Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften"

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften

2 Kapitel 1. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Kommissorium På opfordring fra De Danske Bilimportører, Danmarks Automobilforhandler Forening og miljø- og energiministeren nedsatte skatteministeren den 17. marts 1999 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge mulige omlægninger og forenklinger i beregningen af registreringsafgiften. Arbejdsgruppen skulle nærmere undersøge mulighederne for at basere beregningen af registreringsafgiften på et mere objektivt afgiftsgrundlag - f.eks. ved inddragelse af tekniske kriterier i afgiftsgrundlaget, for derved at dreje bilkøbet i en mere miljø-/klimavenlig retning. Arbejdet med omlægningen af registreringsafgiften skulle foregå indenfor en provenuneutral ramme og i øvrigt bidrage til en forenkling af beregningen af afgiften. Arbejdsgruppen skulle særligt vurdere alternativernes indvirkning på markedet for brugte biler, herunder biler der indføres fra udlandet. Kommissoriet for arbejdsgruppen er optaget som bilag 1. Skatteministeren har senere bedt arbejdsgruppen betragte Folketingets Vedtagelse V 80 af 27. april 2000 som kommissorium. Teksten til V 80 er optaget som bilag 0. Sammensætning Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Kontorchef Niels Suhr Andersen, Danmarks Automobilforhandler Forening Specialkonsulent Mogens Andreasen, Told- og Skattestyrelsen Fuldmægtig Robert Heideman, Miljøstyrelsen Kontorchef K. Aasberg Karlsen, Skatteministeriets departement, 5. kontor (formand) Administrerende direktør Preben Kjær, Danmarks Automobilforhandler Forening Fuldmægtig Anne Klinkby, Skatteministeriets departement, Skattepolitisk Afdeling Administrerende direktør Erik Lauridsen, Forenede Danske Motorejere Administrerede direktør Bent Mikkelsen, De Danske Bilimportører Fuldmægtig Joel Nielsen, Skatteministeriets departement, 5. kontor Kontorchef Ib Rasmussen, Færdselsstyrelsen Fuldmægtig Martin Thelle, Energistyrelsen Kontorchef Helga Thomsen, Trafikministeriets departement Fuldmægtig Anne Klinkby Søndergaard, Skatteministeriets departement, Skattepolitisk Afdeling, er udtrådt og afløst af fuldmægtig Klaus Kristensen, Skatteministeriets departement, Skattepolitisk Afdeling. Kontorchef Helga Thomsen, Trafikministeriets departement er udtrådt af arbejdsgruppen i august 2000 og afløst af fuldmægtig Pia Damm, Trafikministeriets Departement. Fuldmægtig Mikkel Pødenphant, Finansministeriets Departement indtrådte i arbejdsgruppen i august 1999 og er i september 2000 blevet afløst af fuldmægtig Anders Kragsnæs Balling, Finansministeriets Departement. Fuldmægtig Martin Thelle,

3 Energistyrelsen, er udtrådt af arbejdsgruppen og afløst af Kontorchef Kurt Peter Jensen, Energistyrelsen. Fuldmægtig Helene Sneftrup Jensen, Energistyrelsen indtrådte i arbejdsgruppen, i august Til sekretær for arbejdsgruppen blev udpeget fuldmægtig Joel Nielsen, Skatteministeriets departement, 5. kontor. Joel Nielsen blev senere afløst af fuldmægtig Louise Markholt Nielsen (1. august september 1999), fuldmægtig Jacob Østergaard (1. oktober oktober 2000) og fuldmægtig Lise Gottlieb, Skatteministeriets departement, 5. kontor (fra 1. november 2000). Arbejdsgruppen har holdt 8 møder.

4 Kapitel 2. Sammenfatning 2.1 Arbejdsgruppens overvejelser og forslag Arbejdsgruppens hovedopgave har været, at undersøge mulige omlægninger og forenklinger i beregningen af registreringsafgiften, således at salget af mere miljøvenlige køretøjer - herunder mere energieffektive - fremmes. (For definition af miljørigtige køretøjer, se afsnit 3.1). Den eksisterende registreringsafgift, der beregnes på grundlag af bilens værdi, giver allerede et vis incitament til køb af energieffektive biler, idet der i gennemsnit er en sammenhæng mellem en bils værdi og hvor mange kilometer den kører per liter brændstof. Denne sammenhæng er dog ikke entydig, og der er således en række undtagelser hvor energieffektive biler, som følge af en høj salgsværdi, bliver pålagt en relativ høj afgift set i forhold til energiforbruget. Ydermere kan en værdibaseret registreringsafgift sænke hastigheden hvorved ny teknologi introduceres på markedet, idet der ofte er store omkostninger forbundet med udvikling af ny teknologi. Energieffektivisering af personbilparken er et vigtigt virkemidel i bestræbelserne på at begrænse væksten i transportsektorens CO 2-udslip - både set i relation til nationale og til europæiske forhold. EU-Kommissionen har således peget på, at inddragelse af økonomiske virkemidler, med henblik på at fremme salget af mere energieffektive køretøjer, i den fiskale poltik kan bidrage til at reducere transportsektorens CO 2-udslip. På denne baggrund nedsatte EU-Kommissionen i efteråret 2000 en arbejdsgruppe med det formål, at udarbejde et sæt fælles retningslinier for medlemslandene for anvendelse af fiskale incitamenter til nedbringelse af personbilers gennemsnitlige CO 2-udslip. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af 2001 eller begyndelsen af Såfremt, det er muligt, ved en afgiftsomlægning, at skabe en mere direkte sammenhæng mellem bilens energiforbrug og afgiftens størrelse, kan det være med til at fremme salget af energi-og miljørigtige køretøjer. Det kan gøres ved at lade registreringsafgiften afhænge direkte af bilens CO 2-udslip. Endvidere, vil en afgift baseret på mere tekniske kriterier fremfor køretøjets værdi forhindre, at biler som følge af høje produktionsomkostninger straffes i afgiftsmæssig henseende. Ved en omlægning af registreringsafgiften er det vigtigt, foruden at undersøge de miljømæssige effekter, at undersøge hvilke øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser en sådan ændring kan have. Det skal vurderes hvorledes afgiftsomlægningen vil påvirke bilmarkedet - både markedet for brugte og nye biler, fordelingen i samfundet, forbrugerne - bilkøbere og bilejere, samt Statens provenu. Ligeledes skal det vurderes hvilke administrative konsekvenser en given afgiftsomlægning vil have. Arbejdsgruppen har på denne baggrund bestemt, at belyse følgende fem mulige hovedmodeller til omlægning af registreringsafgiften. 1. En ren energi-baseret afgift 2. En CO 2- og vægt baseret afgift 3. En afgift der beregnes på grundlag af brændstofforbrug, vægt og motorstørrelse 4. En værdibaseret afgift med tillæg og fradrag, betinget af bilens CO 2-udslip. 5. En værdibaseret afgift med tillæg og fradrag betinget af bilens energiklassificering Model 1-3, beregner registreringsafgiften ud fra rent tekniske kriterier, hvorimod model 4-5 tager udgangspunkt i den nuværende værdibaserede registeringsafgift, hvor der tilføres et element af CO 2- differentiering. Alle modeller indeholder et element af CO 2 og skaber derved incitament til køb af forholdsvis små biler, med dertilhørende negativ effekt på trafiksikkerheden. Derudover bevirker modellerne samtidigt, at dieselbiler opnår en afgiftsmæssig fordel, da de er mere brændstoføkonomiske end benzinbiler. Det vil føre til en øget dieselandel, hvilket anses for uhensigtsmæssigt, idet dieseldrevne biler har andre negative effekter på miljøet (se afsnit 3.1). Det har således vist sig nødvendigt at supplere de nævnte modeller med dels et tillæg i afgiften for dieselbiler på kr i alle 5 modeller, dels 2-3 tillægsmodeller til fremme af trafiksikkerhed. Desuden suppleres med en tillægsmodel til fremme af biler, som er mere miljøvenlige i andre henseender end udledningen af CO 2.

5 De tre tillægsmodeller er: Der gives et nedslag i registreringsafgiften, såfremt køretøjet opfylder EURO-4 normerne for udstødning af kvælstofilter, kulbrinte, kulilte og partikler før disse bliver obligatoriske i A. Der indføres et tillæg til registreringsafgiften for køretøjer der ikke opfylder EU's to direktiver om henholdsvis frontal- og sidekollission, inden disse bliver obligatoriske i Model 7A er således kun relevant som en overgangsordning. 7B. De eksisterende sikkerhedsfradrag reformeres og forenkles. Tillægsmodel 6, skal fremrykke introduktion og salg af mere miljøvenlige biler (excl. CO 2) på det danske marked og derved sikre at der ikke sker en forøgelse af luftforureningen som følge af flere dieselbiler Tillægsmodel 7A er tilpasset et system hvor afgiften er baseret på rent tekniske kriterier hvorimod model 7B er tilpasset et system indeholdende et værdielement. Model 7A og 7B er udformet til sikre et tilstrækkeligt incitament til køb af bedste sikkerhedsmæssig standard. Alle modeller er forsøgt udformet således, at den miljømæssige gevinst maksimeres samtidigt med at Statens provenu så vidt muligt holdes uændret. Til beregning af de miljø-og provenumæssige effekter anvendes to forskellige beregningsmetoder og datagrundlag. Endvidere er de analyserede modeller på grund af hensynet til provenuneutralitet ikke helt identiske. De to modeller benævnes i det efterfølgende som henholdsvis Skatteministeriets og Miljø- og Energiministeriets beregningsmetoder. For en grundig gennemgang af modeller og beregningsmetoder, se kapitel Sammenfatning af Arbejdsgruppens resultater I tabel 2.1 gives et overblik over resultaterne af arbejdsgruppens modeller. Det fremgår af tabellen, at model 1, hvor afgiften alene afhænger af energiforbruget, ifølge både Skatteministeriets - og Miljø-og Energiministeriets beregninger genererer den største miljøeffekt. Det vil, under de givne antagelser og forudsætninger, være muligt at reducere det gennemsnitlige CO 2-udslip per bil med 2,7 procent i henhold til Skatteministeriets beregninger og 4,8 procent i henhold til Miljø- og Energiministeriet. Det totale CO 2-udslip falder med henholdsvis 21 og 4,8 procent. Årsagen til, at det totale CO 2-udslip falder relativt meget ifølge Skatteministeriets beregninger, skyldes et fald i det samlede bilsalg hvor det i Miljø-og Energiministeriets beregninger er konstant. Forskellen i de to beregningsmetoder gør som nævnt i kap 8.1, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne de to sæt resultater. Estimaterne for CO 2-reduktionen, er jf. afsnit 8.1, ligeledes behæftet med meget stor usikkerhed, grundet vanskeligheder med at estimere korrekte elasticiteter for forbrugernes adfærd, når der som i model 1 grundet ændringer i afgiften, sker meget store forskydninger i de relative priser. Resultaterne tyder dog på, at en omlægning af registreringsafgiften efter model 1, alt andet lige, vil reducere det gennemsnitlige CO 2-udslip. Hvorvidt det totale CO 2-udslip vil falde eller stige, vil afhænge af forbrugernes adfærd i forhold til antal solgte biler og det samlede trafikarbejde. I begge sæt beregninger øges dieselandelen, hvorved de gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler øges. I Miljø- og Energiministeriets beregninger, forventes tillægsafgiften på kr. for dieselbiler, at reducere dieselandelen og dermed partikeludslippet. Provenuskønnene er behæftet med meget stor usikkerhed jf. ovenfor. Under antagelse af uændrede importpriser skønnes et provenutab på 1,6 procent efter Skatteministeriets beregninger, hvorimod der skønnes en stigning i proveneut på 1,2 procent ifølge Miljø- og Energiministeriets beregninger, under antagelse af et uændret bilsalg. Eventuelle stigninger i nettoimportpriserne vil have betydelige negative provenueffekter. Da model 1 indebærer store ændringer i bilernes relative salgspriser, vil model 1 have betydelige konsekvenser for de konkurrencemæssige forhold på bilmarkedet (både for nye biler og brugte). Endvidere er det sandsynligt, at en ændring til en teknisk baseret afgift vil medføre stigninger i nettoimportprisen. Det samme gør sig gældende for model 2 og 3.

6 Model 1 vil sandsynligvis ikke skabe store omfordelinger imellem indkomstgrupperne, i samfundet, idet hver gruppe vil betale nogenlunde det samme i afgift. Til gengæld vil der være mange tabere indenfor hver gruppe, nemlig de husstande, der skal betale mere i afgift for den samme bil, eller får en dårligere bil med samme afgiftsindhold som før. Model 2, hvor bilens egenvægt inddrages i afgiftsgrundlaget, vil have en noget mindre effekt på CO 2- udslippet. Ifølge Skatteministeriets beregninger opnås en reduktion i henholdsvis det gennemsnitlige og totale CO 2-udslip på 0,7 og 4,9 procent, hvorimod Miljø- og Energiministeriets beregninger viser et fald på 3,8 procent, for både det gennemsnitlige og det totale CO 2-udslip. Model 2 fører efter Skatteministeriets beregninger til en lavere dieselandel, hvorved de gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler falder. I følge Miljø-og Energiministeriets beregninger øges dieselandelen derimod, og bevirker en stigning i de gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler. I Miljø- og Energiministeriets beregninger, forventes tillægsafgiften på kr. for dieselbiler, at reducere dieselandelen og dermed partikeludslippet. Provenuskønnene er behæftet med meget stor usikkerhed jf. ovenfor. Under antagelse af uændrede importpriser skønnes et uændret provenu efter Skatteministeriets beregninger, hvorimod der skønnes en stigning på 1,2 procent ifølge Miljø- og Energiministeriets beregninger, hvor der samtidigt antages et uændret bilsalg. Eventuelle stigninger i nettoimportpriserne vil have betydelige negative provenueffekter. Model 2 påvirker ligeledes de relative priser i betydelig grad, hvorved der som i model 1 vil være konsekvenser for de konkurrencemæssige forhold på bilmarkedet. Model 2 vurderes til at have omtrent de samme fordelingsmæssige effekter som model 1. Model 3, hvor afgiften beregnes på grundlag af CO 2-udslip, vægt og motorvolumen, vil efter Skatteministeriets beregninger reducere henholdsvis det gennemsnitlige og det totale CO 2-udslip med 0,8 og 5,0 procent uden at ændre provenuet i betydelig grad. Ifølge Miljø- og Energiministeriets, beregninger - der modsat de øvrige modeller - ikke er justeret for at opnå provenuneutralitet, men i stedet minimerer forskydninger i bilpriser og derved på bilmarkedet, indebærer et provenutab på ca. 3 procent og en reduktion i det totale og det gennemsnitlige CO 2-udslip på 0,5 procent. Provenuskønnene er behæftet med meget stor usikkerhed jf. ovenfor, og er foretaget under antagelse af uændrede importpriser. Eventuelle stigninger i nettoimportpriserne vil have betydelige negative provenueffekter. Model 3 fører ifølge Skatteministeriets beregninger til en højere dieselandel, hvorved de gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler stiger. I følge Miljø-og Energiministeriets beregninger falder dieselandelen derimod, og bevirker et fald i de gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler. Model 3 generer lidt mindre forskydninger i de relative priser, end model 2 og særligt model 1, men vil dog stadig have erhvervsøkonomiske konsekvenser for bilbranchen. De fordelingsmæssige effekter af model 3, vurderes ligeledes til at være begrænsede. Model 4 hvor den værdibaserede registreringsafgift kombineres med et tillæg eller fradrag der afhænger af bilens aktuelle CO 2-udslip vil have en begrænset miljøeffekt. Efter Skatteministeriets beregninger reduceres det totale og det gennemsnitlige CO 2-udslip begge med 0,3 procent. Ifølge Miljø- og Energiministeriets beregninger er reduktionen på 1,0 procent. Ifølge Skatteministeriets beregninger falder dieselandelen marginalt og indebærer derved en lavere gennemsnitlig emmisson af kvælstofilter og partikler, hvorimod dieselandelen efter Miljø-og Energiministeriets beregninger fører til en anelse højere dieselandel og derved højere emissioner af kvælstofilter og partikler. I Miljø- og Energiministeriets beregninger, forventes tillægsafgiften på kr. for dieselbiler, at reducere dieselandelen og dermed partikeludslippet. Provenuet er uforandret efter Skatteministeriets beregninger, hvorimod det falder med 1,6 procent ifølge Miljø- og Energiministeriets beregninger. Igen er der tale om meget usikre resultater. Da Model 4 ikke indebærer ret store ændringer i registreringsafgiften og derved i de relative priser, er effekterne for bilbranchen begrænsede. Model 4 genererer ikke de store udsving i salgsprisen hvilket tyder på, at modellen er fordelingsmæssig neutral. Model 5 hvor den værdibaserede registreringsafgift kombineres med et tillæg eller fradrag der afhænger af bilens energimærke, vil som model 4 have en begrænset miljøeffekt. Ifølge Skatteministeriets beregninger reduceres det totale og det gennemsnitlige CO 2-udslip med henholdsvis 0,8 og 0,6 procent. Ifølge Miljø-

7 og Energiministeriets beregninger er reduktionen på 1,0 procent. Model 5 fører efter både Skatteministeriets og Miljø-og Energiministeriets beregninger til en marginalt højere dieselandel og derved til lidt højere gennemsnitlige emissioner af kvælstofilter og partikler. I Miljø- og Energiministeriets beregninger, forventes tillægsafgiften på kr. for dieselbiler, at reducere dieselandelen og dermed partikeludslippet. Provenuet er uforandret ifølge Skatteministeriets beregninger, hvorimod det falder med 1,0 procent efter Miljø- og Energiministeriets beregninger. Igen er der tale om meget usikre resultater. Da Model 5 ikke indebærer ret store ændringer i registreringsafgiften og derved i de relative priser, er effekterne for bilbranchen begrænsede. Model 5 forøger det nuværende progressive element i forhold til indkomsten en anelse, hvilket må formodes, at komme husstande med små indkomster til gode på bekostning af husstande med større indkomster. Generelt har analyserne vist, at jo større vægt CO 2-elementet har i afgiftsgrundlaget jo større bliver gevinsten i forhold til den gennemsnitlige CO 2-udledning. (Effekten på det totale CO 2-udslip vil i højere grad afhænge af størrelsen på den samlede bilpark, samt eventuelle effekter på det samlede trafikarbejde). Samtidig har analyserne vist, at jo mere modellerne i afgiftsmæssig henseende favoriserer energirigtige køretøjer, jo større sandsynlighed vil der være for et markant skift mod flere dieselbiler, da disse er mere energieffektive end benzinbiler. Analyserne har ligeledes vist, at jo mere radikale ændringer af afgiftsgrundlaget der foretages, jo større vil de samfundsøkonomiske konsekvenser - både i forhold til bilbranche, forbrugere samt fordelingsmæssige hensyn - være. Ydermere er effekterne på Statens provenu mere usikre, idet store forskydninger i de relative priser gør det meget svært at forudsige ændret forbrugeradfærd, som følge af en afgiftsomlægning.

8 Tabel 2.1 Oversigtstabel over beregninger af arbejdsgruppens modeller Provenu Antal solgte biler Ge nnemsnitligtco 2 per km CO 2- udslip (total) Emissioner (g/km) Ændring (pct) Niveau Ændring Niveau, Ændring Niveau Ændring Ændring NOx Partikler (mia. kr.) (pct.) heraf diesel (g/km) (pct.) (pct.) Basiskørsel Skatteministeriet 14, (7,8) 177,3 Miljø- og energiministeriet 16, (12,9) 183,0 Model 1: Energiforbrug i tredje potens Skatteministeriet 14,1-1, (11,1) Miljø- og energiministeriet 16,6 1, (24,0) -18,6 172,5-2,7-21,0 6,0 41,4 0,0 174,2-4,8-4,8 19,1 86,1 Model 2: CO 2-udslip og vægt Skatteministeriet 14,3 0, (7,2) Miljø- og energiministeriet 16,6 1, (18,2) -4,2 176,0-0,7-4,9-1,1-7,0 0,0 176,1-3,8-3,8 9,5 41,2 Model 3: Skatteministeriet 14,3-0, (8,2) Brændstofforbrug, vægt og motorstr. Miljø- og 16,4-0, energiministeriet (12,9) -4,2 175,8-0,8-5,0 0,7 4,5 0,0 182,1-0,5-0,5-0,6-2,6 Model 4: Tillæg/fradrag til nuværende afgift Skatteministeriet 14,3 0, (7,8) Miljø- og energiministeriet 16,1-1, (13,5) 0,0 176,7-0,3-0,3-0,1-0,7 0,0 181,2-1,0-1,0 1,2 5,1 Model 5: Tillæg/fradrag til nuværende afgift Skatteministeriet 14,3 0, (8,0) Miljø- og energiministeriet 16,2-1, (13,5) 1,4 176,3-0,6-0,8 0,3 2,1 0,0 181,2-1,0-1,0 1,2 5,1 Anm: Alle beregninger er med adfærd.

9 Kapitel 3. Afgrænsning 3.1 Definition af "miljøvenlige biler" Definitionen af hvad der forstås ved en "miljøvenlig bil" afhænger af hvilke miljø hensyn der tillægges størst værdi, idet der kan være modsatrettede miljøeffekter ved forskellige typer af biler. En bil med et lavt CO 2-udslip kan have andre uhensigtsmæssige konsekvenser for miljøet, f.eks. i form af en høj emission af skadelige partikler, kulbrinter og kvælstofilter. I arbejdsgruppen er der blevet lagt vægt på, at en "miljøvenlig bil" har et så lavt brændstofforbrug (CO 2- udslip) som muligt, kombineret med et lavt udslip af partikler, kvælstofilter og kulbrinter. Dieselbiler har, i dag, et væsentligt højere udslip af partikler og kvælstofoxider end benzinbiler, mens der ikke er væsentlig forskel på udslippet af kulbrinter ved bilernes drift. Det er dog ikke usandsynligt, at den teknologiske udvikling af såvel benzin- som dieselbiler vil betyde, at vurderingen af de sundhedsmæssige forhold på længere sigt vil tippe til fordel for dieselbilen. Det vil dog forudsætte, at der indføres krav til dieselbiler som i praksis kræver, brug af partikelfiltre og specielle kvælstofilte- katalysatorer. Den første dieselbil med filter er allerede på det danske marked. Her er vurderingen, at den miljømæsigt (bortset fra det lavere CO 2-udslip) svarer nogenlunde til en benzinbil. I forbindelse med en ændring af registreringsafgiften er det ikke ønskeligt, at der sker et markant skift mod flere dieselbiler medmindre disse er forsynet med et partikelfilter med dokumenteret virkning. Et skift mod flere dieselbiler, med et fabriksmonteret dieselfilter, vil indebære en reduktion af CO 2-udslip kombineret med en større udledning af kvælstofilter. Kvælsofilter anses dog ikke for så væsentligt et sundhedsproblem som partiklerne. Der ses i analysen bort fra biler der anvender alternative former for drivmidler som f.eks gasbiler eller brændselcellebiler, da disse drivmiddelarter ikke på nuværende tidspunkt anses for at være et muligt alternativ samt at man ikke har klarlagt evt. andre negative miljøeffekter ved disse typer af drivmidler. De såkaldte "hybridbiler" der kombinerer en konventionel benzinmotor med f.eks. en elmotor, vil ikke blive belyst særskilt i analyserne. Disse typer af biler udnytter brændstoffet bedre end konventionelle biler. Det betyder, at emissionen af miljøskadelige stoffer er noget lavere end de gældende normer samt at der opnås en bedre brændstoføkonomi. Hvis beregningen af registreringsafgiften efter en omlægning kommer til at ske under hensyn til CO 2- udslip vil hybridbiler, på lige fod med andre energiøkonomiske biler, opnå en fordel relativt til biler der er knap så energieffektive. På den anden side betyder den ekstra motor og batterier, at hybridbiler, i dag, er noget tungere end konventionelle biler. Det betyder, at i de modeller hvor vægt indgår som afgiftsparameter vil hybridbiler blive straffet som følge af deres relativt høje vægt. Det kan således overvejes, at give hybridbilen en "afgiftsrabat", f.eks. ved at lade vægten fra el-motoren og batteriet udgå af beregningsgrundlaget. Særligt i introduktionsfasen vil fremstillingsprisen for særligt energieffektive biler være højere end for konventionelle biler. Som nævnt i Regeringens CO 2-handlingsplan om begrænsning af transportsektorens CO 2-udslip (april 2001) vil Regeringen løbende følge udviklingen og overveje mulighederne for en tilpasning af afgiftsstrukturen, der kan muliggøre introduktion af særligt energieffektive biler på det danske marked 3.2 Afgrænsning af køretøjer Arbejdsgruppen belyser i rapporten alene effekter af en omlægning af registreringsafgiften, for personbiler. Der ses således i analyserne bort fra andre typer af motorkøretøjer som varebiler, campingvogne, motorcykler mv. Baggrunden for denne afgrænsning er, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer officielle brændstofværdinormer for disse typer af køretøjer. Det er således, for disse typer af køretøjer, ved afslutningen af arbejdsgruppens arbejde, ikke muligt at beregne registreringsafgift hvor brændstofforbruget indgår i afgiftsgrundlaget.

10 3.3 Definition af provenuneutralitet Arbejdsgruppen har valgt at definere provenuneutralitet ved, at provenuet fra registreringsafgiften, isoleret set, efter en omlægning af registreringsafgiften er uforandret. Der er tale om en isoleret betragtning af effekter på provenuet fra registreringsafgiften og eventuelle afledede effekter på f.eks. den grønne ejerafgift og brændstofafgifter, inddrages derfor ikke i analyserne. Der vil, såfremt en omlægning af registreringsafgiften medfører et skift mod mere brændstoføkonomiske biler, alt andet lige opstå effekter på provenuet fra både den grønne ejerafgift og fra brændstofafgifterne. Ved et uændret trafikarbejde vil denne effekt udmønte sig i et provenutab, idet bilerne nu kører længere per liter brændstof. Denne negative effekt modificeres såfremt trafikarbejdet stiger, som følge af de lavere omkostninger per kørt kilometer. Det er grundet de to modsatrettede effekter, ikke muligt at forudsige effekten på det samlede provenu fra brændstofafgifter og grøn ejerafgift, som følge af en omlægning af registreringsafgiften.

11 Kapitel 4. Danske erfaringer med brug af afgiftsincitamenter til fremme af "mere miljøvenlige biler" 4.1 Grøn ejerafgift Den grønne ejerafgift blev indført med virkning fra 1. juli Formålet med lov om afgift af brændstofforbrug for visse personbiler var, at skærpe bilafgifternes miljøvirkning ved at gøre afgifterne mere afhængige af miljøbelastningen, uden dog at påvirke afgiftsprovenuet. Den tidligere vægt- og udligningsafgift af nye personbiler blev således afskaffet og erstattet med den grønne ejerafgift, som beregnes på grundlag af bilens brændstofforbrug. Det har reelt betydet et fald i afgiften for særligt brændstoføkonomiske biler. Nye dieseldrevne personbiler blev herudover pålagt et tillæg svarende til den tidligere udligningsafgift. Ældre biler betaler fortsat vægt- og udligningsafgift. Skatteministeriet har efterfølgende undersøgt, om den grønne ejerafgift har haft den forventede effekt, jf. bilag 2. Resultatet af undersøgelsen tyder på, at det samlede brændstofforbrug (målt ved km per liter benzin) for nye biler er faldende. Dette er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet valget af bil påvirkes af andre faktorer, som f.eks. bilens værditab og den generelle økonomiske udvikling, hvis effekter ikke kan udskilles fra effekten af skatteomlægningen til grøn ejerafgift. 4.2 Registreringsafgift - eksisterende regelsæt, provenu og fordelingsbetragtninger Der opkræves registreringsafgift af alle nyregistrerede personbiler, motorcykler, vare- og lastvogne med tilladt totalvægt indtil 4 tons, hyrevogne, busser samt af en række andre køretøjer. Nedenfor gennemgås reglerne med fokus på personbiler, der samlet står for den største del af registreringsafgiften. Alle beløbsgrænser er i 2001-niveau. Registreringsafgiften beregnes af den afgiftspligtige værdi, der er køretøjets almindelige pris inklusive moms ved salg. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent i forhandleravance. Der medregnes som hovedregel alt det udstyr, der leveres med køretøjet, undtagen radioer samt andet ekstraudstyr, hvor montering mv. er sket hos forhandleren. Endvidere holdes leverings- og finansieringsomkostninger på maksimalt kr. for personbiler ude af beregningsgrundlaget. For nye personbiler beregnes registreringsafgiften, som hovedregel, som 105 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er under kr. og 180 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er over kr. Nedenstående eksempel viser beregningen for en ny personbil, der har en værdi før moms på kr. Boks 4.1: Beregning af registreringsafgift Værdi før moms (inkl. 9 pct forhandler avance) Moms 0,25* Afgiftsgrundlag (værdi efter moms) Registreringsafgift (1,05*55.300) + 1,80*( ) Leveringsomkostninger incl. moms (1,25*1.520) Leveringspris For brugte personbiler, der indføres i Danmark, beregnes afgiften efter samme princip som for nye, men beløbsgrænserne ved progressionen er mindre. For en personbil, der f.eks. er mellem 1 og 2 år gammel, beregnes registreringsafgiften som 105 procent af kr. og 180 procent af resten. Skemaet nedenfor giver en oversigt over aftrapningen af progressionsgrænsen med bilens alder.

12 Skema 4.1: Oversigt over aftrapning af progressionsgrænsen Bilens alder Progressionsgrænse Ny år år år år år år Over 6 år For nye varevogne med en totalvægt på indtil 2 tons og visse køretøjer mellem 2 og 4 tons er registreringsafgiften 95 procent af værdien ud over kr., for andre varebiler mellem 2 og 4 tons totalvægt er afgiften på 30 procent ud over en grænse på kr. Køretøjer over 4 tons er som hovedregel fritaget for afgift. For nye motorcykler beregnes afgiften som 105 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er mellem kr. og kr., og 180 procent af resten. For brugte motorcykler og varevogne, der indføres til Danmark, er der en aftrapning af beløbsgrænserne på samme måde som for personbiler. Derudover findes der særlige regler for hyrevogne, campingbiler og visse busser. Der gives en række fradrag i registreringsafgiften og i afgiftsgrundlaget, fortrinsvis af sikkerheds- eller miljømæssige hensyn. Derudover kan udgifter til særligt invalideudstyr holdes uden for den afgiftspligtige værdi Tillæg og fradrag af trafiksikkerhedsmæssige hensyn I registreringsafgiftsloven gives der en række nedslag og tillæg for udstyr, der forbedrer trafiksikkerheden, jf. skema 4.2.

13 Skema 4.2: Sikkerhedsmæssige tillæg og fradrag Personvogne Varevogne Fradrag i den afgiftspligtige værdi (kr) Blokeringsfri bremser (ABS), Sikkerhedspuder pr. pude, max 4 puder Tillæg til den afgiftspligtige værdi kr. Ingen sikkerhedspuder Kun én sikkerhedspude kr. Fradrag i registreringsafgiften (kr) Indvendig justerbart højre sidespejle Bagrudevisker og vasker Ekstra, højt monteret stoplygte Der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi på kr., hvis køretøjet er forsynet med blokeringsfri bremser (ABS-bremser). Hvis der ikke er installeret airbags, bliver den afgiftspligtige værdi tillagt kr. Er der kun installeret én airbag kommer der et tillæg på kr. Samtidig gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi på kr. per pude, dog gives der maksimalt fradrag for 4 puder. Derudover gives der nedslag i registreringsafgiften, hvis det højre sidespejl kan justeres indefra og hvis der er bagrudevisker og -vasker. For varebiler gives endvidere et fradrag hvis der er en ekstra højt placeret stoplygte. Det bør bemærkes, at fradrag og tillæg for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder sker i den afgiftspligtige værdi, mens de øvrige fradrag gives i den beregnede afgift. Det betyder, at fradrag og tillæg for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder medfører, at bilens salgspris reduceres eller øges med mere end fradragenes beløb. Tillæg og fradrag af miljømæssige årsager Lov nr. 964 af 20. december 1999 og lov nr. 948 af 20. december 1999 har med virkning fra 1. januar 2001 ændret registreringsafgiftsloven samt brændstofforbrugsafgiftsloven - den grønne ejerafgift - i en retning der tilgodeser særligt brændstoføkonomiske biler. Målet med lovændringerne var, at skabe et stærkere økonomisk incitament til køb af særligt brændstoføkonomiske biler, da disse grundet en mere kostbar teknik er dyrere end tilsvarende konventionelle biler. Bl.a. fik energiøkonomiske køretøjer et nedslag i registreringsafgiften. Nedslaget gælder for køretøjer indregistreret efter 1. januar 2000 og følger følgende skala:

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften Omlægning af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen om en omlægning af registreringsafgiften Skatteministeriet Omlægning af registreringsafgiften April 2003 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Aftale om omlægning af bilbeskatningen Aftale om omlægning af bilbeskatningen Regeringens lovforslag En omlægning af varebilbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 2015/1 ÆF2 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. marts 2009 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Miljø- og Planlægningsudvalget, Skatteudvalget MPU alm. del - Bilag 76,SAU alm. del - Bilag 44 Offentligt 1 Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Skriftligt oplæg til Danmarks Automobilforhandler

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015

Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015 Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015 Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) (Indfasning af eldrevne

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne. af 21. september 2017

Omlægning af bilafgifterne. af 21. september 2017 Omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017 1 Omlægning af bilafgifterne Et dynamisk samfund bygger på, at man let og sikkert kan bevæge sig fra sted til sted. Mobilitet er et samfundsgode. Derfor

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0035 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler) Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 103 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Skatteminister Kristian Jensen 29.februar 2008 J.nr.57.015 / Vedr. Danmarks Automobilforhandler Forenings foretræde

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\7737\Dokumenter\7737.fm 21-4-9 13:21 k7 KFR Lovforslag nr. L 2 Folketinget 28-9 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-511-0011 Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven). Page 1 of 10 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), LBK nr 40 af 16/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-0036162 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1503 af 23/12/2014 LOV

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009 Udkast Forslag til Lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov nr. 1337 af 19. december 2008

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere