Spilkøreruddannelsen i Aarhus Svæveflyveklub

Transkript

1 2014 Spilkøreruddannelsen i Aarhus Svæveflyveklub Beskrivelse Teori Vejledning Krav Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub

2 Indhold Forord SPILNORM (efter UHB 630) Målbeskrivelse Bevarelse af rettighed Spilnorm instruktørvejledning... 3 Uddannelseskrav Uddannelsesnormer Udførelse af spilstart Betjening Opstillingssteder for spil Publikum, tilskuere Splejsning af startsnor Udkørsel af startsnoren Automatisk bremsning Manuel bremsning UHB 460 Hjælpeudstyr til spilstart UHB 461 Startspil UHB 463 Ringsæt UHB 464 Sprængstykker UHB 630 Uddannelse af spilkører...27 Forord Formålet med dette skrift er at sikre en ensartet, sikker og effektiv spilkøreruddannelse i Aarhus Svæveflyveklub. Dette mål søges opnået bl.a. ved: at følge forskrifter og retningslinjer i dette skrift, herunder aspirantens Uddannelseslog for spilkører. at sikre at alle spilkørere er grundigt uddannet i de generelle sikkerhedsmæssige faktorer vedr. spilstart, samt de særlige forhold der gælder for landingsbanerne ved True. at sikre at alle punkter i uddannelsesloggen er gennemgået og godkendt. Dansk Svæveflyver Union udsendte i maj 2008 en tilføjelse til Unionshåndbogen (UHB 630) hvor der for første gang i unionens (og dansk svæveflyvnings?) historie beskrives nogle officielle retningslinjer for en egentlig fælles, national spilkøreruddannelse. 2

3 Retningslinjerne i UHB 630 er fulgt i dette skrift, suppleret med beskrivelser af rent lokal og klub- mæssig karakter fsa. klubbens spil samt lokale bane- og organisationsmæssige forhold. Ifølge UHB 630 skal spilkøreruddannelsen foregå under ledelse af spilinstruktør som har mindst 100 selvstændige starter som spilfører, og som klubbens instruktørgruppe anser som egnet til at forestå uddannelsen. De aktuelt godkendte spilinstruktører fremgår af spiljournalen. Kandidater til spiluddannelsen (elever på ca. A6) udpeges af instruktørerne ved et instruktørmøde. Kandidaten kommer derefter på spilvagtliste (ca. 2-3 dage) sammen med en spilinstruktør. Almin- deligvis vil den endelige spilkørergodkendelse finde sted senest ved B2. Den endelige godkendelse påhviler alene spilinstruktørerne. Efter endt spilkøreruddannelse noteres godkendelsen i elevens spil- logbog af en spilinstruktør og indføres i medlemmets logbog af en af klubbens FI er. Spilkørere (S- piloter) fra andre klubber skal gennemgå normerne fra uddannelseslogbogen, men i komprimeret form og relevant omfang, afhængig af deres erfaringer (anden plads, andet spil, andre procedurer mm.) 1. SPILNORM (efter UHB 630) 1.1 Målbeskrivelse Eleven skal efter endt spiluddannelse kunne betjene spillet, så vedkommende på betryggende vis kan: a. Klargøre spillet til brug b. Placere spillet hensigtsmæssigt c. Beherske sikkerhedsregler omkring spillet d. Betjene spillet ved både wireudkørsel og flyoptræk e. Afslutte flyvedagen for så vidt angår spillet f. Pålægning af ny wire g. Samling og kontrol af wire h. Beherske nødsituationer i. Forhold overfor 3. mand Uddannelsen skal mindst omfatte mindst 20 godkendte spilkørsler. 1.2 Bevarelse af rettighed Rettighed til at udføre spilstart forudsætter, at vedkommende de sidste 24 måneder har gennem- ført mindst 2 spilkørsler eller gennemført et PFT på spillet. PFT- et skal forestås af en spilinstruktør. 2. Spilnorm instruktørvejledning Startnormuddannelsen skal foregå under ledelse af spilinstruktør. En spilinstruktør defineres som en person, som har mindst 100 selvstændige starter som spilfører, og som klubbens instruktørgruppe anser som egnet til at forestå uddannelsen. Klubbens spilinstruktører skal være opført i spiljournalen. 3

4 Uddannelseskrav For at kunne uddannes til spilfører skal personen opfylde følgende: 1. Være medlem af DSvU 2. Være fyldt 18 år 3. Have gennemgået skolingsnormerne A1- A12 4. Være godkendt af en førsteinstruktør til uddannelsen Instruktørgruppen i klubben kan dispensere fra punkt 3, hvis personen på anden måde kan godt- gøre at have opnået erfaring og forståelse for hvordan det er at styre et svævefly i spilstart. De enkelte svæveflyveklubbers spil er ikke ens. Uddannelsen som spilfører er derfor nøje knyttet til den klub hvori uddannelsen foregår. Evt. udvidelse af rettighederne fremgår af afsnit Uddannelsesnormer Uddannelsen består af 5 normer, benævnt SP- 1 SP- 5, idet SP- 6 iht. (jfr. UHB 640 s. 4, Sp- 6 på- lægning af ny wire ) kan udelades, hvis klubben i forvejen har en anden struktur hvor pålægning af wire er fastlagt. I AaSvK kan pålægning af startsnor kun foretages af godkendte spilinstruktører. Flere normer kan godt slås sammen og gennemføres som en helhed. Undtaget herfra er norm SP- 3, der skal foregå på mindst 2 flyvedage. Uddannelsesnormerne er beskrevet i den særlige Spiluddannelseslog for, som skal føres og attesteres efter de der beskrevne regler. 4. Udførelse af spilstart (Se illustrationer på de efterfølgende sider - Betjening ) 1. Motoren skal være tilstrækkelig varm før en start. Varm især godt op (ca. 5 min.) før første start, og tjek altid termometret (minimum 70 o ). 2. Ved meddelelsen Du må hale tot til (xx)- flytype på (nordlig/sydlig/resterende) wire/snor sættes motoren i 3 gear (motor i tomgang, ca omdr. 2. gear bruges kun ved 2- sædede fly i stærk vind). Brems med venstre fod kardan en (se vinduet i gulvet) ned til meget langsomme omdrejninger, så du kan sætte den relevante tromle i indgreb med tromle- vælgeren. Det er meget vigtigt at kardan en bremses godt ned, da du ellers risikerer at knække de tænder, der sætter tromlen i indgreb. Der må ikke komme skralde - lyde, gør der det, kører kardan en for hurtigt. Kardan en står nu stille eller kører meget langsomt rundt. 3. Slæk derefter langsomt på fodbremsen og hal flyet tot stille og roligt, stadig med motoren i tomgang. Se på kardan en! Det er vigtigt at flyet ikke hales tot med et ryk, da det på den måde kan køre fra snoren (trille hen over den) og udløse koblingen utilsigtet. Reguler farten med fodbremsen. Hvis kardan en går i stå gives meget forsigtigt lidt gas. 4

5 4. Ved beskeden Kør ind - kør ind slippes kardanbremsen og der gives roligt men bestemt gas til et sted mellem ½ og 2/3 gas, afhængig af flytype og vindstyrke. Flyet må ikke kastes i luften (risiko for kavalerstart ), på den anden side skal det accelereres bestemt og kontant til flyvefart, dog ikke så hurtigt at sprængstykket springer. I det øjeblik flyet trækker op slækkes let på gassen. 5. Trækket (styrke og hastighed) bestemmes af flytype og vindhastighed. Tunge 2- sædede fly samt fly med vand i vingetankene skal have mere gas. Lette ensædede fly skal have mindre. Ved svag vind skal der gives lidt mere gas, ved stærk vind mindre. 6. Det er helt afgørende, ikke mindst for sikkerheden, at starten foregår med en (for flyet) korrekt og konstant fart. Hvis du er usikker, så spørg startstedet om den ønskede hastighed (som regel er 110 km/t passende, fly med vandballast skal som regel have mere fart). For de (klub)fly, der har SkyLaunch installeret kan hastigheden aflæses af displayet i spillet. Brug kun displayet som vejledende kontrol af korrekt hastighed. Hvis du prøver at styre flyets hastighed alene ved at fokusere på displayet, medfører det nemt pio (= selvsving, idet en korrektion ofte vil kræve en modkorrektion med en for piloten ubehagelig og uhen- sigtsmæssig fartvariation til følge). Det er vigtigt at du bestræber dig på at give alle fly optimal og ensartet hastighed under hele startforløbet, også uden SkyLaunch. Brug så få, små og forsigtige ændringer på gashåndaget som muligt (kræver øvelse!). Vær opmærksom på at SkyLaunch først slukker efter ca. 90 sek. Ved 2 starter umiddelbart efter hinanden kan det forekomme, at SkyLaunch viser det foregående, flyvende flys hastighed. 7. Vindfaktoren skal altid indregnes - her er SkyLaunch en god hjælp. Ved kraftig vind skal der generelt gives mindre gas. Vær opmærksom på vindgradienten især i stærk vind. Da vind- hastigheden for flyet stiger hurtigere umiddelbart efter letningen skal gassen reduceres mere end ellers. Ved vindstille skal der til gengæld gives/holdes mere gas. 8. Trækstyrken kan være svær at vurdere, men motorlyden er en indikator: Jo mere bela- stet den lyder, jo større træk, også ved lave omdrejninger. Omvendt er høje motorom- drejninger ikke nødvendigvis udtryk for større træk, men blot udtryk for at belastningen fra flyet (stigevinklen) ikke er særlig stort. Dvs. at flyets fart ikke nødvendigvis er udtryk belastningen på flyet (og wiren). Et fly der ikke stiger særligt stejlt kan få høj fart uden at trækket i wiren er særlig stort. Omvendt kan et voldsomt, stejlt optræk (= kavalerstart) give voldsomme belastninger (wirebrud) også ved lav fart. Det er imidlertid MEGET vigtigt altid at gennemføre en kavalerstart, da en pludselig afbrydelse her = stall = livsfarligt. 9. Når flyet har startet sin indledende stigning holdes farten og trækket konstant med gas- håndtaget. Tjek farten på SkyLaunch med mellemrum, men hold konstant øje med flyet. Når piloten trækker op i ca. 50 m. vil motoromdrejningerne gå lidt ned som følge af den større belastning på motoren. Det er som regel tegn på en passende fart. Hold gashåndta- get i denne position. Piloten vil, ved et konstant træk, i et vist omfang selv regulere farten med højderoret. 5

6 a. Hvis flyet vinker med krængerorene (vugger med vingerne) er det tegn fra piloten på for meget fart. Slæk roligt på gashåndtaget. Radioen på startstedet vil som regel samtidig meddele langsommere - langsommere. b. Hvis flyet vinker med sideroret (halen) er det tegn på for lidt fart. Der kan være svært at se fra spillet, men radioen vil som regel meddele hurtigere hurtigere. Giv roligt lidt mere gas. Hvis flyet sænker næsen er det ofte tegn på for lidt fart. Giv roligt lidt mere gas. Men husk altid: Rolige og beherskede hastighedsændringer! Til- stræb en konstant, optimal hastighed på flyet. Det er det sikreste og giver piloten den bedste højde. c. Vær opmærksom på at piloten ofte selv vil regulere sin fart med højderoret f.eks. sænke næsen ved lav fart. Hvis du samtidig korrigerer (øger trækket) iht. Sky- Launch, kan resultatet blive dobbelt, med selvsving til følge. Derfor er det vigtige- re at holde øje med flyet end SkyLaunch. Brug kun SkyLaunch til at bekræfte at farten er korrekt. 10. Når flyet har nået en vinkel på ca. 45 o i forhold til horisonten begynder du langsom at slæk- ke på trækket. Startsnorens stigende vinkel i forhold til flyets længdeakse vil øge det ned- adrettede træk på flyet. Det vil øge flyets fart og samtidig øge belastningen (trækket) på flyet med øget risiko for at sprængstykket springer. Her er SkyLaunch en god hjælp til grad- vis reducering af trækket på den øvre del af starten samtidig med opretholdelse af konstant fart på flyet. 11. Vær opmærksom på high speed stall. Det kan opstå under hele startforløbet efter letningen, når flyet ved høje hastigheder samtidig udsættes for et voldsomt nedadrettet træk i forh. til flyets længdeakse (= kavalerstart), og er ekstremt farligt for piloten, især i den indledende stigning. Flyet vil slingre og rulle ud til siden og evt. gå i spind. Hvis du kan se at det vil gå helt galt (flyet styrter ned eller til siden), så kap wiren omgående! Det er pilotens eneste chance for at rette op på situationen. 12. I den sidste, øverste del af spilstarten vil flyets fart (pga. det stadig mere vinkelrette træk) gerne stige, hvilket skal undgås ved at du gradvist slækker på gassen. Når flyet nær- mer sig i en vinkel på o i forhold til horisonten (10-20 o før lodret og ca cm. før bøjlen i toppen af førerhuset) reduceres gassen gradvist mere og mere. Til sidst tages gassen helt, og tromlen bremses let. Det får snoren og skærmen til at bue bagud og dermed automatisk udløse koblingen i flyet uden nævneværdigt træk i flyet. Piloten kan selv udløse snoren, men som regel vil spilkøreren hægte flyet af, hvis ikke piloten har gjort det forin- den. Udkoblingen skal helst ske helt blødt, for ikke at belaste fly og spil. Hvis udkoblingen sker med et ryk har piloten enten trukket for hårdt til sidst, eller du har bremset for sent. En hård udkobling belaster flyet og snoren (og spillet) og snoren vil have tendens til at slå tilbage (danne buer/piskesmæld) og være sværere at trække pænt ind. Du kan advisere piloten ved at slække så tilpas tidligt og mærkbart på trækket at han mærker det og derfor selv vil reducere trækket i pinden (= skånsom udkobling) og derefter evt. selv udløse wiren. Det nemmeste er at du selv hægter flyet af ved at tage gassen helt og bremse trom- 6

7 len. 13. I det øjeblik snoren er udløst gives omgående gas så snoren kan trækkes ind i spillet uden af røre jorden. Giv tilpas meget (men heller ikke mere) gas så skærmen foldes ud og kan trækkes ned uden at lande udenfor banen. Ved kraftig sidevind kan det være nødvendigt med mere gas. Lige før wireskærmen lander bremses den roligt ned med gashåndtaget, (IKKE kardanbremsen!) og skærmen trækkes roligt ind mod spillet. Stop den helt m. fra spillet, og før den forsvinder af syne bag motorskærmen. Pas på ikke at køre den ind i spillet! Sæt spillet i frigear og kobl tromlen fra. Tromlen kan evt. kobles fra (med tromle- vælgeren) mens faldskærmen trækkes de sidste meter hen mod spillet. Hvis man har startet korrekt med læsnoren først vil den efter nedkørsel lægge sig skråt ud fra spillet, væk fra den resterende snor. Hvis vinden er lige på, eller man har startet med wiren i vindsiden først, vil den ofte krydse eller lægge sig tæt op ad den resterende wire. Her er det yderst vigtigt at den indkørte snor trækkes godt væk fra den resterende! Hvis de ligger tæt (eller parallelt) KAN forfanget have lagt sig over den resterende snor, og man risikerer at trække begge ind i spillet. Så også her SKAL man ud og trække den indkørte wire et godt stykke væk fra den resterende. (Og lidt motion skader jo ikke;). Hvis wireskærmen roterer under nedtrækning, skyldes det som regel at skærmens liner er viklet sammen. Så skal de adskilles (pillearbejde men snoren har ikke godt af at blive sno- et og vil lettere lave kinker). 14. Startsnoren skal kun klippes i 3 situationer: a. highspeed stall/spind/flick- roll (i hele stigefasen) b. overflyvning af spillet c. drej før udløsning 15. Afbrudt start kan skyldes enten knækket sprængstykke, et snorebrud, eller at instruktøren trækker i udløseren for at simulere en afbrudt start. Instruktøren vil sommetider (men ikke altid!) advisere over radioen om et simuleret wirebrud. Instruktøren vil også nogle gange bede om et simuleret motorstop i en bestemt højde. Det er vigtigt, især i lave højder straks at bremse tromlen, så faldskærmen hurtigt kan falde ned til jorden og piloten undgå at fly- ve ind i den udfoldede skærm. Der skal bremses med gashåndtaget, IKKE med kardanbremsen (det er den hverken beregnet eller dimensioneret til og tåler ikke belastningen). Ved en voldsom opbremsning vil snoren pga. sin egenfart muligvis fortsætte med at løbe ind i spillet med kinker og snorsalat som resultat. Så må du ud og trække snoren ud manuelt til salaten/kinkerne er fjernet. Også løst oprullet snor efter afbrudt start skal trækkes ud manuelt, da snoren tager skade af at blive mast hvis den ikke ligger pænt på tromlen. Undgå fristelsen for at lade wirehenteren trække kinker eller løs snor ud. Det går galt hver 2. gang, og skaden er med garanti større! 16. Hvis piloten ikke holder nok imod vinden (i sidevind) skal du efter starten kalde op til startstedet og bede dem meddele piloten at det SKAL HAN! 7

8 17. Skån snoren (og flyet og spillet)! Alle spil- stop blokerer for regelmæssig og effektiv startafvikling og skal så vidt muligt undgås. Effektiv startafvikling uden afbrydelser kan bl.a. opnås ved en skånsom snor- og optrækspraksis. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om erfaring og rutine, men her er alligevel et par gode råd: a. Lyt til tromlerne under udtræk. Kig efter og fjern kinker manuelt ved mindste mis- tanke. b. Tjek altid tromler for overløb/løs snor efter afbrudte starter (især fra lav højde). Løst oprullet snor skal altid trækkes ud manuelt. c. Undgå for voldsom nedbremsning af tromlen ved afbrudte starter. Ofte vil det være nok at tage gassen for at faldskærmen falder til jorden. d. Rolige bevægelser med gashåndtaget, rolig nedhaling efter udkobling. 18. Efter sidste start trækkes snoren fuldstændigt ud af tromlen, hvorefter den trækkes ind med påmonterede dæk. Snoren kan ikke tåle at stram opvikling i længere tid, derfor skal den efter sidste start vikles løst op med påmontede dæk i roligt tempo. 19. Ved motorproblemer (pludselige mislyde, dampudvikling, overophedning) skal motoren standses omgående, også under et optræk. Fortsat brug ved manglende vand eller olie vil omgående ødelægge motoren. 5. Betjening Start 8

9 Gearvælger Tasteknap til mikrofon 9 Kardan

10 SkyLaunch viser flyets hastighed fra ca. 50 km/t. 6. Opstillingssteder for spil. Opstillingsstedet for spillet aftales under briefingen. Det er dog spilkøreren alene der har det endelige ansvar for den sikkerhedsmæssigt korrekte placering. Det er helt afgørende, at der tages højde for alle risikofaktorer ved nedfaldende snor eller forfang. Her er en korrekt vurdering af vin- dens betydning (retning og styrke) yderst vigtig. Hvis der er den mindste risiko for nedfald af snor eller forfang i nærheden af personer eller materiel, så må spillet flyttes! Især ved placering spil i vestenden kan sidevind være et problem pga. den smalle bane. Spillet skal altid stilles i vindsiden (mod nord eller syd), og det SKAL stilles så langt frem på banen (gælder især i vestenden) at snor eller forfang (ved sprængt sprængstykke) aldrig vil kunne falde på hverken stisystemet eller han- garområdet mod nord (tjek vindretningen! Også skiftende!). Fald ikke for fristelsen for at give pilo- terne m. mere. Spilområdet er DIT ANSVAR ALENE! Tilskuere i risikoområdet SKAL fjernes! Risikoområdet er HELE det område, som forfang/snor/faldskærm til enhver tid vil kunne falde ned på, afhængig af vindretning/styrke og evt. afbrudte starter eller wirebrud. 7. Publikum, tilskuere. Der er store kræfter på spil i en spilstart og det er spilførerens ansvar, at tilskuere ikke udsættes for fare eller risiko! Nedfaldende forfang (sker gerne fra toppen af spilstarten, dvs. relativt tæt på spillet) og tilbagesvirpende snor (wirebrud i lav højde) er ekstremt farligt! Dvs. at tilskuere i læsi- den, hvor der er risiko for nedfald af skærm/forfang SKAL beordres væk inden start. Tilskuere SKAL befinde sig: mindst 20 m. bag spillets tværakse på den modsatte side af aktuel tromle eller på spillet eller i en hensigtsmæssigt placeret bil (f.eks. wirehenteren). Men tænk på at et nedfaldende forfang fra stor højde uden videre trænger gennem et biltag! 10

11 Det kan godt være at du mener at du til enhver tid kan trække skærmen sikkert ind, men en dag står du med et snorebrud eller motorstop eller en pilot der trækker for hårdt og glemmer at holde imod eller 8. Splejsning af startsnor Knækket/ flosset snor klippes rent med en skarp saks (som ikke må bruges til andet!) Værktøjet. Enderne flosses op - og tyndes ud i forskellige længder. Lav et overlap på ca. 30 cm til hver side. Sæt et stykke tape på hver modsnor ca. 35 cm fra samlingsstedet (ikke markeret her). Gribetråden drejes ud af splejsenålen og vrides lidt (mere) åben. 11

12 Snoren monteres fast i splejsenålen ved at dreje gribetrådene - og stikkes skråt frem igennem den anden snor ( modsnoren ). - sådan + en gang til. - i alt 2 gange. Så føres nålen videre i samme retning ind gennem kernen på modsnoren, der trækkes op på nålen som en strømpe. Stik nålens spids ud af snoren en afstand på ca. 35 cm fra samlingsstedet (her markeret med et stykke tape). 12

13 Det kan lette indføringen af nålen hvis man presser snoren lidt sammen for at løsne den Nålen trækkes helt ud - og afmonteres. Modsnoren trækkes glat hen over den inderste. Den ene halvsnor er nu skubbet ind i modsnoren. Overgangen skal gerne være glat og umær- kelig (derfor udtyndingen, for at undgå slid når snoren trækkes hen over terrænet). Nu skal 2. halvdel fikses på nøjagtig samme måde. 13

14 Først 1 gang skråt frem igennem modsnoren. På den måde for vi i alt 3 låseslag - så igennem kernen på modsnoren. Træk modsnoren glat hen over den indførte - og vupti! 9. Udkørsel af startsnoren. Udkørsel af startsnoren skal ske i konstant tempo (ca. 30 km/h) i lige linje ned mod startstedet. Udpeg evt. et pejlemærke for snorhenteren. Snoren må IKKE krydse, da der er risiko for at den ene trækker den anden med op. De kan heller ikke tåle at gnave op ad hinanden, da varmeudviklingen vil ødelægge snoren. Automatisk bremsning. Spillet er udstyret med en hydraulisk udtræksbremse, der bremser tromlerne under udtræk. Dette muliggør 1- mandsbetjening, idet spilføreren selv kan trække snor ud uden samtidig bemanding på spillet. Efter hvert udtræk skal det dog tjekkes at snoren ligger stramt på tromlen ved kig ned gennem snorstyret. Manuel bremsning. (- hvis den hydrauliske ikke virker). Med gashåndtaget bremses tromlerne let. Hold øje med at snoren ikke bliver slap og hænger (kan give overløb). Det er vigtigt at man bremser med forsigtig- hed, da der ellers kan opstå kraftige ryk i snoren, hvilket kan beskadige denne. Hvis snoren går i selvsving: Hold samme konstante bremsekraft og bed snorehenteren sætte farten ned. 14

15 Unionshåndbog Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 (5) HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 1. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART BESTÅR AF FØLGENDE DELE: 1.1 Startspil, gruppe Startwire. 1.3 Wirefaldskærm. 1.4 Forfang. 1.5 Sprængstykke(r) ved wirefaldskærm eller ringsæt, gruppe Ringsæt, gruppe STARTWIRE 2.1 Wiretype Wiretypen bestemmes af lokale forhold som f.eks Maximum styrke af sprængstykke. Wiren skal have en brudstyrke, der er mindst 2 x sprængstykkets brudstyrke Baneoverfladen (hedejord/sand/moræneler/flintesten mv.) Wiretromletype, stor/lille diameter. Kun praktisk erfaring kan vise, hvilken wiretype der er den mest hensigtsmæssige. 2.2 Sikkerhedskrav HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 15

16 Unionshåndbog Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 2 (5) Brudstyrke af startwire. Startwiren skal have en brudstyrke på mindst N (1.500 kg). For at undgå overbelastning af wiren skal den have en effektiv brudstyrke, der er mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke, der anvendes. Dette skyldes, at en startwires elasticitetsproportionalitetsgrænse ligger ved en belastning på ca. 50% af dets brudstyrke. Det betyder, hvis en startwire har været udsat for en belastning udover den halve brudstyrke, så har den fået en deformation og dermed en stærk reduktion af de mekaniske egenskaber. Ydermere vil der, hvis en pludselig aflastning foretages, opstå kinkedannelser (spiraler) Samling af startwire Wirer af stål Stålwire må kun samles ved hjælp af følgende metoder: 1) Splejsning (længde min 100 x diameter) 2) Talurit klemmer. 3) Nico-press klemmer. Ad 2: Klemmesamlinger skal samles med det dertil hørende værktøj og efterses jævnligt. Tydeligvis slidte klemmer skal udskiftes før videre brug af wiren. Når en wire samles med taluritklemmer skal den forsynes med mindst 2 klemmer med en indbyrdes afstand på mindst 30 x wirediameter. For en 5,0 mm wire vil det f.eks. sige mindst 150 mm. Taluritklemmerne skal opfylde kravene i DIN 3093 form A. Den sammenpressede klemme skal derfor opfylde følgende krav, henholdsvis kasseres, når følgende mål nås: Klemme-nr. Wirediameter [mm] Færdig pressemål [mm] Kassationsgrænse [mm] 4 3,8-4,3 8,0 +0,1/-0 7,5 4,5 4,4-4,8 9,0 +0,1/-0 8,5 5 4,9-5,4 10,0 +0,1/-0 9,5-5,5-5,9 11,0 +0,15/-0 10,5 6 6,0-6,4 12,0 +0,15/-0 11,5 Når klemmen er presset sammen, skal den måles med et måleværktøj der opfylder det færdige pressemåls tolerancer. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 16

17 Unionshåndbog Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 3 (5) Ad 3: Nico-press klemmesamlinger skal samles med det dertil hørende værktøj og efterses jævnligt. Efter samling skal klemmen måles med det medfølgende måleværktøj. Når en wire samles med Nico-press klemmer skal den forsynes med mindst 2 klemmer med en indbyrdes afstand på mindst 30 x wirediameter. For en 5,0 mm wire vil det f.eks. sige mindst 150 mm. Tydeligvis slidte klemmer skal udskiftes før videre brug af wiren og målet må aldrig komme under 90% af måleværktøjets nominelle mål. Wirer af KUNSTSTOF Wirer af KUNSTSTOF er oftest flettet som et skødetov og skal splejses som sådan. Det anbefales dog at anvende fabrikanternes anvisninger Kassation af wire. Stålwirer skal kasseres når: 1. Diameteren er mere end 10 % under den nominelle diameter. 2. Den udviser 3 eller flere wirebrud i en serie på 100 starter. Andre wirer kasseres når de udviser 3 eller flere wirebrud i en serie på 100 starter. 2.3 Praktiske vink Pålægning af stålwire. Pålægning af stålwire afhænger af lokale forhold, men vær opmærksom på, at den altid pålægges med samme omløbsretning, som den er leveret med, da der ellers kan opbygges spændinger i wiren, med reduceret levetid til følge. Hvis wiren er af en formlagt type, hvilket vil sige, at trådene i dugterne og dugterne i wiren under fremstillingsprocessen har fået en sådan blivende formændring, at wiren er fuldstændig spændingsløs i ubelastet stand, skal wiren ikke forbelastes og svirvles inden ibrugtagning Vedligeholdelse af startwire. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 17

18 Unionshåndbog Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 4 (5) Egentlig vedligeholdelse af startwire kræves ikke ud over regelmæssig tilsyn med wirens almene tilstand. Ved wirer af stål anbefales det, selvom wiren trækkes gennem jord og sten, at smøre wiren, således at en oliefilm altid vil være til stede mellem de enkelte tråde. Dette vil nedsætte friktionen og medvirke til en forøget levetid for wiren Udlægning af startwire. Hvis der anvendes dobbelttromlet spil, bør wirehenteren være indrettet således, at wirerne udlægges med en afstand på mindst 3m. Udtrækning af startwire bør foregå således, at trækkraften overføres via et sprængstykke Opbevaring Wirer af KUNSTSTOF skal efter sidste start på dagen trækkes ud og trækkes ind igen under lav belastning. Længere tids opbevaring under belastning vil efterhånden ødelægge wiren. 3. WIREFALDSKÆRM Wirefaldskærmens formål er at formindske startwirens faldhastighed, hvorved levetiden for wiren øges. Samtidig virker skærmen som dæmpningsled. Wirefaldskærmen består af følgende: Wirefaldskærmen skal kunne tåle en statisk belastning på mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke der anvendes. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 18

19 Unionshåndbog Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 5 (5) Kræfterne gennem skærmen kan overføres enten gennem kalotten og fangliner eller gennem en aflastningsline. Den maksimale længde af skærm med lukket kalot og udstrakte liner er 8 m. Under visse forhold bør wirefaldskærm undlades. Det kan f.eks. være ved spilstart på baner ved uheldige vindretninger med f.eks. højspændingsledninger eller beboelse i nærheden, men som hovedregel skal der anvendes wirefaldskærm. Wirefaldskærme opstilles i 2 kategorier: 3.1 Rund skærm med en diamater på 2,0 eller mindre. 3.2 Firkantet skærm med et areal på 3 m² eller mindre. 4. FORFANG Forfangets længde skal være mindst 7 m. Forfanget skal have en effektiv brudstyrke på mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke, der anvendes, men ikke under N (1.500 kg). Ved denne belastning ( N) må forlængelsen ikke overstige 6%. Dette gælder både for forstykke og evt. mellemstykke. 4.1 Forstykke. Forstykkets længde skal være mindst 4 m. Diameteren af forstykket skal være mindst 25 mm. Forstykket kan være fremstillet af forskelligt materiale. Enten som tovværk med tilstrækkelig diameter eller som tovværk eller stålwire betrukket med plast, gummi eller lignende materiale for at gøre det stift, så det ikke kan fiskes op af hjulet mv., hvis flyet skulle køre over det. 4.2 Evt. mellemstykke. Mellemstykket er et afstandsstykke mellem forstykke og wirefaldskærm. Mellemstykkets længde er afhængig af forstykkets længde. Det kan udelades, hvis forstykket i sig selv er langt nok. Når der er træk gennem skærmen, skal den være trukket sammen, så den ikke folder sig ud. Skærmen bør endvidere være konstrueret således, at den ved wirebrud mv. ikke bliver bærende. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 19

20 Unionshåndbog MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 1 (4) STARTSPIL 1. GODKENDELSE Startspil, der anvendes til start af svæveplan, skal være godkendt af Dansk Svæveflyver Union. 2. GODKENDELSESBEVIS Dansk Svæveflyver Union udsteder godkendelsesbevis for startspil efter indsendelse af blanket fra ejer: Andragende om udstedelse af godkendelsesbevis for startspil. 2.1 Der skal forefindes en spiljournal. Spiljournalen skal indeholde oplysninger om: 1. Spillets godkendelsesbevis nr. 2. Kvittering for dagligt tilsyn (navn, dato og underskrift). 3. Anvendt wiretype/wireskift. 4. Antal starter med wiren pr. dag og akkumuleret antal. 5. Antal wirebrud på wiren pr. dag og akkumuleret antal. 6. Bemærkninger. Ved flyvedagens afslutning skal oplysningerne ajourføres - med kvittering fra den der udfylder spiljournalen. 3. GODKENDELSE OG ÅRLIGT SYN Startspillet skal efter godkendt checkliste synes en gang årligt af en materielkontrollant, som kvitterer i godkendelsesbeviset. Checkliste til brug ved årligt syn er den til spillet hørende checkliste. 4. CHECKLISTE Til startspillet skal der udarbejdes en fyldestgørende checkliste. Checklisten udfærdiges af fabrikant/konstruktør/ejer og materielkontrollanten i fællesskab til brug ved dagligt syn og drift. 5. DAGLIGT SYN Der skal før første start udføres dagligt syn af startspillet af en godkendt spilfører og kvitteres herfor i journalen. 6. FØRSTEGANGSSYN GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL 20

21 Unionshåndbog MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 2 (4) Ved førstegangssyn skal der under opsyn af en materielkontrollant udføres et antal (bestemt af kontrollanten) starter under forskellige vindforhold og forskellige vægtforhold, før materielkontrollantens indstilling kan foretages på andragendet. Starterne skal udføres for at afprøve, om startspillet har en for den tilstedeværende flypark tilstrækkelig acceleration og trækstyrke, endvidere skal punkt 4 og hele punkt 7 være udført og kontrolleret. 7. KONSTRUKTION 7.1 Konstruktion og udførelse skal være således, at spillet er driftssikkert og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 7.2 Samtlige relevante betjeningshåndtag skal på en nem måde kunne nås fra førerpladsen og være tydeligt mærkede. Ved flertromlede spil skal de forskellige håndtag være anbragt på en sådan måde, at fejlbjetjening under drift, i særdeleshed ved nødstop, ikke kan finde sted. Kan evt. gøres ved, at samtlige betjeningshåndtag for en tromle sidder samlet, eller evt. ved brug af dækplade over håndtag for tromle, som ikke er i brug. Det skal på tydelig måde fremgå, hvilke håndtag, der hører til hvilken tromle. 7.3 Wiresaksens håndtag skal være RØD. 7.4 Tromlebremsehåndtag skal være BLÅ. 7.5 Spilførerpladsen skal være indrettet således, at der ydes føreren beskyttelse ved såvel wirebrud tæt ved spillet som ved ovenfra faldende wire. Kan evt. udføres med et ikke for grovmasket trådnet eller med en slagfast acrylplade. 7.6 Bevægelige dele skal afskærmes således, at de ikke under kørslen udgør nogen sikkerhedsmæssig risiko for føreren. 7.7 Motorens udstødningsrør skal placeres således, at ved normal brug føres udstødningsgassen væk fra føreren af vinden. 7.8 Startspillet bør være forsynet med jordspyd. Et jordspyd af cm længde vil i almindelighed, afhængig af jordbunden, kun være tilstrækkelig for afladning at statisk elektricitet. Men da der ønskes effektiv beskyttelse ved lynnedslag, og/eller hvis der er fare for, at wiren kan lægge sig over strømførende ledninger, skal jordspyddet være væsentlig længere. Kontakt evt. en aut. el-installatør for at få målt modstanden i jordspyddet. Hvor der benyttes fast standplads for startspillet, anbefales det at få etableret permanent jordspyd. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL 21

22 Unionshåndbog MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 3 (4) 8. ADVARSELSBLINK Startspillet skal være forsynet med gult advarselsblink, der skal være af en sådan styrke, at det tydeligt kan ses fra startstedet. Advarselsblinket skal være placeret således, at det uhindret kan ses horisonten rundt, samt at det ikke kan blænde føreren. Advarselsblinket skal og må kun være i funktion, når der foregår et optræk. 9. WIRESAKS Startspillet skal være forsynet med wiresaks. Denne skal være af en sådan kontruktion og holdes i en sådan stand, at den til enhver tid kan overklippe tre stilleliggende wirer af den type og dimension, som startspillet er påmonteret. Wiresaksen kan være af forskellig art, f.eks.: Fjederbelastet. Vægtstangsprincip. Wiresaksens udløser skal være af driftssikker type. Wiresaksens skær kan ligeledes være af forskellig art, f.eks.: Saksetype. Guillotinetype. 10. WIRESTYR Startspillet skal være forsynet med wirestyr af en sådan konstruktion, at lokering eller anden forstyrrelse ikke kan finde sted under optrækket. 11. SPOLEANORDNING Startspillet skal være udrustet med en spoleanordning, hvis afstanden fra wirestyr til tromle er lille, eller hvis tromlen er forholdsvis bred. 12. FORANDRING AF STARTSPIL Ved større konstruktionsmæssige forandringer, som berører startspillets trækevne, wirens indførelse herunder forandring af tromler, wiresaks, beskyttelse af føreren, skal spillet synes af en godkendt materielkontrollant, og denne skal indføre forandringen/modifikationen i spillets godkendelsesbevis. 13. KOMMUNIKATIONSANLÆG, SPIL - STARTSTED Hvor der anvendes tovejs radio, telefonforbindelse eller samtaleanlæg mellem spil og startsted gælder: 13.1 Forbindelsen skal være udført på en sådan måde, at samtale mellem spilfører og en person på startstedet kan ske uden vanskelighed under hele startforløbet. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL 22

23 Unionshåndbog MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 4 (4) 13.2 Hvis en tasteknap anvendes i spillet, skal denne kunne betjenes af føreren under hele startforløbet Ved anvendelse af radio skal der være tale om et lukket system (ikke walkie-talkie for 27 MHz båndet). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL 23

24 Unionshåndbog MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 463 Dato : Side nr.: 1 (1) RINGSÆT Ringsæt skal være af godkendt fabrikat. Bl.a. ringsæt fremstillet i henhold til den tyske norm LN , "Anschlussringpaar fur Schleppkupplungen", er godkendte. Denne norm giver følgende data: 1. MÅL Målene skal være som anført på nedenstående tegning. Tilladelig statisk belastning: 15 kn. Tilladelig kortvarig belastning: 18 kn. Materiale: efter DIN 17200, støbt. Udførelse: Ringsættet må ikke være svejset. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN RINGSÆT 24

25 25

26 26

27 Unionshåndbog Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 1 af 4 1. SPILNORM 1.1 Målbeskrivelse Eleven skal efter end spiluddannelse kunne betjene spillet, så vedkommende på betryggende vis kan: a. Klargøre spillet til brug b. Placere spillet hensigtsmæssigt c. Beherske sikkerhedsregler omkring spillet d. Betjene spillet ved både wireudkørsel og flyoptræk e. Afslutte flyvedagen fsa. spillet f. Pålægning af ny wire g. Samling og kontrol af wire h. Beherske nødsituationer i. Forhold overfor 3. mand Uddannelse skal mindst omfatte 20 godkendte spilkørsler. Bevarelse af rettighed Rettighed til at udføre spilstart er, at vedkommende de sidste 24 måneder har gennemført mindst 2 spilkørsler eller gennemført et PFT på spillet. PFT-et skal forestås af en spilinstruktør. 2. Spilnorm instruktørvejledning Startnormuddannelsen skal foregå under ledelse af spilinstruktør. En spilinstruktør defineres som en person, som har mindst 100 selvstændige starter som spilfører, og som klubbens instruktørgruppe anser som egnet til at forestå uddannelsen. Klubbens spilinstruktører skal være opført i spiljournalen. Uddannelseskrav For at kunne uddannes til spilfører skal personen opfylde følgende: 1. Være medlem af DSvU 2. Være fyldt 18 år 3. Have gennemgået skolingsnormerne A1-A12 4. Være godkendt af en førsteinstruktør til uddannelsen SPILKØRERUDDANNELSE 27

28 Unionshåndbog Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 2 af 4 Instruktørgruppen i klubben kan dispensere fra punkt 3, hvis personen på anden måde kan godtgøre at have opnået erfaring og forståelse for hvordan det er at styre et svævefly i spilstart. De enkelte svæveflyveklubbers spil er ikke ens. Uddannelsen som spilfører er derfor nøje knyttet til den klub hvori uddannelsen foregår. Evt. udvidelse af rettighederne fremgår af afsnit Uddannelsesnormer Uddannelsen består af 6 normer, benævnt SP-1 SP6. Flere normer kan godt slås sammen og gennemføres som en helhed. Undtaget herfra er norm SP-3, der skal foregå på mindst 2 flyvedage. Normerne indeholder følgende, og skal føres i en log, indtil uddannelsen er gennemført: 3.1 SP-1 Klargøring og placering af spil. Eleven skal i denne norm gennemgå emnerne: Starteftersyn af spillet Kontrol af olie, vand, bremsevæske Brændstof Evt. advarselslys Spillets almene stand Kontrol af wiresaks(e) Kontrol af wire, incl. wireklemmer og splejsninger Kontrol af forfang Spiljournal/spilgodkendelse Kontrol af pladsgodkendelse for spilplaceringer Placering af spil under hensyntagning af lokale forhold og aktuel vejr Kontrol og betjening af kommunikationsudstyr Dagligt tilsyn af spil Varmkørsel af spil normalområder på instrumenter 3.2 SP-2 Sikkerhedsregler Under denne norm gennemgås Brug af wiresaks ved overflyvning/start på drej uden at wiren er udløst Sikkerhedsafstande ved optræk af fly for tilskuere Signalregler både visuelle og via kommunikation Sikkerhedsudstyr på spillet til beskyttelse mod wirebrud/overløb Forholdsregler ved flyslæb/selvstart SPILKØRERUDDANNELSE 28

29 Unionshåndbog Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 3 af 4 Sidevind og flere wirer Personer på banen Eleven skal briefes om selv at øge farten, hvis det umiddelbart kan ses, at flyet ikke har fart nok til at gennemføre en spilstart. Endvidere skal eleven briefes om at fortsætte spilstarten i tilfælde af kavalerstart. I begge tilfælde skal episoderne rapporteres til startstedet straks. 3.3 SP-3 Udkørsel af wire og flyoptræk Eleven skal efter gennemgangen af normen kunne betjene spillet under udkørsel af wire, samt under flyoptræk. Starterne skal foregå under varierende vejrforhold, så eleven mindst selvstændig udfører 10 starter i modvind lige på banen og 10 starter i sidevind, dvs. vind mindst 60 o ude af banekurs. Starterne føres i logen for eleven, med angivelse af dato, antal starter, vindretning (side- /modvind), og spilinstruktør. I forbindelse med normen skal eleven briefes om: Bremsning af wire ved udkørsel og overløb Frit luftrum for spilstarten Hvor forventes wiren at lande Landende fly Wirebrud vil wiren lande på banen/hvordan samles wiren Vejrsituationen. Er der optræk til tordenvejr/vindspring mv. Start af motor Tunge/lette fly Vandballast i fly Totkørsel Accelleration Start med uøvede piloter (elever) Deceleration under optrækket Udkobling Forholdsregler ved brug af flere wirer Nedkørsel af wire i modvind/sidevind Nedkøling af motor efter start 3.4 SP-4 Afbrudt start mv. SPILKØRERUDDANNELSE 29

30 Unionshåndbog Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 4 af 4 Afbrudt start må ikke øves alene med det formål at uddanne spilføreren, men eleven skal briefes i procedurerne ved afbrudt start i lav, mellem og stor højde. Specielt ved afbrudt start i lav højde, skal det briefes, at starten ubetinget skal afbrydes og at der ikke må foretages noget, før flyet er på jorden og holder stille, samt at wiren ikke kan komme i berøring med flyet. 3.5 SP-5 Afslutning af flyvedag Eleven skal briefes om: Lokale regler for hjemkørsel af spil Føring af spiljournal 3.6 SP-6 pålægning af ny wire Denne norm kan udelades, hvis klubben i forvejen har en anden struktur, hvor pålægning af ny wire er fastlagt. Normen skal indeholde: Pålægning af wire Pålægning af wiren på tromlen Evt. svirvling og strækning af wiren (se fabrikantens anbefalinger) Indkøring af wiren. 4. Afslutning af uddannelse Efter gennemgået uddannelse kvitterer spilinstruktøren i spiljournalen for at eleven er færdiguddannet som spilkører. Hvis eleven ønsker at anvende uddannelsen et andet sted end i den klub uddannelsen er foregået, kan en førsteinstruktør fra klubben indføre uddannelsen i elevens logbog med teksten uddannet til spilfører, dato, navn, underskrift og FI-nr. En sådan påtegning giver dog ikke tilladelse til at betjene en anden klubs spil, før klubbens tilladelse foreligger. SPILKØRERUDDANNELSE 30