Sorø Kommune Årsregnskab 2011

Transkript

1 ØKONOMI, PERSONALE OG UDVIKLING Sorø Kommune Årsregnskab

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 5 Kommuneoplysninger... 6 Borgmesterens forord... 7 Påtegninger... 8 Ledelsens påtegning... 8 Revisionspåtegning... 9 Kommunens årsberetning...10 Ledelsens årsberetning Mål og evaluering...11 Hoved- og nøgletal...12 Anvendt regnskabspraksis...13 Driftsregnskab Balancen Noter driftsregnskab og balance Driftsregnskab - sopgørelse...18 Bilag 1 - Finansieringsoversigt...19 Balance - Aktiver...21 Balance Passiver...22 Bilag 2 Udvikling i egenkapital...23 Bilag Noter driftsregnskab og balance...30 Note Økonomiudvalget Beredskabskommissionen Teknik og Miljøudvalget Børn og Undervisningsudvalget Kultur og Fritidsudvalget Social og Sundhedsudvalget Autoriserede oversigter...46 Hovedoversigt regnskab Oversigt over forbrug i forhold politiske bevillinger Tværgående artsoversigt Oversigt over lønsummer Balancen - Aktiver Balance Passiver Status over anlæg ved udgangen af året Oversigt over afsluttede anlægsregnskaber...58 Driftsoverførsler 2012 mv Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand...61 Oversigt over forbrug af kvalitetsfondsmidler i 2011 vedr. anlæg...62 Kirkens regnskab for

4 4

5 Forord Ajourført model Kommunens Årsregnskab 2011 Sorø Kommune har i 2011 uændret valgt en regnskabsaflæggelse uden det omkostnings-baserede driftsregnskab. Den frivillige anlægsoversigt er ligeledes uændret fastholdt, idet oversigten giver et godt overblik over udviklingen i kommunens materielle og immaterielle anlægsaktiver, herunder - og afgange, afskrivninger mv. fra registreringerne i anlægskartoteket. Den udvidede balance er svarende fastholdt, og aktiver og passiver er opslet i overensstemmelse med de retningslinjer, som Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) har udstukket ultimo Feriepengeforpligtigelsen er også uændret fastholdt, selv om den er frivillig, idet den fortsat anses for væsentlig når balancen samlet set skal vurderes. Ellers indeholder regnskabet de oversigter, noter og bilag, som er autoriserede af ØIM. Ud over at modellerne opfylder regnskabskravene fra ØIM, har vi valgt at følge god regnskabsskik, således at årsregnskabet bliver så tidssvarende som muligt. Det drejer sig især om følgende områder: Ledelsens forord og beretning Hoved- og nøgletalsoversigt spraksis Noter og bilag med bemærkninger og forklarende tekster. 5

6 Kommuneoplysninger Kommune Sorø Kommune Rådhusvej Sorø Telefon: Telefax: Hjemmeside: soroekom@soroe.dk Hjemsted: sår: Sorø 1. januar december Byrådet Ivan Hansen Borgmester Direktion Jan Lysgaard Thomsen Kommunaldirektør Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab. 6

7 Borgmesterens forord 2011 har været året hvor mange svære beslutninger skulle føres ud i livet. Et år hvor strukturændringer og besparelser kom at fylde meget. Især den nye skolestruktur har fyldt meget både for de berørte borgere og medarbejdere og for lokalsamfundene som helhed. Men også andre dele af organisationen har oplevet store forandringer. Flere daginstitutioner er lagt sammen, og også i dagplejen er der sket mange ændringer. Rengøringsområdet har været gennem en omfattende omstrukturering og området skal i 2012 igennem en konkurrenceudsættelse på dele af opgaverne. I tider med nulvækst og stramme rammer og vilkår fra regeringen er vi overalt i organisationen nødt at spørge os selv om vi kan løse vores opgaver på en smartere måde og organisere os mere hensigtsmæssigt. Dette har været et grundvilkår for Sorø Kommune i 2011 og bliver det også i de kommende år. For udfordringer er der nok af. Fremtiden vil kræve, at vi nytænker mange af de måder, vi har indrettet vores velfærd og vores service på. Vi kommer at se en langt højere grad af borgerinddragelse i forhold servicen, som det eksempelvis sker i projektet Aktiv hele livet, der i det nye år vil blive bredt ud blandt mange af hjemmeplejens brugere. Det positive vendepunkt i økonomien kom i 2010 og er fortsat i 2011, det skal vi glæde os over. Økonomisk kom Sorø Kommune ud af året med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 95,6 mio. kr., og 27,1 mio. kr. bedre, end hvad vi forudsagde ved lægningen for Det er nu andet år i træk, at vi har bedre resultat på den ordinære drift sammenlignet med tet. Skattefinansieret område, som er ordinært drift fratrukket anlæg viser et overskud på 25,8 mio. kr. Efter anlæg for i alt 69,8 mio. kr. med baggrund i en færdiggørelse af anlæg fra tidligere år og en fremrykning af anlæg Samlet resultat, som er skattefinansieret område fratrukket et underskud af det brugerfinansierede område på 0,4 mio. kr., bliv et overskud på 25,4 mio. kr. Som en konsekvens af årets resultat viser regnskabets finansielle del at de likvide beholdninger i løbet af 2011 er styrket med i alt 34,3 mio. kr., som er 18,9 mio. bedre end forventet ved lægningen. Den 31. december 2011 har den gennemsnitlig disponibel likviditet det seneste år været på 51,4 mio. kr. Tillægges den bundne likviditet udgør beløbet 90,2 mio. kr. på året sidste dag. Supplerende her er udviklingen i den gennemsnitlige likviditet i 2011 afdækket fremadrettet for perioden og konstateret indenfor de politiske målsætninger om en forventet gennemsnitlig likviditet på over 75 mio. kr. ved udgangen af året Det viser at vi er nået langt i forhold at sikre en sund og robust økonomi i vores kommune, selv under de nye meget skærpede vilkår vi som kommune er underlagt. Det viser også at de mange svære beslutninger vi har truffet siden kommunesammenlægningen, har haft den ønskede effekt. Og det giver os et godt udgangspunkt for at kunne gå fremtiden i møde. Specielt fra driften i 2011 vil udfordringerne på beskæftigelses- og overførselsområdet fortsat skulle følges tæt i de kommende år. Med venlig hilsen Ivan Hansen 7

8 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 16.maj 2012 aflagt årsregnskab for 2011 for Sorø Kommune Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og ssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle sling samt årets økonomiske resultat. I henhold Styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet revision. Sorø Kommune, den 23. maj 2012 Ivan Hansen Jan Lysgaard Thomsen Borgmester Kommunaldirektør 8

9 Revisionspåtegning Der vil først ske en endelig revisionspåtegning når revisionen er afsluttet og Byrådet har behandlet revisionsberetningen og endeligt godkendt årsregnskabet. 9

10 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning Generelle Bemærkninger Økonomiaftalen mellem bestyrelsen i Kommunernes Landsforening og Regeringen om kommunernes økonomi for 2011 har grundlæggende været rammen for året. Hvor udgangspunktet har været en pris- og lønfremskrevet serviceudgiftsramme fra 2010 alene for ny lovgivning Suppleret af betinget balanceskud og skærpede sanktioner med krav om bl.a. halvårsregnskab og mulig modregning individuelt og kollektivt i fælde af, at kommunernes regnskab under et` overskrider de aftalte rammer. Og med kun delvis låneadgang anlægsudfordringerne på skoleområdet og vedrørende bygninger og vej som vilkår. Her suppleret af lokale beslutninger om kodeks for det gode arbejde med mulig skabelse af et økonomisk råderum med et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads investeringer på ca. 30 mio. kr. i hvert af pr. år suppleret af en gennemsnitlig kassebeholdning ved udgangen af 2014 på 75 mio. kr. Den lokale konsolideringsstrategi fra 2010 blev endvidere opretholdt med fortsat krav om arbejde med bl.a.: Proaktiv økonomistyring Servicepasninger og omstrukturering på de sociale specialområder Effektiviseringsstrategi Strukturpasninger på de store serviceområder i byrådsperioden Ejendoms- og investeringsstrategi. Samlet set forudsætninger tet for perioden og grundvilkår for regnskabet

11 Mål og evaluering Ansvaret for de enkelte politikområder i Sorø Kommune er fordelt mellem de politiske udvalg. Der udarbejdes hvert år en aftale om konkrete indsatser og mål mellem hvert udvalg og direktionen. Disse aftaler indgår som en del af vedtagelsen for det kommende år. I løbet af aftaleåret aflægger direktionen status på de opsatte mål i forbindelse med de tre status. Endvidere følger direktionen op på aftalerne fagudvalg og økonomiudvalg ved årets udgang. Disse opfølgningssager behandles særskilt men samtidigt med regnskabssagen og sagerne vedr. overførsler af mer- eller mindreforbrug. Opfølgningssagerne tager bl.a. afsæt i opfølgningserklæringer og dialogberetninger på niveau 2 og 3 i kommunens aftalehierarki. Opfølgning og den administrative indsling overførsler sker samtidigt, således af administration og politiske udvalg kan vurdere overførslerne set i lyset af opfyldelsen på mål og indsatserne indenfor de respektive politikområder. På denne baggrund er de forventede driftsoverførsler fra og videre frem opgjort netto 29,0 mio. kr. 11

12 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i hele mio. kr sopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 3) Primo korrektion jf. balancen Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Primo korrektion jf. balancen Balance, passiv Egenkapital Primo korrektion jf. balancen Hensatte forpligtigelser 1) Primo korrektion jf. balancen -3-1 Langfristet gæld inkl. leasingforpligtelse heraf ældreboliger Kortfristet gæld 2) Primo korrektion jf. balancen 7 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) (inkl. deponeringer) Likvid beholdning pr. indbygger (kr.) (inkl. deponeringer) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning ifølge : Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) (indbyggertal betalingskommune - primo året) Udskrivningsprocent kommuneskat 26,40 26,40 26,40 26,40 26,39 Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 25,74 Indbyggertal ultimo året ) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af yderligere hensatte forpligtigelser 2) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af feriepengeforpligtigelse frivilligt fra regnskab 2010 dog fortsat hermed. 3) Pr. 1. januar 2010 er regnskabspraksis omkring bunkning af aktiver ændret. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Positive tal angiver indtægt og aktiv Negative tal angiver udgift og passiv. 12

13 Anvendt regnskabspraksis Generelt Sorø Kommunes regnskab aflægges i henhold gældende lovgivning og efter de retnings-linjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og ssystem for kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår lige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og ssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. smaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra ØIM i Budget og ssystem for kommuner. Det specielt nye i 2011 har været udvidet krav løbende og regnskabsopfølgning på en række områder inkl. aflæggelse af halvårsregnskabet pr Der er kommet nye informationskrav om brug af finansielle instrumenter og lån i udlands valuta. Sidstnævnte indarbejdes i noter og bemærkninger under politikområdet renter og finansiering. Så grundlæggende er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. 13

14 Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter ved udgangen af februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med tet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. De faglige resultater og aktivitetsniveauet fastsættes i tet og er efterfølgende det grundlæggende niveau i regnskabet. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. I forbindelse med 2012 blivelsen er der ansøgt og meddelt skud som vanskelig slet kommune på samlet set 16 mio. kr. Heraf er de 10 mio. kr. udbetalt som ekstraordinært særskud først i oktober måned, i regnskabsåret Oplyst som ok fra ministeriets side såfremt det regnskabsforklares. Det ekstraordinære særskud samt de ekstraordinære kurstab i 2011, er grundlæggende valgt indarbejdet i regnskabsopgørelsens ordinære driftsresultat og er supplerende forklaret i noter og bemærkninger under politikområdet renter og finansiering. Bemærkninger regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabs-beløb. Ud fra væsentlighedskriterier udarbejdes der bemærkninger driftsindtægter og udgifter i forhold det oprindelige minimum på bevillingsniveau jf. tet. Der skal også udarbejdes bemærkninger regnskabet i fælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. 14

15 Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af ØIM fastsat formkrav, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret løbende over tid. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr, måles kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet anskaffelsen ind det tidspunkt, hvor aktivet er klar at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 ejendoms-vurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt følgende: Aktivtype Bygninger Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv. Lejede lokaler mv. Levetider år 5-40 år 3-10 år Over 10 år eller over kontraktperioden Såfremt der er afveget fra levetiden udmeldt af ØIM, er dette anført som note anlægget i anlægskartoteket. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. 15

16 Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes kostprisen. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som kommunen har medejerskab, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) hvor der ikke er en bestemmende indflydelse optages anskaffelsespris. Finansielle anlægsaktiver langfristede godehavender Tilgodehavender er optaget i balancen nominel værdi under de respektive regnskabs-poster her. Der nedskrives imødegåelse af forventede tab på kort sigt på de krævede områder. Ændringer i det forventede tab på godehavender foretages via egenkapitalens balancekonto. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år år. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver salg Grunde og bygninger salg er reguleret forventet salgspris ultimo året. Fysiske aktiver salg måles kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages regulering den forventede salgspris. Omsætningsaktiver - godehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver - godehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer i form af pantebreve indregnes anskaffelsespris eller nominelle værdi. Likvide beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer indregnes nominel værdi. Eventuel valuta og øvrige værdipapirer i depot indregnes dagsværdien (kursen) på balancedagen. Egenkapital 16

17 I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente jf. anbefalingerne fra KL. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier enkeltpersoner i henhold social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser forlods/primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret ferie med løn i forhold en gennemsnitsbetragtning for kommunens ud fra antal årsværk, en opgørelse af det gennemsnitlige antal skyldige feriedage pr. årsværk og gennemsnitlig udgift pr. skyldig feriedage. Noter driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter og bilag med bemærkninger henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ØIM har slet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 17

18 Driftsregnskab - sopgørelse Note sopgørelse I kr. Budget A. Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter Tilskud og udligning Købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomhed) 3 Administration Bolig og erhvervsudvikling Borgerservice Arbejdsmarkedsindsats Overførselsindkomster Beredskabet Vej og Park Trafik og infrastruktur Miljø og naturbeskyttelse Ejendomscenter_ Ejendomscenter_ Folkeskoler inkl. SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Specialundervisning for voksne Ungdomsuddannelser Pasningsområdet for 0-5 årige Foranstaltningsområdet Familierådgivningen Kultur og fritid Forebyggende sundhedsindsats Pleje og ældreomsorg Voksen og handicapområdet Integration Driftsudgifter i alt (ekskl. Forsyningsvirksomhed) Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Administration anlæg Bolig og erhvervsudvikling anlæg Beredskabet anlæg Bosætningskampagne - anlæg Trafik og infrastruktur anlæg Miljø og naturbeskyttelse anlæg Ejendomscenter anlæg Folkeskoler inkl. SFO anlæg Ungdomsskole og klubber - anlæg Pasningsområdet for 0-5 årige anlæg Kultur og fritid anlæg Forebyggende sundhedsindsats Pleje og ældreomsorg Anlægsudgifter i alt (ekskl.forsyningsvirksomhed) RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder 30 Drift (netto) - intern varmeforsyning Drift (netto) - renovationsområdet Anlæg (netto) - renovationsområdet RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A + B) 1) ) Og i øvrigt med sammenhæng fra Driftsregnskab sopgørelse Finansieringsoversigt i bilag 1 Positive tal angiver indtægt/aktiv Negative tal angiver udgift/passiv. 18

19 Bilag 1 - Finansieringsoversigt BILAG 1 Finansieringsoversigt I hele kr. Budget Likvide beholdninger ultimo Primo korrektion ) Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver: vs. regnskab +/- Årets resultat 1) /- Lånoptagelse 5) /- Øvrige finansforskydninger 4) Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån 5) Ændring i likvide beholdninger 3) Værdireguleringer direkte på balancen fra formueforvaltningen Likvide beholdninger ultimo Bunden likviditet fra deponeringer Bunden likviditet ultimo Primo korrektion ) Bunden likviditet primo Ændringer i 2011: Forhøjet deponering vedrørende renovationsområdet med baggrund i regnskabsresultatet for 2010 Frigivet deponering vedr. anlæg fra kvalitetsfondsområdet fra Ny ramme i Frigivet deponering fra låneindfrielse i Sorø Forsyning A/S Øget deponering vedr. finansiering af ombygningen på Røde Kors Børnehus i Fjenneslev Frigivet deponering vedr. finansiering af ombygningen på Røde Kors Børnehus i Fjenneslev, fra ledig låneramme i 2010 og 2011 Deponering på ny vedr. anlæg på kvalitetsfondsområdet, efter at rammen er opgjort ultimo Ændringer i alt i 2011: Bunden likviditet ultimo Likviditet i alt primo Likviditet i alt ultimo Styrket likviditet fra året ) Sammenhæng fra Driftsregnskab sopgørelse Finansieringsoversigt 2) Deponeringer vedr. kvalitetsfonds- og renovationsområdet for 8,106 og 2,166 mio. kr. 3) Sammenhæng note 34 4) Sammenhæng note 35 5) Sammenhæng note 36 Positive tal angiver indtægt/aktiv Negative tal angiver udgift/passiv. Som en konsekvens af årets resultat viser regnskabets finansielle del således at den likvide beholdning i løbet af 2011 er styrket med i alt 34,3 mio. kr. Fratrækkes den forventede likviditetsstyrkelse ifølge det oprindelige, udgør forbedringen 18,9 mio. kr. 19

20 Heraf udgør de faktisk givne lægsbevillinger netto kassen 8,2 mio. kr. således at den reelle likviditetsstyrkelse udgør 10,7 mio. kr. De tidsmæssige forskydninger fra afholdelse af anlægsudgifter hjemtagelsen af byggekreditter i efterfølgende kvartal i et omfang af 7,8 mio. kr. ultimo året har ikke påvirket likviditeten Tages der hensyn sidstnævnte er der sammenhæng resultatopgørelsens samlede resultat der viser en forbedring på 16,4 mio. kr. i forhold det korrigerede. Kommunens disponible likviditet den 31.december 2011 var således negativ med 11,5 mio. kr. Her kan lægges en positiv bunden likviditet på 42,2 mio. kr. en samlet positiv likviditet på 30,7 mio. kr. Den bundne likviditet forventes frigivet primo i årene 2012 og Pr er den bundne likviditet således reduceret 16,5 mio. kr. Kravet kommunerne er grundlæggende en gennemsnitlig disponible likviditet de seneste 365 dage over nulpunktet. Sidstnævnte har været opfyldt i hele 2011 jf. nedenstående tabel fra den løbende likviditetsprognose. Likviditet Prognose Kassekreditregel Faktiskkassebeholdning Den 31. december 2011 har den gennemsnitlig disponibel likviditet det seneste år været på 51,4 mio. kr. Tillægges den bundne likviditet udgør beløbet 90,2 mio. kr. på året sidste dag. Supplerende her er udviklingen i den gennemsnitlige likviditet i 2011 afdækket fremadrettet for perioden og konstateret indenfor de politiske målsætninger om en forventet gennemsnitlig likviditet på over 75 mio. kr. ved udgangen af året Den anvendte likviditetsprognose fra 2011 har således vist sig som anvendelig med en afbalanceret robusthed. Ellers er der er grundlæggende indenfor for året 2011 handlet på konstaterede overskridelser med inddækning via andre områder indenfor de enkelte udvalg. Kommunen er dog som mange andre i 2011 blevet udfordret på det finansielle område vedrørende skatter, skud og udligning. I 2011 har specielt efterreguleringer og midtvejsreguleringer på bl.a. beskæftigelsesområdet haft et væsentligt omfang, som end ikke et ekstraordinært modtaget særskud fra staten har kunnet inddække. Supplerende her kommer merudgifter renter og specielt kurstab fra både formuepleje og gældspleje som i et vist omfang også har været af ekstraordinær karakter i Og endeligt har der i 2011 været forsinkelser anlægsmæssigt specielt vedrørende skolebyggerierne med godkendte låneoverførsler fra følge. 20