Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
|
|
- Max Kristoffersen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 :
2 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg (BU&S). Dette notat vil tage udgangspunkt i de før-målinger, der er foretaget inden børnene starter i gruppe eller et individuelt tilbud. Evaluering på børn blev påbegyndt i marts Derfor er der meget få børn, der har nået at afsluttet et forløb hos Børn Unge og Sorg, hvorfor vi ikke kan udtale os om den effekt, rådgivningen har haft. Vi kan derimod berette om hvilke børn, der benytter sig af Børn Unge og Sorgs tilbud, og hvordan disse børn har haft det, da de startede i forløbet hos Børn Unge og Sorg. Børnene i indeværende evaluering er alle i alderen 2-15 år og har mistet en eller begge forældre. I evalueringen er børnene inddelt i tre alderskategorier; Børn mellem 2-9 år, år og unge teenagere mellem år. Der er blevet udformet tre forskellige spørgeskemaer, der hver modsvarer en alderskategori. Hvert skema er en kombination af validerede spørgeskemaer og spørgsmål, som BU&S s forskningscenter har udformet. I hvert spørgeskema indgår der spørgsmål om diverse baggrundsoplysninger, omstændigheder omkring dødsfald, netværket og social relationer samt et valideret redskab. For de 2-9årige anvender vi Pediatric Emotional Distress Scale og for de 10-12årige og de 13-15årige anvender vi Inventory of Prolonged Grief for hhv. børn og teenagere. Forældrene svarer for de yngste børn. Ved de 10-12åirge opfordre vi til, at forælde og barn gennemgår spørgsmålene sammen og for de unge teenagere, beder vi om, at det er teenageren selv, som besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet sendes ud elektronisk inden den første gruppegang eller individuelle samtale. Dette notat beror på i alt 26 besvarede spørgeskemaer, fra før-målinger fordelt på de tre alderskategorier. Det er ikke påkrævet at svare på alle spørgsmål i evalueringen. Det skyldes et ønske om at få så mange besvarelser af de mest essentielle spørgsmål som mulig og et ønske om at mindske dropout. Derfor ses der variation i antal af respondenter i nedenstående tabeller. Vi beskriver først de efterladte børn og unge teenageres baggrund, for dernæst at se på de enkelte aldersgruppers adfærd og symptomer før opstart. Baggrundsinformationer om børn og unge teenagere Dette afsnit vil give et indblik i den sammensætning af børn og unge teenagere, der benytter sig af BU&S tilbud. Tabel 1: Efterladte børn og unge teenagere Piger Drenge Samlet 2-9 år år år Samlet
3 2 I tabellen ser vi kønsfordelingen i de forskellige alderskategorier. I alt har 26 svaret, hvoraf 15 er piger og 11 er drenge. Der er næsten dobbelt så mange børn i alderskategorien 2-9 år, i forhold til alderskategorien år. Tabel 2: Fordeling på død mor og/eller far ud fra aldersgruppe Mor Far Begge Samlet 2-9 år år år Samlet Ud fra denne tabel kan vi læse, at 24 ud af de 25, der har svaret på spørgsmålet, har mistet én forælder. Der er altså 1 barn, der både har mistet sin mor og far. De to nedenstående tabeller viser børn og unge teenageres sociale engagement efter tab og ved første måling. Tabel 3: Børn og unges sociale engagement efter tab Mindre sammen med kammerater Mere sammen med kammerater 2-9 år 10% 20% år 33,3% 0% år 22,2% 11,1% Samlet 20% 12% Denne tabel viser reaktioner på tab, i form af at være mere eller mindre sammen med kammerater. Det at være mere sammen med kammerater kan være en måde at glemme og flygte fra sorgen og hjemmet, hvorimod det at være mindre sammen med kammerater, kan være et udtryk for mindsket selvtillid og en øget følelse af anderledeshed ift. kammerater. Vi har derfor medtaget begge kategorier i denne fremvisning, da reaktioner er interessante. 5 ud af 25 børn og unge teenagere, hvilket svarer til 20 %, er mindre sammen med kammerater efter tab, hvorimod 3 ud af de 25, svarende til 12 %, er mere sammen med kammerater efter tab. I alt har 32 % ændret deres sociale arrangement med kammerater efter tabet af en eller begge forældre. 68 % af de i alt 25 adspurgte børn og unge teenagere har ikke ændret deres sociale arrangement efter tabet. Ud fra ovenstående tabel kan vi se, at alle tre aldersgrupper har reageret i lige stort omfang på tabet. Måden reaktionen kommer til udtryk på er dog forskellig, nogle reagerer ved at være mere sammen med kammerater, hvorimod andre reagerer ved at være mindre sammen med kammerater. Fælles for alle alderskategorier er, at ca. 30 % har ændret deres sociale engagement med kammerater efter tabet.
4 3 Tabel 4: Børn og unges sociale engagement efter tab Deltager i færre fritidsaktiviteter Deltager i flere fritidsaktiviteter 2-9 år 30% 10% år 0% 0% år 22,2% 11,1% Samlet 20% 8% Denne tabel viser reaktioner på tab i form af at deltage i færre eller flere fritidsaktiviteter. I denne tabel ses det, at 20 % af børn og unge teenagere deltager i færre aktiviteter efter tab, hvorimod 8 % deltager i flere fritidsaktiviteter efter tab. I alt har 28 % ændret deres deltagelse i fritidsaktiviteter, hvorimod 72 % ikke har. Der er ingen af de årige, der har ændret deres adfærd når det kommer til deltagelse i fritidsaktiviteter. Både de yngste og ældste deltager i færre fritidsaktiviteter efter tabet. Overordnet set lader det til, at børn og unge teenageres sociale engagement falder efter tab. 20 % er mindre sammen med kammerater og deltager i færre aktiviteter efter tab, hvorimod kun 10 % er mere socialt engagerede i form af at være sammen med kammerater og deltage i flere fritidsaktiviteter, efter tab. Adfærd og symptomer efter tab Næste afsnit beskriver de forskellige symptomer og adfærdsmønstre børnene har udvist den sidste måned, inden opstart hos BU&S. Ved efter-målingen, som foretages ved afslutningen af et forløb, spørges der ind til, om nogle af disse adfærdsmønstre har ændret sig, for at kunne tale om en egentlig effekt af forløbet i BU&S. Da de adspurgtes adfærd kommer til udtryk på forskellig vis alt efter deres alderstrin, har vi valgt at foretage en deskriptiv analyse af de enkelte aldersgrupper, for at kunne udtale os mere specifikt om disse. Da vi som bekendt endnu ikke kan sige noget om effekten af BU&S tilbud, har vi valgt at udvælge 4-5 spørgsmål indenfor hver aldersgruppe, som vi vurderer, er bemærkelsesværdigt. Det er således en præsentation af udvalgte tendenser fra spørgeskemaet, som kan give os et umiddelbart billede af gruppernes belastningsgrad ved opstart i BU&S.
5 4 Efterladte børn, aldersgruppe 2-9 år Spørgeskemaet til børn i denne alderskategori er besvaret af børnenes forældre eller primære omsorgspersoner. Vi har valgt at fokusere på 4 spørgsmål, da særligt disse viser en foruroligende adfærd hos barnet efter tab. Figur 1: Børns adfærd den sidste måned, ved opstart Børns adfærd ved opstart aldersgruppe 2-9 år 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opfører sig klagende og klynkende Har problemer med at gå i seng/falde i søvn Virker bekymrede Klynger sig til voksne/ vil ikke være alene Næsten aldrig Nogle gange Ofte Meget ofte Ud fra figuren kan vi læse at 50 % af de adspurgte børn ofte eller meget ofte har opført sig klagende og klynkende den sidste måned inden opstart. 54 % af børnene, hvilke svarer til 6 børn ud af de 11 adspurgte, har den sidste måned ofte eller meget ofte haft problemer med at gå i seng og/eller falde i søvn. Hele 50 % af børnene virker ofte eller meget ofte bekymrede inden for den sidste måned og 50 % klynger sig ofte til en voksen og har svært ved at være alene. Der tegner sig et billede af den yngste aldersgruppe, som viser at ca. halvdelen af børnene har svært ved at sove, virker bekymrede og klynkende samt har svært ved at være alene. Det er adfærdsmønstre, som vi ofte ser hos denne målgruppe hvor regression, øget afhængighed og angst kan præge hverdagen i familier med små børn, som har mistet en forælder eller begge forældre. Efterladte børn, aldersgruppe år Børnene i denne alderskategori har i samråd med forældre/omsorgsperson besvaret på spørgeskemaet. Vi har udvalgt de 5 spørgsmålskategorier, der er særlige interessante for denne aldersgruppe. Dette er illustreret i figuren nedenfor.
6 5 Figur 2: Børns adfærd den sidste måned, ved opstart 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Det er svært at gøre de ting jeg plejer Det føles som om alting er blevet ligegyldigt Børns adfærd ved opstart aldersgruppe år Kan ikke forstå, at han/hun er død Hans/hendes død, har gjort barnet meget bange; barnet er meget ked af det Er misundelig på mennesker, som ikke har mistet nogen Næsten aldrig Nogle gange Altid Ud fra figuren kan vi læse, at 50% altid eller nogle gange, inden for den sidste måned, finder det svært at gøre hvad det plejer efter tabet, dette svarer til 3 børn ud af de i alt 6 adsprugte. 17%, svarende til 1 barn, synes altid det følges som om, at alting er blevet ligegyldigt efter tabet. 50% af de adspurgte i denne kategori synes nogle gange alting føles ligegyldigt. 67% har svaret altid når de er blevet adspurgt, om de den sidste måned har haft svært ved at forstå, at deres mor eller far er død. 83% af de adspurgte, hvilke vil sige 5 børn, har svaret, at de nogle gange inden for den sidste måned har følt sig mere bange og ked af det. Der er dog ingen af de adspurgte, der den sidste måned altid har været bange eller meget ked af det pga. tabet. Hvis vi vender blikket mod om barnet føler sig misundelig på andre, som ikke har mistet, ser vi, at 67% af børnen nogle gange har haft denne følelse. Kun 1 barn har den næsten aldrig og 1 barn altid. Der tegner sig et billed af den mellemste aldersgruppe, som viser, at langt over halvdelen altid har svært ved at forstå, at de har mistet en forældre. Langt over halvdelen er nogle gange eller ofte meget bange og ked af det, og misunder dem, som ikke har mistet nogen. Ca. halvdelen har nogle gange eller altid svært ved at gøre de ting de plejer, og oplever at alt er blevet ligegyldigt. Dette adfærdsmønster er ikke ualmindeligt for efterladte børn i denne aldersgruppe, som ofte oplever en øget usikkerhed både i forhold til skolearbejde og samvær med kammerater- og et gennemgribende meningstab ved tilværelsen Efterladte unge teenagere, aldersgruppe år De unge teenagere har vi opfordret til selv besvaret spørgsmålene. Vi har udvalgt de 5 spørgsmålskategorier, der er særlige interessante for denne aldersgruppe. Dette er illustreret i figuren nedenfor.
7 6 Figur 3: Unge teenageres adfærd den sidste måned, ved opstart 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har svært ved at acceptere at han/hun er død Unge teenageres adfærd ved opstart aldersgruppe år Livet føles tomt og meningsløst efter han/hun er død Er vred over hans/hendes død Har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme Er misundelig på mennesker, som ikke har mistet Næsten aldrig Nogle gange Altid I denne tabel ses det, at 57 %, hvilket svarer til 4 ud af 7 unge teenagere, altid finder det svært at acceptere tabet af en forælder. 1 ud af 9 unge teenagere oplever, at livet altid føles tomt og meningsløst, efter de har mistet, hvorimod 3 ud af de 9 nogle gange har disse følelser. 5 ud af 8 børn er nogle gange vrede over at have mistet, dette svarer til 62,5 %. 1 ud af 8 unge teenagere har altid hovedpine, ondt i maven eller kvalme, hvorimod 5 ud af 8, nogle gange har disse fysiske ubehag. 44 % af de unge teenagere har den sidste måned altid været misundelig på mennesker, som ikke har mistet en forælder. De resterende 66 %, svarende til 5 ud af 9, er nogle gange misundelige på andre, som ikke har mistet. Der tegner sig altså et billede af en gruppe af sårbare unge teenagere, hvis sorg bl.a. kommer til udtryk som en oplevelse af meningsløshed og vrede. Deres sorg er modsat de yngre, som har mistet, mere introvert, idet de oplever fysiske ubehag efter tabet. Dette er adfærdsmønstre og følelser vi ofte ser hos unge teenagere, som har mistet. De har svært ved at acceptere tabet, hvorfor hverdagen præges af meningsløshed, vrede og misundelse. Dette er følelser, der kan få alvorlige konsekvenser for deres sociale relationer og uddannelsesforløb - nu og på sigt.
8 7 Opsummering Dette notat har beskrevet de efterladte børn og unges karakteristika og belastningsgrad inden opstart i BU&S. Vi kan ud fra tabel 3 og 4 udlede, at ca. 30 % af de 2-15 årige i indeværende evaluering, har ændret deres sociale engagement efter tabet af en forælder. Ud fra før-målingerne kan vi ligeledes udlede, at børnene har forskellige symptomer på baggrund af deres alder: Børn i alderen 2-9 år virker efter tabet ofte bekymrede og har svært ved at sove. De klynger sig ofte til de voksne og har en klynkende og klagende adfærd. Børn i alderen år har svært ved at forstå tabet. Tabet har medført tomhed og meningstab og børnene har ofte svært ved at gøre ting, som de plejer at gøre. Tabet har også medført, at børnene ofte oplever, at de er misundelige på andre, som ikke har mistet. Samtidig har tabet gjort, at børnene i denne alderskategori nogle gange bliver meget kede af det og bange. De unge teenagere i alderen år har svært ved at acceptere tabet. De føler nogle gange vrede og fysisk ubehag i form af hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Tabet har for mange af de unge teenagere medført en følelse af tomhed og misundelse på andre, som ikke har mistet. Vi kan ud fra ovenstående punkter berette om en gruppe børn og unge, der ved opstart udviser sårbarhed på en række risikofaktorer. Vi forventer at have tilstrækkeligt data fra efter-målingen i sommeren 2014 til at kunne give et billede af, om BU&S intervention har mindsket belastningsgraden hos efterladte børn og unge i alderen 2-15 år, som har modtaget et tilbud.
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Jeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper
Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
INFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Når far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG
Evalueringsrapport 2014 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Marie Stigaard Tølbøll og Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter August 2014, version 2 INDHOLD
Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
INFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Elevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Skilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
INFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG
Evalueringsrapport 2015 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Oktober 2015 INDHOLD Indledning... 3 Metode... 4 Efterladte
Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Tak fordi du udfylder spørgeskemaet.
Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os, så vi kan få mere viden om effekten
Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Evaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011
Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen
Information til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig
Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Ungeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU
Ungeliv i Uvished at leve med en syg forælder Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU Ind i sagen Det er utrygt, på en måde. Jeg er meget bekymret for min far. Det er som om der
Kommuneprojektet. Efterladte 6-9 år. Skema 1
Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os, så vi kan få mere viden om effekten
SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf
Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
INFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Notat. Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens. Tilgangen til kontanthjælp
Notat Til: Ungekoordineringsgruppen Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Tilgangen til kontanthjælp Indeværende notat er udarbejdet på baggrund af afholdte visitationssamtaler i perioden maj-december 2012.
Når cykelhjelm ikke er nok
Udviklingsrapport ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT.- Når cykelhjelm ikke er nok Error! Reference source not found. Introduktion Kære projektleder og projektmedarbejdere Denne rapport præsenterer
Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler
evaluering af grupper for unge som har mistet forældre
evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt
INFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle
Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en
Sorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Identifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Symptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.
Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.
I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS
Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen
FORÆLDER. Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling
FORÆLDER Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dit barn og jeres familie.
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
Oplæg til Touretteklinikken
Oplæg til Touretteklinikken Præsentation: Hej jeg hedder Marie, jeg er 35 år gammel og blev mor til Frederik som 21 årig. Frederik er i dag 14 år og har Tourette. Frederik viste de første tegn på Tourette
1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Handleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Sorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
2014 Årsrapport Forældrerådgivningen
2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN
AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN Dette kapitel giver indsigt i, hvilke problemer der kan opstå i familier, hvor et barn har ADHD. Der er afsnit om, hvordan tilstanden ser ud set med barnets øjne