Områdebeskrivelse 05. Initiativer, organisering og proces 09. Ideer og kortlægning af temaer 12. Tema 13. Formål og helhedsplan 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Områdebeskrivelse 05. Initiativer, organisering og proces 09. Ideer og kortlægning af temaer 12. Tema 13. Formål og helhedsplan 17"

Transkript

1 LANDSBYFORNYELSE I SEJERSLEV OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE FEBRUAR 2014

2 2

3 FORORD INDHOLD Morsø Kommune har i januar 2013 ansøgt Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om midler til at gennemføre områdefornyelse i Sejerslev. Indholdet til programmet er udarbejdet igennem en borgerdreven udviklingsproces med Sejerslevs borgere. Processen og udarbejdelse af programmet er organiseret og styret af Morsø Kommune, Team Byplan. Programmet indeholder en redegørelsesdel, der beskriver særlige forhold ved området samt en beslutningsdel, hvor det fremgår, hvilke projekter, der skal gennemføres, og hvilke succeskriterier, de skal opfylde. Kommunalbestyrelsen ønsker at takke for det store engagement i processen og de mange gode idéer, der kom frem i løbet af idéværkstederne. Hans Ejner Bertelsen Borgermester i Morsø Kommune Områdebeskrivelse 05 Initiativer, organisering og proces 09 Ideer og kortlægning af temaer 12 Tema 13 Formål og helhedsplan 17 Aktiviteter, indsats og målsætning 20 Budget og tidsplan 32 Fundraising 33 Investeringsredegørelse 34 Behov for bygningsfornyelse 36 Færge til Thy Sejerslev Thy A26 Nykøbing Færge til Thy Salling Oversigtskort over Mors 3

4 BYMOSAIK BDET Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. BDE Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. BE Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. BT Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. HESSELBJERG B Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. SEJERSLEV EJERSLEV E Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. T Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY L Byer med landsbyens gængse potentiale BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 9 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM Kort over Bymosaik 4

5 OMRÅDEBESKRIVELSE Morsø Kommune omfatter øen Mors med Agerø og er beliggende i Limfjorden i det nordvestlige Jylland. Morsø Kommune er en meget naturskøn kommune. Langs dele af den 188 km lange kystlinje hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet. De fortæller både om skabelsen af vores verden for omkring 60 millioner år siden og om naturens mægtige kræfter, som formede øen til det, vi kender i dag. Morsø Kommune er en del af Region Nordjylland. Landsbyfornyelsen omfatter landsbyen Sejerslev på Nordmors, som er en halvø på den nordligste del af Mors. Bagrund for område fornyelsen: I 2009 fik kommunalbestyrelsen igangsat Projekt Bymosaik Nyt byrollekoncept for Morsø Kommune udarbejdet af NIRAS konsulenter. Rapporten er et redskab til videreudvikling af byerne på Mors for at være på forkant med byernes udvikling og planlægning. Bymosaikken er tænkt som et planlægningsmæssigt redskab, der skal anvendes til at udstikke differentierede retningslinjer for kommunens byudvikling, som afspejler og tager hensyn til de forskelligartede vilkår, der gør sig gældende på tværs af kommunen. På baggrund af en anerkendende tilgang at alle byerne på baggrund af deres specifikke potentiale har en rolle at spille i kommunen er byernes potentiale registreret og byerne fremstår i BYMOSAIKKEN som byer med særlige potentialer inden for hhv. bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. Byerne er derfor ikke udpeget på baggrund af deres størrelse, særlige funktioner eller lign. Bymosaikken spiller formelt set den samme rolle i kommuneplanen som det hidtidige bymønster. Den danner en overordnet forståelsesramme for byudviklingen, der gør det muligt at planlægge for større sammenhænge på niveauet over de enkelte byer, altså på kommuneplanniveau. Bymosaikken anerkender, at byer har forskellige potentialer, og at disse er afhængige af byens nuværende størrelse eller status i et givent hierarki. Den sætter byerne ind i en områdebestemt sammenhæng og udpeger dermed fælles vilkår, der kan danne grundlag for samarbejde og netværk byerne imellem. Den udpeger byernes potentialer eller mangel på samme og kan således bruges som grundlag for kommunale prioriteringer omkring byudviklingen. I rapporten er Sejerslev udpeget til at have potentialer indenfor Bosætning og turisme. Formålet med Landsbyfornyelsen i Sejerslev er at understøtte byens potentiale som bosætnings- og turistby. I 2013 var der 356 beboere i Sejerslev by. Sejerslev er centralt beliggende på Nordmors og er den største by i området. Landskabet på Nordmors Nordmors er især betinget af områdets storbakkede terræn, intensivt dyrkede marker opdelt af jorddiger og hegn, gårde og husmandssteder spredt i området. Mens gårdene overvejende ligger delvist fri af beplantning og trukket tilbage fra vejene, ligger husmandsstederne bag beplantning langs vejene. Landsbyerne Ejerslev og Sejerslev ligger på overkanten af de to randmorænestrøg henholdsvis øst og vest for Hundsø-lavningen, mens Hesselbjerg ligger nord for den sydvendte skråning ned mod lavningen. Hundsø-lavningen, oprindeligt en sø, ligger som en nord-sydorienteret terrænlavning imellem to af de tre randmorænestrøg i området, og er i dag primært drænet og opdyrket. Søen er i dag drænet og afvander området ud i Limfjorden via Hundsøkanalen, som har udløb på den østlige side af øen. Mod nord afvandes området af Sejerslev bæk, som også løber igennem Hundsølavningen. Hundsøkanalen blev gravet i midten af 1800-tallet som led i et landvindingsprojekt med det formål at udtørre den dengang ca. 100 ha store sø. Det forventes at inden 2015 bliver Hundsø reetableret som vådområde. Nordmors rummer endvidere en af øens få skovområder, Skarregård Plantage, som ligger nær kysten. Området fremstår relativt roligt og uforstyrret, og rummer store landskabelige oplevelser, som især knytter sig til kystforlandet og de afvigende delområder. Landskabet ved Sejerslev Sejerslev ligger nordøst på Mors i nærheden af de store molerudgravninger omkring Ejerslev. Sejerslev ligger 25 meter over fjorden, med god udsigt mod øst og vest. Mod øst er byen orienteret mod Hundsølavningen, og fine kig ud over denne præger byranden. Strukturen af Sejerslev er påvirket af udvikling og nyere bebyggelse, og fremstår således ikke helt intakt. Den nye landevej, som løber vest om Sejerslev til Feggesund (færge), bryder endvidere de ellers karakteristiske bugtede vejforløb. I den sydlige del af Sejerslev ligger et gadekær, som er blevet restaureret og fremstår som et rekreativt grønt område. Byen er præget af enfamiliehuse med store haver og god plads. I periferien af byerne ligger større gårde. Natur og Turismekvaliteter Nordmors har mange naturkvaliteter. Med Sejerslevs centrale beliggenhed er nærheden til naturen og turistaktiviteter en stor fordel. De eksisterende tilbud tæt på Sejerslev er: Molermuseet og Skarregård museum med gode stisystemer ved Molermuseet og Skarregård samt Skarregård plantage. Badestranden nord for Skærbæk Bjerge, Ejerslev lystbådehavn, sommerhusområdet Hulhøjen og nærliggende badestrand. Sejerslev campingplads ligger i den nordlige udkant af byen. Kystruten er en sammenhængende rute rundt om Mors, primært langs kysten af eksisterende veje. I dette område løber den inde i landet langs den østlige kyst uden udsigt til fjorden. Den øvrige del 5

6 følger Feggesundvej et stykke, og svinger ind i Sejerslev midt i området. Kystruten er en vandrerute, der principielt følger kysten rundt om Mors. Flere steder ligger den dog lidt inde i land, men rummer ikke desto mindre mulighed for særlige visuelle og naturmæssige oplevelser. I nærmeste fremtid er der planlagt at åbne den tidligere molergrav ved Ejerslev lystbådehavn, hvor det bliver muligt at bade i den naturskønne lagune. Sydøst for Sejerslev ligger som nævnt Hundsø. Området skal omdannes til sin oprindelige tilstand, et vådområde. Det er planlagt at forbinde Sejerslev og det nye rekreative område med et stisystem. Historie Sejerslev har oprindeligt været en lille landsby med kirke, smedje, en række mindre huse og gårde langs vejen og et par møller dels nord, dels syd for byen. De tidligere landbrugsbygninger er særligt synlige i den sydlige del af byen, tæt på gadekæret. Sejerslev er imidlertid i højere grad påvirket af udviklingen og vokset i størrelse. Nyere boligområder er kommet til mod både nord og syd. Kirken er fra 1100-tallet og bygget i romansk stil. Området bag kirken er fredet af en Provst Exner fredning, hvilket betyder, at der ikke må bygges eller placeres andre former for anlæg der slører udsynet til Kirken. Det gamle skolehus betragtes som høj bevaringsværdig. Kirken ses kun fra enkelte punkter i nærområdet, især set fra øst. Ifølge SAVE- registrering fra Morsø Kulturmiljøatlas er en del bygninger med middel eller lav bevaringsværdi i byen. Indbyggere og aktiviteter Der er 356 beboere i Sejerslev by i Sejerslev er et velfungerende bysamfund med folkeskole med SFO, børnehave og vuggestue. Skolen og daginstitutionerne er med til at samle børnefamilier fra byen og oplandet. Byen er rig på foreninger med etableret borgerforening, forsamlingshus og aktivitetshus samt Nordmorshallen. Forsamlingshuset blev restaureret i slutning af 80 -erne, huset lejes ud til fester m.m., men i dag bruges det mindre end tidligere, og det gælder både af lokale og udefrakommende. Aktivitetshuset bruges gratis af byens beboere, og der findes et stærkt organiseret beboersamarbejde omkring husets anvendelse og drift. Beboerne har på eget initiativ afholdt drømmeværksteder, hvor der blev arbejdet med forskellige udviklingspotentialer for byen. Bymiljøet Sejerslev opleves som en langstrakt samlet bebyggelse med kirketårnet som et pejlemærke. I den nordlige og sydlige del ligger landsbyen åben mod øst, mens centrum lukker sig til med bygninger på begge sider af hovedvejen Sejersvej. Midt i byen ligger Kirken, der er den største i den nordlige del af Mors. Mod sydøst fra kirken, bagved Sejersvej ligger et offentligt område med skole, børnehave, vuggestue og Normorshallen. Arkitektonisk er bymidten en blandet oplevelse. Selvom den blev bebygget som et af de første områder i Sejerslev, er de fleste huse fra perioden De varierer både i højde og materialevalg. Med både store glasfacader, pudsede mure og teglsten. Relativt få boliger lider af installationsmangler, men arkitektonisk er byerne præget af gør det selv - vedligeholdelse og/eller mangel på samme. I byen er der en del bygninger som burde rives ned. Overordnet er byen indbydende, hovedgaden Sejersvej er lige blevet renoveret, med nyt asfalt og fortov. I den sydlige del af byen kan beboernes aktive indsats tydeligt ses ved det ny renoverede rekreative område Gadekæret. Erhverv og detailhandel Det kan tydligt ses på gadebilledet, at der har været aktiv handel i byen. Langs Sejersvej kan der ses spor fra den tidligere handel. På grund af den almindelige strukturudvikling inden for detailhandelsbranchen, samt nærheden til større byers detailhandelsudbud har butikkerne lukket. I dag er der en købmand med posthus, en bager, automekanikker og elektriker i Sejerslev. En stor del af den daglige handel fortages ved købmanden. Købmanden er et samlingssted for byens borgere. Lidt udenfor byen ligger en campingplads. I 2010 lukkede Skamol fabrikken i Sejerselv. 50 arbejdspladser forsvandt fra byen, da den lukkede. Skamol er en af mange industrier, som er lukket de sidste år på Mors. I 2007 blev Plejehjemmet lukket der var 22 beboer og 27 ansatte. Efterfølgende blev det næsten umuligt at leje de 6 ældreboliger ud som ligger i den sydlige del af Sejerslev. Trafikale forhold Sejerslev ligger uden for landevejen Feggesundvej som forbinder den nordlige del af øen med Nykøbing. Sejerslev ligger øst for Feggesundvej, dette betyder at byen ikke er forstyrret af unødvendig gennemkørende trafik. Sejerslevs oprindelige vejstruktur er velbevaret og bør fastholdes ved eventuel udvikling af byen. I 2011 blev der i Sejerslev, installeret separatkloakering og fiberbredbånd rundt i hele byen. På den måde følger byen den infrastrukturelle udvikling, som er vigtigt at kunne tilbyde til at tiltrække nye beboere. 6

7 Ejerslev Camping plads Skarregård Plantage Skranderup skov Feggesundvej Sognegården Børne- og Ungdomsklubben Bager Kirken Kirketorvet Børnehaven & vuggestue Nordmorshallen Forsamlingshuset Købmanden Fodboldbane Skolen og skolegården Ældreboliger Fodboldbane Aktivitetshuset Gadekæret Sejersvej Hundsø Kort over Sejerslev 7

8 Udfordringer og ressourcer i området Sejerslev og omegn har både store udforinger samt store potentielle ressourcer. Problematikken ligger i - faldende befolkningsvækst, I 2011 havde Sejerslev 380 beboere men i 2013 var indbyggertallet faldet til 356 indbyggere. - Nedlukning af service og erhverv. Indenfor de sidste to år er banken og malerbutikken lukket. - Mangel på vedligeholdelse af boliger, og lang liggetid af boliger til salg gør det mindre tiltrækkende at investere i bolig i byen. Liggetiden er mellem dage pr. januar 2014 af de boliger som er til salg i byen. Områdets ressourcer ligger både i beboerne og de landskabelige kvaliteter. Beboerne i Sejerslev og omegn er en stor ressource og er god til aktiv indsats i deres lokal område. Det kan ses i den sydlige del af byen, ved Gadekæret hvor byens borgere har omdannet det på eget initiativ. Gadekærsudvalget står for områdets drift. Gadekæret Sejerslev ligger midt i en naturperle på Nordmors, sideløbende med Landsbyfornyelsen i Sejerslev har Morsø Kommune startet et samarbejdsprojekt Fremtidens Landskaber på Nordmors med Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Projektets formål er at gøre Nordmors til et attraktivt bo og besøgssted, hvor der er lagt vægt på at forbinde og fremhæve naturkvaliteterne i området. Igennem Landsbyfornyelsen Sejerslev og projektet Fremtidens Landskaber ønsker Morsø Kommune, at der kan skabes merværdi i området, hvor projekterne kan bidrage til hinanden og skabe synergi. Initiativer i området Morsø Kommune arbejder aktivt med de ovennævnte problematikker, at tiltrække nye borgere, bibeholde serviceniveauet og renovere eller fjerne dårlige boliger. Igennem forskellige initiativer arbejder kommunen på at gøre Morsø til et attraktivt besøgs- og bosted. Gadekæret 8

9 INITIATIVER, ORGANISERING OG PROCES Igennem Landsbyfornyelsen i Sejerslev ønsker kommunen at løfte bybilledet i Sejerslev, så byen bliver til et attraktivt bosætningssted. Bedre boliger er et selskab Morsø Kommune har oprettet med henblik på opkøb og nedrivning af dårlige boliger så de fjernes fra bybilledet. I forbindelse med Landsbyfornyelsen i Sejerslev har Morsø Kommune igennem puljen opkøbt en grund Sejersvej 38. Området er inddraget i Landsbyfornyelsen og bliver en del af helhedsplanen. Nordmors Igennem Projektet Fremtidens Landskaber ønsker kommunen at tiltrække flere mennesker til Nordmors, enten til bosætning eller til at besøge området. Med øget besøgstal i området kan det eksisterende serviceniveau bibeholdes og forhåbentlig bliver der efterspørgsel for højere serviceniveau i den private sektor. Projektets organisation Områdefornyelse i landsbyerne er baseret på engagement og forankring i den enkelte landsby, projektforløbet tilrettelægges, så beboerne føler, at det nytter at bidrage i udviklingen af deres lokalsamfund og de får et ejerskabsforhold til projektet. Sejerslev Kort over Nordmors 9

10 Processens hovedlinjer var fastlagt på forhånd og således var det lettere at involvere sig og undgå, at ildsjælene brændte ud undervejs. Det er vigtigt, at organiseringen sikrer en forankring i lokalsamfundet med et bredt spektrum af forskellige interesser - et forpligtende samarbejde med en imødekommende tilgang og en forankring i de øverste beslutningsniveauer i kommunen. For at understøtte processen og være bindeled mellem beboerne og den kommunale organisation blev der dannet en projektgruppe. Projektgruppens opgave var primært at sikre, at processen opfyldte de ovenstående kriterier og at forestå udarbejdelsen af programmet. Andre kommunale forvaltninger Områdefornyelsen Kommunalbestyrelsen Projektgruppe Udvalgte nøglepersoner By, bolig og landdistriktsministeret Evt. lokale fonde Anden finansiering Styregruppen forestår den daglige drift af byfornyelsen og placeres i kommunens Byplan team. Styregruppen varetager det forpligtende samarbejde med borgerne samt det tværsektorielle samarbejde mellem div. forvaltninger og administrative og politiske enheder. Styregruppen varetager de overordnede beslutninger, mens kommunalbestyrelsen foretager de politiske beslutninger. Arbejdsgruppe Byen Arbejdsgruppe Projektgruppen består af: Arne Kirk, Natur og Miljø chef Eva Reynisdóttir, Urban Designer, Team Byplan Ann-Sophie Øberg, Urban designer, Team Byplan Helle Thorning Bertelsen, Landinspektør, Team Byplan PROGRAM - med helhedsplan og delprojekter (indsatsområder) samt ad hoc rådgivning fra andre teams i Morsø Kommune; Team Natur, Team Byg, Team Virksomhed og Team Vej. Processen Processen vedrørende udarbejdelse af Landsbyfornyelsesprogrammet var af projektgruppen fastlagt til at forløbe i 3 faser: Projektorganisation 1. Fase Intro, bestående af møde med nøglepersoner og offentligt borgermøde. Tilrettelæggelse af processen. 10

11 2. Fase Udvikling af helhedsplan Borgermøder, bestående af 5 møder med forskellige temaer. 3. Fase - Endeligt program, bestående af den politiske godkendelse, præsentation af det endelige program for alle borgere samt indsendelse af programmet til ministeret for By, bolig og landdistrikter. Projektgruppen havde inden projektets officielle opstart inviteret nøglepersoner fra Sejerslev til et formøde. På mødet fik de indsigt i projektets omfang og budget samt lejlighed til at komme med input til, hvordan processen omkring borgerinddragelsen skulle foregå. Nøglepersonerne var herefter med til at starte debatten omkring landsbyfornyelse op i byen, så beboerne havde en chance for at udvikle gode idéer. Projektgruppen havde i samråd med nøglepersonerne fastlagt, at processen omkring landsbyfornyelsen skulle starte med et offentligt indbudt borgermøde, hvor beboerne skulle orienteres om projektet og den efterfølgende proces. På det offentlige borgermøde skulle der nedsættes en arbejdsgruppe med beboere, der ville deltage i 5 følgende møder, hvor idéer skulle fostres og projekter fastlægges. Alle borgermøderne havde et tema og tilhørende aktivitet. Borgermøderne er afholdt i efteråret 2013 under temaerne. Borgermøderne fandt sted i Sejerslev Forsamlingshus med et flot fremmøde på mellem borgere fra Sejerslev og oplandet. Der har været stor velvilje og interesse for Landsbyfornyelsen fra start til slut. Aldersfordelingen var meget spredt som afspejles i varierende ideer i helheldsplanen. Alle forslag og idéer er blevet drøftet i projektgruppen undervejs og samlet i den helhedsorienterede plan for Sejerslev, der har dannet grundlag for dette program. For at skabe merværdi imellem Landsbyfornyelsesprojektet i Sejerslev og projektet Fremtidens Landskaber på Nordmors var Jørgen Primdal og Lone Søderkvist Kristensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU inviteret til borgermødet Lær området at kende. Samtidig var Michael Dickenson fra Morsø Kommune inviteret til at fortælle om Ejerslev Havn, Skarrehagegraven, Hundsø og Biskær. Formålet var at beboerne så Sejerslev i større perspektiv. Mødet gav et godt resultat beboerne begndte at tænkte på bedre forbindelser til naturen, som også ses i helhedsplanen. 1. Lær byen at kende (drømmeworkshop) 2. Lær området at kende 3. Byvandring 4. Design workshop 5. Helhedsplan og økonomi Borgermøder i forsamlingshuset 11

12 IDEER OG KORTLÆGNING AF TEMAER Intro Dialogen med beboerne er som nævnt foregået på 5 borgermøder i perioden september november Dialogen har som udgangspunkt taget afsæt i 4 overordnede temaer; Byens rum, Byens bygninger, Byens infrastruktur og Byens grønne omgivelser. På de følgende sider er alle de idéer samlet, der er kommet frem i løbet af processen, både på idéværkstederne og ved andre henvendelser Idéerne er indtegnet på kortet med én markering, selvom der er mange, som har foreslået det samme forskellige steder i byen. (kort 1). Derudover er der lavet en analyse til hvert tema på baggrund af borgernes input (kort 2). Idéer og analyse danner grundlag for fokusområderne for hvert tema (kort 3). Det sidste kort viser fokusområderne indenfor hvert tema, fokusområderne er valgt igennem borgerprocessen. Fokusområderne er med til at danne grundlaget for de udvalgte aktiviteter og indsatser i Landsbyfornyelsen i Sejerslev. Registrering af mulige udviklingsområder 12

13 TEMA: BYENS RUM Byens Rum Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens rum som værende steder, hvor borgerne i Sejerslev mødes i dag og potentielt kan mødes fremover. De eksisterende byrums forskelligartede karakterer er en kvalitet, som bør bevares og understøttes. Generelt ønsker borgerne øget aktivitet i byrummene og bedre udnyttelse af tomme grunde til aktiviteter. Samt bedre visuelle sammenhænge imellem Kirketorvet og Nordmorshallen. Lille torv Kirketorvet Skolegården Foran Nordmorshallen Fodboldbane Kirketorvet Forbedring af bus venteplads med større/flere skure P plads ved kirken gøres mere indbydende granitsten, skærver og frugttræer Beplantning, bænke, bord + informationsskab /opslagstavle indrettes enkelt og stilrent, Nyt asfalt BMX bane / skaterbane Hundepark / frugtplantage Bålplads Forskønnelse af det lille torv Analyse - Byens rum Sammenhænge imellem de to områder (Hallen/ Kirketorvet) Frugttræer Naturlegeplads Ny legeplads Multibane og BMX bane med belysing Nordmorshallen - Større p-plads med båse - Multibane med belysning efter rigtige mål, kan bruges til fodbold, basket, håndbold, tennis, volleyball. Kan bruges af skolen, IF, Fritid, BH -Skaterbane m/belysning og andre muligheder for aktiviteter - Læskur, stenbænke i forskellige højder - Belysning generelt - Belægning: fliser/asfalt foran hallen - Petanque bane flyttes til gadekær Fokusområde Kirketorvet og område ved Nordmorshallen Borgerønsker - Byens rum Fokusområde 13

14 TEMA: BYENS INFRASTRUKTUR Byens Infrastruktur Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens infrastruktur. Hovedgaden, Sejersvej er for nyligt blevet renoveret, (nyt asfalt og fortov). Der har ikke været stort ønske om forskønnelse af hovedgaden. Generelt meget fokus på trafiksikkerhed og at gøre bilister opmærksom på, at de kører ind i byen. Samt stort ønske om at gøre byen mere synlig, ved krydset af Landevejen Feggesundvej og Sejersvej, for at tiltrække flere besøgende turister. Infotavle Infotavle Byport Trafikchikane Feggesundvej Sejersvej Chikaner med lys Analyse - Byens infrastruktur Belysning på Skanderupvej Belysning, udvidelse af sti Belysning på Kongevejen Trafikchikane Fokusområde - Byporte Sti mellem forsamlingshus og aktivitetshus til fælles brug af parkeringspladser + gadelys P - skilte Information om parkering Spejl (trafik Fokusområde - Byporte Autoværn ned imod gadekær Belysning på Skolestræde Fokusområde - Byporte Gøre byen mere synlig ved Feggesundvej /Sejersvej beplantning, information etc. Lave en byport fra Feggesundvej ind i Sejerslev med informationer om hvad der forgår i byen Sejersvej plantes til med blomstrende buske evt. opsættes bænke gjort positivt opmærksom på at der ligger en landsby inde bagved Feggesundvej Infotavle Byport Trafikchikane Fokusområde - P - skilte Fokusområde - Autoværn Fokusområde - Byporte Åbne indkørslen fra byen ser så lukket ud udefra Borgerønsker - Byens infrastruktur Fokusområde 14

15 TEMA: BYENS BYGNINGER Byens Bygninger Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens bygninger, som overordnet betragtes som henholdsvis boliger og fælleshuse. Sidstnævnte forstås som bygninger med adgang eller af betydning for mange. Fælleshusene knytter sig i høj grad til byens aktiviteter. Forsamlingshuset og Børne- og Ungdomsklubben udpeges til renovering. Ældreboligerne ønskes omdannet til andet formål og adgangen til Nordmorshallen gøres handicap venlig. Generel interesse for nedrivning af dårlige boliger og erstatte dem med grønne oaser. Borgernes ønsker er sendt videre som ønsker til nedrivningspuljen. Sognegården Børne- og Ungdomsklubben Børnehaven & vuggestue Købmanden Nordmorshallen Forsamlingshuset Aktivitetshuset Gl. mejeri fjernes Skolen Bygning væltes, plante frugttræer + borde og bænke Bygning væltes, plante frugttræer + borde og bænke Analyse - Byens bygninger Ungdomsklub - Ungdomsklub flyttes i fritidscenter - Hus væltes eller sælges jorden deles op - Renovering af gulvbelægning samt fornyelse af inventar Ældre boliger omdannes til ungdomsboliger/studieboliger Ændres til større lejligheder men mindre husleje Vedligeholdes omdannes til ungdomsboliger Nordmorshallen Internet cafe Handicaptoilet og nye toiletter Nyt indgangsparti handicapvenligt Squash bane Forsamlingshuset Lyddæmpe forsamlingshuset Rygeskur Forskønne udendørs arealet (beplantning) Nye toiletter og handicaptoilet Handicapvenlig indgang Nyt gulv Fokusområde Børne- og Ungdomsklubben renoveres Bedre bolig pulje Bedre bolig pulje Bedre bolig pulje Bedre bolig pulje Borgerønsker - Byens bygninger Fokusområde 15

16 TEMA: BYENS GRØNNE OMGIVELSE Byens grønne omgivelser Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens grønne omgivelser, som overordnet betragtes som henholdsvis stiforbindelser til naturaktiviteter. Sejerslev er omgivet af en smuk natur, Ejerslev lystbådehavn, Hundsø (som inden 2015 bliver gendannet som vådområdet) og Skarregård Plantage. Generelt er der interesse for at forbinde Sejerslev til nærliggende naturkvaliteter med stisystemer. Der bliver arbejdet videre med stiforbindelser i projektet Fremtidens Landskaber på Nordmors. I Landsbyfornyelsen har vi fokus på Gadekæret, at tilføre elementer, som giver mulighed for yderligere brug af området. Ejerslev Camping plads Campingplads Skarregård Plantage & Skranderup skov Skovlegeplads Skarregård Plantage - Skovlegeplads - Stisystem i skoven + parkering, - Borde, bænke, toilet Etablering af sti fra Kongevej til Kærvang, forlængelse af sti BMX bane. Parkering i forbindelse med parkering til fremtidig Hundsø Gadekæret Hundsø Analyse - Byens grønne omgivelser Vej gøres mere synlig Byskov med naturlegeplads Gadekær - Større nytte af Gadekæret - Belysning v/ gadekæret - Autoværn ned imod gadekær - Strøm til Gadekæret - Ny Petanque bane og Skøjtebane - Bålhytte og madpakkehus - Plante rhododendron hist og pist - Gadekær kunne godt forbedres med flere små hytter evt. stor bålhytte mere hyggeligt hvis pladsen var lukket mere inde via legepladsen Stiforbindelse fra Dybhave til Hundsø Brunhøj, sti, bænk + bord Arbejdes videre med stiforbindelser i projektet Fremtidens Landskaber Fokusområde Gadekæret Borgerønsker - Byens grønne omgivelser Fokusområde 16

17 FORMÅL OG HELHEDSPLAN Helheldsplanen Helhedsplanen er lavet på baggrund af borgerønsker og ideer, overordnede analyser og de deraf udtrukne fokusområder. Helhedsplanens formål er at opsamle ønsker og forslag samt at indskrive dem i en helhed - i en samlet plan for Sejerslevs udvikling. De forslag, der er omfattet af landsbyfornyelsesindsatsen, er markeret med en hvid ramme, og disse indgår umiddelbart i budgettet og etapeplanen for de næste 5 år, frem til De forslag som ikke er markeret med en hvid ramme, skal ses som potentielle fremtidige indsatser som borgerne, med dette redskab i hånden kan søge fondsog puljemidler til at få realiseret. Formål Beboerne har mange gode ideer til landsbyfornyelsen. For at få mest ud af Landsbyfornyelsesmidlerne blev der taget fælles beslutning om at vælge to fokusområder og forstærke byens image inden for dem. Det blev besluttet at fokusere på mangfoldige aktiviteter i byen og trafiksikkerhed. I starten af 2014 er 36 % af byens beboere over 65 år og der bor 37 børnefamilier i byen. Igennem indsatsområderne er lagt vægt på aktiviteter for børn og unge til at bibeholde og tiltrække flere børnefamilier til byen. Visuelt at forbinde Kirketorvet og Nordmorshallen sammen. BYENS BYGNINGER at skabe et godt samlingspunkt for byens børn og unge, hvor de kan mødes i fællesskab. BYENS GRØNNE OMGIVELSER at tilføre elementer til Gadekæret så området kan udnyttes bedre og tiltrække flere af byens borgere og besøgende. Samtidig skal området trafiksikres, så det føles trygt at opholde sig i Gadekæret. BYENS INFRASTRUKTUR at indikere overgangen mellem land og by, både visuelt og fysisk. Hermed understeges oplevelsen af at befinde sig i byen og indirekte sænke farten. Hovedgaden - Sejersvej - Købmand HOVEDFORMÅLET ER AT SKABE ET ATTRAKTIVT OG SIKKERT BYMILJØ MED MANGFOLDIGE ATTRAKTIONER FOR BYENS BORGERE OG BESØGENDE. Delmål: At inddrage de relevante borgere og foreninger i udarbejdelse af indsatsområderne til at opnå bedre ejerskab for projekterne. BYENS RUM Nordmorshallen: at øge tilbud om fysisk aktivitet for børn og voksne ved hallen. Samtidig med at fremhæve muligheder for ophold i området på tværs af alder og interesse. Kirktetorvet: at trafiksikre område så bløde trafikanter og bilister kan færdes på torvet. Samtidig med at omdanne torvet så det bliver et attraktivt fælles rum i byen. Hovedgaden - Sejersvej - Bager 17

18 18 Kirken i Sejerslev

19 HELHEDSPLAN Byport Fartdæmpende foranstaltning Manglende stiforbindelse Skanderup skov - Skovlegeplads - Stisystem i skoven + parkering, - Borde, bænke, toilet Grøn oase Byport Fartdæmpende foranstaltning Belysning på Skanderupvej Grøn oase Manglende stiforbindelse Grøn oase Belysning på Kongevejen Grøn oase Ungdomsklub Nyt gulv, toilet, inventar P Kirketorvet - renovering Binde området sammen med hallen i Manglende stiforbindelse Grøn oase P P P - skilte Information om parkering Hallen udendørs multibane, bmx bane, legeplads, belysning, parkering Belysning på Dyrskuevænget Forsamlingshuset lydisolering, nyt gulv, renovering af toiletter handicapvenlig indgang og toilet forskønne udendørs arealet Hallen Internet cafe Handicaptoilet, nye toiletter handicapvenligtindgangsparti Squash bane Ældre boliger omdannes Kultur huset Parkering tættere på indgangen P Gadekæret Belysning på Skolestræde Byport Fartdæmpende foranstaltning Autoværn Inventar Gårute i byen Gårute - Manglende led Gåruter ud i landskabet Gåruter ud i landskabet - Manglende led Bygninger / byggede strukturer Synliggøre byen opmærksom på at der ligger en landsby inde bagved Feggesundvej Byrum - landskabeligt Byrum - urbant Brunhøj sti, bænk + bord Landskab / natur Stiforbindelse fra Dybhave til Hundsø Infrastruktur 19

20 AKTIVITETER, INDSATS OG MÅLSÆTNING - BYENS RUM NORDMORSHALLEN: Den primære indsats i Landsbyfornyelsen er omkring Nordmorshallen. I dag er området nedslidt og uden udendørs faciliteter til fysisk aktivitet undtaget en petanquebane og fodboldbane. Imellem Nordmorshallen og Sejersvej ligger en tom grund, som Morsø Kommune har opkøbt. Grunden skal inddrages i planen så området kommer til at fremstå mere sammenhængende og helhedsorienteret. Planlagte indsatser: 1. Multibane med kunstgræs 30*15 og belysning. Banen er funktionsdygtig både til fodbold, håndbold, volley, hockey, basket og andre aktiviteter. 2. En lille BMX-bane med belysning. Banen er tænkt for børn og unge i byen. 3. Øst for Nordmorshallen ligger en fodboldbane hvor byens børn går til træning. I området mangler opholdsareal for de yngre familiemedlemmer, som er med til træning. Ved Fodboldbanen placeres småbørnslegeplads for børn i aldersgruppen 1-3 år. 4. Opholdsområde - Foran multibanen, løber stien fra parkeringspladsen ind til skolegården. I krydset skal være plads til ophold, området er centraliseret omkring multibanen, petanquebanen og bmx-banen. I området skal være siddemøbler til ophold og elementer til leg. I forbindelse med de planlagte indsatser var der ønske om par praktiske løsninger i området. - Parkeringspladsen skal renoveres med slidlag, stribede parkeringsbåse, samt handicap parkeringsplads og cykelstativ ved indgangen af Nordmorshallen. - Til større stævner i Nordmorshallen er der parkeringsmangel. I skolegården er det muligt at parkere udenfor skoletid. Der skal skiltes ved Sejersvej at parkering er tilladt udenfor skoletid ind i skolegården. - ved Skolestræde er vildtvoksende vegetation som skal fjernes og parkeringspladser skal etableres. En vigtig indsats ved Nordmorshallen er forbindelsen til Kirketorvet, indsatsen er beskrevet under Kirketorvet. Samarbejde: Medlemmer af bestyrelsen for Nordmorshallen har aktivt deltaget i borgermøderne. De har været med til at udarbejde skitseforslaget. Bestyrelsen er gået i gang med at søge yderligere midler til opbygning ved Hallen. Morsø Kommune vil forsat arbejde med og inddrage bestyrelsen i udarbejdelsen af planen. Succeskriterier og målsætning: Succeskriterierne for Nordmorshallen er, at inden afslutningen af Landsbyfornyelsesperioden skal området fremstå som et attraktivt idrætsområde med mangfoldige muligheder for leg og ophold for byens borgere. Målsætning - at multibanen, bmx banen og legepladsen er etablerede inden afslutningen af Landsbyfornyelsesperioden. - at i området er etableret opholdsareal, hvor besøgende kan opholde sig. Forholder sig til programmets hovedformål: Med bedre faciliteter til at dyrke sport og øget variation af idrætstilbud, kan Sejerslev tilbyde et attraktivt mangfoldigt sportsmiljø. Sportsaktiviteterne er ikke begrænsede til en aldersgruppe, men det er lagt op til at alle byens borgere kan bruge området i fællesskab. Målet er at opnå et helhedsorienteret område med varierende idrætstilbud, hvor der er lagt op til leg og ophold på tværs af alder og interesse. Nordmorshallen og Kirketorvet 20

21 Bord og bænke Frihestræet Infotavle Nyt fortov Busskure Præstegård Cykelparkering Sejersve j Bøgehæk Opmærkning af vej Belysning Parkeringsplads Kælkebakke Opholdsareal P BMX - bane Finder Bøgehæk Legeplads m. belysning Siddemøbler læskur Multibane m belysning Cykelstativ Petanque bane Hallen Eksisterende stiforbindelse Fodboldbane Eksisterende legeplads Børnehave Eksisterende skole område Vildtvoksende vegetation fjernes - muligt for lastbil at vende om Parkering Ny parkeringsplads Skolen Løbebane Skolestræde P-skilte skolegård 21

22 Nordmorshallen i dag Nordmorshallen - området i dag 22

23 Bord og bænke Frihestræet Infotavle Nyt fortov Busskure Præstegård Cykelparkering Sejersve j Bøgehæk Opmærkning af vej Belysning Parkeringsplads Kælkebakke Opholdsareal P BMX - bane Finder Bøgehæk Legeplads m. belysning Siddemøbler læskur Multibane m belysning Cykelstativ Petanque bane Hallen Eksisterende stiforbindelse P-skilte skolegård Eksisterende legeplads Børnehave Eksisterende skole område Vildtvoksende vegetation fjernes - muligt for lastbil at vende om Parkering 23

24 Multibane foran nordmorshallen - inspiration Opholdsområdet - inspiration 24

25 BMX - Bane - inspiration Legeplads - inspiration 25

26 AKTIVITETER, INDSATS OG MÅLSÆTNING - BYENS RUM KIRKETORVET: Indsatserne ved Kirketorvet er udarbejdet i forbindelse med indsatserne ved Nordmorshallen. Områderne har hidtil været opdelt på trods af at de ligger i forlængelse af hinanden. Årsagen for opdelingen er blandt andet deres forskellige aktiviteter, Kirketorvet som parkeringsplads for kirkegæster og busstoppested og Nordmorshallen et idrætsområde. Samtidig er der en fysisk barriere af høj beplantning ved præstegården som forhindrer visuel forbindelse imellem områderne. I dag er Kirketorvet brugt som parkeringsplads for kirkegæster og i den sydlige del af torvet er et busstoppested. I dag er torvet en åben flade, uden klar funktionsopdeling. Igennem de planlagte indsatser er der lagt vægt på at funktionsopdele torvet, så bilister og bløde trafikanter kan færdes sikkert samtidig på torvet. Planlagte indsatser: 1. Visuel forbindelse mellem Kirketorvet og Nordmorshallen. Fjerne træer ved præstegården og erstatte med tæt lav busk. Busken skal flyttes tættere på præstegården så der bliver plads til fortov op til Nordmorshallen. 2. Opstribning af gadeforløbet fra Kirketorvet til Normorshallen, gøre opmærksom på at der færdes børn i området. 3. Fortov langs hele torvet og op til Nordmorshallen. I dag er ikke anlagt fortov ved kirketorvet så bløde trafikanter og bilister færdes på samme arealer. 4. Opstribning af parkeringsbåse, klar opdeling af busområdet og parkeringsområdet på torvet. 5. Opholdsområde ved frihedstræet opgraderes med belysning og siddemøbler I forbindelse med de planlagte indsatser var der ønske om par praktiske løsninger i området. - Det eksisterende busskur har ikke tilstrækkelig kapacitet. I forbindelse med renovering af pladsen tilfører Morsø Kommune et ekstra busskur ved siden af det eksisterende. - Til at øge sikkerheden på Kirketorvet skal der belysning i området. - Ved opholdsområdet placeres informationstavle. Infotavlen kan anvendes på en side til turister og på anden side til Sejerslev-borgere omkring kommende aktiviteter. På turistkortet skal der gøres opmærksom på adgang til offentligt toilet i Nordmorshallen. Der er åben fra kl. 08:00 til kl. 22:00. Samarbejde: Igennem processen af omdannelse af Kirketorvet har Morsø Kommune haft tæt samarbejde med Menighedsrådet og præsten Peder Hald Jensen. Kirketovet ligger på menighedsrådets matrikel. Kommunen har holdt en række møder med menighedsrådet og præsten i forbindelse med omdannelse af Kirketorvet og Menighedsrådet har godkendt det endelige plan i Landsbyfornyelsen. I 1984 underskrev kommunen kontrakt om vedligeholdelse og asfaltering af kirketorvet. Det forventes at Kirketorvet bliver asfalteret i forbindelse med øvrig renovering af Kirketorvet. Succeskriterier og målsætning: Succeskriterierne for Kirketorvet er, at inden afslutningen af Landsbyfornyelsesperioden skal området fremstå som et attraktivt byrum med klar funktionsopdeling. Morsø Kommune har forpligtelse til at vedligeholde torvet. Kommunen skal lægge slidlag på torvet i forbindelse med Landsbyfornyelsen. Målsætning - at der er klar visuel forbindelse mellem Kirketorvet og Nordmorshallen. - at torvet er anlagt med fortov, så bløde trafikanter kan bevæge sig trygt i området. - at torvet er klart funktionsopdelt - at torvet har opholdsareal som tiltrækker byens beboere og besøgende Forholder sig til programmets hovedformål: Med renovering af torvet bliver skabt et attraktivt område langs hovedvejen Sejersvej. Ved renoveringen af torvet er lagt vægt på at skabe tygge færdsels rammer med fortov og belysning i Kirketorvet i dag 26

27 Bord og bænke ZOOM KIRKETOVET Frihestræet Infotavle Nyt fortov Busskure Præstegård Cykelparkering Sejersve j Bøgehæk Opmærkning af vej Belysning Parkeringsplads Kælkebakke Opholdsareal P BMX - bane Finder Bøgehæk læskur Skitse Kirketorvet Legeplads m. belysning Siddemøbler Petanque bane Multibane m belysning Cykelstativ Hallen Eksisterende stiforbindelse 27

28 AKTIVITETER, INDSATS OG MÅLSÆTNING - BYENS BYGNINGER området. BØRNE OG UNGDOMSHUSET: Børne og Ungdomshuset er placeret på Skranderupvej 30. Huset er bygget i 1937 Huset har installationsmangler til at kunne betragtes som et rart og funktionelt mødested for unge mennesker. Det har været diskuteret til borgermøderne, om huset skulle rives ned eller renoveres. Det har været et stort ønske fra byens unge mennesker at huset skulle renoveres og bibeholdes. De er meget tilfredse med at have sit eget sted koblet væk fra skolen, hvor de kan mødes uforpligtende. Planlagte indsatser: Renovering af inventar, blandt andet gulv og toiletfaciliteter. Samarbejde: Morsø Kommune ejer huset, men renoveringen bliver i samarbejde med kontaktpersonen for Børne og Ungdomshuset Bent Ulriksen. Succeskriterier og målsætning: Succeskriterierne for Børne og Ungdomshuset er, at inden afslutningen af Landsbyfornyelsesperioden skal huset være renoveret, så det er et rart sted at opholde sig for børn og unge. Skranderupvej 30 Målsætning - at huset bliver renoveret, så byens ungdom har et rart opholdssted, som de kan anvende. - at huset bliver aktivt brugt af byens unge mennesker Forholder sig til programmets hovedformål Ved at skabe et godt samlingssted for unge mennesker i byen øges muligheden for at skabe mangfoldige aktiviteter for unge menneskser. Placering af autoværn ved Gadekæret 28

29 AKTIVITETER, INDSATS OG MÅLSÆTNING - BYENS GRØNNE OMGIVELSER GADEKÆRET: Gadekæret fremstår som et grønt rekreativt område i den sydlige del af byen. Gadekæret er et samlingssted for byens borgere. I gadekæret mangler der inventar til at øge brugen af området. Samtidig har der været ønske om at sætte autoværn imod Sejersvej til at sikre området ved eventuelle trafikuheld. Sejersvej svinger langs gadekæret og i bil kan det være svært at opdage, hvor meget der er behov for at sænke hastigheden. Op til vejen er en legeplads, hvor forældre føler sig utrygge for deres børns sikkerhed. Planlagte indsatser: 1. Inventar til at øge brugen af Gadekæret. 2. Autoværn langs Sejersvej, til at sikre brugerne af Gadekæret. Samarbejde: De planlagte indsatser har været godkendt hos Gadekærsudvalget og bliver gennemført i samarbejde med dem. Gadekæret fra Sejersvej - Autoværn langs vejen Succeskriterier og målsætning: Succeskriterierne for Gadekæret er, at inden afslutningen af Landsbyfornyelsesperioden, skal området kunne tilbyde forskellige aktiviteter og føles som et trygt sted at opholde sig. Målsætning - at øge brugen af Gadekæret - at sikre Gadekæret imod trafik fra Sejersvej. Forholder sig til programmets hovedformål: Gadekæret er et samlingssted for byens borgere. Med øgede muligheder for anvendelse og øget sikkerhed vil området fremstå som et mere attraktivt besøgssted for byens borgere og besøgende. Gadekæret 29

30 AKTIVITETER, INDSATS OG MÅLSÆTNING - INFRASTRUKTUR BYPORTE: Fra de fire hovedadgangsveje til Sejerslev (Sejersvej, Kongevejen, Skarrevej og Nørre Smedievej) ændres ankomsten ved hjælp af nye byporte. Byportene består af en række rumlefelter og oprydning i området. Langs vejene er god vegetation, i dag er den vildt bevokset, så beplantningen skygger for byskiltene. Byportene skal være med til at indikere overgangen mellem land og by, både visuelt og fysisk. Hermed understeges oplevelsen af at befinde sig i byen og indirekte sænke farten. Planlagte indsatser: 1. At rydde op i og fjerne beplantning ved byskiltene. 2. At anlægge rumlefelter på vejen ved byskiltene. Samarbejde: Den planlagte indsats ligger primært hos Morsø Kommune som er ejer af vejområderne, men relevante beboere bliver inddraget i projektet. Skitse på udformningen af byportene Succeskriterier og målsætning: Succeskriterierne for byportene er, at overgangen mellem land og by markeres. En oplevelse af at køre inde i byen etableres og hermed skabes en fartsænkende effekt. Målsætning - at skabe en klar visuel overgang fra land til by. - at sænke hastigheden ind i byen. Rumlefelter Forholder sig til programmets hovedformål: Trafiksikkerhed er et vigtigt element til at skabe et attraktivt og sikkert bymiljø indenfor bygrænsen. 30

31 Byport Fartdæmpende foranstaltning Byport Fartdæmpende foranstaltning Byport Fartdæmpende foranstaltning De fire byporte i Sejerslev 31

32 BUDGET OG TIDSPLAN Budgettet for landsbyfornyelse i Sejerslev ser i overslag ud som følgende. I henhold til budgettet søges om en statslig refusion på kr. Morsø Kommune bidrager med det dobbelte kr., så det samlede budget for landsbyfornyelsen er på kr. Ydermere har Morsø Kommune en ordinær bygningsfornyelsepulje, hvorfra man kan søge om midler til renovering og nedrivning af dårlige boliger. Når by, bolig- og landdistriktsministeriet har meddelt endeligt tilsagn til landsbyfornyelsen, vil de enkelte projekter blive gennemført efter følgende tidsplan. Landsbyfornyelsen vil blive gennemført som et tværfagligt samarbejde i kommunen, og til hvert delprojekt vil der blive etableret en arbejdsgruppe med relevante fagligheder og nøglepersoner fra Sejerslev. Projektudvikling - Borgermøder - Projektering og fagtilsyn (12%) - Uforudsete udgifter (10%) Anlægsbudget Kommunal udgift ( i afrundede tal) Fordeling af den kommunale udgift BYENS RUM Nordmorshallen Kirketorvet BYENS INFRASTRUKTUR Byporte Autoværn BYENS BYGNINGER Børne og Ungdomshuset BYENS GRØNNE OMGIVELSER Gadekæret TOTAL: Samlet udgifter Foreløbigt overskud 0 Samlet aktivitetsramme

33 FUNDRAISING Helhedsplanen for Sejerslev indeholder alle borgernes ønsker og ideer og herfra er elementer udvalgt som indsatsområder i budgetet. De resterende elementer i helhedsplanen skal ses som potentielle indsatsområder, som borgerne selv kan vælge at søge midler hjem til ved at bruge landsbyfornyelsesprogrammet som base- og idegrundlag. Hvad vil det sige at søge midler fundraising? Fundraising handler om at skaffe midler til den opgave, ens forening har påtaget sig at udføre eller til nye udviklingstiltag i fx et lokalområde eller en sportsklub. Det kan være rekreative eller humanitære aktiviteter eller det kan være byfornyelse og landsbyudvikling. Det kan også være aktiviteter, som gør morsingboerne sundere eller som skal få flere ud i naturen. Fundraising handler ikke kun om at skrive ansøgninger. Fundraising er også at planlægge, hvordan man skaffer midler i år, til næste år og så videre. Man behøver ikke være professionel for at fundraise, men det kræver i særdeleshed et godt forarbejde, masser af tid og ikke mindst en rigtig god projektidé for at få økonomisk støtte fra de mange private fonde og offentlige puljer. Morsø Kommune tilbyder foreninger gratis hjælp til fundraising. Øens foreninger kan få adgang til foreningsguiden og tilskudsdatabasen UpFront- Net Forening. UpFrontNet Forening Morsø Kommune har oprettet et abonnement på Foreningsguiden - UpFrontNet Forening, som gælder for alle foreninger på Mors. Foreningsguiden er et fundraising værktøj udviklet af konsulentfirmaet UpFrontNet. Foreningsguiden indeholder bl.a. en fundraising guide, tilskudsdatabase, hvor man kan søge efter puljer og fonde, mulighed for at abonnere på nyhedsbreve med relevant information om fundraising m.m. Borgere kan få adgang ved at tilmelde sin forening via Her findes også yderligere information og vejledning om fundraising og kontaktoplysning på kommunens fundraiser. Til borgermøderne var lagt vægt på at gøre borgerne opmærksom på muligheden for at søge midler hjem til de øvrige forslag i helhedsplanen og værktøjet UpFrontNet var introduceret. Kommunen stiller sig til rådighed i forhold til rådgivning til at søge midler og finde de relevante puljer. billede af up front net Mors portalen 33

34 INVESTERINGSREDEGØRELSE Mål for Sejerslev Morsø Kommune ønsker at understøtte en positiv udvikling af landsbyen Sejerslev med henblik på, at Sejerslev fortsat skal være en by med potentialer indenfor bosætning og turisme. Der skal være gode tilbud for bosætning og for det rekreative liv i området, der bygger videre på allerede eksisterende værdier og turismepotentialer. Landsbyen skal fremstå indbydende og være et interessant område for bosætning såvel som turisme. Derfor skal der planlægges for gode bolig og fritidsaktiviteter, der er med til fortsat at holde liv i en landsby som Sejerslev. Morsø Kommune ønsker at udbygge og konkretisere visionerne for Sejerslev i samarbejde med borgere, grundejere, bygherrer, developere og andre investorer, der har interesse i at udvikle området. Med denne investeringsredegørelse indbyder kommunen hermed interesserede parter til at indgå i et samarbejde om en koordineret og helhedsorienteret indsats for at forny og udvikle området. Det er Morsø Kommunes håb, at landsbyfornyelsen kan være en løftestang for flere projekter og private investeringer i området. Muligheder i Sejerslev De fysiske rammer i Sejerslev skal forskønnes blandt andet ved at fjerne eller renovere de tomme og dårligt vedligeholdte boliger, der skæmmer bybilledet. Andre af boligerne bør sættes i stand. Der er en gældende lokalplan for Sejerslev. Lokalplan 8.6 Lokalplan for Sejerslev, udarbejdet i 2003 Område B (se kort) er boligområdet i Sejerslev. I området er ledige byggegrunde, hvor der er mulighed for at indrette enkelte ikke generende erhverv. Ved Kongelunden er 8 byggemodnede grunde udstykket og klar til bebyggelse. Område E1 er et erhvervsområde og ligger i den nordligste del af byen ud Udviklingsmuligheder i Sejerslev 34

35 imod det åbne land. Der kan indenfor området indrettes industri, lager- og værksteds- og servicevirksomhed. Det er muligt at indrette enkelte boliger i tilknytning til virksomhederne. Området er delvist bebygget med mange potentielle udviklingsmuligheder. Private investeringer Beboerne i Sejerslev er meget aktive og engagerede i at holde liv i byen. Flere private initiativer og investeringer er foretaget som reaktion på landsbyens dalende indbyggertal og andre er som en del i den daglige drift. Min Købmand For 7 år siden skiftede købmanden ejere. I dag er Købmanden en del af Kæden Min Købmand. I Min Købmand kæden er der muligt at tilbyde andre lokale services som apotek, posthus og bager. I Sejerslev er der posthus og apotek, købmanden vil ikke konkurrere med byens bager og tilbyder derfor ikke denne service. Købmanden har mulighed for at udvide butikken, til den nærmeste bygning, hvor banken tidligere havde sin afdeling. Købmanden overvejer udvidelse. Cafeteria i Nordmorshallen I september 2013 genåbnede hallens cafeteria. Der er åbent alle hverdage og kan tilbyde byens borgere at komme forbi til spisning eller at få en forfriskning efter træning. Genåbningen har været en stor succes. Der har været stor interesse for fælles sportsarrangementer. Til EM finalen i håndbold mødte over 80 mennesker op for at se kampen og til fællesspisning. Den store interesse og høje besøgstal giver mulighed for fremtidig udvikling. En stor del af Landsbyfornyelsen omhandler udearealerne omkring hallen, de indsatser burde kunne tiltrække flere besøgende til hallens cafeteria. Nordmorshallen Bestyrelsen for Nordmorshallen er i gang med en ansøgning, hvor de søger midler til en multibane. Nordea-fonden og DBU støtter anlæg af 25 multibaner med op til 10 millioner kroner de næste tre år. Første ansøgningsrunde var i august Gerlis Camping Gerlis familiecampingplads ligger i den nordlige del af byen. Gerlis tilbyder også hytter og campingvogne. Pladsen er ideelt udgangspunkt for cykel og vandrerute i området. Gerlis camping har mulighed for at udvikle sine aktiviteter samtidig med at det forventes at turismen i området stiger. Sejerslev.dk er lavet ud fra ønsket om at støtte alle gode, lokale kræfter som er i byen og på Mors. Sejerslev.dk er en aktiv hjemmeside, hvor det er nemt at søge informationer om området. Hjemmesiden kan være en stor hjælp for formidling af nye initiativer. Hjemmesiden har været aktivt brugt i forbindelse med landbyfornyelsen, hvor alle reklamer, præsentationer og referater er uploadede. Offentlige investeringer Nordmors Børnegård Den 1. august 2013 åbnede vuggestue i Sejerslev med plads til 12 børn. Vuggestuen og børnehaven ligger imellem skolen og Nordmorshallen. Bygningen er fra 1924 men blev total renoveret inden åbning. Det er planlagt at gå i gang med renovering af børnehaven i uge og legepladsen bliver renoveret i sommer Trods generel fraflytning fra byen er antallet af børn i børnehaven steget de sidste år. I 2012 var der 24 børn i børnehaven og nu i januar 2014 er der 32 børn i børnehaven. Landsbyfornyelse i Sejerslev I 2014 godkendes programmet for landsbyfornyelsen. Derefter er der fem år til gennemførelse af de forskellige anlægsopgaver. Programmet indeholder en helhedsplan, der bygger på eksisterende forhold og idéer, der er kommet frem i løbet af processen. Det er ønsket, at denne helhedsplan bliver et arbejdsgrundlag for foreninger og aktive borgere i Sejerslev. Fremtidens landskaber Nordmors bosætnings- og besøgssted Morsø Kommune ønsker at udarbejde en helhedsplan for Nordmors, som skal indarbejdes i Kommuneplanen. Planen skal bl.a. indeholde en helhedsorienteret landskabsstrategi, der integrerer molerlandskabet, vådområder, nærrekreative landskaber og alternative bosætningsformer i det åbne land. Projektopstart var i 2013 og projektperioden forventes at køre de næste fem år. Der bliver lagt vægt på inddragelse af lokale beboere og aktører i processen, så der opnås et lokalt ejerskab til landskabsstrategien. Morsø Kommune har øremærkede midler til området, som kan bruges til realisering af relevante projekter. Nye investeringer Ønsker en ny investor at investere i Sejerslev kan henvendelse ske til Morsø Kommune, der kan være behjælpelig med at formidle gældende retningslinjer for nybyggeri m.m. Henvendelse kan rettes til: Natur og Miljø Jernbanevej Nykøbing M. Tlf Mail: naturogmiljo@morsoe.dk 35

Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE

Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE Udfordringsbilledet Serviceplan Mors 2020 / Faldende befolkningstal / Befolkningssammensætning ændrer sig markant Resultat / Udviklingsdagsorden

Læs mere

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Områdefornyelse i Bjergby 2016 Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse

Læs mere

Områdefornyelse i Sundby 2016

Områdefornyelse i Sundby 2016 Områdefornyelse i Sundby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af Udviklingsplanen for Sundby, status fra arbejdsgruppe og Fremtidens

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors Noter fra: Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors 24. og 25. april 2015 24. april kl. 16.00-20.00: Offentligt debatmøde i Sejerslev Forsamlingshus Landskabet på Nordmors set udefra

Læs mere

PROJEKT BYMOSAIK - NYT BYROLLEKONCEPT FOR MORSØ KOMMUNE

PROJEKT BYMOSAIK - NYT BYROLLEKONCEPT FOR MORSØ KOMMUNE PROJEKT BYMOSAIK NYT BYROLLEKONCEPT FOR MORSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 Bymosaikken... 7 De fire potentialekort... 11 Byer med særligt bosætningspotentiale Byer med særligt detailhandelspotentiale

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018

FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018 FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018 2 Snaptuns fremtid 3 Vision for Snaptun Vi vil udvikle vores lokalområde under hensyntagen til bevaring af områdets mange kvaliteter. Vi vil bo her - det er et dejligt sted

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Renovering og byfornyelse

Renovering og byfornyelse Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VELKOMMEN FOrtæLLiNgEr Og FOrbiNdELsEr i byens LaNdsKab

VELKOMMEN FOrtæLLiNgEr Og FOrbiNdELsEr i byens LaNdsKab VELKOMMEN Fortællinger og forbindelser i byens landskab workshop 01 RUNDE 1 Idéer til by- og landskabsplanen overordnet, placering af knudepunkter, ankerpunkter og forbindelserne imellem RUNDE 2 Idéer

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14 U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Den største omstilling i nyere tid

Den største omstilling i nyere tid Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor

Læs mere

Landsbyen & fremtidens landskaber

Landsbyen & fremtidens landskaber Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Ansøgning til puljen Byfornyelse mindre byer 2015.

Ansøgning til puljen Byfornyelse mindre byer 2015. Viborg Kommune Att.: Plan Prinsens Allé 5 8800 Viborg Klejtrup, den 28. juni 2015 Ansøgning til puljen Byfornyelse mindre byer 2015. Klejtrup Borgerforening fremsender hermed deres ansøgning til puljen

Læs mere

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET

Læs mere

LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013

LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013 Thy A26 Nykøbing LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013 Salling Ørding FORORD Morsø Kommune har i januar 2012 ansøgt Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

Byfornyelse i mindre byer

Byfornyelse i mindre byer - 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for

Læs mere

Velkommen til Borgermødet 26. april 2011

Velkommen til Borgermødet 26. april 2011 Velkommen til Borgermødet 26. april 2011 1 Dagsorden Valg af dirigent. Formanden har ordret. Orientering om cykelstien Fremlæggelse af Plan 2011 Opbakning til plan 2011, Dirigent Orientering om bus 324

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN

SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN FEBRUAR 2018 2 FAXE LADEPLADS BYMIDTEN Februar 2018 SLA for Faxe Kommune SLA Njalsgade 17B Pakhus 2, 3.sal DK 2300 København www.sla.dk landskab@sla.dk BYMIDTEN Gefion

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

Siden 2016 har en række lokale ildsjæle arbejdet med en plan for fortsat forskønnelse af Vittrup By.

Siden 2016 har en række lokale ildsjæle arbejdet med en plan for fortsat forskønnelse af Vittrup By. Hjørring Kommune Plan og Udvikling Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Vittrup den 22. april 2019 Ansøgning om Matchningsmidler Hermed ansøges om Matchningsmidler til støtte for projektet med at forskønne

Læs mere

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

ØSTER LINDET XXX - 11

ØSTER LINDET XXX - 11 XXX - 9 10 - XXX ØSTER LINDET XXX - 11 ØSTER LINDET Øster Lindet er beliggende i den sydligste del af Vejen Kommune, ved Kolding-Tønder-landevej. Landskabet er karakteriseret ved at være et storbølget

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere