Kortlægning af vejledningsbehovet på SDU

Transkript

1 Kortlægning af vejledningsbehovet på SDU Studerende i Centrum, Projekt Vejledning Formålet med kortlægning af vejledningsbehovet på SDU: Det overordnede mål med at kortlægge vejledningsbehovet på SDU set fra et studenter- og administrativt perspektiv er at styrke vejledningsindsatsen på SDU og herved øge kompetenceniveau for ansatte og studerende. Jævnfør nedenstående delprojekt i Projekt Vejledning : Projektet starter med at udarbejde en kortlægning og analyse af vejledningsbehovet på hele SDU set fra et vejleder- og et studenterperspektiv. Projektet vil både kortlægge og analysere den studenterdrevne fagligvejleder-vejledning og AC-vejledningen. Derudover skal kortlægningen og analysen også afstedkomme en afgrænsning af, hvad der forstås ved vejledernes opgave set i forhold til de studerende. Kortlægningen og analysen af vejledningsbehovet på SDU gennemføres som procesfaciliteret todages internat, hvor studerende, AC-vejleder, administrative medarbejdere og faglige vejledere benævnt i dokumentet studentervejledere i arbejder med at kortlægge vejledningsbehovet på SDU, afgrænse AC-vejledernes og studentervejlederes opgaver i forhold til de studerende og undersøge fordele og ulemper ved at samle mindre vejledninger på uddannelser, institutter og fakulteter i større centrale og decentrale vejledningsenheder, hvor professionalismen kan højnes ved, at den enkelte vejleder får flere timer til vejledning, at vejlederne arbejder sammen i enheden samt at tilknytningen til Vejledningscentret forstærkes. Heri skal også indtænkes kompetenceudvikling af vejlederne, hvorfor der skal samarbejdes med projekt Kompetenceudvikling. Hensigten er, at alle personalegrupper på SDU, der er involveret i studievejledning af studerende dvs. både undervisere, teknisk administrativt personale, studentervejledere, studienævnsmedlemmer m.fl. har de fornødne kompetencer til at varetage vejledningsopgaver. Processen: 1. Kommissoriet omfatter hele SDU's vejledningsindsats, og alle fakulteter og fælleområdet indgår i dette arbejde på lige vilkår. 2. Referencegruppen skal udpege relevante medarbejdere til en arbejdsgruppe med deadline i uge 46. Relevante medarbejdere kan være studievejledere, studentervejledere, studiesekretærer, VIP etc. Det vil være at foretrække, at der udpeges mellem 1 og 3 medarbejdere fra hvert fakultet og tilsvarende fra fællesområdet. 3. Arbejdsgruppens opgave bliver i første omgang at kortlægge og analysere vejledningstilbuddet på SDU. Dvs. den centrale vejledning (Karrierecentret, Vejledningscentret) og den decentrale vejledning (fakultet, institut, uddannelser) set fra brugerperspektiv (de studerende) og fra vejlederperspektiv (AC-vejleder, studentervejleder) 4. Arbejdsgruppen sikrer, at der i forbindelsen med kortlægningen og analysen af vejlederindsatsen på SDU også udarbejdes en afgrænsning af, hvad der forstås ved vejledernes arbejdsopgaver set i forhold til de studerende. Dvs. kortlægningen skal ikke inddrage eksempelvis faglig vejledning mellem VIP og studerende. 5. Arbejdsgruppen skal derudover også have fokus på en optimering af vejledningsindsatsen, så vejledningsressourcerne anvendes på mest hensigtsmæssig vis. 6. Referencegruppen indkaldes til et opfølgende møde, når arbejdsgruppens arbejde med kortlægning og analyse af vejledningsindsatsen på SDU er afsluttet. 1

2 Metode til beskrivelse af kortlægning af vejledningsbehovet på SDU Arbejdsgruppen har valgt at kortlægge vejledningsbehovet ud fra følgende overordnede opgaveorienterede opdeling: Kortlægge vejledningsbehov set fra et studenterperspektiv Kortlægge vejledningsbehov set fra et administrations perspektiv Kortlægge kompetencekrav set i forhold til vejledningsopgaven og vejledningsbehovet Arbejdsgruppens anbefalinger: o Beskrive hvordan professionalismen kan højnes ved: kompetenceudvikling samling af mindre enheder i større centrale og decentrale enheder fastsættelse af et minimums-timekrav til studenterstudievejledere og AC-vejledere o Beskrive fordele og ulemper ved at samle mindre vejledningsenheder i større centrale og decentrale vejledningsenheder o Beskrive fordele og ulemper ved en øget professionalisme af vejlederne o Beskrive eksisterende muligheder for at opfylde kompetencekrav Hver af opgaverne er underopdelt i forskellige kategorier, som er beskrevet i afsnit herunder. Metode i forhold til kompetenceprofil er udarbejdet af Jacob Jensen og Carsten Salling Projekt Kompetenceudvikling. Afgrænsning Arbejdsgruppen ser i dette arbejde kun på den dialogbaserede individuelle og kollektive vejledning kendetegnet ved f.eks.: Gennemførselsvejledning Informationsvejledning Regelvejledning Personlig individuel studie- og karrierevejledning Arbejdsgruppen vurderer, at vi ikke skal inkludere informations- og supportopgaver som f.eks. IT-support, eksamenssupport, SUsupport, praktisk information eller inddrage akademisk vejledning og feedback. I arbejdet har vi lænet os op af tre forskellige definitioner på vejledning: "Vejledning består i at hjælpe en person med at finde frem til, opdage eller skabe nye løsninger på faglige eller erhvervsrelaterede problemer, tænke dem igennem og give den vejledningssøgende lyst til at afprøve løsningerne i det virkelige liv." (Backe, 2000) Vejledning er samtaler mellem to (eller flere) ligeværdige individer som giver et overblik over den vejledtes forhold og problemstillinger inddrager vejlederens mer-viden hjælper den vejledte til at nå sine mål. Vejledningssamtalen sigter mod, at gøre en forskel! (Vejledningscentrets definition) Studie- og karrierevejledningens formål er at understøtte og opbygge de studerendes viden, færdigheder og studiekompetencer, således at de er i stand til at træffe kvalificerede valg og navigere i et fleksibelt uddannelsessystem og det efterfølgende arbejdsmarked. (RUCs strategi for vejledning, 2013) 2

3 Projektansvarlig Jakob Bilsted, Det sundhedsvidenskabelige fakultet Arbejdsgruppen består af udpegede medarbejdere fra SDU s fem fakulteter og medarbejdere fra fællesområdet herunder SDU Erhverv og Vejledningscentret, som også repræsenterer vejledningen i Campusbyerne. Gruppen består af AC-vejledere, AC-ansatte administrativt personale, HK-ansatte administrativt personale og mellemledere. Vi har i arbejdsgruppen valgt ikke at have studerende og studentervejlederesiddende fast i arbejdsgruppen, men at inddrage studerende og studentervejledere løbende i arbejdet, når det det i arbejdsgruppen blev fundet relevant. Arbejdsgruppen består af følgende AC-fuldmægtig: Lotte Bloch - HUM Korrespondent: Inger Rose NAT Specialkonsulent: Hanne Funch Andersen - SAMF AC-fuldmægtig: Dorte Frølund Kromann - TEK Afdelingsleder: Jacob Krummes SDU Erhverv Afdelingsleder: Mette Hansen - SAMF AC-Fuldmægtig: Jakob Bilsted SUND AC-Fuldmægtig: Lone Løhde Rye SAMF (Barsel) Souschef: Pia Krogh Anersen - SUND AC-Vejleder: Lisbeth Simmelhag Fabricius - NAT AC-Vejleder: Rune Wulff Christensen - NAT Specialkonsulent: Rune Mastrup Lauridsen - Vejledningscentret AC-Vejleder: Anmari Lundegaard TEK AC-Vejleder: Trine Fenger -Vejledningscentret Arbejdsformen i arbejdsgruppen Kortlægningen og analysen af vejledningsbehovet på SDU blev gennemført som en procesfaciliteret todages internat, hvor studerende, AC-vejledere, administrative medarbejdere og studentervejledere har arbejdet med at kortlægge vejledningsbehovet på SDU. Indledningsvis havde arbejdsgruppen mødtes tre gange. De to første møder havde fokus på de studentervejledere og til det tredje møde var der etableret to ad-hoc arbejdsgrupper, der arbejdede med at afgrænse begrebet vejledning set fra et studenter- og administrativt perspektiv. Opstartsmøde den 12. december Arbejdsgruppen blev nedsat ved opstartsmødet og her indledtes arbejdet med at kortlægge vejledningsbehovet set fra de studerendes perspektiv og set fra et administrativt perspektiv. På dette møde blev det besluttet, at gruppen ønskede et mere nuanceret billede af, hvordan studentervejledere var organiseret, hvilke ansættelsesvilkår de havde og hvilke opgaver de løste. Derfor blev det besluttet at lave en kort survey rettet til studentervejledere. Survey til studentervejledere Svarprocenten var ca. 60 %. 40 % af studentervejlederne mangler en klar arbejdsbeskrivelse. Studentervejlederne bruges til mange typer af opgaver. Studentervejledernes beskriver sig selv som meget autonome, frie til at arrangere deres eget arbejde, uafhængige og de har samtidigt meget ansvar. Ca. 50 % mener, at de arbejder mere end de er ansat til. Ca. 50 % af arbejdstiden bruges på vejleding. Andet møde den 12. februar Arbejdsgruppen gennemgik survey-undersøgelsen og i forlængelse af dette, fortsatte arbejdet med at afdække vejledningsbehovet på SDU. På dette møde blev det besluttet at etablere to arbejdsgrupper, som havde til opgave at undersøge følgende: 1. Hvilke krav stiller SDU til de studerende og hvordan er SDU forpligtiget til at tilbyde vejledning. (F.eks. krav til undervisningstilmelding, specialekontrakt, forsinkelsessamtaler osv.) 2. Hvilke krav oplever vores AC-vejledere at de studerende stiller til SDU omkring vejledning. (F.eks. ønsker om karrierevejledning, studieplanlægning, løse personlige problemer etc.) 3

4 Tredje møde i to arbejdsgrupper den 19. marts De to arbejdsgrupper arbejdede begge med at afgrænse begrebet vejledning, hvilket efterfølgende blev sammenskrevet af Jakob Bilsted og Rune Mastrup Lauridsen, og denne afgrænsning ligger til grund for det fortsatte arbejde. Derudover udarbejdede den ene arbejdsgruppe en kortlægning af de officielle rammer for de vejledningstilbud, hvor SDU er forpligtiget til at vejlede de studerende, mens den anden arbejdsgruppe udarbejdede en kortlægning af vejledningsbehovet, som det efterspørges fra de studerende. Arbejdsgruppen besluttede i første omgang ikke at spørge de studerende men at lægge vægt på, at arbejdsgruppens medlemmer arbejder med vejledning til dagligt og derved har et indgående kendskab til hvilke typer vejledning, der efterspørges fra de studerende. Resultatets af de to gruppers arbejde blev efterfølgende indarbejdet i kompetenceværktøjer: Jævnfør værktøj til beskrivelse af vejledingsbehovet set fra et administrativt perspektiv Jævnfør værktøj til beskrivelse af vejledingsbehovet set fra et studenterperspektiv Internat den maj Formålet med internatet var følgende: Arbejdsgruppen skulle med hjælp fra studerende og studentervejledere gennemføre og kvalitetssikre kortlægningen af vejledningsbehovet på SDU. Derudover skulle arbejdsgruppen komme med en række anbefalinger til projektbeslutningsgruppen, til hvordan professionalismen kunne sikres hos vejlederne ved eksempelvis kompetenceudvikling, ved samling af mindre enheder i større centrale/decentrale enheder og ved fastsættelse af et minimums-timekrav til studenterstudievejledere/ac-vejledere. Internatets gæster Susanne Nielsen (Studentervejleder/studerende SUND) Sofie Kofod Nørgård-Sørensen (SAMF) Martin Fruergaard Sørensen (Studentervejleder/studerende SAMF) Simone Louise Nothlev Sørensen (Studerende HUM) Christina Wilhelmsen (Studentervejleder/studerende SUND) Virksomhedsbesøg på CBS og IKK på KU Arbejdsgruppen indledte internatet med to besøg på studievejledningen på CBS og KU s Institut for kunst og kulturvidenskab. Formålet med besøget var at indhente inspiration til, hvordan andre uddannelsesinstitutioner valgte at organisere vejledningen i centrale vejledningsenheder, hvor studenterstudievejledere og AC-vejledere arbejder tæt sammen og hermed sikre kvalitet og faglighed. Her er enkelte pointer fra besøget: CBS Organisering: Et af 7 sekretariater i CBS Studieadministration 22 medarbejdere fordelt på 9 AC- og 13 Studenterstudievejledere Teamorganisering i 6 teams En samlet enhed placeret på Solbjerg Plads campus Ca studerende Fokusområder på CBS Kvalitet i uddannelserne (forskningsbasering og praksisorientering) Mindre frafald Reorganisering af uddannelsesadministration Fokus på studieledelse og studienævn Ansvarlige for kommunikation og information til studerende En-til-mange vejledning (workshops, events, seminarer) Information til de studerende tilpasset hvor de studerende er i deres studieforløb Bedre gennemførelse på kandidatuddannelser Mere studerende til studerende hjælp/vejledning Mere digitalisering 4

5 Vigtigste pointer Studievejledningen på CBS er samlet i én central enhed på CBS, hvilket giver en række udfordringer i forhold til vejlederne, da de ikke nødvendigvis havde et specifikt kendskab til f.eks. de enkelte studiers særlige kultur eller det enkelte fags sværhedsgrad. Studievejledningen tilbød ikke personlige en-til-en vejledninger, men en-til-mange vejledninger, og havde i det store hele mere fokus på læring frem for vejledning. Den helt store styrke i forhold til organiseringen af vejledningen på CBS var muligheden for at iværksætte en række relevante initiativer og stordrift af disse, så alle studerende på CBS kunne deltage. Et eksempel var en række specialeseminarer, som med stor succes blev tilbudt alle kandidatstuderende. IKK Info & Vejledning - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Organisering 1 AC-vejleder på fuldtid 4 Studenterstudievejledere 500 timer pr. år, ca. 10 timer om ugen i 50 uger Træffetider mandag-fredag Lukket helligdage og juli Ca studerende Erfaringer fra IKK Info & Vejledning Fast AC-medarbejder: vidensopsamling, udvikling, koordinering, vejledningsmetode, stabilitet, kontinuitet og oplæring Studenterstudievejledere: tæt på de studerendes problemstillinger, viden om hvad der rør sig, fleksibilitet og fagtilknytning Tæt forankring i administrationen Tæt på fagmiljøerne Tæt samarbejde med ledelsen Samarbejde på forskellige niveauer med VIP, TAP institut og TAP fakultet Alle behøver ikke vide alt om f.eks. udvikling og ændringer på forskellige niveauer Studenterstudievejlederne kan være eksperter på deres fagområder, mens AC-vejlederen har overblikket over de generelle regler, strukturer og ændringer Vidensdeling er i fokus hos alle HUM-modellen Fakultet Institut Fag Karrierearrangementer, Tilvalgsarrangement, International intro og mentorprogram (Tidligere også: valg af tilvalg, orlov, genindskrivning mm) Vejledningscenter IKK * Bookning af samtaler ved AC-vejleder * Tværgående vejledningsarrangementer * Koordinering af arrangementer Fx Litteraturvidenskab * Vejledning personligt, telefon, mail * Informationsarrangementer Fx Kunsthistorie 5 Andre institutter 5

6 Vigtigste pointer Studievejledningen på KU IKK er samlet på institutniveau, hvor en AC-vejleder og fire studenterstudievejledere (fra forskellige uddannelser) arbejder tæt sammen med fagmiljøerne på de enkelte uddannelser. Studievejledningen har åbent alle ugens fem dage, hvor studerende kan booke individuelle samtaler eller droppe forbi for at få afklaret hurtige spørgsmål. Den store styrke i forhold til organiseringen af studievejledningen på KU IKK er AC-vejlederen daglige ledelse og sparring med studentestudiervejlederne. Herved sikres: erfaringsopsamling når eksempelvis en studenterstudievejleder stopper informationsflowet mellem studenterstudievejlederne og fakultet (og modsat) vidensdeling på hele instituttet kvaliteten i vejledningen hos studenterstudievejledernes feedback og sparring hos studenterstudievejlederne Baggrundsmateriale Til at støtte arbejdsgruppens anbefalinger er der udarbejdet en række undersøgelser hvoraf to kan nævnes: Vejledningscentrets og Karrierecentrets årsrapport 2012: (Projektgruppens medlemmer fik denne udleveret ved opstartsmødet) EVAs rapport om Studie- og erhvervsvejledning på Universiteterne i Danmark 2005 Dette materiale kan rekvireres hos projektgruppen: 6

7 1. Værktøj til beskrivelse af vejledningsbehovet set fra et administrativt og institutionsperspektiv Vejledningsramme Udmøntning/ Vejledningskrav Forankring Universitetsloven - Paragraf 9 Karrierevejledning og forsinkelsesvejledning Gennemførselsvejledning Lov om åbenhed og gennemsigtighed Fakultet, Institut, Uddannelser Styrelsesbestemmelser Regelvejledning til merit-ansøgninger, dispensation og klagevejledning Beskrive nedsættelse af studienævn Fakultet, Institut, Uddannelser 2. Værktøj til beskrivelse af vejledingsbehovet set fra de studerendes perspektiv Vejledningsbehov Udmøntning/Vejledningstilbud Forankring Individuel procedurevejledning Regler, praksisser, ansøgninger m.v. Fællesadministrationen, Fakultet, Institut, Uddannelse Studieplanlægning Hvordan kommer jeg fra a til b, individuelle Fakultet, Institut, Uddannelse studieforløb Faglig vejledning Uddannelsernes indhold, krav og forventninger, Fakultet, Institut, Uddannelse meritmuligheder, pædagogik, kultur og miljø på studiet Trivsel Tvivl, personlige forhold, motivation, stress mv. Fællesadministration Gennemførselsvejledning Bachelor, kandidat og andre svære valg Fællesadministration undervejs, studiekompetencer (Studie og eksamensteknik) Karrierevejledning Employability, kompetenceafklaring, kendskab til arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedskontakt mv. Fællesadministration 7

8 3. Værktøj til at beskrive den enkelte vejleders kompetencer Vejlederens personlige kompetencer (Ansættelsessamtale) De personlige forudsætninger, som er væsentlige for at kunne blive en god vejleder: Lytte, have overblik, være nysgerrig, ydmyg, rummelig, være fleksibel, kunne skabe relationer, have empati, være modig, være troværdig og tillidsskabende, kunne motivere og være positiv Vejlederens professionelle kompetencer* (Vejleder grunduddannelse) Generel faglig viden og færdigheder, som alle, der ansættes som vejleder på Syddansk Universitet, skal besidde kort tid efter ansættelse: Professionsbevidsthed: Formidlingsevner og sprogkompetencer (oversætte fagsprog, fremmedsprog). Fornyelse, være opdateret fagligt og studiemæssigt Rollebevidsthed som vejleder: Sætte egne grænser, ansvar og følge ting til dørs, kulturforståelse (ungdomskultur og interkulturel forståelse.), etik, lovmæssige rammer, rollekendskab, evne til at spejle sig i den studerende og bevidsthed om magt relation mellem vejleder og studerende. Vejledningsteknikker: Metakommunikation, strukturere en samtale, forventningsafstemme en samtale, spørgeteknikker, facilitere refleksion, udfordre og aktivt lytte, hjælp til prioritering, facilitere processer og gruppevejledninger og præsentationsteknikker. Vejlederens kontekstuelle kompetencer (Den jobmæssig oplæring) Kontekstafhængige, specifikke og specialiserede vejledningskompetencer som knytter sig til den enkelte vejleders særlige vejledningsopgaver: Indgående kendskab til relevant lovgivning og regler, kendskab til miljø og kultur, studiets forventninger og praksisser, kvalitetsstandarder på studiet og kender egne snitflader i forhold til øvrige vejledningstilbud. * Vejlederens professionelle kompetencer indgår i Vejleder Grunduddannelsen for AC-vejledere og studenterstudievejleder. 8

9 Arbejdsgruppens anbefalinger Resume: Alle studerende skal have adgang til vejledning på en række forskellige niveauer - fra den studiespecifikke og helt nære vejledning, til den generelle og bredt forankrerede vejledning. Det er arbejdsgruppens anbefaling at forskellige vejledningsopgaver placeres der, hvor opgaverne løses mest effektivt og professionelt med fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Vejledningen skal være: Tilgængelig, synlig og proaktiv. Forankret i tydelige vejledningsfaglige enheder Sikres rammer og vilkår som muliggør, at der opretholdes en høj vejledningsfagligt niveau Organisering På CBS og IKK-KU blev arbejdsgruppens medlemmer præsenteret for en række fordele ved at samle vejledningsfunktionerne i enheder. Særligt iøjnefaldende var institutionernes mulighed for at udvikle vejledningskoncepter, tiltag og services som med stor effektivitet bliver rullet ud til alle studerende på tværs af uddannelsesskel. Derudover var det muligt på IKK KU at holde åbent fem dage i ugen, året rundt. Det er muligt fordi, alle vejledere er kompetente til at vejlede studerende på alle instituttets 4 uddannelser. Arbejdsgruppens anbefaling til følgende: Organisering For at sikre kvalitet i vejledning og udbud af vejledningsaktiviteter, så er det hensigtsmæssigt at tænke vejledningen på tværs af snævre uddannelsesskel, og sikre at vejlederne sidder i teams med mulighed for kvalificeret sparing, kvalitetssikring, tilgængelighed og supervision. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at vejledere samles i teams af både studentervejledere og tilknyttet AC-vejleder. Herved sikres: kompetenceløft af de studentervejledere via daglig sparring og feedback opsamling af viden når studentervejledere stopper (en studentervejleder er i gennemsnit ansat i 2 år) informationsflow mellem fakultet, institut etc. og studentervejleder om eksempelvis nye regler og retningslinjer informationsflow til fakultet fra studentervejleder om studienær detailviden f.eks. uddannelseskultur, uformelle praksisser ect. konsekvent erfaringsopsamling og evaluering af vejledningsindsatsen opbygning af viden og kompetencer til at løfte studiestøttende tiltage til studerende f.eks. peer-to-peer tiltag opbygning af viden og kompetencer til at iværksætte forebyggende studiestøttende tiltag f.eks. aktiviteter til frafaldtruede studerende Herved er det arbejdsgruppens ønske, at sikre en højere professionalisme hos den enkelte studentervejleder, men vi har stadig fokus på, at fastholde de kontekstuelle kompetencer som f.eks. viden om det enkelte studium, kontakten til fagmiljøer etc. da dette også er afgørende for alle vejlederes høje faglige niveau. Tilgængelighed For at sikre tilgængeligheden i vejledningstilbuddene og synlighed overfor studerende, så er det arbejdsgruppens anbefaling at tænke vejledningens fysiske placering sammen med de studerendes hverdag og sikre muligheden for både drop-in besøg til hurtige afklarende spørgsmål og mulighed for at booke tid til vejledning. Derudover er synlighed i form af web, og vejledning over web centrale udviklingsområder som vejledningsenhederne fremadrettet bør have fokus på. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at vejledningsteams bliver placeret i nærheden af, hvor de studerende har deres daglige gang på universitetet. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at vejledningen skal være tilgængelig mindst 4 dage om ugen. Kun lukket helligdage og evt. juli måned. Ansættelsesvilkår for studentervejledere Fra andre universiteter og enkelte områder på SDU ses en tydelig gevinst ved en organisering som muliggør, at studenterstudievejlederne arbejder mellem 7 og 12 timer ugentligt. På CBS var timeantallet minimum 12 timer/uge og på IKK-KU 500 timer/år. 9

10 Arbejdsgruppen anbefaler, at studentervejledere ansættes til et timeantal, hvor de har mulighed for at opnå en mere professionel tilgang til deres arbejde. Dette kunne eksempelvis være 400 timer/år. Herved sikres: Ansættelsesvilkår hvor den enkelte studentervejleder har tid til efteruddannelse, tid indgå i dialog med fagmiljøer, tid til at blive opdateret på nyeste regelændringer etc. Ansættelsesvilkår hvor den enkelte studentervejleder kan opnå en mere professionel vejledningserfaring Ansættelsesvilkår hvor den enkelte studentervejleder har tid til at indgå i faglig sparring og supervision med kolleger Ansættelsesvilkår hvor studentervejledere har tid til at deltage i og udvikle proaktive vejledningstilbud, som eksempelvis kan sikre højere gennemførsel eller mindre frafald Vejlederens organisatoriske placering Arbejdsgruppens anbefaling til, hvor tæt den enkelte vejleder og det enkelte vejledningstilbud er mest hensigtsmæssigt placeret i et organisationsdiagram. Cirklen symboliserer, hvor tæt på eller langt fra den enkelte vejleder optimalt bør være placeret i forhold til de studerendes hverdag og studium. Pilene illustrerer den erfaringsudveksling som arbejdsgruppen anbefaler bliver formaliseret ved oprettelsen af et vejledernetværk på SDU. Det er centralt at fremhæve, at dette ikke er en statisk model, men de tre niveauer overlapper hinanden og der vil være eksempler på vejledningbehov som løftes på alle tre niveauer. Arbejdsgruppen har valgt at tage udgangspunkt i den studerendes hverdag, og herudfra anbefale hvordan den enkelte vejledningsopgave kvalitetssikres på det organisatoriske niveau. Centraladministrationen: (Se 3) Vejledningscenter Karrierecenter Fakultet/Institut: (Se 2) TAP-Vejledning AC-Vejleder Studentervejleder Helt tæt på det enkelte studium: (Se 1) Tutor Mentor Studentervejleder 10

11 Det er arbejdsgruppens anbefaling, at vejledningen får følgende organisatoriske placering: 1. Helt tæt på studiet: Vejledningsfunktioner, som i stor udstrækning bygger på et indgående kendskab til den enkelte studerendes unikke situation på et specifikt studie og/eller på et specifikt tidspunkt i studieforløbet. En sådan tilbud kendes fra mentorordninger, hvor en ældre studerende tildeles et vejledingsansvar over for nye studerende og hvor mentorens forudsætninger først og fremmest er implicitte og tilegnet ved, at han har været der selv. På dette niveau løftes vejledningsopgaver vedrørende o Studiets uformelle praksisser og uskrevne regler o Studiets kultur o Livet som studerende 2. Midt på aksen: Vejledningsfunktionen dækker en række uddannelsers strukturelle, kulturelle og faglige fællestræk. Den enkelte vejleder har opbygget stor formel viden om forhold og karakteristika ved de enkelte studier. På dette niveau løftes følgende vejledningsopgaver: o Individuelle studieforløb og studieplanlægning. o Uddannelsers indhold, struktur, krav og forventninger til den studerende. (f.eks. fastsat i fællesbestemmelser på fakultets- eller institutniveau) o Studieordnings- og studienævnsrelaterede forhold, f.eks. meritspørgsmål. o Specifikke lærings- og kompetencemål for uddannelsen o Uddannelsernes pædagogik. 3. Langt fra studiet: Vejledningsfunktioner og vejledere her har et begrænset kendskab til de enkelte studiers indhold og særlige karakteristika. Her bygger forudsætninger for vejledningen på formel viden og vejlederkompetencer. På dette niveau løftes to typer af vejledning. Vejledning der er knyttet til generelle og lovfæstede regler på universitetet og vejledning, som menes at gøre sig gældende for alle studerende uanset studieretning. Det er følgende vejledningsopgaver o Matrikelforhold: Orlov, genindskrivning etc. o Optagelse på universitetet o Særlig støtte SPS o Studietvivl og motivation o Generel trivsel: stress, sociale og personlige forhold o Støtte til at øget valgkompetence o Generel studiekompetence (planlægning, eksamenshåndtering, specialeproces etc.) o Karrierevejledning: Employability, kompetenceafklaring, kendskab til arbejdsmarkedet, jobsøgning Disse anbefalinger betyder to væsentlige ændringer i forhold til opgavernes nuværende placering: Studentervejledere på SDU benyttes i dag i mange forskellige funktioner, og nogle har indgående viden om det enkelte studiets struktur og studieordning, og bliver eksempelvis inddraget i studienævnsarbejde, mens andre kan sidestilles med en mentor, der vejleder ud fra egne erfaringer og holdninger. De vejledningsopgaver, som studentervejledere forventes at løfte (studieplanlægning, studieordnings- og studienævnsrelaterede forhold, uddannelsens indhold, krav og forventninger ii ), bør bedrives ud fra professionelle vejlederkompetencer og en betydelig indsigt i uddannelsens logik, struktur, formål, gældende regler og lovgivning, etc. Arbejdsgruppen mener, at disse opgaver kan varetages af studenterstudievejledere, men det er arbejdsgruppens anbefaling at dette arbejde kvalitetssikres på f.eks. fakultetsniveau af en eller flere AC-vejledere. Det overordnede ansvar for vejledning om studietvivl og motivation, generel trivsel, stress, sociale og personlige forhold, valg af BA og KA-uddannelse, støtte til at øget valgkompetence, generel studiekompetence, karrierevejledning placeres på et centralt organisatorisk niveau og udføres af AC-vejledere. En del af disse opgaver har været pålagt fakulteterne, mens opgaven er varetaget på både uddannelses-, instituts- og fakultets-niveau samt af Vejledningscentret og Karrierecentret i studieservice og SDU erhverv. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at vejledningsopgavens overordnede ansvar og kvalitetssikring af denne type vejledningsopgaver placeres i Vejledningscentret og Karrierecentrets opgaveportefølje. Derudover skal Vejledningscentret og Karierecentret sikre, at der etableres et formaliseret samarbejdsforum mellem fakulteterne og de centrale vejledningsenheder for at sikre løsning af opgaven. 11

12 Vejlederens kompetencekrav Se model 3. Værktøj til at beskrive den enkelte vejleders kompetencer Resume: Der fokuseres på tre typer vejlederkompetencer. 1. De personlige forudsætninger, som er væsentlige for at kunne blive en god vejleder, 2. Generel faglig viden og færdigheder benævnt de professionelle kompetencer, som alle der ansættes som vejleder på Syddansk Universitet skal besidde kort tid efter ansættelse. Vejlederens professionelle kompetencer indgår i Vejleder Grunduddannelsen for AC-vejledere og studentervejledere 3. Kontekstafhængige, specifikke og specialiserede vejledningskompetencer som knytter sig til den enkelte vejleders særlige vejledningsopgaver. Udvikling af strategi for vejledning Arbejdsgruppen anbefaler, at Syddansk Universitet får en ny strategi for vejledning. I perioden havde universitetet strategier for vejledning, men der blev ikke etableret en ny ved den seneste strategis udløb i udgangen af Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles en ny strategi. Strategien skal sætte de overordnede rammer for den samlede vejledningsindsats på SDU. I strategien fastsættes principper, kerneydelser og vision for studie- og karrierevejledningen på SDU samt en række udvalgte strategiske mål i en treårig periode. Strategien suppleres af handleplaner, der nærmere beskriver, hvordan målene opfyldes. Opstart af formaliseret netværk for vejledere på SDU Arbejdsgruppen foreslår, at Syddansk Universitet opretter en netværksgruppe for AC-vejledere fra både fakulteter og fra fællesområdet på SDU. Netværksgrupperne kunne med fordel formaliseres ved at oprette samarbejdsaftaler mellem fakulteterne og Vejledningscentret. Netværksgruppens formål er at sikre, at erfaringsudvikling og informationsdeling finder sted på en formaliseret og systematisk måde. Det skal sikre, at den enkelte vejleder på alle niveauer har et overordnet kendskab til nye tiltag, regelændringer, aktiviteter mv. i andre dele af organisationen, så vejlederen er i stand til at henvise videre til rette sted på et informeret grundlag. Arbejdsgruppen anbefaler, at netværksgruppen mødes fast mindst en gang pr. semester og afholder en årsdag for alle, der arbejder med vejledning på SDU. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at netværksgruppen forankres i Vejledningscentret. Kompetenceudviklingsindsatser Arbejdsgruppen foreslår, at universitets indsatser på det vejledningsfaglige kompetenceområde forsat forankres centralt i Vejledningscentret og at indsatsen styrkes. Det er her vigtigt at fremhæve, at Vejledningscentrets fortsat indgår i dialog med de enkelte studier, institutter og fakulteter, så vejledningsfagligheden bringes i anvendelse tæt på studiernes hverdag. Et behov for en styrket indsats skyldes bl.a. at der ikke længere gives ministerielt tilskud til at drive studenterstudievejlederuddannelsen, og at opgaven nu pålægges universiteterne selv. Vejledningscentret skal fortsat være universitetets vejledingsfaglige kompetenceenhed. Centret skal: holde sig ajour med aktuelle tendenser på vejledningsområdet på SDU og bidrage til at formidle det internt på SDU. holde sig ajour med aktuelle tendenser på vejledningsområdet og bidrage til at formidle det internt på SDU. udvikle nye metoder til at styrke vejledningsindsatsen på SDU deltage i de eksisterende nationale samarbejder om at uddanne universitetsansatte vejledere. fortsat pleje netværk med landets øvrige universiteters vejledningsenheder opretholde et fagligt højt niveau (teoretisk og metodisk) gennem løbende uddannelse og vejledningsfagligt fokus. afholde introdage, temadag og grunduddannelse for nyansatte studenterstudievejledere. være tovholder på SDU s interne vejledernetværk for fuldtidsansatte vejledere. i Faglige vejledere vil i denne rapport blive benævnt studentervejledere. (Faglige vejledere er studenterstudievejlederne på humaniora, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab) 12

13 ii Arbejdsgruppen er opmærksomme på, at studentervejlederne også løfter opgaver i forbindelse med studiestart, brobygning, rekrutteringsaktiviteter etc. men da dette ikke er direkte relateret til vejledning af studerende, så har arbejdsgruppen valgt ikke inddrage dette i rapporten. (se afgrænsning s. 2) Det er dog arbejdsgruppens anbefaling at studentervejlederne ikke er begrænset til kun at løfte vejledningsopgaver. 13