pengenyt i år 29 Elektronisk Kunstige hjerner og pc'er, der virker, men ingen aviser på italiensk pensionen olie nok? hvad betyder det for dig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pengenyt i år 29 Elektronisk Kunstige hjerner og pc'er, der virker, men ingen aviser på italiensk pensionen olie nok? hvad betyder det for dig?"

Transkript

1 3 pengenyt 2009 Betal mere til pensionen i år du må, og du får mere ud af det Kunstige hjerner og pc'er, der virker, men ingen aviser spændende bud på, hvordan verden ser ud, når du går på pension 29 Elektronisk t i n g ly s n i n g hvad betyder det for dig? Sådan gør du, hvis boligrenterne begynder at stige Er der olie nok? Pas på trafikbøder i udlandet: Husk at læse det, der står med småt på italiensk

2 Lad ikke penge ligge fremme med døren åben Foto: istockphoto Hvis en tyv kan komme ind i et hjem uden at skulle bryde en dør eller et vindue op, er der ikke tale om indbrud, men om simpelt tyveri. Det har betydning for, hvordan man er dækket af forsikringen. For eksempel dækkes kontanter eller smykker ikke ved simpelt tyveri. Forsikringsmæssigt er der stor forskel på, om der er tale om simpelt tyveri eller indbrud, hvis der forsvinder kontanter fra hjemmet. Hvis tyven er kommet ind gennem en ulåst dør eller ad et åbent vindue, regnes det for simpelt tyveri, og så dækker forsikringen ikke stjålne kontanter eller smykker. Heller ikke selv om man har været hjemme, mens tyveriet fandt sted. Det viser en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring. Den vedrører en sag, hvor et ægtepar fik stjålet en pung med kr. i kontanter fra et bord i bryggerset, mens konen sad og så fjernsyn i stuen. Døren til bryggerset havde ikke været låst, og derfor blev det afgjort, at parret ikke havde sørget for at låse huset ordentligt af, og det betød, at parret ikke fik erstatning for de mistede kontanter. Renter af restskat fra straks i det nye år Der er en god og en dårlig nyhed omkring ændringer i reglerne for betaling af restskat. Den dårlige nyhed er, at hvis den skat, man har betalt, når året er omme, ikke svarer til det endelige beløb, man skal betale i skat for året, så løber der renter på restskatten fra det øjeblik, klokken slår tolv nytårsaften. Det er anslået at ville give en indtægt til staten på 275 millioner kr., som skal være med til at betale for skattereformen. Den gode nyhed er, at man selv kan styre, om man skal betale restskat, og om man dermed skal være med til at betale dette beløb. Tidligere var det sådan, at frem til 31. december i et år, kunne man betale alt det ekstra ind til Skat, som man synes, var nødvendigt. Fra 1. januar til 15. marts det efterfølgende år kunne man indbetale restskat over kr., men med et rentetillæg på to procent. Og fra 15. marts til 1. juli kunne man indbetale beløb op til kr. og dermed undgå det rentetillæg på 7 procent, der herefter blev lagt oven i beløbet. Det er lavet om nu. Fra og med 1. januar 2010 skal man betale en rente, Foto: Lars Grunwald der forventes at blive på 5,5 procent pr. år (den endelige rentesats kendes først i slutningen af december) af alt, hvad man betaler i restskat fra 1. januar indtil 1. juli for året før. Renten udregnes pr. dag for perioden fra 1. januar, indtil man betaler restskatten, så det er en god idé at betale restskatten så hurtigt som muligt efter nytår, hvis man ikke har fået gjort det før nytår. Under alle omstændigheder kan det betale sig at betale restskatten før Det er tanken, at det hvert år skal give 275 millioner kr. i statskassen, at man fra årsskiftet skal betale renter af restskat. Du kan regne ud, om du skal betale restskat via TastSelv på 1. juli, da man ellers skal betale et rentetillæg på forventeligt 7,5 procent af beløbet (også denne rentesats kendes først i slutningen af december). Man kan regne ud, om man skal betale restskat via et beregningsprogram i TastSelv på Man vil også kunne betale en eventuel restskat via TastSelv. Bemærk at renterne eller rentetillægget for restskatten ikke kan trækkes fra i skat. Forsidefoto: Lars Grunwald 2 Pengenyt 3/2009

3 Pengenyt Indhold Sådan gør du, hvis boligrenterne stiger Side 4 50 år og landets største Totalkredit fylder 50 år i år og er vokset til landets største udbyder af realkreditlån til private. Side 8 Der er gode grunde til at betale mere ind til pensionen i år. Side Elektronisk tinglysning Hurtigere, nemmere og billigere tinglysning er målet for et storstilet it-projekt, som netop er blevet søsat. Side 20 Når du bliver gammel Hvordan ser verden overhovedet ud, når det er tid til at gå på pension? Side 14 Fra olie til ren el Elbiler kan være vejen frem. Side 25 Spar på energien derhjemme Her er 5 gode råd. Side 27 Er der OLIE nok? Side 23 Pas på trafikbøder i udlandet: Husk at læse det, der står med småt på italiensk S k e m a Side 29 s i d e r n e Med skattekalender. Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 22. september 2009 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Produktion: Formula A/S Tryk: Color Print A/S Oplag: stk. ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. 3

4 Sådan gør du, hvis Renterne på realkreditlån med variabel rente er meget lave for tiden. Derfor vælger langt de fleste da også lån med variabel rente, når de skal låne til deres bolig i øjeblikket. Men hvad sker der, når renten stiger? For at den vil gøre det på et tidspunkt, er noget af det eneste, der er sikkert, når det gælder valg af boliglån. > Af underdirektør Søren Mølgård, Lokale Pengeinstitutter Groft sagt kan man vælge mellem lån med to slags rente, når man skal have finansieret sin bolig. Lån med variabel rente eller lån med fast rente. Den variable rente knytter sig til den såkaldte korte rente, da det ligger i dens natur, at den kun er kendt et begrænset stykke tid ud i fremtiden. På samme måde knytter den faste rente sig til den såkaldte lange rente, da den netop ligger fast i hele lånets løbetid. Den korte rente vil næsten altid være lavere end den lange rente, og i øjeblikket er den markant lavere. Derfor forlyder det da også fra realkreditinstitutterne, at langt de fleste vælger lån med variabel rente, når de optager realkreditlån for tiden. Foto: istockphoto Renten på et lån med variabel rente kan gå såvel op som ned, og derfor er lånet da også blevet kaldt for et elevatorlån. Korte og lange renter Af kurverne her fremgår det, hvordan de korte og lange renter har udviklet sig de seneste femten år. Som det kan ses, har de korte renter kun en enkelt gang været helt tæt på de lange renter. Ellers har de altid ligget pænt under. Men der er også en anden ting, der er værd at notere sig. Det er, at hvis man prøver at finde en situation, hvor de korte renter er steget til et højere niveau, end de lange renter tidligere har været nede på, altså hvor man kunne have kappet toppen af en rentestigning på et variabelt forrentet lån ved forinden at have skiftet til et fast forrentet lån, så er den eneste gang, hvor det har været tilfældet, i Her kunne man have sparet de højere renter ved at tage et fast forrentet lån i Til gengæld skulle man så have betalt mere for det fast forrentede lån i , så i sidste ende er det svært at sige, om det havde været en god forretning. Alt andet lige viser det imidlertid, at med det lave niveau, som både de korte og lange renter er kommet ned i, så er det sandsynligt, at der også i fremtiden vil opstå situationer, hvor et lån med variabel rente vil have en højere rente end den rente, man tidligere har kunnet få et fast forrentet lån med. Forestil dig for eksempel, at de korte renter igen stiger til 8 procent, som de var i Så bliver det rart at have taget et fast forrentet lån med en rente på omkring 5 procent, som man kan få det med i dag. 4 Pengenyt 3/2009

5 boligrenterne stiger Hvad er billigst nu og om to år? Umiddelbart virker dette også indlysende, når renten er så lav, som den er. Men selv om lånet med variabel rente er billigere end lånet med fast rente netop nu, er det ikke sikkert, at det også i fremtiden vil være billigere end det fast forrentede lån, man kunne have optaget i dag. Lad os for eksempel sige, at et lån med variabel rente i dag koster 2,5 procent om året, mens et lån med fast rente koster 5 procent om året. Så vil et lån på kr. med variabel rente koste omkring kr. om måneden efter skat, mens det fast forrentede lån vil koste det dobbelte, altså omkring kr. om måneden efter skat. Men hvad så, hvis renten stiger, så det variabelt forrentede lån om to år koster 7,5 procent om året? Så koster det en halv gang mere end det fast forrentede 5 procent-lån, altså omkring kr. om måneden efter skat. Og så er det lige pludselig dem, der valgte det fast forrentede lån, der har valgt rigtigt. Og det, man skal huske på, er, at man på det tidspunkt ikke bare vil kunne skifte til et fast forrentet lån til 5 procent om året, da den lange rente, der styrer prisen på dette lån, formentlig er steget tilsvarende. Fra lån til lån Jamen, vil nogle måske indvende. Så kan man da bare vælge at holde øje med renteudviklingen og så hoppe fra et lån med variabel rente til et lån med fast rente, når de første tegn på, at renten begynder at stige, viser sig. Og selvfølgelig kan man forsøge det. Men problemet er bare, at der endnu ikke er nogen, der har fundet en metode til blot nogenlunde præcist at forudsige, hvornår det er det rigtige tidspunkt at skifte. Så vi er tilbage ved usikkerheden fra før. Apropos det med at skifte mellem forskellige typer lån, skal man i øvrigt også tage muligheden for at konvertere op og ned med i betragtning. Denne mulighed gør sig især gældende for fast forrentede lån, og man skal derfor gøre sig klart, at man fraskriver sig muligheden, hvis man vælger et variabelt forrentet lån. Konverteringsmuligheden kan illustreres med følgende eksempel: Hvis renten stiger, vil kurserne på et fast forrentet lån falde, og så vil det lån på kr., som man har optaget til tæt ved kurs 100, måske kunne indfries til eksempelvis kurs 85. Så skylder man ikke længere kr. i boligen, men kun kr. Man har altså i teorien tjent kr. Man kan imidlertid kun realisere fortjenesten her og nu, hvis man har mulighed for at indfri lånet kontant. Ellers kan man forsøge sig med en såkaldt opkonvertering. Det gør man ved at optage et nyt lån på de kr., men det vil være til en højere rente, hvis det skal være tæt ved kurs 100. Derfor er det i første omgang så som så med fortjenesten. Indtil den dag hvor renten måske igen falder, så man igen kan optage et 5 procent lån til tæt ved kurs 100. Så konverterer man igen denne gang nedad og stadigvæk behøver man kun optage et lån på de kr. Dermed er fortjenesten på de kr. lige pludselig reel. Det skal understreges, at der ikke er nogen som helst garanti for, at et sådant scenarie bliver til virkelighed, da der som nævnt ikke er nogen, der med sikkerhed kan sige, hvordan renten vil udvikle sig. Men derfor er det alligevel en mulighed ved fast forrentede lån, som man bør tage med i sine betragtninger, når man skal vælge boliglån. >>> Procentpoint årig 30-årig Foto: istockphoto årig SWAP rente er brugt som indikator for den effektive rente på et 1-årigt rentetilpasningslån. 0 Kilde: Totalkredit

6 Sådan gør du, hvis boligrenterne stiger >>> Risiko eller sikkerhed Alt i alt efterlader de mange muligheder de fleste boligejere temmelig forvirrede. For selv om vi her har ridset en række fordele op ved et fast forrentet lån, er der ingen, der kan sige, om det er det rigtige lån at tage. Lånet med variabel rente er stadigvæk billigere her og nu, og det kan det sagtens blive ved med at være langt ud i fremtiden. Faktisk kan man først 100 procent sikkert slå fast, hvad der var det rigtige lån at vælge, når der er gået 30 år, eller hvor længe, lånet nu løber. Men på det tidspunkt kan man kun bruge det til at sige: Hvad sagde jeg, hvis man har valgt rigtigt, eller til at ærgre sig, hvis man valgte forkert. Til syvende og sidst er der nok ingen vej ud af det dilemma, der hedder, at enten kan man få et billigt lån her og nu ved at vælge et lån med variabel rente. Eller også kan man vælge den sikkerhed, som et fast forrentet lån giver i og med, at man ved, hvad renten er i hele lånets løbetid. Søg råd Uanset hvad skal man imidlertid gøre sig en ting klar. Vælger man det variabelt forrentede lån, skal man være bevidst om, at renten kan stige, og at det kan blive ret så betydeligt. Og man skal være sikker på, at ens økonomi kan klare det. For eksempel kan det være en god idé, at man hver måned lægger det til side, som man sparer ved at have taget et variabelt lån i forhold til et fast forrentet lån. Så har man i hvert fald det at stå imod med, når renten stiger. Ellers handler valg af boliglån meget om temperament. Kan man klare usikkerheden, så kan der være udsigt til en besparelse ved at vælge variable renter. Vil man derimod helst gå med livrem og seler, når det gælder privatøkonomien, ja, så er det et fast forrentet lån, man skal vælge. Hvorom alting er, så behøver man ikke sidde alene med alle de mange spørgsmål, når det gælder valg af boliglån, men kan altid søge hjælp i sit lokale pengeinstitut. n Sådan gør du, hvis boligrenterne stiger hvis du har et lån med fast rente 1 Ikke noget. Hvorfor skulle du? Du har et lån med fast rente, så stigningerne berører ikke dig. 2 Hvis boligrenterne stiger tilstrækkeligt, bør du overveje at konvertere dit lån til et lån med højere rente for senere at have muligheden for at konvertere ned igen og på den måde skære en bid af din restgæld. Sådan gør du, hvis boligrenterne stiger hvis du har et lån med variabel rente 1 Ærgrer dig. Når først boligrenterne er steget, er det for sent at gøre ret meget, hvis man har et variabelt forrentet boliglån. 2 Eventuelt kan du skynde dig at lægge dit lån om til et fast forrentet lån for at undgå, at du ender med en endnu højere rente. Du skal dog være klar over, at det fast forrentede lån bliver til en højere rente, end hvis du havde lagt om, før renterne begyndte at stige (forudsat at det både er de korte og lange renter, der er steget, men som regel vil de med større eller mindre udsving følges nogenlunde ad). 3 Du kan også blot sige til dig selv, at nåh, ja, jeg kommer måske til at betale en højere rente i en årrække, men til gengæld har jeg også haft en periode, hvor renten var betydeligt lavere end på et fast forrentet lån. 4 Denne afslappede holdning er lettest at have, hvis man har lagt noget af det til side, som man har sparet på det variabelt forrentede lån i den periode, hvor det var billigt. I hvert fald kræver det, at man har tilrettelagt sin økonomi, så den ikke er afhængig af, at man har et boliglån med lav rente. Foto: Colourbox Med et fast forrentet lån gemmer der sig ingen overraskelser. 6 Pengenyt 3/2009

7 Forskellige typer boliglånere A K Q J l0 Gambleren Det er typen, der er sikker på, at han har en skytsengel, der svæver over ham, og at tingene nok skal udvikle sig, så han altid lander på benene. Han baserer derfor med sindsro finansieringen af sin bolig på et lån med variabel rente. Fuld af fortrøstning om, at det vil blive ved at være den billigste løsning. Tryghedsnarkomanen Førnævnte gambler vil synes, at det er lidt synd for denne type. Ikke alene sidder han eller hun (denne type kan nemlig også være en kvinde, hvor gamblertypen i langt de fleste tilfælde er en mand) oftest med en renteudgift, der i gamblerens øjne er langt højere end nødvendigt. Han eller hun har også store udgifter til både at købe livrem og seler. Med andre ord typen her er af natur forsigtig anlagt og vælger derfor at betale en merrente for et fast forrentet boliglån, for så ved man jo, hvad man har. Man betaler jo også sin forsikringspræmie, selv om man ikke ved, om man nogensinde kommer til at bruge forsikringen, kan han eller hun også finde på at bruge som argument for sit valg af boliglån. Pilekasteren Denne type tror på, at det kan lade sig gøre at time skift mellem de forskellige typer lån på en sådan måde, at man til enhver tid sidder med det mest fordelagtige lån. Han (vi er tilbage ved en gruppe, der langt overvejende består af mænd) er sikker på, at han kan snuse sig frem til, hvornår renten vil begynde at stige, og at man derfor bør lægge om til et fast forrentet lån, og hvornår den vil falde igen, så det atter er tid at søge over i et lån med variabel rente. Problemet er, at det ofte går ham, ligesom det går de fleste fodboldeksperter, der befolker lægterne på landets stadions. Før kampen ved de alt om, hvorfor deres favorithold vil vinde, og efter kampen ved de alt om, hvorfor det ikke gjorde det. Spåmanden Der er her tale om en modeltype, der ikke findes i virkeligheden, men det, vi forestiller os, er en type, som rent faktisk har en krystalkugle, som gør, at han kan se ind i fremtiden. Han er således i stand til på et hvilket som helst tidspunkt at finde ud af, hvad der er det mest fordelagtige boliglån. Sjovt nok har det ført til, at han de seneste mange år har valgt nøjagtig de samme boliglån som gambleren. Altså lån med variabel rente. Eneste tidspunkt, hvor han var i tvivl, var omkring 2004 til 2005, hvor han kunne have taget et fast forrentet lån med en forholdsvis lav fast rente. Han regner stadigvæk på, om det havde været fornuftigt i forhold til at holde sig til et lån med variabel rente. Vi har spurgt spåmanden om, hvad der er det bedste lån at tage netop nu. Han har desværre ikke svaret os endnu. Foto: istockphoto Andre typer boliglån Hvad så med lån med variabel rente, hvor renten er låst fast i en længere årrække. Eller hvad med lån med forskellige former for renteloft, og lån med og uden afdragsfrihed? Det er lånetyper, som det også er vigtigt at tage med i betragtning, når man diskuterer boliglån. Det vil vi godt understrege. I artiklen her har vi imidlertid for overskuelighedens skyld valgt at holde os til de to mest almindelige typer boliglån lån med fast rente og lån med variabel rente, hvor renten skal fornys hvert år. Også ud fra en betragtning om, at hvad der gælder for disse lån, gælder også for de forskellige varianter af disse to grundlæggende former for boliglån Hvis man vil have et mere fyldestgørende billede af alle de forskellige typer boliglån, der findes på markedet i dag, og hvad de betyder for, hvordan man bør finansiere sin bolig, så er det bedste, man kan gøre at henvende sig til sit lokale pengeinstitut og tage en grundig snak med en boligrådgiver. n 7

8 Foto: istockphoto Totalkredit har bygget sin succes på lån i boliger Danmark rundt. Og det er gået stærkt, efter at Totalkredit blev genoplivet og fik sit nye navn i Fra 2 milliarder kr. til 417 milliarder kr. i udlån og fra næsten at være sygnet hen til en position som landets største realkredit institut på privatområdet på mindre end 20 år. 50 år og landets største Der er noget at fejre for Totalkredit i år. Med et udlån på mere end 400 milliarder kroner er selskabet vokset til landets største udbyder af realkreditlån til private. Og det vækker ekstra glæde, at det netop er i år, at selskabet har lagt sig i spidsen blandt landets realkreditinstitutter, for Totalkredit har 50-års fødselsdag i år. > Af redaktør Morten Egholm Andersen Fodboldspilleren ved det. Når han rammer bolden helt rent, og vinkel og afstand er perfekt, så ved han, at bolden vil sejle lige op i trekanten uden chance for målmanden. På samme måde med golf- eller billardspilleren for den sags skyld. De ved også, når slaget eller stødet er fuldendt. Sådan kan det også være med mennesker uden for sportens verden. Poul McCartney vidste for eksempel garanteret godt, at han havde fat i noget af det rigtige, da han skrev Yesterday i Det var nogle få år efter, at en kreds af bankfolk i 1959 startede Provinsbankernes Reallånefond, og spørgsmålet var, om de også vidste, at det var en succes, de lagde grunden til. Det gjorde de ikke nødvendigvis, men ikke desto mindre har selskabet i dag udviklet sig til landets største udbyder af realkreditlån til ejerboliger. Og det endda efter, at en ny realkreditlov i 1970 gjorde, at reallånefonden måtte stoppe sine aktiviteter og i 20 år blot fungerede som en afviklingsfond. Fra 2 til 417 på mindre end 20 år En ny ændring af loven i 1990 gjorde imidlertid realkreditmarkedet mere frit, og derfor blev det aktuelt for provinsbankerne at give reallånefonden nyt liv. Det blev under det nye navn Totalkredit, og siden er det gået rigtigt stærkt. På mindre end 20 år er Totalkredit vokset fra 2 milliarder kr. i udlån til 417 milliarder kr. i udlån i andet halvår De første år var der ikke mange, der troede på projektet Totalkredit, men fra den første store konverteringsbølge i 1994 kom der for alvor vind i sejlene. Vi havde fået decentraliseret realkreditten og skabt et it-system, som gik på tværs af pengeinstitutternes egne systemer. Det var et system, som rådgiverne i filialerne var trygge ved, og som dermed også skabte tryghed for kunderne, siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit. En ny måde at tænke realkredit på Tanken bag Provinsbankernes Reallånefond var at gøre det muligt for de lokale pengeinstitutter selv at tilbyde boliglån til deres kunder. Det var en nytænkende og banebrydende idé i 1959 og sådan set også i 1990, da fonden blev genoplivet som Totalkredit. Men udviklingen gjorde, at det blev naturligt for kunderne, at deres bolig var en aktiv del af deres økonomi, og at rådgivningen om den samlede økonomi skulle foregå i banken. Det er lykkedes Totalkredit i bogstaveligste forstand at vende markedet på hovedet. I dag er det helt naturligt, at realkredit er noget, man får i sit pengeinstitut. Boliglån handler nemlig ikke kun om penge, men også om tillid og tryghed, og det, tror jeg, er blevet endnu vigtigere for kunderne. Kan vi være med til fortsat at skabe tryghed for kunderne og samtidig bibeholde den store distributionskraft i Totalkreditsamarbejdet, så er jeg sikker på, at succesen kan fortsætte, siger Troels Bülow-Olsen. Ændring i ejerforhold Organisatorisk er der sket det, at en række sparekasser i slutningen af 90 erne tilsluttede sig Totalkredit-samarbejdet, og at Totalkredit i 2003 blev købt af Nykredit for at supplere Nykredits egne distributionskanaler. Det betød, at Totalkredit fortsatte som selvstændigt brand og fik en kapitalstærk ejer i ryggen. Så købet har blot gjort, at successen er blevet endnu større, som Troels Bülow-Olsen udtrykker det. Totalkredit er i dag den største udbyder af realkreditlån til ejerboliger. På 20 år er vi gået fra næsten ikke at eksistere til at være de største, slutter han af. n 8 Pengenyt 3/2009

9 Eksperter i......realkredit til professionelle Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme. er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax dlr.dk 2435DLR-ann-170x244.indd 1 28/02/06 11:21:13

10 Endelig tid til alt det, man gerne vil. En gruppe fynske pensionister mødes hver mandag til en cykeltur i landskabet omkring Odense. Fotos: Lars Grunwald Betal mere ind til pensionen i år Du må, og du Der er to gode grunde til, at det er vigtigt at huske at betale så meget som muligt ind på sin pension i år. For det første er der ikke det samme loft på indbetalingerne, som der er næste år, og for det andet giver indbetalingerne større skattefradrag i år end næste år. > Af kontorchef Niels Lautrup-Nielsen, Lokale Pengeinstitutter Skattereformen, som for alvor træder i kraft 1. januar 2010, får på flere områder betydning for, hvordan man kan spare op til sin pension. På den ene side kommer der et loft på kr. for, hvor meget man hvert år kan spare op på en ratepension eller en ophørende livrente, og på den anden side betyder de lavere skattesatser, at det fradrag, man får for at betale ind til sin pension, bliver mindre værd. Resten af 2009 kan man imidlertid stadig udnytte mange af de gamle regler, og derfor kan det være en fordel at betale så meget som muligt ind på sin pension i år. Ratepension For nu at tage skattefradraget først, så er det i dag sådan, at hvis man betaler topskat, så er det fradrag, man får for indbetalingerne til en ratepension, ca. 60 procent værd. Det betyder reelt, at for hver 100 kr., man indbetaler, betaler Skat 60 kr., mens man selv kun skal betale 40 kr. Fra næste år falder værdien af fradraget for indbetalingerne til 52,5 procent, og man skal derfor selv betale 47,5 kr. af indbetalingerne. Ydermere er det som nævnt en del af skattereformen, at der indføres et loft på kr. for, hvor meget man kan betale ind på en ratepension. Så hvis man har planlagt at ville betale mere ind, skal man overveje, om man har mulighed for at gøre det i år i stedet. Det, man betaler ind på en arbejdsgiverordning, skal kunne indeholdes i den løn, man får, og det betyder, at man i praksis kan betale lige så meget ind, som man får i løn resten af året. Dette beløb kan trækkes fra med det samme. På en privat ordning kan man betale kr. ind og trække beløbet fra med det samme. Kapitalpension kr. er også loftet for, hvor meget man kan betale ind på en kapitalpension, og dette loft gælder både i år og næste år. Her er der således ingen ændring. Til gengæld får fradraget også her mindre betydning. I år er fradraget for indbetalinger til en kapitalpension omkring 45 procent værd, mens de til næste år kun vil være 37,5 procent værd. Så igen er det med at få betalt det fulde beløb ind i år, hvis man har mulighed for det. I og med at fradraget for indbetalinger til en kapitalpension kun har en værdi på 37,5 procent fra og med næste år, kan det i øvrigt synes knap så attraktivt overhovedet at betale ind til en kapitalpension fra næste år, når man tager med i betragtning, at der skal betales 40 procent i afgift, når man får udbetalt en kapitalpension. Her skal man dog huske på, at afkastet af en kapitalpension kun beskattes med 15 procent i pensionsafkastskat, mens beskatning af afkast af 10 Pengenyt 3/2009

11 Ekstraskat på udbetalinger af pension? Med skattereformen blev det varslet, at der ville komme en ekstraskat på udbetalinger fra pensioner af en vis størrelse. Her hvor vi redigerer Pengenyt (midt i september), foreligger der dog endnu ikke noget om, hvordan reglerne bliver for denne eventuelle ekstraskat, og hvor stor den eventuelt bliver. får mere ud af det såkaldt frie midler (midler, der ikke er betalt ind på en pension), er væsentligt højere. Det gør, at det fortsat kan være en fordel at spare op via en kapitalpension, hvis opsparingen er så langsigtet, som en pensionsopsparing normalt er. Det er mandag, det er kl. 10, og det er ved FKS-hallen bag Dyrup kirke i Odense. Her starter en gruppe pensionister deres ugentlige cykeltur, og er man der ikke til tiden, er det bare ærgerligt. For så er de andre kørt. Turen planlægges af deltagerne fra gang til gang, og det er forskelligt, hvor lang den er. Man kører på almindelige cykler med cykelhjelm og så vidt muligt ad naturskønne stier og veje. Det er FKS ældreidræt i Odense, der står for cykelturene. Tal med din rådgiver I artiklen her har vi ikke kunnet få alle detaljer med om reglerne for rate- og kapitalpensioner. Hvis du vil høre mere om mulighederne på pensionsområdet, er det bedste, du kan gøre, at tale med din rådgiver i dit lokale pengeinstitut. n Af 100 kr. på en ratepension: Du betaler 40 kr. /Skat betaler 60 kr. Du betaler 47,5 kr. /Skat betaler 52,5 kr. Foto: MB kr. Værdien af det fradrag, man får for at betale ind på en ratepension, falder fra Hvis man betaler topskat, har fradraget en værdi på ca. 60 procent i 2009, mens det kun vil have en værdi på 52,5 procent i Det svarer til, at man i år kun skal betale 40 kr. for hver 100 kr., man sparer op, mens Skat betaler resten. Næste år vil man selv skulle betale 47,5 kr. altså 7,5 kr. mere - for hver 100 kr., man sparer op. Det er en af grundene til, at det kan være fordelagtigt at betale ekstra ind på en ratepension i år. 11

12 Du må være længere om det Skattereformen medfører også fordele på pensionsområdet. Det betyder større fleksibilitet med hensyn til at oprette og få udbetalt kapital- og ratepensioner. > Af kontorchef Niels Lautrup-Nielsen, Lokale Pengeinstitutter For at sikre sig at man har penge nok til at leve det liv, man gerne vil som pensionist, er det vigtigt at oprette gode pensionsordninger lang tid, før man går på pension. Sådan har det altid været, og sådan er det fortsat. Men hvis man alligevel ikke har fået oprettet præcis de pensionsordninger, man gerne vil, åbner vedtagelsen af skattereformen for, at man kan oprette nye pensionsordninger langt oppe i årene. Med skattereformen ændres aldersgrænsen således for, hvornår man kan oprette både kapital- og ratepensioner til år, alt afhængig af hvornår man kan gå på efterløn. Grænsen hedder ens efterlønsalder plus 15 år Med de nye regler kan man også indbetale på en kapitalpension, efter at man har fået dele af den udbetalt. Senere udbetaling Aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpension skal være udbetalt, er også ændret. Før var den på 70 år, men nu er den ændret til at være samme alder, som hvor man kan oprette en kapitalpension altså ens efterlønsalder plus 15 år. For en ratepension gælder, at den skal udbetales over mindst 10 år og højst 25 år, og at hele ratepensionen skal være udbetalt 25 år efter, at man nåede efterlønsalderen, altså når man er år. Tidligere var der en regel om, at der skulle gå mindst 5 år, fra man havde oprettet en ratepension, til man kunne begynde at få den udbetalt, men denne regel er nu blevet fjernet. Efterlønsalderen Ens efterlønsalder afhænger af, hvornår man er født. For alle, der er født før 1. januar 1959, er den 60 år. For alle, der er født efter 1. januar 1963, er den 62 år, og for dem, der er født derimellem, er den groft sagt 60 år plus et halvt år for hver halve år, man er født efter 1. januar De nævnte ændringer af reglerne for kapitalpensioner træder i kraft fra 1. januar For ratepensioner er de ændrede regler allerede gennemført. Godt nyt til selvstændige For selvstændigt erhvervsdrivende er der også godt nyt med skattereformen på pensionsområdet. Eller rettere sagt de bibeholder de fordele, de har haft tidligere. Således kan de frem til år 2014 fortsat indbetale op til 30 procent af overskuddet fra deres virksomhed på en pensionsordning i et år, uden at de binder sig til at indbetale til pensionen i de efterfølgende år. Og denne regel er ikke omfattet af det loft på kr. for indbetalinger til ratepensioner, som ellers gælder fra og med næste år. Selvstændige erhvervsdrivende, der måske er kommet sent i gang med at spare op til deres pension, har dermed fortsat mulighed for at få indbetalt lidt ekstra på ratepensionen i de kommende år. n 12 Pengenyt 3/2009

13 Du kan altid få en livrente Når man fra 2010 kun kan få fradrag for de første kr., man betaler ind på en ratepension, kan man overveje at supplere med en livsvarig livrente, hvis man har behov for yderligere pensionsopsparing. Det ændrer dog ikke på, at det i år kan være en fordel at spare så meget som muligt op på en ratepensionsordning. > Af kontorchef Niels Lautrup-Nielsen, Lokale Pengeinstitutter Som omtalt på de foregående sider kan man fra 2010 kun få fradrag for de første kr. som man indbetaler til en ratepension. Hvis man har behov for en pensionsopsparing, der er større, kan man derfor overveje en livsvarig livrente. Det kan beskrives som en forsikring mod, at man lever så længe, efter at man er gået på pension, at man ikke har penge nok til de sidste år. De fleste vil dog nok vælge den mere positive synsvinkel og se det som en sikring af, at man har en fast indtægt, lige så længe man lever. Reglerne for fradrag for indbetalinger til livsvarige livrenter ligner dem, som hidtil har været gældende for ratepensioner. Der er ikke noget loft for det årlige fradrag. Man får fradrag for årets indbetalinger, hvis man indbetaler det samme beløb hvert år i mindst 10 år, dog kan man altid få fradrag for en indbetaling på op til kr. (2009-tal) om året. Som noget nyt tæller indbetalinger til ratepensioner fra næste år ikke med i grænsen på de kr. Fra 2010 kan man derfor betale kr. til en ratepension og kr. til en livsvarig livrente hvert år, uden at man binder sig til at indbetale til pension i de følgende år og i tillæg hertil kan man indbetale op til kr. til en kapitalpension. Til døden og måske lidt længere Med en livsvarig livrente får man en løbende pensionsydelse udbetalt hvert år, og i modsætning til, hvad der gælder for en ratepension, fortsætter den løbende udbetaling, indtil man dør. Her gælder altså ikke den samme regel som for en ratepension om, at hele ordningen skal være udbetalt 25 år efter, at man har nået efterlønsalderen. Om man så bliver 120 år, vil man blive ved med at få beløbet fra sin livrente udbetalt. Til gengæld stopper udbetalingen, når man dør, uanset hvor længe eller hvor kort man har modtaget ydelsen. Som udgangspunkt er der altså ikke noget fra en livsvarig livrente til arvingerne. Man kan dog købe en garanti til sin livrente, så den altid vil blive udbetalt i en nærmere aftalt årrække altså så ens arvinger fortsætter med at få beløbet udbetalt i nogle år, efter at man er død, hvis man dør inden det aftalte antal år er gået. Hvor lang en årrække man kan sikre udbetalingen, vil afhænge af flere forhold, blandt andet af hvor gammel man er, når man går på pension. Hvis man køber en garanti, vil det i praksis betyde, at den løbende ydelse reduceres lidt. Fra ratepension til livrente, men ikke den anden vej En livsvarig livrente er velegnet til at udgøre en bund i ens pensionsopsparing. Forstået på den måde, at man sandsynligvis vil have behov for en udbetaling ud over folkepensionen, uanset hvor gammel man bliver, og det kan man sikre med en livrente. Omvendt vil det beløb, man får udbetalt fra en ratepension typisk være højere end beløbet fra en livrente, man har betalt lige så meget til. Det ligger i sagens natur i og med, at pensionsselskabet er nødt til at tage højde for, at man bliver meget gammel, når det udregner, hvad man får udbetalt. Kort sagt der er fordele og ulemper ved en ratepension, ligesom der er det ved en livrente. Er man i tvivl om, hvad man skal vælge, er det sikre valg imidlertid en ratepension, da en ratepension altid kan laves om til en livrente, mens det samme ikke gælder den modsatte vej. Husk fuld skrue på indbetalingerne i år Fra næste år gælder det altså, at man lige så godt kan spare op på en ratepension, indtil man rammer fradragsloftet på om året, og så vente med at beslutte, om man vil have den flyttet til en livrente eller ej, til man går på pension. Beløb over de kr. om året skal man under alle omstændigheder indbetale på en livrente, hvis man vil have skattefradrag for dem. Fra næste år, altså. I år gælder det som tidligere nævnt om at få så meget som muligt betalt ind på sin ratepension, da grænsen på de kr. først gælder fra nytår. n 13

14 Måske er det slut med nordlys i Alaska om 50 år. Jordens magnetiske poler flytter sig, og en af konsekvenserne kan blive, at det fortryllende nordlys i Alaska flytter til Sibirien i løbet af 50 år. Når du bliver gammel En ting er, hvor mange penge man har til sin alderdom, hvis man sparer så og så meget op om året. Men hvordan ser verden overhovedet ud, når vi hver for sig går på pension? Det er måske i virkeligheden lige så interessant. Pengenyt kan lige så lidt som alle andre give et fyldestgørende svar. Men vi har alligevel forsøgt os med et kig ind i fremtiden. > Af redaktør Morten Egholm Andersen Det er svært at spå. Især om fremtiden. Dette Storm P.-citat, som efter sigende slet ikke stammer fra Storm P. alligevel, er det første, der rinder enhver journalist i hu, når han eller hun skal skrive en artikel om fremtiden. Dermed er det blevet en skrækkelig forslidt kliche, og derfor vil vi ikke bruge den her. Nej, lad os komme direkte til sagen. Hvordan ser verden ud, når unge og knap så unge danskere skal have udbetalt den pension, de sparer op til i dag? Det er det meget vanskeligt at spå om. Så meget må vi medgive det berømte citat, men i stedet for at lade os slå ud af vanskelighederne har vi grebet til en metode, der - selv om den er fuldstændig uvidenskabelig - måske alligevel kan give et billede af, hvordan verden vil udvikle sig. Oh, store ånd Som krystalkugle har vi benyttet os af et af de fænomener, der er mest oppe i tiden, nemlig det verdensomspændende Internet. I søgemaskinen Google har vi indtastet vendingerne: Om 10 år, om 20 år, om 30 år, om 40 år og om 50 år, og så har vi set på de resultater, der er kommet frem. På baggrund heraf har vi sammenstykket nedenstående liste over, hvordan nogle mener, at samfundet vil have udviklet sig på de pågældende tidspunkter. Listen er på ingen måde fyldestgørende, og vi har ikke analyseret de forskellige punkter på listen på nogen måde. De bringes også i fuldstændig tilfældig orden, og listen kan således udelukkende bruges til at give en idé om enkelte brikker i det mangfoldige puslespil, som fremtiden udgør. Men derfor er den alligevel både sjov og tankevækkende. Også fordi, at vi jo skal huske på, at vi alle sammen er med til at lægge fremtidens puslespil. 14 Pengenyt 3/2009

15 Hver syvende dansker vil være svært overvægtig om kun 10 år. Hver tredje vil blot være overvægtig. Forudsigelsen stammer fra Statens Institut for Folkesundhed og blev gengivet i flere medier, blandt andet metroxpress, i april i år. Hvis vi lever, som vi har gjort de seneste 20 år, og der ikke kommer drastiske indgreb fra politisk side, vil mange flere blive så overvægtige, at de risikerer at få hjertesygdomme, sukkersyge eller en tidlig død, siger instituttets forskningsleder, Knud Juel, til metroxpress. Foto: istockphoto Om senest 10 år vil det være lige så socialt stigmatiserende/utrendy at køre uden cykelhjelm, som det i dag er at ryge. Synspunkt fremsat i blogindlæg september Foto: Coloubox Om 10 år Kun halvt så mange landmænd om 10 år. Nyhed fra blandt andet Kristeligt Dagblad 15. juli i år baseret på en fremskrivning fra Dansk Landbrug. Fremskrivningen viser, at antallet af bedrifter omkring 2020 kun vil være det halve af i dag, nemlig Heraf vil to tredjedele være meget små og drevet på deltid. Foto: Scanpix Professor hævder, at han vil kunne bygge en kunstig hjerne om højst 10 år. Nyhed fra blandt andet Jyllands-Posten 24. juli i år. Pointen er, at ved at simulere aktiviteten i en hjerne, bliver forskerne bedre til at forstå, hvordan hjernen fungerer. En af udfordringerne ved projektet er, at det kræver computerkraft svarende til bærbare computere at simulere bare en lille del af hjernen. Ingen aviser om 10 år. Forudsigelse på hjemmesiden Mediawatch fra januar i år. Og hvis den oplagsnedgang, som aviserne lider under i øjeblikket, fortsætter, tyder meget på, at forudsigelsen bliver til virkelighed. Men bare rolig. Pengenyt vil stadig være her. Hver fjerde offentlige leder er gået på pension inden for 10 år. Det samme gælder tusinder inden for sundhedssektoren. Det viser tal fra organisationerne inden for de respektive områder. Tallene viser også, at der ikke er nok til at tage over, og ifølge organisationerne bliver der derfor brug for gode seniorordninger og fleksible pensionsordninger. Laudrup vil ikke være træner om 10 år. I et interview i Jyllands-Posten i juni sidste år fortalte Michael Laudrup, at han overvejer at stoppe som fodboldtræner, når han bliver omkring 50 år om ca. 5 år. Han mener, at presset kan være for umenneskeligt. Ikke flere skolebibliotekarer om 10 år. Overskrift i tidsskriftet Skolebiblioteket februar Pc en virker. Du kommer hjem og vil arbejde lidt på computeren, og når du tænder den, booter den på et par sekunder uden problemer. Du åbner din mail, og den reagerer hurtigt, så du ikke behøver vente. Faktisk har det nye styresystem slet ikke noget timeglas-ikon. Resten af aftenen gør din computer alt, hvad du beder den om uden ventetid, problemer eller fejl, og grænsefladen er intuitiv og nem at bruge. Forudsigelse i Computerworld fra december sidste år om, hvad der vil ske inden for computerverdenen i løbet af de næste 10 år. Men her er vi vist så langt ude på fantasiens overdrev, at vi skynder os videre til, hvad der kan tænkes at ske om 20 år. >>> 15

16 >>> Når du bliver gammel Foto: istockphoto Om 20 år København går i stå om 20 år. Artikel i Information i oktober 2007 på baggrund af et høringssvar til Trafikministeriets Infrastrukturkommission fra 15 borgmestre i kommunerne omkring København. De mener, at Storkøbenhavns pendlere om to årtier hver dag vil sidde i så lange køer, at det vil koste samfundet 15 milliarder kroner årligt og forkrøble hovedstaden. Glem alt om ligeløn de næste 20 år. Ifølge JydskeVestkysten var der i december 2007 et gab mellem mænds og kvinders løn på seks til 12 procent, som ikke havde anden forklaring USA på pension om 20 år. Som i Danmark bliver arbejdsstyrken mere og mere erfaren i USA. Problemet er bare, at de tydeligt gab om 20 år. Kvinder vil i fremtiden være bedre end køn. Og det kan forudses, at der også vil være et be- erfarne medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Amerikanske prognoser spår således, at arbejdsstyrken i af løngabet. Men vores lønsystemer er lavet af mænd - til uddannet end mænd. Det vil medvirke til at lukke en del USA i de kommende år falder dramatisk. I 2030 vil næsten 20 mænd og det tager meget lang tid at lave om på, siger procent eller 71,5 millioner amerikanere således være 65 fremtidsforsker Gitte Larsen fra Instituttet for Fremtidsforskning til avisen. år eller ældre. I 2000 var tallet 12,4 procent. Konklusionen er ifølge en rapport fra Taskforce on the Aging of the American Workforce, at seniorerne skal forkæles for at fastholde dem Blondiner begynder i øvrigt at blive sure om 20 år. Jo, for dér på arbejdsmarkedet. Altså i fin tråd med forslaget om gode begynder de at forstå blondinevittighederne. Nej, det skrev seniorordninger og fleksible pensionsordninger i Danmark. vi ikke. Great Barrier Reef er fortid om 20 år. Eksperter forudsiger ifølge den britiske avis Daily Mail, at koralrev som Great Barrier Reef ved Australien vil være forsvundet inden for en tidsperiode på maksimalt 20 år. Det skyldes, at CO 2 -koncentrationen allerede i dag har oversteget niveauet for, hvad koralrevene kan tåle. 16 Pengenyt 3/2009

17 Om 30 år Michael Jackson vil også være The King of Pop om 30 år. Det siger Malene Juhl, medlem af ledelsen i den afdøde stjernes danske fanklub, The Moo-Walkers. Sidste mand lukker og slukker. Inden for de næste 30 år vil 53 landsbyer i Danmark have under 200 indbyggere og dermed falde under grænsen for definitionen på en by. Det viser en befolkningsfremskrivning, som månedsmagasinet Samvirke har lavet blandt 1436 byer. Gedser er blandt de byer, der ikke eksisterer om 30 år. Ifølge befolkningsfremskrivningen lukker Gedser den 25. juli I dag bor der omkring 800 i byen. Ingen fisk om 40 år. I forbindelse med Verdens Havdag den 8. juni i år lanceredes dokumentarfilmen The End of the Line. Den hævder, at verden vil være tom for fisk inden 40 år, hvis overfiskeriet fortsætter. Den norske havbiolog Harald Gjøsæter maner dog til besindighed. Der skal mere end fiskeri til at tømme havet. Klimaændringer og forurening udgør en større trussel, men stadig er det usandsynligt, at havet vil være tømt om 40 år, siger han til hjemmesiden kpn.dk, der skriver om filmen. København om 30 år: Renset spildevand i hanen. Med ny teknologi kan spildevand og saltvand fra Øresund blive til renset drikkevand i de københavnske vandrør. Det kan ifølge en artikel på Ingeniørens hjemmeside fra juni 2007 blive hverdagen for københavnerne om 30 år, hvis knapheden på rent grundvand gør det nødvendigt at hente drikkevandet fra andre kilder. Lav løn i Kina i 30 år endnu. En kinesisk arbejdsmarkedsforsker mener ifølge LO s hjemmeside, at udenlandske virksomheders interesse for at producere i Kina fortsætter uændret i mindst år endnu, fordi Kina i stadig vil være billig at producere i. Det vil tage mellem 30 og 40 år for Kina at udvikle sig fra et udviklingsland til et udviklet land, siger professor Niu Xiong Ying fra det kinesiske University of International Business and Economics. Foto: Colourbox Om 40 år Uganda kan være ørken om 40 år. I 1990 var der 5 millioner hektar skov i Uganda. I dag er der 30 procent mindre, nemlig 3,5 million hektar, og hvis den udvikling fortsætter, er der ikke mere skov i landet i Det konkluderer miljørapporten The State of the Environment Hvide bliver et mindretal i USA om 30 år. I år 2050 vil ikkespansktalende hvide kun udgøre 47 procent af befolkningen i USA. Det viser en analyse fra Pew Research Center. I dag er der 296 millioner borgere i USA, og det tal vil ifølge analysen vokse til 438 millioner i Næststørste gruppe efter de 47 procent hvide vil være mennesker med latinamerikansk baggrund. Den gruppe vil vokse fra 14 til 29 procent af befolkningen. Andelen af sorte vil holde sig på 13 procent, mens andelen med asiatisk baggrund vil vokse fra 5 til 9 procent. Om 40 år vil 200 millioner mennesker være på flugt fra tørke og oversvømmelser. Vi fortsætter i den dystre ende med dette skøn fra den humanitære organisation Care International. 90 procent færre kirkegængere om 40 år. Et kristent analyseinstitut i Storbritannien forudser, at antallet af kirkegængere vil falde med 90 procent. I dag går næsten en million kirkegængere til gudstjeneste i den engelske folkekirke, men i 2050 forventes det, at det kun vil være vil knap englændere, der deltager i søndagsgudstjenesten. 100 procent fedme i USA om 40 år. Som nævnt forudses det, at hver syvende dansker er overvægtig om ti år. Men det lader de sig ikke nøje med i USA. Her forudses det ifølge en statsligt finansieret undersøgelse, at hvis de seneste 30 års udvikling fortsætter nogle årtier endnu, så vil hver eneste voksne amerikaner være overvægtig om 40 år. >>> Foto: Polfoto 17

18 Det forudses, at vejret om 50 år bliver for varmt til at dyrke Pinot Noir i Bourgogne. Foto: istockphoto >>> Når du bliver gammel Om 50 år Rusland og Tyrkiet i EU om 50 år. Hver tredje tysker, brite og franskmand tror, at Rusland og Tyrkiet er medlem af EU i Det viste en rundspørge, der blev offentliggjort i forbindelse med EU s 50-års fødselsdag i marts Bortset fra udvidelsen mener flertallet, at unionen vil ligne sig selv om 50 år, og at engelsk vil være det dominerende sprog i unionen til den tid. Gletsjerne i Pyrenæerne og regnskoven vil være væk, og det vil være umuligt af dyrke Pinot Noir i Bourgogne om 50 år. En stor del af de resultater, man får frem, når man søger på vendingen om 50 år, handler om konsekvenserne af den globale opvarmning. Således forudses det, at al verdens regnskov vil være væk, og at gletsjerne i Pyrenæerne er smeltet, samt ikke mindst at nogle af de vintyper, der i dag karakteriserer forskellige vindistrikter, ikke længere vil kunne trives i de pågældende distrikter på grund af det varmere klima. Blandt andet forudses det, at vejret i Bourgogne bliver for varmt til at dyrke Pinot Noir, og at fremtidens Bourgogne-vin måske bliver nødt til at blive dyrket i for eksempel Avedøre. Om 50 år fyrer vi stadig med kul. Topchefen for den svenske energikoncern Vattenfall sagde på et pressemøde i København i maj i år, at det er umuligt at slippe af med kulkraften til elproduktion i løbet af det næste halve århundrede. Han understregede dog, at der bliver tale om kulværker med en eller anden form for CO 2 -rensning. Om 50 år får man børn, når man er 65. Denne forudsigelse kommer fra en række eksperter og forskere, der har taget fremtidsbrillerne på og forsøger at tegne et billede af, hvordan danskernes liv om 50 år ser ud. En af dem er mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter. Han forudser desuden, at mange flere vil springe ud som homoseksuelle, og at det vil være helt af-tabuiseret at tale om homoseksualitet om 50 år. Måske slut med nordlys i Alaska om 50 år. Forskere ved en kongres i San Francisco i december 2005 advarede om, at jordens magnetiske poler flytter sig, og at en af konsekvenserne kan blive, at det fortryllende nordlys i Alaska forsvinder i løbet af 50 år. I stedet vil nordlyset flyde over til Sibirien. Årsagen til at polen flytter sig ligger i jordens flydende kerne af nikkel og jern, som opfører sig som en gigantisk magnetstang. Med advarslen om nordlysets forsvinden fra Alaska er vi vist kommet hele raden rundt af, hvad man ved en hurtig søgning kan finde af forudsigelser om fremtiden på internettet. Fra lukningen af Gedser til flytningen af nordlyset og fra færre kirkegængere til flere homoseksuelle. Det er interessant, hvor mange af forudsigelserne, der kommer til at holde, men en ting er sikkert spændende bliver det. 18 Pengenyt 3/2009

19

20 Elektronisk tinglysning Hurtigere, nemmere og billigere tinglysning. Det er målet for et storstilet it-projekt, som blev søsat i starten af september. > Af kontorchef George Wenning, Lokale Pengeinstitutter Siden starten af september har tinglysning af skøder, servitutter og pantebreve i fast ejendom skullet foregå over Internettet. Her, hvor dette skrives, vides det ikke, hvordan det er gået med at sætte det nye system i gang, men efter planen er man midt i en indkøringsperiode for det nye system. Og når denne indkøringsperiode er vel ovre, regner man med, at en tinglysning vil glide let igennem systemet og kun tage et par minutter. Det medfører samtidig, at kunderne kan spare udgifter til kurssikring i forbindelse med optagelse og omlægning af lån. Gør det selv eller få banken til det Som et resultat af projektet kan man fremover selv foretage en tinglysning over internettet vedrørende en ejendom, man selv ejer, eller hvor man har fået fuldmagt fra ejeren. Man kan dog også som hidtil vælge at bede sit pengeinstitut om det. Ønsker man selv at stå for en tinglysning af et skøde eller et pantebrev, skal man gå ind på Ved at bruge sin personlige digitale signatur kan man logge ind på siden og foretage tinglysningen. Man skal dog huske på, at tinglysning er en vanskelig juridisk proces, hvilket der ikke ændres på, selvom processen bliver digital. Derudover er selve rådgivningsforløbet i forbindelse med valg af låneform vigtig, hvis der er lån involveret i det, man skal have tinglyst. Som privatperson vil man derfor også i fremtiden have god nytte af professionel hjælp fra sit pengeinstitut eller en advokat til tinglysning. Hvis man ikke selv ønsker at foretage tinglysningen, kan man give sit pengeinstitut fuldmagt til at underskrive skødet eller pantebrevet, eller hvad man nu skal have tinglyst for sig ved brug af pengeinstituttets egen digitale signatur. Det vil sandsynligvis i langt de fleste tilfælde være sådan, tinglysningen vil foregå i fremtiden. Hvad bliver anderledes? Selv om tinglysningen kommer til at foregå på Internettet, ændres de juridiske regler for tinglysning stort set ikke. Det er kun måden, man tinglyser på, som ændres. Størrelsen på tinglysningsafgiften ændres heller ikke. Den afhænger fortsat af, hvad man ønsker at tinglyse og værdien af det. Til gengæld er det slut med tinglyste dokumenter og blanketter på papir med håndskreven underskrift. Fremover vil alle dokumenter være digitale. Prøvetinglysning en nyhed Som en nyhed efter at tinglysningen er blevet digital, har man fået mulighed for at gennemføre en prøvetinglysning. Tinglysning jamen, hvad er det egentlig? Foto: Elektronisk tinglysning har det noget at gøre med en ny slags udendørslamper på Christiansborg? Ja, det kunne man godt fristes til at tro ud fra navnet, Og det er da også kun halvt forkert. I hvert fald er første del af ordet det samme, der kendes fra Folketinget. Her bruges det gamle ord ting som en betegnelse for samfundets øverste forsamling, og det er da også denne betydning af ordet, der går igen som første led i begrebet tinglysning. For at finde ud af, hvordan det hænger sammen, skal vi helt tilbage til Jyske Lov fra Her står der: Paa Tinge skal man Jord skøde og ej andetsteds... for Tingsvidne er saa bindende, at der ikke kan gives Bevis imod det. Med andre ord var det dengang på tinge, man slog fast, hvem der ejede en given ejendom. Tvivl om den slags 20 Pengenyt 3/2009

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Et bedre liv, hvor du bor

Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Man skal bo godt for at have det godt. Men hvad er det egentligt at bo godt? Det ved kun du og din familie. Til gengæld ved vi noget om boliglån. Sammen

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

- vi er her for dig. 2/2009 den 1. oktober 2009. Portalbank for alle. GarantNyt. Pension SMS bank Garantkapital

- vi er her for dig. 2/2009 den 1. oktober 2009. Portalbank for alle. GarantNyt. Pension SMS bank Garantkapital - vi er her for dig 2/2009 den 1. oktober 2009 Portalbank for alle GarantNyt 2009 Pension SMS bank Garantkapital BASIS TRYK 9884 1020 9/4/09 11:08:45 AM Leder Højere renter på garantkapital Finanskrisen,

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Det danske skattesystem betyder bl.a., at dansk økonomi er

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere