Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Transkript

1 Poul Eriksen Kongestien Løkken Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Ilse Gräber Tilladelse til tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring ud for og på matr. nr. 22es, 22ec, 22eb, 22b, 22bm, 22bl, 22bi, 121d, 121bu, 22es, 22dm, 22et Furreby By, Furreby og 121a Løkken Ladeplads, Furreby, Hjørring Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en tildækket stenkastning med kompensationsfodring, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af skråningsbeskyttelse og fodringsmængde. 2. Med hensyn til tildækningsmængden skal sandmængden ved anlæggets etablering og mindst hvert 3. år være tilstede, og stenene tildækket. Mængden skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25 m. på den 600 m lange strækning (se figur 1). Til dokumentation for den udlagte fodringsmængde ved anlæggets etablering, skal der således opmåles umiddelbart efter skråningsbeskyttelsens etablering, samt umiddelbart efter tildækningsmængden og kompensationsmængdens etablering.

2 For hvert profil på de nordligste 300 m, skal der mellem skråningsbeskyttelsens topkote på 4,5 og kote 1,5 foran skråningsbeskyttelsen være en sandmængde på 100 m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering. For hvert profil på de sydligste 300 m, skal der mellem kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100 m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering for den nordlige del af profilet og lineært aftagende til 25 m 3 pr. lbm til 300 m for den sydlige del af profilet. 3. Med hensyn til kompensationsfodringsmængden skal der i gennemsnit fodres med 10 m 3 pr. lbm pr. år på den samlede 600 m lange strækning beregnet over en 3 årig periode. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. 4. Efter hver kompensationsfodring skal der indsendes oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter. 5. Tildækningsmængden og kompensationsfodringen skal etableres umiddelbart efter, at etablering af skråningsbeskyttelsen er afsluttet. 6. Fodringsmateriale skal bestå af bypass materiale jf. Hjørring Kommunes tilladelse af 21. oktober 2015 og/eller komme fra godkendt indvindingsområde. 7. Fodringsmaterialet skal være uforurenet og være naturlig forekommende for strækningen. 8. Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres efter materialets udlægning og anlæggets vedligeholdelse. 9. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med dette straks. 10. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 11. Eventuel behov for sandflugtsdæmpning forårsaget af kystbeskyttelsesanlægget og sandfodringen forestås af anlæggets ejer. Dæmpning skal udføres efter anvisning fra Naturstyrelsen Vendsyssel. 12. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt: anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet baggrund for tilladelsen.

3 Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 13. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse, skal der stilles sikkerhed for et beløb, der dækker omkostningerne til fjernelse af stenene. Beløbet skal dokumenteres. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis. 14. Tilladelsen er gældende i 25 år. 15. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen regning udfærdige og på den ejendom som anlægget etableres på lade tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering. 16. Udformningen af projektet skal være i overensstemmelse med det ansøgte. 17. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 18. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for

4 et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (lovforslag ) vurderes behovet for kystbeskyttelse ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun vil kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Derudover har Kystdirektoratet en strategi for kystbeskyttelse i Danmark. Ud fra denne strategi er det Kystdirektoratets vurdering, at der på en kyststrækning, som den ved Kongestien/Rolighedsvej, bør udføres en kystbeskyttelse i overensstemmelse med en helhedsløsning. Kystdirektoratet finder, at der med det ansøgte projekt er tale om en helhedsløsning under forudsætning af, at de to ansøgninger (A1-A og B1-B samt A-B) vurderes som en samlet strækning. Det lægger ansøgers rådgiver også til grund i sin tekniske note af juni 2015.

