Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Klinikgangen Regionspsykiatrien Randers Dronningborg Boulevard Randers NØ Telefon

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Randers er en del af psykiatrien i Region Midtjylland og varetager behandling af borgere med psykiatriske lidelser, der er bosat i Randers-, Nord- og Syddjurs kommune. Behandlingstilbuddene er geografisk placeret i Randers og Rønde. Patienterne bliver typisk henvist fra egen læge og Den Centrale Visitation i Psykiatri og Social. Regionspsykiatrien Randers behandler patienter over 18 år med psykiatriske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og svære depressioner. Behandlingen kan foregå under indlæggelse eller ambulant. Klinikgangen har åbent i dagtimer på hverdage og dækker ambulante behandlingstilbud til patienter primært fra Randers Kommune. Klinikkerne er fordelt på retspsykiatrisk klinik, OPUS (klinik for unge med skizofreni) samt psykoterapeutisk afsnit. Patienternes behandling foregår enten i klinikgangens lokaler på Dronningborg Boulevard i Randers eller i patienternes egen bolig. Den kliniske undervisning kan derfor være forbundet med en del transport fra opgave til opgave. Personalegruppen på klinikgangen består af følgende faggrupper: Sygeplejersker, læger, psykologer, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, en socialrådgiver og servicepersonale. Ledelsen i Lokalpsykiatrien Randers (LPR) består af en behandlingsansvarlig overlæge og en afdelingssygeplejerske. Et behandlingsforløb for patienter tilknyttet Klinikgangen bygger på tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer. Formålet hermed er at tilgodese patientens behov ud fra forskellige faglige perspektiver, samt at tilgodese den støtte og behandling som patienten har brug for, på tværs af sektorerne. Dette kan være praktiserende læge, kommunale tilbud; f.eks. socialrådgivning og bo støtte, samt patientens primære netværk (pårørende). Læs mere om Psykiatri og Social i RM: Læs mere om Regionspsykiatrien i Randers: Læs mere om lokalpsykiatrisk center: 2/6

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Klinikgangen har et ansvar både i forhold til udredning og behandling. Patienterne er personer med psykiske sygdomme og lidelser, som er så alvorligt syge, at de har brug for en specialiseret indsats. Det vil typisk være patienter med psykose- og affektive lidelser, patienter med personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser affektive lidelser og dobbeltdiagnoser i form af psykiatrisk lidelse og samtidigt misbrug. Problemerne kan være: kritiske tilstande relateret til psykiske sygdomme og lidelser erkende og lære at leve med psykisk sygdom social isolation psykotiske oplevelser Medicinsvigt manglende sygdomsindsigt og forståelse minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI, metabolisk syndrom skadeligt forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer stemningssvingninger selvskadende adfærd og selvmordstanker nedsat funktionsniveau efter langvarig sygemelding nedsat funktionsniveau på grund af progression af sygdommen kognitive vanskeligheder, herunder problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik og tidsopfattelse som eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår. Kritiske tilstande relateret til psykiske sysdomme og lidelser Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen, så er du med udgangspunkt i solo-taxonomien nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje der udøves på afdelingen. Du vil komme til at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiudvikling samt metoder til innovation, udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient/Borger - og sygeplejeperspektivet 3/6

4 Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagen i samspil med patient til at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje - klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel.pdf Kontaktpersonsordning Sammenhængende patientforløb på tværs af professioner og i forhold til sektorovergange Tværfaglige konferencer, daglig planlægning, koordinering, uddelegering Formidle relevant viden til patient og pårørende med afsæt i situationsbestemt kommunikation Samtaler /situationsbestemt kommunikation med patient, pårørende/netværk, børn Psykoedukation - individuel og i gruppe, patientfremlæggelse på konference, tolkebistand og deeskalering, kognitiv terapi behandlingsplaner, epikriser Elektronisk patient journal (EPJ) Ratingscales som eksempelvis PANSS (vurdering af graden af psykotiske symptomer), Hamilton (vurdering af depressive symptomer), GAF (vurdering af funktionsniveau), MAS (vurdeing af graden af mani), V-Risk10 og Brøset (volds- og trusselsrisikovurdering), NIP (skizofrenidatabase), Depressionsdatabase, suicidalrisikovurdering Sundhedsaftaler og psykiatriplan som organisationens rammesætning og værdisæt, Sundhedsloven og psykiatriloven som lovgrundlag Fælles medicinkort (FMK), medicinhåndtering, virkning og bivirkninger, op- og nedtrapning i forhold til rammeordination, Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser, deeskalering, patientsikkerhedskritiske standarder (SAFEWARDS) Etiske dilemmaer - eksempelvis tavshedspligt, samtykke, underretninger ift. børn af psykiske syge, udlevering af journalmateriale, stigmatisering/afstigmatisering, Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Sygeplejeinterventioner som eksempelvis ugeplaner, miljøterapi, Videokonferencer som metode til samarbejde og sammenhængende patientforløb Klinisk logistik med henblik på kontinuitet og sammenhæng i pleje og behandlingsforløb Samarbejde med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere som eksempelvis sagsbehandlere i kommunerne, kriminalforsorgen, praktiserende læger, bostøtter, bosteder, misbrugscentre Netværksmøder med patient, pårørende og relevante fagpersoner i forhold til at sikre sammenhænge og helhedsperspektivet i patientforløbet. Pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti Sundhedsfremme - eksempelvis kram, recovery og psykoedukation, Komplimentære behandlingsmetoder i form af NADA, Tangles, kompressionsveste, kugledyner m.v Forskningsmetoder Tavlemøder i forhold til udviklingsprojekter i organisationen og de enkelte afsnit Kvalitetsafdeling i organisationen, kvalitetsansvarlig sygeplejerske og deltagelse i det lokale kvalitetsråd Udviklingsprojekter som eksempelvis implementering af pakkeforløb og specialiseringsproces, nedbringelse af tvang, herunder deeksalering / safeward udeblivelser (projekt) Personalemøde - kvalitet og implementering Kliniske retningslinjer, E-dok som baggrund for klinisk beslutningstagen Undervisning af personalet 4/6

5 Fagbibliotek Studiekompetencer Sparring med klinisk vejleder, daglig vejledere Praktikportalen som metode til refleksion, selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. Studiegrupper/fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan - selvledelse og selvevaluering i forhold til eksempelvis planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Solo-taxonomien i forhold til selvevaluering 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 5/6

6 Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6