De unge førtidspensionister - før og efter pensionen

Transkript

1 August 2009 PILOTUNDERSØGELSE De unge førtidspensionister - før og efter pensionen

2 Indhold Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Førtidspensionisternes perspektiv... 5 Jobcentrenes perspektiv... 9 Indledning 13 Formål...13 Datagrundlag...14 Del 1. Førtidspensionisternes perspektiv Profil af de 37 interviewede Holdninger til førtidspensionen dengang og i dag Sagsforløbet op til pensionstilkendelsen Førtidspensionisternes arbejdsevne Førtidspensionister i job Kommunens indsats i forhold til job...29 Del 2. Jobcentrenes erfaringer med og organisering af indsatsen for borgere med psykisk sygdom Organisering af indsatsen for borgere med psykisk sygdom Tilbud til personer med psykisk lidelse Erfaringer med sager for borgere med psykisk lidelse Vigtige samarbejdspartnere mette Forebyggelse af førtidspension...36 Del 3. 7 cases - førtidspensionister i job 41 Lise 33 år mod på arbejdsmarkedet igen...41 Morten 28 år ikke alene førtidspensionist, men It-assistent...42 Rune 31 år It-supporter 3 dage om ugen...43 Søren 42 år jobbet giver mig indhold i livet...44 Thomas 39 år tilbage til journalistikken...45 Anders 30 år Jobbet skal give mig udfordringer...46 Per 41 år mit job holder mig rask

3 Metode og validitet 48 Dataindsamling og metode...48 Profil af undersøgelsespopulationen

4 Forord Beskæftigelsesministeriet har bedt DISCUS iværksætte en pilotundersøgelse, der sætter fokus på unge førtidspensionister under 40 år, som er tilkendt førtidspension efter 2003 med psykisk lidelse som hovedårsag. Baggrunden for undersøgelsen er, at psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelse af førtidspension er i kraftig vækst blandt unge under 40 år. Hensigten med undersøgelsen er at bidrage med ny viden, der kvalificerer debatten om tilgangen af unge mennesker med psykisk sygdom til førtidspensionsområdet. Derudover bidrager undersøgelsen med viden om håndtering af de udfordringer, der opleves i kommunerne som følge af det forandrede diagnosebillede. Det ligger ikke indenfor undersøgelsens formål at tage stilling til tilkendelsesgrundlaget i disse sager eller hvorvidt der er grundlag for at gøre pensionen hvilende. Pilotundersøgelsen er gennemført i tilknytning til Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt Førtidspensionister i job, hvor 4 kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus) siden august 2008 har tilbudt information og jobformidling til førtidspensionister. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i disse 4 kommuner samt i de førtidspensionister, som har tilmeldt sig forsøgsprojektet. Førtidspensionisterne i undersøgelsen er dermed alle enten i job eller jobsøgende. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni 2009 til august DISCUS har været ansvarlig for at gennemføre undersøgelsen og udarbejde rapporten

5 Hovedkonklusioner Datagrundlag Undersøgelsens konklusioner er baseret på 3 typer data: Kvantitative og kvalitative data indsamlet via telefoninterviews med 37 førtidspensionister o Alle 37 er tilkendt førtidspension efter ny ordning (efter 2003) o Alle 37 angiver psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelsen (ikke inkluderet udviklingshæmmede og mentalt handicappede) o Over halvdelen er under 40 år De 37 interviewede førtidspensionister er udvalgt blandt førtidspensionister, der er tilmeldt forsøgsprojektet Førtidspensionister i job inden for det seneste år (fra august 2008). Man bør derfor være opmærksom på, at de medvirkende førtidspensionister enten er i job eller er jobsøgende. Kvalitative data fra besøgsinterview med 7 førtidspensionister. o Alle er ansat i lønnet job (ordinært deltidsjob eller skånejob) o Alle var under 40 år på tilkendelsestidspunkt o Alle (på nær én) er tilkendt pension efter ny ordning Rapportens del 3 består af 7 cases om de 7 førtidspensionister, deres job og tiden op til førtidspensionstilkendelsen. Kvalitative data indsamlet via interviews i 4 jobcentre blandt jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra områderne: kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobteams og ungeteams. Jobcentrene er: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. Jobcentrene er alle valgt ud, fordi de deltager i ovennævnte forsøgsprojekt. Hovedkonklusionerne fremstilles nedenfor under to hovedafsnit 1. Førtidspensionisternes perspektiv 2. Jobcentrenes perspektiv Førtidspensionisternes perspektiv Profil af førtidspensionisterne Umiddelbart før førtidspensionstilkendelsen var førtidspensionisternes forsørgelsesgrundlag primært sygedagpenge eller kontanthjælp 40 % levede af kontanthjælp, mens 38 % modtog sygedagpenge. Hovedparten af førtidspensionisterne har mange års erhvervserfaring bag sig 95 % har været ansat i lønnet job før pensionstilkendelsen. Hovedparten (76 %) har været ansat i ordinært job, og størstedelen (62 %) har været på arbejdsmarkedet i 6 år eller derover. Det er fortrinsvist de ældre førtidspensionister, der har mange års erhvervser

6 faring bag sig

7 Holdninger til førtidspension dengang og i dag Førtidspensionisterne er tilfredse med pensionstilkendelsen Førtidspensionisterne er gennemgående tilfredse med tilkendelsen af pension, både på tilkendelsestidspunktet og i dag. Hele 88 % vurderer, at førtidspensionen på tilkendelsestidspunktet var en god idé i deres situation'. De forklarer, at pensionstilkendelsen var en lettelse, fordi den medførte afklaring i deres sag - og ro til at få det bedre. Alle de interviewede førtidspensionister har det i dag godt med at være på førtidspension, men de savner en tilknytning til arbejdsmarkedet. (Derfor har de tilmeldt sig projekt Førtidspensionister i job ). Førtidspensionisternes oplevelse af kommunens indsats Førtidspensionisterne er overvejende tilfredse med kommunens indsats 62 % er tilfredse med kommunens indsats i tiden op til tilkendelsen af førtidspension, mens 27 % er utilfredse med indsatsen. 11 % har svaret ved ikke. Førtidspensionisterne angiver selv, at deres tilfredshed med kommunen afhænger af følgende forhold: Sagsbehandlingstiden Hvorvidt de mødte forståelse for deres situation Hvorvidt der blev lyttet til de lægelige vurderinger i deres sag Tilbud om aktiviteter i tiden op til førtidspension Der er varierende tilfredshed med aktiviteter og tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen To tredjedele af de interviewede har modtaget tilbud, mens godt en tredjedel af de interviewede (35 %), efter eget udsagn, ikke har modtaget noget tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen. Blandt de førtidspensionister, der har modtaget tilbud, fordeler tilbuddene sig således: Knap en tredjedel (30 %) har været i kommunal arbejdsprøvning En tredjedel har været i arbejdsprøvning i en virksomhed (22 %) eller i et forløb hos anden aktør (11 %). Der er overvejende utilfredshed (64 %) med den kommunale arbejdsprøvning, hvorimod der er en udbredt tilfredshed (62 %) med arbejdsprøvning i en virksomhed. Når det gælder forløbet hos anden aktør, svarer den ene halvdel, at de har været tilfredse og den anden halvdel, at de har været utilfredse med forløbet. Arbejdsevne hos førtidspensionisterne Førtidspensionisters arbejdsevne er vanskelig at belyse. I denne pilotundersøgelse har vi valgt at spørge til førtidspensionisternes egen oplevelse af deres generelle helbredstilstand, skånehensyn og ugentlige arbejdstimer i deres nuværende job/et fremtidigt job. 13 af de 37 førtidspensionister er på nuværende tidspunkt ansat i lønnet job. Svarene kan give et fingerpeg om førtidspensionisternes arbejdsevne. Knap halvdelen af de interviewede er kommet i job, godt halvdelen er fortsat jobsøgende - 7 -

8 Inden for det seneste år er det samlet set lykkedes 16 (43 %) af de 37 førtidspensionister at få et job: 8 er ansat i skånejob (job med løntilskud) 5 er ansat i ordinært deltidsjob 3 har et frivilligt ulønnet job. 21 (57 %) af de 37 førtidspensionister er jobsøgende. Deraf oplyser 5 (14 %) dog, at de pt. har stillet jobsøgningen i bero. Godt halvdelen af førtidspensionisterne oplever en forbedret helbredstilstand efter pensionstilkendelsen 1 20 (55 %) oplever en forbedring i deres helbredstilstand siden førtidspensionstilkendelsen; 12 (33 %) oplever, at den er uændret; mens 3 (9 %) vurderer, at den er forværret. Forbedringerne skyldes primært behandling. Dernæst peger mange på, at førtidspensionen i sig selv har hjulpet dem til at få det bedre, idet pensionen har givet dem økonomisk stabilitet og ro til at komme sig. Nedsat arbejdstid er et nødvendigt vilkår i jobbet Alle 13 førtidspensionister ansat i lønnet job arbejder på deltid og en del har indlagt ugentlige fridage. De 24 jobsøgende førtidspensionister 2 forventer ligeledes, at deltid vil være et nødvendigt vilkår i et fremtidigt job uanset øvrige skånehensyn i jobbet. Blandt de 13 førtidspensionister, der allerede er ansat i job, arbejder 7 (54 %) fra 10 til 20 timer om ugen og 5 (38 %) fra 5 til 10 timer om ugen (1 arbejder over 20 timer om ugen). I gruppen af jobsøgende førtidspensionister vurderer 11 (46 %), at de kan arbejde mellem 5 til 10 timer om ugen, og 5 (21 %) vurderer, at de kan arbejde fra 10 til 20 timer om ugen. Fritagelse for stressende jobfunktioner er et nødvendigt skånehensyn Knap halvdelen af (46 %) af de 13 førtidspensionister ansat i job oplyser, at de er fritaget for stressende jobfunktioner. På lignende vis vurderer størstedelen (83 %) af de 24 jobsøgende, at fritagelse for stressende jobfunktioner vil være et nødvendigt skånehensyn i et fremtidigt job. Andre skånehensyn er eller vil være hvilepauser i løbet af dagen, støtteperson på arbejdspladsen og ingen tunge løft. Førtidspensionister og motivationen for job Sociale faktorer motiverer førtidspensionisterne til at komme i job For mere end halvdelen (57 %) af de 37 førtidspensionister er motivationen for at komme i job at komme ud og møde andre mennesker. Samtidig peger 54 % på, at et ønske om at få et andet indhold i hverdagen motiverer dem til at være/komme i job. 1 Vær opmærksom på, at de interviewede er udvalgt fra projekt Førtidspensionister i job og derfor må formodes at have oplevet højere grad af bedring i helbredstilstanden set i forhold til den samlede gruppe førtidspensionister på landsplan. 2 Inklusiv de 3 førtidspensionister i frivilligt, ulønnet job - 8 -

9 Økonomien bliver en stærkere motivationsfaktor med tiden 14 af de 37 førtidspensionister har tidligere været i job efter de blev tilkendt pension. Hvis man spørger disse førtidspensionister, hvordan deres motivation tidligere var for at komme i job som førtidspensionist i forhold til deres jobmotivation i dag, fremgår det, at forbedring af økonomien er blevet en stærkere motivationsfaktor med tiden. Hvor 4 (29 %) af førtidspensionisterne angiver forbedring af økonomien som motivation for tidligere job, angiver hele 38 % forbedring af økonomien som motivation for nuværende job. Førtidspensionisternes vurdering af fremtidige jobmuligheder Halvdelen af førtidspensionisterne, der er i job, har benyttet sig af kommunens tilbud om en eller flere former for hjælp til jobsøgningen. Godt halvdelen af de 13 interviewede førtidspensionister som er i job (7 svarende til 54 %), svarer at de har fået en eller flere former for hjælp af kommunen i forbindelse med jobsøgningen. Den anden halvdel (6 svarende til 46 %) svarer, at de har søgt deres job på egen hånd og ikke har benyttet sig af kommunens tilbud om hjælp til jobsøgningen. Alle har dog modtaget information om jobmuligheder, tilbud om afklarende samtaler og tilbud om jobsøgningsstøtte via projekt Førtidspensionister i job. Halvdelen af førtidspensionisterne vurderer udsigten til job som værende god Halvdelen (50 %) af de jobsøgende førtidspensionister vurderer udsigten til at komme i job inden for det næste år som værende god. 21 % vurderer udsigten som værende dårlig. Hvorvidt udsigten til job vurderes positivt eller negativt, afhænger blandt andet af, hvor langt de er nået i jobsøgningsprocessen. Hvis førtidspensionisten er i gang med jobsøgning eller har en jobaftale næsten på plads, vurderes udsigten som god. Modsat hvis man ikke er kommet i gang, så forholder man sig til lavkonjunkturerne i samfundet og ser den stigende arbejdsløshed som en barriere for at komme i job. Jobcentrenes perspektiv Erfaringer med borgere med psykisk lidelse Jobcentrene genkender billedet af vækst i sager, hvor psykiske lidelser er en barriere De interviewede i jobcentrene oplever, at psykiske lidelser og problemstillinger er i vækst blandt de borgere, der modtager kontanthjælp eller sygedagpenge. En vækst, der ikke blot kan konstateres hos de unge, men i alle aldersgrupper. Kombinationsproblematikker Jobcentrene ser mange sager, hvor der er tale om kombinationsproblematikker. Sagerne er vanskelige at udrede, og da alle muligheder for en arbejdsmarkedstilknytning eller revalidering skal være udtømt, inden der tages stilling til en førtidspension, bliver sagsforløbet ofte langvarigt

10 Afgørende med kontinuitet i sagerne Kontinuitet i sagen er helt central for især de lange sagsforløb. Det er afgørende, at der er så få sagsbehandlerskift som muligt, eller alternativt at den skriftlige dokumentation og beskrivelse på sagen er så fyldestgørende, at der er et klart billede af sagens historik. For borgere med psykisk lidelse kan et usammenhængende og diskontinuerligt sagsforløb i nogle tilfælde katalysere en negativ proces. Ligeledes er kontinuitet og sammenhæng i sagen også meget væsentlig for afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer og i sidste ende for, at der kan træffes afgørelse i sagen. Forsigtighed med at iværksætte forløb Nogle sagsbehandlere giver udtryk for, at de ved borgere med konstateret psykisk lidelse eller sårbarhed er forsigtige med at iværksætte aktiviteter eller tilbud, som der er sandsynlighed for vil mislykkes. Der er erfaring for, at de nederlag, et mislykket forsøg kan bibringe, kan være katalysator for en negativ udvikling i borgerens tilstand. Vigtige samarbejdspartnere i sagerne Samarbejde med sundhedssystemet er vigtigt Sundhedssystemet, de praktiserende læger og psykiatrien er vigtige samarbejdspartnere i sagerne. Dels er de lægelige vurderinger vigtige for et billede af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats, der kan iværksættes. Dels er vurderinger af behandlingsmuligheder væsentlige for, om der er grundlag for en førtidspensionssag. Socialcentret en vigtig samarbejdspartner Socialcentret er en vigtig samarbejdspartner for jobcentret. I gruppen af borgere med psykiske lidelser er der ofte samtidige sociale problemer og behov for støtte efter Serviceloven, udover de initiativer der igangsættes efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samarbejde mellem socialcenter og jobcenter opleves især i de to store kommuner som besværliggjort af den fysiske opsplitning mellem afdelingerne, som fulgte med oprettelsen af jobcentrene. Navnlig i Århus pointeres dette. I Odense har man forsøgt at løse problemet ved etableringen af Parallelgruppen og Ungeenheden med et tæt samarbejde om fælles sager jobcenter og socialcenter imellem. Dette opleves af de interviewede som en succes. Vigtigt med specialiseret og varieret tilbudsvifte For en grundig og detaljeret udredning og en optræning af en borger er sagsbehandlerne både afhængige af tilbud, hvor der er en specialiseret og faglig indsigt i psykiske lidelser, og hvor der kan iværksættes tilpassede og måske individuelle forløb (hvor der bl.a. er plads til, at det beskæftigelsesrettede har lange udsigter). Bruger ofte de brede tværfaglige afklaringstilbud Hos borgere, hvor der er mistanke om, men ikke foreligger en diagnose på en psykisk lidelse, oplever mange sagsbehandlere, at brede tværfaglige afklaringstilbud (fx tidligere revacentre) er anvendelige for at nå til en første udredning af barrierer, ressourcer og eventuelle behov for specialstøtte eller nærmere psykologisk undersøgelse

11 Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune Tilbudsviften i de to store kommuner i undersøgelsen er generelt større og bredere end hos de to mindre. Der er med et større borgergrundlag mulighed for selv at oprette eller købe specialiserede tilbud i tæt modsvar til de problemstillinger, man oplever hos borgerne. Desuden nævner interviewede fra de store kommuner (især Århus), at de har gode erfaringer med behandlingstilbud i byen (fx OPUS, Center for spiseforstyrrelser, Angstklinikken). De to mindre kommuner i undersøgelsen nævner ikke i lige så høj grad denne type behandlingstilbud. Mulighed for at øge afgang eller begrænse tilgang til førtidspension Behov for et alternativt kontaktforløb mellem kontanthjælp og førtidspension Flere sagsbehandlere har i interviewene selv rejst debatten om det af arbejdsmarkedskommissionen foreslåede udviklingsforløb som et alternativ til førtidspension. Flere ser navnlig behovet hos fx de unge nydiagnosticerede, der for en årrække er for syge til arbejde, uddannelse eller til at profitere af en beskæftigelsesrettet indsats, men for hvem fremtidige behandlingsmuligheder ikke kan udelukkes. Kontaktforløbet og ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet opleves i nogle tilfælde som direkte skadeligt for borgerens udviklingsmuligheder; mens førtidspension, som den er i dag, heller ikke er en ideel løsning. Brug for en tidligere forebyggende indsats Det vurderes af jobcentrene, at der skal en langt tidligere forebyggende indsats til (i skolesystemet og i de tidlige ungdomsår inden myndighedsalderen), hvis man ønsker at begrænse tilgangen af unge til førtidspensionsområdet. Fx har ungeenheden i Odense siden oktober 2008 forsøgt at sætte koordination mellem børne & unge forvaltningen, socialcentret og jobcentret i højsædet (begyndende fra unge i 15 års alderen). Sociale støtteforanstaltninger I forbindelse med en psykisk lidelse følger i nogle tilfælde også problemer med at skabe sammenhæng og struktur i en hverdag. I værste fald er evnen til at leve på egen hånd i en bolig truet. Det er problematikker, som er knyttet til privatsfæren, og derfor ikke som udgangspunkt et anliggende for en beskæftigelsesrettet indsats, men i en helhedsorienteret sagsbehandling er det alligevel forhold, der bør søges afhjulpet. Der foreligger allerede flere relevante støtteordninger i Serviceloven, og for nylig også i udvidelsen af mentorordningen. Det er vigtigt med en fortsat opmærksomhed på og formidling af mulighederne i disse støtteordninger. Desuden er der fx i Odense gode erfaringer med et opgangsfællesskab tilknyttet en social vicevært. Sagsbehandlere vurderer, at den slags boformer er en relevant støtte for mange unge kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for at ende på førtidspension. Førtidspensionstilkendelse med genoptagelse er vanskeligt at praktisere Tilkendelse af førtidspension med anbefaling om genoptagelse anvendes i begrænset omfang. Det opleves som et paradoks at dokumentere en varig, stationær nedsat arbejdsevne og samtidig argumentere for en genoptagelse af sagen efter fx 5 år pga. udsigter til behandlingsmuligheder eller lign. Nødvendigt, at tilbudsvifte udvikles i modsvar til de behov og barrierer, der opleves i borgergruppen

12 Som sagsbehandler i jobcentret er man i høj grad afhængig af de arbejdsevnebeskrivelser, man modtager fra de forløb og tilbud, som borgeren visiteres til. Samtidig er det væsentligt, at der er adgang til tilbud, hvor der er mulighed for at iværksætte en optræning på de områder, hvor borgeren har udviklingsmuligheder. Sagsbehandlerens handlemuligheder i en sag skal ses i sammenhæng med de tilbud, der er til rådighed, men også i sammenhæng med mulighederne for at overskue og navigere i den (i nogle kommuner store/brede) tilbudsvifte, der findes. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det i høj grad beror på den enkelte sagsbehandlers erfaring, hvilke tilbud sagsbehandleren anvender. Derfor er nye tilbud længe om at blive implementeret i den daglige brug

13 Indledning Beskæftigelsesministeriet har bedt DISCUS om at gennemføre en pilotundersøgelse med fokus på de unge (under 40 år) førtidspensionister på ny ordning. Da psykisk lidelse som hovedårsag til førtidspension er i kraftig vækst blandt de yngre førtidspensionister, sættes der særligt fokus på denne problemstilling. Efter aftale med Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen er undersøgelsen gennemført i tilknytning til Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt Førtidspensionister i job 3. Pilotundersøgelsen tager derfor udgangspunkt i de 4 medvirkende kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus)og i et udsnit af førtidspensionister, som allerede har tilmeldt sig det igangværende forsøgsprojekt, hvor kommunerne siden august 2008 har tilbudt information om jobmuligheder og støtte til jobsøgning. Formål Formålet med pilotundersøgelsen er at bidrage med ny viden om førtidspensionister (primært yngre 40 år), som er tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse eller sygdom, efter 1. januar Der sættes fokus på: Hvordan førtidspensionisterne har oplevet forløbet op til tilkendelsen af førtidspensionen Hvilke tanker de havde om at komme på pension inden tilkendelsen Hvad de nu tænker om at være på førtidspension Har deres arbejdsevne ændret sig med tiden og hvorfor Hvad deres eventuelle ønsker og forestillinger om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden skal undersøgelsen afdække den forudgående indsats i førtidspensionssagerne. Herunder: Typiske processer i denne målgruppes sager op til tilkendelsen af førtidspension Jobcentrenes organisering af indsatsen Jobcentrenes erfaringer med sagerne Tilbud til målgruppen Overvejelser om tilpasning af indsatsen til det nye diagnosebillede Mulighederne for at forebygge førtidspension eller øge afgangen fra førtidspension til selvforsørgelse. Hensigten er i et bredere perspektiv at bidrage med viden, der kan kvalificere debatten om tilgangen af unge mennesker med psykisk sygdom til førtidspensionsområdet og om håndteringen af de udfordringer, der opleves i kommunerne som følge af det forandrede diagnosebillede. 3 Forsøgsprojektet Førtidspensionister i job 4 kommuneprojekt er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet foregår i samarbejde med 4 kommuner: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. DISCUS varetager den overordnede projektledelse og erfaringsopsamling. Projektet løber fra april 2008 til oktober

14 Datagrundlag Pilotundersøgelsen bygger på kvantitative og kvalitative data, som er indsamlet fra juni 2009 til august Datamaterialet består af 2 dele; dels indsamlet blandt førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse som hovedårsag og dels indsamlet i de 4 medvirkende jobcentre (blandt chefer, ledere og medarbejdere). 1. Førtidspensionister: Der er indsamlet kvantitative og kvalitative data blandt førtidspensionister på ny ordning, hvor psykisk lidelse var hovedårsag til pensionstilkendelsen. Undersøgelsespopulationen er fundet i forsøgsprojektet Førtidspensionister i job, og består af 71 førtidspensionister. Aldersmæssigt er halvdelen under 40 år. Der er indsamlet 2 typer data blandt førtidspensionisterne: Telefoninterviews (kvantitative og kvalitative): Det er lykkedes at få kontakt til 37 af de 71 førtidspensionister, der indgår i undersøgelsespopulationen (svarprocent svarende til 52 %). Interviewene er alle gennemført ud fra et standardiseret spørgeskema, hvor flere af spørgsmålene gav plads til uddybende svar. Caseinterviews (kvalitative): Blandt de 37 førtidspensionister er der ydermere lavet besøgsinterview med 7 førtidspensionister, der alle er blevet ansat i lønnet job. Der er interviewet 1 kvinde og 6 mænd. De modtager førtidspension efter ny ordning (1 undtaget) og var alle under 40 år på tilkendelsestidspunktet. Interviewene blev gennemført i førtidspensionistens eget hjem eller på arbejdspladsen. 2. Jobcentre: Der er gennemført kvalitative interviews med 22 repræsentanter fra 4 jobcentre. De interviewede er jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra de områder i jobcentret, hvor førtidspensionssagerne kommer fra: fx kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og evt. ungeafsnit. På grund af ferietid og generel travlhed i jobcentrene har det ikke været muligt med så kort varsel at samle disse repræsentanter i alle 4 kommuner. Derfor er der i nogle kommuner lavet supplerende telefoninterview. I Århus er der gennemført fokusgruppeinterview med 8 sagsbehandlere fra sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob/fastholdelse og ungeteam. I Odense er der gennemført fokusgruppeinterview med sagsbehandler og teamleder fra specialenheden Parallelgruppen, og med en sagsbehandler fra Ungeteamet. Der er senere gennemført telefoninterview med repræsentanter fra jobcentrets kontanthjælp-, sygedagpenge- og fleksjobteam. I Ballerup er der gennemført fokusgruppeinterview med jobcenterchefen, leder fra sygedagpenge samt fra kommunens udførerafdeling. Også sagsbehandlere fra kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjobteam deltog i fokugruppeinterviewet I Gentofte er det på grund af travlhed i jobcentret ikke lykkedes at samle teamledere og sagsbehandlere til fokusgruppeinteview. I stedet er der gennemført telefoninterview med jobcenterchefen

15 Del 1. Førtidspensionisternes perspektiv 1.1 Profil af de 37 interviewede Der er i undersøgelsen gennemført telefoninterview med 37 af de førtidspensionister, der indgår i undersøgelsespopulationen. I det følgende tegnes en profil af de interviewede. De interviewede førtidspensionister er alle tilkendt førtidspension efter ny ordning (2003), og de har alle angivet psykisk lidelse som den væsentligste årsag til tilkendelsen af pension. De, der på eget initiativ har oplyst deres diagnose, nævner, at der er lidelser som skizofreni, ADHD, stress/depression og social angst, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension. Udviklingshæmmede og mentalt handicappede førtidspensionister er ikke inkluderet i undersøgelsen. Antal år på førtidspension Halvdelen af de interviewede (49 %) har modtaget førtidspension i fra 1 til 3 år. Dette bør ses i sammenhæng med, at de alle er interesserede i job, da tidligere undersøgelser netop viser, at der typisk går 1 til 2 år, før lysten til job melder sig. 21 % har modtaget pension i 3 til 5 år. Dernæst har 19 % modtaget pension i under 1 år. 11 % oplyser, at de har modtaget pension i over 5 år, men da førtidspensionisterne i undersøgelsen alle er tilkendt pension i henhold til ny ordning (fra 2003), har ingen modtaget pension i mere end 6 år. Fig. antal på førtidspension Antal år på førtidspension Antal Pct. Under 1 år 7 19 % Fra 1 til 3 år % Fra 3 til 5 år 8 21 % Over 5 år 4 11 % I alt % Kønsfordelingen blandt de interviewede Der er blandt de interviewede en lille overrepræsentation af mænd. 21 er mænd (57 %) 16 er kvinder (43 %) Aldersfordelingen blandt de interviewede førtidspensionister Over halvdelen (54 %) af de interviewede førtidspensionister er under 40 år. Knap en tredjedel (30 %) er mellem 31 og 40 år og en fjerdedel (24 %) er under 30 år

16 Fig. Aldersfordeling blandt de interviewede Alder Antal Pct. Under 30 år 9 24 % Mellem år % Mellem år % Mellem år 7 19 % Over 60 år 0 0 % I alt % Fig. Aldersfordeling på landsplan blandt nytilkendelser på grund af psykisk lidelse (2008) Aldersgruppe Antal Pct år % Mellem 30 og 39 år % Mellem 40 og 49 år % Mellem 50 og 59 år % Over 60 år % I alt % Kilde: Ankestyrelsen De interviewede førtidspensionister er generelt yngre sammenlignet med den tilsvarende målgruppe på landsplan. De er også yngre sammenlignet med nytilkendte førtidspensionister i 2008 generelt. Da undersøgelsen netop har fokus på unge førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse er dette forhold fint i tråd med undersøgelsesformålet. Civilstatus - ægtestand Langt størstedelen (76 %) af de interviewede førtidspensionister er enlige. Dette er forventeligt, da tidligere undersøgelser viser, at førtidspensionister, der ønsker job primært begrunder det i behovet for at være en del af et kollegialt og socialt fællesskab. Dette behov må netop formodes at være større hos enlige. Fig. civilstatus Civilstatus Antal Pct. Gift 6 16 % Enlig % Samboende 3 8 % I alt % Uddannelsesniveau for de interviewede Uddannelsesniveauet er højt blandt de 37 interviewede førtidspensionister. 54 % har afsluttet en kompetencegivende uddannelse og har dermed de formelle kompetencer i forhold til at komme i job. 38 % har derimod ingen kompetencegivende uddannelse, idet halvdelen (19 %) har afsluttet folkeskolen som højeste uddannelse, og ligeledes 19 % har afsluttet en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse

17 Fig. Uddannelsesniveau for de interviewede Uddannelsesniveau Antal Pct. Afgangseksamen fra folkeskole 7 19 % Gymnasial eksamen (fx gymnasiet, HF, HH) 7 19 % Erhvervsfaglig grunduddannelse 5 14 % Kort videregående uddannelse 2 5 % Mellemlang videregående uddannelse 8 21 % Lang videregående uddannelse 5 14 % Skolegang fra et andet land 1 3 % Andet 2 5 % I alt % Erhvervserfaring før førtidspension De interviewede førtidspensionister har samlet set stor erhvervserfaring. Der er blot 2 (5 %), som aldrig har været ansat i lønnet job, mens 35 (95 %) har været ansat i lønnet job. Deraf har hovedparten (76 %) været i ordinær beskæftigelse. Fig. tidligere erhvervserfaring Erhvervserfaring før pension Antal Pct. Ordinært job % Fleksjob 5 14 % Intet job 2 5 % Et andet job (f. eks. læreplads/fritidsjob) 7 19 % Besvarelser i alt 37 (De interviewede har haft mulighed for at give flere svar. De har i gennemsnit angivet 1,1 svar). I gruppen af interviewede førtidspensionister med joberfaring har mere end halvdelen (52 %) været i ordinært job eller fleksjob i 11 år eller mere før tilkendelsen af førtidspension. Fig. tidligere erhvervserfaring fordelt på antal år Erhvervserfaring i antal år Antal Pct. Under 1 år 5 17 % Fra 1 til 5 år 6 21 % Fra 6 til 10 år 3 10 % 11 år eller mere % I alt % Ikke overraskende er det primært de ældre førtidspensionister, der har mange års erhvervserfaring, mens de yngre sammenlagt har været få år eller måneder på arbejdsmarkedet inden pensionstilkendelsen. Hele 93 % af de førtidspensionister, der har arbejdet i 11 år eller mere, er 40 år. Derimod er det fortrinsvis (80%) de unge førtidspensionister under 40 år, der har mindre end 1 års erhvervserfaring

18 Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Umiddelbart før førtidspensionstilkendelsen levede de interviewede førtidspensionister primært af sygedagpenge eller kontanthjælp. 40 % levede af kontanthjælp og 38 % var på sygedagpenge. Fig. forsørgelsesgrundlag før førtidspension Hvad levede du af umiddelbart Antal Pct. før du fik førtids- pension? Sygedagpenge % Kontanthjælp % Revalideringsydelse 1 3 % Ledighedsydelse 2 5 % Løn fra et fleksjob 1 3 % Løn fra et ordinært arbejde 0 0 % Egne midler 1 3 % Andet 3 8 % I alt % 1.2 Holdninger til førtidspensionen dengang og i dag I følgende afsnit præsenteres de interviewede førtidspensionisters holdning til tilkendelsen af førtidspension på tilkendelsestidspunktet og i dag. Holdning til førtidspension på tilkendelsestidspunktet Der er markant (90 %) tilfredshed med tilkendelsen af pension, både på tilkendelsestidspunktet og i dag. Fig. holdning til førtidspension på tilkendelsestidspunktet Syntes du dengang at førtidspension var en Antal Pct. god ide for dig? En meget god ide % En god ide 7 19 % En dårlig ide 2 5 % En meget dårlig ide 0 0 % Ved ikke 2 5 % I alt % 90 % af førtidspensionisterne vurderer, at førtidspensionen på tilkendelsestidspunktet var en meget god eller en god idé. De begrunder deres tilfredshed med, at førtidspensionen var den bedste løsning i deres situation, da de ikke var i stand til at forsørge sig selv gennem en arbejdsindtægt. Mange giver udtryk for, at pensionstilkendelsen var en lettelse, fordi den efter lang tids venten og uvished medførte en afgørelse i deres sag. Den gav dem klarhed i forhold til deres forsørgelsesgrundlag og samtidig medførte denne økonomiske stabilitet, at de fik tryghed og ro til at få det bedre

19 3 af de interviewede fortæller således: Jeg havde hele tiden et åg hængende over hovedet om, at jeg skulle i job og til samtaler, men førtidspensionen gjorde, at jeg fik mere fred. Det var en lettelse af få en afklaring af mit levegrundlag. Forud var en meget uvis situation, og jeg havde brugt mange kræfter og ressourcer på job og uddannelse, der blev afbrudt. Førtidspensionen gav mig ro til at få det bedre. Arbejdsprøvningerne stressede og forværrede min tilstand. Blot 5 % af de adspurgte udtrykker, at de på tilkendelsestidspunktet syntes, at førtidspension var en direkte dårlig idé. De pågældende førtidspensionister havde forventning om at vende tilbage til arbejdsmarkedet og havde derfor ikke overvejet, at en førtidspension kunne blive udfaldet i deres sag. I dag giver de dog udtryk for, at tilkendelsen af førtidspension var den rette afgørelse. En af dem udtrykker det således: Jeg havde svært ved at acceptere førtidspensionen. Jeg troede, jeg skulle tilbage til arbejdsmarkedet, og førtidspension var ikke på min ønskeliste. Holdninger til førtidspension i dag De interviewede har det også godt med at være på førtidspension i dag. Begrundelsen for dette er for det første, at pensionen ligesom på tilkendelsestidspunktet, giver dem den økonomiske tryghed og stabilitet, de stadig har brug for. For det andet giver pensionen ro til at få det bedre helbredsmæssigt. Der er således en klar overensstemmelse imellem, hvordan de havde det med at blive tilkendt førtidspension på tilkendelsestidspunktet, og hvordan de har det med førtidspensionen i dag. Til trods for den gennemgående tilfredshed med pensionen, giver mange udtryk for, at det har været en vanskelig proces at acceptere førtidspensionen. De betragtede det som et personligt nederlag at blive førtidspensionister. Samtidig var det svært at erkende, at de ikke længere var en del af det ordinære arbejdsmarked. En stor del af de interviewede giver også udtryk for, at de i dag savner en tilknytning til arbejdsmarkedet. De påpeger, at førtidspensionen er en nødvendighed, men føler samtidig, at de har nogle ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Enkelte fortæller endvidere at de i sociale sammenhænge ikke bryder sig om at fortælle, at de er førtidspensionister. De oplever, at førtidspensionen medfører en stigmatisering, og at den opfattes negativt af omverdenen

20 De interviewede udtrykker det eksempelvis således: Det er rart at få den tryghed og frihed, en førtidspension giver, men jeg drømmer om at komme i fuldtidsjob igen. Jeg har det fint med at være på førtidspension, men jeg forestiller mig ikke, at det bliver for altid. Jeg har et ønske om, at det er midlertidigt. Det er både godt og skidt at være på førtidspension. Jeg vil gerne have en uddannelse engang, men lige nu er det fint. Det giver stabilitet. 1.3 Sagsforløbet op til pensionstilkendelsen Undersøgelsen har også fokus på den kommunale indsats i forløbet op til pensionstilkendelsen samt førtidspensionisternes tilfredshed med indsatsen. I dette afsnit afdækkes førtidspensionisternes tilfredshed med sagsforløbet generelt og tilfredshed med aktiviteter i tiden op til pensionstilkendelsen. Tilfredshed med kommunens indsats Førtidspensionisterne er overvejende tilfredse med kommunens indsats. 62 % svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse. 27 % fortæller derimod, at de er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens indsats. 11 % har angivet ved ikke. Den forholdsvis store andel skyldes, at flere, på grund af den psykiske lidelse, ikke husker meget fra sagsforløbet. Fig. tilfredshed med kommunens indsats Tilfredshed med kommunens indsats i sagen op til tilkendelse af Antal Pct. førtidspension? Meget tilfreds % Tilfreds % Utilfreds 7 19 % Meget utilfreds 3 8 % Ved ikke 4 11 % I alt % De interviewede lægger i deres vurdering af kommunen primært vægt på følgende: Sagsbehandlingstiden Hvorvidt de mødte forståelse for deres situation Hvorvidt der blev lyttet til de lægelige vurderinger i deres sag Tilbud om aktiviteter i tiden op til førtidspension I de sager, hvor de interviewede er tilfredse med kommunens indsats, begrundes tilfredsheden således med, at sagsbehandlingstiden har været kort, at de har mødt en god forståelse for deres situation, der er blevet taget hensyn til de lægelige vurderinger i sagen, og de har modtaget de rette tilbud i tiden op til førtidspensionen

21 De interviewede førtidspensionister begrunder modsat deres utilfredshed med en lang sagsbehandlingstid, mangel på kontakt med kommunen, manglende forståelse for deres situation og en oplevelse af at blive modarbejdet, at der ikke blev lyttet til de lægelige vurderinger, at de savnede en indsats, hvad angår udredning eller en utilfredshed med de tilbud, de modtog. Aktiviteter i sagerne op til pensionstilkendelsen Knap to tredjedele (64 %) af de 37 interviewede førtidspensionister har modtaget et eller flere tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen, mens cirka en tredjedel (35 %) ikke har modtaget et tilbud 4 : Blandt de førtidspensionister, der har modtaget tilbud, fordeler tilbuddene sig således: Knap en tredjedel har været i kommunal arbejdsprøvning En tredjedel har været i arbejdsprøvning i en virksomhed (8) eller forløb hos anden aktør (4) De resterende har modtaget andre typer tilbud (4) eller har gennemgået tværfaglig udredning (1) Enkelte af førtidspensionisterne har modtaget flere forskellige tilbud. De har i gennemsnit modtaget 1,2 tilbud. Tilfredshed med aktiviteterne I nedenstående præsenteres førtidspensionisternes holdning til aktiviteterne. Generelt opleves en utilfredshed med den kommunale arbejdsprøvning, hvorimod der overvejende er tilfredshed med privat arbejdsprøvning. Kommunal arbejdsprøvning 7 af de 11, der har været i kommunal arbejdsprøvning, vurderer, at kommunal arbejdsprøvning ikke var det rette tilbud i deres situation. De begrunder blandt andet utilfredsheden med, at arbejdsopgaverne var intetsigende og ikke interesserede dem, eller at opgaverne ikke faldt inden for deres fagområde. Flere begrunder også utilfredsheden med, at de på daværende tidspunkt ikke var i stand til at overskue arbejdsprøvningen. De resterende 4 har svaret, at kommunal arbejdsprøvning var det rette tilbud for dem. Denne tilfredshed begrundes blandt andet med, at der var stabile rammer og det var rart at komme ud blandt andre. Arbejdsprøvning i virksomhed Der er overvejende tilfredshed med arbejdsprøvning i en virksomhed. 5 af de 8, har været tilfredse med tilbuddet, mens 3 ikke syntes arbejdsprøvning i en virksomhed var det rette tilbud. De interviewede begrunder deres tilfredsheds med, at arbejdet var spændende og faldt inden for deres fagområde. Trods tilfredsheden påpeger flere dog, at arbejdet var hårdt og psykisk krævende. De utilfredse fortæller, at der ikke blev taget tilstrækkelig hensyn til dem 4 Bemærk at de ikke er repræsentative for tallene på landsplan, da førtidspensionisterne er udvalgt i de 4 deltagende kommuner (Århus, Odense, Ballerup og Gentofte) med en overvægt af førtidspensionister fra Århus

22 på arbejdspladsen, samt at de blev presset ud i en arbejdsprøvning, de ikke var parate til pga. deres helbredstilstand

23 Forløb hos anden aktør 4 af de interviewede har gennemgået et forløb hos anden aktør. 2 er tilfredse med tilbuddet, mens 2 var utilfredse. De tilfredse fortæller, at det var spændende og rart at møde andre med de samme problemstillinger, mens de utilfredse peger på, at forløbet har været for skoleorienteret. Det interesserede dem ikke, og de var på grund af deres helbred ikke i stand til at indlære. Tilfredshed med intet tilbud Der er overvejende tilfredshed med ikke at have modtaget tilbud. 7 ud af de 13, der efter eget udsagn ikke har modtaget et tilbud, vurderer, at det var det rette at blive fritaget for arbejdsprøvning eller anden aktivitet. De henviser til, at deres helbredstilstand var så dårlig, at de ikke kunne gennemføre en arbejdsprøvning. I de fleste tilfælde var beslutningen om fritagelse for arbejdsprøvning taget i samråd med læge eller psykiater. 3 ud af de 13 er utilfredse og har savnet en indsats, hvad angår udredning, mens de sidste 3 har svaret ved ikke til spørgsmålet. 1.4 Førtidspensionisternes arbejdsevne Det er vanskeligt at vurdere førtidspensionisternes arbejdsevne. I denne undersøgelse har vi valgt at fokusere på førtidspensionisternes nuværende jobsituation, deres egen vurdering af helbredstilstand, skånehensyn og arbejdstimer. Det bidrager til at tegne et samlet billede af førtidspensionisternes arbejdsevne samt muligheder og forudsætninger for en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. 13 af de 37 førtidspensionister er på nuværende tidspunkt ansat i lønnet job, hvorfor vi med sikkerhed, når det gælder denne gruppe, har kunnet beskrive arbejdsevnen. Førtidspensionisternes nuværende jobsituation Blandt de 37 interviewede førtidspensionister fordeler jobsituationen sig således: 13 (35 %) er ansat i lønnet job. Deraf er 8 i skånejob. 5 er i ordinært deltidsjob 3 (8 %) har et frivilligt arbejde 21 (57 %) er jobsøgende, hvoraf 5 pt. har stillet jobsøgningen i bero Helbredstilstand Generelt oplever førtidspensionisterne en forbedring i deres helbredstilstand. Mere end halvdelen af de adspurgte (55 %) oplever, at deres helbred er blevet bedre siden tilkendelsen af førtidspension. 33 % oplever, at helbredstilstanden er uændret, mens blot 9 % oplever, at den er blevet forværret. Det formodes derfor, at der er en sammenhæng mellem forbedringer i helbredstilstanden og førtidspensionisternes motivation for at komme i job 5. 5 Førtidspensionisterne i undersøgelsen udgør en særlig gruppe af førtidspensionister, idet de alle er tilmeldt projekt Førtidspensionister i job og derfor alle er interesserede i job

24 Fig. helbredstilstand Ændringer i helbredstilstanden Antal Pct. Forbedret % Det samme % Forværret 3 9 % Ved ikke 1 3 % I alt % Afhængig af førtidspensionisternes psykiske lidelse, kommer de helbredsmæssige ændringer blandt andet til udtryk ved mere overskud i hverdagen, øget koncentration og mindre træthed. Årsager til forbedring i helbredstilstand: En væsentlig årsag til forbedring i helbredstilstanden er medicinsk eller terapeutisk/psykologisk behandling Dernæst har førtidspensionen i sig også medvirket til forbedringerne, idet den har givet økonomisk stabilitet og ro til at komme sig. De skal ikke længere bekymre sig om arbejdsprøvninger og deres økonomiske eksistensgrundlag. Samtidig er de med førtidspensionen blevet fritaget fra den stress og de krav, som jobbet eller arbejdsprøvningerne har medført. Tiden har også været med til at forbedre helbredstilstanden. Førtidspensionisterne har efterhånden fået større kendskab til egen sygdom og lært egne signaler bedre at kende. De 13 førtidspensionister, der er kommet i job, nævner yderligere, at jobbet har været med til at forbedre deres helbred. Årsag til forværring i helbredstilstanden hos de 3 førtidspensionister: 3 af de interviewede oplever, at deres helbred er blevet værre. Denne forværring skyldes, at der er opstået nye fysiske eller psykiske lidelser samt manglende medicinsk eller terapeutisk/psykologisk behandling. Arbejdstid lig med deltid De 13 førtidspensionister i job arbejder alle på deltid. Godt halvdelen (54 %) af de 13 førtidspensionister i job arbejder fra 10 til 20 timer om ugen. 38 % har en arbejdsuge på 5 til 10 timer om ugen. De jobsøgende førtidspensionister forventer ligeledes at kunne arbejde på deltid. I sammenligning med de jobsøgende førtidspensionister arbejder førtidspensionister i job dog mere end jobsøgende forventer at kunne arbejde i et fremtidigt job. 21 % af de jobsøgende førtidspensionister forventer en ugentlig arbejdstid på 10 til 20 timer, mens knap halvdelen (46 %) forventer at kunne arbejde 5 til 10 timer om ugen. Som tidligere beskrevet har vi i undersøgelsen også gennemført besøgsinterview med 7 førtidspensionister i job. Via disse fremgår det, at timetallet ofte opjusteres hen ad vejen. Dette kan derfor være en plausibel forklaring på forskellen i arbejdstid og forventet arbejdstid hos førtidspensionister i job og jobsøgende. Næsten en fjerdedel af de jobsøgende svarer ved ikke til spørgsmålet, om hvor mange timer om ugen, de forventer at kunne arbejde. Årsagen er, at flere af de interviewede har svært ved at angive et konkret timetal. De begrunder dette med, at den ugentlige arbejdstid afhænger af hvilken form for beskæftigelse, de kommer i

25 Fig. ugentlig arbejdstid (førtidspensionister i job) Ugentlig arbejdstid Antal Pct. Under 5 timer 0 0 % Fra 5 til 10 timer 5 38 % Fra 10 til 20 timer 7 54 % Fra 20 til 30 timer 1 8 % Fra 30 timer til 36 timer 0 0 % Fuldtid 0 0 % Ved ikke 0 0 % Besvarelser i alt % fig. forventet arbejdstid (førtidspensionister, der ikke er i job) Forventet ugentlig arbejdstid Antal Pct. Under 5 timer 2 8 % Fra 5 til 10 timer % Fra 10 til 20 timer 5 21 % Fra 20 til 30 timer 0 0 % Fra 30 timer til 36 timer 1 4 % Fuldtid 0 0 % Ved ikke 5 24 % Besvarelser i alt % Skånehensyn Som det fremgår i foregående afsnit, er kortere, daglig arbejdstid først og fremmest et nødvendigt vilkår i jobbet. Dernæst ønsker førtidspensionisterne primært fritagelse for stressende jobfunktioner og hvilepauser i løbet af dagen. Knap halvdelen af førtidspensionisterne ansat i lønnet job (46 %) er fritaget for stressende jobfunktioner, mens knap en fjerdedel (23 %) har indlagt hvilepauser i løbet af dagen. Blandt de jobsøgende førtidspensionister fremhæver langt størstedelen (83 %) at fritagelse for stressende jobfunktioner er et nødvendigt skånehensyn i et fremtidigt job. Op imod halvdelen (46 %) vurderer endvidere, at de har brug for hvilepauser i løbet af dagen i et fremtidigt job. Lidt over en tredjedel (38 %) har angivet, at de ønsker fritagelse for tunge arbejdsopgaver. Dette bør ses i sammenhæng med, at flere af de interviewede førtidspensionister ud over den psykiske lidelse også oplever problemer med det fysiske helbred. De 24 jobsøgende førtidspensionister angiver i gennemsnit flere skånehensyn end de 13 førtidspensionister, der er i job. De jobsøgende oplyser i gennemsnit, at 2 skånehensyn er nødvendige, hvis de skulle kunne klare at have et job, mens førtidspensionister ansat i lønnet job gennemsnitlig har 2 skånehensyn i deres nuværende job

26 Fig. Skånehensyn for de 13 ansatte i lønnet job Skånehensyn på arbejdspladsen Antal Pct. Ingen tunge arbejdsopgaver 0 0 % Ingen stressende jobfunktioner (tidsfrister/deadlines) 6 46 % Hvilepauser i løbet af dagen 3 23 % Fysiske hjælpemidler/særlig indretning af arbejdspladsen 0 0 % Støtteperson på arbejdspladsen 2 15 % Ingen hensyn 2 15 % Andet 2 15 % Ved ikke 0 0 % Fig. forventede skånehensyn for de 24 jobsøgende Forventede skånehensyn på arbejdspladsen Antal Pct. Ingen tunge arbejdsopgaver 9 38 % Ingen stressende jobfunktioner (tidsfrister/deadlines) % Hvilepauser i løbet af dagen % Fysiske hjælpemidler/særlig indretning af arbejdspladsen 1 4 % Støtteperson på arbejdspladsen 7 29 % Ingen hensyn 0 0 % Andet 5 21 % Ved ikke 2 8 % 1.5 Førtidspensionister i job Nærværende afsnit omhandler førtidspensionisters arbejdserfaring samtidig med pension, deres motivation for at komme i job og fremtidige jobmuligheder. Erhvervserfaring på førtidspension Af de 13 førtidspensionister, der er ansat i lønnet job, har 8 (61 %) også tidligere været ansat i lønnet job samtidig med, de har modtaget førtidspension. Deraf har 6 været i skånejob og 2 i ordinært job. Fig. erhvervserfaring samtidig med førtidspension Har du tidligere haft et lønnet job mens du har modtaget førtidspension? Antal Pct. Nej har ikke haft nogen form for arbejde 5 39 % Nej, men har haft et frivilligt arbejde 0 0 % Ordinært deltidsjob 2 15 % Skånejob 6 46 % I alt %

27 Blandt de 21 jobsøgende førtidspensionister samt de 3 førtidspensionister i frivilligt job, har 16 (67 %) heller ikke tidligere været i job sideløbende med, at de har modtaget pension. 6 (26 %) har tidligere været ansat i lønnet job, hvoraf 3 har været i ordinært deltidsjob og ligeledes 3 i skånejob. Fig. erhvervserfaring samtidig med førtidspension Har du tidligere haft et lønnet job mens du har modtaget førtidspension? Antal Pct. Nej har ikke haft nogen form for arbejde % Nej, men har haft et frivilligt arbejde 2 8 % Ordinært job 3 13 % Skånejob 3 13 % I alt % Motivation for at komme i job Vi har i undersøgelsen spurgt de 37 førtidspensionister om deres motivation for at komme i arbejde. Generelt er motivationen den samme hos både førtidspensionister ansat i lønnet job og jobsøgende, hvorfor begge grupper, i nedenstående, er behandlet samlet. De stærkeste motivationsfaktorer i forhold til både nuværende og tidligere job er et ønske om at komme ud at møde andre mennesker, samt et behov for at få et andet indhold i hverdagen. Motivation for at komme i job pt. Samlet set er det de sociale motivationsfaktorer, der vejer tungt, når det gælder om at komme i job i dag: Godt halvdelen (57 %) af førtidspensionisterne fortæller, at deres motivation handler om at få et andet indhold i hverdagen. 54 % peger på, at det er motiverende at komme ud og møde andre mennesker 38 % af de interviewede er motiverede af et ønske om at forbedre deres økonomi En stor gruppe (19 %) fremhæver også et ønske om at bruge faglige kompetencer eller uddannelse, ligesom en del (16 %) også betoner ønsket om at anvende sin arbejdserfaring Ud over de opstillede faktorer nævner de interviewede andre motivationsfaktorer, som eksempelvis et ønske om at få struktur på hverdagen, et ønske om at komme i ordinært job eller ønsker om at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fig. motivation for at komme i job i dag Motivation for at komme i nuværende job Antal Pct. At møde andre mennesker % Få et andet indhold i hverdagen % Forbedre økonomien % Bruge faglige kompetencer eller uddannelse 7 19 % Bruge arbejdserfaring 6 16 % Andet % Ved ikke 1 3 % Er pt. ikke jobsøgende 4 11 % (De interviewede har i gennemsnit angivet 2,2 svar)