5 Strækningen, hvor der ønskes kystbeskyttelse, ligger på en erosionskyst ved Løkken, nord for Løkken læmole. Det oplyses i ansøgningen, at der inden for en periode på 25 år er sket en gennemsnitlig tilbagerykning af skrænten på 0,5 m pr. år. Lodsejerne oplyser endvidere, at der over de seneste ca. 5 år er observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år. Kystdirektoratets vurdering Kystdirektoratet har i denne afgørelse lagt særlig vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet samt kystlandskabets bevarelse. De øvrige hensyn er tillagt mindre vægt. 1. Behov for kystbeskyttelse Kystdirektoratet har lagt til grund, at der på den konkrete strækning er huse med meget kystnær beliggenhed. Det drejer sig om helårshuse i byzone. Kystdirektoratet finder endvidere på baggrund af tidligere erosionshændelser og kystens historiske udvikling inden for projektområdet, at der er behov kystbeskyttelse. Kystdirektoratet lægger endvidere til grund, at flytning af husene ikke er mulig. 2. Økonomiske hensyn Det vurderes ud fra ansøgeres indsendte beregninger, at husenes værdi står mål med udgiften til kystbeskyttelsen. 3. Teknisk og miljømæssig kvalitet Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet afgørende vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Passiv og hård kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) påvirker nabostrækningen, fordi de reducerer sedimenttilførslen til kysten nedstrøms, den såkaldte læsideerosion. Den negative effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. Kystdirektoratet har taget udgangspunkt i de tværsnitstegninger, som ligger til grund for ansøgning om stenkastning samt ansøgning om sandbuffer med kompensationsfodring, se figur 2 og 3. I den konkrete sag tildækkes skråningsbeskyttelsen, og der foretages en kompenserende fodring. Kystdirektoratet har endvidere ud fra ansøgningen vurderet, at en stenkastning på strækningen også kan være en hensigtsmæssig løsning, idet konstruktionen medvirker til at stabilisere skrænten, hvilket har betydning i forhold til husenes kystnære beliggenhed. Dette giver grundejerne en ekstra sikkerhed. Samme sikkerhed vil også kunne tilvejebringes ved en sandbuffer.

6 Kystdirektoratet forudsætter dog af hensyn til stenkastningens negative påvirkning på nabostrækninger, under navnlig uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger, at skråningsbeskyttelsen i de situationer ikke blottes og derfor skal tildækkes med sand. Dette er der stillet vilkår om. For at øge den morfologiske skala og derved reducere mulige randeffekter i den sydlige ende føres tildækningen med sand 300 m syd for skråningsbeskyttelsen. Her er skrænttilbagerykningen meget lille. Tildækningsmængden og den kompenserende fodring tilføres derfor på den samlede strækning på 600 m, hvilket der er stillet vilkår om. Det er endvidere lagt til grund, at der udelukkende anvendes naturmaterialer. Det betyder, at den miljømæssige kvalitet er tilstrækkelig. Forudsætninger for fodringsmængder Ansøger har i ansøgningerne tilkendegivet, at man ønsker at kompensationssandfodre hvert 3. år, hvilket ligger til grund for fastsættelse af tildækningsmængderne. Tildækningsmængden er bestemt ud fra de tal, som fremgår af ansøgningerne om sandbuffer med kompensationsfodringer af 10. juli 2015, samt hensynet til de morfologiske skalaer på strækningen. For at sikre, at skråningsbeskyttelsen er tildækket i et ekstremt år og derudover i et par milde vintre, og dermed tilgodeser flere af de hensyn, som skal afvejes i kystbeskyttelsesloven, skal skråningsbeskyttelsen tildækkes med 100 m 3 pr. lbm. For at øge den morfologiske skala og derved reducere mulige randeffekter skal tildækningen føres 300 meter mod syd. Tildækningsmængden er 100 m 3 pr. lbm umiddelbart syd for skråningsbeskyttelsen, og aftager lineært til 25 m 3 pr. lbm til 300 m syd for skråningsbeskyttelsen. Kompensationsfodringsmængden er i gennemsnit 10 m 3 pr. lbm pr. år på den 600 m lange strækning beregnet over en 3 årig periode. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. Dette stilles der vilkår om. Hvert 3. år skal tildækningsmængden af sand være tilstede, og skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25. m. For hvert profil på de nordligste 300 m, skal der mellem skråningsbeskyttelsens top i kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100 m 3 mere uden for skråningsbeskyttelsen end ved skråningsbeskyttelsens etablering. Skråningsbeskyttelsen skal være tildækket. For hvert profil på de sydligste 300 m, skal der mellem kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering for det nordligste profil, lineært aftagende til 25 m 3 pr. lbm til det sydligste profil. Dette stilles der vilkår om.

7 4. Kystlandskabets bevarelse og genopretning samt 5. naturens frie udfoldelse Med en tildækket skråningsbeskyttelse vil kystlandskabet stadig fremstå som en sandkyst. Tilsvarende kan naturen stadig udfolde sig frit. Både vilkåret om fodring, således at skråningsbeskyttelsen er tildækket, og vilkåret om kompensationsfodring bevirker, at anlægget ikke forårsager negative effekter på nabostrækninger, bevarer kystlandskabet og sikrer fortsat naturens frie udfoldelse på sigt. 6. Rekreativ udnyttelse af kysten Kyststrækningen det konkrete sted er et rekreativ område for mange. Den rekreative udnyttelse af kysten opretholdes, såfremt der fodres og stenkastningen tildækkes. Der vil forekomme reduceret værdi af den rekreative udnyttelse, såfremt skråningsbeskyttelsen er delvist blotlagt efter kraftige storme. 7. Sikring af eksisterende adgang til kysten Under dette hensyn varetages også den eksisterende adgang langs kysten. Generelt hindres adgangen langs kysten ved etablering af passiv og hård kystbeskyttelse, når der ikke foretages en kompenserende fodring ved etablering af hårde anlæg. Derfor stilles der også af den grund vilkår om, at der skal foretages kompenserende fodring. 8. Øvrige hensyn Kystdirektoratet har også lagt til grund, at kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune, hvilket fremgår af kommuneplanen. Af hensyn kommunens strategi om, at naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab med varieret flora og fauna, er det også et vigtigt hensyn, at stenkastningen tildækkes med sand, og at der foretages en kompenserende fodring. Kystdirektoratet har vurderet, at da der er tale om et anlæg af en sådan karakter, at der skal stilles en økonomisk sikkerhed for, at vilkår 1-11 overholdes. Formålet med sikkerhedsstillelsen er, at der skal være midler til rådighed, såfremt anlægget på et senere tidspunkt kræves fjernet. Det er fast praksis at Kystdirektoratet stiller et sådant vilkår, når der bl.a. er tale om en kystbeskyttelse, hvor det af hensyn til strækningen i sin helhed er afgørende, at vilkårene overholdes. Sammenfattende vurderer Kystdirektoratet, at det af hensyn til skræntens stabilitet, som giver grundejerne en ekstra sikkerhed, og den kystnære beliggenhed af husene, der ligger inden for byzone, kan meddeles tilladelse til en tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring. Der er i vurderingen endvidere bl.a. lagt vægt på, at anlægget ikke må påvirke nabostrækninger negativt, at randeffekter minimeres, og at kystlandskabet bevares.

8 Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er Lønstrup Rødgrund (nr. 202) Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Natura 2000-omådet er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af et antal stenrev (1170). Det vurderes derfor, at en tildækket stenkastning med kompenserende fodring ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde væsentligt. Endvidere er der ikke umiddelbart registreret bilag IV-arter i området, som ville kunne blive påvirket. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund egen vurdering af projektet set i forhold til Natura 2000-planen, men også Naturstyrelsens vurdering af, at projektet ikke vil have væsentlig indvirkning på Natura-2000-områder. Endvidere oplyser Naturstyrelsen dog, at der potentielt kan være markfirben. Projektet vil dog, som Hjørring Kommune også oplyser, sikre området imod erosion og vil således reelt beskytte markfirbenenes levested. Kystdirektoratet har endvidere undersøgt, om der er registreret levesteder og arter på kortværket Natura 2000 Høring Dette er ikke tilfældet. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. den valgte kystbeskyttelsesløsning og beliggenhed samt afstand til og udpegningensgrundlaget af Natura området. Projektbeskrivelse Der etableres en tildækket stenkastning på en 300 meter lang strækning ved skræntens fod, idet skrænten afrettes, så kystbeskyttelsen får et retlinet forløb. Stenkastningen tildækkes med 100 m 3 pr. lbm. Den anlægges med en topkote på 4,5 m DVR90 og opbygges af dæk- og filtersten udlagt på filterdug. Topkote er

9 vurderet og beregnet ud fra bølgeopløb og af hensyn til forebyggelse mod sandudvaskning bag stenskråningen. Skråningens hældning er maksimal 1:1,5. Skråningsfoden graves ned under det eksisterende kystprofil for sikring mod underminering, idet der tilsikres en overdækning på 0,5 m, idet bundkoten af stenskråningen varierer med terrænkoten. Stenstørrelse har ansøger beregnet ud fra Hudsons formel. Der foretages kompenserende fodring, som føres op ad den tildækkede skråningsbeskyttelse. For at øge den morfologiske skala udlægges tildækningsmængden og kompensationsfodringen på en 600 m strækning. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands Kystmuseum, Hjørring Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Hjørring Kommune skrev den 30. november 2015 bl.a. følgende: Hjørring Kommune kan anbefale, at der meddeles tilladelse til projektet, idet der lægges vægt på, at der stilles vilkår om nødvendig sandfodring samt tinglysning heraf. Kommunen opfordrer Kystdirektoratet til at genoverveje krav om sikkerhedsstillelse for anlæggets eventuelle fjernelse. Kystdirektoratet har oplyst, at det må forventes, at et vilkår i sagen vil blive, at den nødvendige sandfodring også skal gennemføres på en 300 meter strækning syd for den ansøgte projektstrækning af hensyn til den morfologiske skala. Denne strækning ligger ud på matr. nr. 121a, Løkken Ladeplads, Furreby, der er ejet af Hjørring Kommune. Det skal hermed meddeles, at Hjørring Kommune som grundejer giver samtykke til, at den nødvendige sandfodring på den kommunalt ejede mat. nr. 121a, Løkken Ladeplads, Furreby må foretages. Hjørring Kommune har endvidere truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVMpligtigt. Kystdirektoratets bemærkninger Som nævnt i tilladelsen har Kystdirektoratet vurderet, at der er tale om et anlæg af en sådan karakter, som der skal stilles en sikkerhed for. Formålet med sikkerhedsstillelsen er, at der skal være midler til rådighed, såfremt anlægget på et

10 senere tidspunkt kræves fjernet. Der er lovhjemmel hertil i kystbeskyttelsesloven både at kræve tinglysning og sikkerhedsstillelse. Naturstyrelsen skrev den 1. og 2. december 2015 og 2 bl.a. følgende: Natura 2000: Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder. Bilag IV-arter: Naturstyrelsen har ingen kortlægninger fra området og kender ikke til bilag IVarter på stedet, men der kan potentielt være Markfirben. Råstoffer: Anvendelse af materiale fra sydsiden af Løkken Læmole som brug til erstatning for råstoffer på land, er der ikke gyldig lovhjemmel til. Naturstyrelsen kan se i tilladelsesudkastet fra Kystdirektoratet, at de har lagt vægt på at materialet skal komme fra råstofområder og ikke fra det ønskede område. Naturstyrelsen har således ikke nogen bemærkninger til det udkast til tilladelsen der er lavet af Kystdirektoratet. Klitfredningslinjen: Formålet med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning er at beskytte strandbredden og de bagvedliggende arealer mod tilstandsændringer. Det betyder, at Naturstyrelsen normalt er betænkelige i fht. etablering af kystbeskyttelsesanlæg, navnlig når der som her er tale om stenkastninger. Dels fordi kystbeskyttelsen normalt vil fremtræde som et markant teknisk anlæg på den i øvrigt uberørte strandbred, dels fordi anlægget kan forringe strandbreddens rekreative værdi og besværliggøre offentlighedens adgang til brug af og ophold på strandbredden. Det fremgår af det fremsendte, at der aktuelt forventes meddelt tilladelse til en stenkastning og sandfodring på strækningen omkring denne. Naturstyrelsen forudsætter, at sandfodringen vil begrænse stenkastningens påvirkning af kystlandskabet, idet det antages, at den (i princippet) stedse vil være afdækket og fremtræde med klitkarakter. Det forudsættes tillige, at sandfodringen vil betyde, at strandbreddens rekreative og offentlighedens mulighed for færdsel og ophold der, ikke forringes. Under ovennævnte forudsætninger har Naturstyrelsen ingen indvendinger mod den ansøgte kystbeskyttelse i forhold til de hensyn der skal varetages med naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredning. Sandfodringen kan indebære forøgede sandflugtsgener og øget behov for sandflugtsdæmpning. Det anbefales derfor, at det ved Kystdirektoratets endelige tilladelse sikres, at et eventuelt behov for øget dæmpning forestås af lodsejerne, og at en eventuel øget dæmpningsindsats indarbejdes i kystbeskyttelsesprojektet.. Kystdirektoratets bemærkninger til Naturstyrelsens høringsvar: Kystdirektoratet har efterfølgende haft en dialog med Naturstyrelsen om den del af høringssvaret, der omhandler råstoffer. Med hensyn til råstoffer har Naturstyrelsen efterfølgende oplyst, at de ingen bemærkninger har, idet der er tale

11 om bølgepåvirkning af skråningsbeskyttelsen. Der er derfor hjemmel til at anvende materiale fra sydsiden af Løkken Læmole. På baggrund af Naturstyrelsens bemærkninger om sandflugt, er der stillet vilkår om eventuel sandflodsdæmpning (se vilkår 11). Kystmuseet skrev den 3. december bl.a. følgende: Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven 29h. Nabo (Ternevej 39) skrev den 20. november 2015 om bl.a. de påvirkninger, som strækningen ved Ternevej 39 er udsat for og om husets værdi for området. Desuden fremgår det af høringssvaret Jeg vil gerne have en kopi af de kysttekniske vurderinger og konsekvensberegninger, der belyser kystsikringernes påvirkninger for Strandbohus og området nord for bækken og frem til kystsikringen ved Blånæs Kan man sikre, at Furreby Bæk ikke går ud af sit leje? Jeg vil gerne have et tilsagn om, at jeg/vi, når kystsikringen på Kongesten er gennemført, har ret til at kystsikre Strandbohus.hvis lodsejerne kan blive enige herom, med relevante tiltag, herunder fast kystsikring ved klitfoden. Det er i væsentlig grad Løkken Læmole, der skaber problemerne med erosion nord for molen. Kystdirektoratets bemærkninger til naboens bemærkninger: Mht. kystbeskyttelsesanlæggets påvirkning af strækningen nord for, kan det oplyses, at strækningen ikke vil blive påvirket af læsideerosion. På baggrund af rådgivers beregninger af erosionsraten i hele det aktive kystprofil, der inddrager kystbevægelser over en længere periode ( ), bliver der i forbindelse med projektet stillet vilkår om en tildækket stenkastning og kompensationsfodring med en sandmængde, der forebygger læsideerosion. Mht. spørgsmål om vandløbet Furreby bæk henvises til vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Mht. en eventuel ny kystbeskyttelse ud for Ternevej 39 forudsætter dette en konkret ansøgning, hvor der fagligt og sagligt argumenteres for behovet af en hård kystbeskyttelse. En eventuel afgørelse vil også eventuelt afhænge af høringssvar. Det anbefales endvidere, at det overvejes at kystbeskytte over en længere strækning.

12 Mht. Løkken Læmole, som oprindelig er fra 1917, finder Kystdirektoratet det positivt, at Hjørring Kommune udnytter muligheden for at udføre bypass af materialet. Mht. den renoverede moles negative virkning på nabostrækninger, er sandsynligheden herfor meget begrænset. Begrundelsen er, at molen har ligget der i mange år og under den seneste renovering, er molen primært udvidet i bredden. Kystdirektoratet gør endvidere opmærksom på mødet i januar i Hjørring Kommune, hvor mulige løsninger om kystbeskyttelse ved Furreby drøftes. Ansøger har den 25. november 2015 indsendt en mail med flere bilag, herunder høringssvar til KDI samt rådgivers bemærkninger til korrespondancen med Kystdirektoratet vedrørende tilladelse til skråningsbeskyttelse. Det er de to bilag, som Kystdirektoratet forholder sig til i forbindelse med denne afgørelse. Neden for er de væsentligste punkter angivet: Ansøgers høringssvar: Alle lodsejere i Løkken føler os ualmindeligt dårligt behandlet fra Kystdirektoratets (KDI) side, i vores sagsbehandling om tilladelse til skråningsbeskyttelse. Ikke alene i første fase hvor ansøgning om tilladelse blev afslået, uden en begrundelse, efter at vi har betalt flere hundrede tusinde kroner til teknisk bistand, for at finde frem til en løsning, som KDI kunne godkende. Efter klage over afgørelsen fik vi nyt afslag på tilladelse til skråningsbeskyttelse. Først efter at vi fik vores miljøminister Eva Kjer Hansen til at gennemgå vores sag, kom der skred i sagen. (...) Vi har flere gange anmodet KDI om, at svare på hvorfor vi ikke har fået tilladelsen [til skråningsbeskyttelsen]. Såfremt vi ikke får svar på spørgsmålet nu, vil vi stille spørgsmålet til vores miljøminister, og anmode hende om at svare på spørgsmålet. Endvidere indeholder ansøgers høringssvar indsigelse om krav vedrørende sikkerhedsstillelse. KDI s kommentar fremgår under Hjørrings Kommune partsindlæg. Hele forløbet af korrespondancen ifm. sagen vil ikke blive gennemgået her. Kystdirektoratets bemærkninger til ansøgers høringssvar: Kystdirektoratet beklager det lange sagsforløb. Men Kystdirektoratet finder, at der under hele sagsforløbet har været en saglig begrundelse for, at alene en stenkastning med udelukkende kompenserende fodring ikke var en teknisk

13 optimal løsning på denne kyststrækning, og at en korrekt opbygget sandbuffer ville have givet en tilstrækkelig beskyttelse. Det bemærkes, at der udelukkende er truffet afgørelse om sandfodring i starten af september Der er ikke truffet afgørelser/afslag, der omhandler stenkastninger. Rådgivers bemærkninger: Vi mener, at KDI bør fremkomme med en detaljeret teknisk redegørelse og dokumentation for dette krav [tilføjet: 300 m ekstra sandfodring mod syd]. Det forekommer åbenlyst urimeligt, at lodsejerne på Kongestien skal rette op på hele Løkkens situation. Mht. tildækningsmængden anføres: Endnu et nyt krav, som KDI fremstiller i notatet, er det, som de kalder en tildækningsmængde en tildækning af stenskråningen med sand. Det er dog ikke begrundet, hvorfor en tildækning skulle være nødvendig. KDI kræver en tildækningsmængde på 100 m3 pr. lbm på den oprindelige strækning, og en lineær nedtrapning fra 100 m3 pr. lbm til 25 m3 pr. lbm på strækningen mod syd. Er tildækningsmængden ikke til stede, skal den suppleres. Det er voldsomme sandmængder, som KDI ikke begrunder. Vi mener, at KDI bør fremkomme med en detaljeret redegørelse dels for nødvendigheden af tildækningen og dels for de store mængder. Bl.a. bør redegørelsen indeholde en detaljeret redegørelse for og den forventede hyppighed af den ekstremsituation, der opereres med således, at der tillige tages hensyn til den stabiliserende virkning, som stenskråningen har, idet denne i øvrigt er dimensioneret ud fra konservative skøn for højvande og bølgepåvirkning..umiddelbart er indtrykket, at KDI nu giver tilladelse til en sandbuffer med kompensationsfodring, hvor man etablerer en stenskråning inde under sandbufferen, men at det ikke er tanken, at stenskråningen skal fungere aktivt hverken visuelt eller teknisk. Derudover anfører rådgiver, at KDI har fastsat det 3-årige fodringsinterval Om tildækningsmængde og kompensationsfodring anføres: Vi finder, at der synes at være et stort misforhold mellem tildækningsmængden på 100 m3 pr. lbm, der altid skal være til stede, og den krævede kompensationsmængde på 10 m3 pr. lbm. Tilsyneladende regner man herunder med, at stenskrå-ningen ingen virkning har. Mængden svarer nogenlunde til, at man forestiller sig, at kysten, som den fremtræder i dag, ville rykke ca. 10 m tilbage på én sæson i en sådan ekstremsituation.

14 Tildækningen er en væsentlig fordyrelse af projektet, som KDI ikke tager i betragtning i notatet. Ved etableringen af kystsikringen skal der tilføres 100 m3 pr. lbm ekstra ift. det ansøgte. Med en enhedspris på 25 kr./m3 (som vurderet i ansøgningen) svarer det til en fordyrelse på kr. pr. lbm. Hvis længden af kystsikringen fortsat er 300 m er dette en direkte fordyrelse af anlægsomkostningerne på kr. ekskl. moms. Forlængelse af sandfodringen vil yderligere øge anlægsomkostningerne med ca kr. ekskl. moms, idet der udlægges sand svarende til 30 m3 pr. lbm for kompensationsfodringen og gennemsnitligt ( m3 pr. lbm) 62,5 m3 pr. lbm for tildækningen. Dette svarer til en gennemsnitlig sandtilførsel over de 300 m syd for stenskråningen på 92,5 m3 pr. lbm. Alt i alt er det ift. det ansøgte projekt en fordyrelse af anlægsomkostninger på kr. ekskl. moms (svarende til ca. 56 %). [kravet om ekstra 300 m mod syd], og som i øvrigt ikke harmonerer med, at KDI tidligere har givet udtryk for, at kystbeskyttelse på denne strækning ikke ville kunne tillades, da der inden for den horisont på 25 år, som man anlægger, ikke er truede ejendomme her. Ved vurdering af hensynet om den rekreative udnyttelse af kysten bemærker KDI, at der vil forekomme reduceret værdi af den rekreative udnyttelse i de perioder, hvor skråningsbeskyttelsen er delvist blotlagt. Det er et synspunkt uden hold i virkeligheden. Ved vurdering af hensynet om sikring af eksisterende adgang til kysten skriver KDI, at generelt hindres adgangen langs kysten ved etablering af hård kystbeskyttelse, når der ikke foretaget en kompenserende fodring ved etablering af hårde anlæg. Derfor stilles der også af den grund vilkår om, at der skal foretages kompenserende fodring. Det er i modstrid med den udformning, som stenskråningen har, idet fodsikringen, som det fremgår at tegningsmaterialet, altid har været projekteret med sandoverdækning. Stenene, der ligger op ad klinten, medfører ikke en indskrænkning af adgangen og færdslen, idet klinten i forvejen er så stejl, at den ikke er farbar. Stenskråningen passerer ikke de eksisterende adgangsveje ned til stranden. Adgangsforholdene er derfor ikke en begrundelse for kompensationsfodring kompensationsfodringen begrundes dog også af bl.a. naturens frie udfoldelse, hvorfor den fortsat er berettiget; men det var som nævnt ovenfor også et aspekt, som det oprindelige projekt tilgodeser. Kystdirektoratets kommentarer til rådgiver: Om den tekniske detaljerede redegørelse henviser Kystdirektoratet til DHI s notat. DHI oplyser i notatet Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken Teknisk Note, at den 300 m beskyttede strækning er meget kort i forhold til de morfologiske skalaer på strækningen. Dette har Kystdirektoratet taget til

15 efterretning og har med det formål afholdt møde med DHI for at drøfte morfologien ved Kongestien. Ved fastlæggelse af længden af fodringsstrækningen, er det undersøgt, hvor på strækningen skrænttilbagerykningen nord og syd for Kongestien/Rolighedsvej er aftagende og begrænset. Nord for Kongestien var den hurtig aftagende, mens den er aftagende og begrænset 300 m syd for stenkastningens sydlige afslutning Med hensyn til tildækningsmængden oplyser Kystdirektoratet i udkast til tilladelse, at stenkastningen vil give grundejerne en ekstra sikkerhed. En sandbuffer kombineret med kompensationsfodring ville dog også have ydet en tilstrækkelig sikkerhed. Selvom Kystdirektoratet har imødekommet ansøgers ønske om en ekstra beskyttelse, skal Kystdirektoratet dog fortsat forholde sig til de øvrige hensyn i kystbeskyttelsesloven og til, hvordan en stenkastning vil påvirke strækningen over en årrække på 25 år. Derfor har Kystdirektoratet bl.a. stillet vilkår om, at stenkastningen skal være tildækket af hensyn til primært påvirkning af nabostrækninger, men også af hensyn til kystlandskab, naturens frie udfoldelse og den rekreative værdi. Tildækningsmængden er fastlagt ud fra de oplysninger, som rådgiver har oplyst. Det oplyses, at grundlaget er en 25 års erosionshændelse, middeltilbagerykning samt skrænthøjde. Ansøger har oplyst, at en sandbuffer vil kunne forventes at optage en erosion i et ekstremt år og derudover erosionen i et par milde år. Affasningen skyldes hensynet til sandfordringens langsgående vandring pga. de morfologiske skalaer. Mht. fodringsintervallet, skal der stilles et vilkår herom, for at fodringen overholdes. Ansøger har oplyst, at for at mindske enhedsomkostningerne fastsættes dette til hvert 3. år. Mht. udgifterne til kystbeskyttelsen henholder Kystdirektoratet sig til rådgivers oplysninger om fodringsstrækningen og den morfologiske skala. Derudover skal Kystdirektoratet fortsat afveje de hensyn, som fremgår af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven. Mht. behovet for kystbeskyttelse mod syd er et korrekt, at der ikke er behov for kystbeskyttelse ud for denne strækning, men hensynet til kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet vægter højt i den konkrete sag, navnlig hensynet til den morfologiske skala. Kystdirektoratet har vurderet, at i forhold til 0-alternativet, dvs. ingen skråningsbeskyttelse på en forholdsvis uberørt kyst, vil strandens besøgene, opleve en mindre rekreativ udnyttelse, når der er en blotlagt stenkastning. Som tidligere nævnt vægtes dette hensyn dog mindre end i forhold til, hvordan en stenkastning påvirker nabostrækninger og naturens frie udfoldelse. Som det fremgår af både Naturstyrelsens og Hjørring Kommunes høringssvar vægtes det højt, at stenkastningen er tildækket. Fastlæggelse af kompensationsfodringen fremgår af DHI s tekniske notat. Kompensationsfordringen beskytter som udgangspunkt mod den kroniske

16 erosion. Det nævnes i tilladelsen, at kompensationsfodringen dog også tilgodeser adgangen langs kysten i et længere tidsperspektiv. De væsentligste høringssvar blev den 3. december 2015 sendt i partshøring til jer. I jeres bemærkninger af 4. december 2015 skrev I bl.a. følgende: Vi kan oplyse, at vi i vores budget har medtaget udgifter til sandflugts dæmpende foranstaltninger, hvor vi på hele den nye klit der kommer ovenpå skråningsbeskyttelsen, vil plante hjelme. Der har efterfølgende været korrespondance mellem ansøger og Kystdirektoratet. Disse er ikke medtaget her, da de ikke indeholder nye oplysninger til sagen. Sammenfattende giver Kystdirektoratet hermed tilladelse til tildækket stenkastning med kompenserende fodring under de ovenfor stillede vilkår. Med venlig hilsen Ilse Gräber igr@kyst.dk Klagevejledning Dette dokument indeholder 2 afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet og, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende:

17 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Vedlagt: Kort over placering af tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring. Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands Kystmuseum, Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

18 Figur 1: Tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring.

19 Figur 2: Tværsnitstegning sandbuffer

20 Figur 3: Tværsnitstegning stenkastning