14 nr. 2 / april 2013

Transkript

1 14 nr. 2 / april 2013 Dybbøl 2014 Region Syddanmark har taget initiativ til, at der i 2014 skal være en tydelig markering af 150-året for slaget på Dybbøl. Grænseforeningen er en af medspillerne. Regionsrådsformand Carl Holst vil bruge markeringen til at skabe mere vækst. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup vil have folkeoplysningen på banen. Begge er de enige om, at historien om Dybbøl skal have et europæisk udsyn. Af Erik Lindsø Foto Lars Salomonsen Den 18. april 2014 er det 150 år siden, at preusserne klokken fire om morgenen begynder et voldsomt og afgørende bombardement af Dybbølstillingen med knap granater på kun seks timer en granat hvert tredje sekund! Kl. 10 stopper kanonerne, og ca veltrænede preussiske stormtropper vælter ind over de danske skanser. Efter en halv time er ikke blot syv skanser og 1669 danske soldater faldet, men Danmark er faldet. Den 18. april 1864 startede den lange rejse mod det Danmark og den selvforståelse, de fleste vedkender sig i dag. Dybbøl skal pege fremad Region Syddanmark har taget initiativ til at markere 150-året for slaget på Dybbøl, og man har nedsat Syddansk Dybbøl-Forum med regionsrådsformand Carl Holst som formand for en snes interessenter fra erhvervsliv, uddannelser, foreninger og kulturliv. Region Syddanmark har afsat en million kroner til finansiering af markeringen. En af interessenterne er Grænseforeningen, og GRÆNSEN mødte Carl Holst og Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen, på regionskontoret i Vejle for at blive klogere på, hvad det er, man vil markere, og hvordan det skal finde sted. Vi skal markere 150-året, fordi det var en stor national tragedie. Men vi skal også bruge 150-året til at markere, at den grænse, som blev mejslet, ikke må være hæmmende i forhold til at møde hinanden, indleder Carl Holst, og hans formel er kort: Før 1864: Tæt samhandel. Efter 1864: Ryggen mod hinanden. I 2014 skal vi her i området have skabt en grænseoverskridende vækstregion. Hermed får Carl Holst slået an, at markeringen af 150-året skal ske i et nutidigt, fremadrettet og grænseoverskridende vækstperspektiv. Dybbøl er en europæisk historie Finn Slumstup nikker anerkendende til det fremadrettede perspektiv, men tilføjer: For mig er Dybbøl også en europæisk sag. Der er to Dybbøl-historier: den danske nederlagshistorie og den tyske den

2 nr. 2 / april

3 16 nr. 2 / april 2013 Den almindelige viden om 1864 er i dag alt for lav. Der er rystende få mennesker, der ved, at grænsen i 1920 bliver fastlagt som følge af en folkeafstemning. Der er et regulært oplysningsbehov: Hvorfor markerer vi det her? Hvad skal det føre frem til? Det er det spændende Finn Slumstrup preussiske sejrshistorie. Dybbøl har jo to store mindesmærker. Det ene er alle mindestenene på Dybbøl, hvor man kan læse, at her hviler så og så mange tapre, danske soldater. Det andet er den tyske sejrssøjle i Berlin, hvor der i bunden står Düppel Her starter det tyske eventyr er en dansk nederlagshistorie og en tysk sejrshistorie, som så også bliver til et kolossalt nederlag i For Finn Slumstrup bliver1864 hermed også et vigtigt år i Europas historie: Dybbøl er for mig at se også et symbol på nationalstaternes og den nationale tænknings meget store mangler, når det nationale bliver til nationalisme. Tyskland kører jo i sænk på grund af den tænkning, der starter i 1864 og slutter i Når det nationale bliver til nationalisme, kører det af sporet. For mig er det fremadrettede i det her, at vi kommer til at besinde os på vores historie, og også forstår, at vi er en del af det europæiske fællesskab, for det synes jeg faktisk det kniber ganske alvorligt med stadigvæk. Ingen tvivl om, at den arv, vi også har med os fra 1864, er, at vi i den grad vendte ryggen til verden. Hvad ud ad tabes, skal indad vindes det var nødvendigt for at komme os, men nu er tiden kommet til, at vi med afsæt i en viden om, hvem vi selv er, også kan og

4 nr. 2 / april Det nye, når vi næste år skal markere Dybbøl, er det europæiske udsyn Carl Holst skal engagere os udadtil. Problemet har i mange år har været, at vi var nødt til at vende os indad samt at dem, vi havde størst behov for at arbejde sammen med, Tyskland, var fjenden. Sådan har vi oplevet det i alt for mange år. Selv i dag, hvor enhver, der bare følger lidt med, ved, at Tyskland er vores største samhandelspartner. Og alligevel er det at lære tysk ikke særligt populært. Der er stadigvæk masser af spændinger og modsætninger nedarvede i os i vores forhold til Tyskland, som vi nu må få gjort op med. Carl Holst bryder ind: Det er derfor, at det nye ved 2014 er, at vi tilføjer den europæiske dimension, og Holst og Slumstrup erindrer hinanden om, at statsminister Jens Otto Krag allerede havde den tanke ved 100-året i 1964, men han var for tidligt ude og blev blandt andre stoppet af kong Frederik 9. Jeg bilder mig ind, at ikke alle ved, at det ikke blot var danske soldater, men det var nordiske soldater at det ikke blot var preussiske soldater, men også østrigske. Dybbøl var et europæisk anliggende, og det er vi også ret optaget af i invitationen til næste år. Det nye, når vi næste år skal markere Dybbøl, er det europæiske udsyn. Fra bagudskuende til fremadrettet Jeg er meget skarp på, at det ikke må blive en markering, der er bagudskuende. Vi bruger historien og markeringen i 2014 som en løftestang til at se fremad, forklarer Carl Holst. GRÆNSEN vil vide, om der den 18. april 2014 ikke længere vil være noget på Dybbøl, som Danmark og Tyskland ikke kan foretage sig i fællesskab. Tyske soldater med våben og andre tiltag har løbende givet anledning til verbale sværdslag. Jeg tør godt kalde 2014 det år, hvor der sker en endelig forsoning. Og der er virkelig sket meget i den retning de sidste ti år, svarer Carl Holst. Finn Slumstrup er enig og forklarer: Det første store spring var 50-året i SYDDANSK Dybbøl-FORUM har formuleret tre temaer for 150-årsmarkeringen 1. Kultur, oplevelser og synliggørelse Kulturelle aktiviteter, som med afsæt i 150-året for Dybbøl kan være med til at binde den dansktyske region yderligere sammen, tiltrække turister og synliggøre regionen som en attraktiv vækstregion til gavn for både borgere og erhvervsliv. 2. Fra slagmark til brobyggerregion Fokus på den bevidsthedsændring, der er sket i regionen fra 1864 og indtil nu herunder mindretallenes rolle for forståelsen på tværs af grænsen. 3. Historie og bevægelse Idrætten og det aktive foreningsliv inddrages under dette tema. Forskellige idrætsbegivenheder mv. bruges til at formidle og illustrere begivenhederne i for København-Bonn-erklæringerne med Anders Fogh og Gerhard Schröder side om side på Sønderborg Slot. Og næste år vil vi opleve Dronning Margrethe og Joachim Gauck (Tysklands forbundspræsident, red.) side om side, og der er ingen tvivl om, at det også vil blive det første kapitel til en fælles dansk-tysk Dybbølhistorie. Det er jo det, det har knebet med at forstå, at begge parter har en historie på Dybbøl. Man skal altid huske, at det, vi kalder for Genforeningen, jo i virkeligheden betød det århundredgamle hertugdømme Slesvigs deling. Så selvfølgelig er der en kæmpe fælles historie. Carl Holst supplerer: Ja, og en historie, som har en vækstdimension. Før 1864 var der en samhandel på kryds og tværs af sprogbarrierer, hansestæder, og hvad der nu var er for mig året, hvor man vender ryggen mod hinanden Danmark og Tyskland. Men faktum i dag er, at vi ikke i vores region kan skabe vækst med ryggen mod syd og med misundelsens blikke vendt mod metropolerne i Aarhus og København. De har akkurat de samme vilkår umiddelbart syd for grænsen, hvor de kigger med misundelsesblikke på Hamborg og Kiel. Det er den dimension, vi prøver at få med i For at sætte handling bag ordene planlægger Syddansk Dybbøl-Forum bl.a. en iværksætterpris og innovationspris til aktører, der kan forny og fremme det grænseoverskridende erhvervssamarbejde. Carl Holst forklarer: Jeg tror i og for sig, at vi har en mental forsoning med Tyskland og det tyske, men vi mangler at se det udtrykt i handling en handlingsmæssig forsoning, så vi mere åbent ser på hinanden erhvervsudviklingsmæssigt osv. Derfor fastsætter vi f.eks. en grænseoverskridende iværksætterpris som folkeoplysningens år Carl Holst er meget fokuseret på vækstdimensionen:

5 18 nr. 2 / april 2013 mulighed for at vise, hvor langt vi er kommet og hvordan vi kan komme videre. Derfor prøver vi i Grænseforeningen at samle de store oplysningsforbund og sige, at skal vi nu ikke bruge 150-året for Dybbøl til at tage folkeoplysningens oprindelige opgave alvorligt. Den almindelige viden om 1864 er i dag alt for lav. Der er rystende få mennesker, der ved, at grænsen i 1920 bliver fastlagt som følge af en folkeafstemning. Der er et regulært oplysningsbehov: Hvorfor markerer vi det her? Hvad skal det føre frem til? Det er det spændende, forklarer Finn Slumstrup og pointerer, at det netop ikke må føre til, at vi koncentrerer os om os selv og vender ryggen til, men at vi vender os ud ad. Jeg tror i og for sig, at vi har en mental forsoning med Tyskland og det tyske, men vi mangler at se det udtrykt i handling en handlingsmæssig forsoning, så vi mere åbent ser på hinanden erhvervsudviklingsmæssigt osv Carl Holst Markeringen skal afgjort bruges til at give egnen her et løft. Man skal ikke tivolisere det, men for mig er det ikke odiøst, at jeg tænker turisme og øget omsætning ind i det, vi planlægger. Det er så stor en begivenhed, der finder sted næste år, at skam få, om vi ikke fik noget ud af det, der kan gavne os. Finn Slumstrup ser gerne, at 150-årsmarkeringen giver anledning til, at 2014 kan blive året, hvor folkeoplysningen i Danmark aktiveres og drejes væk fra blomsterbinding og finere madlavning og tilbage til sit udgangspunkt: Hele diskussionen om, hvem vi er, den kører jo så kolossalt i disse år. Vi har meget svært ved at finde vores kurs, og der er historien om Dybbøl en helt oplagt mulighed, fordi nederlaget i 1864 var helt afgørende vigtig for dansk selvforståelse. Vi blev i mange, mange år det ærefulde nederlags land. Det har vi haft så meget fokus på, at vi helt glemte, at der ud af nederlaget kom en kæmpe folkelig rejsning ud fra en fornemmelse, at nu er vi blevet så få, at der ikke er nogen, der kan undværes. Det fører med sig, at Danmark bliver et enestående homogent land. Vi bliver virkelig Danmark for danskerne. Derfor siger det sig selv, at de forandringer, der de seneste tre tiår sker i befolkningssammensætningerne i hele Europa, har Danmark det svært med. Derfor har vi fået et lysende behov for at diskutere, hvem vi er, og hvad danskhed er. Og der er markeringen i 2014 af 1864 en enestående Langfredag den 18. april 2014 Den 18. april 2014 falder på Langfredag, hvor der ifølge flagregulativet skal flages på halv stang hele dagen. Det har man i Syddansk Dybbøl-Forum fundet upassende for markeringen på Dybbøl, og har derfor bedt om dispensation. Men er 150-årsdagen på Dybbøl så vigtig, at den overtrumfer den kristne markering af hændelserne på Golgata? Carl Holst og Finn Slumstrup er ikke enige. Carl Holst: Vi har altid flaget på hel den 18. april. Derfor var jeg medunderskriver på et brev til justitsministeren og forsvarsministeren om dispensation, så vi kan flage på hel, selvom det er Langfredag. Det vil simpelthen kaste et forkert lys over markeringen, hvis alle flag på Dybbøl er på halv stang. Finn Slumstrup: Der synes jeg, der er noget, der kæntrer. For mig er det indlysende, der skal flages på halv. Langfredag stikker unægtelig noget længere og noget dybere end Det, at der er en kristen kultur bag ved det her, er nok også en af grundene til, at vi markerer 1864, som vi gør. Derfor er det decideret forkert, at man tænker i de baner, at der skal flages på hel. Folkelig appel I 2005 fejrede vi 200-året for H.C. Andersen, som i manges øjne blev lidt af en

6 nr. 2 / april poppet fuser. I år fylder Søren Kierkegaard 200 år, men fejringen er afdæmpet. Vil markeringen af 150-året for slaget på Dybbøl blive noget særligt? Slumstrup og Holst er ikke i tvivl: Det særlige ved 2014 er, at det ikke er en fejring, men en markering af en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie og som i dag er et oplagt eksempel på, hvordan vi kan bruge historien fremadrettet, siger Carl Holst. Der er noget, der hedder folkelig appel, og her rammer 1864 ned i selve rygmarven, og det gør Søren Kierkegaard f.eks. ikke, slutter Finn Slumstrup. For mig er det indlysende, der skal flages på halv. Langfredag stikker unægtelig noget længere og noget dybere end Det, at der er en kristen kultur bag ved det her, er nok også en af grundene til, at vi markerer 1864, som vi gør Finn Slumstrup Projekt Dybbøl 2014 Baggrund Den grundlæggende idé i projekt Dybbøl 2014 er, at den historiske fortælling om mødet mellem de krigsførende parter i 1864 skal ledsages af en ny fortælling, hvor de gode dansk-tyske relationer er i centrum. I dag står danskere og tyskere sammen og anvender hinandens styrker, så vi kan sikre økonomisk og kulturel udvikling fremover i regionen. Det er heri effekten af projekt Dybbøl 2014 skal findes. Den nye fortælling skabes gennem tre grænseoverskridende møder i 2014: 1. Ungdomsmøde: Højskoleophold og ungdomsparlament Ungdomsmødet er et højskoleophold, som udvikles i tæt samarbejde med Grænseforeningen, der tidligere har forsøgt at gennemføre et lignende projekt under titlen Generation Slesvig. Mødet skal målrettet involvere de unge i det grænseoverskridende samarbejde og i udformningen af fremtidens dansk-tyske region. Projektet vil konfrontere de unge med krigen i 1864 og den betydning begivenheden har haft for den dansk-tyske regions udvikling. Samtidig skal de unge konfronteres med deres eget ansvar for at skabe regionens fremtid. Ungdomsmødet skal samtidigt bidrage til at bygge bro mellem de unge i den dansk-tyske region og genskabe lysten til at arbejde sammen og løse udfordringer i fællesskab. Højskoleopholdet forventes gennemført primo juli 2014 med deltagelse af 100 danske og tyske unge i alderen år som har afsluttet en ungdomsuddannelse og enten er på vej til eller i gang med en mellemlang- eller videregående uddannelse. 2. Kulturmøde: Kulturarrangementer Ved siden af selve markeringen af 150-årsdagen den 18. april sættes der i løbet af 2014 fokus på en række bredtfavnende møder mellem dansk og tysk kultur. Kulturmødet skal formå at bringe folk sammen flytte mentale grænser, ændre deres tankesæt, fjerne kulturbarrierer og fremme interkulturel samhørighed i den dansk-tyske region på kort og lang sigt og herved inspirere til gensidig sproglig, kulturel og økonomisk udvikling. 3. Erhvervsmøde: Innovations- og iværksætterpris og erhvervssymposium Før 1864 var den dansk-tyske region centrum for blomstrende samhandel et område, der evnede at tiltrække og fastholde virksomheder og borgere.. Den dansk-tyske region er ikke længere en metropol, der evner at tiltrækker sig den største opmærksomhed, men regionen har potentialet til at vende den demografiske og økonomiske udvikling ved at dyrke og styrke det grænseoverskridende samarbejde. 150-året er en unik mulighed for at tiltrække national og international opmærksomhed til den dansk-tyske region. Med en grænseoverskridende innovations- og iværksætterpris markeres den dansk-tyske region indadtil og udadtil som én erhvervsregion. Der forventes uddelt kr. fordelt på 2-3 priser på hver side af den dansk-tyske grænse. Kilde: Notat fra Syddansk Dybbøl-Forum