Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet"

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2017 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 2 Stk. 4 Erhvervssigte Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk. 2 Medicinalkemi... 3 Stk. 3 Almen kemi... 5 Stk. 4 Gymnasierettet specialisering Uddannelsens opbygning... 7 Stk. 1 Grundforløb... 7 Stk. 2 Medicinalkemi... 7 Stk. 3 Almen kemi... 8 Stk. 4 Gymnasierettet specialisering Stk. 13 Faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed Stk. 2 Overførsel Stk. 3 Ændringer Bilag 1 Kassogrammer Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt Side 1 af 17

2 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i kemi leder frem til en bachelorgrad i kemi med betegnelsen BSc i kemi. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Chemistry. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i kemi giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Chemistry, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Kemi. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i kemi er en forskningsbaseret uddannelse, hvis mål er at give den studerende kompetencer, færdigheder og viden inden for uddannelsens centrale fag. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil I uddannelsens obligatoriske forløb præsenteres den studerende for væsentlige fagområde inden for kemien. Uddannelsens specialiseringer benyttes til en individuel profilering af uddannelsen. Profileringen kan rumme elementer fra andre videnskabelige fagområder Uddannelsens centrale fagområde er kemi, endvidere indgår fagområdet matematik også i uddannelsen. I specialiseringerne gælder følgende: I medicinalkemi indgår endvidere fagområderne biokemi og farmakologi. I almen kemi får den studerende mulighed for at sammensætte sig profil indenfor kemi. I den gymnasierettede specialisering opnår den studerende undervisningskompetence i kemi samt kendskab til et andet gymnasialt fag. Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS. En specialisering på 120 ECTS, inklusiv bachelorprojekt. Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringer: Medicinalkemi Almen kemi Gymnasierettet specialisering Side 2 af 17

3 Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i kemi sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Laboratorietekniker Projektmedhjælper Studerende har mulighed for undervejs i deres uddannelse at opnå faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen i kemi 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i kemi har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: Almen kemi. Analytisk kemi. Teoretisk kemi. Organisk kemi. Spektroskopi. Syntetisk kemi. Uorganisk kemi. Færdigheder i at: Anvende en række grundlæggende beregningstekniske og eksperimentelle metoder på kemiske problemstillinger. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data. Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til kemiske formål. Læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk laboratoriearbejde. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til kemiske formål. Udvælge og anvende relevant teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte kemiske problemer Stk. 2 Medicinalkemi En bachelor i kemi med specialisering i medicinalkemi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk kemi. Eksperimentel fysisk kemi. Side 3 af 17

4 Videregående organisk kemi. Biokemi. Medicinalkemi. Organisk kemisk syntese. Farmakologi. Molekylærfarmakologi. Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder kemisk kinetik. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder. Anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivitet/specificitet i synteseplanlægning. Opskrive reaktionsmekanismer og udpege passende reagenser til at omdanne en funktionel gruppe til en anden. Angive konfigurationen af stereocentre. Redegøre for strukturer og egenskaber af kulhydrater, lipider, aminosyrer, og nukleotider. Demonstrere en forståelse for de metaboliske processer i mennesker ved at kunne redegøre for deres formål, substrater, produkter, enzymer, cofaktorer, energiomsætning, og reaktionsligninger. Anvende reaktionsmekanismer til løsning af enkle bioorganisk-kemiske og medicinal-kemiske reaktioner. Anvende begreber relateret til grundlæggende farmakologi og biotilgængelighed. Indhente viden/information omhandlende biotilgængelighed samt PKPD egenskaber for udvalgte lægemiddelstoffer. Forstå centrale molekylære farmakologiske principper og metoder. Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til kemiske formål. Læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk kemiske teori. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte kemiske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysisk kemi. Designe flertrinssynteser ved hjælp af det retrosyntetiske begrebsapparat. Vurdere hvilke funktionelle grupper, der bør beskyttes, i omdannelser af polyfunktionelle forbindelser, og hvilke beskyttelsesgrupper, der kan anvendes til dette formål. Bedømme reaktiviteten af forskellige nucleofile og elektrofile funktionelle grupper. Side 4 af 17

5 Bedømme relative syre- og basestyrker af funktionelle grupper. Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk arbejde. Perspektivere metaboliske sygdomme og hvordan de kan opstå ud fra processerne i stofskiftet Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med planlægningen af en farmakologisk assay. Diskutere kemisk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til kemiske formål. Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for medicinalkemi og organisk syntese. Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang Redegøre for kemiens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 3 Almen kemi En bachelor i kemi med specialisering i almen kemi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk kemi. Eksperimentel fysisk kemi. Kemisk syntese. Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder kemisk kinetik. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder. Definerer de simple enhedsoperationer, og hvorledes de sammenstykkes til simple synteser. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data. Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til kemiske formål. Læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde. Kompetencer til at: Beskrive og anvende fysisk kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk kemiske teori. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysiske kemi og/eller kemisk syntese. Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk laboratoriearbejde. Side 5 af 17

6 Diskutere kemisk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til kemiske formål. Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for kemien fagområde. Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang. Redegøre for kemiens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 4 Gymnasierettet specialisering En bachelor i kemi med den gymnasierettede specialisering har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk kemi. Eksperimentel fysisk kemi. Uorganisk syntese. Kemisk og enzymatisk katalyse. Kemisk syntese. Videnskabsteori og etik.. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder kemisk kinetik. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder. Definerer de simple enhedsoperationer, og hvorledes de sammenstykkes til simple synteser. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Kunne bestemme hvor miljøvenlig en proces er. Kunne beskrive en katalytisk proces både kemisk og matematisk. Anvende fagdidaktisk terminologi korrekt og bruge den til at argumentere læringsteoretisk for elevaktiviteters indhold og placering i forbindelse med undervisning. Bearbejde og analysere data. Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til kemiske formål. Læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk kemiske teori. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte kemiske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysiske kemi og/eller kemisk syntese. Side 6 af 17

7 Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med de katalytiske processer. Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af kemisk laboratoriearbejde. Planlægge og udføre gymnasierelevante kemiforsøg. Analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinjer for undervisning. Analysere, vurdere og fremme faglig deltagelse. Diskutere kemisk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang Redegøre for kemiens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en af nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 120 ECTS specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende specialisering: Almen Kemi Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS. 60 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB13003U Uorganisk kemi 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB13002U Organisk kemi KemiO Blok ECTS NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS NKEB13004U Anvendt matematik for kemiker AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS NKEB13005U Uorganisk kemi 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS Kurserne på listen ovenfor, indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 2 Medicinalkemi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 90 ECTS. Valgfrie fagelementer, 30 ECTS. Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS NKEA05040U Videregående organisk kemi KemiVO Blok 1 7,5 ECTS NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS Side 7 af 17

8 NBIA04003U Biokemi Biokemi Blok 2 7,5 ECTS SFABB1011U Grundlæggende farmakologi og Farm Blok 3 7,5 ECTS lægemiddelstoffers biotilgængelighed NKEB10008U Videregående organisk kemisk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS SFKKIL001U Molecular Pharmacology MolFarm Blok 1 7,5 ECTS NKEB16004U Introduktion til medicinalkemi KemiMed Blok 2 7,5 ECTS NKEA05034U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS NKEB12001U Bachelorprojekt i kemi BacprojKem Blok ECTS Stk. 2.2 Valgfrie fagelementer 30 ECTS dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 2.3 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i medicinalkemi er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 3 Almen kemi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 37,5 ECTS. Begrænset valgfrie fagelementer, 52,5 ECTS. Valgfrie fagelementer, 30 ECTS. Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS NKEA05034U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS NKEB12001U Bachelorprojekt i kemi BacprojKem Blok ECTS Stk. 3.2 Begrænset valgfrie fagelementer 52,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående lister: 1) 7,5-15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS Side 8 af 17

9 NKEB10004U Videregående uorganisk kemisk syntese VidUOrgSyn Blok 1 15 ECTS NKEB10007U Organisk kemisk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS NKEB10008U Videregående organisk kemisk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS 2) 37,5-45 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEA05040U Videregående organisk kemi KemiVO Blok 1 7,5 ECTS NKEB14016U Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese** UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS NKEB10004U Videregående uorganisk kemisk syntese** VidUOrgSyn Blok 1 15 ECTS NKEB13017U Supramolecular and Macromolecular KemiSM Blok 2 7,5 ECTS Chemistry NKEB13016U Molecular Dynamics and Chemical Kinetics* KemiReak Blok 2 7,5 ECTS NKEB16005U Katalyse og bæredygtig kemi CatChem Blok 2 7,5 ECTS NKEB16004U Introduktion til medicinalkemi KemiMed Blok 2 7,5 ECTS NKEB13008U Crystallography-BSc Blok 2 7,5 ECTS NKEA05042U Kvantekemi og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS NKEB13013U Advanced Inorganic Chemistry KemiVU Blok 3 7,5 ECTS NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS NKEA04057U Fotokemi og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS NKEA05037U Advanced Quantum Chemistry KemiVK Blok 4 7,5 ECTS NFYA05073U Molekylær statistik MolStat Blok 4 7,5 ECTS NKEB14014U Makromolekyler, cofaktorer og metalioner og Blok 4 7,5 ECTS deres kemi i biologiske systemer NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags DiGD Blok 4 7,5 ECTS didaktik NKEB10007U Organisk kemisk syntese*** OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS NKEB10008U Videregående organisk kemisk syntese*** VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS NKEB10005U Forskningspraktik i kemi ForskPrak Blok 1-7,5 ECTS * Kurset udbydes ikke i studieåret 2017/18 ** Kun ét af de to kurser må følges i alt på uddannelsen *** Kun ét af de to kurser må følges i alt på uddannelsen Stk. 3.3 Valgfrie fagelementer 30 ECTS dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 3.4 Mobilitetsvindue 5 Side 9 af 17

10 Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i Almen kemi er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 4 Gymnasierettet specialisering Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt),67,5 ECTS. Begrænset valgfrie fagelementer, 7,5 ECTS. Sidefaget, 45 ECTS. Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 67,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS NKEB16005U Katalyse og bæredygtig kemi CatChem Blok 2 7,5 ECTS NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS NKEA05034U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags DidG Blok 4 7,5 ECTS didaktik NKEB12001U Bachelorprojekt i kemi BacprojKem Blok ECTS Stk. 4.2 Begrænset valgfrie fagelementer 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS NKEA05042U Kvantekemi og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS NKEB13013U Videregående uorganisk kemi KemiVU Blok 3 7,5 ECTS Stk. 4.3 Sidefaget 45 ECTS skal dækkes af fagelementer på sidefaget. Såfremt den studerende har et sidefag på SCIENCE, skal de 45 ECTS dækkes af kurser der indgår i den reducerede gymnasiefagpakke i det pågældende fags bachelorstudieordning. En undtagelse herfra er idræt, da idræt i denne sammenhæng regnes som værende uden for SCIENCE. Følger den studerende et sidefag uden for SCIENCE (eller på idræt), skal den studerende dække 45 ECTS fra sidefaget. I bachelorstudieordningen på idræt fremgår kurserne under gymnasiefagpakken. Stk. 4.4 Valgfrie fagelementer Uddannelsens valgfrihed dækkes som udgangspunkt af de fagelementer, der følges på sidefaget. Der kan dog frigives ekstra plads til valgfrie fagelementer, såfremt et kursus optræder i gymnasiefagpakken for både hovedfaget og sidefaget. Kurset skal kun bestås én gang og de ECTS, der bliver tilovers, kan indgå som valgfrie fagelementer. Side 10 af 17

11 Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer kan alle fagelementer indgå som valgfri med op til 30 ECTS, så længe de er på mindst bachelorniveau, og ikke indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan projekter uden for kursusregi på op til 7,5 ECTS indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Såfremt der er frigivet tilstrækkelig ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan virksomhedsprojekter indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 4.5 Mobilitetsvindue På den gymnasierettede specialisering er der ikke defineret et mobilitetsvindue på grund af sidefaget. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 13 Faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen Forudsætning for faglig kompetence er et uddannelsesniveau, der svarer til en kandidateksamen og som indeholder de faglige mindstekrav. Der findes følgende fagpakker, der sikrer opfyldelse af de faglige mindstekrav: Stk Tillægsfagpakken for kemi-studerende Tillægsfagpakken er på 15 ECTS. Tillægsfagpakken skal følges af en bachelor i kemi, der ikke har fulgt den gymnasierettede specialisering og ønsker at opnå faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik DiGD Blok 4 7,5 ECTS Stk Den reducerede gymnasiefagpakke Den reducerede gymnasiefagpakke er på 90 ECTS og giver kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen. Den reducerede gymnasiefagpakke skal følges af studerende, hvor gymnasiefagpakken i biologi, fysik, geografi, idræt, datalogi eller matematik er indeholdt i uddannelsen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEB13003U Uorganisk kemi 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB13002U Organisk kemi KemiO Blok ECTS NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS Side 11 af 17

12 NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS NKEB13005U Uorganisk kemi 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS) NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS NKEB10007U Organisk kemisk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS Stk Gymnasiefagpakke Gymnasiefagpakken er på 120 ECTS og giver kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen. Gymnasiefagpakken skal følges af studerende på andre uddannelser end biologi, fysik, geografi, idræt, datalogi eller matematik hvor gymnasiefagpakken er indeholdt i uddannelsen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEB13003U Uorganisk kemi 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS NKEB13005U Uorganisk kemi 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS NKEB13002U Organisk kemi KemiO Blok ECTS NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags DiGD Blok 4 7,5 ECTS didaktik NKEA05034U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS) NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS NKEB10007U Organisk kemisk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEB14016U Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS NKEA05040U Videregående organisk kemi KemiVO Blok 1 7,5 ECTS NNMB17001U Introduktion til naturvidenskabelig formidling Blok 1 7,5 ECTS NKEB16005U Katalyse og bæredygtig kemi CatChem Blok 2 7,5 ECTS NKEB14000U Overfladegeokemi KemiM2 Blok 2 7,5 ECTS NKEB13011U Miljøkemi cases og risikovurdering* KemiM3 Blok 2 7,5 ECTS NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS NKEA05042U Kvantekemi og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS NKEB13013U Videregående uorganisk kemi KemiVU Blok 3 7,5 ECTS NKEA04057U Fotokemi og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS * Udbydes for sidste gang i studieåret 2017/18 Stk Fagligt overlap mellem hoved- og sidefag Der er en undtagelse fra mindstekravene for de kemi-studerende, der ønsker at tilegne sig faglig kompetence i to fagligt tæt knyttede uddannelser, hvor der i visse tilfælde kan være fagligt overlap mellem enkelte fagelementer. I disse tilfælde reduceres ECTS- Side 12 af 17

13 Hovedfag kravet om sidefagets omfang tilsvarende med de ECTS, der måtte udgå pga. fagligt overlap. For studerende med kemi som sidefag kan følgende fagelementer udgå af den reducerede gymnasiefagpakke som følge af fagligt overlap: Fag der udgår fra sidefagets reducerede gymnasiefagpakke pga. fagligt overlap Matematik NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem 7,5 ECTS Matematik NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem 7,5 ECTS Fysik NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem 7,5 ECTS Fysik NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem 7,5 ECTS Såfremt der er fag der udgår pga. fagligt overlap, konverteres antallet af ECTS til valgfrie ECTS. 5 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 13 af 17

14 Bilag 1 Kassogrammer 1. år 2. år 3. år Kassogram Medicinalkemi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Uorganisk kemi 1* Teoretisk fysisk kemi Videregående organisk kemi Molecular Pharmacology Organisk kemi * Introduktion til matematik for de kemiske fag * Eksperimentel fysisk kemi Biokemi Introduktion til medicinalkemi Uorganisk kemi 2 * Anvendt matematik for kemikere * Grundlæggende farmakologi og lægemiddelstoffers biotilgængelighed Valgfri Valgfri Valgfri Valgfri Bachelorprojekt i kemi Anvendt spektroskopi* Kemisk binding* Videregående organisk kemisk syntese Videnskabsteori og etik for de kemiske fag Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri Valgfri Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. 1. år Kassogram Almen kemi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Uorganisk kemi 1* Organisk kemi * Introduktion til matematik for de kemiske fag * Uorganisk kemi 2 * Anvendt matematik for kemikere * Anvendt spektroskopi* Kemisk binding* 2. år Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser Valgfri Valgfri Bachelorprojekt i kemi Valgfri Valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri Valgfri Kassogram Gymnasierettet specialisering 1. år 2. år Videnskabsteori og etik for de kemiske fag Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Uorganisk kemi 1* Teoretisk fysisk kemi Uorganisk kemisk syntese Organisk kemi * Introduktion til matematik for de kemiske fag * Eksperimentel fysisk kemi Katalyse og bæredygtig kemi Uorganisk kemi 2 * Anvendt matematik for kemikere * Kemiske undervisningsforsøg Begrænset valgfri Anvendt spektroskopi* Kemisk binding* Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Videnskabsteori og etik for de kemiske fag 3. år Sidefag Sidefag Bachelorprojekt i kemi Sidefag Sidefag Sidefag Sidefag Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri Valgfri Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Side 14 af 17

15 Kassogram for gymnasiefagpakken i kemi for side-/sidefagsstuderende inden for SCIENCE Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 3. år BA Uorganisk kemi 1* Organisk kemi * Introduktion til matematik for de kemiske fag * Hovedfag Anvendt matematik for kemikere * Hovedfag Kemisk binding* 4. år KA Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Uorganisk kemi 2 * Anvendt spektroskopi* Begrænset valgfri Hovedfag Kemiske undervisningsforsøg Hovedfag Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri. Kassogram for gymnasiefagpakken i kemi for side-/sidefagsstuderende uden for SCIENCE Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 3. år BA 4. år KA 5. år KA Bachelorprojekt Bachelorprojekt Uorganisk kemi 2 * Anvendt spektroskopi* Uorganisk kemi 1* Uorganisk kemisk syntese el. Organisk kemisk syntese Organisk kemi * Introduktion til matematik for de kemiske fag * Begrænset valgfri Anvendt matematik for kemikere * Kemiske Undervisningsforsøg Begrænset valgfri Kemisk binding* Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Videnskabsteori og etik for de kemiske fag Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Hovedfag Hovedfag Hovedfag Hovedfag Hovedfag Hovedfag Obligatorisk. Begrænset valgfri. Side 15 af 17

16 Bilag 2 Overgangsordninger Der er aktuelt ingen overgangsordning til denne studieordning. Side 16 af 17

17 Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt En studerende, som har afsluttet et bachelorprojekt i kemi, har opnået følgende: Viden om: Hvordan bachelorprojektets problemstilling behandles inden for den kemiske faglige ramme med vægt på problemformuleringen og problemanalysen. Den eksisterende eller ny viden inden for den kemiske fagområde som problemstillingen hører under, så den studerende kan forholde sig kritisk til litteratur, teori/modeller og data/eksperimental arbejde. Færdigheder i at: Analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelige sammenhæng på en relevant og udtømmende måde. Tolke og sammenligne egne og andres analyser ud fra bagvedliggende principper samt metodernes styrker og begrænsninger. Vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen. Under vejledning at tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde/egenproduktion af data. Formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig sammenhæng både skriftligt og mundtligt til en kemisk målgruppe under anvendelse af kemisk korrekt terminologi. Formidle metoden for eksperimentelt arbejde/egen produktion af data, således at materialet i kombination med de brugte metoder er reproducerbar. Kompetencer til at: Gennemføre et mindre, forskningspræget projekt. Videreudvikle sin viden og færdigheder i kemi. Side 17 af 17

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

1. Formål og fagområder 31/5 2012

1. Formål og fagområder 31/5 2012 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i NANOSCIENCE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Stk. 1. Bacheloruddannelsen i kemi... 14

Stk. 1. Bacheloruddannelsen i kemi... 14 30/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i KEMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2012 Indhold 1. Formål og fagområder... 2

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2017)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 13

Indhold. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016) 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 22

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 22 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 12

Indhold. Side 1 af 12 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016)

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET INFOMØDE 23.02.17 NY SEMESTERORDNING 1 KVARTER SEMESTER - E2017 1 Års studier = 60 ECTS Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse i forhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Kvarter -> Semester -E2017

Kvarter -> Semester -E2017 Kvarter -> Semester -E2017 Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har været 10 ECTS og kørt over 2 kvarter Fra E2017 omlægges undervisning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2013 Indhold 1. Formål og fagområder...

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Revideret 2015) Indhold 1 Titel og

Læs mere

Fagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet.

Fagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet. ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Kemi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår

Læs mere

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2015 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Udlandsophold 2 UDDANNELSESANSVARLIGE

Læs mere

1. Formål og fag. 2. Læringsmål

1. Formål og fag. 2. Læringsmål Side 1 af 17 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE KEMISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I DATALOGI DATAlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i datalogi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

25/ Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelserne i de fysiske fag.

25/ Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelserne i de fysiske fag. 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE YSISKE AG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer Uddannelsernes

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne Ny fra september 2015 udfasning af 2010/2014 erne I skemaet ser du hvornår kurserne udbydes på de forskellige er: Studieår 1. år på farmaci 2. år på farmaci 3. år på farmaci Studieår 2015/2016 Studieår

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere