HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C
|
|
- Alfred Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til kapitel 1, Verdensbilleder Illustrationer: Gyldendals billedbibliotek s. 2 Astronomy Today, 2002 s. 3 Gengivet efter Fra Kaos til kosmos, Gyldendal 2000 s. 4 NASA s. 9 NASA/HST s. 10 ø ESO s. 10 n Forlaget har forsøgt/forsøger at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder. Skulle enkelte mangle, vil de ved henvendelse til forlaget blive betalt, som om aftale var indgået. GYLDENDAL
2 Mælkevejen - verdensbilledet fra 1609 til 1924 Forståelsen af Mælkevejen begyndte med Galilei, da han i 1609 satte kikkerten for øjet og konstaterede, at natte-himlens lyse bånd kan opløses i utallige enkeltstjerner. Men først omkring 1920 kom der for alvor skred i forståelsen af Mælkevejen som vores egen lokale galakse, hvor Solen kun er en enkelt af de 100 milliarder stjerner. I skitseform følger nu hovedoverskrifterne i det forbavsende lange tidsrum, fra Galilei i 1609 erkendte stjernerne som Mælkevejens grundlæggende byggesten, til man i 1920 stod på vippen til et ganske nyt verdensbillede for hele Universet. Med moderne ord vil vi kalde det et paradigmeskift i stil med den revolution, Kopernikus satte i gang i 1543 ved at placere Solen i centrum af verden, og som Kepler fuldførte i Men hvorfor skulle der gå så lang tid før Mælkevejen var på plads? Newton En af fysikkens allerstørste, Isaac Newton, fuldendte Keplers 1619-verdensbillede ved at forklare årsagen til planeternes ellipseformede bevægelser omkring Solen. Med et enestående matematisk talent og en for tiden overraskende indsigt i fysikkens universelle love satte han lighedstegn mellem tyngdekræfter på Jorden på den ene side, og de gigantiske kræfter, der virker mellem Solen og planeterne på den anden. Kraftpåvirkningen fra Jorden på en kaffekop er årsagen til, at koppen falder. Kraftpåvirkningen fra Solen på Jorden er årsagen til Jordens årlige ellipseformede bevægelse rundt om Solen. En af Galileis tidlige kikkerter, hvormed han revolutionerede astronomien. Kikkertens beskedne størrelse står i direkte modsætning til den betydning, den fik for verdensbilledet. Opbevares på Museo di Storia della Scienza, Firenze, Italien. Størrelsen af kraften afhænger af legemernes indbyrdes afstand. Newton kunne matematisk vise, at denne afstand r skal regnes fra centrum af den ene kugle til centrum af den anden, når deres masse-fordelinger er symmetriske, som det gælder for Jorden og Solen. Ved tyngden på Jorden skal afstanden r regnes fra tyngdepunktet af kaffekoppen til centrum af Jorden. Tyngdekraften nær ved jordoverfladen ser ud til at være konstant, idet afstanden til Jordens centrum kun ændres ubetydeligt, når man stiger nogle meter til vejrs. På et højt bjerg er tyngdekraften måleligt svagere end ved bjergets fod
3 Newton var klar over, at det er Jorden, der kredser omkring Solen og ikke Solen, der kredser omkring Jorden, ligesom det er kaffekoppen, der falder ind mod Jorden og ikke Jorden, der falder ud mod kaffekoppen. Det forklarede han elegant ved at se på masserne, idet hastighedsændringen (accelerationen) er størst for den lette masse. Kræfterne er lige store, men virkningerne er det ikke. Newton var selv lidt bekymret over sit nye verdensbillede, for når alle masser i Universet trækker i hinanden, vil Universet have tendens til at kollapse, så stjernerne ramler ind i hinanden med et stort brag. Denne undren over Universets udvikling har holdt sig til den dag i dag, hvor det centrale spørgsmål i kosmologien stadig er: Hvordan kan Universet eksistere uden at falde sammen? Hvordan er det startet? Hvordan udvikler det sig? Uden at gå i detaljer skal vi konstatere, at massetiltrækningen bærer ansvaret for tyngdekraften, for stjernedannelsen med kredsende planeter, for galaksedannelsen, for dannelsen af galaksehobe og superhobe og for dynamikken i Universet som helhed. Samtidig er det helt centrale spørgsmål stadig, hvordan Universet opfører sig. På den helt store skala med hele Universet passer tingene ikke helt sammen. Her er der stadig meget, vi i dag undrer os over. Året 1687 er skelsættende for Newton, idet han udgiver sine ideer i den berømte bog Principia, der med et gør ham berømt i Europa som tidens førende videnskabsmand. De lærde tog hurtigt Newtons ideer til sig - de ideer, der afgørende gav Kopernikus, Kepler, Galilei m.fl. ret. Men for resten af samfundet og især for kirken skete skiftet langsomt. Den Katolske Kirke har først i 1986 rehabiliteret Galilei - men bedre sent end aldrig. En god del af nutidens mennesker tænker også fortsat Aristotelisk. Newtons kikkert Newton forbedrede kikkerterne fra Galileis tid betragteligt ved at bruge hulspejle i stedet for glaslinser. Newton viste matematisk, at et hulspejl med et tværsnit som en parabel kan gøre det ud for en glaslinse. Hulspejlet benyttes stadig og laves nu om stunder af et stabilt materiale, der pådampes en spejlende aluminiumsoverflade. Princippet i enhver stjernekikkert efter Newton. Kikkerten består af et rør med et hulspejl. Røret sørger for at holde uønsket lys ude, og hulspejlet samler lyset - fokuserer lyset - i et billede af objektet. Foran hulspejlet anbringes ofte et hjælpespejl, så billedet bliver dannet uden for kikkertrøret
4 William Herschel Den selvlærde William Herschel skal fremhæves i studiet af Mælkevejens opbygning da han allerede i 1785 fremsætter en teori, som med små modifikationer holder i dag. Herschel søgte at kortlægge Mælkevejens stjerner med et stort hjemmelavet teleskop. Han var født i Hannover, det daværende Preussen. Under syvårskrigen, hvor Preussen var i alliance med England mod resten af Europa, kom han med sit regiment til England. Her bosatte han sig efter krigen og ernærede sig i starten hovedsageligt som organist og musiklærer. Men den 13. marts 1781 opdagede han planeten Uranus, som han efter navnet på kongen kaldte George d. 3. Senere blev han udnævnt til kongelig astronom og kunne nu koncentrere sig om astronomien. I 1785 udgiver W. Herschel en afhandling, hvori han skitserer en model af Mælkevejen. Skitsen skal forstås som et lodret snit af en skive ud af billedet, hvori Solen er placeret lidt til højre for midten. Mælkevejens centrum, apex, er placeret i retning af de to grene. Kortlægningen er lavet under den forudsætning, at lyset ikke dæmpes undervejs fra stjerne til modtager. Det ved vi nu er forkert, og det er netop årsagen til, at han ikke observerede noget mellem de to grene bag apex. I Mælkevejens plan nær skivens centrum er der store gasskyer, der skygger for de bagvedliggende stjerner. Med den begrænsning, at Mælkevejen ikke er vist bag centrum, holder modellen den dag i dag. Størrelserne er dog ikke rigtige, og da W. Herschel senere fik et større teleskop, fandt han langt flere stjerner, hvilket fik ham til at konkludere, at Mælkevejen - og dermed Universet er "bundløst". William Herschels model over mælkevejen fra 1785 viser et snit gennem Mælkevejsskiven med centrum, apex, ca. midt i billedet. Man skal forestille sig Mælkevejen som en tallerken, der stikker ud af papiret. Vi ved nu, at opsplitningen til venstre for apex, centrum af Mælkevejen, skyldes lysets absorption i gasskyer nær centrum i Mælkevejens plan. Derfor så han ingen stjerner bag apex. Solen er markeret med gult lidt til højre for midten. Kortet holder i princippet den dag i dag med de forskelle, at Mælkevejen er symmetrisk omkring apex og at man på den tid opfattede Mælkevejen som synonym med hele verden
5 Fototeknikken Fotografiet er opfundet omkring 1816, hvor franskmanden Nicéphore Niepce laver det første holdbare billede ved lysets hjælp. I løbet af 1800-tallet blev fototeknikken forfinet, og i 1850 optog den amerikanske astronom George Bond for første gang et billede af stjernen Vega. Fordelene ved den fotografiske teknik er, at man kan 1 se langt svagere objekter, da filmen (i princippet) kan optages vilkårligt længe 2 dokumentere og arkivere optagelserne ved at gemme filmen 3 adskille optagelse og analyse. Spektroskopien I astronomien er man tvunget til at analysere det lys, der nu engang kommer til os. I vort lokale Solsystem kan man sende satellitter op og fotografere på nært hold. Men uden for Solsystemet må vi nøjes med lyset fra stjernerne. Astronomer har som W. Herschel i 1789 poetisk kaldt himlen "en rig have af blomsterbede" og senere et "laboratorium", hvor man kan eksperimentere ved at se på de forskellige opstillinger, der findes i form af stjerner. Informationsmængden øges voldsomt ved at analysere stjernelyset. Det sker i dag med et spektroskop, hvor lysmængden registreres som funktion af bølgelængden. Tidligere var man af gode grunde tvunget til at benytte øjets farvesans, og det er let at konstatere, at nogle stjerner er blålige, flere er almindeligt hvide og en del er rødlige. Spektroskopien blev helt revolutionerende for den kosmologiske forskning, da opdagelsen af forskydningen af bølgelængderne for de fjerne objekter førte til et totalt ændret billede af det samlede univers. Solens lys var naturligt nok det første man kastede sig over omkring i 1840-erne. Lyset fortæller dels om temperaturen på Solens overflade og dels om de kemiske stoffer, der findes der. Sollyset kunne direkte sammenlignes med lyset fra atomerne i laboratoriet, og det er fortsat et centralt astronomisk forskningsfelt. Science is a refinement of everyday thinking. (Albert Einstein) - 5 -
6 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 Albert Einstein er givetvis den største fysiker i det 20. århundrede. Fra at være en anonym embedsmand på patentkontoret i Bern, hvor han uden den store opmærksomhed udgav flere artikler i perioden 1902 til 1904, blev han med ét berømt i 1905, hvor han udgav en række artikler. 1 marts: om lyskvanter til forklarelse af den fotoelektriske effekt, hvilket gav ham Nobelprisen i fysik i april: om bestemmelse af molekylers størrelse, hvilket gav ham doktorgraden i fysik ved universitet i Zürich. 3 maj: om brownske bevægelser, hvor han lavede vores nuværende model for luftmolekylernes bevægelse på grund af molekylernes kinetiske energi (termisk energi). 4 maj: den specielle relativitetsteori, hvor han justerer Newtons mekanik fra 1687 for legemer med hastigheder i nærheden af lyset. 5 september: en videreførelse af den specielle relativitetsteori, hvor han påviser sammenhængen mellem energi og masse: E = m c 2 Med disse artikler blev han med ét kendt i den akademiske verden. I perioden 1908 til 1914 er han ansat flere forskellige steder og i lyntempo avancerer han i graderne til professor ved Det Preussiske Akademi i Berlin, hvor han ankommer kort før 1. verdenskrigs udbrud august I 1915 udgiver han den almene relativitetsteori, hvori han påviser, at geometrien i verden (rummets krumning) påvirkes af de masser, der er i det. Einstein forklarer herved en drejning af Merkurs elliptiske bane omkring Solen, som man kun delvis havde kunnet forklare med Newtons fysik. I maj måned 1919 blev hans teorier om ækvivalensen mellem energi og masse påvist ved to på hinanden følgende solformørkelser ved, at lyset fra stjernerne afbøjes af Solens tyngdefelt. I mørket under den totale solformørkelse kunne man iagttage, at stjernerne på himlen nær Solen så ud til at have rykket sig ind mod denne. På den måde flyttede de sig i forhold til resten af stjernerne, der ikke havde Solen i nærheden. Fra at være kendt i forskerkredse blev han nu via avisoverskrifterne verden over kendt af alle
7 1920 fuldfører han en artikel om relativistisk kosmologi, som danner fundamentet for vores nuværende kosmologiske forståelse af verden. Heri har han overvejelser over Universets udvikling svarende til dem, Newton havde knap 250 år tidligere. Einstein vælger at indføre en kosmologisk konstant kaldet Λ (stort græsk lambda), der bevirkede, at han fik et statisk univers, der ikke kollapsede. Talværdien af denne konstant har man været meget usikker på, og er den dag i dag stadig et af de helt store spørgsmål i kosmologien. Afstandsbestemmelse Ved at udnytte Jordens årlige kredsløb omkring Solen kunne man påvise, at de nærmeste stjerner fra Jorden "ser ud til at flytte sig" i forhold til resten af stjernerne. Fænomenet kaldes parallakse. Det har været benyttet til afstandsbestemmelse siden Oprindeligt var stjernernes manglende parallakse årsagen til, at Aristoteles, Ptolemaios, Tycho Brahe og mange flere i tidens løb valgte at sætte Jorden i centrum for Universet. Men nu var målenøjagtigheden stor nok til, at parallaksen kunne bruges til afstandsbestemmelse for de nærmeste stjerner. Den kunne dog ikke bruges på tågerne, de var åbenbart var for langt væk. Cepheider havde været kendt siden Det er en type stjerner, som pulserer med en præcis periode på nogle døgn. I 1908 opdagede Henrietta Swann Leavitt, at der er en nøje sammenhæng mellem lysstyrken og svingningstiden for cepheiderne. Ved at undersøge 16 cepheider i Den Lille Magellanske Sky, som hun antog alle havde samme afstand til Jorden, kunne hun påvise en direkte sammenhæng mellem lysstyrken og perioden af de variable stjerner. Danskeren Einer Hertzsprung brugte princippet ved en sammenligning med parallaksen målt ud til Den Lille Magellanske Sky. Men afstandene lå på grænsen af det mulige med denne metode, og derfor var resultatet ikke ret nøjagtigt. Den amerikanske astronom Harlow Shapley arbejdede videre med Cepheidemetoden fra 1912 til 1918, hvor han løste problemet med at få de to metoder til at stemme overens. På den måde fik man en standardlyskilde i verdensrummet, som kunne bruges til afstandsbestemmelse. Ved at måle perioden for svingningerne kan man slå lysstyrken op i en tabel, og ved at gå ud og måle lyset, man modtager, kan afstanden beregnes. Det - 7 -
8 gav for første gang mulighed for at bestemme afstandene til de af tågerne, der kunne opløses i enkeltstjerner. Det fik store konsekvenser for verdensbilledet. Den store debat i 1920 Efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918 var man begyndt at få samling på tingene. Efterhånden var astronomerne delt i to lejre. Den ene lejr holdt på, at de mange tåger skyldes galakser som vores egen Mælkevej - blot langt ude i rummet. De kaldte Mælkevejen for et ø-univers for at antyde, at Universet består af mange øer. Den anden fløj holdt fast på W. Herschels opfattelse fra 1785, som vi har set ovenfor, at verden slutter med Mælkevejen. Situationen mindede om tiden omkring Kopernikus, hvor han ændrede verdensbilledet ved at sætte Solen i centrum af verden, hvor Jorden havde været tidligere. Videnskaben var i krise. Flere astronomer som Kapteyn, Shapley m.fl. var i færd med en kortlægning af Mælkevejen indefra. De vedblev at have overbevisningen, at Mælkevejen udgør hele verdensrummet. Kapteyn målte stjerners afstande og hastigheder i forhold til Jorden. Shapley målte i stedet på afstandene til de kuglehobe, der er i umiddelbar nærhed af Mælkevejen. Andre astronomer, deriblandt Vesto Slipher, Heber Curtis, Ejner Hertzsprung m.fl. havde målt bevægelser for nogle af spiraltågerne på himlen. Det var ikke de enkelte stjerner, men derimod hele tågens samlede bevægelse. Da de samtidig ikke kunne måle nogen parallakse i forhold til Jordens årlige omløb omkring Solen, måtte de konkludere, at spiraltågerne dels var langt væk og dels bevægede sig med meget store hastigheder. Det fik dem igen til at konkludere, at spiraltågerne måtte være uden for Mælkevejen. I et forsøg på at nå til afklaring valgte man på årsmødet i USA s National Academy of Science i 1920 at sætte en dag af til debatten om ø-univers-teorien og Mælkevejen. Det blev Shapley og Curtis, der skulle debattere som repræsentanter for hvert sit synspunkt som ved en politisk debat. Der kom dog ikke den store klarhed ud af det. Men det kom til at markere et vendepunkt, hvor alle var klar over, at det enten var det ene eller det andet verdensbillede, der var det rigtige
9 Diskussionen fortsatte, og først omkring 1923 kom der for alvor argumenter på bordet. Det skete da den senere berømte astronom Edwin Hubble benyttede cepheidemetoden udviklet tidligere af Leavitt, Hertzsprung og Shapley til bestemmelse af afstanden til Andromedaspiraltågen. Hubble opløste tågen i enkeltstjerner og fandt tilfældigvis en cepheide. Altså en variabel stjerne, som kunne bruges som standardlys. Ved at måle perioden kunne han slå dens lysstyrke op i tabellen, og ved at måle lyset fra stjernen kunne han beregne afstanden. Han fandt en afstand på knap 1 million lysår, hvilket var beviset for, at Andromedatågen er en galakse uden for Mælkevejen - i øvrigt meget lig Mælkevejen, har det senere vist sig. Moderne målinger giver en afstand på ca. 2,5 millioner lysår til Andromedagalaksen. Hubble offentliggjorde resultatet i 1924, og dermed forstummede diskussionen af, om der er mere i verden end Mælkevejen. Nu blev spørgsmålet i stedet: Hvor stor er verden så? Et moderne billede af Andromedaspiraltågen M31, som Edwin Hubble i 1924 påviste måtte ligge uden for Mælkevejen. Andromedagalaksen minder meget om Mælkevejen i type og form og med de mindre kuglehobe i nærheden uden for den tallerkenformede skive
10 Mælkevejen år 2005 De moderne teleskoper kan "se" uden om de tåger, der findes nær Mælkevejens centrum. Det sker ved at benytte radiobølger og infrarødt lys, som ikke absorberes af gassen. Nu om stunder kan man opløse enkeltstjernerne i galaksens centrum, og det har givet en større overraskelse i form af et sort hul. Man har målt en stjerne, som kredser i sin elliptiske Keplerbane omkring det galaktiske centrum med en omløbstid på kun ca. 18 år. Det lyder måske ikke af noget særligt, men Jorden er ca. 225 millioner år om et tilsvarende kredsløb om Mælkevejens centrum. For at en stjerne kan have så kort en omløbstid, må massen i centrum være omkring 7, eller 2,6 millioner solmasser vel at mærke i et enkelt objekt, som man ikke kan se! Det regnes i øvrigt for det første "bevis" for, at der findes et sort hul i centrum af Mælkevejen. Tilsvarende regner man med, at der findes sorte huller i centrum af de øvrige galakser i verden Mælkevejens sorte hul Et vidvinkelbillede taget fra Jorden i det infrarøde område i retning mod Mælkevejens galaktiske centrum. Man bemærker det kraftige lys i skivens plan og at skiven er kuppelformet på midten. Stjernerne i billedet ser ud til at være uden for skiven. Det er blot stjerner i Mælkevejen, der tilfældigvis befinder sig tæt på vores eget solsystem. "Billede" af mælkevejens centrale sorte hul. Korset i centrum markerer det massive, usynlige objekt SGR A*, som stjernen S2 kredser omkring. Omløbstiden for stjernen S2 er beregnet til ca. 18 år, hvilket giver en masse på omkring 2,6 millioner solmasser for det centrale usynlige objekt. Det opfatter man i dag som "beviset for", at SGR A* er et sort hul. På billedet til venstre ses det sorte hul, SgrA* og stjernen, S2 oven i hinanden. Det er synsbedrag og svarer til at Keplerellipsebanen for S2 hælder i forhold til synsretningen fra Jorden. Nyd animationen af S2-bevægelsen på ESO s hjemmeside
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereSolsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereAfstande Afstande i universet
Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mere2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereModul 11-13: Afstande i Universet
Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereBlast of Giant Atom Created Our Universe
Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden
Læs merevores plads i kosmos
Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C Nicolai Volquartz
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereUniversets størrelse tro og viden gennem 2500 år
Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK
Læs mereMads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Læs mereLad kendsgerningerne tale
de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereOm tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereProjekt 3.8. Månens bjerge
Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereVerdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder
Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg
Læs mereKnud Erik Sørensen HAF Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning
Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning 1 Hvorfor hedder det en cepheide? Navn efter stjernen δ-cephei Binær, 891 ly, næstnærmeste cepheide. Opdaget 1784 af Goodricke Regelmæssigt varierende
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige
Læs mereUniverset bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik B (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard
Læs mereKIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200
STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE
Læs mereKeplers love og Epicykler
Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således
Læs mereFysik. Formål og perspektiv. Emneområder
Fysik Formål og perspektiv Mennesket har altid undret sig over naturen og været optaget af at erkende den. Gennem iagttagelser, eksperimenter og tænkning udvikler fysikerne stadig dybere erkendelse af
Læs mere