Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter

Transkript

1 Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter AMU2238, Tværgående udviklingspulje 2006 Projektnummer:

2 Redaktionsgruppe: Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen Ekstern Evaluering: Karen Lund, DPU ved Aarhus Universitet Skrift: Verdana Fotos: Michael Tødten Tryk: EUC Nordvestsjælland Udgivet i samarbejde med den Tværgående Udviklingspulje 2006, EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter. Redaktionen er afsluttet 2007 Denne publikation findes i elektronisk form på og Publikationen kan rekvireres i trykt form ved henvendelse til: EUC Nordvestsjælland Absalonsvej Holbæk

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Projektets formål 3 Projektforløbets historik 4 Sprogbehovsanalyser 4.1 Indsamling af sprogligt materiale 4.2 Beskrivelse af sprogbehovsindsamlingerne 5 Pilotprojekt 1 Svejsekursus 5.1 Individuel Kompetence Afklaring 5.2 Fagbehovsanalyse Hvorfor indgår netop det faglige stof? Teknisk sensibilitet Øje/hånd koordination Metodiske kompetencer It-kompetencer Personlige Kompetencer 5.3 Beskrivelse af IKV- testen Hvorfor er de sproglige pinde valgt ud? Testen Testen sprogligt 6 Svejsekursus Forløbet 6.1 Formidling af svejsefagteorien 6.2 Fagundervisningen It-kompetencer Personlige kompetencer 6.3 Fagsprogsundervisning 7 Svejsekursus Dansksproglig progression 8 Pilotprojekt 2 Fødevarehygiejnekursus 8.1 Forberedelsesfasen 8.2 Gennemførelsesfasen Individuel Kompetence Vurdering Praktisk prøve Konklusion på den praktiske test 8.3 Pædagogiske overvejelser 9 Evaluering af TUP-projektet for tosprogede kursister 9.1 TUP-forløbet 9.2 Centrale betingelser for vellykket gennemførelse Det forberedende arbejde forud for IKV- og AMU-forløb Centrale træk ved den pædagogiske planlægning 9.3 Hvorfor er det vigtigt at bygge en faglig uddannelse på et tæt samspil mellem fag og sprog? 9.4 Den fagrettede sprogundervisning 9.5 Perspektivering 1

4 Litteratur Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Elektronisk arbejdsplan Samlet Vurderingsskema IKA Vurderingsskema til AMU-kursus i svejsning Evalueringsark til kursister Bilag 5 Julekalendermetoden Bilag 5.1 Historien om Jan i billeder (Case 1) Bilag 5.2 Historien om Jan i tekst Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Case 2 til svejsning Udskrift af samtale med kursist 1. dag på fødevarehygiejnekursus IKV-spørgsmål til fødevarehygiejne Case til fødevarehygiejne IKV-testopgaver til svejsning 2

5 Rapport om sprog og fag i samspil på AMU-kurser for tosprogede kursister 1. Indledning Den følgende rapport er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter. Med støtte fra den Tværgående Udviklingspulje 2006, hvor temarammen var Arbejdsmarkedsuddannelsernes afholdelsesformer, har vores projekt Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU, undersøgt nogle af de fagsproglige barrierer som tosprogede borgere kan møde når de deltager på et AMU-kursus. Vi har gennemført to pilotprojekter indenfor henholdsvis reparationssvejsning og fødevarehygiejne. Begge pilotprojekter har udgangspunkt i AMU-kurser indenfor disse områder. Arbejdsmarkedsuddannelserne er grundlæggende sat i verden for at sikre borgere og virksomheder i Danmark muligheden for at opkvalificere sig i forhold til et arbejdsmarked i forandring. Kurserne strækker sig fra teknisk/faglige kurser til bløde kurser med individet og virksomhedens organisation i fokus. AMU-uddannelserne er bygget op omkring kompetencer og kompetenceudvikling. Ved at have fokus på disse områder, gives der i AMU systemet mulighed for at koble formaliseret uddannelse sammen med den læring der foregår på arbejdspladsen. Vores projekt er et godt eksempel på den bredde og fleksibilitet, som AMU uddannelserne tilbyder. I forløbet har vi inddraget forskellige AMU kurser & tilbud. Det drejer sig om følgende: Individuel Kompetence Vurdering (IKV) MAG reparationssvejsning proces 135 Almen Fødevarehygiejne for Flygtninge/Indvandrere Fagunderstøttende dansk som andetsprog for Flygtninge/Indvandrere Den Individuelle Kompetence Vurdering (IKV) blev indført ved lov pr. 1. august Inden da hed det en individuel Kompetence Afklaring (IKA). Overordnet er forskellen på en IKV og en IKA, at man i IKV måler og vurderer de realkompetencer, som kursisten har i forhold til det mål der vurderes ud fra. Dvs. at man kan få godskrevet de realkompetencer man besidder uden at skulle gennemgå et helt uddannelsesforløb. En IKV er et individuelt tilbud til den enkelte borger. En IKV kan derfor ikke indgå i et obligatorisk uddannelsesforløb arrangeret af en virksomhed eller f.eks. et fagforbund. Enhver borger har ret til at takke nej til at gennemføre en IKV. I vores rapport har vi valgt gennemgående at benytte betegnelsen IKV, da det faktisk er en IKV, vi har gennemført på begge vores kursusforløb. Medio august 2007 introducerede Undervisningsministeriet AMU kurset: Fagunderstøttende dansk som andetsprog for Flygtninge/Indvandrere. Dette kursus var præcis det værktøj, vi havde brug for mht. at kunne få vores forløb til at hænge sammen rent økonomisk. Kursets fleksibilitet samt muligheden for at skære i varigheden af kurset har vist sig at være yderst anvendeligt i forhold til vores projekt. 2. Projektets formål Formålet med projektet er: at sikre at tosprogede deltagere i AMU uddannelserne vha. målrettet fagligt dansk får mulighed for at gennemføre uddannelsen på et tidligere tidspunkt (sprogmæssigt) end det ellers ville være muligt. Dette fokus på fagligt dansk, skal ligeledes være med til at sikre deltageren et bedre udbytte af uddannelsen, samt give et indtryk af AMU uddannelserne 3

6 som en uddannelsesvej der kan benyttes, på trods af eventuelle usikkerheder overfor det danske sprog. at udarbejde en manual med analyseskemaer, interviewguides og anbefalinger i forhold til udarbejdelse af undervisningsmaterialer og råd og vink i forhold til den konkrete implementering på danskværksteder Projektet blev opdelt i faser som kort beskrives nedenstående: Fase 1. Fase 2. Fase 3. Fase 4. Fase 5. Fase 6. Fase 7. Fase 8. Fase 9. Fase 10. Opsamling af eksisterende erfaringer. Hovedopgaven er at identificere allerede udarbejdede redskaber og at bruge det bedste fra dem. Udarbejdelse af metode og materialer. Den udviklede metode afprøves ved at identificere tosprogedes særlige fagsprogs-behov inden for en branche, hvor EUC Nordvestsjælland i dag udbyder AMU- uddannelser, her valgt svejsning og fødevarehygiejne. Identifikation af potentielle målgrupper for undervisningen (i dialog med AF og kommunerne skal eventuelle deltagere til fagområderne fastlægges). Analyse af fagbehov og sprogbehov. Modellen indebærer iagttagelse og analyse af fagsproglige (og førfagsproglige) situationer med henblik på at afdække sproglige behov, interview med faglærere og bearbejdelse af kompendiematerialer styret af analyseskemaer. Undervisningsmaterialer udvælges på baggrund af sprogbehovsanalysen og de manualer, der benyttes på de valgte svejseuddannelser og fødevarehygiejnekurser. Markedsføring varetages af EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter. Afprøvning indebærer: at de tosprogede deltagere får tilbudt afdækning af deres faglige og fagsproglige kompetencebehovbehov (bl.a. indeholdt i Individuel Kompetence Afklaring). Desuden bliver der lavet en individuel læringsplan og kursisterne følger den under kurset. Både metode og afprøvning evalueres, og materialet tilrettes de indhentede erfaring til udvikling af metode til overkommelig afklaring af faglige og fagsproglige kompetencer. Tilpasning og udarbejdelse af udkast til manual. Seminar Præsentation af dele af manualen. Fase 11. Endelig udarbejdelse af manual i december Projektforløbets historik Set fra oversigten over aftaler/tidsplanen (bilag 1): Den holdt vi det første møde. Vi talte os ind på hinanden for at finde ud af forskellige kriterier, fx for hvilket sprogligt niveau kursisterne skal have for at kunne få noget ud af et svejsekursus. Vi blev enige om Dansk 2 Modul 5 1 er passende, så kursisterne får et godt udbytte af kurset. Den og holdt vi møder hvor tidsplanen blev tjekket. Caspar Christensen, EUC Nordvestsjælland og Jørgen Kay, Holbæk Sprogcenter aftalte hvordan de ville markedsføre projektet. 1 Danskuddannelse 2 er en uddannelse for udlændinge der har kort skolebaggrund. Den består af seks moduler og afsluttes med Prøve i dansk 2. 4

7 Ellen Bertelsen, konsulent på projektet, Holbæk Sprogcenter, havde desuden kontaktet Karen Lund, Danmarks Pædagogiske Universitet, der skal fungere som sparringspartner og ekstern evaluator af projektet. På mødet d orienterede dansklærer Michael Tødten og svejsefaglærer Gert Palle Andersen om en afprøvning af Individuel Kompetence Vurdering (IKV). Der blev aftalt at projektet skal bestå af 2 dages IKV samt 10 dages AMU kursus i MAG svejsning. Den måtte vi konstatere at der endnu ikke var kommet interesserede kursister udefra, så Caspar Christensen, EUC Nordvestsjælland forventede et udspil fra lokal maskinfabrik, og Jørgen Kay, Holbæk Sprogcenter ville igen kontakte A-kasser og jobcentre. Den aftaltes mellem lederne at fire sprogskolekursister skulle spørges. De var meget interesserede og d aftaltes de sidste ting inden projektet endelig kom i gang. Det varede fra d.15. marts 2007 frem til fredag d.30.marts, altså 12 dage som aftalt. Det har givet et fantastisk overblik at benytte arbejdsplanen. (Bilag 1) Overordnet kan man se hvilken rolle Ellen har (konsulenten), hvad Michael (dansklæreren) skal sørge for, og hvad Gert (faglæreren) skal klare. I Fase 1 i arbejdsplanen bliver de tidligere erfaringer undersøgt og de første aftaler truffet, både hvad den enkelte lærer skal undersøge, og hvad alle tre i fællesskab skal blive enige om. I Fase 2 foretages der indsamling af materialer til undervisningen og i Fase 3 identifikation af kursister og sprogbehovsanalysen meget mere herom senere.. I Fase 4 sker metodeudvikling og efterfølgende overbevisning af kollegerne på EUC om det fremragende ved projektet. Fase 5 udgør en central del af forløbet. Her aftales og udarbejdes de praktiske opgaver, undervisning, skema og plan for kompetenceafklaring. Fase 6 er også en svær opgave, nemlig at aftale/udarbejde en vurderingsskabelon. I Fase 7 og 8 afprøves vurderingsskemaerne, og de gøres endelig færdige (bilag 2 og bilag 3). Det ser næsten for enkelt ud, men det er vigtigt med dette overblik, når der er så mange ting der skal huskes og kommunikeres til kollegerne. Da selve afprøvningen af projektet fandt sted i sidste halvdel af marts, holdt vi ikke møder om projektet. Alt gik efter planen! Vi ventede spændt på at se resultaterne. For at kunne dokumentere hvad der blev opnået, filmede vi en samtale med hver kursist under IKV en (kompetenceafklaringen), og da de tolv dage var gået fik kursisterne de samme spørgsmål igen. Hvordan det gik, kommer naturligvis senere!(i afsnit 5). I august/september 2007 blev et andet projekt et kursus i fødevarehygiejne afprøvet (se afsnit 8). På samme måde blev kursisterne filmet før og efter for at de to projekter kunne sammenlignes, og naturligvis for at se hvilket udbytte kursisterne havde fået. 4. Sprogbehovsanalyser Forud for selve IKV en og AMU-forløbet lavede vi en sprogbehovsanalyse for at finde ud af hvilke sproglige behov der opstår i undervisningen. Formålet med en sprogbehovsanalyse er at dels i samspil med faglæreren at have et grundlag for at reflektere og vurdere de centrale fagsproglige kompetencer dels at sætte sproglæreren i stand til at tilrettelægge sin fagsprogsundervisning med afsæt i de faktiske behov. 5

8 4.1 Indsamling af sprogligt materiale En sprogbrugsanalysemodel der tager højde for hvem der taler med hvem om hvad, hvor, hvornår og med hvilket formål, har været den skabelon observationerne har bygget på. Efterfølgende har vi kigget på hvilke kompetencer der skal til for at opfylde det kommunikative formål. Det er ikke nok at beherske det rigtige ordforråd; det er ofte pragmatiske og sociokulturelle kompetencer der spiller en meget stor rolle. Desuden må den viden der skal til for at klare situationen, også afdækkes. Endelig er der de personlige kompetencer, som fx det at turde gå ind i kommunikationen, tage initiativ m.m., forhold der i sidste ende kan være det der afgør om deltageren kan klare situationen både sprogligt og vidensmæssigt. Undersøgelsen af sprogbehov på EUD blev foretaget på baggrund af observationer i læringsrummet på uddannelsen, hvor eksempler på de forskellige sprogbehov der opstod i den faktiske kommunikationssituation i læringsrummet blev optaget på video, og hvor interview af kursister og faglærere indgår som en del af materialet. Vi har observeret og optaget sprogbrug for at afdække de faglige og sproglige behov i udvalgte situationer og set på, hvad der kræves af deltagerne både fagligt, almensprogligt, førfagligt og fagsprogligt. 4.2 Beskrivelse af sprogbehovsindsamlingerne (fortalt af dansklæreren). Hvad skal man gøre for at finde det nødvendige sprog? Først mødtes vi, et par svejse-faglærere og jeg. Jeg fortalte om vores intentioner om et brugbart undervisningsprogram til at give tosprogede en genvej til en uddannelse på fx EUC eller styrke dem i et nuværende job. For at lave et sådant program må læreren naturligvis kende sproget på arbejdspladsen. Vi blev enige om at jeg skulle have underskrifter fra de personer der blev filmet (så vi kan tillade os at bruge optagelserne til undervisningsbrug). Da formalia var i orden gik jeg rundt på værkstedet med et lille digitalt videokamera. Det kan bruges meget diskret, fordi søgeren, den lille skærm man kigger på, er vendbar, dvs. man kan vende den og have kameraet foran sig på maven, rimelig afslappet, så man ikke behøver at sætte kameraet op i hovedet på dem man interviewer. De fleste kursister var utrolig hjælpsomme med at forklare hvad de var i gang med, og de fik på denne måde fortalt hvad det er man siger i et smedeværksted. For at holde styr på hvilke situationer vi havde brug for, brugte vi flg. skema: Dvd-nr. Med hvem? Om hvad? Hvor? Medie? Hvordan? Handlings mål 61 Lærer/ Hjælp til at Værksted Ansigt til Interaktion, Forbedre sin (episode 3) kursist komme videre med svejsning ansigt forklare problemet, lette løsning svejsning 62 Interviewer til kursist Wolfram (Et grundstof brugt i svejsetråd) Værksted Ansigt til ansigt Spørgsmål/svar Hjælpe interviewer 63 Lærer teori Tilsatsmateriale Værksted. Ansigt til ansigt Beskrivende/fortællende monolog Forklarer interviewer om teori 6

9 Lærer og Indstilling Værksted Ansigt til Interaktion/ At få sno- kursister af snomaski- ne ansigt diskussion maskinen til at makke ret! Hvis vi ser på den overstregede gule dvd nr.67 har vi et brugbart overblik over hvem der har talt sammen her en lærer med fire kursister. De snakker om hvordan en snomaskine skal indstilles, de er i værkstedet, taler med hinanden, i direkte interaktion og målet er at få en gammel maskine til at virke ordentligt. I det følgende ser vi udskriften af denne sprogbrugssituation: Videoklip 67, i delvist udskrift (farvekode gul = fagord, grå =gråzoneord/faste udtryk/bandeord, grønblå = forholdsord ) L: Det gør heller ikke så helvedes meget.. K: Nej, hvad er røret, det er 12 ikke? L: Når vi sætter den op i drejebænken, se, hvis du cutter den der og der, ikke? så er den faktisk stadig lige, ikke vi kan godt prøve at line den her op, så den er helt lige, men hvis den giver noget mere modstand, når vi begynder at dreje den, så vil den altid snos på en anden måde, hvad hedder det K: Skal det ske i en arbejdsgang? L: Ja, det skal det! Det skal være lige elastisk hele vejen rundt, det må vi finde ud af K. Den er indstillet til den der og den der (peger), de er nulstillet, men når du hæver materialet, så er det sådan et stykke over centeret (peger igen) L: Hvad er det for noget vrøvl du siger! K2: Nej for den her er højere oppe L: Henning, hvad er det for noget du prøver at bilde os ind? Vi er ikke sådan til at bilde noget ind Som det ses på udskriften er der flest gråzoneord (hvilket helt passer med en norsk undersøgelse som er omtalt i kapitel 9). Det var et gennemgående træk ved alle de videooptagelser vi fik. De blågrønne ord er også gråzoneord, men de er specielt vigtigt inden for denne verden, hvor det er utrolig afgørende at have styr på forholdsordene for at få denne (og andre) maskiner til at virke. Det er altså her dansklæreren i selve undervisningen med de tosprogede kursister skal sætte ind og naturligvis er det også meget vigtigt at faglæreren, i dette tilfælde fra EUC, sætter ind med pædagogisk anvendelse af relevant materiale indsamlet gennem sprogbehovsanalyserne i undervisningen af de tosprogede kursister. På udskriften af hvert videoklip er der nederst et forslag til forskellige aktiviteter med sproget i fokus. Følgende aktiviteter og fokusområder er fx foreslået til videoklip 67: Se Filmen Arbejd specielt med de turkise ord (retnings ord og form - ord) Arbejde med fagudtryk og gråzone-ord/ faste udtryk/ bandeord 7

10 For det første er det motiverende at se noget man er interesseret i (især hvis man bruger videoen i selve kursusforløbet og kursisten selv er med på videoen!) Dernæst er det naturligt at arbejde med fagordene. Det går ret hurtigt at lære dem. Man kan skrive dem på tavlen, lave clozeopgaver 2, orddiktat, tale om ordene, gå ind på Svejseværkstedet (internetopgave) osv. De grå ord skal gennemgås og forklares og her er det vigtigt at kursisterne selv om vi kun har 12 dage til kurset oplæres til at spørge, når der er noget de ikke forstår! I øvrigt er der også en del bandeord i udskrifterne, men dem kender kursisterne rimelig godt, men netop derfor er det meget sjovt at tale om dem alligevel! 5. Pilotprojekt 1 Svejsekursus I vores første pilotprojekt benyttede vi AMU-målet MAG- reparationssvejsning proces 135. Dette forløb er af 10 dages varighed og et elementært svejsekursus, hvor man på grundlæggende niveau bl.a. lærer at udfører svejsning af kant- og stumpsømme, samt indstille og vedligeholde svejseudstyr efter gældende forskrifter. Kursisten vil efter endt kursus være i stand til at løse mindre krævende svejseopgaver i forbindelse med reparation. 5.1 Individuel Kompetence Vurdering I det følgende beskrives det individuelle kompetencevurderingsforløb for tosprogede kursister før gennemførelse af en MAG-reparationssvejsningsproces 135- kursus. Der er først en beskrivelse af de centrale og personlige kompetencer der blev udvalgt til den specielt tilrettelagte afklaring og vurdering, og derefter en beskrivelse af gennemførelsen Fagbehovsanalyse Hvorfor indgår netop det faglige stof? (Fortalt af faglærer) På baggrund af en faglig behovsanalyse har vi fundet det relevant at lade de nedenfor beskrevne kompetenceområder indgå i IKV en. Vi vil se på de Teknisk Faglige kompetencer og redegøre for relevansen af de indgående emner/temaer: Teknisk Faglige Kompetencer Teknisk sensibilitet Øje/ hånd koordination Kender materialer Metodiske kompetencer Talforståelse It-kompetencer (svejseværkstedet) Teknisk sensibilitet Ser vi på begrebet teknisk sensibilitet er det taget med af flere grunde. For det første er det vigtigt, at de personer der skal kompetenceafklares, får et reelt billede af deres tekniske sensibilitet, og faglæreren får en reel og praktisk mulighed for at foretage en evaluering af eleven/ kursisten således, at den rette undervisningsdifferentiering og den rette undervisningsdidaktik kan fastlægges i forhold til de aktuelle elevforudsætninger. 2 En clozeopgave er en indsætningsopgave. I et stykke tekst fjernes de ord og udtryk der er fokus på. Kursisterne indsætter de ord og udtryk der mangler enten ved at lytte til teksten eller ved at læse. 8

11 IKV af elevens tekniske sensibilitet sætter fokus på elevens håndtering i de konkrete arbejdsmæssige opgaver der er valgt. Disse arbejdsopgaver omfatter, de perceptionsmæssige processer der vedrører: De auditive/ lydmæssige, de visuelle/ synsmæssige og de kinæstetiske / motoriske færdigheder. Teknisk sensibilitet bliver udfoldet og afprøvet i elevens/ kursistens arbejdsmæssige håndtering af flere forskellige arbejdsprocesser, der hver især evalueres efter en vurderingsskala (Se bilag 2) De auditive processer er i fokus fordi, ved selve svejseprocessen er det særdeles vigtigt, at elevens/ kursistens hørelse er intakt. Intakt i den forstand, at hørelsen er medbestemmende for hvorledes svejseparametre (de enkelte, men også sammenspillende indstillinger) skal indstilles på svejseværket/ apparatet og hvordan parametre skal justeres for at opnå den bedste og gerne den perfekte svejsning. Evnen til at skelne er særdeles vigtig, da den fortæller eleven/ kursisten, om svejseværket arbejder på den mest hensigtsmæssige og den bedste og optimale måde. De fleste begyndere kan dog høre når lyden er helt ved siden af, idet der så ofte er andre parametre eller indstillinger der så at sige er ude af indstilling. Eleverne siger som ofte: Hvad er der galt? Det lyder ikke rigtigt eller Det lyder mærkeligt. Svejsefaglæreren demonstrerer her den optimale indstilling af svejseværkets parametre og fremstiller herved den optimale knitrende svejselyd, der så at sige, matcher svejseapparats perfekte indstilling og dermed den perfekte svejsning. På denne måde lærer eleven at genkende og arbejdsmæssigt orienterer sig efter den optimale svejselyd. Denne optimale svejsearbejdsproces der frembringer den optimale svejselyd læres ikke fra den ene dag til den anden, men ved mange forsøg og ved mange gentagelser af svejseprocessen. Selve læreprocessen må vel på det nærmeste henføres til begrebet situeret læring. Også begrebet sidemandslæring/oplæring kan komme på tale Øje/hånd koordination Vurdering af Øje/hånd koordination er også af afgørende betydning for kursistens niveau. Vi har valgt at verificere begrebet ved to forskellige arbejdsopgaver (inklusive de givne svejseøvelser). Begge arbejdsopgaver/processer er valgt fordi deres operationelle elementer er relevante, idet de hyppigt forekommer i en potentiel professionel svejsers fremtidige arbejdsliv. Den ene af de to arbejdsopgave er den fysiske skiftning af en beskyttelsesgasflaske (som er et nødvendigt appendiks) tilkoblet svejseapparaturet. Fokus er ved denne arbejdsopgave overvejende på elevens/ kursistens grovmotoriske færdigheder og potentialer. Den anden af arbejdsopgave er fysiske skiftning af en svejserulle (tilsatsmaterialer = det materiale der skal bruges til svejsningen = det materiale der smelter i selve svejseprocessen ). Svejserullen er fysisk monteret i selve svejseapparatet. Den fysiske skiftning af beskyttelsesgasflasken har til hensigt dels at teste elevens fysiske formåen dels elevens intellektuelle beredskab og potentiale. Det kræver en middelgod fysisk kondition og fysisk råstyrke/ muskelkraft samt en del teknisk/ mekanisk flair. Beskyttelsesflasken vejer ca. 40 kg og er ikke særlig let at håndtere, da den er relativ høj (ca. 180 cm) med en relativ lille diameter (ca. 30 cm) og derfor kan miste sit tyngdepunkt, ved håndtering, og derved komme ud af balance hvorved der kan opstå risiko for at flasken simpelthen vælter. Der kræver således både grovmotoriske og finmotoriske færdigheder at tumle denne beskyttelsesgasflaske for at operationen skal lykkes. Der skal bl.a. bruges fastnøgler/ skruenøgler og viden om f.eks. hvilken omdrejningsretning en møtrik (den der skrues på/af en bolt) skal drejes for at blive løs/skrues af og senere skrues på/fast. 9

12 5.2.3 Metodiske kompetencer De metodiske kompetencer: at analysere at systematisere at planlægge at gennemføre Det er vigtigt, at kursisten besidder visse kompetencer i at analysere en arbejdssituation. Fx: når der skal skiftes en gasflaske på svejseværket, hvilke værktøj skal der bruges, hvilken arbejdsrækkefølge er den mest hensigtsmæssige. Kort sagt, hvordan kan arbejdet udføres bedst muligt under de givne omstændigheder. Her kommer også kursistens udviklingspotentialer for systematisk tankegang og planlægning til udfoldelse og kan iagttages på de udførte handlinger og det endelige arbejdsresultat, altså kompetencer til at gennemføre en arbejdsopgave It-kompetencer Via svejseværkstedet, som er et interaktivt pc-program om svejseprocesser og metoder, opnår kursisten en høj grad af teoretisk indsigt og viden om svejsningens teoretiske del. Pædagogisk set, er dette interaktive pc-program opbygget således, at kursisten starter med de centrale helhedsdele, og så bevæger sig ned til enkeltdelene og det specifikke. Programmet afsluttes ved hvert teoriafsnit med en række check spørgsmål, som kursisten kan få svarene på med det samme, om hun/han har svaret rigtigt på den stillede opgave eller det stillede spørgsmål Personlige Kompetencer De personlige kompetencer: Ansvarsbevidsthed Kvalitetsbevidsthed Overblik Selvstændighed og handleparathed Fysisk styrke / Udholdenhed Ansvarsbevidsthed er en særdeles vigtig arbejdsmæssig kompetence og derfor vigtige at afdække hos kursisten. Med arbejdsmæssig ansvarsbevidsthed forstår vi mødestabilitet på arbejdspladsen, overholdelse af de indenfor faget gældende sikkerheds- og arbejdsmæssige instruktioner. Troværdighed ifølge betroede opgaver, og om kursisten udviser generel acceptable voksen og ansvarsbevidst adfærd på arbejdspladsen. Kvalitetsbevidsthed i relation til arbejdsprocessen svejseprocessen er tæt knyttet til den nuværende viden om svejseprocessen, men naturligvis fremadrettet mod kursistens udviklingspotentialer vedrørende omhyggelighed if. arbejdsopgaverne, målbevidst adfærd i arbejdssituationerne og ved opgaveløsningerne. 10

13 Overblik er en personlig kompetence der er knyttet til bl.a. viden om opgavens art/ karakter. Det er vigtigt, at kursisten har viden om hvilke elementer i arbejdsprocessen han/ hun har til rådighed for at løse en given teoretisk eller praktisk opgave og, lige så vigtigt, hvorledes det handlingsmæssige samspil skal foregå eller forløbe. Selvstændighed og handleparathed er dels en parathedskompetence og naturligt nok en handlekompetence. Kursisten udviser i arbejdssituationerne autonomi i forhold til sit handleberedskab og sine beslutningskompetencer. Fx kan kursisten ved egen drift kombinere kompetencer og derved opnå nye kompetencer i forhold til nye arbejdsopgaver og processer. Fysisk styrke/ udholdenhed er en arbejdskompetence der kombineret med udholdenhed og som kan ses afspejlet i bl.a. vedholdenhed i arbejdsopgaverne/processen. I relation til svejseprocessen er vedholdenhed og tålmodighed særdeles vigtige kompetencer, idet det kræver særdeles stor tålmodighed at præstere den perfekte svejsning. 5.3 Beskrivelse af IKV-testen Design af opgaver til IKV-testen blev foretaget ud fra kompetencevurderingens pinde. Det grundlæggende princip var at lave opgaverne så helhedsprægede og praktiske som muligt, og eftersom der er tale om tosprogede kursister, var det også vigtigt at opgaver/aktiviteter fortrinsvis er praktiske, men at opgaverne indeholdt muligheder for at vise den kommunikation og de personlige kompetencer der var udvalgt som kernekompetencer Hvorfor er de sproglige pinde valgt ud? De sproglige kompetencer i IKV en er valgt ud fra de kommunikative mål og ud fra de delfærdigheder der skal analyseres for at kunne beskrive disse. Det at kunne forstå en instruktion, bede om uddybninger og om hjælp er meget vigtigt for ikke kursisten skal gå i stå med øvelserne fx i svejsning. Det samme gælder interaktionen om svejseopgaver og teori/ IT - opgaver. Desuden er det en fordel at kunne forklare en arbejdsproces, så kursisten både kan vise, at han har forstået hvad det drejer sig om samt også på et tidspunkt at kunne hjælpe andre. Mht. lingvistisk kompetence er det at kunne måle ordforrådet, grammatikken hos kursisten, vigtigt. Er det her der skal sættes ind i den individuelle læringsplan? Er det tekstkompetencen, altså opbygningen af kommunikationen. Hvordan er den pragmatiske kompetence? Er der rigtig sprogbrug går kommunikationen igennem? Eller er der problemer med den prosodiske kompetence? Altså problemer pga. udtale, tryk, rytme, flydende sprog? (Efterfølgende fravalgt i skemaet da det blev for uoverskueligt at anvende så mange målepinde i testsituationen) Testen Testen forløb under IKV, efter de opstillede parametre som forløb over 2 dage af 6 lektioner pr. dag. (Dansklærer til stede / tovholder = grøn) Dag 1 (8 lektioner) Materialer Dag 2 (6 lektioner) Materialer Aktiviteter Aktiviteter Introduktion (Institution, lærere, arbejdstøj m.m.) Mundtlig introduktion faglærer og dansklærer Opgave 3 Praktisk svejsning Mundtlig instruktion af faglærer Vurderingsskemaer udfyldes 11

14 [Videooptages] Opgave 1 Skifte gasflaske Opgave 2 Skifte svejserulle Faglærer instruerer begge opgaver og udfylder Vurderingsskema Fotosider Opgave 4 It-testopgave Mundtlig instruktion af dansklærer Svejseværkstedet opgave It- opgaver [Individuelle opgaver for kursister, der venter på samtaler] Individuelle samtaler Faglærer instruerer mundtligt Svejseværkstedet opgave Faglærer udfylder samtaleark med hver kursist Gennemgang af test Opfølgende samtale Optagelse af mundtlig beskrivelse De fire vurderingsskemaer gennemgås. Samlet vurdering udformes af dansklærer og kursist. Kopi afleveres til faglærer, der laver læringsplan. Kursisten beskriver arbejdsprocessen i opgave 1. (lydoptagelse) Film om svejsning Film Ordliste til film Tekst med kort resume af hvert afsnit Testen er opbygget således, at den skal afspejle en progression af indlærte teknisk faglige og personlige kompetencer. Indholdet er udvalgt med henblik på at afklare og vurdere kursister til at kunne deltage i MAGreparationssvejsning proces 135, som er et AMU-kursus. Dette AMU-kursus er det eneste svejsekursus som ikke kræver forudgående kendskab til svejsning, derfor er dette kursus valgt. Derimod kræver kurset et vist sprogligt niveau for at kunne opnå en score på 3 som vi har sat som minimum for at kunne fortsætte på det ordinære kursus (se bilag 2). IKV indholdet er udvalgt og kombineret således, at både de faglige, personlige og sproglige kompetencer bliver testet således, at kursisten ved score på 3, har en fair mulighed for at gennemføre MAG- reparationssvejsning proces 135 med et godt resultat. Lige efter testen talte faglærer og dansklærer om hvor kursisten skulle placeres i IKVvurderingsskemaet. Gennemsnittet i opgavevurderingsskemaerne eller i den samlede vurdering skal ligge på 3 eller derover. Hvis kursisten gennemgående ligger på 2 - i skemaet skal der være støtte til vedkommende Testen sprogligt Ved de forskellige testøvelser blev der instrueret både praktisk ved at vise hvad der skulle gøres, men også sprogligt, og der opstod hver gang en naturlig samtale, enten ved at faglæreren spurgte om kursisterne forstod, eller omvendt at kursisterne spurgte om hvordan? Testene er udvalgt ud fra nogle elementære faglige opgaver omkring det at svejse, og det sproglige fokus er derfor koncentreret omkring disse øvelser. 12

15 Lige efter testen talte faglærer og dansklærer om hvor kursisten skulle placeres i IKV skemaet. Lige som i de faglige og i de personlige kompetencer skal gennemsnittet i opgavevurderingsskemaerne / i den samlede vurdering ligge på 3 eller derover. Hvis kursisten gennemgående ligger på 2 - i skemaet skal der være støtte til vedkommende, hvis han kun er afkrydset med 1 - er det nok en god ide for kursisten at finde andre udfordringer. Vi finder dog, i det afprøvede materiale, indtil videre, at IKV er et godt værktøj og kombinationen mellem faglærer og sproglærer er særdeles vigtig set i relation til vurdering af kursister med dansk som andetsprog på AMU-kurser. 6. Svejsekursus - Forløbet (10 dage) Det faglige indhold i selve MAG- reparationssvejsning proces 135 kurset, er defineret af arbejdsmarkedsuddannelserne og som sådan er målene nøje fastlagte. Som nævnt tidligere, er dette kursus valgt på den baggrund, at kurset som eneste svejsekursus indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke kræver noget forudgående kendskab til svejsning. 6.1 Formidling af svejsefagteorien (fortalt af faglæreren) Fagteorien er først og fremmest formidlet mundtligt under hensyntagen til, at de tosprogede kursister, på deres nuværende sproglige niveau, naturligt nok, har visse mangler i forhold til sproglig formåen og kommunikation på det danske sprog. Kursisterne forstår det bedst ved, at det teoretiske stof formidles via en kombinationsundervisning af bl.a. tavle, demonstration af diverse materialer og hjælpemidler der bruges i svejseprocessen. Fx: Det interaktive pc-program som hedder Svejseværkstedet, er et glimrende program der kombinerer billeder og lyd og har indlagt testspørgsmål efter hvert emne. Også det konkrete svejseudstyr i den praktiske del af undervisningen såsom svejsehjelm, handsker, udsugningsudstyr samt tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger der involverer svejseprocessen demonstreres og cirkulerer konkret mellem kursisterne. Formidlingen af teorien omkring Miljø & Sikkerhed er foregået efter de ovenstående pædagogiske principper og metoder. Vi har altså anvendt forskellige pædagogiske virkemidler og suppleret de sproglige forklaringer med konkrete genstande for at sikre os, at opgaven eller instruktionen er forstået hensigtsmæssigt. Undervisningsprocessen bærer hele tiden præg af aktiv kommunikation, der holder kursisternes opmærksomhed aktiv, og genstandene/tingene/værktøjet i hånden. Altså en visuel, taktil og auditiv formidlingspædagogik. Den pædagogiske metode er en blanding af deduktiv, induktiv og dialogundervisning. Som underviser skal man være meget opmærksom på kursisternes mentale og kropslige adfærd, altså spørge ind til spørgsmålene eventuelt flere gange og måske på forskellig måde. En vigtig metode til aktiv læring af det teoretiske stof, er så absolut evalueringsarkene som anvendes når arbejdsdagen er ved at være slut (se bilag 4). Her har vi gjort rigtigt meget ud af at repetere de forskellige værktøjer og svejseværk indstillinger, der er blevet benyttet i gennem dagen. Fx: det er en hammer, en slaggehammer, et svejseglas, indstilling på svejseværket er 120 Amp, trådhastigheden = 5 m/ minut osv. Yderligere er det vigtigt, at sikre sig mod den, desværre ofte forekommende kommunikation, der lyder: Har du forstået instruktionen eller spørgsmålet? Ja, ja bliver der så som oftest svaret. 13

16 Vi oplever ofte at det især er tosprogede kursister der svarer ja uden rigtigt at have forstået spørgsmålet eller instruktionen. Så i relation til undervisning af tosprogede kursister et det et fokuspunkt der skal ofres særlig opmærksomhed. De sproglige pinde er på det skema der benyttes efter svejseforløbet nøjagtig de samme der blev benyttet på IKV-vurderingsskemaet. 6.2 Fagundervisningen (Fortalt af faglærer) Forløbsplan Uge 1 (Dansklærer til stede/tovholder = grøn) Dansklærer valgfrit med i teori/værksted 3 timer /uge Dag 1 (8 lektioner) Dag 2 (6 lektioner) Dag 3 (6 lektioner) Dag 4 (6 lektioner) Dag 5 (6 lektioner) Introduktion ( Faglærer + dansklærer) Teori Tilsatsmaterialer Teori Miljø og sikkerhed Fagdansk (PBL Sikkerhed med opgaver) Fagdansk (Ugens sprogbehov+ Mundtlig intro til kurset + Forberedelse af teori om tilsatsmaterialer og sikkerhed Svejsefilm (Fagligt og førfagligt sprog) PBL Sikkerhed med opgaver) FW-P-PA1 streng FW-P-PA1 streng FW-P-PG1 streng FW-P-PG1 streng FW-P-PB1 streng Svejseopgaver Svejseopgaver Svejseopgaver Svejseopgaver Svejseopgaver Evalueringsark Evalueringsark Evalueringsark Evalueringsark Film Repetition Status Evalueringsark Undervisningstider: Mandag: = 8 lektioner Tirsdag fredag: = 6 lektioner 14

17 Forløbsplan Uge 2 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 (8lektioner) (6 lektioner) (6 lektioner) (6lektioner) (6 lektioner) 8.15 Fagdansk Teori Teori Fagdansk Fagdansk 9.45 (PBL om svejsefejl) Tilpasning af fuger ved flammeskæring og slibning (Sikkerhed og teknik vedr. ilt & gas & slibning) Svejsefejl og kontrolmetoder (De visuelle & destruktions metoden læres) (PBL om svejsefejl med opgaver) (Ugens sprogbehov Optagelse af sprogbrugssituationer Faglig og førfagligt sprog) FW-P-PB1 streng (Stående kant streng) BW-P-PA1-2 strenge ( Stående kant streng ) BW-P-PA1-2 strenge (På stående kant) BW-P-PG1-2 strenge (På stående kant) BW-P-PG1-2 strenge (På stående kant) Svejseopgaver Plade svejsning Svejseopgaver (Fuge, flammeskæring) Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evaluerings ark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Film Repetition Status Evalueringsark (erfaringer) Det er vigtigt, at kursisten besidder visse kompetencer til at analysere en arbejdssituation. Fx: når der skal skiftes en gasflaske på svejseværket, hvilke værktøj skal der bruges, hvilken arbejdsrækkefølge er den mest hensigtsmæssige. Kort sagt, hvordan kan arbejdet udføres bedst muligt under de givne omstændigheder. Her kommer også kursistens udviklingspotentialer for systematisk tankegang og planlægning til udfoldelse og kan iagttages på de udførte handlinger og det endelige arbejdsresultat, altså kompetencer til at gennemføre en arbejdsopgave It-kompetencer Via svejseværkstedet, som er et interaktivt pc-program om svejseprocesser og metoder, opnår kursisten en høj grad af teoretisk indsigt og viden om svejsningens teoretiske del. 15

18 Pædagogisk set, er dette interaktive pc-program opbygget således, at kursisten starter med de centrale helhedsdele, og så bevæger sig ned til enkeltdelene og det specifikke. Programmet afsluttes ved hvert teoriafsnit med en række check-spørgsmål, som kursisten kan få svarene på med det samme, om hun/ han har svaret rigtigt på den stillede opgave eller det stillede spørgsmål Personlige Kompetencer Ansvarsbevidsthed Kvalitetsbevidsthed Overblik Selvstændighed og handleparathed Fysisk styrke / Udholdenhed Ansvarsbevidsthed er en særdeles vigtig arbejdsmæssig kompetence og derfor vigtige at afdække hos kursisten. Med arbejdsmæssig ansvarsbevidsthed forstår vi mødestabilitet på arbejdspladsen, overholdelse af de indenfor faget gældende sikkerheds- og arbejdsmæssige instruktioner. Troværdighed i forhold til. betroede opgaver, og om kursisten udviser generel acceptabel voksen og ansvarsbevidst adfærd på arbejdspladsen. Kvalitetsbevidsthed i relation til arbejdsprocessen svejseprocessen er tæt knyttet til den nuværende viden om svejseprocessen, men naturligvis fremadrettet mod kursistens udviklingspotentialer vedrørende omhyggelighed i forhold til arbejdsopgaverne, målbevidst adfærd i arbejdssituationerne og ved opgaveløsningerne. Overblik er en personlig kompetence der er knyttet til bl.a. viden om opgavens art/ karakter. Det er vigtigt, at kursisten har viden om hvilke elementer i arbejdsprocessen han/ hun har til rådighed for at løse en given teoretisk eller praktisk opgave og lige så vigtigt, hvorledes det handlingsmæssige samspil skal foregå eller forløbe. Selvstændighed og handleparathed er dels en parathedskompetence og naturligt nok en handlekompetence. Kursisten udviser i arbejdssituationerne autonomi i forhold til sit handleberedskab og sine beslutningskompetencer. Fx kan kursisten ved egen drift kombinere kompetencer og derved opnå nye kompetencer i forhold til nye arbejdsopgaver og processer. Fysisk styrke/ udholdenhed er en arbejdskompetence der er kombineret med udholdenhed, og som kan ses afspejlet i bl.a. vedholdenhed i arbejdsopgaverne/ processen. I relation til svejseprocessen er vedholdenhed og tålmodighed særdeles vigtige kompetencer, idet det kræver særdeles stor tålmodighed at præstere den perfekte svejsning. Det er vigtigt, at kursisten besidder visse kompetencer til at analysere en arbejdssituation. Fx: når der skal skiftes en gasflaske på svejseværket, hvilke værktøj skal der bruges, hvilken arbejdsrækkefølge er den mest hensigtsmæssige. Kort sagt hvordan kan arbejdet udføres bedst muligt under de givne omstændigheder. Her kommer også kursistens udviklingspotentialer for systematisk tankegang og planlægning til udfoldelse, og kan iagttages på de udførte handlinger og det endelige arbejdsresultat, altså kompetencer til at gennemføre en arbejdsopgave. Kombinationen teori og praktik er skemateknisk/ pædagogisk placeret, som det ses i skemaet, med teoretiske emner om formiddagen og praktiske svejseøvelser om eftermiddagen. Erfaringsmæssigt er det hensigtsmæssigt da kursister almindeligvis er friskere til at kapere teori fra morgenstunden. 16

19 Indholdsmæssigt er emnerne udvalgt efter nøje fastlagte kriterier hvor fx de faglige udtryk som: FW-P-PB1-streng betyder: en stump svejsesøm. Disse forskellige svejsesømme er fagudtryk som er specifikke for svejsning, og de bliver forklaret og uddybet. Der skelnes mellem de deciderede svejseøvelser og svejseopgaver. Svejseøvelserne er en nødvendig del af læringsprocessen for at kunne udføre svejseopgaver. Svejseøvelser alene er på den anden side heller ikke tilstrækkeligt til at kunne fastholde kursisternes motivation. De fleste kursister vil da også gerne kunne anvende deres viden og færdigheder i en/et konkret opgave/ projekt, altså se en helhed i deres arbejde. Kursusindholdet er da også frit i den forstand at svejseopgaverne inden for rammerne frit kan vælges i samråd mellem kursist og faglærer. Med andre ord vil det sige; at kursisterne først laver de kursusrelaterede svejseøvelser for dernæst at omsætte den opnåede viden og de opnåede færdigheder i et givent projekt i en given svejseteknisk opgave. For vores kursisters vedkommende blev deres svejsekompetencer omsat til: En cykel stearin lysholder, som blev klippet, savet, bukket og svejst. Det pædagogiske incitament for at producere en sådan ting var: for ikke at blive alt for trætte af at lave svejseøvelser. Vi har konstateret, at det at blive svejser, kræver bl.a. en særdeles god tålmodighed, da det er øvelse på øvelse til det perfekte. Så potentielle svejsere skal altså være udstyret med en god tålmodighed eller godt kunne lide arbejdsprocesser der har stor grad af gentagelse. Kursisterne opnåede et generelt acceptabelt niveau af de ønskede faglige kompetencer. De befandt sig tilsyneladende bedre ved de praktiske øvelser og opgaver end de teoretiske. Som svejseprojekt/opgave nr. 2 valgte svejsefaglæreren at lave en værktøjskasse med kursisterne. Opgaven var for svær måske både fagligt og sprogligt idet kursisterne hele tiden skulle have hjælp til arbejdsopgaven. Så konklusionen må være, at opgaverne ikke skal være vanskeligere end at kun få kursister spørger meget, men at hovedparten ved egen kraft kan løse opgaven. Der forekom en del fjolleri i de situationer hvor kursisterne gik i stå med deres opgaver. Det er et generelt pædagogisk fænomen for denne lidt ekspressive målgruppe og er noget, der ikke umiddelbart er nogen pædagogisk løsning på. Men summa summarum havde kursisterne en god og positiv oplevelse og lærte en masse om svejsning og fik svejsetekniske kompetencer. To af kursisterne er siden gået i gang med en automekaniker uddannelse. Det er vel en succes? 6.3 Fagsprogsundervisningen 1. dag i IKV Faglæreren holdt et rigtig godt oplæg om EUC s konstruktion, svejsning generelt og om sikkerhed. Alle fire elever lyste af interesse selvom de flere gange spurgte, hvornår de skulle svejse. Når faglæreren talte for hurtigt eller kursisterne så fjerne ud i blikket, spurgte dansklæreren ind til den ting der blev omtalt, fx om svejseskærm var det samme som sikkerhedsmaske osv. Dansklæreren skrev også på tavlen, ligesom faglæreren, der blev tegnet og fortalt! 2.dag i IKV Kursisterne svejsede for første gang. De skulle så bagefter, i følge skemaet, have lavet et Itprogram Svejseværkstedet, men det havde de nået på 1. dagen. Efter de så havde svejset, blev de hver for sig filmet for at vi kunne høre, hvad de kunne fortælle efter introduktionen den 1. dag. Det var tydeligt at flere manglede ord, men mere herom i afsnit 7 om progressionen. 17

