Skolebestyrelsernes udtalelser/høringssvar til kvalitetsrapporten for skoleårene 12/13 og 13/14

Transkript

1 Bilag. Skolebestyrelsernes udtalelser/høringssvar til kvalitetsrapporten for skoleårene 12/13 og 13/14 Nordbakkeskolen: Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen har på deres møde d gennemgået Kvalitetsrapporten for og Den samlede rapport er meget stor, men indeholder også spændende informationer. Bestyrelsen ønsker sig at en sammenligning af Ringsted Kommunes inklusionsindsats med andre sammenlignelige kommuner kunne indgå. Valdemarskolen: Skolebestyrelsen og LMU tager kvalitetsrapporten til efterretning med følgende kommentarer: Elevvandringer: Bestyrelsen mener, at man skal holde et skarpt øje med den alt for høje procent af elever, som søger privatskolerne i Ringsted Kommune. Den store tilgang til privatskolerne resulterer i en faglig og social skævvridning. Der skal både centralt og decentralt sættes fokus på folkeskolernes profilering i deres lokalområder. Der skal laves en uddybende undersøgelse af, hvad årsagen er til det store fravalg. Denne undersøgelse kan danne grundlag for en målrettet indsats. Samtidig burde det undersøges, hvorfor enkelte folkeskoler ikke har lokal opbakning, da dette kan betyde yderligere tilgang til privatskoler. Brug af IT i undervisning: Bestyrelsen ser med stor tilfredshed, at man centralt vil støtte IT-udvikling på skoleområdet. Det er dog yderst vigtigt at der også sættes fokus på følgende områder: Uddannelse af den enkelte medarbejder med fokus på digitale lærermidler Konsulentbistand der svarer til den enkelte skoles niveau. Tilgængelighed (fx består Valdemarskolen af spredte enheder, hvilket betyder større investeringer i hardware og trådløse forbindelser) Oprettelse af et inspirationsfaneblad gør det ikke alene Minimumskrav for alle lærere i kommunen (programmer som forventes at alle kan håndtere)

2 Tosprogsområdet: Der er god grund til en både central og decentral satsning på at få den tosprogede dimension ind i alle fag. Der er gennem tiderne prøvet meget forskelligt, men vi må konstatere, at tidligere indsatser ikke helt har haft den ønskede virkning. Måske skal vi ud fra nationale test lave en mere målrettet indsats i netop de klasser, som er mest berørt. Dette vil også gavne de etsprogede børn med deres sproglige udfordringer. Evalueringen af taskforce-indsatsen skal udmøntes i konkrete nye tiltag og ændret praksis. Overgang fra børnehave til skole/sfo: Valdemarskolens overgangsprocedure har efter dette års justeringer været en stor succes. Mange kommende forældre både fra dette og andre distrikter har besøgt vores orienterende møder, og vi har får positiv feedback på vores indskrivningsmøder, som giver et godt førstegangsindtryk af skolen. Det vurderes at det er vigtigt at holde fast i den traditionelle indskrivning på trods af den elektroniske løsning. Det er også under disse samtaler, at forældrene har mulighed for at udtrykke ønsker, forventninger og give vigtige oplysninger i forbindelse med skolestarten. Vi skal være opmærksomme på servicering og kommunikation med de børnehavebørn, som går i institutioner udenfor skolens eget distrikt fx når der inviteres til orienterende møder og skoleindskrivninger. Byskovskolen: Administrationen og Ringsteds skoler roses for at være offentlige omkring, hvordan eleverne i Ringsteds skoler klarer sig. Omvendt er det også forældrene, der betaler gennem skatten og det er også forældrene, der betror skolen deres børn. Derfor er det kun rimeligt, at vi som forældre får et indblik i, hvilken gavn vores børn har af at gå i Ringsteds skoler. Rapporten tegner et billede af, at eleverne i Ringsteds skoler fagligt ligger under landsgennemsnittet ikke dramatisk meget men, generelt ligger eleverne lidt under landsgennemsnittet. Tendensen virker usikker. Hvor samme parameter er angivet for en årrække, er der eksempler på år med gode resultater over landsgennemsnittet. Samme målingen året før have været betydeligt under landsgennemsnittet og året før igen kan resultatet være gennemsnitligt. Det gode resultat over gennemsnittet kan altså vise sig at være en undtagelse. Der er altså ikke belæg for en sikker stabil udvikling i positiv retning. Eksempelvis er dette tilfældet ved Andel elever med gode resultater i nationale test i matematik i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 (s. 7)

3 Noget tilsvarende gør sig også gældende ved andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning samlet for folkeskolerne (dvs. på kommuneplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14. (S.9+10) For 2. klasser er landsgennemsnittet stigende, hvorimod det er faldende for 2. klasses eleverne i Ringsteds skoler. Det er altså en dobbelt negativ effekt - landets 2.klasses elever bliver bedre samtidig med at 2. klasses eleverne i Ringsted klarer sig dårligere. Det er interessant, at landsgennemsnittet for 2. kl henholdsvis 4.kl, 6.kl, og 8 kl er støt stigende. Barren hæves altså år for år. Dette betyder, at eleverne i Ringsted hvert år skal forbedre deres resultatet for blot at bevare deres placering i forhold til landsgennemsnittet. Status quo for eleverne i Ringsted er altså ikke nok så vil de sakke mere og mere bagefter landsgennemsnittet. Ud over den øgede indsat for blot at følge med landsgennemsnittet op, skal eleverne altså yde en ekstraordinær indsat for også at mindske gabet mellem landsgennemsnittet og gennemsnittet i Ringsted. Det er bemærkelsesværdigt, at 6.kl 2013/2014 klarer sig exceptionelt godt i forhold til landsgennemsnittet. Elevgruppen må være nogenlunde den samme, som den tidligere 4.kl 2011/2012. Allerede dengang klarede de sig også over landsgennemsnittet. 6.kl 2013/2014 klarer sig også rigtig godt i forhold til landsgennemsnittet ved andel af de allerdygtigst elever til matematik samlet for folkeskolerne (dvs. på kommuneplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 (s. 11). Hvorfor klarer denne gruppe elever sig så flot i både dansk, læsning og matematik? Administrationen opfordres til at undersøge de bagvedliggende faktorer med henblik på at gentage de flotte resultater i forhold til andre årgange. Kvalitetsrapporten bør udvides med spredning. Rapporten angiver kun, hvordan Ringsted gennemsnitlig ligger i forhold til landsgennemsnittet. De to gennemsnit skal suppleres med et billede af, hvordan Ringsted henholdsvis landet spreder sig omkring gennemsnittet. Rapporten mangler at supplere med, hvordan eleverne i Ringsted fordeler sig over og under gennemsnittet. Har vi mange elever, der klarer sig rigtig dårligt og mange elever, der klarer sig rigtig godt? Eller har hovedparten af elever en middelpræstation? Hvordan er dette i forhold til spredningen på landsplan? Kvalitetsrapporten skal laves mindst årligt. Ovenstående situation taget i betragtning er der behov for at følge udviklingen tæt og behovet for tidlig indgriben/korrektion er sandsynligt. I den nuværende situation virker det malplaceret at udfordre kravet om at udarbejde kvalitetsrapporter årligt. Det er ikke alene folkeskolens indsats, der skal sikre målsætningen om, at 95 % af ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse (Punkt 9 s. 15). Der er fuld opbakning til målsætning, men i kvalitetsrapporten skal beskrivelse og valg af data tilpasse de aktiviteter og mål folkeskolen skal levere i forhold til målsætningen.

4 Tabellen om elevernes vandring er misvisende (punkt 11.2 s. 19). I forbindelse med overgangen fra 6.kl til 7.kl er der en helt naturlig og nødvendig vandring, som tabellen ikke viser. F.eks. vil mange elevere vandre fra eget skoledistrikt til Campus fordi, der ikke er udskoling på deres lokale skole. Tabellen bør opdeles i en tabel for 0.kl til 6 kl og en anden tabel for 7.kl til 9. kl. I den sidste tabel bør Campus figurerer med eget skoledistrikt på lige fod med Byskovskolen og Vigersted. Hvilken betydning har en ældre samling af PC er for indlæringen? (Afsnit 11.5) Det kan undre, at kvalitetsrapporten fokuserer på antallet af PC er i maskinparken. Uden effektiv hotline og support, er der ikke megen glæde i en defekt PC. Et stort antal PC er garanterer ikke i sig selv en øget indlæring. Digital teknik garanterer ikke i sig selv en øget indlæring. Antallet af timer en PC anvendes i undervisningen giver i sig selv intet. En PowerPoint præsentation vist fra en PC giver ikke mere end gammeldags slides på en overheadprojekter. Elevers formålsløse søgen på internettet giver mindre end fokuseret søgen på biblioteket. For at være interessant skal digitale teknik og PC er anvendes på en måde og give en øget indlæring, som ikke er mulig med traditionelle midler. Her skal administrationen og skoleledelserne levere en strategi med målbare handlingsplaner og klare holdninger til virkemidler, der effektivt øger indlæringen og det er relevante parametre i forhold til dette, som der skal laves statistik for. Administrationen opfordres til at sætte skolernes ledelser og skolebestyrelser i stand til månedligt at følge op på relevante kvalitetsparametre med henblik på hurtig korrektion/indgriben, hvis situationen ikke udvikler sig positivt. Dette kan eksempelvis ske ved at give skolernes ledelser værktøjer til hurtigt og effekt trække relevante datarapporter. Eksempler på relevante kvalitetsparametre, der løbende følges op på, kunne være: - antal planlagte undervisningslektioner - antal afholdte undervisningslektioner med planlagt lærer henholdsvis vikar - antal aflyste undervisningslektioner - fravær for elever henholdsvis lærer og pædagoger - elev tilgang/afgang i skolen henholdsvis SFO, - tilgang/afgang blandt lærer, pædagoger og adm personale - antal klager fra forældre til skolens ledelse - tilfredshedsmåling blandt eleverne (f.eks. årlig eller ½ årligt) - tilfredshedsmålinger blandt forældrene (f.eks. årlig eller ½ årligt). Det vil virkelig klæde administrationen og skolerne i Ringsted, at kortlægge forældrenes holdning til skolen via f.eks. relevant spørgeskema på skoleintra. - tilfredshedsmålinger blandt lærer, pædagoger og adm. personale (f.eks. årlig eller ½ årligt).

5 - Økonomisk budget og afholdte omkostninger måned for måned. Som forældre er vi altså urolige med hensyn til elevernes faglige niveau fremover vil det udvikle sig positivt og vil eleverne i Ringsted gennemsnitligt komme over landsgennemsnittet eller vil eleverne i Ringsted gennemsnitligt komme længere under landsgennemsnittet? Dette er på linje med rapportens egen sammenfatning: Med baggrund i nedenstående figurer, der viser karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved 9. klasserne afgangsprøver i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 og hvor det fremgår, at karaktergennemsnittene, med en enkelt undtagelse, ligger under landsgennemsnittene, vurderes det som helhed, at der er behov for at styrke indsatsen med henblik på at opnå bedre faglige resultater. (S. 4) Vigersted skole: Vigersted Skolebestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning og konstaterer, at der i Ringsted Kommune generelt såvel som på Vigersted Skole er et behov for en dedikeret indsats for at hæve elevernes gennemsnitlige niveau. Vigersted Skolebestyrelse vil overfor Børne- og Undervisningsudvalget udtrykke bekymring for om den generelle økonomiske ramme på Ringsted Kommunes skoler er tilstrækkelig til at indfri de politiske målsætninger på området indenfor overskuelig fremtid. Vigersted Skolebestyrelse vil gerne henlede opmærksomheden på de store udsving, som der er fra årgang til årgang. Fra en forældre vinkel virker det umiddelbart tilfældigt om et barn er heldig at komme i en god årgang eller ej. Vigersted Skole arbejder lokalt med tiltag på dette område, men det bør følges af en central undersøgelse på tværs af Ringsted Kommunes skoler, så de rigtige faglige værktøjer kan tages i anvendelse for at udjævne denne forskel. Angående målsætningen omkring, at alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Kapitel 8. Bemærkes det, at en målopfyldelse på 83,9% i 2013/2014 betyder, at i hver eneste klasse er der i gennemsnit 3 elever, som ikke kan opnå denne basale karakter i de væsentligste fag. Det betyder samtidigt, at disse elever vil have overordentligt svært ved alle øvrige fag. Sammenholdes dette med Ringsted Kommunes inklusionsgrad på 97.6% i 2013/14, så er det tydeligt, at det er endog meget svært for lærerne i Ringsted Kommunes folkeskoler at levere en kvalificeret undervisning, som tilgodeser alle elever. Vigersted Skolebestyrelse anmoder Børne- og Undervisningsudvalget overveje konsekvenserne af den høje inklusionsgrad i forhold til målsætningen omkring, at Ringsted Kommunes folkeskoler skal kunne hæve elevernes samlede gennemsnit indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

6 Dagmarskolen: Skolebestyrelsen ved Dagmarskolen har på sit møde den 18. februar 2015 gennemgået og drøftet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Det er godt at konstatere, at der er store ambitioner på skolevæsnets vegne samtidig med, at der er gode muligheder for lokale indsatsområder og udviklingsprojekter. Det er en kvalitet, at rapporten gengiver en sammenhæng mellem nationale mål, kommunale mål og skolens egne mål udtrykt gennem skolernes virksomhedsstrategier. Det giver mulighed for at anvende rapporten i et lokalt styrings- og udviklingsperspektiv. Resultatafsnittene indikerer områder, f.eks. sprog- og læseudvikling og elevvandringer, som fremadrettet i endnu højere grad skal tænkes ind i skolernes virksomhedsstrategi. Kildeskolen: Kildeskolens bestyrelse har drøftet skolens kvalitetsrapport, og glæder sig over den faglige progression som resultaterne viser. Samtidigt er bestyrelsen opmærksom på problematikken omkring elever med dårlige danskresultater og er enige med skolecentret om, at dette skal give anledning til didaktiske refleksioner. Campusskolen: Campusskolens bestyrelse har behandlet den fremsendte Kvalitetsrapport for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014. Bestyrelsen har ingen yderligere kommentarer og har taget Kvalitetsrapporten til efterretning. Ådalskolen: Skolebestyrelsen på Ådalskolen har taget rapporten til efterretning ved møde den 24. feb (Der er ikke fremsendt udtalelse/høringssvar fra Søholmskolen)