CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?
|
|
- Clara Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf , Fax: jah@tetraplan.dk Homepage: Dette paper tager udgangspunkt i et projekt under Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt gennemført i et samarbejdede mellem Svendborg Kommune og TetraPlan i Projektideen er efterfølgende blevet fuldt op i forbindelse med Energidag 98, hvor der i noget mere komprimeret form blev gennemført et CO 2 -spil i Albertslund kommune. Projektets formål og metode gennemgås og resultater fra Svendborg og Albertslund trækkes frem. Derudover gives nogle bud på hvordan CO 2 -spil kan anvendes fremover i kommunerne som en mulighed for at synliggøre en lokal indsats for reduktion af transportens CO 2 -udslip. 1 Baggrund Formålet med projekterne har været at belyse, hvilke muligheder kommunerne har for at realisere målsætningerne for energiforbrug og CO 2 -udslip. Hvor gennemgribende ændringer i byens trafikstruktur og påvirkning af borgernes valg af transportmiddel er nødvendige. Sidst men ikke mindst hvad er politisk acceptabelt og hvor langt rækker borgernes velvilje? I både Svendborg og Albertslund har projekterne været bygget op omkring en slags Spil hvor lokale aktører var inviteret til at deltage i et debatforum, hvor trafikale virkemidler til opnåelse af CO 2 -målene skulle debatteres. Det skulle herigennem afprøves hvor langt enigheden kunne række og hvilke barrierer der evt. måtte findes. 2 Transport og CO 2 -udslip i kommunerne En væsentlig pointe i projekterne har været at fokusere på den lokale indsats og give virkemidlerne en lokal drejning, således at der tages udgangspunkt i transportforholdene som de er i kommunen. Den første aktivitet har derfor været en detaljeret kortlægning af de trafikale forhold i kommunen. Kortlægningen omfatter både Persontransport og godstransport. Der er foretaget en opgørelse af både vej-, og banetransporten og for Svendborgs vedkommende også søtransporten. Kortlægningen har udmøntet sig i oversigter over transportarbejde og det tilknyttede CO 2 -udslip i forbindelse med transportaktiviteterne i kommunen. Kortlægningen omfatter kun aktiviteter indenfor kommunens grænser. I Svendborg bliver der dagligt foretaget ca ture med bil i kommunen. 25% af bilturene er oplandstrafik, hvilket vil sige at turene har udgangspunkt eller mål uden for kommunen. En væsentlig del er pendlingstrafik mellem bolig og arbejde. Da disse ture typisk er længere end lokalturene bidrager oplandstrafikken med ca. 40% af energiforbruget og dermed også CO 2 -udslippet fra vejtransporten. Den gennemkørende biltrafik, som hverken har mål eller udgangspunkt i kommunen, udgør ca ture pr dag, hvilket svarer til 4% af alle bilture i kommunen. Den gennemkørende trafik bidrager med 15% af CO 2 -udslippet fra vejtransporten.
2 I Albertslund bliver der dagligt foretaget knap ture med bil i kommunen. Ca. 34% af bilturene er oplandstrafik som bidrager med 43% af CO 2 -udslippet fra vejtransporten. Den gennemkørende trafik udgør ture pr dag, hvilket svarer til 38% af alle bilture i kommunen. Den gennemkørende trafik bidrager med 40% af CO 2 -udslippet fra vejtransporten. I forhold til Svendborg bidrager transittrafikken i Alberslund med en væsentlig større del af CO 2 -udslippet. Persontransportarbejde Svendborg 3% 2% 9% 2% 5% 4% Persontransportarbejde Albertslund 15% 84% 76% Bil Bus Tog Cykel Færge Bil Bus S-tog Cykel Transportens overordnede CO 2 -regnskab i Svendborg ser således ud: CO 2 -udslip Svendborg Tons pr år Vejtrafik Personbiler Varebiler Lastbiler Busser 900 Banetrafik Passagertrafik 300 Godstrafik 20 Færger I alt Biltrafikken har således den altdominerende rolle i transporten af både gods og personer i Svendborg og er dominerende i forhold til CO 2 -udslip, hvor personbilerne alene står for næsten 2/3 af det samlede CO 2 -udslip fra transport i kommunen. 3 Målsætninger Hvor stor skal reduktionen i CO 2 -udslippet være hvis kommunens målsætning skal opfyldes?. Svendborg kommune har indskrevet følgende målsætning i trafik- og miljøhandlingsplanen:...at stabilisere energiforbruget i transportsektoren inden år 2005 på niveauet fra 1988 og herefter reducere forbruget med 30% frem til år Hvis dette mål, skal opfyldes vil det kræve, at der i dagens situation findes samlede besparelser på tons ud af det totale CO 2 -udslip fra transportsektoren i Svendborg kommune på godt tons. I nedenstående figur er kravet til CO 2 -udviklingen for vejtrafikken i Svendborg vist. Der er taget ud-
3 gangspunkt i 1988, som er basisåret for målsætningen, samt året 1995, som er året hvor handlingsplanen for trafik og miljø blev vedtaget. Figuren vedrører biltrafikken på det vejnet, som indgår i kommunens trafikmodel, hvilket vil sige at lokalveje i boligområder og lavt trafikerede veje i landdistrikter ikke indgår i beregningen. I fremskrivningen af CO 2 -udslippet er der regnet med en trafikvækst på 2 % pr år frem til Dette er lidt højere end den konstaterede udvikling i biltrafikken i Svendborg de senere år men væsentligt lavere end stigningen i følge Vejdirektoratets officielle trafikindeks. I søjlen 2005 inkl. statslige tiltag er det fremskrevne CO 2 -udslip reduceret med effekten af bilernes forbedrede energieffektivitet i år Skal CO 2 -målsætningen om en stabilisering af CO 2 -udslippet fra transport i 2005 på niveauet opfyldes for vejtrafikken, er der således behov for en yderligere reduktion på ca tons, som skal findes ved hjælp af kommunale virkemidler. Tons pr år CO 2 -udslip Svendborg 5000 tons inkl. statslige tiltag Målsætning Det tilsvarende regnestykke for Albertslund viste, at der ved kommunale virkemidler skulle spares ca tons CO 2 pr år, hvis den tilsvarende målsætning skulle opfyldes 4 Virkemidler. Som udgangspunkt for CO 2 -spillene er der sammensat en bredt vifte af virkemidler, som i sær sigter på en overflytning fra biltrafik til cykeltrafik og kollektiv trafik. Der er tale om virkemidler som kan besluttes og tages i anvendelse af kommunen. Kørselsafgifter i form af bompenge og roadpricing er dog medtaget som kommunale virkemidler på trods af at disse p.t. ikke kan iværksættes inden for den kommunale fuldmagt. Baggrunden for dette valg er, at de forskellige former for kørselsafgifter er begyndt at optræde på den politiske dagsorden og jævnligt omtales i medierne. Sådanne virkemidler er formentlig kommet nærmere en realisering i Danmark. I nedenstående tabel er de betragtede virkemidler opstillet med angivelse af en forventet CO 2 -gevinst i tons pr år i Svendborg kommune og de tilknyttede omkostninger for kommunen i mio. kr. pr år. Samtlige omkostninger er sat i relation til den kommunale skatteprocent i Svendborg, således at det tydeliggøres hvad indførelse af de enkelte virkemidler vil betyde for borgerne. Da flere af virkemidlerne er baseret på opkrævning af afgifter hos trafikanterne, er der angivet en økonomisk effekt set ud fra både en kommunaløkonomisk og en privatøkonomisk synsvinkel. I opgørelsen af den trafikale og miljømæssige effekt af de enkelte virkemidler er disse betragtet isoleret. Der er således ikke indregnet en evt. synergieffekt mellem virkemidler, som iværksættes samtidigt. Der er tilsvarende heller ikke taget højde for at flere af virkemidlerne
4 vil påvirke de samme transporttyper/turtyper, og at den samlede effekt dermed ikke nødvendigvis vil være summen af effekterne af de enkelte virkemidler. Virkemiddel CO 2-effekt Tons Pris pr. år mio. kr. Kommunal økonomi Ændring i skatteprocent Privat økonomi Ændring i skatteprocent Bompenge Road-pricing Afgifter på offentlige P-pladser Regulering af antal private P-pladser Parkeringsrestriktioner Distancearbejde Telearbejde for medarbejdere i Svendborg kommune Samkørsel Delebiler Forbedret infrastruktur for cyklister Firmacykler i den kommunale forvaltning Citylogistik etablering af city-central for distribution af varer 1, Transportplaner for virksomheder El-biler i den kommunale vognpark Lokaliseringspolitik og byplanlægning Trafiksaneringer, hastighedsplanlægning Ændret takstpolitik i bybustrafikken Højere frekvens i den kollektive trafik Serviceforbedringer i den kollektive trafik Bilfri områder Kampagner
5 5 Debatforum og CO 2 -spil. Der blev til lejligheden nedsat et debatforum bestående af lokalpolitikere, repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer, primært indenfor miljøområdet, og almindelige borgere. Debatforummet i Svendborg mødtes over 2 aftener med ca 1 måneds mellemrum. På det første møde blev projektideen og problemstillingerne præsenteret. De faktuelle oplysninger om kommunens trafikforhold og energiforbrug blev gennemgået og udvalgte virkemidler blev præsenteret. På det andet møde var det så deltagernes opgave at finde frem til hvordan det kommunale mål for CO 2 -udslip kunne nås. I Albertslund blev forløbet gennemført på ét aftenmøde men forløbet fulgte i øvrigt sammen model som i Svendborg. Inden mødet have deltagerne fået tilsendt uddybende materiale, hvor de udvalgte virkemidler var beskrevet og den mulige CO 2 gevinst i tons var opgivet. Mødet var bygget op omkring 2 spil, hvor deltagerne gruppevis skulle forholde sig til virkemidlerne og finde frem til hvilke der kunne indføres i kommunen og hvilke der ikke eller kun under særlige omstændigheder kunne indføres Gruppe-spil 1, hvor opgaven for grupperne, som var sammensat på tværs af forventede interessefællesskaber, var at opnå målet fuldt eller tilnærmelsesvist Simpelt flertal med mulighed for vetoret i et tilfælde pr deltager. Gruppe-spil 2, hvor grupperne var ændret således at de afspejlede forventede interessefællesskaber. Her var der krav om enstemmighed for at virkemidlerne kunne accepteres. Inden gruppe-spillene udfyldte hver deltager et individuelt skema, hvor der for hvert virkemiddel skulle angives om virkemidlet var Fuldt acceptabelt, Acceptabelt eller Ikke acceptabelt I. Alle deltagere var identificeret med et bogstav så det efterfølgende var muligt at følge den enkeltes stemmeafgivning og dermed følge om deltagerens holdning til virkemidlerne blev ændret gennem diskussionerne i grupperne og i plemumdiskussionerne.
6 6 Resultater Ser man på de individuelle bedømmelser er der i Svendborg et klart mønster. Der er stor tilslutning til cykelprojekter. Modstand mod Bompenge/Roadpricing noget mindre modstand mod P-restriktioner, Transportplaner for virksomheder og Bilfri områder. Svendborg, individuelle bedømmelser Antal personer som angiver at virkemidlet er: Virkemiddel Fuldt acceptabelt Acceptabelt Ikke acceptabelt Bompenge Road-pricing Afgifter på offentlige P-pladser Regulering af antal private P-pladser Parkeringsrestriktioner Distancearbejde Telearbejde for medarbejdere i Svendborg kommune Samkørsel Delebiler Forbedret infrastruktur for cyklister Firmacykler i den kommunale forvaltning Citylogistik etablering af city-central for distribution af varer Transportplaner for virksomheder El-biler i den kommunale vognpark Lokaliseringspolitik og byplanlægning Trafiksaneringer, hastighedsplanlægning Ændret takstpolitik i bybustrafikken Højere frekvens i den kollektive trafik Serviceforbedringer i den kollektive trafik Bilfri områder Kampagner De tilsvarende resultater fra Albertslund viser en række ligheder, men også nogle markante forskelle Som i Svendborg var der kun ét virkemiddel som opnåede fuld accept fra alle deltagere nemlig: Forbedret infrastruktur for cyklister. Det er interessant set i lyset af at der i beskrivelsen af virkemidlet er forudsat en årlig investering på 3 mio. kr. i anlæg for cyklister. (På trods af at en stor del af Albertslund kommune er planlagt og udbygget inden for de sidste 30 år, og der i planlægningen er taget hensyn til cyklister i form af et veludbygget stisystem, er der tilsyneladende et markant behov for at forbedre forholdene for cyklisterne.) Der er i Albertslund en væsentlig større modstand mod Parkeringsrestriktioner, lidt mindre modstand mod Bompenge/Roadpricing, som p.t. diskuteres i Hovedstadsområdet. Der var ligeledes modstand mod et virkemiddel, som kun var med i Albertslund nemlig Grøn boliganvisning. (Den grønne boliganvisning er et udtryk for et samarbejde mellem Albertslund kommune og boligselskaberne med det formål at give et vist antal mennesker fortrinsret til boliganvisning, hvis de arbejder i, men bor udenfor kommunen. Formålet er at begrænse pendlingen og dermed miljøbelastningen fra bolig-arbejdsstedstrafikken.)
7 Derudover er der flere virkemidler som enten opnår fuld accept eller accept fra samtlige deltagere. Det drejer sig om: Firmacykler i den kommunale forvaltning, Trafiksaneringer, hastighedsplanlægning og Elbiler i den kommunale forvaltning. I Svendborg viste det sig muligt i de 2 gruppespil at opnå enighed om virkemidler så de opstillede mål kunne nås enten fuldt ud eller tilnærmelsesvist. Den samlede CO 2 -effekt for de valgte virkemidler ligger forholdsvis tæt på det opstillede reduktionsmål på tons. Målopfyldelsen på mellem 84% og 115%. Svendborg Antal tons sparet CO 2 pr år Grad af målopfyldelse % Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Modstanden var stor når det kom til de økonomiske virkemidler, hvor der var et element af tvang. Bompenge og roadpricing skilte vandene i alle grupperne, hvilket også satte sit præg på diskussionerne i plenum. Der var stor tilslutning til virkemidler som forbedret infrastruktur for cyklister samkørsel, telearbejde, takstnedsættelser og øget frekvens i bustrafikken. transportplaner for virksomheder. Virkemidler som er relativt dyre og måske ikke giver den helt store effekt i Svendborg. I Albertslund var det ikke muligt at nå målet fuldt ud. I gennemsnit var CO 2 -gevinsten på tons (60%). I forhold til målsætningen var der i de enkelte grupper tale om en målopfyldelse på mellem 40% og 95%. Der er store variationer i prisen pr sparet tons CO 2 afhængig af om der i den sammensatte pakke af virkemidler indgår tiltag, som giver indtægter til kommunen, eksempelvis p-afgifter. I Svendborg varierede prisen pr. tons sparet CO2 fra til kr. 7 Sammenfatning De to debatfora er blevet gennemført efter stort set den samme skabelon og så vidt muligt med de samme virkemidler. Det kan derfor være interessant at se på, hvor der er ligheder og forskelle mellem de to debatfora. Der er en udtalt skepsis overfor de økonomiske virkemidler. Der er stor åbenhed overfor virkemidler som skaber rammer for ad frivillighedens vej at begrænse biltrafikken. Der er tilsyneladende stor vilje til at acceptere ændringer i de daglige transportvaner. Dette er særligt udtalt i Albertslund. Mange ændrer holdninger men ikke politikere - Holdningerne skærpes gennem diskussionerne. Der opnås en klarere stillingtagen for og imod. Grupper som synes homogene er det ikke altid. Der er ikke overraskende- størst enighed i de grupper som er sammensat af repræsentanter fra miljøbevægelserne. Begge spil i Svendborg og Albertslund viser at viljen rækker langt, men løsninger med økonomiske virkemidler, som via kørselsafgifter og betalingsparkering begrænser biltrafikken, kan ikke umiddelbart bakkes op af deltagerne. Skal målene nås kræver det en bred vifte af virkemidler I Svendborg viste det sig muligt i de 2 gruppespil at opnå enighed om virkemidler så de opstillede mål kunne nås enten fuldt ud eller tilnærmelsesvist.
8 I Albertslund var det ikke muligt at nå målet fuldt ud, hvilket i høj grad skyldes den særlige trafikstruktur med en meget dominerende gennemfartstrafik, som kun i beskedent omfang kan påvirkes med kommunale virkemidler. Dette problem er i højere grad et regionalt anliggende, hvor kommunen må indgå i samarbejde med andre kommuner og amtet. I Albertslund var der således mere et udtryk for at de opstillede virkemidler er utilstrækkelige end at virkemidlerne ikke kunne accepteres af deltagerne. Et struktureret forløb med gruppeopgaver fungerer fint og virkemidlerne bliver seriøst diskuteret. CO 2 -spillet kan således fremover anvendes i andre kommuner som et værktøj til at skabe dialog om trafik- og miljøspørgsmål, bl.a. i det lokale Agenda 21-arbejde. Debatforum og CO 2 -spil kan være en strømpil for kommunernes videre arbejde med handlingsplanenrnes med formulering og realisereing af projekter inderfor temaet energiforbrug og CO 2.. Det er vigtigt, at denne type debatfora ikke kun bliver en teoretisk øvelse, men at kommunen indarbejder resultaterne i det videre planlægningsarbejde indenfor trafik og miljø. I Svendborg vil resultaterne blive inddraget i den forestående revision af kommuneplan og trafik- og miljøhandlingsplan. I Albertslund indgår CO 2 -spillet som et indlæg i den igangværende offentlige høring om trafik- og miljøhandlingsplanen. De gennemførte CO 2 -spil viser, at der findes virkemidler på kommunalt niveau, som hvis de realiseres kan medvirke til opfyldelse af den nationale målsætning for reduktion af CO 2 -udslip fra transportsektoren. Spillene kan være med til at synliggøre en lokal indsats. Konceptet kan derfor anvendes i andre kommuner evt. kan der foretages en videreudvikling af konceptet ved at definere nogle forskellige indikatorer for CO 2 -udslip i forhold til geografisk beliggenhed, bystruktur, erhvervsstruktur m.v. Dette for at kunne spare en del af det relativt omfattende arbejde, som er forbundet med at kortlægge transportmønsteret i kommunen. Kilder: Miljø- og Energiministeriet - Miljøstyrelsen (1998): CO2-virkemidler på transportområdet et samarbejdsprojekt med Svendborg kommune, Miljønyt nr. 32. Miljø- og Energiministeriet - Miljøstyrelsen (1998): Energidag 98, CO2-spil i Albertslund kommune.
Bløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereTransport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereHandlingsplan for trafik og energi i. Horsens Kommune
Handlingsplan for trafik og energi i Horsens Kommune Teknisk Forvaltning December 2004 Handlingsplan for trafik og energi for Horsens Kommune Forord... 1 1 Status og målsætninger...2 1.1 Mål og indikatorer...3
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereBILISMEN KAN STYRES - MEN VIL VI? SCENARIER FOR BILTRAFIKKEN. Sammenfatning AF JOHAN NIELSEN, TRANSPORTRÅDETS SEKRETARIAT
BILISMEN KAN STYRES - MEN VIL VI? SCENARIER FOR BILTRAFIKKEN AF JOHAN NIELSEN, TRANSPORTRÅDETS SEKRETARIAT Sammenfatning Der forventes en stor stigning i biltrafikken fremover. Vejdirektoratet forventer
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereTRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten
Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereDanske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?
Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereMobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereBilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereHvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi
Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereNotat. 1 Indledning. Parkeringsanlæg i Svendborg. Sag: Trafikale konsekvenser. Emne: Klaus Johannesen. Til: Jakob Høj. Fra: Notatnummer:
Notat Sag: Emne: Til: Fra: Parkeringsanlæg i Svendborg Trafikale konsekvenser Klaus Johannesen Jakob Høj Notatnummer: 2479171.2 Rev.: B. juni 6 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: JaH AR JaH 1 Indledning
Læs mereØkonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler
Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs merePerspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport
Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs merePlanlægningens dilemmaer
Planlægningens dilemmaer Indlæg fra det danske udvalg Transport i byer Bergen, oktober 2010 www.nvfnorden.org September 2010 Planlægningens dilemmaer Planlæggere står ofte i dilemmaer, hvor forskellige
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mereMovias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.
Notat Til: Jeppe Gaard Kopi til: Thomas Damkjær Petersen, Carina Botoft Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6.
Læs mereFremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter
Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mere