NØGLETALSNYT Udsigt til pæn vækst i 4. kvt.

Transkript

1 NØGLETALSNYT Udsigt til pæn vækst i 4. kvt. AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået en lang række nøgletal, som bekræfter, at det økonomiske opsving fortsat er i live trods svage nøgletal for 3. kvartal. Erhvervslivets konjunkturbarometre for oktober indikerede således samlet set pæn fremgang i dansk økonomi. At der er høj tillid i Danmark er ikke alene et konjunkturelt fænomen det er også et strukturelt fænomen, som er med til at sikre, at vi i internationale målinger fremstår som et attraktivt land at investere i. Verdensbankens Doing Business indeks viste således, at vi er verdens tredjebedste land at drive virksomhed i. Når man læser analysen, så er det dog tydeligt, at der er betydelige huller i osten. Fremgangen i dansk økonomi skal i høj grad ses i lyset af fremgangen i europæisk økonomi. Vi fik i ugens løb væksttal for 3. kvartal i Europa. Væksten var 0,6 pct. i 3. kvartal over det seneste år er BNP i euroområdet steget med 2,5 pct. Det er ganske meget. På den internationale front er der også udpeget ny centralbankchef i USA. Valget af Jerome Powell var ikke overraskende, og da han står for en pengepolitisk linje, som læner sig op ad forgængerens, er der ikke grund til at forvente større finansielle udsving, som konsekvens af udskiftningen på én af de vigtigste poster i den globale økonomi. I den kommende uge får vi blandt andet tal for udviklingen i eksporten frem til september. Eksporten har generelt har det svært i år, men den flotte vækst i Europa kan forhåbentligt også snart ses i eksporttallene. Derudover får vi tal for inflationen herhjemme frem til oktober. Nøgletal Side Beskrivelse Boligmarkedet 2 Boligmarkedet i fortsat fin fremgang godt for forbruget. Ledighed 3 Ledigheden faldt i september. Erhvervslivets konjunkturbarometre stærkere vækst i 4. kvartal. Konjunkturbarometrene bekræfter opsvinget og indikerer 4 ØMU-gæld 5 Danmark er EU s gældsduksedreng. Kvartalsvækst i Høj vækst og fortsat faldende ledighed i Europa. 6 BNP og ledighed Doing Business-indekset 7 Vi er verdens tredjebedste land at drive virksomhed i, men der er huller i osten. DANSK ERHVERV 1

2 Boligmarkedet i fortsat fin fremgang godt for forbruget Danmark Statistik offentliggjorde torsdag tal for udviklingen på boligmarkedet frem til august i år. Boligmarkedet har tiltrukket sig ekstra stor opmærksomhed, navnlig i forbindelse med diskussionen af det nye styresignal for boliglån. Det skal dog bemærkes, at eftersom de seneste tal er fra august, dvs. inden at det blev et tema i boligdebatten, er pristallene næppe påvirket af de ændrede regler. Torsdagens tal viser, at boligmarkedet er i fin form, drevet frem af ekstremt lave renter og fremgang i dansk økonomi. Både hus- og ejerlejlighedspriserne steg med 0,9 pct. i august sammenlignet med juli. Målt over det seneste år er huspriserne steget med 3,6 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,7 pct. Huspriserne er med de seneste tal kun 0,8 pct. under niveauet inden krisen ramte det danske boligmarked. Priserne på ejerlejligheder sætter rekord. En prisvækst på 3,5 pct. på det brede marked for huse stemmer fint overens med den overordnede økonomiske udvikling, og der er ingen tendenser til bobler på markedet for huse. Fremgangen på boligmarkedet giver en velkommen hjælpende hånd til det private forbrug, som ellers fortsat ligger lavt sammenlignet med indkomstudviklingen i dansk økonomi. Priserne på ejerlejligheder stiger mere end priserne på huse, og prisniveauet er som omtalt rekordhøjt. Det giver anledning til en vis bekymring for, om det muligvis kan være en ubalanceret udvikling på markedet for ejerlejligheder. Det er vanskeligt med sikkerhed at sige, om der er tale om en boble på markedet for ejerlejligheder, men det er værd at understrege, at det i givet fald næppe er en stor boble. Prisvæksten er ikke i nærheden af, hvad vi så i 2005/06, og der er også gode grunde til, at priserne på lejligheder i storbyerne stiger; navnlig de lave renter og urbaniseringen. Da det ikke er sikkert, at der er tale om en boble på markedet for ejerlejligheder, så er det afgørende, at man nøje følger hvordan det nye styresignal for boliglån kommer til at virke i praksis de skal bestemt ikke føre til faldende priser, da det ville være formålsløst. Figur 1 Lejlighedspriserne stiger mere end huspriserne 130 Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-15 jul-15 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 Kilde: Statistikbanken og egne beregninger. 2006=100 DANSK ERHVERV 2

3 Ledigheden faldt i september Torsdag fik vi tal for udviklingen i ledigheden frem til september i år. Statistikken for ledighed blev omlagt for et par måneder siden, hvilket har medført større usikkerhed omkring tallene de seneste måneder. Tallene for september viste, at der var færre ledige i september i forhold til august, når der tages højde for sæsonmæssige udsving. Det bringer den samlede bruttoledighed i september ned på personer, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Grundet opgørelsesændringerne i statistikken skal man være varsom med at sammenligne tallene fra de seneste par måneder, men det ser dog alligevel ud til, at ledigheden i Danmark blot oplevede et lille bump på vejen, da vi i sensommeren så, at ledigheden steg en smule. Ledigheden har været nogenlunde konstant, selvom opsvinget i beskæftigelsen er fortsat. Det skyldes, at arbejdsstyrken er blevet udvidet, heriblandt med en ændret praksis i forhold til flygtninge og udlændinge, som gør, at de nu tæller med i ledighedsstatikken. Uden politisk initiativ til reformer, der udvider arbejdsstyrken yderligere kan det være vanskeligt at sikre fortsat fremgang i beskæftigelsen over de kommende år. Ledigheden i Danmark er tæt på det strukturelle niveau hvilket gør, at fremgang i beskæftigelsen næppe i et større omfang kan forventes at komme fra lavere ledighed. Den lave ledighed har allerede medført flaskehalsproblemer, og der er en reel fare for en overophedning på arbejdsmarkedet. Denne risiko kan mindskes ved reformer der sænker den strukturelle ledighed og/eller øger arbejdsudbuddet. Figur 2 Ledigheden falder igen men statistikfnidder driller jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 3

4 Konjunkturbarometrene indikerer stærkere vækst i 4. kvartal Danmarks Statistik offentliggjorde i mandags konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med oktober. De seneste måneder har været uden klar retning for dansk erhvervsliv industriens konjunkturbarometer har således eksempelvis både i august og september ligget på nul. Oktober bød imidlertid på klar fremgang i konjunkturbarometrene. I industrien steg konjunkturbarometeret til 2 og i byggeriet steg konjunkturbarometeret til -2 fra er det højeste niveau siden krisen i byggeriet så der er ingen tvivl om, at det går bedre end længe i byggeriet. Udfordringen for byggeriet er pt. primært manglen på arbejdskraft. Det største hop op i erhvervstilliden så vi dog i detailhandlen, hvor det sæsonkorrigerede indeks steg fra 0,6 i september til 7,3 i oktober. Sammenvejer vi de fire indeks for erhvervstilliden til et samlet sammensat konjunkturbarometer, så er der ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv fandt smilene frem i oktober. Det sammensatte konjunkturbarometer steg således fra 4,7 i september til 6,1 i oktober. Vi skal tilbage til oktober sidste år, for at finde et tilsvarende højt indeks for erhvervslivet samlet set. Optimismen i dansk erhvervsliv stemmer godt overens med, at vi aktuelt får stærke nøgletal for europæisk økonomi. Når det går godt i Europa, så går det normalt også godt i dansk økonomi. De flotte konjunkturtal taler for, at væksten i 4. kvartal tager til sammenlignet med 3. kvartal. 3. kvartal ser til gengæld også ud til at have været en smule svagt vækstmæssigt. Mandagens tal sætter en tyk streg under, at der er opsving i dansk økonomi, og opsvinget trækker grundlæggende alle dele af dansk erhvervsliv med op. Figur 3 Erhvervslivet har fundet smilet frem jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DANSK ERHVERV 4

5 Danmark er EU's gældsduksedreng I tirsdags offentliggjorde Danmarks Statistik tal for den offentlige saldo og gæld i Tallene bekræfter, at vi i Danmark er blandt duksene i Europa med fint styr på de offentlige finanser. ØMU-saldoen var sidste år på 0,6 pct. af BNP, mens gælden udgjorde 37,7 pct. af BNP. Vi holder os dermed med bred margin inden for de grænser, der er sat i relation til de offentlige finanser i eurosamarbejdet; grænser, som vi også er omfattet af, selvom vi ikke har indført euroen som mønt. Med en gæld på 37,7 pct. har Danmark den sjette laveste gæld i EU. Det skal endda erindres, at ØMU-gælden er en spøjs størrelse, som i det danske tilfælde overdriver gældens reelle størrelse. Eksempelvis modregnes statens opsparing i Nationalbanken ikke i gælden, hvilket i det danske tilfælde ville nedbringe gælden med 10 pct. Grækenland, Italien, Portugal, Cypern og Belgien har Europas højeste gældsprocenter her er gælden over 100 pct. af BNP. I takt med at opsvinget bider sig mere og mere fast, er der grund til at forvente, at de offentlige finanser bliver styrket over de kommende år, hvorfor det ikke vil være en stor overraskelse, hvis vi inden for de kommende år atter får overskud på de offentlige finanser. Regeringen og vismændene forventer godt nok underskud, men vi er før blevet overrasket over, hvor mange skatteindtægter der er kommet i kassen. Vi har mange udfordringer i dansk økonomi, men de offentlige finanser er ikke en af dem. Når det er sagt, så er der af hensyn til konjunkturudviklingen god grund til at føre stram finanspolitik over de kommende år. Det vil også give en større buffer, når vi næste gang løber ind i en økonomisk krise. Regeringen har allerede lagt op til en stramning af finanspolitikken næste år men det ville ikke være uvelkomment, hvis stramningen blev større, end det der er lagt op til på nuværende tidspunkt. Figur 4 Vi har styr på de offentlige finanser ØMU-gæld 60 pct.-kriteriet Grækenland Italien Portugal Cypern Belgien Spanien Frankrig Euroområdet Storbritannien Østrig EU-28 Kroatien Slovenien Ungarn Irland Tyskland Finland Nederlandene Malta Polen Slovakiet Sverige Letland Litauen Danmark Rumænien Tjekkiet Bulgarien Luxembourg Estland Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 5

6 Høj vækst og fortsat faldende ledighed i Europa I onsdags fik vi tal for ledigheden i september i Europa samt væksten i 3. kvartal fra Eurostat. Hvis vi starter med væksttallene, så viser tallene, at opsvinget i Europa fortsætter. Over det seneste år er BNP i Europa steget med 2,5 pct. Kigger vi alene på væksten i 3. kvartal, så blev den på 0,6 pct. i forhold til kvartalet før. Det er høj vækst for Europa, hvilket endnu engang understreger, at vi er i et klart økonomisk opsving. Opsvinget har fået ledigheden til at falde i Europa. Tallene for ledigheden viser, at ledigheden fortsat falder og niveauet er nu nede på det laveste niveau siden januar I euroområdet er ledigheden på 8,9 pct. i september. Måneden før var ledigheden 9 pct. Set over det seneste år er ledigheden faldet med 1 pct.-point. Trods den flotte vækst er der ikke foreløbig udsigt til, at den Europæiske Centralbank kommer til at hæve renten. Mest sandsynligt er det, at den første renteforhøjelse tidligst kommer i 1. halvår Den flotte vækst og faldende ledighed i Europa lover godt for væksten herhjemme når det går godt i Europa, så går det normalt også godt i dansk økonomi. Når vi så samtidig har rekordlave renter, så er der tale om en cocktail, som virkeligt skubber bag på dansk økonomi, som er meget rentefølsom. Tirsdagens tal er naturligvis godt nyt, men det er klart, at den høje europæiske vækst også øger risikoen for en overophedning af dansk økonomi. Mange danske virksomheder mangler allerede nu medarbejdere og den udfordring kommer til at stige over de kommende år. Den høje vækst i Europa øger både efterspørgslen efter danske produkter, men derudover kan det også gøre det vanskeligere for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere fra eksempelvis Polen og Tyskland. Kampen om den europæiske arbejdskraft skærpes, når væksten er høj. Figur 5 Årsvækst i BNP for Euroområdet , Q Q Q Q Q Q Q3 Kilde: Eurostat. DANSK ERHVERV 6

7 Vi er verdens tredjebedste land at drive virksomhed i, men der er huller i osten Verdensbanken offentliggør hvert år deres analyse af, hvor virksomhederne globalt finder det bedste klima at starte og drive forretning i. I årets analyse ligger vi endnu engang i top med en placering som nr. 3 globalt og nr. 1 i Europa. Når man ser på forklaringen på, at vi ligger helt i top, så afslører Doing Business-indekset dog, at vi fortsat har betydelige udfordringer. Hvis vi skal starte med, hvor vi scorer højt, så ligger vi helt i top på eksempelvis adgangen til byggetilladelser, og vi er også blandt de lande, som er mest åbne overfor global samhandel. Vi har desuden ret godt styr på butikken, hvad angår al det juridiske omkring virksomheder, der er insolvente og går konkurs, og vi scorer tillige højt på indekset, som måler, hvor effektivt vores skattesystem er, hvortil det dog skal bemærkes, at det ikke siger ret meget om skattetrykkets størrelse, da det kun indgår med en meget lille vægt i målingen (og da man ikke inkluderer det samlede skattetryk). Til gengæld er der langt til toppen på listen over lande, hvor det er nemmest at starte en virksomhed, og adgangen til kredit er i denne sammenhæng en betydelig udfordring. Grundlæggende kan man sige, at vi har en økonomi med godt styr på de grundlæggende økonomiske spilleregler. Desværre er udlandet ikke særligt ivrige investorer i dansk økonomi. Vi har de seneste mange år haft et ganske lavt niveau for udenlandske investeringer i dansk økonomi og det skyldes nok nogle af de mange forhold, som ikke indgår i verdensbankens måling. Vores skattetryk er det højeste i verden især kapitalbeskatningen er meget høj, hvilket naturligt nok holder investorerne tilbage. Vi skal bestemt glæde os over endnu en topplacering i Doing Business-indekset, men vi kan desværre ikke sætte lighedstegn mellem den flotte placering og udenlandske investering i dansk økonomi, hvilket vi ellers i den grad har behov for. DANSK ERHVERV 7

8 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf