenivoldsk vej til innovation. Virksomheden har siden da haft travlt med projekter, som spænder bredt fra produktudviklingsopgave for en amerikansk helsefabrikant, nyt salgskoncept for TV2, et innovativt lyskoncept til 3. verdenslande, antropologiske studier, design af Forsvarsministeriets website, søsættelse af egen ny virksomhed - Copenhagen Parts - med salg i mere end 20 lande samt et bud på DSB s nye uniformer. GMTN har, som lovet, givet den tøjlesløst gas og holdt (Viden-)stafetten højt. Vinderen afsløres 7. april Videnstafetten skal være let at deltage i - men svær at vinde. Derfor har Dansk Erhverv gjort processen meget enkel: Gå blot ind på: og nominér din egen eller en anden virksomhed. Oplys virksomheden navn, kontaktperson og en motivering for, hvorfor virksomheden skal modtage prisen. Efter tilmeldingsfristens udløb tirsdag den 15. marts gennemgår Dansk Erhverv de tilmeldte virksomheder og kontakter herefter de virksomheder, som går videre i kapløbet. Herefter udvælger et uafhængigt dommerpanel vinderen af Årets Videnstafet De nominerede virksomheder og vinderne vil blive præsenteret og hyldet ved en prisuddelingsfest på Børsen i København torsdag den 7. april 2011.

7 DANSK ERHVERV februar 2011 S 7 Virk.dk gør det virkelig meget nemmere at drive virksomhed Du kender sikkert allerede TastSelv Erhverv på skat.dk. Med en medarbejdersignatur kan du nu også indberette din moms og andre pligter på Virk.dk. Har du en enkeltmandsvirksomhed, bruger du bare den NemID personsignatur, du har i forvejen. Nemt, ikke sandt? Og så er der åbent til det offentlige hele døgnet. Giv dit input til, hvordan vi kan gøre det nemmere at være virksomhed på Virk.dk/nemmere. DET SKAL VÆRE NEMMERE AT VÆRE PÅ NETTET I DANMARK

8 DANSK ERHVERV kreditklemme februar 2011 S 8 Jeg kan ikke få øje på kreditklemmen Ifølge direktør Bent Jensen, Sparbank, har banken ikke strammet kreditbetingelserne som følge af finanskrisen: Men virkeligheden har ændret sig, påpeger han. Hvis du har 20 virksomheder, der tilsammen står og mangler 1 milliard kr., så tag dem med herhen! Sådan siger bankdirektør Bent Jensen, Sparbank, der har hovedsæde i Skive. Han har reageret på Dansk Erhvervs udfald mod den danske finansverden for ikke at ville låne tilstrækkelig kapital til seriøse erhvervsvirksomheders vækstprojekter. Den påstand vil Bent Jensen ikke have siddende på sig og sin bank: Jeg har hørt om kreditklemmen, men jeg kan ikke få øje på den, siger han i et interview til Dansk Erhvervsavis. Se kunden i øjnene Heller ikke i Skive kan man gå lige ind fra gaden og få et lån på sit glatte ansigt. Men Bent Jensen understreger, at også ansigtet og den øvrige Sparbank (Tallene angivet i millioner kr.) personlighed spiller en stor rolle i kreditvurderingen: Vores kreditpolitik hviler på en trebenet taburet. Det ene ben handler om at kigge vore kunder i øjnene, at tro på dem og have tillid til at de har viljen til at betale lånet tilbage. Er der en af vore gode kunder, der siger god for en ny kunde, betyder det meget for vores kreditvurdering Udlån Nedskrivninger på udlån Faldet i udlån skyldes primært, at Sparbank i 2009 solgte 13 filialer, der lå uden for bankens kerneforretningsområde, til BankNordik. For det andet skal kunden have et gennemarbejdet og holdbart projekt. Vi stiller en masse spørgsmål: Hvilke produkter og politikker har virksomheden? Hvordan er personalet sammensat? Hvordan er ledelsesfilosofien? Hvordan har man tænkt sig at rulle planen ud over kanten? Hvad med distribution og kommunikation? Banken har udviklet nogle modeller, som hjælper os godt på vej i arbejdet med at vurdere de enkelte projekter. Et afslag kan være bedre end et lån Sparbank adskiller sig dog ikke fra andre banker, der kræver sikkerhed: Der er altid en risiko for, at en ellers god kunde mister lysten til at betale lånet tilbage. Ender det med et afslag, sker det lige så meget af hensyn til kunden som til banken. Vi må huske på, at hvis vi taber penge, er det Adgang til finansiering giver vækst! Fra Dansk Erhverv lyder denne kommentar til Sparbanks og Jyske Banks svar på tiltale for kreditklemmen. Af Bo Sandberg Hvis man for en stund ifører sig helikopterperspektivet, så er der ingen tvivl om, at øget adgang til finansiering, kredit og likviditet er en sikker vej til mere vækst i Danmark. Det er derfor, vi fortsat blander os i debatten om virksomhedernes kreditvilkår, siger direktør Christian Tanggaard Ingemann, Dansk Erhverv. Han påpeger, at det også er vigtigt, at banker og pengeinstitutter er villige til at rådgive og låne penge ud til nye virksomheder på baggrund af deres forretningsplaner: Banker skal også se sig selv som rådgivere og sparringspartnere for iværksætteren eller generationsskifteren, og ikke bare som en risikoassessor. Ofte taler banken og iværksætteren hver sit sprog, og det gør oplevelsen af bankens imødekommenhed utilsigtet dårligere. Christian T. Ingemann kalder både Sparbank og Jyske Banks opmærksomhed mod udlån til virksomheder for prisværdigt - men ikke uden en diskret advarsel : Vi lover at holde godt øje med, hvorvidt denne opmærksomhed også udmønter sig i flere og større udlån, siger han. Hver fjerde får nej Ifølge en undersøgelse - den hidtil største af sin art - foretaget af Danmarks Statistik i efteråret 2010 blandt mere end små og mellemstore virksomheder, er det nemlig næsten hver fjerde virksomhed, som i løbet af 2010 har oplevet at få et nej til en låneansøgning i banken. Blandt de såkaldte vækstiværksættere er det hver tredje. Nationalbankens officielle statistikker viser, at mens pengeinstitutternes udlån til private har stabiliseret sig, så er deres udlån til erhverv fortsat nedad. Det lå ved udgangen af 2010 mere end 100 milliarder kr. under niveauet i 2008, svarende til et samlet fald på cirka 17 procent. I Dansk Erhverv har vi flere gange gennem finanskrisen, i forbindelse med vores økonomiske prognoser, direkte spurgt medlemsvirksomhederne, om de har tilstrækkelig adgang til likviditet - og hvad de i givet fald skulle anvende kredit til. Tendensen er, at flere nu efterspørger kredit til nye investeringer og ikke blot til konsolidering af driften, understreger Christian T. Ingemann. Også Foreningen Registrerede Revisorer har undersøgt kreditgivningen. Medlemmerne oplever, at 11,5 procent af deres kunder må droppe investeringer til ellers fornuftige projekter, fordi de mangler kapital. Det er ifølge Dansk Erhverv problematisk, at så mange projekter, der af revisor vurderes som profitable, afvises. Peger på løsninger i stedet for at pege fingre Dansk Erhverv medgiver gerne, at mediebilledet til tider i lidt for høj grad har været præget af en sort-hvid opfattelse af bankerne som de onde. Virkeligheden er som altid mere nuanceret. Eksempelvis er der en selvstændig problemstilling omkring kreditvilkår, betalingsfrister osv. internt mellem virksomhederne, deres kunder og deres underleverandører, siger Christian T. Ingemann og fortsætter: Vi tilstræber til stadighed at pege på konstruktive løsninger frem for at pege fingre. Det var derfor vi på et meget tidligt tidspunkt i finanskrisen Christian T. Ingemann: Når virksomheder ikke har mulighed for at gennemføre deres sunde projekter, så går der velstand tabt. foreslog - og kom igennem med - en midlertidig udvidelse af moms- og a- skatte-kredittiderne som en ubureaukratisk kanalisering af likviditet direkte fra staten til virksomhederne, udenom banksystemet. Det er også derfor, vi senest er gået på banen med et nyt forslag om erhvervsobligationer som yderligere formidling af finansiering i et trængt marked. På bundlinjen er konklusionen, som både erhvervsliv og banker må forholde sig til, at når virksomheder ikke har mulighed for at gennemføre deres sunde projekter, så går der velstand tabt. Vi mister de gode idéer - og det er altså dem, vi skal leve af.

9 DANSK ERHVERV kreditklemme februar 2011 S 9 Ingen er udelukket på forhånd Jyske Banks indlandsdirektør, Jørgen Lund, mener ikke, at banken har holdt på pengene. Der har været penge nok at låne ud, men det har knebet med kundernes forståelse for, at nedadgående konjunkturer kræver mere robuste investeringsprojekter. Bent Jensen: Hvis vi taber penge, er det kun en ridse. Kunden slår sig mere end os. kun en ridse. Kunden slår sig mere end os, for det kan vælte hele eksistensgrundlaget og tilværelsen. Derfor kan et afslag være bedre for kunden end et lån, fordi vores bedste vurdering er, at kundens planer ikke holder. Bent Jensen mener ikke, at finanskrisen har fået Sparbank til at stramme kreditpolitikken: Vi har måske nok haft højere tab end andre banker. Men kravene til lånerne er de samme, som de altid har været, bedyrer han og tilføjer: Derimod er virkeligheden for erhvervsvirksomhed i dag en anden end før krisen, og det kan spille en rolle for långivningen. Bankfolk skal ikke være alt for sarte Gennem Vækstfonden, Eksport Kredit Fonden og andre fonde hjælper staten kreditgivningen på vej. Men en del virksomhedsejere klager over, at mange bankfolk ikke ved tilstrækkeligt om disse lånemuligheder. Her melder Bent Jensen også hus forbi: Vi har netop ansat en konceptchef, der skal sikre, at banken altid har ajourført viden om eksempelvis mulighederne i de offentligt finansierede fonde, og at medarbejderne kan trække på denne viden. Hvis du spørger, om det er en erkendelse af, at vi hidtil ikke har været dygtige nok, så er svaret ja. Men der er jo ingen, der er færdiguddannede. Alle skal have hjælp til at blive bedre - også de dygtigste. Har bankfolk fået for mange tæsk i denne omgang? Man får de tæsk, man fortjener, og også bankfolk kan have svært ved altid at ramme balancen i deres beslutninger. Vi skal altid behandle kunderne med ydmyghed og respekt, men vi skal ikke selv være alt for sarte, slutter Bent Jensen. Heller ikke direktør Jørgen Lund R. Pedersen, Indland, Jyske Bank, kan genkende billedet af en kreditklemme: Jeg er også stødt på påstanden, men vi har ikke haft behov for at holde igen på udlånene. Banken har haft penge nok at låne ud, og der har ikke været problemer med hverken soliditeten eller likviditeten, siger han. Jørgen Lund mener heller ikke, at Jyske Banks vedtagne kreditpolitik er blevet strammet under finanskrisen: Vilkårene er de samme, men den økonomiske platform har ændret sig. Kunderne havde før finanskrisen lettere ved at leve op til kravene. Til tider kniber det med forståelsen for, at nye projekter også skal kunne bidrage positivt til virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt, at den oprindelige virksomhed er fornuftig. Bliver den samlede risiko for hele virksomheden for stor efter bankens opfattelse, må vi give afslag. Selv om vi har bestræbt os på det, har vi nok ikke altid været gode nok til at forklare kunderne det. Bankfolk er også mennesker Lavkonjunkturen har til gengæld øget behovet for at forklare kunderne, hvad der skal til for at låne penge, hvis banken ikke umiddelbart kan sige ja: Det er vi blevet bedre til, og det hører også med til bestræbelserne på at holde en linie i kreditpolitikken. Men Jyske Bank bankfolk er også mennesker, og finanskrisen kan godt have gjort dem lidt mere forsigtige. Imidlertid synes jeg, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at undgå, at det skulle resultere i en strammere udlånspolitik. Selv om Jyske Banks kreditpolitik er uændret, viser de senere års regnskaber fra banken, at udlånene er faldet. Ifølge Jørgen Lund skyldes det fortrinsvis, at både erhvervskunder og privatkunder har efterspurgt færre lån. Særlig fokus på visse områder Hverken branche og/eller geografi spiller en afgørende rolle for Jyske Banks kreditvurdering: Ingen er udelukket på forhånd. Men der kan være gode grunde til at have særlig fokus på visse områder, for eksempel ejendomsbranchen. Branchemæssige og geografiske forhold indgår dog altid i den samlede vurdering. I alle brancher er der nogen, der gør det godt, og andre, der gør det mindre godt. Geografisk kan man af (Tallene angivet i millioner kr.) Udlån Nedskrivninger på udlån Udlånene var ved udgangen af 3. kvartal 2010 på knap 110 milliarder kr.. Banken regner med et stigende udlån i den kommende tid. Jørgen Lund: Kritikken har været lidt hård. og til undre sig over, at nogen trods en dårlig beliggenhed klarer sig glimrende, mens andre med en ellers god beliggenhed ikke gør. Jyske Banks lokale afdelinger er porten til et eventuelt lån. Hvis de lokale medarbejdere giver afslag, kan kunderne ikke gå ind ad bagdøren til den centrale kreditafdeling. Hurtigere og bedre til at tilpasse sig Har bankfolk fået for mange tæsk i denne omgang? Kritikken har været lidt hård, men det skal vi kunne holde til. Det er blot ikke bankerne, der har skabt de driftsmæssige problemer, som mange er havnet i. Jørgen Lund har oplevet en del økonomiske op- og nedture, men den seneste lavkonjunktur adskiller sig markant fra de øvrige: Virksomhederne har været væsentligt hurtigere og bedre til at tilpasse sig denne gang. Det har haft stor psykologisk effekt, at nedturen kom så hurtig og med fuld styrke lige fra starten. Der er også andet, der har ændret sig, siden han begyndte sin karriere i 1968: Man så mere op til pengeinstitutterne dengang. Jeg kan huske, at der var kunder, der stillede træskoene fra sig ude i vindfanget, inden de gik ind i banken. Andre gik frem og tilbage foran facaden, inden de havde samlet mod nok. Sådan er det heldigvis ikke mere.

10 Erhvervsavis 1 28/01/11 15:37 forskning februar 2011 S 10 (Foto: Kaj Bonne). DANSK ERHVERV Side 10 Fra uddelingen af hæderspriserne fra Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond ses fra venstre fondsbestyrelsesmedlem Thorkild Juul Jensen, prismodtager Sabina Nielsen, prismodtager Lars Juhl Jensen, prismodtager Birgitte Egelund Olsen, og fondsbestyrelsesformand Torben Melchior. Dansk Erhvervs repræsentant i fondsbestyrelsen, Jan Laursen, var forhindret i at deltage. Dansk erhvervsliv hædrer tre forskere med kr. Jorcks Fond har uddelt i alt seks millioner kr. til henholdsvis 450 danske studerendes ophold i udlandet og til tre særlige forskerpriser på hver kr. Professorerne Birgitte Egelund Olsen - Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og Lars Juhl Jensen - Københavns Universitet, samt adjunkt Sabina Nielsen - Copenhagen Business School, er blevet hædret med hver kr. af Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond. Jorcks Fonds Pris 2010 er en anerkendelse af de tre forskeres indsats for dansk erhvervsliv, og en inspiration til at fortsætte deres forskning, undervisning og publiceringsvirksomhed. Birgitte Egelund Olsen Hun er 42 år og professor ved Er- hvervsjuridisk Institut på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Ved prisoverrækkelsen pegede fondens formand, forhenværende Højesteretspræsident Torben Melchior, blandt andet på hendes ekstraordinære indsats for at bringe klima, energi og miljø på dagsordenen både i forskning og undervisning samt via formidlingen og diskussioner med blandt andet erhvervslivet. Birgitte Egelund Olsen har gennemført en række forskningsprojekter i samarbejde med eksterne partnere, eksempelvis om Affaldsafgiften og en liberalisering af affaldssektoren. Hun har også medvirket til at udvikle en masteruddannelse i miljø- og energiret, rettet mod virksomheder, offentlige myndigheder og rådgivningsbranchen. Lars Juhl Jensen Han er 35 år og professor ved Center for Proteinforskning på Københavns Universitet. Fondsbestyrelsen har især hæftet sig ved hans forskning og internationale status inden for bioinformatik og systembiologi. Lars Juhl Jensen videreudvikler forskningsprocesser, metoder og disseminering i helt nye retninger og betegnes som et særligt forskningstalent i nye måder at bruge og kommunikere videnskabelig information på. Sabina Nielsen Hun er 35 år og adjunkt ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Copenhagen Business School. Som begrundelse for pristildelingen nævner fonden hendes omfattende forskning med fokus på især værdien af forskellige typer af mangfoldighed i virksomhedernes forskning ledelse og bestyrelser. Blandt andet har hun udarbejdet unikke analyser af de praktiske beslutningsprocesser i bestyrelser og kvinders rolle heri. Herudover har Sabina Nielsen bidraget med nye perspektiver og metoder til at øge forståelsen af den stigende internationalisering af virksomhedernes topledelse. Med hædersprisen på kr. fulgte en skål af keramikeren Bodil Manz. Studerende kan søge støtte fra Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond, hvis formue stammer fra en omfattende bygherrevirksomhed i det indre København, blandt andet omkring Jorcks Passage, uddelte samtidig med ovennævnte hæderspriser mere end fem millioner kr. til cirka 450 danske studerendes ophold i udlandet. Fondens bestyrelse består af Højesterets præsident samt repræsentanter for henholdsvis Dansk Industri og Dansk Erhverv. Fonden administreres af Dansk Erhverv, og ansøgningsfristen for studerende er 15. september. Yderligere oplysninger kan indhentes på: under Reinholdt W Jorck og Hustrus Fond.

11 DANSK ERHVERV forskning februar 2011 S har været et turbulent år for affaldsbranchen Professor Birgitte Egelund Olsen, der er blevet hædret for sin forskningsindsats, som det fremgår af artiklen på modstående side, gør i følgende interview status over affaldsregulering i Danmark. Hvordan ser du som forsker og ekspert i affaldsregulering på det meget omstridte gebyr på erhvervsaffald, som blev indført i fjor? Den nye organisering af affaldssektoren som følge af blandt andet EU s affaldsdirektiv har ikke været uden vanskeligheder. Et helt afgørende problem har været selve regeludarbejdelsen. Der er noget, der tyder på, at det arbejde er gået lige lovlig hurtigt i ministeriet. Faktisk synes forløbet ret absurd omkring bekendtgørelser og vejledende udtalelser. Det har været meget uklart, hvilke virksomheder, der kunne opnå fritagelse for gebyrkravet. Den nye affaldsbekendtgørelse løser ikke problemet. Miljøstyrelsen havde forinden varslet, at virksomhedernes adgang til genbrugspladserne fremover skulle baseres på en tilmeldeordning. Men tiltag i relation hertil er foreløbig blevet udskudt som følge af kommunal modstand mod forhastede ændringer - og politisk uenighed. Det må umiddelbart betegnes som hensigtsmæssigt, at der ikke hastes flere forkludrende regler igennem. Der er i stedet brug for administrative lettelser og klarhed i forhold til at forstå, hvad man må og ikke må. Samlet set har 2010 været et turbulent år for den kommunale affaldssektor. Det har ikke blot været affaldsreformens nye regler om adgang til genbrugspladser og gebyrer, der har været vanskelige at gennemføre. Også reglerne om regulativer, affaldsdata, affaldsregistre, benchmarking, ny ansvarsfordeling, liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald og så videre har voldt problemer. Afgifter og liberalisering hænger nært sammen Er affaldsafgifter og affaldsliberalisering ikke to uafhængige sider af samme sag? Nej, de hænger nært sammen, og forskning samspillet kan blive ganske afgørende for den danske affaldssektor. Forbrændingsegnet affald skal med visse begrænsninger frit kunne importeres og eksporteres til nyttiggørelse mellem EU-medlemslandene. Dette affald vil derfor komme i fri konkurrence mellem forbrændingsanlæggene. Markedsbetingelserne i de enkelte medlemsstater, og herunder afgifter, vil have afgørende betydning for danske affaldsforbrændingsanlægs muligheder for at gøre sig gældende på et europæisk marked. Hvis danske affaldsproducenter med fordel kan eksportere deres forbrændingsegnede affald, mens det ikke vil være rentabelt for affaldsproducenter i andre EU-lande at eksportere affald til Danmark, kan danske anlæg risikere at modtage for lidt. Som følge heraf kan anlæggene ikke levere den aftalte mængde energi, og priserne på forbrænding vil stige. Det er derfor helt afgørende, at der i forbindelse med affaldsreformen også ses på afgiftsforholdene for forbrændingsanlæg. Offentlige og private på samme side Hvilke interessekonflikter er de største omkring affaldsliberalisering? Der er en historisk konflikt mellem kommunale og private aktører. Den har været indbygget i den måde, den danske affaldsmodel har været reguleret på med benyttelsespligt og kommunal eneret. Denne konflikt synes ikke længere lige så udtalt, da offentlige og private aktører i stadig flere situationer ses at være på den samme side. Den forestående liberalisering af det forbrændingsegnede affald kan ikke blot skabe problemer for de kommunalt ejede anlæg, men også for de private anlæg. Kommunernes interesser er også kommercielle Kan man groft sagt sige, at kommunernes interesser i affald er politiske, mens de private aktørers interesser er kommercielle? Nej, kommunernes interesser i affald er i høj grad også kommercielle. På den ene side udsteder kommunerne regulativer, træffer afgørelser om for eksempel godkendelser eller dispensationer, udarbejder planer, fører tilsyn og kontrol, fastsætter og opkræver gebyrer samt indgår privatretlige aftaler om udbud af opgaver. På den anden side varetager kommunerne driftsvirksomhed såsom indsamling, deponering, forbrænding og genanvendelse af affald. Så interesserne er også i høj grad kommercielle. Det hvile i sig selv -princip, som har reguleret sektoren, gælder jo ikke alene for de kommunale anlæg, men også for de private. Kunne bruge mere viden Er den nuværende lovgivning om affaldsafgifter og affaldsliberalisering i fuld overensstemmelse med den viden, man har, eller halter lovgivningen bagefter? Vi kunne med fordel bruge mere viden. Det er blandt andet hensigten med to ph.d.-projekter på Aarhus Universitet - et økonomisk henholdsvis et juridisk - der ser på dette aspekt. Projekterne er finansieret af Aarhus Kommune og Affald Danmark og bygger på et tæt samspil mellem universitetet og sektoren. Det ene projekt er færdiggjort og afventer p.t. den endelige bedømmelse Birgitte Egelund Olsen: Det må umiddelbart betegnes som hensigtsmæssigt, at der ikke hastes flere forkludrende regler igennem. (Foto: Kaj Bonne) Affald kan være både en ressource og et miljøproblem, og det bør spille ind på graden af liberalisering, mener professor Birgitte Egelund Olsen. af et fagkyndigt udvalg, mens det andet - det juridiske - vil ligge klar til sommer. Helheden mangler Hvor langt er vi fra den optimale liberalisering? Affald er ikke blot en sekundær ressource, som kan nyttiggøres, og som bør kunne bevæge sig frit over grænser. Affald er også ofte et miljøproblem, hvilket bør afspejle sig i de liberaliseringstiltag, som gennemføres. Det er derfor min opfattelse, at en liberalisering kan gå for langt. Der er noget affald, som vil og må være noget, som kommunerne tager sig af. I hvert fald så længe vi er på et teknologisk niveau som det, vi kender i dag. Affaldshåndtering i Danmark har fundet sted med stor ansvarlighed og på et højt niveau. Men samtidig har der også været tale om en sektor præget af manglende incitamenter til at effektivisere, samt mangel på gennemsigtighed i både fastsættelsen af gebyrer og i opgavevaretagelsen. Den danske model er stadig præget af det historisk betingede ansvar, som kommunerne gennem mange årtier har haft - man har i vidt omfang kunnet tale om et kommunalt monopol. De danske kommuner vil stadig spille en stor og berettiget rolle til trods for liberaliseringen af det genanvendelige erhvervsaffald og det forbrændingsegnede affald. Vi mangler imidlertid stadig at afspejle i den danske affaldsregulering, at EU's lovgivning i stadig større omfang forsøger at anskue miljø-, energi- og klimaområdet under ét. Dansk lovgivning og politikfastlæggelse kunne således med fordel forsøge sig med en mere helhedsorienteret tilgang end den form for sektorregulering, som pt. finder sted.

12 DANSK ERHVERV CSR februar 2011 S 12 Lyt til dine kunder hvis du vil drive en bæredygtig forretning Hvis virksomheden skal udvikles med en strategi for Corporate Social Responsibility, er det blandt andet en god idé at have styr på virksomhedens data og ikke mindst at bruge dem, lød det på Dansk Erhvervs seminar om CSR i forretningen. Hvorfor arbejde med samfundsansvar og hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold samt miljø og klima? Det er et godt spørgsmål, og nogle af svarene blev præsenteret på Dansk Erhvervs seminar om CSR i forretningen, arrangeret af organisationens miljønetværk. Vores miljønetværk ønskede med arrangementet at få belyst, hvordan Corporate Social Responsibility-indsatsen kan tilrettelægges, så den tjener sig hjem. Det er vigtigt, at virksomhederne oplever, at en investering kan give god økonomi, fordi der også er et ønske om at skabe motivation, finde vilje og få argumenter til at igangsætte endnu mere samfundsnyttigt CSR-arbejde, siger miljøchef Jakob Lamm Zeuthen. Fire virksomhedseksperter inden for hver sin branche var inviteret til at fortælle konkret om, hvordan CSR kan anvendes med succes i forretningen. Fokusér på det vigtigste Manager Anders Holbech, revisionsog rådgivningsvirksomheden PwC, skulle give sit bud på succesfuld rapportering og kommunikation om samfundsansvar. Han fremviste blandt andet en 5- trins model for, hvordan virksomheder med succes kan rapportere om Claus Stig Pedersen, Novozymes: Bæredygtighed skal integreres i alle forretningsområder. CSR Hvordan kommer jeg i gang eller videre med CSR? Du kan læse mere om CSR på: samfundsansvar, så det både giver gennemslagskraft over for interessenterne og kommunikeres, så forretningen kommer i fokus: Trendspotting. Lyt til jeres interessenter - og ikke mindst kunderne. Målrettet kommunikation. Prioritér jeres temaer og fokusér på det vigtigste. Ha styr på data og brug dem til noget! Modellen sikrer, at rapporteringen fokuserer på det, som er vigtigt for virksomheden, og at det, som står i rapporten, holder vand, sagde Anders Holbech. Tæt kontakt til kunderne Bæredygtighedschef Jonas Engberg, IKEA, gjorde rede for, hvordan koncernen sikrer, at kunder og andre vigtige interessenter oplever afrapporteringen om samfundsansvar som troværdig. IKEA arbejder ud fra følgende fem strategiske elementer inden for bæredygtighed: Tilbyde løsninger og viden for et mere bæredygtigt liv derhjemme. Anders Holbech, PwC: Lyt til jeres interessenter - og ikke mindst kunderne. Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i hele værdikæden. Minimering af udledning af drivhusgasser fra alle IKEA-relaterede processer. Social ansvarlighed. Sikre gennemsigtighed i forhold til alle interessenter. Synliggørelse af eksempelvis besparelser på energiforbruget og mindre affald sker i tæt kontakt til kunderne, og lokale resultater deles med kunder i varehusene, påpegede Jonas Engberg. Kommer ikke sovende til bæredygtighed Bæredygtighedsdirektør Claus Stig Pedersen, Novozymes, fortalte om, hvorfor det er vigtigt for en virksomhed at arbejde med bæredygtighed, hvordan bæredygtighed indpasses i forretningsstrategien, og hvad Novozymes får ud af det. Visionen er at drive al forretning ud fra konkrete bæredygtighedsprincipper og strategier: Ønsker man at bruge bæredygtighed som en stærk forretningsudvikler, skal man ikke tro, at det er noget, man kommer sovende til, konkluderede Claus Stig Pedersen. Han pegede på følgende initiativer som nøglen til at få succes i arbejdet med bæredygtighed i forretningen: Strategien skal forankres på tværs af hele organisationen. Bæredygtighed skal integreres i alle forretningsområder. Dansk Erhvervs Miljønetværk Miljønetværket er et branchenetværk for virksomheder under Dansk Erhverv, som har interesse i at diskutere forskellige miljøtemaer i et fælles forum. Miljønetværkets deltagere modtager løbende information om aktuelle miljøsager og inviteres til at deltage i møder og andre miljøarrangementer. Det er gratis for Dansk Erhvervs medlemmer at deltage i Miljønetværket. Læs mere om Miljønetværket på Dansk Erhvervs hjemmeside: Ønsker du at deltage i netværket så kontakt Dansk Erhvervs miljøchef, Jakob Lamm Zeuthen, på: jlz@danskerhverv.dk Hvordan kan man få en forretning ud af at tage et samfundsansvar for blandt andet miljø og klima? Kompetencer og indsigt i livscyklusvurderinger af virksomhedens produkter. Løbende og tæt dialog samt samarbejde/partnerskaber med virksomhedens interessenter. Folkelig engagement. Klima i bonussystemer John Charles Nordbo, der er miljøfaglig chef og programleder for Verdensnaturfonden WWF, arbejder på at fremme CSR og klima på den internationale dagsorden. Han gav otte konkrete bud på, hvad der definerer en frontløber inden for klimadagsordenen: Arbejder på at reducere egne CO2- udslip og sætter kurs mod at blive CO2-neutral. Giver klimaet en fair chance - stiller John Charles Nordbo, Verdensnaturfonden: Dansk erhvervsliv kan kun vinde på en effektiv global klimaaftale. (Foto: Kim Vadskær).

13 T: DANSK ERHVERV salg februar 2011 S 13 Skab vækst i dit Nysalg i 2011 I samarbejde med TheLeadCompany inviterer Dansk Erhverv til god-morgen-møde om, hvordan man her og nu målrettet kan hæve virksomhedens omsætning. Mange virksomheder taber mange penge ved ikke at arbejde målrettet, systematisk og nytænkende med deres Nysalg, siger direktør Niels Holme, TheLeadCompany, på baggrund af analyser blandt virksomheder inden for det sidste år. Han fortsætter: Tallene dokumenterer blandt andet, at to ud af tre salgs- og marketingledere ikke ved, hvor mange kundeemner, der er en forudsætning for, at de kan nå deres salgsbudget. De aner heller ikke, om lead-kanalerne, de anvender, for eksempel hjemmeside, kampagner og kanvassalg, er dem, der giver flest gode leads til den rigtige pris. En kæde med et svagt led er en svag kæde! Det koster på top- og bundlinjen for mange virksomheder, at de ikke tænker deres fødekanal til salg igennem fra A-Z for at sikre sig, at der er nok gode leads i toppen af salgstragten. Desuden forsømmer de at holde processen med at konvertere flest mulige leads til kunder i kort snor. Der tabes mange leads på gulvet under- Niels Holme: Det er ikke de store justeringer, der skal til for at løfte udbyttet af Nysalget. vejs. Vores tal viser, at de virksomheder, som arbejder fokuseret med deres Nysalg, konverterer seks procent flere leads til kunder, påpeger Niels Holme. Erfaringsmæssigt er det ikke de store justeringer, der skal til for at løfte udbyttet af Nysalget. Alene dialogen omkring hvor Nysalget skal komme fra, samt afdækning af ROI en - return on investment - på leadkanalerne, og hvor performance i værdikæden er for svag, skaber erkendelse og ændret adfærd. Så er det op til lederen at holde fast og forstærke resultaterne gennem relevante tiltag. Pipeline svækkes Mange ledere udfordrer ikke nysalgets håndtering eller udbyttet heraf, men vælger i stedet at gentage de samme salgs- og marketingaktiviteter år efter år. Det har ofte den konsekvens, at fødekanalen til salg er både ustabil og sårbar, siger Niels Holme, og slutter med et par råd til virksomheder, der vil styret og styrket vækst: Start med enden og definér simple entydige mål i hele værdikæden. Få styr på lønsomheden af indsatsen og hvor I bedst bruger ressourcerne. Fokusér på få effektive lead kanaler. Følg op og dokumentér effekten af indsatsen - hver gang! God-morgen-møde om Skab vækst i dit Nysalg i 2011 Tirsdag den 1. marts Kl Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K. Programmets hovedpunkter Scenen sættes med afsæt i danske analyser og erfaringer. Hvilke erkendelser, nøgletal og målepunkter er kritiske for succes i din salgskæde? Hvad skal der til for at opbygge en fødekanal med stærkere lead kanaler, pipeline og flow? Hvordan realiseres en effektiv tilgang, og hvilke muligheder, værktøjer og barrierer skal du være opmærksom på undervejs? Der er morgenkaffe fra kl Hvad koster det? Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til direktionssekretær Jeanette Rohd Gernsøe på: jrp@danskerhverv.dk Tilmelding senest torsdag den 24. februar. ikke ublu krav til tilbagebetalingstiden. Identificerer interne barrierer for klimaindsatsen og skaber incitamenter i stedet - Indarbejder klima i bonussystemer. Samarbejder med leverandører om at find nye løsninger, der kan begrænse CO2 og andre drivhusgasser. Udvikler produkter, som passer til et bæredygtigt samfund. Jonas Engberg, IKEA: Resultaterne synliggøres over for kunderne. (Foto: Kaj Bonne). Giver kunder incitamenter og information, så de bedre kan tage klimahensyn. Sikrer sammenhæng mellem klimastrategien og virksomhedens lobbyarbejde, deltagelse i brancheorganisationer, erhvervsorganisationer etc. Inddrager medarbejderne og fortæller jævnligt, hvorfor virksomheden er engageret i at løse klimaproblemet. For WWF har en hurtig indsats for at begrænse klodens klimaproblemer naturligvis en høj prioritet. Men John Charles Nordbo pegede også på Danmarks relative førerposition og markante forspring i verden som leverandør af den teknologi, der er nødvendig for at nå målene: Dansk erhvervsliv kan kun vinde på en effektiv global klimaaftale, konkluderede han. Salgskanalerne kommer under behandling på Dansk Erhvervs og TheLedCompanys god-morgen-møde for medlemsvirksomhederne den 1. marts. Vil du modtage Dansk Erhvervsavis på mail? Som modtager af Dansk Erhvervsavis kan du nu vælge at få den tilsendt elektronisk i en pdf-version i stedet for den printede udgave. Du skal blot sende en med alle de oplysninger, der står i adressefeltet på papirudgaven, så vil du fremover kun modtage den elektroniske version. en stiles til: krk@danskerhverv.dk 16 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 16 / december 2010 NÅR DET REGNER PÅ TYSKLAND DRYPPER DET PÅ DANMARK PÅ SPORET AF EU S MILJØPOLITIK > SIDE 06 > midtersiderne > bagsiden Bæredygtighed er en god forretning Hver femte af de virksomheder i Dansk Erhverv, der arbejder med bæredygtighed og ansvarlighed, tjener penge på det, viser en ny undersøgelse. Med et nyt enkelt værktøj i strategisk bæredygtig ledelse kan forretningsmodellen blive endnu bedre. Det er først og fremmest hensynet til virksomhedens image, der er den vigtigste grund til, at 45 procent af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder vælger at arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed. Men cirka 20 procent af dem, der arbejder med bæredygtighed, oplever, at det også giver overskud. For 8 procents vedkommende giver det underskud, og 45 procent mener, at det går lige op. Resten, cirka 28 procent, ved det ikke. Det formodes at afspejle, at mange virksomheder finder det svært at opgøre den økonomiske effekt af dette arbejde. Det viser en undersøgelse med svar fra knap 500 virksomheder, som arbejdspladsvurdering Dansk Erhverv har gennemført i samarbejde med Mandag Morgen. De to parter har netop også været værter for en konference i bæredyg- Hvilken økonomisk betydning har arbejdet med bæredygtighed/ansvarlighed for virksomheden? Arbejdet med bæredygtighed/ansvarlighed er en overskudsforretning for næsten hver femte virksomhed. (Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse). DANMARK SKAL VÆRE SHOWROOM tig ledelse, hvor de har præsenteret Ifølge Dansk Erhvervs fagchef for et nyt såkaldt navigationsværktøj, HR & Ledelse, Birgitte Meisner, bør som kan benyttes af alle virksomheder i alle brancher. tegisk med bæredygtighed, fordi det virksomhederne beskæftige sig stra- Konferencen er nærmere beskrevet ganske enkelt er en god forretning: inde i bladet under overskriften Fra Hvis de ikke gør det, risikerer de at vinduespynt til forretningsmodel. miste forretning, da bæredygtighed Den vigtigste årsag til, at 55 procent om få år vil blive et adgangskrav til at af virksomhederne vælger ikke at arbejde med bæredygtighed/ansvarlig- drive forretning, siger hun. hed er, at det ikke opfattes som relevant for virksomheden. En anden side 4. Læs mere om bæredygtig ledelse på vigtig årsag er mangel på kompetencer og viden. Hvilken økonomisk betydning har arbejdet med bæredygtighed/ansvarlighed for virksomheden? Det giver overskud Det er omkostningsneutralt Det giver underskud Ved ikke 8% 19% 28% 45% Få et online overblik over jeres med CRECEA

14 DANSK ERHVERV kursus februar 2011 S 14 Hver 10. kvadratmeter mangler en lejer Dansk Erhverv inviterer sine medlemmer, både lejere og udlejere af erhvervsejendomme, til et lynkursus i Erhvervslejeret. kursus Kursus i Erhvervslejeret - lejers og udlejers rettigheder og pligter Tirsdag den 22. februar 2011 Kl Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K Set under ét står cirka 10 procent af erhvervsejendommenes kvadratmeter i Danmark tomme. Det påvirker ikke kun de udbudte lejevilkår for de ledige kvadratmeter men også vilkårene for eksisterende erhvervslejemål: Tomgangsprocenten har været stigende de seneste år og synes nu at have toppet ved cirka 10 procent. Det er lejers marked, der både resulterer i et vigende lejeniveau for nye lejere og åbner for visse lejemål mulighed for en unik dialog med udlejer om lejen og øvrige lejevilkår, siger partner og advokat Michael Neumann, advokatfirmaet HORTEN. Han og en kollega, advokat Jakob Tønners, skal undervise på Dansk Erhvervs kommende lynkursus i Erhvervslejeret om både lejers og udlejers rettigheder og pligter. Kontraktforhandlinger afløst af konfliktsager Markedet for erhvervslejemål er naturligvis meget differentieret i forhold til geografi, branche og beliggenhed: Under finanskrisen er der forsvundet cirka virksomheder i Danmark, og det har ikke overraskende sat sine spor på udlejningsmarkedet. Men der er ikke så mange tomme butikslejemål med central beliggenhed, som man ellers kunne få indtryk af. Kontorer, lagerfaciliteter og andre fjernere beliggende lejemål er hårdere ramt, understreger Jakob Tønners. Indhold Reglerne om lejers og udlejers rettigheder og forpligtelser over for hinanden i forbindelse med overtagelse, under lejemålets beståen og ved fraflytning. Hvad gælder for eksempel når: Der er fejl og mangler ved det lejede? Udlejer bygger om og renoverer? Der er fejl i forsyning af el, gas, vand eller varme? Udlejer varsler huslejestigning - for eksempel til markedsleje - eller der ændres i skatter og andre offentlige afgifter? Lejer har pligt til løbende at vedligeholde det lejede og ansvar for skade på det lejede? Eller i tilfælde af at: Udlejer opsiger eller ophæver lejemålet? Udlejer rettidigt eller ikke-rettidigt fremsætter krav om istandsættelse af det lejede i forbindelse med fraflytning? Hvem kan deltage? Kurset er målrettet dig, der allerede er lejer eller udlejer af et erhvervslejemål, eller dig der går med overvejelser om for eksempel at underskrive en lejekontrakt eller opsige den nuværende. Undervisere Michael Neumann, partner. Jakob Tønners, advokat. Begge fra advokatfirmaet HORTEN. Hvad koster det at deltage? Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Mød advokaterne Michael Neumann og Jakob Tønners fra advokatfirmaet HORTEN på Dansk Erhvervs kommende kursus i erhvervslejespørgsmål. Michael Neumann har foruden jura også en baggrund som revisor og har beskæftiget sig de seneste 14 år med erhvervsejendomme. Hos HORTEN har han stået for opbygningen af afdelingen for fast ejendom helt fra grunden og til nu at omfatte i alt 35 medarbejdere. Jakob Tønners arbejder også i denne afdeling og har fem års erfaring med erhvervsejendomme. De to advokater rådgiver både lejere og udlejere, men sagerne har ændret sig: Indtil for to-tre år siden var det stort set kun forhandlinger om indgåelse af nye kontrakter, vi beskæftigede os med. I dag er det i højere grad konfliktsager, fortæller Michael Neumann. Selv om man har en lejekontrakt, der er uopsigelig i en nærmere angivet årrække, behøver den aftalte fastsættelse af lejens størrelse ikke at være urørlig: En kontrakt er ofte ikke meget værd for udlejeren, hvis lejeren går konkurs. Udlejeren kan have en stor in- KURSUS- KATALOG Du kan orientere dig om Dansk Erhvervs øvrige kurser og arrangementer i foråret 2011 på: teresse i at beholde lejeren til en lavere leje end oprindelig aftalt, fremfor at skulle afsætte lejemålet endnu billigere til en helt ny lejer og måske risikere, at lejemålet kommer til at stå tomt en periode. Derfor er det altid en god idé at åbne en forhandling, hvis der også er fordele for modparten, påpeger Jakob Tønners, og Michael Neumann supplerer: Selv om en lejer vil ud af et lejemål i utide, har udlejeren pligt til loyalt at arbejde for genudlejning. Udlejeren må ikke blot lade stå til og opkræve lejen. Men det er naturligvis altid svært at gøre op, om udlejer har gjort nok, hvis det ikke lykkes at genudleje. Husk at fotografere I erhvervslejekontrakter aftales typisk en to-trins lejeregulering. Henholdsvis en pristalsregulering fra år til år og en markedsbestemt regulering med længere intervaller: Både udlejer og lejer kan varsle ændringer i henholdsvis op- og nedadgående retning. Kan parterne ikke forhandle sig til en løsning, bliver mange sager forligt efter syn og skøn. Der er typisk mange omkostninger forbundet med at køre en retssag om erhvervslejeregulering ved boligretten, pointerer Michael Neumann. Alt er som regel fryd og gammen, når lejekontrakten er underskrevet, og lejeren flytter ind. Problemerne kommer, når lejeren skal flytte ud: Det kan nemt koste flere hundrede kroner pr. kvadratmeter at skulle opfylde sin forpligtelse til at sætte lejemålet i stand ved fraflytning. Ikke sjældent kan omkostningerne svare til de seks måneders husleje, der normalt er betalt i depositum. Uanset hvilken skriftlig aftale, man som lejer har om istandsættelse, er det altid en god idé at gennemfotografere lejemålet og udarbejde en mangelliste, inden man flytter ind, slutter Michael Neumann. Tilmeldingsfrist Tirsdag den 15. februar Tilmelding Selv om en lejer vil ud af et lejemål i utide, har udlejeren pligt til loyalt at arbejde for genudlejning.

15 DANSK ERHVERV fakta februar 2011 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Fotos fra Dansk Erhvervs Årsdag (Fotograf: Kaj Bonne). Årsdag 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag den 17. maj 2011, hvor Dansk Erhverv i Bella Center i København endnu engang på sin Årsdag vil sætte dagsordenen for fremtidens servicesamfund med deltagelse af blandt andre statsministeren. Lige pa webben Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber TDC Fastnet > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Abonnement % > sms % Tillæg > Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet Bredbånd > TDC Bredbånd Professionel 12 % Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Dansk Erhverv og HORESTA stopper samarbejdet Dansk Erhverv og branche- og arbejdsgiverforeningen for hoteller, restauranter og turismevirksomheder, HORESTA, har besluttet at stoppe samarbejdet fra 1. juli 2011, da det ikke er lykkedes at blive enige om at forlænge den eksisterende aftale. Ros til regeringens tilbagetrækningsreform Regeringen har nu fremlagt et konkret forslag til at afskaffe efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Det er den helt rigtige medicin, der skal sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft fremover, mener Dansk Erhverv. Dansk iværksætteri mangler fremdrift Danmark bevæger sig ikke opad på listen over lande med gode iværksættervilkår. Det viser den netop offentliggjorte GEM-rapport, som hvert år analyserer de danske iværksætterforhold. Fedtafgiften langt fra mål Folketinget har førstebehandlet forslaget om en ny fedtafgift, som pålægger importører af sammensatte fødevarer store administrative byrder. Det vil betyde dyrere varer samt kedeligere og smallere vareudbud, mener Dansk Erhverv. Nyt gebyr for genbrugspladser i 2012 Virksomhederne må trækkes med administrativt bøvl i forbindelse med affaldsgebyret et år endnu. Reglerne bliver først ændret fra Telenor Med Mobildeal får du byens bedste deal, hvilket blandt andet inkluderer: > Ubegrænset tale til kolleger > Ingen opkaldsafgifter > Inkluderet taletid hver måned > Fri sms > 5 MB data. Dansk Erhvervs medlemmer får 12,5 % rabat ved 24 måneders binding og 17,5 % rabat ved 36 måneders binding. Der ydes rabat på Mobildeal pakkerne, Udlandszone samt Multiplan tillægsprodukterne. Rabataftalen omfatter desuden abonnement, national trafik og international trafik for fastnetabonnementer, der hører under aftalen. Statoil Detail > Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l > Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l > Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l > Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros > Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 > Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: > Nat Valente, telefon: > Mette Herskind, telefon: > medlemsrabatter@danskerhverv.dk

16 DANSK ERHVERV vækst februar 2011 Virksomhedens foretrukne rådgiver Foreningen af Statsautoriserede Revisorer forventer, at branchens forretningsområde især vil vokse inden for CSR-erklæringer, offentlige erklæringer og vækstrådgivning i virksomheder. vækst Trods en massiv nedgang i omsætningen i kundernes virksomheder i de seneste par år har de statsautoriserede revisorer holdt skindet på næsen. Finanskrisen har naturligvis også påvirket vores medlemmer. Men til forskel fra de fleste andre rådgivere kommer revisorerne fast i virksomhederne, der netop i krisetider har større behov for at kunne trække på spidskompetencer omkring likviditets- og økonomistyring, siger Charlotte Jepsen, administrerende direktør for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Med hensyn til revisorernes vækstmuligheder i fremtiden ser hun flere trends: For det første er der voksende fokus Tillid som forretningsområde Dansk Revisorforening forventer, at efterspørgslen på rådgivning og bredere ydelser end traditionel revision vil blive branchens vækstområde. vækst Ifølge administrerende direktør for Dansk Revisorforening, det tidligere Foreningen Registrerede Revisorer, Preben Rasmussen Høj, er hans medlemmers kerneydelse ikke kun tal men tillid, og revisorerne vil få flere tillidsopgaver i fremtiden: Allerede i dag må vi erkende, at vore medlemmer er presset med hensyn til at kunne dække kundernes efterspørgsel på rådgivningsydelser. Presset skyldes mangel på både kapacitet og værktøjer. De små og mellemstore virksomheder, som er vore medlem- på virksomhedernes sociale ansvar - Corporate Social Responsibility. Virksomhederne skal kunne dokumentere bæredygtighed og har behov for at få verificeret deres grønne og etiske initiativer, og disse erklæringer er en naturlig opgave for revisorerne. For det andet øges kravene til dokumentation af offentlige serviceydelser. Både dem, der udføres af det offentlige selv, og dem, der udføres af private virksomheder, som modtager offentlige tilskud. Så behovet for offentlige erklæringer vil også stige. For det tredje vil revisorerne få en større rolle som vækstrådgivere i virksomhederne og måske navnlig i SMV erne. Adgangen til finansiering er den vigtigste vej til vækst, og her har revisorerne med spidskompetencer som økonomistyring, risikovurdering etc. en central rolle at spille i virksomhedens dialog med banken. Det er også en rolle, regeringens vækstforum lægger vægt på. Revisorerne vil også få stadig større betydning for underskoven af mindre virksomheder i Danmark, som står foran et ejerskifte. Mange af dem, også sunde virksomheder, har ikke en plan for, hvordan de vil finde en ny ejer og har udsigt til blot at lukke, når indehaveren trækker sig mers primære kunder, ønsker ikke blot at benytte deres revisor til at revidere regnskabet. De vil også helst benytte ham eller hende til at rådgive om skatteforhold, ejerskifte, opkøb, etc., fordi revisoren arbejder inde i maskinrummet og kender virksomheden, påpeger han og fortsætter: Derfor skal branchen tænke revisionsydelsen i et bredere koncept. Der er brug for flere fagligheder som rådgivning om eksempelvis ledelse, salg, rekruttering, men også omkring grønne og etiske regnskaber. I lyset af denne forventede udvikling ser Preben Rasmussen Høj frem til den betænkning om en eventuel enhedsuddannelse for både statsautoriserede og registrerede revisorer, der bliver færdig i løbet af 2011: Revisorens jobindhold er jo fantastisk. Men skal faget kunne tiltrække tilstrækkeligt med dygtige unge mennesker, skal uddannelsen ikke synes alt for lang og uoverkommelig. Det kan være hensigtsmæssigt med en forholdsvis kortere basisuddannelse Charlotte Jepsen: Revisorerne vil få stadig større betydning for underskoven af mindre virksomheder. (Foto: Peter Willersted). tilbage. Her kan revisor spille en central rolle og rådgive ejeren og hjælpe med at få styr på nogle af de helt grundlæggende økonomiske spørgsmål: Hvad er min virksomhed værd? Hvor finder jeg en køber? Hvordan får jeg den bedste pris? De statsautoriserede revisionsvirksomheder har pt. ikke et generelt akut problem med at skaffe kvalificerede medarbejdere: Men der vil blive kamp om de kvikke hoveder, og der er da også revisionsfirmaer, som efterlyser kvalificerede revisorer fra tid til anden. Revisoruddannelsen er desværre et højdespring med et meget langt tilløb. Jeg kunne bedre tænke mig et hækkeløb med flere eksamener undervejs, og hvor flere ender med at bestå - uden at det sænker kvaliteten af uddannelsen, slutter Charlotte Jepsen. Preben Rasmussen Høj: Revision skal have et bredere koncept. og en overbygning med specialer. Den administrerende direktør øjner dog et enkelt skisma i de store forandringer, der venter branchen: Lovgiverne, både nationalt og på EU-plan, er kritiske over for, om revisoren også bør kunne rådgive den samme virksomhed. Men det er kundernes ønske, og vi mener heller ikke, at det er et problem. Det er et spørgsmål om tillid, og dér står Danmark stærkt. Måske kan danske revisionsydelser blive en ny eksportartikel. Vi er i en branche, der ikke tåler at have brådne kar. Hvis befolkningen ikke har tillid til os, skal vi rette kritikken indad og ikke mod andre, slutter Preben Rasmussen Høj. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K. Magasinpost MMP ID-nr