20 1. dag i selve forløbet. Vi startede dagen med at kursisterne først skulle fortælle faglæreren hvad de havde sagt til kameraet dagen før(faglæreren havde jo ikke været til stede). Dernæst så vi optagelserne fra dagen før. Det var meget motiverende for kursisterne at se sig selv på film og ikke mindst at høre sig selv. Vi skrev de ord op på tavlen, de manglede og fik dem på en naturlig måde til igen at fortælle faglæreren hvad de nu havde lært og kunne huske! Vi nåede ikke at tale om tilsatsmaterialer, men derimod talte vi meget om sikkerhed. Kursisterne skrev ord om sikkerhed i deres mapper. 4. dag. (Dansklærer var med 3 dage om ugen.) Denne dag skulle der arbejdes med sikkerhed ud fra en PBL 3. Dvs. der blev vist et billede af en frygtelig forbrændt arm. Kursisternes nysgerrighed skulle så være vakt, og det var den også! (Se bilag 6). De spurgte ind til historien om Ali, og når der blev spurgt forkert, forstod dansklæreren ikke. Så måtte spørgsmålene omformuleres så det blev korrekt. Kursisterne øvede sig i at fortælle historien om Ali korrekt. De arbejdede også på computer med svejseværket. 5. dag Vi arbejdede videre med historien om Ali. De fortalte historien og dansklæreren rettede 6. dag Vi gennemgik casen om Jan (Bilag 5) på samme måde som historien om Ali. Der blev skrevet referat på tavlen og tre fortalte referatet mundtligt. Desuden skrev de til sidst, i fællesskab, referatet med henblik på at få det korrekt. 9. dag Der blev arbejdet videre med casen om Jan ud fra kursisternes fejl, bl.a. bestemthed, inversion og et par svære ord. Eleverne var stadig gode til at arbejde med de konkrete opgaver, orddiktat, clozetest og dvdudskrifter om specielle svejseord og vigtige præpositioner der er nødvendige at kende for at kunne fortælle om hvad man svejser. 10. dag Sidste dag alle 4 kursister bliver igen filmet og skal fortælle om hvordan man svejser 7. Svejsekursus Dansksproglig progression De fire kursister blev på den anden dag interviewet i ca. 5 minutter. Det var meningen at de skulle vise hvad de kunne i forvejen og hvad de eventuelt havde lært på ganske få timer. Den første kursist der sættes fokus på havde prøvet at svejse en enkelt gang før. Han kommer fra et mellemøstligt land, har store problemer i sin familie og kan derfor virke lidt trist, men så snart han er optaget af at deltage i kurset enten med det danskfaglige eller med at svejse, er han meget engageret. Som man kan se på transskriptionen er første spalte den første samtale og anden spalte anden samtale. 3 PBL = Problembaseret læring. Her refererende til en billedbaseret opgave der indeholder et problem der kan diskuteres. 18

21 Den første samtale er 1 minut længere end den anden. (Og det kan skyldes 2 ting. For det første at der var 3 lærere til at interviewe og at emnet var nyt for alle. Til den anden samtale var der kun 1 lærer og emnet var nu kendt af begge.) I det følgende ser vi en udskrift af samtalerne på den anden og på den sidste dag: Spalte 1 (som er 1.samtale med kursisten) Spalte 2 (som er 2.samtale med kursisten, efter 10 dage med værksteds- og danskundervisning). L: Hvordan skulle I stille klippemaskinen, det prøvede du - ikke? K: Ja. L: Hvordan virkede det? K: Det virker som man skal starte den og lægge man skal give nummer, hvor meget? L: Hvor mange mm.. K: Hvor mange mm man skal klippe, så starter man maskinen.. Læreren spørger, men får kun et ja, han må derfor spørge videre: Hvordan virkede det?. Kursisten klipper informationerne op i dele og svarer, meget ordophængt, man skal starte den lægge, give nummer, hvor meget. Hvortil læreren spørger: Hvor mange mm..? Og kursisten kan nu svare rimelig rigtigt på spørgsmålet: Hvordan virkede det? K: Hvor mange mm man skal klippe, så starter maskinen. Lærer: Kan du fortælle hvordan man klipper plader, før man skal svejse? Kursist: Først man skal vide det.. L: Man skal måle.. K: Først man skal måle den og tænder for maskinen og så klipper sin plade. Læreren spørger hvordan man klipper plader og kursisten svarer at man skal vide det. Læreren hjælper som samtalepartner - med at sige måle, hvorefter kursisten starter en længere talestrøm med en passende sprogbrug, kun hjulpet få gange af læreren.: K: Først man skal måle den og tænder for maskinen og så klipper sin plade. Nu er der sammenhæng i forhold til den ovenstående samtale i spalte 1! Faktisk fortsætter kursistens tale over på anden side af transskriptionen på en helt anden fagkvalificeret måde end samtalen i 1.uddrag.. L: Var den farlig? K: Ja L: Hvorfor? K: Fordi man kan klippe sine fingre.. L: Er der andre ting med sikkerhed i den her opgave? L: Da du skulle svejse, hvad skulle du passe på? L 18, K: Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm det er den der (peger på sit ansigt) L: Kan du huske, hvad Stig sagde der kan ske med øjnene? K: Det gør ondt med vores øjne L: Det samme med huden K: Ja, man skal have blåt tøj på.. L: Det skal være mørkt tøj eller hvad? K: Nej, det er fordi den der lille, hvad hedder..? L: Gnister K: Når gnister kommer på den her tøj.. L: Ja K: Så det kan brænde den her (peger) L: Det skal være bomuld, det er lige meget med farven. K: Ja L: Og så skal det være lystæt så ikke lyset kommer K: Efter det vi tager sikkerhedstøj på fx briller eller svejseskærm, lystæt tøj og skosikkerhed. L: Sikkerhedssko K: Sikkerhedssko og handsker Her er der overhovedet ingen tøven. Kursisten taler med overbevisning og en selvfølgelighed om noget han ved og har prøvet! 19